PsykiatriNyt Temanummer om fysisk aktivitet

PsykiatriNyt Temanummer om fysisk aktivitet Indhold Leder En god og aktiv hverdag Side 2 Fysisk aktivitet i socialpsykiatrien Når kroppen bringes ind i behandlingen Side 3 Fokus på KRAM i retspsykiatrien Fra passiv pleje til 50% mere aktivitet i hverdagen Side 6 Unge med spiseforstyrelser Motion med måde Side 8 Fysisk aktivitet i distriktspsykiatrien Små skridt fører også til målet Side 9 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kan du løbe fra en depression? Side 10 Hjerte-lungeredning og nye alarmnumre Side 13 PS Kort Nyt Side 15 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@psv.regionh.dk eller 45 11 20 14 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. E-MAIL klik ind på www.psykiatri-regionh.dk

En god og aktiv hverdag I Region Hovedstadens Psykiatri skal vi tilbyde alle indlagte patienter på psykiatriske centre og alle beboere på sociale tilbud mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen børn og unge dog en hel time. Ambulante patienter skal vi informere om KRAM-faktorerne det vil sige kost, rygning, alkohol og motion og vi skal motivere og støtte patienterne i at få gode vaner på disse områder. Det skal vi af flere grunde. Primært fordi vi som hospital vil tage et aktivt ansvar for vores patienter, som selv i stort omfang efterspørger støtte, motivation og muligheder for at leve sundere. Vi har en vigtig opgave i at mindske den sociale ulighed i sundhedsvæsenet, bl.a. ved ikke at skabe særlige vilkår for vores patienter. Vi skal i stedet skabe faste rammer, der motiverer patienterne til en sundere livsstil og til at få positive kropsoplevelser. På den måde kan vi være med til at ruste dem til at håndtere hverdagen efter deres ophold i Psykiatrien. Vicedirektør Eva Borg Langt de fleste centre og tilbud lever allerede op til vejledningen om fysisk aktivitet. Vi er desuden forpligtet til at tilbyde patienter fysisk aktivitet i forhold til standarder hos Joint Commission, i Den Danske Kvalitetsmodel og i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På den baggrund har vi udarbejdet vejledninger om fysisk aktivitet, som alle centre og tilbud skal følge. Der vil senere blive fulgt op med vejledninger om rygning, alkohol og kost. Langt de fleste centre og tilbud lever allerede op til vejledningen om fysisk aktivitet. Nogle har ganske strømlinede tilbud og aktiviteter, mens der andre steder er plads til at hæve overliggeren. For at fremme videndelingen og udveksle gode erfaringer på tværs af Psykiatrien, inviterer vi den 10. maj til inspirationsdag. Her vil professor Bente Klarlund fra Rigshospitalet fortælle om fordelene ved fysisk aktivitet for psykiatriske patienter, og en række af vores egne eksperter fortæller om resultater med bl.a. Wii, traditionel morgengymnastik og træning i det fri. Du kan tilmelde dig på intranettet. Dette temanummer af PsykiatriNyt er både en optakt til inspirationsdagen, men også et kig på erfaringer med og forskning i fysisk aktivitet for patienter i Region Hovedstadens Psykiatri. Som det fremgår af føljetonen om forskning i Psykiatrien, er der et udtalt behov for at sikre dokumentation for, om og hvordan motion påvirker psykisk sygdom sagt med andre ord er der et stykke vej endnu, før vi kan tilbyde evidensbaseret, fysisk aktivitet. Men som de øvrige artikler vidner om, viser alle praktiske erfaringer, at fysisk aktivitet gavner vores patienter og brugere på mange planer. Og på et afgørende punkt falder forskning og erfaring allerede nu i tråd: Motion alene nytter ikke der er mange parametre, der skal i spil, for at fysisk aktivitet påvirker psykiske lidelser. Så selvom vi løbende skal forske i, hvordan vi bedst bruger motion som led i behandlingen, er vores konkrete erfaringer og retningslinjerne fra Joint Commission, Kvalitetsmodellen og Sundhedsstyrelsen klare. Fysisk aktivitet understøtter behandlingen, og er et nødvendigt udgangspunkt for at vores patienter ligesom alle andre kan have en god og aktiv hverdag. Vi kan ikke vente på evidensen i denne omgang. God motionslyst. Eva Borg Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri 2

Fysisk aktivitet i socialpsykiatrien Når kroppen bringes ind i behandlingen For to år siden var kost og motion ikke højt prioriteret på Skibbyhøj. Med ledelsens ord rørte beboere og personale sig stort set ikke, og røg som skorstene. Men på motionsdagene deltog alle, og der var altid højt humør. Det blev startskuddet til et målrettet arbejde med at ændre kulturen og vanerne omkring fysisk aktivitet. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Målet var at øge glæden og livskvaliteten, give beboerne flere positive oplevelser og fremme deres psykiske styrke. Første skridt på vej mod målet var at ansætte fysioterapeut Mark Theilmann eller Mr. Sundhed som han kaldes. Mark Theilmann er knagen, man har valgt at hænge kost- og motionstiltag på, på Skibbyhøj. Og han er fuldt bevidst om, at det ikke er nok at organisere basketball og styrketræning, og stikke beboerne en pjece med et tilbud: Mark Theilmann Foto: Psykiatrien Man kan ikke bare sende folk ud at løbe beboerne skal ses og have deres oplevelser sat i perspektiv, så de kropslige oplevelser forankres i psyken. Så min rolle har flere aspekter. Jeg skal motivere, rådgive, undervise og anerkende. Jeg skal være et forbillede og en person, man kan stole på og som går i dialog med beboerne om, hvad de har lyst til at ændre på. Samtidig skal jeg se beboerne, være med til sætte ord på deres succeser og hjælpe dem med at holde fast i den gode udvikling, fortæller Mark Theilmann. Ledelsen på Skibbyhøj har givet Mark Theilmann frie rammer til at arbejde med beboere og personale på sin måde. Han har valgt, at det ikke skal være obligatorisk at deltage i fysisk aktivitet men at det skal være obligatorisk at tale med fysioterapeuten jævnligt. Altså ikke pisk, men gulerod. Overkommelige barrierer Mark Theilmann peger på, at ledelsens opbakning er helt essentiel for at få succes med vaneændrende tiltag. Ligeså vigtig er personalets indstilling. 3

Hvis personalet ryger, ikke rører sig og lever af usund mad, er der lang vej til målet, siger forstander Uffe Voldum-Clausen. Noget af det første, Mark Theilmann tog initiativ til var morgenøvelser for personalet og pauseøvelser for brugere og personale på værkstederne. De kvindelige beboere og medarbejdere var med på ideen med det samme. Det var sværere med det mandlige værkstedspersonale, som var lidt skeptiske overfor at stå og lave underlige bevægelser. Hensigten var at få fælles erfaringer med den fysiske aktivitet, og dermed fælles forståelse. Og det lykkedes. I begyndelsen grinede de, og syntes, det var fjollet, fortæller Mark Theilmann. Men jeg bad dem mærke efter i kroppen før og efter øvelserne, og så kunne de jo godt mærke, at det gjorde godt med det samme. Så var motivationen der. For at motivere og inddrage flest muligt i de fysiske aktiviteter prioriterer Mark Theilmann at gå rundt til beboerne regelmæssigt, tale med dem om, hvad de mærker i kroppen, om smerter og eventuelt hjælpe dem af med smerterne med massage. Dialogen skaber tillid, siger Mark Theilmann. Skal man fastholde motivationen for at ændre livsstil, er det afgørende, at der er en tæt og tryg relation mellem beboerne og mig. Træning gavner! De store ændringer sker ikke fra den ene dag til den anden. Men der er tydelige resultater af den fysiske træning. En af vores beboere har trænet regelmæssigt to gange om ugen i knapt et år. Efter seks-otte måneder havde han tabt sig, og havde skåret drastisk ned på forbruget af cola og cigaretter. Det er ikke fordi jeg har sagt, han skal gøre sådan og sådan, men jeg spurgte ham, hvad han ønskede at ændre på, og så har jeg kunnet bakke op om det, give gode råd, og fx fortælle hvad cola gør ved kroppen, fortæller Mark Theilmann. Men min indsats kan ikke stå alene. Det er essentielt at det øvrige personale oplever træningen og fysioterapien relevant og betydningsfuldt for beboeren, så de vælger at bakke op. Og det gør de her på Skibbyhøj. Uffe Voldum-Clausen Foto: Psykiatrien Hvis personalet ryger, ikke rører sig og lever af usund mad, er der lang vej til målet Den fysiske træning virker tit som en snebold, der får ønsket om også at spise sundere og ryge mindre til at rulle. Og der er, efter et års intens indsats, godt gang i træningsrummet og i morgengymnastikken. Men bedre kondition og sundere livsstil er ifølge Mark Theilmann langt fra det vigtigste resultat af den fysiske aktivitet. Beboerne på Skibbyhøj har psykiske lidelser, som ofte er kendetegnet ved, at nervesystemet ikke er fuldt modnet eller fejludviklet til en vis grad. Beboerne kan opleve et stort kaos rent mentalt, der betyder, at de har mindre greb om dem selv. Derfor er roen, tiden, det professionelle og personlige engagement samt det gensidige tillidsforhold afgørende. Fysioterapi og træning er det, der får kroppen med ind som omdrejningspunkt for psykiatrisk behandling. Og det kan være en god vej ind til behandlingen, at flytte fokus fra samtale om den svære psyke, til den kropslige oplevelse, som beboerne lettere kan forholde sig objektivt til. Ofte er det heller ikke selve den fysiske aktivitet, der er vigtigst for beboerne, men derimod kontakten både den fysiske og den psykiske - og den nære relation i forbindelse med aktiviteterne, som er med til at modne deres nervesystem og gøre dem mere robuste. I bedste fald bliver det indre kaos mindre, og deres evne til at indgå i relationer med andre modnes. Mark Theilmann mener ikke, at det er sandsynligt, at resultaterne kunne være opnået ved billigere tiltag fx ved at han bare drak kaffe med patienterne eller tilbød traditionel psykoedukation: Der sker en anden stimulering af centralnervesystemet ved træning - og man er ude over den stive, fysiske tilstand, man er i, når man sidder sammen over kaffe. Både Mark Theilmann og Uffe Voldum-Clausen peger på, at endnu en gevinst ved satsningen på fysisk aktivitet er det tætte samarbejde om et fælles mål, blandt personale og beboere. Kulturen, som er præget af, at Skibbyhøj er en gammel institution med gamle vaner og traditioner, har langsomt ændret sig. 4

Tid er godt men ikke afgørende De store fysiske og vanemæssige ændringer kræver altså tid. Mark Theilmann har tidligere arbejdet på PC Gentofte, på både åbent og lukket afsnit. Men selvom patienterne har væsentligt kortere ophold på psykiatrisk center end beboerne på Skibbyhøj, mener han også her, at han som fysioterapeut gjorde en forskel for patienterne på det lange sigt. Når man er indlagt har man voldsomt mentalt kaos. Mange kan ikke huske noget videre fra deres indlæggelse af samme grund. Den fysiske oplevelse af ro, træthed, glæde altså de følelser, man får ved træning - kan være med til at så kimen til, at patienterne også på længere sigt vil bruge kroppen, mener Mark Theilmann. Effekten kan dokumenteres Både Uffe Voldum-Clausen og Mark Theilmann ønsker at evaluere motionsprojektet. Vi vil gerne dokumentere vores fornemmelse af, at medicinforbruget er blevet mindre i løbet af året. Men vi vil også gerne måle beboernes oplevelse af livskvalitet er den øget? Og så ville det være fantastisk at måle, om deres nervesystem modnes med kombinationen af fysisk aktivitet og relationsarbejdet så deres evne til at omgås andre øges. Det er jo helt essentielt for at fungere godt som menneske, siger Mark Theilmann og Uffe Voldum-Clausen. Fakta om Skibbyhøj Skibbyhøj er et socialpsykiatrisk tilbud med botilbud og egne værk steder med dagbeskæftigelse. Skibbyhøj har 23 beboere og 18 eksterne værkstedmedarbejdere, der alene modtager et dagtilbud om beskæftigelse. Beboerne er unge mellem 18 og 40 år med svære psykiske lidelser, der efter indlæggelse på et psykiatrisk center har behov for et kortere eller længerevarende ophold i socialpsykiatrisk regi. Medarbejderne i værkstederne er unge mellem 18 og 40 år med psykiske lidelser, der har brug for at afklare, udvikle og vedligeholde deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Skibbyhøj Foto: Psykiatrien Projektet omkring fysisk aktivitet blev sat i gang for et år siden. For tre måneder siden satte Skibbyhøj også gang i en proces, der skal ændre kostvanerne. Næste sundhedsprojekt bliver formodentlig at forsøge at reducere beboernes og personalets rygevaner. 5

Fokus på KRAM i retspsykiatrien Fra passiv pleje til 50 % mere aktivitet i hverdagen På Afsnit R2 på Psykiatrisk Center Sct. Hans har tilbud om regelmæssig fysisk aktivitet gjort en stor forskel både for patienternes hverdag og for personalets evner til at se muligheder frem for begrænsninger. Afdelingssygeplejerske Tilmize Aydemir og ergoterapeut Camilla Secher har talt med PsykiatriNyt. Af Jesper Kvorning, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Vi forsøger bl.a. at motivere patienterne ved at fungere som rollemodeller vi giver ikke op, selvom der måske kun dukker en enkelt patient op til træning. Afsnit R2 har gennem et stykke tid tilbudt en times daglig motion til patienterne. Hvilke barrierer mødte I hos patienter og personale, og hvordan motiverer I? Tilmize Aydemir: - Vi har mødt barrierer hos både personale og patienter. Personalets har haft nogle bekymringer angående de ressourcer, tilbuddet har krævet. Helt konkret ligger aktivitetsrummet fx på 3. sal, og vi har til huse i stueetagen det kræver altså, at der er personale, der følger med patienterne og er fraværende fra afsnittet. Bekymringerne har også gået på sikkerhed, og om patienterne kunne finde på at bruge træningsredskaberne som våben - eller at man kunne blive overfaldet, når man er alene med patienterne. Camilla Secher: -For patienterne har barriererne fx været, at de har været usikre på sig selv, og utrygge ved, om de kan gennemføre de fastlagte programmer. Samtidig skal man huske på, at patienterne er anbragt her, ofte med lavt selvværd og uden motivation for og tro på fremtiden. Derfor skal det være en bred vifte af motionstilbud, så er der større chance for at ramme noget, der kan motivere den enkelte. Patienterne på R2 har lange indlæggelser i forhold til patienter i almenpsykiatrien. Det gør det særligt vigtigt, at de hurtigst muligt kommer i gang med motion og får nogle gode vaner omkring træning. Tilmize Aydemir: - Vi forsøger bl.a. at motivere patienterne ved at fungere som rollemodeller vi giver ikke op, selvom der måske kun dukker en enkelt patient op til træning. Vi forsøger også at skabe forudsigelighed omkring tilbuddene. Det er fx det samme personale hver gang, de samme regler og programmer. Og så er det helt klart vigtigt at det bliver solgt som et tilbud, og ikke som en tvungen del af behandlingen. Hvilke resultater oplever I? Tilmize Aydemir: - Jeg synes, resultaterne har været gode. Vi har oplevet et kulturskifte fra passiv pleje til 50 % mere aktivitet i hverdagen. Patienterne er gladere, medicinforbruget er mindre, og der har været en nedgang i trusler og vold mod personalet. Personalet er blevet bedre til at se muligheder frem for begrænsninger, og de er også blevet gladere. Så det er helt klart noget, der er positivt, fx i forhold til fastholdelse og rekruttering af personale. Afsnit R2 Afdeling R på Psykiatrisk Center Sct. Hans varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstadens Psykiatri. Afdelingen modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er komplekse og kræver særlig ekspertise. R2 er et lukket afsnit på afdeling R. Afsnittet har plads til 9 patienter. Patienterne lider primært af psykoser og svære personlighedsforstyrrelser, og har behov for stabiliserende pleje og behandling. Læs om R2s projekt Walk the talk. 6

Har I også fokus på kost og rygning? Tilmize Aydemir: - Vi har patienter, der er afhængige af fx slik og sodavand, og det er en udfordring for os at begrænse deres forbrug. Patienterne får serveret fedtfattig mad, men de supplerer selv i stor stil med is, slik, kager og grillmad. Vi kan jo ikke forbyde det, men man kan jo ændre på den service, vi tilbyder i forhold til anskaffelsen af usund mad. Som personale forsøger vi at fungere som rollemodeller, gennem det vi tilbyder til diverse måltider. Med hensyn til rygning - patienterne bestemmer jo selv om de vil være rygere eller ej. Vi hjælper gerne de patienter, der ønsker at begrænse deres rygning. Vi tilbyder fx at administrere deres cigaretter. Der er rygning forbudt inden døre, så udfordringerne kommer fx ved bæltefikseringer eller skærmning af patienter der har vi gennem længere tid tilbudt nikotinplastre eller nikotintyggegummi. 7

Unge med spiseforstyrrelser Motion med måde Børn og unge med anoreksi har også godt af motion som del af deres behandling. Men det handler om positiv kropsbevidsthed ikke om at brænde kalorier. Af fysioterapeut Britta Thougaard, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg behandles børn og unge med anoreksi på højt specialiseret niveau. Patienter, som er døgnindlagt på specialafsnittet for spiseforstyrrelser, tilbydes fysisk aktivitet i lighed med andre patienter i Region Hovedstadens Psykiatri. Dog følger afsnittet ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutter daglig fysisk aktivitet slavisk. I stedet vurderer personalet den enkelte patients fysiske og psykiske tilstand individuelt. På den måde tilpasses tilbuddet om motion den enkelte. Samværet omkring fysisk aktivitet er med til at træne de unges sociale samspil, som ofte er svært for patienterne De særlige udfordringer med denne gruppe patienter er at motivere til sund fysisk aktivitet, der har andre formål end kun at forbrænde kalorier. Den fysiske træning har ikke i første omgang til formål at træne muskulatur eller styrke, men at træne de unges opmærksomhed på kroppen. Motion kan give de unge positive oplevelser med deres kroppe og være med til at give dem fysisk ro. Samtidig er samværet omkring fysisk aktivitet med til at træne de unges sociale samspil, som ofte er svært for patienterne. Personalet bruger ligeledes den fysiske aktivitet til at observere de unges funktionsniveau både fysisk og socialt. Kroppens ressourcer og begrænsninger På specialafsnittet for spiseforstyrrelser kan de unge få motion i enten en såkaldt kropsgruppe, en kort kropsgruppe hvor der tilbydes motion to gange om ugen efter frokost, en sportsgruppe eller en løbegruppe. Mange patienter mærker ikke kroppens ressourcer - men heller ikke dens begrænsninger. Det er personalets opgave at bemærke dette overfor patienten, og give gode bud på, hvad den sunde bevægelse er, og hvad formålet kan være. Personalet skal igen og igen gentage for patienterne, at formålet med motion kan og bør være andet end at bruge kalorier, da det er meget svært for denne gruppe patienter at få vendt trangen til bevægelse og motion til noget positivt. Fordi patienterne har svært ved kropslig opmærksomhed bemærker de heller ikke i første omgang den effekt træningen har. En vigtig opgave for personalet er derfor at observere og bemærke dette overfor patienterne. Nogle af de vigtige effekter af træning for vores patienter er, at de kan få roligere aftener, mere afslappede måltider, bedre søvn, bedre humør og lidt mere energi og overskud. Svært at måle effekten Personalet kan altså se den positive effekt af fysisk aktivitet på de unge med anoreksi. Patienterne slapper bedre af efter at have været aktive og har gjort noget godt for dem selv. Vi er i et felt, hvor mange patienter fra medier har hørt og lært budskabet om, at jo mere fysisk aktivitet, jo bedre - men de er bare så langt nede i vægt, at det belaster kroppen hvis den fysiske aktivitet ikke er tilpasset kroppens ressourcer. Det er svært at måle den specifikke effekt af kropsarbejde og fysisk aktivitet, og der er ikke lavet undersøgelser af børn og unge med spiseforstyrrelser, der dokumenterer effekten. På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg ønsker vi derfor at opstarte et projekt, der kan være med til at give dokumentation på området. 8

Fysisk aktivitet i distriktspsykiatrien Små skridt fører også til målet I distriktspsykiatrien Frederiksberg-Vanløse fokuserer man på motivation og de små, men vigtige indsatser for at ændre patienters og brugeres dårlige vaner. PsykiatriNyt har talt med distriktsledende overlæge John Hagel Mikkelsen. Af Jesper Kvorning, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen KRAM-faktorerne KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion. I 2007-2008 gennemførte Statens Institut for Folkesundhed KRAM-undersøgelsen. Undersøgelsen foregik i 13 kommuner og er en af de hidtil største undersøgelser af danskernes sundhed. Læs mere på www.kramundersoegelsen.dk Har brugere og patienter i distriktspsykiatrien gennemsnitlig dårligere livsstil i forhold til KRAM-faktorerne end resten af befolkningen? John Hagel Mikkelsen: - Ja. Personer, der behandles i distriktspsykiatrien tilhører gruppen med sværere psykiske lidelser, og har generelt vanskeligere ved at stå imod impulsive behov som usund kost, alkohol og rygning. De har vanskeligere ved at fastholde de rationelle argumenter, der taler imod de impulsive behov hvor andre, uden disse psykiske lidelser, enten kan udsætte behovet eller omdanne det til et mere sundt behov. Vores patienter og brugere har også sværere ved at tage initiativ og fastholde sunde vaner. Når kroppen først er blevet for stor, kan stigmatiseringen ved at være overvægtig fx medvirke til, at man afholder sig fra at gå i motionscentre eller deltage i holdsport. Kan distriktspsykiatrien være med til at påvirke brugernes og patienternes livsstil på den lange bane - er udfordringerne og barriererne ikke for store? John Hagel Mikkelsen: - Ikke for store til at vi vil undlade at forsøge. Det handler mere om at etablere realistiske tilbud - uden store forventninger om mirakuløse ændringer. Det handler om at tage må skridt ad gangen. Små input om kost, sunde contra usunde færdigretter, mindst usundt slik, lidt motion frem for ingen motion, osv. Det skal ses i sammenhæng med den enkelte persons dagligdag, og hvordan gode vaner langsomt kan gøres til hverdag ikke store generelle planer og råd, som de fleste af vore patienter vil have svært ved at omsætte til egne rutiner. Foto: Psykiatrien I har bl.a. afsat penge til et projekt, hvor personale følger brugere/patienter med i det lokale fitnesscenter. Hvordan er resultaterne? Giver brugerne udtryk for øget livskvalitet, kan det betale sig, eller kunne pengene være brugt ligeså fornuftigt på fx psykoedukation eller andre tiltag John Hagel Mikkelsen: - Vi har fået en god aftale med Fitness World, som vi er nabo til. Tre af vores medarbejdere kan en gang om ugen følge en gruppe patienter til motion i centret. Patienterne får et individuelt tilrettelagt program og bliver vejledt, så de ikke får træningsskader. 10-15 patienter deltager, og de er meget begejstrede for tilbuddet. De kan deltage op til et halvt år på vores regning. Bagefter skal de selv betale. Vi håber, at de vi på den måde får skabt motivation hos den enkelte til at opsøge centret på egen hånd, eller sammen med én eller flere andre i gruppen på sigt. Vi vurderer, at pengene er givet godt ud som en del af vores behandlingstilbud, der udover motion også indebærer genoptræning af sociale kompetencer, samvær og brud på en isoleret hverdag. Har I andre tilbud vedr. KRAM-faktorerne, som I har gode eller dårlige resultater fra? John Hagel Mikkelsen: - Vi har gennem længere tid forsøgt at få en Gå-gruppe til at fungere, men desværre har patienterne ikke været motiveret tilstrækkeligt til fremmøde. Vi har netop revurderet tilbuddet og gør det nu til et tilbud, der indeholder andet end en gåtur, bl.a. registrering af antal skridt, fedtforbrænding, puls samt små input efter gåturen om kost og motion, mens patienter bydes på frugt og drikkevarer. Udover motion er der også element af social genoptræning i denne gruppe. 9

Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kan du løbe fra en depression? Nej ikke umiddelbart, lyder svaret fra forsker i Region Hovedstadens Psykiatri. Muskelarbejde gør ikke i sig selv nogen forskel for folk med depression. Men forskningen fortsætter. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen I forskningsenheden på Psykiatrisk Center København undersøger læge Jesper Krogh, hvordan fysisk aktivitet påvirker mennesker med depression. Medicinsk behandling for depression virker ikke tilfredsstillende for alle, og derfor forskes der løbende i alternative behandlingsformer. Samtidig lider patienter med depression, i lighed med andre psykiatriske patienter, i højere grad end resten af befolkningen af livsstilssygdomme, med højere dødelighed til følge. Jesper Krogh Foto: Psykiatrien Fra DEMO 1- studiet ved vi nu, at henvisning til to ugentlige motionsdage som led i ambulant behandling ikke har biologisk effekt på depression. Tidligere forskningsforsøg har vist god effekt af motion for mennesker med depression. Men undersøgelsesmetoderne har indtil nu ikke været tilstrækkeligt sikre til, at man kunne bruge resultaterne til at sætte ind med konkrete tiltag. For eksempel ved at tilbyde patienterne motion på recept, som man kan gøre ved nogle fysiske sygdomme. Muskeltræning alene har ingen effekt Der er i dag altså hverken evidens for, om fysisk aktivitet kan afhjælpe depression, eller hvis motion virker, hvad det så præcist er, der virker. I 2005 til 2008 deltog 165 mennesker med depression derfor i DEMO 1-studiet ved Psykiatrisk Center København. Alle på nær en var ambulante patienter. Gennem fire måneder blev deltagerne tilbudt fysisk aktivitet to gange ugentligt. En gruppe fik tilbudt styrketræning, en anden gruppe konditræning. En kontrolgruppe fik tilbudt at mødes om fysisk aktivitet, der ikke giver høj puls og muskelstyrke. Vores formål med den første undersøgelse var at afdække, om muskeltræning set isoleret har en positiv effekt på depression. Efter fire måneder var der overhovedet ingen effekt af motionen, hverken på deltagernes depressionssymptomer eller deres biologiske tilstand. Kolesteroltal, blodtryk, BDNF - som er en faktor for vækst i hjernen, der påvirkes ved depression var uændret, fortæller Jesper Krogh. 10

DEMO 1-studiet var designet til at ligne virkeligheden som den ville se ud, hvis deltagerne havde modtaget tilbud om motion på recept. Det betød, at det var deltagernes eget ansvar at deltage i den fysiske aktivitet, og at mange derfor ikke mødte op hver gang. Fra DEMO 1-studiet ved vi nu, at henvisning til to ugentlige motionsdage som led i ambulant behandling ikke har biologisk effekt på depression. Alle deltagere fik det bedre i løbet af de fire måneder, både de, der mødte frem til træningen og de, der ikke gjorde - også i kontrolgruppen. Der var ingen forskel på depressionssymptomer i de tre grupper, siger Jesper Krogh. Vi skal have dokumentation På sengeafsnit, i distriktspsykiatrier og i socialpsykiatriske tilbud, hvor fysisk aktivitet er en del af behandlingen, oplever både personale og patienter imidlertid, at patienterne får det bedre, når de dyrker motion hvilket øvrige artikler i dette temanummer af PsykiatriNyt også vidner om. Nogle af effekterne af motionen er ifølge personalet, at patienterne bliver mere bevidste om deres kroppe, får mere ro og reduceret medicinforbrug. Jesper Krogh afviser ikke erfaringerne som forkerte. Men han påpeger, at der er behov for mere forskning for at afdække, hvad der virker, og hvorfor: Det er korrekt, at tværsnitundersøgelser fra bl.a. Sundhedsstyrelsen viser, at folk, der er fysisk aktive ikke så ofte som fysisk passive mennesker lider af psykisk sygdom men man kan ikke sige noget om kausaliteten baseret på disse undersøgelser. Sagt med andre ord er det et typisk hønen-eller-ægget-spørgsmål: Har jeg det godt, fordi jeg dyrker motion, eller dyrker jeg motion, fordi jeg har det godt og orker det? Det ved vi dybest set ikke noget om. Det er manglen på evidens bag de motionstiltag, som bl.a. Region Hovedstadens Psykiatri sætter i gang på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der driver Jesper Krogh og andre forskere på Psykiatrisk Center København: I et moderne sundhedsvæsen har vi pligt til at bruge de begrænsede ressourcer fornuftigt også af respekt for patienterne. Hvorfor sende dem ud at løbe, uden at vide, om det virker? Det er ikke nok, at plejepersonalet oplever at medicinforbruget nedsættes og patienterne får det bedre. Effekten skal dokumenteres, fx ved at indhente data fra sygejournaler og undersøge patienterne, siger Jesper Krogh. Størrelsen på hippocampus Jagten på beviser for, om og hvordan motion påvirker mennesker med depression fortsætter derfor. I DEMO 2-studiet, som kører frem til 2011 tilbydes deltagerne intensiv træning tre gange ugentligt. Det sker for at se, om mere motion end i det første studie kan gøre en forskel. Men Jesper Krogh peger på, at selvom man kunne bevise, at maraton-træning var virkningsfuldt, ville det ikke være realistisk at benytte det i behandlingen af psykisk syge. Deltagerne bliver ligesom i DEMO 1-studiet undersøgt på en række parametre. Denne gang bliver deltagerne i øvrigt scannet, og får deres blodvolumen målt. Det sker for at måle deltagernes hippocampus-volumen. Mennesker med depression har nedsat hippocampus-volumen. Hippocampus størrelse er en indikator for, om hjernen danner nye celler. Dyreforsøg har vist at fysisk aktivitet fører til et øget hippocampus-volumen, og det er en af grundene til, at man tror, at motion kan hjælpe depressive patienter. Scanninger og måling af blodvolumen skal fortælle forskerne, om deltagernes hippocampus-volumen øges. Hvis studiet viser, at hippocampus vokser, vil effekten kunne tilskrives den fysiske aktivitet. Det er allerede bevist i et mindre studie på mennesker med skizofreni, men det er ikke før undersøgt på folk med depression. Samtidig undersøger forskerne, om deltagerne får det bedre kognitivt, fx om de bliver bedre til at huske og koncentrere sig, og om de oplever, at deres livskvalitet øges i løbet af forsøget. 11

Tingene skal hænge sammen. Hvis det er sådan, at de deltagere, der dyrker meget motion har en øget hippocampus-volumen og samtidig får bedre kognitivt funktionsniveau og øget livskvalitet, vil vi kunne sige, at hvis motion virker, virker det formentlig via en stimulation af nye hjerneceller i hippocampus, fortæller Jesper Krogh. Motivation og overkommelighed er helt centralt og det bør undersøges, hvordan man bedst motiverer indlagte patienter. Dermed vil forskningen være nået et væsentligt skridt på vejen i at indhente dokumentation for, at motion faktisk kan virke positivt på mennesker med depression. Den svære motivation Men Jesper Krogh peger på, at der stadig er en lang række forskningsprojekter, der bør blive gennemført, før vi med sikkerhed kan sige, hvilke tilbud der bedst hjælper patienterne. Motivation og overkommelighed er helt centralt og det bør undersøges, hvordan man bedst motiverer indlagte patienter. Desuden bliver folk indlagt for kortere og kortere perioder - og hvordan får vi motiveret folk til at ændre vaner på det lange sigt? Det er fint at tænke, at de vaneændrende tiltag skal lægges i fx distriktspsykiatrien, hvor patienterne gennemsnitligt er tilknyttet væsentlig længere. Men der bør være dokumenteret effekt før man sætter tiltag i gang. Ellers vil midlerne måske være bedre brugt på andre tilbud fx almindelig psykoedukation, socialt samvær, eller andet. Der er 2 DEMO-studier DEMO 1 kørte i 2005-2008. DEMO 2 startede i september 2008 og løber frem til 2011. DEMO-studierne har til formål at dokumentere, hvordan fysisk aktivitet virker på mennesker med depression og om det virker i en grad, så sundhedsvæsenet bør tilbyde det som behandling på lige fod med medicin og psykoterapi. 12

Hjerte-lungeredning og nye alarmnumre Nye vejledninger øger sikkerheden for patienter og personale. Af Charlotte Klitgaard, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Region Hovedstaden har udgivet en vejledning: Hjertestop erkendelse, alarmering, behandling og dokumentation. Vejledningen er tilrettet Psykiatriens forhold, og er trådt i kraft. Du kan se vejledningen i VIP og i VIP-Portalen. Vejledningen medfører nogle ændringer. Der er derfor igangsat forskellige tiltag, der skal understøtte implementeringen på de psykiatriske centre. Netværk for kvalitet, der er en del af Psykiatriens Kvalitetsorganisation, har været med til at udarbejde tiltagene. Basal hjerte-lungeredning Fremover vil ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri blive undervist i basal hjerte-lungeredning. Personale uden klinisk patientkontakt - skal kunne vurdere patientens bevidsthedsniveau (tal-rusk) og alarmere, det vil sige kende alarmeringsproceduren. Undervisning i hjerte-lungeredning indgår i den fælles introduktion for nye medarbejdere på Kristineberg. Personale med klinisk patientkontakt - skal kunne yde basal hjertelungeredning. Undervisningen foregår i det enkelte psykiatriske center og repeteres hver andet år. Region Hovedstadens Psykiatri er ved at undersøge muligheden for et mere hensigtsmæssigt ressourceforbrug, der blandt andet tilgodeser klinikkernes tidsforbrug. Alarmnumre enkelte får nye, mange beholder de velkendte numre Harmoniseringen i Region Hovedstaden betyder, at enkelte psykiatriske centre får nye alarmnumre, mens de resterende centre beholder de velkendte numre. Den lokale alarmeringsprocedure forbliver den samme, selvom der er nye alarmnumre. Hjertestartere på de psykiatriske centre Region Hovedstaden har bevilliget midler til indkøb af hjertestartere (AED), og Projekt- og Driftsafdelingen vil igangsætte opsætning på de psykiatriske centre. Film til nettet om hjertestartere For at øge vores kendskab til hjertestarterne, og hvordan man bruger dem, bliver der produceret en film, som vil kunne ses på intranettet til efteråret. 13

Kampagne Psykiatrien har gennemført en mindre kampagne, for at sætte fokus på alarmnumre for hjertestop og brand. De psykiatriske centre undtaget PC Sct. Hans - har modtaget klistermærker til telefoner eller navnskilte med alarmnumre, samt A5 plakater med alarmnumre og overlevelseskæden. Begge dele er tilpasset alarmnumrene på det enkelte center. Psykiatrien har en repræsentant på regionalt niveau Centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup, Jan Toftholm Andersen, er formand for Patientsikkerhedsudvalget, der har ansvar for hjerte-lungeområdet. Jan er desuden Psykiatriens repræsentant i den Regionale Hjertestopkomite. Eksempel fra kampagne Jan Toftholm Andersen Jan Toftholm Andersen: Hjerte-lungeredning er en væsentlig og egentlig basal funktion for alt sundhedspersonale. Vi har en ufravigelig pligt til at sikre en klar og professionel indsats, når der opstår livstruende tilstande som hjerte- eller respirationsstop. Alligevel er vi i Psykiatrien ofte usikre på, hvordan vi løser opgaven. De nye vejledninger siger tydeligt, hvem der skal have hvilke kompetencer og hvem der bærer hvilket ansvar. Det betyder, at vi hurtigere kan afgøre, om en patient er i livstruende tilstand, og sikre en hurtig og effektiv redningsindsats på et enkelt, sundhedsfagligt evident og professionelt niveau. Det er glædeligt, at Region Hovedstaden har kunnet samles om både at forenkle og styrke professionaliteten i vores indsats ved akutte tilstande. 14

PS Kort Nyt Foto: Psykiatriens Faglighed, ansvar, respekt og udvikling hvad betyder det for dig? En folder om Psykiatriens fire værdier er sendt til ledere og medarbejdere. Dermed har startskuddet lydt for en proces, hvor vi skal lære at bruge værdierne. Værdierne gør ingen forskel i sig selv det er os, der i fællesskab skal give dem liv og bruge dem, når vi opbygger vores fælles kultur. Derfor skal vi lære at tænke værdierne ind i alt, hvad vi foretager os i det kliniske arbejde, i mødelokalet, i diskussioner og nye beslutninger, og i det strategiske arbejde med at udvikle Psykiatrien. Alle ansatte i Psykiatrien opfordres til at læse pjecen og stille sig selv spørgsmålet: Hvad betyder faglighed, ansvar, respekt og udvikling i min hverdag og i måden, jeg udfører mig arbejde på? På PsykIntra finder du en værktøjskasse, der indeholder forskellige metoder og øvelser til at arbejde med at værdierne lokalt på centre og tilbud. Anonymiserede afgørelser om tvang i psykiatrien Afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn om tvang i Psykiatrien skal bruges i læringsøjemed. Foto: Psykiatriens Som noget nyt på intranettet kan du nu finde oversigter over de afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn i 2009 og 2010, hvor centrenes brug af tvang er blevet underkendt, eller hvor der i øvrigt er blevet udtalt kritik. Som et led i den løbende opfølgning og kvalitetsudvikling i Region Hovedstadens Psykiatri gennemgår administrationen afgørelserne fra Det Psykiatriske Patientklagenævn og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn for at lære af patientklagenævnenes praksis. Der vil samme sted kunne findes en række afgørelser, der er af principiel karakter, eller som på anden måde er af generel interesse for centrene. Ekstra midler til etablering og renovering af enestuer Indenrigs- og Sundhedsministeriet har tildelt Region Hovedstadens Psykiatri 44,4 mio. kr. til etablering af enestuer, modernisering af badeværelser (med henblik på at forebygge selvmord) og til bygningsmæssige forbedringer i retspsykiatrien herunder bl.a. forbedret sikkerhed. Fra Folketingets side har formålet med puljen været at muliggøre omdannelse af flersengsstuer til enestuer samt på anden vis at sikre bedre fysiske rammer for psykiatrisk behandling. Tilskuddet vil blive brugt således: Fortsat udbygning af enestuer 30,2 mio. kr., modernisering af enestuer (selvmordsforebyggelse) 6,2 mio. kr. og et anlægsløft i retspsykiatrien 8,0 mio. kr. Personaleforening Psykiatrien etablerer en nu medarbejderdrevet personaleforening. Formålet med foreningen er, at medarbejdere får mulighed for at dyrke fælles interesser og styrke det sociale samvær og de samarbejdsmæssige relationer på tværs af arbejdssted og -område. Foreningen drives af medarbejderne, der finder på aktiviteter, som man kan deltage i sammen med kollegaer og evt. familie. Det kunne f.eks. være kunstudstillinger, teater- og biografture, vinsmagning, løbeklub, rabatordninger i forskellige forretninger eller andre festlige indslag. Det er frit for alle at deltage i stiftelsen af foreningen se mere på intranettet. 15

Regionsrådets godkendelse af omstillinger Regionsrådet har givet politisk opbakning til Region Hovedstadens Psykiatris plan: Merforbruget fra 2009 skal indhentes ved hjælp af reduktion af både sengepladser og personale. Regionsrådet har godkendt Psykiatriens plan for at finde 28 millioner til at dække merforbruget fra 2009. Dermed er der givet grønt lys til at gennemføre de planlagte omstillinger på Psykiatrisk Center København, Psykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Gentofte. Nye e-mailadresser Den 11. marts skiftede behandlingspsykiatrien til nye e-mailadresser. De nye...@regionh.dk -adresser træder fuldgyldigt i kraft pr. 31. maj, hvor de gamle e- mailadresser hører op med at virke. Konkurrence til fremme af faglige miljøer Global Exellence-programmet Global Excellence kan bl.a. søges af psykiatriske centre og somatiske hospitaler med ansøgningsfrist 10. maj. Global Excellence-programmet skal fremme faglige miljøer i international særklasse inden for sundhed på regionens universiteter og hospitaler. I forbindelse med tildelingen gives en bevilling på 1,5 mio. kr. 16