Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att.: Mette Louise Horneman Sendt pr. mail til ens@ens.dk med kopi til mlho@ens.dk Dok. ansvarlig: MSJ Sekretær: Sagsnr: s2016-616 Doknr: d2016-16492-4.0 09-11-2016 Fornyet høring af forslag til bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere på denne fornyede høring af ovenstående bekendtgørelse. Dansk Energi vil desuden gerne kvittere for Energistyrelsens lydhørhed over for de første høringskommentarer branchen har fremført både i form af skriftlige kommentarer og ved møder. Dansk Energi finder, at der har været tale om en åben proces, hvor Energistyrelsen et langt stykke hen ad vejen har lyttet til branchens konkrete eksempler fra den praktiske verden. Eksempler som har kunnet danne baggrund for Energistyrelsens vurderinger vedrørende implementeringen af energieffektiviseringsdirektivet (EED). Nedenfor følger en række specifikke og tekstnære kommentarer til det ændrede bekendtgørelsesudkast. Enkelte af kommentarerne fremførte Dansk Energi også under forrige høring. Da der er tale om kommentarer, der ikke er blevet taget højde for ved denne fornyede høring, har Dansk Energi fundet behov for at fremføre kommentarerne igen. Definitioner - 2 Elforbruger Dansk Energi finder ikke, at der er behov for en definition af begrebet Elforbruger. Dette skyldes, at begrebet Slutkunde defineres i 2, nr. 14, hvilket synes at være et dækkende begreb for de kunder, bekendtgørelsen gælder i forhold til. Der kan meget hurtigt opstå begrebsforvirring, når der anvendes betegnelser i en bekendtgørelse, der stort set ikke bruges. Begrebet elforbruger anvendes udelukkende i 7, hvor begrebet slutkunde ligeledes ville kunne anvendes. I den tilsvarende bestemmelse på gasområdet, 13, anvendes begrebet slutkunde, hvilket taler for at bruge tilsvarende begreb på elområdet.
2 I 3-8 anvendes begreberne slutkunde, slutbruger ( 3, stk. 4), elforbruger ( 7) og forbruger ( 8). Dansk Energi opfordrer til, at udtrykket slutkunde anvendes konsekvent i 3-8 for at undgå forvirring. Faktureringsoplysninger Dansk Energi foreslår, at definitionen af faktureringsoplysninger i 2, nr. 6, slettes, da den er forvirrende og overflødig. Definitionen er ikke medtaget i EEDs artikel 2, hvilket underbygger, at den er overflødig. Vi går ud fra, at Energistyrelsen har udledt den foreslåede definition af EED s artikel 10, stk. 3, litra d). Ifølge denne bestemmelse kan medlemsstaterne fastsætte, at oplysningerne på disse fakturaer på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning / may lay down that, at the request of the final customer, the information contained in these bills shall not be considered to constitute a request for payment. På grund af formuleringen kan / may, mener Dansk Energi ikke, at der er pligt til at implementere artikel 10, stk. 3, litra d. I praksis sender selskaberne ikke fakturaer uden betalingsanmodninger, og indførelse af en pligt hertil vil pålægge selskaberne unødvendige omkostninger til it-mæssige ændringer af faktureringssystemer mm. Information om elforbrug, fakturering m.v. 3, stk. 2 3, stk. 1, forpligter elhandelsvirksomheder til at sikre, at slutkunder modtager en faktura på grundlag af faktisk forbrug mindst én gang årligt. Kravene til slutkunder uden fjernaflæste målere uddybes i 3, stk. 2-4, og kravene til slutkunder med fjernaflæste målere i 4. I 3, stk. 2, anføres det, at elhandelsvirksomheden kan indføre et system, hvor slutkunden selv aflæser og underretter elhandelsvirksomheden om aflæsningerne, som elhandelsvirksomheden herefter fremsender til netvirksomheden via datahubben. Dansk Energi foreslår enkelte ændringer i formuleringen af 3, stk. 2, i lyset af, at det er netvirksomhederne, som har ansvaret for at måle slutkundernes forbrug, jf. elforsyningslovens 22, stk. 1, nr. 2, herunder for den årlige aflæsning. De nærmere regler og ansvarsfordelingen mellem netvirksomhed og elhandelsvirksomhed fremgår bl.a. af Energinet.dk s markedsforskrifter og Dansk Energis Standard for aftale om brug af distributionsnettet (Standardaftalen) samt tilhørende Servicevilkår. Dansk Energi foreslår følgende formulering, som ligger tæt op ad 9, stk. 2, i bekendtgørelsesudkastet: stk. 2. Elhandelsvirksomheder og netvirksomheder kan indføre et system, hvor slutkunder, der ikke har fjernaflæste afregningsmålere, selv foretager aflæsning af måleren og underretter elhandelsvirksomheden eller netvirksomheden om aflæsningerne. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om aflæsning af afregningsmåleren for det årlige forbrug, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst. Sammenholdes dette stk. 2 med stk. 1, står det stadig klart, at forpligtelsen til at opfylde oplysningsforpligtelserne påhviler elhandleren, men stk. 2 gør det klarere, at elhandelsvirksomhederne ikke selv er forpligtede til at indhente de årlige aflæsninger fra slutkunderne. Dermed minimeres risikoen for misforståelser, som kunne føre til, at såvel elhandelsvirksomhe-
3 der som netvirksomheder bruger ressourcer på at indhente årlige aflæsninger fra slutkunderne. Ansvarsfordelingen mellem netvirksomheder og elhandlere er som nævnt allerede reguleret i elforsyningslovgivningen, Energinet.dk s markedsforskrifter samt Standardaftalen med tilhørende Servicevilkår, som netselskaberne anvender, og som de har anmeldt til og fået metodegodkendt af Energitilsynet. Til orientering kan det oplyses, at reglerne bl.a. findes i Standardaftalens 1 pkt. 11, Servicevilkårenes 2 punkt 6.8 og Energinet.dk s markedsforskrift D1 3, punkt 8.2.1. Dansk Energi lægger til grund, at høringsudkastets 3, stk. 2, ikke har til formål at fravige ovennævnte brancheregler. Dette ønskes bekræftet af Energistyrelsen, hvis Energistyrelsen vælger at fastholde formuleringen i høringsudkastet. Til orientering kan Dansk Energi oplyse, at anvendelse af begrebet fast takst i 3, stk. 2, ikke giver mening i en dansk kontekst. På elforsyningsområdet vil der således, jf. markedsforskrifter og brancheaftaler på elområdet, alene blive foretaget et skøn af forbruget, en fastlæggelse af hvornår dette har fundet sted ud fra den i netområdet anvendte skabelon og efterfølgende en prisfastsættelse ud fra den prisformel (fast eller variabel pris), kunden har aftalt med sin elhandler. Det vil således ikke være relevant med anvendelsen af en fast takst. Dansk Energi er dog opmærksom på, at formuleringen af 3, stk. 2, er en gengivelse af EED s artikel 10, stk. 1, sidste punktum. 3, stk. 3 og 4. Dansk Energi foreslår, at 3, stk. 3 og 4, omformuleres på forskellige punkter. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at der ikke stilles krav til oplysninger i eller sammen med fakturaen, som er mere vidtgående end EED s krav både af hensyn til slutkunderne og energivirksomhederne. Slutkunderne ønsker letforståelige fakturaer, og de skal derfor så vidt muligt være selvforklarende. Faktureringsbekendtgørelsen stiller allerede krav til fakturaernes indhold. Unødvendige informationer i fakturaerne vil medvirke til at gøre dem lange, uoverskuelige og forvirrende for kunderne. Derfor lægger Dansk Energi vægt på, at den kommende bekendtgørelse om oplysningsforpligtelser ikke stiller strengere krav end påkrævet i henhold til EED. Af 3, stk. 4, fremgår det, at elhandelsvirksomheden skal tilbyde slutbrugere oplysningerne, jf. stk. 1 og 3, elektronisk eller på anden måde i eller sammen med fakturaen. Dansk Energi skal opfordre til, at formuleringen på anden måde ændres, idet der muligvis ikke vil være tale om en korrekt implementering af direktivets artikel 10, stk. 3, litra b), såfremt bestemmelsen åbner op for, at elhandelsvirksomheden ikke skal tilbyde elektronisk fakturering. Den nuværende formulering af 3, stk. 4, er efter Dansk Energis opfattelse ikke en entydig sikring af, at slutkunden skal kunne få elektronisk fakturering. Se i øvrigt forslag til formulering af ny 3, stk. 3 og 4, neden for. 1 Se Standardaftalens her http://www.danskenergi.dk/andresider/vejledning/engrosmodellen.aspx 2 Se Servicevilkårene her http://www.danskenergi.dk/andresider/vejledning/engrosmodellen.aspx 3 Se Markedsforskrift D1 her http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/forskrift%20d1_afregni ngsm%c3%a5ling.pdf
4 Hvordan skal oplysningerne meddeles? Hvad angår kravet om fakturering af den ikke-fjernaflæste kunde én gang årligt, kan det ved en umiddelbar læsning af EED s bilag VII synes uklart, om det kræves, at de i bilagets punkt 1.2 og 1.3 nævnte oplysninger (i) stilles til rådighed (formuleringen i punkt 1.1) over for kunden, (ii) gives i eller sammen med fakturaen (formuleringen i indledningen af punkt 1.2 og punkt 1.2 c)) eller (iii) gives som henvisninger / via websteder til individuelle kunder (formuleringen i punkt 1.2 c) og 1.3). Punkt 1.2 i bilaget anvender begrebet ( ) i relevant omfang ( ) i eller sammen med og ( ) i, sammen med eller som henvisninger ( ). Punkt 1.3 indeholder formuleringen ( ) i de fakturaer, kunderne modtager, eller via websteder til individuelle kunder ( ). Eftersom bilagets punkt 1.2, litra c), og punkt 1.3 umiddelbart synes at dække over de samme oplysningsforpligtelser vedrørende bl.a. energieffektivitetsforanstaltninger og eftersom punkt 1.2 og 1.3 må fortolkes i sammenhæng med punkt 1.1 (der anvender formuleringen stilles til rådighed), er det Dansk Energis opfattelse, at det vil være tilstrækkeligt, at der i fakturaen er en henvisning til, hvor oplysningerne er stillet til rådighed for kunden - som det også anføres i sidste afsnit i punkt 1.2, litra c). Der henvises i øvrigt til gældende formulering i 3, stk. 2, 2. pkt., i bekg. nr. 1670/2015, hvor der gives mulighed for at oplyse om, hvor de relevante informationer kan findes fx på hjemmeside. Hertil kommer, at det er Dansk Energis opfattelse, at slutkundernes naturlige tilgang til at søge information ikke vil være at slå op i en regning, men at søge informationen via internettet på selvbetjeningsmoduler eller via en app, hvor der er videre mulighed for præsentere oplysningerne på en let tilgængelig, grafisk og interaktiv måde for kunderne. Det er i øvrigt også på denne måde mere komplicerede oplysninger præsenteres i andre brancher, herunder i telebranchen og den finansielle sektor. Ikke alene vil krav til indhold af regningerne medføre omkostninger, som i sidste ende lander hos slutkunden, men der vil derudover også være tale om krav, der ikke tilgodeser slutkundens behov samt en effektiv information til kunderne og dermed selve formålet med EED. Klar og letforståelig redegørelse Herudover finder Dansk Energi, at 3, stk. 3, nr. 3, bør have sit eget selvstændige stykke. Det skyldes, at bestemmelsen bygger på direktivets art. 10, stk. 3, litra b), hvoraf det fremgår, at slutkunden på anmodning skal kunne modtage en klar og let forståelig redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke er baseret på faktisk forbrug. Med den nuværende formulering i 3, stk. 3, nr. 3, fastlægger bestemmelsen et krav for elhandelsvirksomhederne om altid at medsende en klar og letforståelig redegørelse og ikke kun i de tilfælde, hvor kunden anmoder herom. Med den nuværende formulering er der således tale om en overimplementering. Det skal hertil bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at langt de fleste fakturaer allerede i dag gør kunden opmærksom på, hvad det vil sige, at fakturaen bygger på enten et faktisk eller et skønnet forbrug.
5 Forslag til formulering På baggrund af ovenstående bemærkninger forslår Dansk Energi følgende formulering af bekendtgørelsens 3, stk. 3 og 4: Stk. 3. Følgende oplysninger skal gives på en klar og letforståelig måde: 1) de faktiske aktuelle priser og slutkundens seneste års energiforbrug, i det omfang oplysningerne om energiforbrug haves, 2) en sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om energiforbrug haves, og 3) kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, en sammenlignende slutkundeprofil for samme brugerkategori og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr. Stk. 4. Elhandelsvirksomheden meddeler oplysningerne, jf. stk. 1 og 3, til slutkunden i forbindelse med faktureringen. Hvis informationen ikke meddeles i eller sammen med fakturaen, skal fakturaen indeholde oplysning om, hvorledes informationen bliver stillet til rådighed for slutkunden. Oplysningerne om, hvorfra der kan indhentes oplysninger om muligheden for at forbedre energieffektiviteten, jf. stk. 3, nr. 3, skal endvidere meddeles slutbrugeren i forbindelse med fremsendelse af kontrakter og kontraktændringer. [Forslaget til formulering af stk. 4 bygger i høj grad på formuleringen i den gældende bekendtgørelse.] Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne skal tilbyde slutbrugerne at vælge elektroniske fakturaer, jf. stk. 1 og 3. Stk. 6. Hvis slutbrugeren anmoder om det, skal elhandelsvirksomheden give forbrugeren en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan slutbrugerens faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaen ikke er baseret på det faktiske forbrug. 4 I bekendtgørelsens 4 anvendes begrebet fremsende. Dansk Energi skal i den forbindelse gentage tidligere høringskommentar, hvori det fremhæves, at det af direktivets bilag VII (alene) fremgår, at faktureringsoplysningerne stilles til rådighed. Det er således ikke et krav efter direktivet, at faktureringsoplysningerne skal fremsendes til kunden. Dansk Energi skal stærkt opfordre til, at bilagets ordlyd (stilles til rådighed) anvendes, således at elhandleren har metodefrihed i forhold til, hvordan elhandleren vil stille faktureringsoplysningerne til rådighed for kunden. Dette kunne fx være på en hjemmeside. Ellers vil der også her være tale om overimplementering og deraf følgende unødvendige byrder for virksomhederne. 5 I bekendtgørelsens 5 er indsat en ny formulering sammenlignet med første høringsudkasts 6. Den nye 5 er formuleret, så den ligger tæt op af EED art. 11, stk. 1, idet medlemsstaternes forpligtelse i direktivet er overført direkte til leverandørerne. Formuleringen af 5 kan forstås således, at leverandøren har en pligt til med ethvert tænkeligt middel at sikre, at kunderne modtager deres faktura. Efter Dansk Energis opfattelse, har dette ikke været hensigten med EED s art. 11, stk. 1. Hensigten har derimod været at sikre, at kunderne havde mulighed for (med et sædvanligt middel) at modtage deres faktura. Som følge af dette foreslår Dansk Energi formuleringen ændret til følgende, som ændrer modtager til kan modtage :
6 Elhandelsvirksomheden skal sikre, at slutkunder gratis kan modtage fakturaer og faktureringsoplysninger, jf. 3 og 4. 6, nr. 1 og 2, og 7 Udkastets 6 vedrører forbrugere med fjernaflæste elmålere og er en næsten ordret implementering af direktivets artikel 10, stk. 2, litra a) og b). I 7 nævnes den forpligtelse, der følger af elforsyningslovens 72 b, stk. 3, hvorefter elhandelsvirksomheden sikrer, at forbrugerne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer. Dansk Energi skal opfordre til, at det fremgår tydeligere af bekendtgørelsen, at elhandelsvirksomhederne kan opfylde kravet i bekendtgørelsens 6, nr. 1 og 2, ved elhandelsvirksomhedens efterlevelse af elforsyningslovens 72 b, stk. 3. På denne måde sikres det, at elhandelsvirksomheder og kunder ikke foranlediges til at tro, at elhandelsvirksomheden er forpligtet til at etablere et parallelt system til datahubben, der skal give adgang til de i 6, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger. Men at elhandelsvirksomheden ved en sikring af forbrugerens adgang til information i datahubbben uden beregning opfylder forpligtelsen i 6. Information om naturgasforbrug, fakturering m.v. 9, stk. 2, 2. pkt. Se hertil kommentarerne om anvendelsen af begrebet fast takst ovenfor i afsnittet om 3, stk. 2. Kommentarerne er også relevante i forhold til anvendelsen af begrebet fast takst i 9, stk. 2, 2. pkt. 9, stk. 3 og 4 Se hertil kommentarerne til 3, stk. 3 og 4. For at undgå, at forbrugerne modtager de samme oplysninger flere gange, foreslår Dansk Energi endvidere, at der åbnes op for, at der mellem aktørerne kan laves aftaler om, at den ene aktør står for informationen nævnt i 9, stk. 3, nr. 2 til kunden. Som følge heraf foreslås 9, stk. 3, nr. 2 omformuleret til: 2) en sammenligning af slutkundens aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i det omfang oplysningerne om energiforbruget haves, og i det omfang oplysningerne ikke allerede er eller vil blive stillet til rådighed for slutkunden efter aftale mellem naturgasdistributionsvirksomheden og naturgasleverandøren. 11 Der henvises til bemærkningerne til 5. Endvidere forpligter bekendtgørelsens 11 både distribution og leverandør. Imidlertid henviser bestemmelsen til 10, som alene forpligter distributørerne. Dansk Energi foreslår derfor, at 11 omformuleres, så det ikke fremstår som om, at leverandøren forpligtes til at fremskaffe oplysninger, som denne ikke har ansvaret for at stille til rådighed. Følgende formulering kan f.eks. anvendes: Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandører skal sikre, at
7 slutkunder gratis kan modtage fakturaer, jf. 9, og at slutkunder gratis kan få adgang til oplysningerne, som naturgasdistributionsselskaberne skal stille til rådighed i henhold til 10. 12 Samme problemstilling gør sig gældende i 11. Dansk Energi foreslår derfor, at 12 omformuleres, så det ikke fremstår som om, at leverandøren forpligtes til at fremskaffe oplysninger, som denne ikke har ansvaret for at stille til rådighed. Følgende formulering kan f.eks. anvendes: Naturgasdistributionsselskaber og naturgasleverandører skal på anmodning fra en slutkunde, som virksomheden har et kundeforhold til, stille de af slutkundens oplysninger, som virksomhederne skal stille til rådighed i henhold til 10 og 11, til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutkunden. Særligt for bygningsejere med fordelingsmålere 19 ff. Bekendtgørelsen for bygningsejere tager udgangspunkt i, at der er tale om fordelingsmålere, som energiselskaberne ikke kender, og som kun aflæses en gang om året. Dansk Energi gør opmærksom på, at denne forudsætning ikke er korrekt, idet der findes fjernaflæste fordelingsmålere, som er ejet af netvirksomheder. Bekendtgørelsen håndterer således ikke situationen, hvor netvirksomheder har elmålere i de enkelte lejemål, og hvor bygningsejeren bruger aflæsninger på disse elmålere til at lave fordelingsregnskaber overfor lejerne. Metoden forventes at være meget attraktiv for boligselskaberne, der ønsker nettoafregning, og i brancheregi omtales en sådan løsning, som virtuel nettoafregning. Til forskel fra fordelingsmålere, der normalt er årsaflæste, er disse elmålere fjernaflæste, og energi og afgifter opgøres og afregnes i engrosleddet på timebasis. Elhandelsvirksomheden vil minimum afregne bygningsejeren fire gange om året, og bygningsejeren vil løbende få stillet timeaflæste forbrugsdata til rådighed for hver måler. Elhandelsvirksomheden har således et kundeforhold til bygningsejeren, og lejerne afregnes af en bygningsejer via netvirksomhedens fjernaflæste elmålere. Som Dansk Energi også tidligere har gjort opmærksom på, bør det i bekendtgørelsen præciseres, at elhandelsvirksomheden ikke har nogen forpligtelser overfor slutkunden (lejeren) i disse situationer, og at bygningsejeren tilsvarende har forpligtelsen omkring fakturering og visning af forbrug, hvilket kun fremgår indirekte. 19, stk. 1, definerer, at bygningsejeren minimum skal lave en årlig fakturering om året, hvilket er betydelig mere lempeligt end for samtlige andre elkunder, hvor der kræves fire årlige faktureringer på baggrund af realiseret forbrug ved fjernaflæste målere. Besparelseseffekten ved fjernaflæste elmålere vil i givet fald ikke blive realiseret ved denne type af fordelingsmålere. 19, stk. 2, giver ikke mening i denne situation, da elmålerne er fjernaflæste, og det bør præciseres at dette vilkår kun gælder for selvaflæste målere. Der bør indføres paragraffer, som behandler situationen, hvor bygningsejeren har fjernaflæste målere til rådighed uanset om bygningsejeren selv ejer måleren eller disse er ejet af den lokale netvirksomhed.
8 Dansk Energi forventer, at da der er tale om fjernaflæste målere, skal slutkunderne (lejerne) også afregnes efter regelsættet for fjernaflæste målere dvs. fire gange om året, samt at bygningsejeren skal stille de timemålte forbrug til rådighed for lejerne, så lejerne kan monitorere deres elforbrug samt indrette sig efter priserne i energimarkedet. I elforsyningsloven, elafgiftsloven og elleveringsbekendtgørelsen er der fastsat krav til elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder at: afgifter og PSO-omkostninger skal gennemfaktureres. Erhvervskunder må ikke aconto-faktureres med afgiftsspecifikation før leveringsperioden (værnsreglen) slutopgørelser ved f.eks. flytninger skal foretages indenfor 6 uger efter flytningen (direktivkrav) Hvis bygningsejeren laver en årlig opgørelse efter samme principper, som der normalt benyttes ved årsaflæste elmålere, vil resultatet ikke blive det samme, som hvis der anvendes timeaflæste måledata, og kravet om gennemfakturering af elafgifter og PSO vil ikke blive overholdt. Dansk Energi forventer, at slutkunder har samme vilkår og rettigheder, uanset hvem, der sender fakturaen. Dansk Energi foreslår derfor nye paragraffer, som tager udgangspunkt i de tilsvarende paragraffer til bekendtgørelsesudkastets 3-8, men som er rettet mod bygningsejere med fjernaflæste fordelingsmålere. Paragrafferne skal sondre mellem fjernaflæste og ikke-fjernaflæste målere, da målertypen har betydning for bygningsejerens oplysningsforpligtelse over for slutkunderne. Ikrafttrædelse 30 Ikrafttrædelsestidspunktet i bekendtgørelsen bør afhænge af, hvordan kravene i den endelige bekendtgørelse kommer til at se ud. Såfremt der ikke sker en opblødning af kravet om fremsendelse af oplysninger i fakturaen, således at virksomhederne gives mulighed for at henvise til, hvor kunden kan finde information, bør ikrafttrædelsestidspunktet udskydes. Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående høringskommentarer. Med venlig hilsen Dansk Energi Mathilde Øelund Salskov Jensen