rethinkimpacts 2017 FORSKNINGSBASERET EVALUERING AF EFFEKTERNE AF AARHUS 2017

Transkript

1 rethinkimpacts 2017 FORSKNINGSBASERET EVALUERING AF EFFEKTERNE AF 2017 AU UNIVERSITY

2 PARTNERSKAB Partnerskab: Aarhus Universitet, Fonden Aarhus 2017, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Bemanding af projektteamet Udlån af medarbejder fra Region Midtjylland gennem fonden Tæt samarbejde med fonden i forhold til monitorering (design, databrug, kvalitetssikring, udvikling af en monitoreringsmodel, der virker og generer mindst muligt) Partnerskabet og evalueringen afsluttes ved udgangen af 2018 Det betyder også, at der ikke gennemføres nogle egentlige analyser af langsigtede effekter

3 Evalueringstilgang Læringsorienteret evaluering, undervejs i processen og fremadrettet Kombination af kvantitative og kvalitative metoder Ikke primært politisk legitimering Hvordan har Aarhus 2017 leveret? snarere end Har Aarhus 2017 leveret? Processuel, dialogbaseret Workshops og rapporter Forskningsbaseret Metodisk velfunderet og uafhængig i design og analyse

4 EVALUERINGSGRUNDLAG Evalueringsgrundlag De seks strategiske målsætninger fra ansøgningen Aarhus 2017s strategiske forretningsplan Interessentperspektiver Eksisterende forskning Effektområder Kulturelle effekter Sociale effekter Økonomiske effekter Image og identitetsmæssige effekter Politiske og organisatoriske effekter

5 DELANALYSER Evalueringsdesignet er baseret på 45 evalueringskriterier med en eller flere indikatorer Dataindsamling blandt en lang række populationer, fx Kulturinstitutioner Embedsmænd Frivillige Publikum Befolkningen Løbende: Offentliggørelse af delanalyser, oplæg (interne og eksterne)

6 RESULTATER ÅBNINGEN AF % af respondenterne er fra Aarhus Kommune, 13% fra de andre kommuner i Region Midtjylland og 7% fra det øvrige Danmark. Der er 37% mænd og 63% kvinder, der har besvaret skemaet. Publikumsundersøgelsen viser, at gruppen med mellemlange videregående uddannelser er overrepræsenteret sammenlignet med den aarhusianske befolkning. Tilsvarende viser data, at aldersgruppen år er overrepræsenteret ved åbningen. Analysen af den kvalitative undersøgelse: Fællesskab, sammenhold og det at være tæt sammen i oplevelsen på tværs af alder, køn, etnicitet m.m. beskrives også som særligt betydningsfuldt i publikumsoplevelserne. Ydermere beskrives en stolthed, glæde og en identifikation med Aarhus som by.

7 RESULTATER KULTURINSTITUTIONER

8 RESULTATER KULTURINSTITUTIONER

9 RESULTATER Foreløbige Opfølgende dataindsamlinger på nogle af undersøgelserne Data, ikke færdige analyser Offentliggørelse af foreløbige resultater Påvirkning af processen (konstitutive effekter) Pressehåndtering

10 DE LANGSIGTEDE PERSPEKTIVER Hvad betyder det på lang sigt, at Aarhus og Region Midtjylland er europæisk kulturhovedstad i 2017? Dokumentation af et afgørende perspektiv Opfølgende fokus herpå og kvalificering heraf stadig med fokus på læring og udvikling Samarbejdsmodellen Hvordan kan vi bruge kulturpolitiske analyser i en kulturpolitisk udviklingsproces?

11 DE LANGSIGTEDE PERSPEKTIVER Den opbyggede viden og erfaringer Viden om kulturpolitiske processer Udvikling af evalueringsprocesser og evalueringsmetoder Samarbejdet mellem universitetet og byen og regionen Inddragelse af andre forskere (tværfakultært samarbejde) Inddragelse af studerende Samarbejdsformer Ad hoc Direkte om langtidseffekterne af Aarhus 2017 Bredere om et Center for evaluering af kultur

12 AU UNIVERSITY LOUISE EJGOD HANSEN Project & Research Manager rethinkimpacts 2017 projects.au.dk/2017