HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

Relaterede dokumenter
AT SKADE OG AT SKADES: NYE PERSPEKTIVER I HARMS TO OTHERS FORSKNING

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

5.6 Overvægt og undervægt

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Hvad gør alkohol for dig?

Mental Sundhed i Danmark

Hovedresultater: Mobning

6 Sociale relationer

forandring uden behandling

social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen. 3. Udviklingen i antallet af FOA medlemmer med indvandrerbaggrund.

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Landinspektørernes besvarelse af stress-spørgsmål

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Alkoholforbrug og -misbrug

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Hvordan har du det? 2017

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

rethinkimpacts 2017 FORSKNINGSBASERET EVALUERING AF EFFEKTERNE AF AARHUS 2017

forandring uden behandling

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Fordeling mænd/kvinder - Antal. Fordeling mænd/kvinder - Procentvis

SÅ FÅR VI LIGE EN ENKELT

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

1946 INST. FOR BIOMEDICIN. Totalrapport Svarprocent: 60% Antal besvarelser: Health

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Finanskrisen kløver Danmark i to

Social arv Udfordringer og mekanismer

Matematik som drivkraft for produktivitet

Udbrændthed og brancheskift

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

Befolkning og levevilkår

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

I Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd.

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Iværksætterundersøgelse, studerende, Sammenfatningsrapport

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning Støtte ved analysen: Ulrike Grittner, Institute for Biometrics and Clinical Epidemiology, Charité University Medicine, Berlin, Tyskland

BAGGRUND I seneste tid har fået passiv drikning øget opmærksomhed Survey forskningen: Siden 80 erne, overvejende i Nordamerika, Men for nyligt også i New Zealand og Australien i forbindelse med WHO s rapport: Global Strategy to Reduce Harmful Use of Alcohol 2

FORSKELLIGE ASPEKTER AF SKADER ER BLEVET UNDERSØGT Gener (f.eks. at blive skældt ud, holdt vågen om natten, ødelagt tøj, o.s.v.) 3

FORSKELLIGE ASPEKTER AF SKADER ER BLEVET UNDERSØGT: Externalities (f.eks. ægteskabelige problemer, økonomi, ulykker på grund af andres drikkeri) Negativ påvirkning fra en bestemt person(f.eks. ægtefælle, slægtning, ven) 4

MÅL Præsentationen i dag viser forekomsten af og determinater på: Externaliteter Negativ påvirkning fra en anden 5

DATA Dansk national undersøgelse om alkohol og stof udført i september/oktober 2011 stikprøve= 5133; passiv drikning = 2569 Aldersgruppe = 15-79 år 6

VARIABLER Externalities (Eliany et al, 1992; Greenfield et al, 2009) Heavy drinkers exposure index (modificeret af Casswell et al, 2011) AUDIT (8+) indikator af problematisk alkoholforbrug Subjektivt psykisk helbred (5-point skala) Sociodemografiske variabler: alder, køn, uddannelse, indkomst 7

AARHUS UNIVERSITET Tabel 1. Procent som rapporter erfaringer med eksternaliteter Har du kvinder mænd I alt (n) (1361) (1208) (2569) p Haft familemæssige eller ægteskabelige problemer pga. en anden persons alkohol forbrug?? Haft problemer med venner eller naboer pga. deres alkoholforbrug? Haft problemer med kolleger eller chefer pga. deres alkohol forbrug? Haft økonomiske problemer pga. en anden persons alkoholforbrug? Været involveret i en bil ulykke pga. af en anden persons alkoholforbrug? Været passager i en bil hvor chaufføren havde drukket for meget alkohol? 27.3 15.7 21.5 <0.001 11.8 13.8 12.8 N.S. 6.2 8.1 7.2 N.S. 3.7 2.0 2.8 0.009 1.5 2.4 2.0 N.S. 14.9 22.3 18.5 <0.001

AARHUS UNIVERSITET Tabel 2. Procent af respondenter der rapporterer storforbrugere af alkohol (i forskellige forhold) som har en negativ effekt på deres liv kvinder mænd I alt P-værdi n=584 n=370 n=954 Husstands medlem 29.6 13.9 23.1 <0.001 Familie medlem 60.5 49.1 55.7 0.001 Ven/ nabo 29.7 48.4 37.4 <0.001 Eks-partner 22.4 5.4 15.4 <0.001 Kollega / chef 9.5 23.9 15.4 <0.001 Andre 2.0 1.3 1.7 N.S.

AARHUS UNIVERSITET Tabel 3. Procent af storforbruger i storforbrugere exposure score (total gennem rækker) level 1 Level 2 Level 3 Husstandsmedlem (n=223) 0 18.5 81.5 Familiemedlem (n=532) 32.2 35.2 32.6 Ven/nabo (n=352) 34.0 38.9 27.1 Eks-partner (n=133) 17.0 11.8 71.2 kollega / chef (n=149) 48.9 32.6 18.5 andre (n=12) 34.9 36.5 28.6

AARHUS UNIVERSITET Tabel 4. Relation mellem demografiske variabler til storforbrugere exposure index og eksternaliteter (%) exposure level 2+ p-value 2+ externaliteter p-value køn mænd 5.5 <0.001 12.8 N.S. kvinder 14.0 13.5 alder 15-29 8.2 0.015 14.8 0.001 30-59 11.4 14.5 60+ 7.8 8.9 Familie status I forhold 9.1 N.S. 12.1 0.025 Single 11.4 15.4 børn børn under 18 år 9.4 N.S. 12.8 N.S. Ingen børn 10.6 13.9

AARHUS UNIVERSITET Tabel 4. Relation mellem demografiske variabler til storforbrugere exposure index og externalities (%) - fortsat uddannelse exposure level 2+ p-value externaliteter level 2+ p-value kortere 7.5 0.001 12.0 N.S. Mellemlang 8.4 13.3 højere 12.8 13.8 indkomst lav 11.1 N.S. 15.4 N.S. Mellem 10.2 12.1 Høj 9.3 10.8 AUDIT (8+) nej 9.3 N.S. 10.7 <0.001 ja 11.3 20.1 psykisk helbred Meget dårlig - nogenlunde 14.4 <0.001 19.6 <0.001 Godt virkeligt godt 8.3 11.0

MULTIVARIATE ANALYSE RESULTATER: 1. Unge, lav indkomst, AUDIT 8+ externaliteter 2. Kvinder, middel alder, ikke i forhold, AUDIT 8+ heavy drinker exposure level 2+ 3. Kvinder, unge, middel alder, lav indkomst, AUDIT 8+, exposure level 1+ dårlig, nogenlunde psykisk helbred 13

OPSUMMERING 40% rapporterede mindst 1 externalitet ; 13% rapporterede 2+ Næsten 80% har kendt en storforbruger af alkohol; 46% af disse er blevet påvirket negativt De unge er mere påvirkede af externaliteter Kvinder er mere påvirkede af storforbrugere Risiko forbrugere (AUDIT) bliver mest sandsynligt påvirkede af både externaliteter og storforbrugere At være udsat af storforbrugere er forbundet med psykisk dårligere helbred 14

DISKUSSION 1. Kulturelle forskel i forekomsten af skader, f. eks. USA højere rater af externaliteter men lavere per capita alkoholkonsum 2. Universale aspekter: kvinder, unge, lavere indkomst og storforbrugere mest påvirket? 3. Genoptagelse af gammel emnet: dilemma for Public Health 15

AARHUS UNIVERSITET TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 16