Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Relaterede dokumenter
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

SFO - rammer for Mål og Indhold

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål og indholdsbeskrivelse for Gentofte Kommunes Fritidsordninger (GFO)

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnepolitik Version 2

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Transkript:

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den enkelte kommunes prioriteringer og serviceniveau i forhold til skolefritidsordninger. Formålet er desuden at fremme, at skolefritidsordningerne inddrages i opfyldelsen af folkeskolens formål. For skolefritidsordningerne i Skive Kommune er det værdifuldt at skabe rammer for en meningsfuld og indholdsrig fritid med udgangspunkt i børnenes behov, interesser og erfaringer. I Skive Kommune har vi valgt at formulere en overordnet beskrivelse, der giver mulighed for lokal udmøntning på den enkelte skole gennem skolebestyrelsens principper, ledelsens og medarbejdernes beslutninger samt i samarbejde med forældrene i det daglige pædagogiske arbejde. Med indførelsen af mål - og indholdsbeskrivelserne i skolefritidsordningerne er der nu skabt fokus på området og sammenhængen mellem dagtilbudsområdet, skolens undervisningsdel og skolefritidsordningernes virke. Mål - og indholdsbeskrivelserne understreger og anerkender fritidspædagogikkens særkende og egenværdi samt dennes betydning for det enkelte barn. Fritidspædagogik er en særlig faglighed, der bør være en vigtig og ligeværdig medspiller i skolestarten. Jeg håber, denne overordnede mål- og indholdsbeskrivelse vil give anledning til gode drøftelser og overvejelser på den enkelte skole. Peder Christensen Formand for Børne- og Familieudvalget Skive Kommune

Lovgrundlaget, Skive Kommunes Børnepolitik og Skolepolitik Folkeskolelovens formålsparagraf gælder for folkeskolens samlede virke. Dette betyder, at Folkeskoleloven også gælder for skolefritidsordninger (SFO). Skolefritidsordningerne er således et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer. Skolefritidsordningen skal bidrage til opfyldelse af Folkeskolens formål ved at fremme børns trivsel, udvikling og læring. Denne mål- og indholdsbeskrivelse danner de kommunale rammer sammen med de lovgivningsmæssige rammer for skolebestyrelsernes videre arbejde med udmøntningen på den enkelte skole. Der er således flere formelle rammer for skolefritidsordningernes virke: Folkeskoleloven Skive Kommunes sammenhængende børnepolitik Skive Kommunes skolepolitik Denne fælles kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger De enkelte skolers beskrivelse af udmøntningen af mål- og indholdsbeskrivelsen Efterfølgende er beskrevet temaer fra bekendtgørelsen og temaer fra Skive Kommunes skolepolitik. Skolefritidsordningers virke i Skive Kommune Det 6-9 årige barn er motiveret for at lære. Det er videbegærligt og optaget af ønsket om at lære at forstå den store verden. Derfor skal skolefritidsordninger være et sted, hvor barnet kan udvikle erkendelse samt lyst til at lære, og hvor barnets nysgerrighed og evner til at indgå i livslæring fremmes. Pædagogens rolle er derfor både den omsorgsfulde, opmærksomme, anerkendende og lyttende, der kan være igangsættende og inspirerende i barnets dannelse, og som skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, styrke forståelsen for sundhed/miljø og kendskab til naturen. Den sociale og personlige kompetence er i højsædet i det pædagogiske arbejde i skolefritidsordninger. Arbejdet i skolefritidsordningen har fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Det gælder derfor om at støtte børnene i en

udvikling af sig selv som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Børnene lærer hele tiden gennem deres leg og samvær med andre børn og voksne i skolefritidsordningen. Læringen er enten uformel, eller den kan være planlagt fra pædagogernes side med et klart mål for øje. Det er skolefritidsordningens opgave både at give plads til børns egne spontane lege, hvor de selv sætter rammerne, løser konflikter og udvikler legen samt at igangsætte planlagte aktiviteter, hvor børnene har medbestemmelse og medindflydelse indenfor bestemte givne rammer. Barnet ønsker selvbestemmelse og udvikler sig meget selvbestemmende, hvilket også bevirker, at det bliver selvregulerende. Skolefritidsordningens opgave er derfor også at bidrage til barnets udvikling af selvbevidsthed. Pædagogikken skal understøtte barnets livsmod, selvværd og handlekraft. Der skal være særlig opmærksomhed på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats. Det er vigtigt at planlægge den pædagogiske praksis, så alle børn kan være en del af et fællesskab, som har betydning for den enkelte. Børnene skal motiveres til at skabe venskaber også på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Skolefritidsordningen skal desuden med sit indhold medvirke til, at lære børnene at mestre hverdagen og hverdagssituationer. Det handler bl.a. om at tage udgangspunkt i, hvad der rører sig for tiden i forhold til børnenes interesser og at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for barnet. Temaer Fra lovgivningens side er følgende temaer fastlagt og skal indgå i mål - og indholdsbeskrivelserne. Disse er: Samarbejde mellem skolefritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning. Lektiestøtte Skolefritidsordningens rolle i forhold til børn, der har brug for en særlig indsats Koordinering af forældresamarbejde Idræt og bevægelse Overgang fra dagtilbud til skole Medinddragelse

Særligt for udvidede skolefritidsordninger (USFO er) Fra Skive Kommunes skolepolitik indgår derudover: Et bredt kultur- og fritidstilbud Iværksætteri og innovation Samarbejde mellem skolefritidsordningens pædagogiske indsats og skolens undervisning Skolefritidsordningen er en vigtig del af skolens samlede virke. Dette betyder, at pædagoger og lærere med udgangspunkt i skolens værdier og hver medarbejdergruppes faglighed, skal samarbejde tæt omkring barnets alsidige udvikling. Der er mange lighedspunkter mellem læring, leg og undervisning. Målet er således, at der skabes nogle rammer, som sikrer tæt samarbejde mellem voksne, der har betydning for barnet. Lektiestøtte Skolefritidsordningen sikrer tid og rum til at læse lektier og tilbyder hjælp på forældreplan. Dette sker i samarbejde mellem lærere, forældre, børn og skolefritidsordning. Skolefritidsordningens rolle i forhold til børn der har brug for en særlig indsats Alle børn, uanset fysiske eller psykiske handicaps eller sociale vanskeligheder, skal kunne inkluderes på måder, der giver dem oplevelsen af at være en ligeværdig del af det sociale og kulturelle fællesskab. Skolefritidsordningen skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere disse børn. De mål, der gælder for andre børn, skal også være gældende for børn med særlige behov, men det kræver i visse tilfælde andre måder at arbejde på, eventuelt med særlige støtteforanstaltninger. Et tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med disse børn. Børn med særlige forudsætninger kræver ligeledes opmærksomhed, så de også oplever og udfordres i varierede aktiviteter samt er en del af et socialt fællesskab.

Koordinering af forældresamarbejde Personalet i skolefritidsordningen og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen. Arbejdet og samarbejdet med barn og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på barnet. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Idræt, bevægelse og sundhed Arbejdet med leg, idræt og bevægelse er en vigtig del af livet i skolefritidsordningerne. De voksne er en vigtig ressource, der er rollemodeller og aktive i at skabe idræt og bevægelse for alle børn. Det at bevæge sig og have det godt med sig selv, sin krop og andre er vigtige elementer i børns psykiske, fysiske og sociale udvikling. Det er betydningsfuldt, at skolefritidsordningen medtænker sundhed i hverdagen såvel i miljø og rammer som i aktiviteterne. For det enkelte barn skal tilbudsviften være mangfoldig, så dets mulighed for udfoldelse og udvikling styrkes og stimuleres. Det er vigtigt at udnytte de lokale ressourcer herunder idrætsforeninger, der er i og omkring den enkelte skolefritidsordning. Således vil lokalområdet omkring skolefritidsordningen kunne byde på forskellige ressourcer. Oplevelser og aktiviteter i og med naturen bør være en del af de aktiviteter, som børnene vil møde i skolefritidsordningen. Et bredt kultur- og fritidstilbud Et bredt kultur- og fritidstilbud er vigtige temaer i børns dannelse og er således også vigtig i skolefritidsordningens virke. Børnene vil få mulighed for alene eller i fællesskab med andre at opleve og arbejde med at være skabende og udtrykke sig gennem kreative processer. Det kan være gennem film, teater, musik, billedkunst og andre kunstneriske udtryksformer.

Skolefritidsordningen kan være med til at åbne op for fritidslivet. De lokale ressourcer vil være muligheder, der giver børnene lyst og kendskab til fritidslivet, der rækker ud over livet i skolen. Iværksætteri og innovation At lægge særlig vægt på iværksætteri og innovation kan være med til at udvikle de grundlæggende personlige kompetencer som lysten og evnen til at undersøge, eksperimentere og opfinde samt at samarbejde om konkrete produkter. En dagligdag i skolefritidsordningen bør give børnene mulighed for at udvikle kreativitet, opfindsomhed, initiativ og selvstændighed. De strukturerede såvel som de selvvalgte aktiviteter kan vægtes således, at de giver lyst til at undersøge, eksperimentere og opfinde. Medinddragelse Alle børn skal opleve at blive hørt og have medbestemmelse i deres dagligdag. Dette kan ske gennem planlægning og evaluering, der således giver mulighed for at reflektere over hverdagen. Som et led i evaluering kan synliggørelse og dokumentation foregå gennem udstillinger, drama og fortællinger som et middel til kommunikation. Overgangen mellem dagtilbud og skolefritidsordning Børne- og Familieudvalget i Skive Kommune har vedtaget en politik for overgang fra daginstitution til skole. Den enkelte skolefritidsordnings rolle i dette arbejde afklares på den enkelte skole. Det beskrives nærmere i ovennævnte politik, hvordan relevante oplysninger om barnets udvikling formidles fra børnehave til skole. Særligt for udvidede skolefritidsordninger I udvidede skolefritidsordninger er det vigtigt at holde fokus på de 3-6 åriges særlige behov. Politik for dagtilbud i Skive Kommune er også gældende for udvidede skolefritidsordninger.

Dokumentation og evaluering af mål- og indholdsbeskrivelsen For at sikre muligheden for dialog med omverdenen skal den enkelte skoles udmøntning af mål- og indholdsbeskrivelse være tilgængelig for offentligheden på skolens hjemmeside. Denne kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger tages op til evaluering og revision i 2013 under hensyntagen til den kommunale skolepolitik, der forventes at træde i kraft 2012. Oversigt over Folkeskolerne og deres skolefritidsordninger Skolefritidsordningerne går fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Det vil sige, at børnene er fra 5 år til 10 år. Dog er der enkelte udvidede skolefritidsordninger se noten nedenfor. Aakjærskolen Skole Skole-kode SFO Klub Spec. SFO Aakjærafdeling 779008 X X Børndum-Hvidbjerg afdeling Balling Skole 781001 X Breum Skole 783002 X Brårup Skole 779001 X X X Durup Skole 777001 X Fursund Skole Selde afdeling 783004 X¹ Fur afdeling Glyngøre Skole 777002 X Hem Skole 779003 X¹ Højslev Skole 779004 X Jebjerg Skole 783003 X Krabbeshus Heldagsskole 779014 X X

Nr. Søby Skole 779005 X Oddense Skole 781005 X Resen Skole 779006 X X X Roslev/Hjerk-Harre Skole Roslev afdeling 777004 X Hjerk-Harre afdeling Skivehus Skole 779007 X Tieren 779017 Vestsalling Skole og Dagtilbud Rødding afdeling Lem afdeling 781006 X¹ Ramsing afdeling Lihme afdeling Ørslevkloster Skole 779009 X Ådalskolen Dalgas afdeling 779011 X X X Rønbjerg afdeling Ungdomsskolen-Skive ¹Der er Udvidet SFO (fra 3 år) på undervisningsstederne på Fur, i Hem, Lihme og Ramsing.