Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse



Relaterede dokumenter
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Værdighedspolitik FORORD

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

Senior- og værdighedspolitik

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

VÆRDIGHEDSPOLITIK

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Kan der findes ro i åndenød? - Redskaber til lungepatienter på tværs af alder. Udvikling af redskaber med den lungesyge i centrum

KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Region Hovedstadens Psykiatri. Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2016

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Nordisk Familieterapikongres

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

Politikken om Det Gode Samarbejde

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

FÆLLES FOR alle kurserne

At tale om det svære

Værdighed i Ældreplejen KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

ALKOHOLKONFERENCE Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland

Hospice et levende hus

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Systematik og overblik

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Pårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

En god behandling begynder med en god dialog

Fastholdelsesvejledning

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Temadag: En værdig død

K V A L I T E T S P O L I T I K

Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Alkoholdialog og motivation

Sammen om det gode liv

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

ADHD i et socialt perspektiv

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Pårørende - reaktioner og gode råd

BERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.

Fokusgruppe om ensomhed

Ung og sund Du bestemmer

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Transkript:

Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov?

Hvad har inspireret mig? Min erfaring og opfattelse af, at mennesker der rammes af kronisk lidelse har brug for mere end viden og handle muligheder. Lyst til og behov for at vi bliver bedre til at beskrive og dokumentere, hvad det er vi foretager os i processen med patienterne som skal lære at leve med kronisk lidelse. - Er det ikke vigtig sygepleje? Hvordan kvalitetssikre den del af sygeplejen?...fortsættes..

fortsat... Hverdagslivets betydning. Udvikle vores viden og adfærd i den sammenhæng og således begrænse oplevelsen af frustration over "hvorfor patienterne ikke gør som vi siger." Kronikermodellen Hvordan sikre normering og arbejdsmiljø, der gør os i stand til at "uddanne" patienterne til at være en realistisk del af kronikermodellen?

Hvordan. - Hvilken metode? En kvalitativ undersøgelse med afsæt i hermeneutikken. Litteratursøgning - Har andre gjort noget i den retning? Har andre belyst patienternes behov? Et fokusgruppe interview

Hvordan? - Hvilken metode? Analyse metode - Udfra Kvales 3 fortolkningsniveauer med tekstkondensering som interview analyse metode. Som teoretisk referenceramme og diskussions partner brugte jeg Joyce Travelbee's eksistentielle sygeplejeteori. Herudover Katie Erikssons "lidelsens drama," artikelserien, Astrid Wahl og Cato Mørk m.fl.

Konklusion Patienterne har behov for at blive spurgt - kan have svært ved selv at tage initiativ til at fortælle Åbenhed om lidelsen, giver mulighed for bekræftelse af lidelse. Åbenhed kan være svært for patienterne. De har brug for hjælp i processen.

Konklusion fortsat... Åbenhed og medinddragelse af pårørende til den voksne patient er et stort behov for patienterne At seksuelle problemer i forbindelse med kronisk lidelse ikke er noget der spørges til. At sygeplejerskerne ikke føler sig kompetente til at tale med patienterne om intime spørsmål.

Af interviewet fremkom følgende: Sygeplejersken lytter og forholder sig åben til patienternes individuelle behov At lære at leve med kronisk lidelse er en svær proces uanset alder. Viden, redskaber og smøreplaner giver patienten tryghed og oplevelse af styring....fortsættes..

...fortsat... Accept fra omgivelserne har betydning for selvopfattelse og livet med sygdommen. Pårørende inddrages sjældent Synligheden af psoriasis påvirker livskvaliteten negativt. Patienterne er bange for opblussen.

...fortsat... Åben, modtagende og forstående sygepleje - ikke fordømmende

...fortsat... Svært med psoriasis og seksuelt samvær. Spørger ikke patienterne, føler sig ikke kompetente. Berøringsangste.

...fortsat Opgave i sygeplejen at stimulere til samvær med ligestillede. Giver pusterum. Afmagt i forhold til at alle patienter ikke opnår accept og mestring af egen lidelse. Tid til indskrivningssamtale og samtaler undervejs er vigtig. Svært at beskrive sygeplejen.

Hvad udtrykte patienterne? HÅB BEHOV FOR VIDEN FORTRÆNGNING NY MENING

... fortsat... PATIENT / PÅRØRENDE / ÅBENHED: "Man skulle nok have fortalt det, så ville man have haft det bedre med sig selv, og de havde haft det bedre. Jeg er mere åben idag, og det skal man nok være." SYG / RASK BEKYMRING

... fortsat... ENSOMHED AT TALE MED ANDRE I SAMME SITUATION SELF-RESPONSIBILITY / SELF-CONTROL HUMOR

Teori, som vi ikke Især hjælpe mennesket med at finde mening i de forholdsregler, han/hun må tage for at bevare helbredet og få styr på sine sygdomssymptomer.(jt) Faktorer som kan opleves belastende eller stressende for patienten med kronisk sygdom er ofte de faktorer som den enkelte må mestre og lære at leve med for at få bedst mulig livskvalitet til trods for sygdommen. (TH + GKN) Ingen er ekspert i at hjælpe individer med at håndtere sygdom og lidelse. Det er ikke en let opgave at hjælpe individer med at finde mening i det, der synes meningsløst. Det er en kompleks opgave, der kræver forståelse, dømmekraft, takt, færdigheder og mod hos sygeplejersken. Det vil kun lykkes hvis sygeplejersken tror på, at der kan findes mening. (JT)

Perspektivering.. Ved at underbygge mine fund med de teoretiske kilder jeg bruger, vil begreberne: Håb, mening, livsmod, individualitet, nærvær i tilstedeværelsen, fortælling, viden, accept, motivation, soviale relationer, fællesskabsfølelse, stigmatisering,pårørende, seksualitet, åbenhed, bekræftelse, anerkendelse, forståelse, menneskelighed, stress og mestring....blive ekspliciteret og således mere håndgribelige at arbejde videre med.

Perspektivering fortsat... Prioritering af indsatsområde F.eks. medinddragelse af pårørende til voksne patienter med kronisk hudlidelse. Arbejdsgruppe - Hvad skal samtaler rumme?

SLUT :-)

Teori Indsigt kræver at sygeplejersken udspørger patienten (JT) At invitere patienten til at fortælle, er at give personen hjælp til at udforske, forstå og finde mening i lidelsen.(ke+lf) Omdrejningspunktet i processen med at lære at leve med kronisk lidelse, at finde mening. = Årsager der er forståelige og tilfredsstiller individet.(jt) Det er kun den syge, der kan tillægge sygdomserfaringerne værdi eller mening.(jt) Det er sygeplejerskens rolle at hjælpe patienten med livsvarig sygdom til at føle håb for at kunne håndtere stresset ved sygdom og lidelse. (JT)

Teori fortsat... Føler patienten sig ensom i lidelse, vil der let opstå en følelse af håbløshed, som igen fører til fortvivlelse. Mangler håb. Et fortvivlet menneske kan ikke skabe nyt liv.(ke) Går sygeplejersken udfra at accept følger viden? Accept er snarer en endeløs proces. Viden skal gives når den efterspørges. - Når mennesker bestemmer selv, kommer deres motivation indefra, så engagerer man sig, fordi det er vigtigt eller interessant - og ikke fordi en anden har sagt man skal.(ea)

... teori fortsat... Hvad der regnes for normalt og afvigende for normalen skabes i sociale sammenhænge. Da mennesket er et socialt væsen, kan oplevelsen ved at være synlig syg i huden være med til at patienten oplever at blive stigmatiseret, hvilket klart hænger sammen med det stærke ideal om skønhed, sundhed og vellykkethed i vores vestlige kultur.(aw+cm) At leve med kronisk sygdom handler ikke kun om det enkelte menneske. Når et menneske bliver sygt rammes den nærmeste familie også. Patienter forsøger at holde tanker, spekulationer og fornemmelser af angst og uro for sig selv. De ønsker ikke at bekymre ægtefælle og familie unødigt.(artikel 3)

... Teori fortsat... Hverdagens kontekst består af en mængde ting, der fylder og er under konatant forandring. Patienterne er optagede af problemer vedrørende relationer, familie, arbejde og sygdom samtidig med, at de bekymrer sig om at forandre deres hverdagsrutiner. (LG)

..teori fortsat... Lidelsen kan lindres ved at patienten føler sig bekræftet og forstået, ved at patienten bliver mødt med værdighed og får lov til at være patient, at få tid og rum til at lide. (KE) "Bare det, at sygeplejersken berører emnet og derved gør det legitimt at tale om seksualitet, er ofte tilstrækkeligt. Derved bryder de tovejstabuet, og patienten føler sig mødt."(cs+kbc)