Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden Midlerne, som er anført på år, er:

Transkript

1 Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet Forebyggelse af uventede dødsfald i psykiatrien. Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden Midlerne, som er anført på år, er: År Mio. kr. 2,7 3,8 4,0 3,1 skal med inddragelse af relevante fagfolk fra fx Psykiatrisk Center København udarbejde en plan med anbefalinger for, hvad der kan gøres for at forebygge disse dødsfald. Der skal afsættes en ansøgningspulje til at sikre implementering af anbefalingerne i planen. Processen har afholdt et møde med fagfolk fra Psykiatrisk Center Glostrup, Psykiatrisk Center på Bispebjerg og en repræsentant fra Dansk Psykiatrisk Selskab. På dette møde opstillede man en overordnet plan for udmøntningen af planen, herunder indsatsområder og principper for uddelingen af puljen. j.nr /1/TOH Tilsyn og Patientsikkerhed Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post eft@sst.dk Baggrund Patienter med skizofreni lever 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. De har en markant overdødelighed ved sygdomme, der kan relateres til livsstil. Forholdende er generelt lidt værre for mænd end for kvinder. Der er overdødelighed ved samtlige dødsårsager, men dødeligheden ved hjertekarsygdomme, sygdomme i luftvejene og endokrine sygdomme først og fremmest diabetes er nærmest tre gange så stor som hos personer, der aldrig har været indlagt på en psykiatrisk afdeling I de seneste årtier er dødeligheden ved hjertekarsygdomme i befolkningen faldet. Men hos patienter med skizofreni har man ikke kunnet påvise denne positive udvikling. Den vigtigste årsag til dette er formentligt, at patienter med skizofreni er sværere at nå med livsstilsinterventioner og livsstilskampagner (eks rygestop og fysisk aktivitet). Hertil kommer, at patienterne ikke i tilstrækkelig grad undersøges og behandles for somatiske sygdomme (for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol), og formentligt er bivirkninger ved antipsykotisk medicin i form af øget risiko for vægtøgning og forstyrret hjerterytme, også en del af forklaringen. Der har været et stigende fokus på psykisk syges helbredstilstand og på helbredsskadelige bivirkninger af antipsykotisk medicin. har udsendt vejledninger om behandling med antipsykotiske lægemidler. I disse og de retningslinjerne fra Dansk Psykiatrisk Selskab påpeges vigtigheden af, at risikoen for hjertekarsygdomme og diabetes regelmæssigt vurderes. I det

2 National Indikator Projekt (NIP) for skizofreni måles disse risikofaktorer en gang årligt. Indsatsområder Medicinsk behandling med antipsykotiske lægemidler er en væsentlig og essentiel del af den samlede behandling af patienter med psykiatriske lidelser, specielt patienter med skizofreni. Behandling med disse lægemidler er en specialist opgave, da mange af disse lægemidler kan medføre alvorlige komplikationer og bivirkninger som fx vægtøgning, sukkersyge, forstyrrelser i fedtstofskiftet, forstyrrelser af hjerterytmen og hjertestop. Ud over at bivirkningerne kan udgøre en risiko for patienternes helbred, kan de både være stigmatiserende og nedsætte patientens livskvalitet. Korrekt behandling med antipsykotiske lægemidler er derfor essentiel. Side 2 Det er væsentligt, at de somatiske sygdomme, der enten opstår efter den medicinske behandling eller som er følgevirkning af patienternes uhensigtsmæssige levevis tidligt bliver undersøgt, diagnosticeret og behandlet. Det er velkendt, at andelen af storrygere er langt større blandt psykiatriske patienter end blandt baggrundsbefolkningen. Hertil kommer, at mange psykiatriske patienter er overvægtige, har usunde kostvaner, og ikke er tilstrækkelig fysisk aktive det vil sige, at de er fysisk aktive mindre end to timer ugentligt. Patienter med skizofreni udgør en sårbar gruppe med komplekse behov, og gruppens ringe fysiske helbredstilstand er med til at fastholde den sociale ulighed i sundhed. Der er behov for at udvikle og afprøve interventioner, der har en effekt på de risikofaktorer for tidlig død, som er overrepræsenterede hos disse patienter. For at have effekt må interventionerne omhyggeligt og fleksibelt forankres i patienternes dagligdag. Indsatsen skal være af en konkret, umiddelbart anvendelig karakter og varigheden af indsatsen skal være så lang at alliance, motivation, undersøgelse af livsstil, identifikation af handlemuligheder, afprøvning, konsolidering og forankring kan finde sted. Faktorer, der påvirker uventede dødsfald blandt psykiatriske patienter kan kategoriseres i følgende tre grupper: 1) Medicinsk behandling 2) Udredning, diagnostik og behandling af somatiske lidelser 3) Livsstilsfaktorer. Det er s opfattelse, at projekter inden for disse områder kan støttes fra sats-puljen. Medicinsk behandling Det er s opfattelse, at behandlingsmetodeafprøvninger og kliniske afprøvninger ikke skal omfattes af satspuljemidlerne. Der foreligger allerede i dag en lang række videnskabelige undersøgelser, der viser effekten af antipsykotiske lægemidler enten ved sammenligning mellem grupper af patienter med forskellige diagnoser, eller sammenligninger mellem flere lægemidler blandt patienter med samme diagnose.

3 I de seneste år er der kommet ny videnskabelig viden om behandlingen med antipsykotiske lægemidler, herunder ny viden om effekt, bivirkninger og komplikationer. udsendte i 2007 Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år. Der er behov for, at denne vejledning bliver revideret. Side 3 Målet er, at den 1. januar 2012 foreligger en revideret udgave af vejledningen om behandling med antipsykotiske lægemidler. Målet kan nås inden for den pulje på 0,5 mio. kr., der allerede i 2011 er afsat til. Omsætningen, effekten og bivirkningerne af antipsykotiske lægemidler er afhængig af forskellige faktorer. En lang række gener og genvariationer har formentlig afgørende betydning for, hvilke patienter, der har effekt af lægemidlerne. Omsætningen af lægemidlerne varierer fra patient til patient og dermed også på udvikling af komplikationer og fatale bivirkninger. Årsagen til dette kan være øget følsomhed for præparatet og/eller dets metabolitter men kan også skyldes omsætning af lægemidlet, der medfører et abnormt forhold mellem det oprindelige lægemiddel og dets metabolitter (aktivt/inaktivt). Effekten af metabolitten kan være afhængig af dets koncentration i blodet. Derudover kan visse prædisponerende faktorer, som hjertearrytmi og nedsat immunforsvar forstærkes af antipsykotiske lægemidler. Dette kan medføre pludselig død ved virkning eller manglende virkning af såkaldte ion-kanal-receptorer i hjertet eller forekomst af opportune infektioner og nedsat immunrespons. For at nedbringe antallet af dødsfald med uafklaret dødsårsag blandt psykisk syge er det vigtigt at få undersøgt sammenhængen mellem den psykiatriske diagnose, behandling (medicineringen) og KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) relaterede faktorer i relation til påviselige organforandringer, mulige bivirkninger og genvariationer af betydning for medicinomsætningen og/eller organfunktion, der kan medføre en øget risiko for lægemiddelrelaterede dødsfald. anbefaler, at en mindre del af sats-puljen reserveres til projekter, der har fokus på disse forhold. Udredning, diagnostik og behandling af somatiske lidelser og livsstilsfaktorer Hovedparten af satspuljemidlerne bør anvendes til projekter, der både har fokus på udredning, diagnostik og behandling af somatiske sygdomme og livsstilsfaktorer, der har indflydelse på helbred og dødelighed. Det er velkendt, at det er overordentligt vanskeligt at gennemføre livsstilsændringer og fastholde disse over længere tid. Dette er specielt vanskeligt over for psykiatriske patienter. Der er behov for særlige initiativer overfor disse patienter, hvis interventionen skal lykkes. Det er vigtigt, at patienten tilknyttes en kontaktperson/team af særligt interesserede og sagkyndige personer, der kan fastholde kontakten og alliancen

4 med patienten, også i perioder med mange symptomer og tilbagetrækning til isolation og passivitet. Mange af patienterne har dårlige erfaringer med forsøg på livsstilsændringer, og det er derfor vigtigt, at patienten vedholdende og hele tiden motiveres til at fortsætte arbejdet med at ændre livsstil. Side 4 Det er vurdering, at processen for at opnå væsentlige og varige livsstilsændringer har størst sandsynlighed for at lykkes, hvis patienterne tilbydes personlig coaching. Dette kan fx tage udgangspunkt i, at der for hver patient opstilles en sundhedsprofil, der efterfølgende kan inddrages i motivationsprocessen. Målsætningen er sammen med patienten at finde de sprækker i virkeligheden, hvor en forandring fremstår meningsfuld, attraktiv og mulig. I forandringsprocessen er opgaven at opstille specifikke, målrettede, acceptable realistiske mål der skal være opnået på et bestemt tidspunkt (SMART). Herved bliver fremskridtene i processen tydelige. Det er s vurdering, at projekter der omfatter på initiativer inden for mindst tre af de fire de KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) faktorer og som også har fokus på tidlig udredning, diagnostik og behandling af somatiske lidelser herunder det metaboliske syndrom bør tilgodeses af sats-pulje midlerne. Det er opfattelse, at der allerede i dag er en lang række projekter, også projekter støttet af, der har fokus på alkohol som livsstilsfaktor. Det er derfor ikke obligatorisk af denne faktor medinddrages i de projekter, der modtager støtte via sats-puljen. Det er dog ønskeligt, hvis denne faktor dækkes af projekterne. For de øvrige tre faktorer: kost, rygning og fysisk aktivitet, finder styrelsen at det bør være obligatorisk, at projekterne indeholder konkrete tiltag og initiativer for at ændre patienternes livsstil inden for disse områder. Dette kunne opfyldes ved, at projektet indeholder kursus i planlægning af livsstil, rygestopkursus, kursus i fysisk aktivitet, og kursus i madlavning og kost. Fysisk aktivitet er væsentligt for at forebygge sygdomme og uventede dødsfald blandt psykiatriske patienter. Det er derfor vigtigt, at projekterne tager udgangspunkt i, at deltagerne får erfaringer med varierende former for fysisk udfoldelse og for på den baggrund at kunne lægge en plan for, hvordan fysisk aktivitet i fremtiden kan indgå i deres dagligdag på et realistisk niveau. Der bør gives basal viden om fysisk aktivitets betydning for fysisk og psykisk sundhed og velvære. På baggrund af de aktuelle og tidligere erfaringer bliver den enkeltes interesser og motivation afdækket, og der kan laves en gennemgang af mulige barrierer og hvorledes de bedst muligt kan søges overvundet. Dårlig, manglende eller forkert kost blandt psykiatriske patienter kan skyldes dårlig økonomi, manglende overskud og at mange bor alene. Derfor er det vigtigt, at deltagerne får en gennemgang af hvilke basale fødevarer et køleskab kan indeholde eller hvordan et enkelt produkt som sodavand kan erstattes af et light-produkt. Det er også vigtigt at deltagerne under projektet får praktiske erfaringer med indkøb, madlavning ect.

5 Det vil være oplagt, at der måles vægt, taljeomfang, blodsukker, fedtindhold i blodet, kolesterol og EKG for alle patienter i behandling med antipsykotiske lægemidler der indgår i projektet. Resultaterne af de kliniske og parakliniske undersøgelser indgå i lægens overvejelser vedrørende valg af antipsykotisk medicinering og behov for kolesterolsænkende eller blodtrykssænkende medicin. behandling af sukkersyge, og anden somatisk sygdom. Side 5 Dette aspekt bør derfor også være dækket i de projekter, der opnår støtte via sats-puljen. Projekternes organisation Der bør lægges vægt på at støtte projekter som: Omfatter mere end en region Omfatter både psykiatriske og andre afdelinger, distriktspsykiatrien og det primære sundhedsvæsen Er tværfaglige Sikrer vidensdeling Sikrer evaluering af indsatsen Sikrer efterfølgende implementering af de opnåede resultater af projekterne. Der ikke bør være krav om samfinansiering, men hvis regionen/regionerne vælger at medfinansiere projektet skal det fremgå af ansøgningen. Det bør af projektbeskrivelserne fremgå, hvordan erfaringer og resultater fra projekterne dokumenteres og evalueres så de efterfølgende kan videreføres. En afdeling kan som udgangspunkt ikke komme i betragtning ved tildeling af midler fra denne sats-pulje, hvis de allerede deltager i et andet satspuljeprojekt. Tidsplan for satspuljen 17. juni 2011 Plan for forebyggelse af dødsfald i psykiatrien forelægges for Indenrigs og Sundhedsministeriet 1. august 2011 Forslag til udmøntning af puljen forelægges Indenrigsog Sundhedsministeriet 15. august 2011 Godkendelse fra Indenrigs og Sundhedsministeriet indkalder ansøgninger 15. oktober 2011 Frist for indsendelse af ansøgninger til 28. oktober 2011 Indstilling om udmøntning af puljen forelægges Indenrigs og Sundhedsministeriet 18. november Godkendelse af indstilling fra Indenrigs og Sundhedsministeriet november Tilsagn om støtte udsendes til projekterne 2011 Bedømmelsesudvalg

6 nedsætter et bedømmelsesudvalg til at bedømme de indkomne projekter. Bedømmelsesudvalget består som minimum af: s sagkyndige rådgiver i psykiatri En repræsentant fra Dansk Psykiatrisk Selskab En repræsentant fra Distriktspsykiatrisk Selskab En repræsentant fra PLO Side 6 Brugerne kan inddrages i processen. Det er dog uhensigtsmæssigt, at brugerne indgår i selve bedømmelsesudvalget. Derimod kan der nedsættes en gruppe der kun består af repræsentanter fra brugerorganisationerne. Denne gruppe får projekterne forelagt efter de har været bedømt i bedømmelsesudvalget. Gruppen kommentere projekterne, men har ikke mulighed for at foretage en bedømmelse af at projekternes videnskabelige eller metodemæssige indhold. Gruppens kommentarer til projekterne indgår i s overvejelser ved indstilling og prioritering af projekterne. Det er der indstiller og prioriterer projekterne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet der beslutter, hvilke projekter der kan ydes økonomisk støtte til. Med venlig hilsen Torben Hærslev Overlæge