KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT



Relaterede dokumenter
Kampagne. Rygning. Isabel Odder & Jeanette Bengtsen, 3.5k

Projekt Kom/it A Semester 6

It-sikkerhed Kommunikation&IT

Kom/it afsluttende projekt

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Valgfrit tema. Kommunikation/IT Jannik Nordahl-Pedersen. HTX - Roskilde. Klasse 3.5

Frederik Adamsen Roskilde Tekniske Gymnasium Efteråret/Vinteren Kommunikation IT Projekt Kampagne

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

Projekt Reklamefilm Kom/IT y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Kommunikation/IT Røg kampagne

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

Cykelhandler projekt KOM / IT

Projekt - Valgfrit Tema

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

TANDLÆGE KAMPAGNE. Marc Sztuk, Simon Drabsch og Marcus Rasmussen

Thomas Ernst - Skuespiller

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Kampagnen. Hjælp mig hjem

DANSKERNES TV BRUG. Mette Breith, Research Director & Martin Meik, Business Development Director Starcom

Alternativ markedsføring

nødvendige at vide noget om hvis man skal vide noget om det indre at en computer, de 5 emner er harddisk, RAM, grafikkort, bundkort og processer.

Synopsis. uregerlige ungdom

Oplevelsesdesign. Kommunikation/IT. Maia Birch, Isabel Odder & Jeanette Bengtsen

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Afsluttende Projekt - Kom/IT

AFSLUTTENDE OPGAVE. udemiljø

Interview med butikschef i Companys Original

SYDBANK FÅR FLOT EFFEKT AF DIRECT MAIL TIL ÅRIGE UNGE KUNDER LÆGGER MÆRKE TIL ET BREV FRA DERES BANK

FAKTION: REKLAMEANALYSE

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Respektér dine venner, respektér fyrværkeri

Den underligste oplevelse 1

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

GRAFISK DESIGN. Proces. Ideudvikling. »Jeg er blevet bedt om at udvikle nogle ideer til at udvikle John Frandsens nuværende annoncesider«

1. Indledning og læseguide s Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

Unge - køb og salg af sex på nettet

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

MUSIC AGAINST DRUGS SUNDHEDSSTYRELSEN IAA PRISEN 2014

Guide til succes med målinger i kommuner

Event. Projektbeskrivelse: (ALLE) Planlægning. Navne: Carina, Heise, Peter. Kommunikationsteori: Navne: Carina, Heise, Peter

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Bilag 2: Interviewguide

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Evaluering brobygning

Tidsplan og Synopsis Samt Spørgsmål

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Designmanual. Kommunikation/It A. Martin B. Villadsen, Alexander Madsen 11/18/15 HTX 3.a

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Børn, unge og alkohol

Transkript:

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k

Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet... 8 Konklusion... 8 Målgruppe... 9

Forundersøgelse Dette skulle Jeanette have lavet men det er ikke blevet afleveret endnu! Bollemodel Formål og præmis: Formålet med denne kampagne er at oplyse. Den skal oplyse om farene ved og bag rygning. Den skal give et indblik i hvor farligt rygning er for en selv og dine omgivelser. Når læseren har kigget på vores logo og fået vores oplysning skal personen sidde tilbage med tanken Okay, dette har ændret mit syn på rygning. Indhold: Indholdet af kampagnen er oplysning omkring rygning. Her vil vi forsøge at ændre på folkets holdning til og omkring rygning. Vi vil selvfølgelig gerne ændre forholdet til det negative altså at oplyse folk og give dem den holdning der hedder Ad, rygning er klamt. Derfor er det vigtigt der

er noget substans og relevant indhold i vores kampagne. Dette er fakta og en smule skræmmemetoder der skal bruges. Målgruppe: Persona: Persona på rygning oplysning/skræmme kampagne Person: 16 årig dreng ved navn Theodor. Theodor er lige begyndt på gymnasium i 1.g. Dette er et almen gymnasium, altså Stx. Nu er Theodor gået fra folkeskole til gymnasium og skal derfor finde nye venner at være sammen med. Når man starter på et Stx gymnasium skal man bevise og vise overfor andre hvem man er man skal være den mest populærer, det er hvertfald det mange søger efter. Derfor kan det hænde at man skal bevise på alle slags måder at man er den bedste. Dette kan være at man skal drikke mest til fester eller ryge. Efter man så har bevist sig selv med rygning kan det være skaden er sket at man bliver afhængig eller yderligere tiltrukket af røgen. Efterfølgende kan det være at man begynder at ryge uden at kende til konsekvenserne. Herefter er Theodor så blevet endnu en ung fast ryger. Hvis man så nu som en skræmmekampagne kunne nå at skræmme Theodor inden gymnasiet eller endnu tidligere i folkeskolen, kunne det være blevet forhindret at Theodor begyndte at ryge. Her ville han have haft kendt til konsekvenserne bag rygning og tænkt sig en ekstra gang inden han skulle bevise sig selv på Stx gymnasiet. Hvis man havde skræmt Theodor i en tidlig alder kunne endnu en ryger være blevet forhindret. Det er derfor at vores kampagne især skal ramme dem i den tidlige alder. Rammer man dem tidligt kan man forhindre en ekstra ryger. Lad os nu sige Theodor nu går i 8.klasse igen. Her ved Theodor godt hvad rygning er men er ikke yderligere interesseret. Men hvis nu der begyndte at hænge plakater omkring rygning med facts, billeder og skræmmende info kunne det være at Theodor ville blive skræmt bort fra al form for rygning. At skræmme ham, men stadig give ham information osv. omkring rygning. Vi ser det som den bedste mulighed at skræmme dem i den tidlige alder, for det er dér de er mest åbne omkring information. Vores målgruppe er dog alle altså mennesker i alle aldre. Men med størst fokus på den unge sektor. For det er her vi skal nå at stoppe dem. Afsender eller kommunikator:

Vi er afsendere, vi sender information ud og oplyser folk om hvad rygning gør og hvilken effekt det har på den enkelte person. Det er dog også vigtigt at vi kommunikerer med folket. Har folket spørgsmål eller andet til rygning kan de altid ringe til os altså at kommunikere med os. Men vi er afsendere på vores oplysningskampagne men vi skal også kommunikere med folket. Mediet: Vi har valgt at lave medierne: - Vanddunk (Give-away) - Musemåtte (Give-away) Hvorfor har vi valgt at lave de pågældende medier?: Vanddunk/Musemåtte: Dette har vi valgt fordi at ved den såkaldte Give-Away skaber brugeren af produktet selv budskabet. Vores kunde laver reklame og oplyser for os. Kravene er dog store ved dette valg af medie. Vi skal lave et produkt til vores Give-Away der vil sælge og som fanger brugernes interesse. Det nytter ikke noget at vi laver et produkt som vores brugere ikke vil bruge vi skal lave et produkt de vil gå med. Laver vi en t-shirt og den bliver et hit som brugerne vil bruge så bliver vores reklame endnu større, altså forstået at de går med den for os og laver reklame for os. Kommunikationsmiljø: Vi har valgt to former for medier. En mussemåtte og en vanddunk. Vanddunken har sine positive og negative sider. Man bruger ikke altid lige en vanddunk. En vanddunk er mest i brug under udøvelsen af sport etc. Mange unge dyrker sport, så her ville vanddunken være i brug tit dette er et kæmpe plus da der ville være kæmpe reklame for vores firma. En vanddunk kan også bruges meget af de unge når de er i skole. Der er flere og flere unge der har vand med i skole. Her er vanddunken god, for der er sikkert mange af de unge der ville benytte sig af den. Men vanddunken ville dog blive benyttet mest af de unge når de er i skole eller når de dyrker sport. Dog er der også mange ældre der træner i træningscenter, så her ville vi også nå ud til alle så målgruppen er alle aldre men dog med fokus på den yngre sektor. Musemåtten kan bruges i følgende situationer: - Kan bruges i alle situationer hvor brugeren har en computer - Kan bruges overalt og af hvem som helst

Vanddunken kan bruges i følgende situationer: - I fitnesscenteret - På skolen eller på gymnasiet (dette inkluderer faktisk alle former for skoler eller alle former for arbejde - Vanddunken kan bruges overalt og af hvem som helst Dette ovenover er hvad for nogle situationer vores pågældende medier kunne være brugt i. Udformning: Oplevelsen af begge produkter er at begge to kan bruges i hverdagen. At et produkt kan bruges i hverdagen betyder meget for brugeren der skal benytte sig af den. Musemåtten kan bruges overalt og det samme gælder vanddunken. Dog har vanddunken lidt flere funktioner og lidt flere muligheder for stedet til brug altså forstået af at den kan bruges til at drikke vand med overalt uanset hvor du er henne. En mussemåtte kræver en computer. Du kan godt bruge musemåtten uden computer og mus men her vil den så tabe al form for funktion. Budskabet fra vores kampagne vil stå på begge produkter. Vores logo vil være synlig på begge produkter. Så brugeren af produktet vil reklamere for os. Effekt: Effekten af brug af produktet vil være positivt. Vores formål vil blive opnået gennem begge former for produkter. Der vil være et klart og tydeligt budskab på begge produkter. Så vores budskab vil være fuldendt ved brug af produkterne.

Afsender Dette skulle Jeanette have lavet men det er ikke blevet afleveret endnu! Case Vores case er meget relevant for alle mennekser. Rygning. Rygning er noget mange danskere benytter sig af. Men der er også forskellige holdninger omkring. Der er dem der ryger og ikke rigtigt kan leve uden, det er en del af deres hverdag og det vil det være resten af deres liv. Så er der dem der ryger en gang i mellem for hyggens skyld en fest ryger. Disse fest rygere ryger kun en gang i mellem, de ser ikke rygning som en del af hverdagen så de kan stoppe til hver en tid. Så er der dem der ikke ryger, de føler ingen trang til rygning og finder det uinterresant. De respekterer andre ryger, men har ingen planer om at begynde selv. Til sidst er der dem der er dybt imod al form for rygning, disse mennesker synes det er ulækkert og kan få kvalme bare ved lugten og synet. Vores case er at lave en skræmmekampagne mod rygning, at stoppe rygning da det er ét skridt yderligere mod døden. Vores målgruppe er faktisk alle, men den primære gruppe er de unge. Vi vil stoppe rygning i en tidlig alder da der stadig er en chance for at de kan nå at stoppe da afhængiheden ikke er så stor endnu. Dem der har røget hele deres liv er sværere at få ud af deres rygetrang da det har været en del af deres hverdag hele deres liv. Men kampagnen skal nå ud til alle, men allerhelst de unge, da det er dem der har størst chance for at kvitte rygning. Men hvordan vil vi ramme vores målgruppe? Hvilket produkt skal der til for at nå ud til de mennesker vi ønsker? Vi besluttede os med det samme for at lave en skræmmekampagne, da det er en alvorlig case. Dette kræver så en alvorlig handling og det er skræmmekampagner. Der er set mange skræmmekampagner før. Sundhedsstyrelsen har lavet mange skræmmekampagner, især via tv-reklamer. Her når de også godt ud til alle, da faktisk alle ser fjernsyn. Deres reklamer er chokerende, ulækre og dramatiske her skræmmer de deres målgruppe. Vi vil dog bare lave nogle andre former for kampagner. Plakater, foldere og evt. mærkater. Her vil vi også skræmme vores målgruppe så de tænker en ekstra gang over deres handling næste gang de tænder en cigaret. Vores primære målgruppe vil være fra 15-24 år. Det er cirka i midten af teenage alderen. Her begynder man at synes rygning, alkohol mm. er spændende, så hvis vi får skræmt dem omkring rygning i denne tidlige alder kan det være vi forhindrer at de begynder at ryge. Det er det primære

vi leder efter, vi vil forhindre at en ny ryger kommer til. Hvis vi kan stoppe dem tidligt kan vi måske stoppe dem resten af livet. Vi har valgt at lave plakater fordi det er noget man kan hænge overalt, her kan man hænge en plakat et vis sted så man ved den er synlig for den pågældende målgruppe. Hvis man hænger en mod rygning plakat på et drengetoilet på en folkeskole er man sikker på at den meget unge målgruppe ser den og evt. får andre meninger omkring rygning. Dette er en smart strategi da man sikre at den er synlig for den pågældende målgruppe. Hvis man fokuserer på en vis målgruppe kan man strategisk hænge plakaten et sted hvor den er synlig for målgruppen. Det samme kan man gøre med mærkater. Mærkater kan man udlevere eller gøre mulige at få fat i specielle steder. Ligger man den rigtige strategi er man sikker på at nå målgruppen. Værktøjer Dette skulle Jeanette have lavet men det er ikke blevet afleveret endnu! Valg af medie Vi har valgt at lave medierne: - Vanddunk (Give-away) - Musemåtte (Give-away) Hvorfor har vi valgt at lave de pågældende medier?: Vanddunk/Musemåtte: Dette har vi valgt fordi at ved den såkaldte Give-Away skaber brugeren af produktet selv budskabet. Vores kunde laver reklame og oplyser for os. Kravene er dog store ved dette valg af medie. Vi skal lave et produkt til vores Give-Away der vil sælge og som fanger brugernes interesse. Det nytter ikke noget at vi laver et produkt som vores brugere ikke vil bruge vi skal lave et produkt de vil gå med. Laver vi en t-shirt og den bliver et hit som brugerne vil bruge så bliver vores reklame endnu større, altså forstået at de går med den for os og laver reklame for os. Firma: Vores firma er døbt navnet Virette som blev skabt på baggrund af navnet Nicorette men da dette navn allerede er et navn i brug så ændrede vi navnet til Virette. Vi skrev Vi pga. at vi hjælper folk og fordi vi er de rette til opgaven.

Vi er et firma der er selvstændigt, vi har interesse for at stoppe rygning og for at hjælpe alle både offentligt og privat. Firmaet bruger metoden oplysning. Vi oplyser mennesker og holder gerne offentligt og privat oplysningskursus. Vi bruger metoden Give-Away, til produkter som vanddunke, musemåtter og andre små med betydelige produkter. Logoet Dette skulle Jeanette have lavet men det er ikke blevet afleveret endnu! Konklusion Vi har lavet en kampagne mod rygning. Vi vil oplyse alle omkring problemet omkring rygning, dog vil vi især godt ramme den unge alder. Vi har lavet en strategi og har valgt nogle specielle former for medier for at ramme den specielle sektor. Vi har lavet en mussemåtte som et af vores medier, det er et medie faktisk alle kan bruge. Dog kræver dette medie at brugeren har en computer. Dette er så et problem ved målgruppen. Er personen for ung kan det være brugeren ikke har adgang til en computer. Er brugeren for gammel, kan det være brugeren slet ikke har en computer. Men ellers er målgruppen stor, brugeren skal dog bare være i besiddelse af en computer. Dette er vores første valg af medie. Vi har valgt to former for medier. En mussemåtte og en vanddunk. Vanddunken har sine positive og negative sider. Man bruger ikke altid lige en vanddunk. En vanddunk er mest i brug under udøvelsen af sport etc. Mange unge dyrker sport, så her ville vanddunken være i brug tit dette er et kæmpe plus da der ville være kæmpe reklame for vores firma. En vanddunk kan også bruges meget af de unge når de er i skole. Der er flere og flere unge der har vand med i skole. Her er vanddunken god, for der er sikkert mange af de unge der ville benytte sig af den. Men vanddunken ville dog blive benyttet mest af de unge når de er i skole eller når de dyrker sport. Dog er der også mange ældre der træner i træningscenter, så her ville vi også nå ud til alle så målgruppen er alle aldre men dog med fokus på den yngre sektor. Vi har valgt disse medier for at kunne nå ud til vores målgruppe (alle aldre). Men konklusionen på vores kampagne (oplysning) har et positivt resultat. Vi har skabt og valgt to former for medier der når hele vejen rundt og som har en god virkning. Så vores valg af medier og deres effekt er vi positive og tilfredse med.

Vores kampagne og vores viden er skabt på baggrund af kæmpe research. Vi har spurgt flere former for målgrupper og sat os ind i deres sted. Vi har undersøgt og lavet spørgeskemaer for at få et helt præcist resultat af deres vaner og meninger. Så vores kampagne er opbygget på et godt og stabilt grundlag, der kan ikke stilles spørgsmålstegn ved nogle af resultaterne eller undersøgelserne. Så vi har skabt en kampagne på et godt grundlag med god research. Konklusionen på logoet er også med positivit udfald. Vi har tænkt en del over hvordan vores logo skulle se ud. Sådan et logo skal jo have specielle farver oplysningsfarver hvis man kan kalde dét det. Der skulle vælges en rigtigt typografi som skulle ligge godt med vores firmanavn. Der var en masse overvejelser og tanker bag logoet. Men da vi havde lavet en del sketches mm. fandt vi en god løsning. Så konklusionen alti alt på dette projekt har ikke været andet end positivt. Vi er stolte og glade for resultatet. Målgruppe Dette skulle Jeanette have lavet men det er ikke blevet afleveret endnu!