2009 apv APV Psykisk arbejdspladsvurdering ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET

2009 apv APV 2009 Psykisk arbejdspladsvurdering Rapport nr. 11 Teknisk rapport ARBEJDSMILJØSEKTIONEN AARHUS UNIVERSITET

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 1 Psykisk ArbejdsPlads Teknisk rapport Rapport nr. 11 Arbejdsmiljøsektionen Aarhus Universitet

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 2 Arbejdsmiljøsektionen Aarhus Universitet Administrationen, bygning 1430 Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Sektionsleder: Anders Kragh Moestrup Rapporter i serien Psykisk ArbejdsPlads, Aarhus Universitet Rapport nr. 1: Psykisk ArbejdsPlads, Aarhus Universitet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 2: Psykisk ArbejdsPlads, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 3: Psykisk ArbejdsPlads, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 4: Psykisk ArbejdsPlads, Danmarks Miljøundersøgelser, AU. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 5: Psykisk ArbejdsPlads, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 6: Psykisk ArbejdsPlads, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 7: Psykisk ArbejdsPlads, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 8: Psykisk ArbejdsPlads, Det Humanistiske Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 9: Psykisk ArbejdsPlads, Det Teologiske Fakultet. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 10: Psykisk ArbejdsPlads, Fællesadministrationen, AU. Resultater og Nøgletal. Rapport nr. 11: Teknisk rapport for Psykisk ArbejdsPlads

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 3 Analysegruppe: Centerleder, lektor, Torben K. Jensen, Center for Læring og Uddannelse, SAM, AU Forskningsmedarbejder, cand.scient.pol. Kim Jesper Herrmann, Center for Læring og Uddannelse, SAM, AU Fuldmægtig, Jacob Søndergaard Jensen, Arbejdsmiljøsektionen, AU B.A. antropologi og humanistisk organisationsudvikling, Henriette Lynderup, Arbejdsmiljøsektionen, AU Stud.merc.IB., Ann-Kathrine Brigsted Pedersen, Arbejdsmiljøsektionen, AU Stud.psych., Rikke Brandt, Arbejdsmiljøsektionen, AU Stud.scient.pol., Aziza Bjorholm-Petersen, Arbejdsmiljøsektionen, AU Stud.soc. erhvervsøkonomi og samfundsfag, Steffen Brandbyge Olsen, Arbejdsmiljøsektionen, AU Stud.scient.pol., Anne Andreassen, Arbejdsmiljøsektionen, AU Anvendte forkortelser: AU: Aarhus Universitet NAT: Det Naturvidenskabelige Fakultet DJF: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DMU: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet SUN: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet SAM: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ASB: Handelshøjskolen (Aarhus School of Business), Aarhus Universitet HUM: Det Humanistiske Fakultet TEO: Det Teologiske Fakultet ADM: Fælles administrationen, Aarhus Universitet

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 4 INDHOLD Kap 1. DATAINDSAMLING... 5 Kap 2. REPRÆSENTATIVITET... 7 Svarprocenten... 7 Diskrepans mellem population og stikprøve... 8 Statistisk usikkerhed... 10 Kap 3. OVERSIGT OVER INDEKS... 11 Kap 4. ANONYMITET... 13 Kap 5. SPØRGESKEMAET... 14 Invitationsmail... 14 Spørgeskemaet... 14

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 5 KAP 1. DATAINDSAMLING Fra den 4. marts 2009 fik medarbejderne på Det Teologiske Fakultet - som de første på AU - mulighed for at besvare spørgeskemaet om det psykiske arbejdsmiljø på AU, mens de øvrige medarbejdere på AU i løbet af de følgende dage modtog e-mailen med linket til spørgeskemaet. I de udsendte e-mails var der i første omgang ikke påført en deadline for, hvornår spørgeskemaet senest skulle besvares. Forud for dataindsamlingen var der på hvert enkelt hovedområde foregået et stort arbejde med at udfærdige en retvisende og opdateret medarbejderliste med oplysninger om den enkelte medarbejders e-mailadresse og organisatoriske tilknytning m.m. Hvis det under dataindsamlingen blev Arbejdsmiljøsektionen bekendt, at medarbejdere ikke var anført på hovedområdets indsendte medarbejderliste, blev de pågældende medarbejdere tilføjet hovedområdets medarbejderliste og fik tilsendt et spørgeskema. Omtrent en uge efter dataindsamlingens begyndelse blev der udsendt en identisk mail til de medarbejdere, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Herudover blev der i dataindsamlingsperioden i alt udsendt yderligere tre påmindelser via e-mail til de medarbejdere, som ikke havde besvaret spørgeskemaet ved udsendelsen af de respektive påmindelser. Ved udsendelserne af de nævnte e- mails fulgte der i de følgende dage en markant stigning i antallet af besvarede spørgeskemaer, mens effekten af den udsendte påmindelse herefter faldt. 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Svar pr dag Samlet svarprocent I to omgange blev institut-, center- og områdeledere desuden forsynet med svarprocenter for deres område, ligesom de blev bedt om at opfordre områdets medarbejdere til at besvare spørgeskemaet.

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 6 Den 30. marts 2009 blev der til alle medarbejdere udsendt en mail om, at dataindsamlingen ville lukke den 1. april 2009 klokken 18:00, hvorfor sidste chance for at udfylde, færdiggøre eller ændre de afgivne svar i spørgeskemaet nærmede sig. Antallet af medarbejdere, som ikke tidligere havde besvaret spørgeskemaet, men som valgte at udfylde spørgeskemaet efter den 30. marts, var sammenlignet med de øvrige påmindelser betydeligt lavere. Beslutningen om ikke at operere med en fast deadline for undersøgelsens afslutning gjorde det således muligt først at lukke undersøgelsen på et tidspunkt, hvor det må formodes, at kun et fåtal af de medarbejdere, som ønskede at deltage i undersøgelsen, endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 7 KAP 2. REPRÆSENTATIVITET SVARPROCENTEN I alt 6617 personer fik tilsendt det elektroniske spørgeskema, hvilket resulterede i 4920 registrerede svar. Den officielle svarprocent er imidlertid ikke baseret på de ovenstående tal, da den murstensløse enhed Klinisk Institut (KI) på SUN ikke er medtaget i denne svarprocent. Årsagen hertil er, at mange af de 434 KI-medarbejdere, som fik tilsendt spørgeskemaet, måske ikke har deres primære tilknytning til AU, da delt ansættelse mellem AU og andre institutioner er kendetegnende for denne store gruppe medarbejdere. Den officielle svarprocent er opgjort til 77 procent, da der blev registreret 4752 svar fra de øvrige 6183 AU-medarbejdere, der fik tilsendt spørgeskemaet. Villigheden til at svare på spørgeskemaet må betegnes som meget tilfredsstillende på trods af, at der både i månederne forinden og under selve dataindsamlingen har været udsendt andre spørgeskemaer (psykisk APV for ADM maj 2008, trivselsundersøgelse på ASB i september 2008, psykisk APV på HUM i oktober 2008 samt universitetsevalueringen marts 2009), som i større eller mindre grad har centreret om lignende temaer. Den samlede svarprocent er knap fem procent højere end svarprocenten fra den fysisk-ergonomiske undersøgelse af arbejdsmiljøet på AU i efteråret 2008, hvilket blandt andet må tilskrives en længere dataindsamlingsperiode samt den tidligere beskrevne påmindelsesprocedure. Tiltag som netop skulle sikre en høj svarprocent. Tabel 2.1 Svarprocent Hovedtotal Antal svar Procent ADM 291 233 80 % ASB 531 383 72 % DJF 991 784 79 % DMU 494 419 85 % HUM 737 557 76 % NAT 1466 1121 77 % SAM 565 453 80 % SUN 1437 877 61 % SUN (uden Klinisk Institut) 1003 709 71 % TEO 105 93 89 % AU (uden Klinisk Institut*) 6183 4752 77 % Hele AU 6617 4920 74 % *Mange af de ansatte på Klinisk Institut har deres hovedtilknytning til Skejby Sygehus

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 8 Som det kan ses i boksen, er der en betydelig variation i svarprocenterne på hovedområdeniveau. Den højeste svarprocent opnåede TEO (89 %), mens DMU med 85 % også skilte sig positivt ud. De laveste svarprocenter blev opnået på SUN (71 %) og ASB (72 %), mens svarprocenterne på de resterende fem hovedområder var mellem 76 % og 80 %. Ligesom det er tilfældet på hovedområdeniveau, er der også internt imellem de enkelte hovedområders institutter, centre og områder mv. betydelige forskelle mellem de opnåede svarprocenter. Overordnet set er der dog internt på de enkelte hovedområder en større variation i svarprocenterne end imellem hovedområderne, hvilket fremgår af hovedområderapporterne. DISKREPANS MELLEM POPULATION OG STIKPRØVE Selvom der er en meget høj svarprocent, er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt der er diskrepans mellem populationen og stikprøven. Helt overordnet kan det siges, at de der har svaret på den Psykiske APV for Aarhus Universitet udgør en repræsentativ del af de ansatte. Analysen viser, at der målt på køn, stilling og alder er stort sammenfald mellem populationen og stikprøven. Imidlertid skal nogle svage tendenser bemærkes. Mændene er svagt underrepræsenteret i stikprøven, og VIP erne er svagt overrepræsenteret. Ligeledes er aldersgruppen 20-29 år underrepræsenteret, mens de 30-39årige er svagt overrepræsenteret. Her skal det dog bemærkes, at andelen af andelen af respondenter i stikprøven er målt i personer, mens tallene for fordelingen i populationen (hele AU) er målt i årsværk, hvorfor der kan forekomme nogen variation, uden at det nødvendigvis er ensbetydende med en skævhed i stikprøven. Tabel 2.2 Køn og stilling (populationsandelen er opgjort i årsværk, mens stikprøveandelen er opgjort i personer uagtet eventuel deltidsansættelse). Køn %mænd %mænd Stilling %TAP %TAP %VIP %VIP AU APV AU APV AU APV ADM 39,9% 39,4% 94,8% 96,1% 5,0% 1,3% ASB 53,5% 46,3% 43,8% 45,2% 55,6% 48,5% DJF 46,7% 46,7% 61,2% 52,3% 38,7% 46,3% DMU 53,7% 52,9% 58,5% 51,1% 39,7% 47,0% HUM 51,6% 50,6% 32,0% 26,2% 67,9% 69,3% NAT 66,0% 60,5% 35,7% 35,5% 64,2% 61,6% SAM 58,4% 51,7% 31,4% 34,6% 68,6% 65,0% SUN 46,0% 31,6% 46,2% 45,8% 53,7% 53,2% TEO 52,5% 58,4% 26,5% 18,7% 73,5% 76,9% AU i alt 52,2% 48,4% 52,8% 43,6% 46,8% 54,0% Underrepræsentationen af mænd er tydeligst hos SUN, hvor 46,0 procent af de ansatte er mænd, men hvor de kun udgør 31,6 procent i undersøgelsen. Hos ASB, NAT og SAM er underrepræsentationen på ca. 7 procentpoint. TEO har som eneste område en overrepræsentation af mænd, med 58,4 procent i stikprøven, hvor det er 52,5 procent i populationen.

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 9 For VIP-gruppen er overrepræsentationen størst hos DJF og DMU, hvor afvigelsen mellem populationen og stikprøven er på ca. 7,5 procentpoint. Ved ASB er VIP erne svagt underrepræsenteret, med 48,5 procent i undersøgelsen, mod 55,6 procent i populationen. Tabel 2.3 Alder (populationsandelen er opgjort i årsværk, mens stikprøveandelen er opgjort i personer uagtet eventuel deltidsansættelse). 20-29 AU 20-29 APV 30-39 AU 30-39 APV 40-49 AU 40-49 APV 50-59 AU 50-59 APV 60-70 AU 60-70 APV Over 70 AU Over 70 APV ADM 24,5% 10,8% 22,2% 26,9% 23,9% 30,5% 20,8% 22,4% 8,6% 9,4% 0,0% 0,0% ASB 28,9% 15,4% 23,4% 29,2% 17,2% 20,7% 18,0% 23,7% 12,0% 11,0% 0,5% 0,0% DJF 10,1% 9,9% 21,8% 24,5% 32,8% 31,3% 25,5% 25,7% 9,8% 8,5% 0,0% 0,0% DMU 6,0% 6,7% 24,4% 23,7% 33,4% 34,1% 26,9% 26,2% 9,3% 9,1% 0,0% 0,2% HUM 24,4% 15,0% 25,6% 30,0% 18,5% 22,3% 18,5% 21,2% 12,9% 11,4% 0,2% 0,0% NAT 36,6% 26,3% 23,8% 27,5% 16,2% 19,5% 13,2% 15,4% 10,0% 11,0% 0,2% 0,2% SAM 36,2% 13,1% 21,1% 29,7% 15,2% 22,8% 15,8% 24,2% 11,1% 10,0% 0,8% 0,2% SUN 12,6% 9,5% 24,9% 32,7% 21,9% 23,4% 27,7% 24,2% 12,7% 10,1% 0,2% 0,1% TEO 21,6% 8,0% 27,8% 40,9% 16,7% 17,0% 23,5% 28,4% 9,9% 5,7% 0,6% 0,0% AU i alt 23,1% 14,6% 23,6% 28,5% 20,9% 24,5% 20,6% 22,2% 11,6% 10,1% 0,3% 0,1% Alder er i undersøgelsen delt op i intervaller på 10 år, med det første interval fra 20 til 29 år. Alle aldersgrupper, på nær den for 20-29, fordeler sig meget pænt for AU som helhed, hvor det er få procentpoint, der adskiller stikprøven fra populationen. For hele AU udgør gruppen 20-29 år 23,1 % af de ansatte. I APV-undersøgelsen udgør besvarelserne fra denne aldersgruppe dog kun 14,6 %. Kun hos DJF, DMU og SUN er afvigelsen under 3 procentpoint i denne gruppe. SAM udskiller sig, da der er 36,2 % af populationen, der er mellem 20-29 år, men i stikprøven er det 13,1 %, der har svaret. For resten af hovedområderne er afvigelsen mellem 10 og 14 procentpoint. En del af denne tilsyneladende skævhed kan tilskrives, at mange af de 20-29årige er studentermedhjælpere, som med vilje ikke er inviteret med i undersøgelsen på nogle af fakulteterne.

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 10 STATISTISK USIKKERHED Den statistiske usikkerhed er afhængig af flere faktorer: antal respondenter i stikprøven, antal respondenter i populationen, konfidensniveauet samt den estimerede andel: ± ± 1,96 1 1 Herunder er der gengivet fem beregninger af den statistiske usikkerhed for forskellige eksempler. Tabel 2.4 Tabel over beregninger af statistisk usikkerhed. Enhed Antagelser Statistisk usikkerhed Universitetet, AU Fakultet (stort) Fakultet (mindre) Institut (stort) Institut (lille) Population=6183 Stikprøve (afledt af pop)=4752 Svarprocent=76,9% Andel=80% Konfidensniveau=95% Population=1200 Svarprocent=76,9% Andel=80% Konfidensniveau=95% Population=300 Svarprocent=76,9% Andel=80% Konfidensniveau=95% Population=200 Svarprocent=76,9% Andel=80% Konfidensniveau=95% Population=50 Svarprocent=76,9% Andel=80% Konfidensniveau=95% ±0,5 procentpoint ±1,2 procentpoint ±2,5 procentpoint ±3,0 procentpoint ±6,1 procentpoint

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 11 KAP 3. OVERSIGT OVER INDEKS Nedenfor er der en oversigt over de indeks, som er brugt i den multivariate regression, som har til formål at finde ud af, hvilke faktorer, der har den største betydning de ansattes trivsel. For at kunne sammenligne effekterne af de forskellige indeks, er samtlige kodet således, at de går fra nul til ti. Tolkningen af værdierne er bestemt af de spørgsmål, som indgår i indeks, fx vil en lav score på trivselsindekset indikere en lav trivsel, mens en høj værdi vil indikere en høj trivsel. Navn Spørgsmål, der indgår i indekset Brede Korrelation Trivsel Imødekommende kolleger Samarbejde med kolleger Oplevelse af nærmeste leder (kan være institutleder) Føler du dig godt tilpas på dit arbejde Er du tilfreds med arbejdet overordnet set Er du tilfreds med dine fremtidsudsigter i arbejdet Giver dit arbejde dig arbejdsglæde Mine kollegaer er imødekommende Jeg føler mig på min arbejdsplads som del af et større socialt fællesskab I min enhed er vi gode til at samarbejde omkring løsningen af opgaverne I min enhed er vi villige til at lytte til andres opgaver og give konstruktiv feedback Hvis nærmeste leder er institut-/centerleder Ledelsen informerer mig i god tid om kommende beslutninger der skal træffes Ledelsen er tydelig mht. hvor den selv stor ift. Spørgsmål og problemstillinger Ledelsen kommunikerer klart sine begrundelser for de trufne beslutninger Ledelsen er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter Ledelsen prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt Ledelsen er villig til at lytte til mine problemer med mit arbejde Ledelsen giver den nødvendige støtte og hjælp i forbindelse med mine arbejdsopgaver Hvis nærmeste leder ikke er institut-/centerleder Min nærmeste leder informerer mig i god tid om kommende beslutninger der skal træffes Min nærmeste leder er tydelig med henhold til hvor han/hun står mht. spørgsmål og problemstillinger Min nærmeste leder kommunikerer klart begrundelsen for de trufne beslutninger Min nærmeste leder er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter Min nærmeste leder prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt Min nærmeste leder er villig til at lytte til mine problemer med arbejdet Min nærmeste leder giver den nødvendige støtte og hjælp i forbindelse med mine arbejdsopgaver 0-10 b 0,334 0,615 Crohnbachs 0,830 0-10 0,499 0,648 0-10 0,660 0,814 0-10 0,523-0,767 0,937 Arbejdsmæssig belastning Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober sig op Hvor ofte sker det at du ikke når alle dine arbejdsopgaver 0-10 0,459 0,674

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 12 Navn Spørgsmål, der indgår i indekset Brede Korrelation Følelsesmæssig belastning Tempo Konflikter løses Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen Bliver konflikter på din arbejdsplads løst på en retfærdig måde Ledelsen er god til at løse konflikter b Crohnbachs 0-10 0,517 0,674 0-10 0,661 0,796 0-10 0,509 0,712 Anerkendelse Udkørthed Interesse Subjektiv kompetencefølelse Godt helbred Stærke stresssymptomer Ensomhed Chikane Diskrimination Bliver man på din arbejdsplads anerkendt for et godt stykke arbejde Ledelsen anerkender og påskønner mit arbejde Sker det at du føler dig udkørt Føler du at dit arbejde tager så meget af din tid og energi, at det går ud over privatlivet Finder du dit arbejde interessant Er du efter egen vurdering dygtig til dit arbejde Hvordan vurderer du dit helbred Giver arbejdet dig stærke stresssymptomer Føler du dig ensom i din hverdag på arbejdspladsen Har du været udsat for mobning Har du været udsat for sexchikane Har du været udsat for trusler om vold Har du været udsat for fysisk vold Har du været udsat for diskrimination pga. dit køn Har du været udsat for diskrimination pga. din religion eller livssyn Har du været udsat for diskrimination pga. din etniske baggrund Har du været udsat for diskrimination pga. din seksuelle overbevisning 0-10 0,519 0,739 0-10 0,196 0,766 0-10 - - 0-10 - - 0-10 - - 0-10 - - 0-10 - - 1 hvis ja til blot ét af spørgsmålene, ellers 0 1 hvis ja til blot ét af spørgsmålene, ellers 0 Korrelationen måler, hvorvidt der er en statistisk sammenhæng mellem de spørgsmål, som indgår i indeks. I kolonnen til højre er angivet et mål for reliabilitet. Hvor indeks kun består af ét spørgsmål er der selvsagt ikke sådanne mål. Selve omkodningen er sket ved at tage gennemsnittet af de (besvarede) spørgsmål i indekset, fratrække den mindst mulige værdi og dividere med variationsbredden, hvilket er den samme for samtlige spørgsmål. De enkelte spørgsmål i indeks vejer således lige meget i den endelige score.

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 13 KAP 4. ANONYMITET Det har været vigtigt for analysegruppen at sikre de ansattes anonymitet i undersøgelsen, hvorfor samtlige mails til de ansatte har indeholdt et afsnit om anonymiteten, som fx Du er sikret fuld anonymitet i undersøgelsen, og analyserne vil på intet tidspunkt muliggøre, at enkeltpersoners svar identificeres. Din leder og arbejdsplads vil således kun få adgang til rent statistiske sammendrag af resultaterne. Kun en mindre personkreds i analysegruppen har haft adgang til data og behandlingen af disse. Det komplette datasæt er blevet lagt på en ekstern harddisk, som er låst inde, og oplysninger om navn og email-adresse er blevet slettet fra det datasæt, som gennem april og maj måned er brugt til at foretage analyser. Undersøgelsen er desuden anmeldt hos Datatilsynet og underlagt bestemmelserne i Persondataloven. Ud over at slette navn og email, har analysegruppen løbende været opmærksom på ikke at foretage analyser, hvorved man indirekte vil kunne udpege enkeltindividers svar. Derfor har vi sat som krav, at der til enhver opdeling skal være 7 eller flere svar i en kategori. Hvis ikke, udelades resultatet. For spørgsmål om chikane og diskrimination er grænsen sat ved 15. Figur 4.1 Eksempel på anonymisering Da der på CFR er færre end 7 i kategorien Lektor, seniorforsker, professor er resultatet ikke vist.

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 14 KAP 5. SPØRGESKEMAET I dette kapitel gengives spørgeskemaet samt den mail, der fulgte den første udsendelse. INVITATIONSMAIL Du inviteres hermed til at deltage i en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø ved Aarhus Universitet (AU). Undersøgelsen indgår i den samlede arbejdspladsvurdering (APV) 2008-2009. Ved at følge linket nederst på siden finder du et spørgeskema med spørgsmål, der vedrører din trivsel på arbejdspladsen og en række forhold, der indvirker på dette. AU er en arbejdsplads med over 6000 årsværk med i runde tal godt 3000 videnskabelige medarbejdere (VIP ere) og godt 3000 teknisk administrative medarbejdere (TAP ere). AU har som mål at være en førende forsknings- og uddannelsesinstitution. Vejen hertil går gennem dygtige og engagerede medarbejdere. AU ønsker af hensyn til sine ansatte og af hensyn til sine mål det bedst tænkelige psykiske arbejdsmiljø for alle sine medarbejdere. AU er i henhold til arbejdsmiljøloven forpligtet til hvert 3. år at indsamle systematisk information om medarbejdernes trivsel. AU har valgt ikke bare at minimumsopfylde lovkravene, men derimod at iværksætte en grundig analyse, der kan tilvejebringe nuanceret, pålidelig og relevant viden om det psykiske arbejdsmiljø og de ansattes trivsel på universitetets mange forskellige arbejdspladser. Anvendelige analyser kræver gode data. En række spørgsmål er derfor målrettet AU som arbejdsplads, og det tager 20-30 minutter at besvare skemaet. Vi håber således, at vi må trække lidt på din tålmodighed mod at tilvejebringe et godt grundlag for udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Resultaterne skal danne grundlag for drøftelser, beslutninger og handling i både Arbejdsmiljøorganisationen, Samarbejdsorganisationen og på alle ledelsesniveauer på AU. Ledelsen på AU opfordrer således til, at alle medarbejdere deltager. Du er sikret fuld anonymitet i undersøgelsen, og analyser vil på intet tidspunkt muliggøre, at enkeltpersoners svar identificeres. Vi håber, at du vil besvare spørgeskemaet, så snart du har mulighed for det. Bemærk: Dine svar bliver løbende gemt, og du har mulighed for at afbryde besvarelsen og genoptage den senere ved at følge samme link. Linket er personligt og kan ikke deles med andre. Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte: Jacob Søndergaard Jensen, Arbejdsmiljøsektionen, Aarhus Universitet, 89 42 67 89, jje@adm.au.dk. Tak for hjælpen. Arbejdsmiljøsektionen, Aarhus Universitet

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 15 SPØRGESKEMAET Skemaerne adskiller sig fra hinanden ved, at enhedsnavnene svarer til de respektive navne på hovedområder og områder. Derudover er der indbygget spring i spørgeskemaet, således at man kun bliver præsenteret for den del af skemaet, der er væsentlig for respondenten.

Psykisk ArbejdsPlads- Teknisk rapport 16

Teknisk rapport Psykisk ArbejdsPlads- 17

Aarhus Universitet Arbejdsmiljøsektionen Administrationen, bygning 1430 Nordre Ringgade 1 8000 Århus C Tlf.: 89 42 67 50 E-mail: arbejdsmiljo@au.dk www.arbejdsmiljo.au.dk