INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE

NR. 1 / 21. ÅRGANG / VINTER 2012 INDHOLD I DETTE NUMMER INDEKLIMA OG ALLERGI HOS BØRN NYT OM ALLOMIN MODERMÆLK - EN FUNKTIONEL FØDEVARE BEAUVAIS BØRNEMAD BLIVER TIL SEMPER BREVKASSE

Kolofon Målgruppe: Redaktion, Semper: Udgiver: Distribution: Kontakt: Tidsskrift til sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl., der arbejder professionelt med spæd- og småbørn Jim Frandsen og Mathilde Østergård Semper AB, Danmark Gammel Kongevej 1, 2. Sal 1610 København V Tel.: +45 32 64 01 64 Web: www.semper.dk Udsendes elektronisk 4 gange årligt Forslag til emner, meddelelse om adresseændring eller ønske om oprettelse af abonnement sendes til: mathilde.ostergaard@semper.dk Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 1

Beauvais Børnemad bliver til Semper Der er sket meget spændende nyt i den danske børnemadsverden siden sidste udgivelse af Om spæd- og småbørn i 2011. Den 3. oktober 2011 solgte den danske fødevareproducent Beauvais foods A/S hele sit børnemadssortiment til Semper AB. Det giver endnu bedre mulighed for at tilbyde ernæringsrigtig mad og praktiske måltidsløsninger til børnefamilierne. Her i magasinet kan du læse nærmere om det nye og bredere sortiment. Mathilde Østergård, Cand. scient. i Human Ernæring. Produktchef hos Semper Du er altid velkommen til at kontakte mig eksempelvis vedr. spørgsmål til ernæring eller produkter Tlf. 32 64 01 64 mathilde.ostergaard@ semper.dk Indeklima og allergi hvad kan vi gøre for de små? Vintertiden kan indbyde til at være mere indenfor, og i denne udgave får du konkrete råd til hvordan indeklimaet kan forbedres til gavn for børnene. Læge Michael Callesen præsenterer helt nye forskningsresultater, som belyser indeklimaets betydning for udvikling af allergi samt allergiske symptomer hos små børn med allergi. Modermælkens unikke egenskaber I denne udgave sætter vi desuden fokus på modermælk. Der er ingen tvivl om, at modermælk har helt særlige egenskaber. I udviklingen af modermælkserstatning stræber vi efter en sammensætning, som er så tæt på som muligt. Her i magasinet kan du læse nærmere om nogle af disse funktionelle komponenter i modermælken. God læselyst med årets første udgave af Om spæd- og småbørn Mathilde Østergård Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 2

Indeklima og allergi hos børn AF MICHAEL CALLESEN, CAND. MED., PH.D.-STUDERENDE VED PÆDIATRISK FORSKNINGSENHED, H. C. ANDERSEN BØRNEHOSPITAL, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL Indeklimaets betydning for udvikling af allergi og allergiske symptomer hos små børn med allergi har tidligere kun været genstand for få undersøgelser, og vores viden på dette område er sparsom. Med baggrund i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Odense Kommune og H. C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital, blev der i 2008 iværksat en spørgeskemaundersøgelse, der omfattede 17.486 fynske familier med børn i alderen 1-5 år. Alle spørgeskemamodtagere var bosat på Fyn, forældrene blev bedt om at besvare spørgsmål om allergisk sygdom for det ældste barn i aldersgruppen. Spørgeskemaet bestod af 16 spørgsmål, hvor der var særlig fokus på to områder: For alle de 500 børn, som blev indbudt til en undersøgelse på børneafdelingen, blev det afklaret hvorvidt de havde astma, høfeber eller børneeksem. Børnene blev også tilbudt at få taget en blodprøve, der skulle vise om de var allergiske overfor forskellige fødevarer, pollen, støvmider, skimmelsvampe og pelsdyr. Omkring 70% af børnene fik taget en blodprøve. Som en sidste undersøgelse afleverede børnene en urinprøve, der skulle afsløre hvor store mængder af plastblødgørere (phthalater) de blev udsat for. Astma og symptomer på allergisk sygdom Boligens stand og specielt forholdene i og omkring barnets soveværelse Derudover var der spørgsmål rettet mod forhold der relateres til indeklimaet i boligen, og om familien havde eller tidligere havde haft husdyr/pelsdyr samt spørgsmål om ernæring/kost og rengøringsvaner. Over 11.000 familier besvarede spørgeskemaet, og 500 familier med et barn i alderen 3-5 år blev ved lodtrækning udvalgt til en mere systematisk undersøgelse af barnet og familiens bolig. Uddannede inspektører fra DTU var ude i hjemmene og beskrev bolig og ventilationsforhold og tog støvprøver med henblik på undersøgelse for forekomst af allergener (husstøvmider, kat, hund og skimmelsvampe) og phthalater (plastblødgørere m.m.). Endvidere blev der foretaget målinger af luftfugtighed, temperatur, CO 2 (kultveilte) med henblik på beregning af luftskiftet (ventilationen) i barnets soveværelse. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 3

Figur 1. Prævalenser på spørgsmålene Har dit barn fået stillet diagnosen astma, høfeber eller børneeksem af en læge Forekomst af astma, høfeber og børneeksem Ved lægeundersøgelse af børnene på børneafdelingen, fandt man at 5% havde astma, 5% havde høfeber, mens 11% havde børneeksem. Ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview fandtes lavere forekomster af allergiske sygdomme end rapporteret ved spørgeskemaundersøgelsen, hvor forekomsten af forældrerapporteret lægediagnosticeret astma (se figur 1) var ca. 12% sammenlignet med ca. 5% ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview. At der rapporteres større sygelighed i spørgeskemaundersøgelser end ved lægeundersøgelse kombineret med mundtligt interview er ikke overraskende. Der kan være mange årsager hertil f.eks. at det kan være svært at huske, hvornår og hvad barnet tidligere har fejlet, hvis hændelsen ligger måneder/ år tilbage. Endvidere, har alle børn i første leveår ofte været syge pga. banale virusinfektioner med symptomer i form af forkølelse, besværet vejrtrækning og udslæt, hvor symptomerne ofte kan ligne det billede, man kan se ved astma, høfeber og børneeksem. Derfor kan det være vanskeligt at skelne mellem banale sygdomssymptomer og allergiske sygdomme i den tidlige barnealder. Indeklima Når der er dårligt luftskifte i en bolig, vil der ske en opkoncentrering af eventuelle allergener fra pelsdyr, støvmider og også af partikler fra støv, røg, mad os, CO 2 og afdampningsstoffer fra de materialer der omgiver os. Det kan have en irriterende effekt på vores luftveje og være årsag til astma, samt medvirke til generel koncentrationsbesvær. Derfor har man i Danmark fastsat et minimumskrav for hvor lavt luftskiftet bør være i de bygninger vi opholder os i. Det anbefales, at minimum 50% af luften udskiftes pr. time. Det kan ske ved brug af emhætte under madlavning, som suger op til 1000 kubikmenter i timen. Men også ved at vi åbner døre/ vinduer flere gange dagligt og benytter os af de forskellige ventilationssystemer der findes. Når man lufter ud, vil der være et varmetab og udgiften til opvarmning vil stige. Pga. stigende priser på olie/brændsel og pga. ønsket om at reducere CO 2 udslippet, har man i de seneste årtier isoleret huse/bygninger bedre og forsøgt at undgå utætheder, hvor kulde (frisk luft) kan slippe ind. I vores undersøgelse fandtes ved undersøgelse af indeklimaet i 500 boliger følgende: over 50% af hjemmene havde mindre udluftning end det anbefalede 50% (som det ses i figur 2) over 68% havde CO 2 værdier over 1000 ppm (parts per million) 23% havde CO 2 koncentrationer på over 2000 ppm. Sidstnævnte værdier ville på en arbejdsplads have ført til en midlertidig lukning! Figur 2. Den kumulative distribution af ventilationsraten (luftskifte) i de 500 børnesoveværelser Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 4

Når man undersøger, om der er en sammenhæng mellem en sygdom og en faktor man mistænker for at påvirke udviklingen af en sygdom, er det vigtigt, at man tager højde for faktorer man i forvejen ved har en påvirkning. Hvad angår udvikling af astma ved vi, at man skal tage højde for, om man er dreng eller pige, længden af brysternæring, røg i hjemmet og om en af forældrene i forvejen har astma eller anden allergisk sygdom. I resultater fra spørgeskemaundersøgelsen fandt vi: Men også sammenlignet med prøver fra andre vesteuropæiske lande og USA lå de danske værdier meget lavere. at drenge havde en øget risiko for at have astma i alderen 1-5 år at børn, der var blevet rent brysternæret i mindst tre måneder havde en lavere forekomst af astma at der er øget risiko for astma, når barnet udsættes for røg i hjemmet at børn med astma oftere havde forældre med allergisk sygdom (arvelig disposition) Endvidere fandt vi en sammenhæng mellem nedsat ventilation og høj koncentration af husstøvmideallergener i soveværelser, ligesom der var en øget risiko for at udvikle allergiantistoffer (allergisk sensibilisering) hos børn, der bliver udsat for høje allergenkoncentrationer i husstøvet. Phthalater En af de miljøfaktorer, som har haft meget stor opmærksomhed det seneste årti er phthalaterne. En af årsagerne hertil er at personer, der har været udsat for høje koncentrationer af phthalat har en negativ påvirkning af stofskiftet, dannelsen af væksthormoner samt sædkvaliteten. Derfor fremsatte EU i 2004 et forbud mod brugen af de mistænkte phthalater (DBP, BBzP og DEHP) i kosmetiske produkter og i 2005 mod brugen af phthalater (DBP, BBzP og DEHP) i børnelegetøj. Specielt legetøj der bruges af børn under 3 år, da børnene i denne alder meget ofte tygger og sutter på legetøjet, med deraf følgende øget risiko for øget eksponering. I projektet målte vi koncentrationen af phthalater i støvprøver fra alle børnehaverne i Odense kommune og i støvprøver fra de 500 børns soveværelser. En så omfattende samling af prøver har ikke været foretaget tidligere. Modsat luftskiftet, indikerede prøverne at børn i Odense (som vi antager kan generaliseres til at gælde for alle danske børn) færdes i relativt rene omgivelser indendørs i forhold til phthalater. Værdierne var 2-30 gange lavere end tidligere fundet hos børn i samme aldersgruppe i DBH studiet i Sverige (Bornehag, C.G. et al.), hvor brugen af PVC gulve er meget mere udbredt. Figur 3. Opsamling af støvprøver i et af hjemmene Phthalater. Der findes flere forskellige slags phthalater afhængig af hvilken egenskab man ønsker. Phthalater er den mest brugte plastblødgører, specielt i PVC materialer, og der bruges årligt omkring 900.000 tons i Vest Europa. En plastblødgører bruges til at forme de materialer, som vi i vores hverdag omgives af, og som giver materialerne den egenskab, som de har. Vi bruger forskellige phthalater, afhængig af hvilke egenskaber vores materiale skal have: Hudcremer, maling, PVC-gulve, skriveunderlag, vanddunke osv. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 5

I det svenske studie havde man påvist en sammenhæng mellem phthalater og astma, høfeber og børneeksem hos en gruppe udvalgte børn. I vores undersøgelse har vi ikke blot målt koncentrationen af phthalat i husstøv, men også i børnenes urin, der som udgangspunkt er et bedre udtryk for, hvor meget phthalat børnene totalt udsættes for. I disse analyser kunne vi ikke genfinde en sammenhæng mellem phthalater og allergisk sygdom. Vi fandt i stedet, at der hos danske familier med børn, der havde allergisk sygdom, var en øget opmærksomhed på rengøring og på brugen af allergivenlige rengøringsog madvareprodukter. Det er fortsat uafklaret om eksposition for phthalater i f.eks. husstøv kan have betydning for udvikling af allergiske sygdomme og symptomer hos børn. Der er behov for prospektive kohorteundersøgelser, hvor eksponering for phthalater og allergiske sygdomme/symptomer monitoreres kontinuerligt. Konklusion På baggrund af vores undersøgelse kan vi konkludere, at der generelt er dårlig ventilation i danske børns hjem. Den nedsatte ventilation kan medføre højere koncentrationer af allergener med en deraf følgende øget risiko for udvikling af allergi. Derfor er det vigtigt, at specielt familier med allergisk sygdom oplyses og rådgives om hvordan man relativt nemt kan øge ventilationen. Referencer Bornehag, C.G. et al., The association between asthma and allergic symptoms in children and phthalates in house dust: a nested case-control study. Environ Health Perspect, 2004. 112(14): p. 1393-7. Clausen, G., Indoor environment and children s health - Final report, 31 March 2011, International Centre for Indoor Environment and Energy - Technical University of Denmark. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 6

Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 7

Nyt om Allomin AF MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER Allomin Extra Mange husker sikkert den gule Allomin med risstivelse fra Beauvais. Denne modermælkserstatning udgik fra markedet i 2008 på grund af nogle nye retningslinjer for varmebehandlingen under produktionen, som risstivelsen ikke kunne tåle. Nu er den gule Allomin tilbage. Denne gang med stivelse fra kartoffel og med navnet Extra. Allomin Extra 1 er en fuldgyldig modermælkserstatning, der kan anvendes som supplement eller som eneste erstatning for modermælk. Allomin Extra 1 kan anvendes fra fødslen, dog først når barnet er svarende til 37 fulde graviditetsuger, og dækker ernæringsbehovet hos spædbørn i alderen 0-6 måneder. Allomin Extra 1 har samme næringsindhold som Allomin 1, men er herudover tilsat kartoffelstivelse. På fagpersoners hjemmeside, kan du finde næringsdeklarationer og ingredienslisten. Allomin Extra 1 har samme energiindhold på 280 kj/100 ml som Allomin 1, men er lidt mere fyldig. Det er vigtigt at sikre, at barnet får dækket sit energibehov, men til de børn, som har rigtig god appetit, kan Allomin Extra være en god mulighed. Allomin Syrnet Allomin Syrnet modermælkserstatning er blevet opdateret med nukleotider med de samme niveauer som Allomin 1 modermælkserstatning. Nukleotider findes naturligt i modermælk og er byggeblokke til cellernes DNA og RNA. Når vi opdaterer formlerne, vil produktet altid blive lidt anderledes. Nogle maver kan reagere på selv små ændringer. Med den nye formel har Allomin Syrnet en tendens til at skumme lidt mere. Det nye pulver har en anden struktur, som gør at pulveret indeholder mere luft end tidligere. Det er samtidig denne struktur, der betyder at pulveret er letopløseligt. Læs mere om Allomin Extra: http://www.semperbornemad.dk/sundhedspersonale/produkter (Log ind: Allomin) Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 8

Modermælk - en funktionel fødevare AF BO LÖNNERDAL, PROFESSOR, DEPARTMENT OF NUTRITION, UNIVERSITY OF CALIFORNIA Det er i dag populært med såkaldt funktionelle fødevarer. Med det mener vi fødevarer, som ud over at indeholde næringsstoffer og energi også giver en form for fysiologisk aktivitet hos den, som spiser fødevarerne. De kan f.eks. have evnen til at stimulere immunsystemet, forbedre tarmfloraen eller beskytte mod oxidationsprocesser i kroppen. Ifølge artiklens forfatter er modermælk urmodellen for en funktionel fødevare. Det ammede barn får en mængde positive komponenter gennem modermælken. Disse hjælper med at beskytte barnet mod infektioner, at fordøje (opløse) og optage næringsstofferne i mælken samt at udvikle immunsystemet og mave-tarmkanalens funktioner. Komponenter, som beskytter mod bakterieinfektioner Vi har længe vidst, at modermælk indeholder antistoffer (immunoglobuliner), som overfører moderens immunitet til barnet. Det betyder, at barnet får antistoffer mod de sygdomsfremkaldende bakterier, som moderen har været udsat for. Modermælk indeholder i særdeleshed en særlig type immunoglobin, som kaldes sekretorisk immunoglobulin A (siga). Mens flere typer antistoffer (som f.eks. IgG eller gammaglobulin) nedbrydes under fordøjelsesprocessen, er siga meget stabilt. Det modstår opløsning i maven og tarmen og kan tilmed findes i intakt form i barnets afføring. Disse antistoffer kan derfor binde bakterier og forhindre dem i at fæstne sig ved tyndtarmsslimhinden. I stedet følger bakterierne i neutraliseret form med ud i afføringen. Et protein, som kan beskytte det ammede barn mod bakterieangreb, er lysozym. Det er et enzym, som også findes i tårer og urin, og som formår at nedbryde cellevæggene på de fleste bakterier. Et andet protein, laktoferrin, er en hovedkomponent i modermælk og har vist sig både at kunne dræbe mange bakterier (kolera, Shigella, stafylokokker m.fl.) og hæmme væksten af andre bakterier. Sidstnævnte sker formodentligt for at laktoferrin, som er et jernbindende protein, kan binde dette så hårdt, at de fleste bakterier, som skal bruge jern til væksten, ikke er i stand til at optage tilstrækkelige mængder. Man har også kunnet påvise, at lysozym og laktoferrin kan arbejde sammen og dræbe bakterier mere effektivt end hver for sig. Et andet enzym i modermælk er laktoperoxidase. Sammen med brintperoxid, som findes i spyt, kan dette dræbe bakterier. At dette fungerer, er påvist bl.a. i Indien, hvor kommercielt laktoperoxidase er blevet anvendt til at bevare den bakteriologiske kvalitet af komælk. Enzymet er meget aktivt, og der skal kun bruges små mængder for at opnå en antimikrobiel effekt. Haptocorrin er et protein, som binder vitamin B 12 i modermælk. Proteinet har en høj bindingskapacitet og er relativt umættet i mælken. Derfor kan det optage vitamin B 12 fra omgivelserne og forhindre, at bakterier kan udnytte dette vitamin til væksten. Laboratorieforsøg viser, at haptocorrin fra modermælk kan stoppe væksten af bakterier, men der findes endnu ingen studier af børn, som viser, at proteinet kan forhindre infektioner. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 9

Komponenter, som kan beskytte mod virusinfektioner Der findes altså mange komponenter i modermælk, som kan forhindre bakterieinfektion hos barnet. Der findes også komponenter, som kan forhindre virusinfektion. Et af proteinerne i membranen, som omgiver fedtkuglerne i modermælk, laktadherin, kan dræbe rotavirus, der er en af de mest almindlige årsager til diarré hos børn i vinterhalvåret. Et studie i Mexico viste, at andelen af børn med rotavirusinfektion var markant lavere hos mødre, som havde et højt indhold af laktadherin i modermælken end hos mødre med lavt indhold af proteinet. Der findes også komponenter i modermælk, som hæmmer virus som HIV og CMV, men vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvilke komponenter, det drejer sig om med hensyn til dette forsvar. Komponenter, som hjælper barnet med at optage næringsstoffer Laktoferrin, som er beskrevet tidligere, binder en stor del af det jern, som findes i modermælk. Ligesom siga er dette protein meget stabilt og er også blevet fundet intakt i betydelige mængder i brystnærede børns afføring. Det betyder, at laktoferrin kan udføre sine biologiske funktioner i mave-tarmkanalen. Ud over denne antibakterielle effekt har proteinet vist sig at kunne binde sig til specielle strukturer i tarmvæggen, de såkaldte laktoferrinreceptorer, og det hjælper på den måde til at jern optages effektivt. Kasein, som er en gruppe af proteiner og den væsentligste proteingruppe i komælk, indeholder beta-kasein. Dette protein er i stand til at binde kalcium og har vist sig at lette optagelsen af kalcium i tarmceller. Det er formodentlig en medvirkende årsag til, at kalcium i modermælk udnyttes så godt af det ammede barn. Fedtfordøjelsen og dermed optagelsen af fedtsyrer lettes af et specielt enzym i modermælken, en såkaldt galdesalt-stimuleret lipase. Dette er specielt effektivt for nedbrydningen af modermælkens fedt, som hovedsageligt udgøres af triglycerider. Det er formodentlig mest betydningsfuldt i den første tid efter fødslen samt hos for tidligt fødte børn. Vitamin B 12 i modermælk er så godt som udelukkende bundet til haptocorrin, og det har vist sig, at dette protein effektivt leverer vitamin B 12 til tyndtarmscellerne. Det hjælper på den måde barnet til at optage dette vitamin, samtidigt med at det har en antibakteriel aktivitet. Det er tydeligt, at en del proteiner i modermælk ikke bare har en, men flere funktioner. Det er muligt, at disse funktioner kan udføres på grund af, at de er relativt svære at nedbryde og derfor kan udøve deres aktivitet i mave-tarmkanalen. Denne overlevelse lettes sandsynligvis af, at modermælk indeholder relativt høje koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Det er et protein, som mindsker aktiviteten hos trypsin, der er en hovedkomponent i fordøjelsen af proteiner. En mindsket trypsinaktivitet fører formodentligt til, at en del sejlivede proteiner kan overleve fordøjelsen, i det mindste i en vis tid. Så efterhånden nedbrydes også disse, ligesom de andre proteiner i modermælk, hvis opgave i højere grad er at tilføre barnet deres bestanddele, dvs. aminosyrer. Komponenter, som bidrager til udviklingen af barnets immunfunktion Immunsystemet hos børn, som ammes, er anderledes end hos børn, som ikke ammes. Antallet af celler i forskellige grupper af immunceller er forskellige, og deres evne til at reagere på forskellige former for stimulering er også anderledes. Vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvilke komponenter i modermælk, der forårsager disse forskelle. Men såkaldte cytokiner, små signalmolekyler, som kan påvirke immunceller, findes i uventet høje koncentrationer i modermælk, men ikke i modermælkserstatninger. Det har vist sig, at en del af disse stimulerer visse komponenter af immunsystemet, som beskytter mod infektioner. Andre modererer inflammatoriske reaktioner og holder på den måde den del af immunsystemet i skak. Der findes også proteiner i modermælk, som kan kommunikere med immunsystemet. Laktoferrin, som blev omtalt tidligere, kan optages af tyndtarmscellerne via dets receptor og påvirke cellens cytokinproduktion. Det får på sin side effekt på immuncellerne. Der findes også mange vækstfaktorer (IGF, EGF, GH) i modermælk, som stimulerer tyndtarmscellerne og på den måde indirekte påvirker immunsystemet. Påvirkningen sker delvist kvantitativt ved påvirkning af vækst og udvikling af tyndtarmen, men også ved påvirkning af cellernes aktivitet. Det er altså tydeligt, at modermælk indeholder mange komponenter, som hjælper barnet i den første tid efter fødslen. En del af disse kender vi, andre skal karakteriseres bedre og en del er sikkert endnu ikke blevet opdaget. Fra et udviklingsbiologisk synspunkt er det imponerende, at så mange komponenter i modermælk udfører flere funktioner for barnet, udover at de som proteiner også tilfører tilstrækkeligt med aminosyrer for at sikre barnets vækst og udvikling. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 10

Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 11

Beauvais Børnemad bliver til Semper AF CAMILLA THOMSEN OG MATHILDE ØSTERGÅRD, SEMPER To gange 30 års erfaring inden for børnemad bliver nu til det nye nordiske køkken for de mindste. Den 3. oktober 2011 solgte Beauvais foods A/S hele sit børnemadssortiment til Semper AB. En sammenlægning af to af de mest dedikerede udviklere af babymad i Norden er nu en realitet. Beauvaisnavnet vil i de kommende uger blive afløst af vores røde Semper logo på de velkendte æsker som hirse-, havre og fuldkornsgrød i landets supermarkeder. Beauvais modermælkserstatning udgår - og Semper Allomin fortsætter. Bemærk at den eneste syrnede modermælkserstatning således vil være Allomin Syrnet. Profylac videreføres med samme recept og bliver også en del af Semper. Ring og få svar Udover nyt navn og videreudvikling i sortimentet, vil forældre og børn ikke mærke meget til de to køkkeners fusion. Har du spørgsmål omkring navneskiftet fra Beauvais Børnemad til Semper eller hvad der sker af ændringer på de forskellige produkter, har vi forsøgt at give dig svar på www.semper.dk. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon: 80607400. Et ernæringsfagligt team af specialister i Human ernæring sørger for rådgivning og information til både familier og fagpersoner. Det er her, man kan konsultere Katja, Sarah og Mathilde, der svarer på alle spørgsmål vedrørende produkter og ernæring. Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 12

Brevkasse Spørgsmål Svar Vækstkurver og overvægt i første leveår En diskussion der igen og igen optager os i sundhedsplejerskegruppen er spørgsmålet om, hvorvidt børn under 1 årsalderen kan betragtes som overvægtige, når de ligger 2-3 standarddeviationer over gennemsnitskurven. Hvornår kan man tale om overvægt i første leveår? Hvilke vækstkurver skal vi betragte som pålidelige, WHO har een og vi arbejder med en anden, nordisk udgave af Else Andersen (1982). Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Børn under 1 års alderen skal ikke betragtes som overvægtige, når de ligger på 2-3 standard deviationer over gennemsnitskurven. Danske børn er ofte velnærede i det første leveår blandt andet pga. brysternæring og senere rigelig tilskudskost. Først efter 2-3 års alderen skal man være opmærksom på, om der er en øget tilvækst i vægten, som i øvrigt altid skal sammenholdes med længden. Velproportionerede store børn skal ikke betragtes som overvægtige. Hvis børn efter 2-3 års alderen er overvægtige med stigende vægtøgning i forhold til længdetilvæksten, skal man være opmærksom på risikoen for overvægt og fedme, specielt hvis der er familiære tilfælde af overvægt og fedme. Vedr. valg af vækstkurver afspejler Else Andersens kurver jo danske børns vækst, mens WHO-kurverne er et gennemsnit af væksten hos spæd- og småbørn fra seks forskellige nationer. De danske børn er som nævnt ovenfor noget tungere i første leveår, uden at det har nogen praktisk betydning. Det vigtige er, at man følger barnets vægt og vækstkurve, og er opmærksom på tiltagende abnorm vægtøgning. Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 13

Brevkasse Spørgsmål Børn og passiv rygning Findes der dokumentation for passiv rygnings skadelige virkning på børn (og evt. hudkontakt til en ryger)? Med venlig hilsen En sundhedsplejerske Svar I den medicinske faglitteratur er der overbevisende dokumentation for passiv rygnings skadelige virkning på børn. Det starter allerede i graviditeten. Der er dokumentation for at børn født af mødre, der har røget i graviditeten har: Dobbelt så stor risiko for at blive født for tidligt Lavere fødselsvægt i gennemsnit 200-300 gram mindre end børn af ikke-rygere Større risiko for sygdom ved fødslen især vejrtrækningsproblemer og infektioner Mindst 50% større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis de første leveår Kendsgerningen er, at børn bliver syge af røgen. Derfor er der alt mulig grund til at rygere stopper med at ryge i graviditeten og at der slet ikke ryges, hvor især små børn opholder sig, da de små børn ikke kan flytte sig fra røgen. Mht. om hudkontakt til en ryger kan være skadelig, er der naturligvis ingen dokumentation for en sådan mulig sammenhæng med mindre den pågældende ryger selv er aktiv ryger og ryger, hvor barnet opholder sig. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har konkluderet, at passiv rygning er den enkeltfaktor, som potentielt kan forebygges/undgås, som har størst betydning for små børns sygelighed! Med venlig hilsen Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. H. C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital Endvidere er der en mængde fakta vedr. børn udsat for passiv rygning sammenlignet med andre børn: Større risiko for vuggedød Nedsat lungefunktion 2-4 gange større risiko for luftvejssygdomme Øget forekomst af mellemørebetændelse, lungebetændelse og kolik Dobbelt så mange små børn får astmatisk bronkit, heraf udvikler ca. 1/3 senere astma Større risiko for at udvikle astma, især indtil 6 års alderen Større risiko for hospitalsindlæggelser, især pga. luftvejssygdom For astmabørn betyder passiv rygning hyppigere og kraftigere symptomer og større sygelighed og øget medicinforbrug Om spæd- & småbørn, vinter 2012 Side 14