1 En plan for, hvordan vi får det endnu bedre i Danmark DI s 2025-plan kort fortalt
2 En plan for, hvordan vi får det endnu bedre i Danmark Januar 2017 DI s 2025-plan kort fortalt
4 5 Forord DI har en plan for, hvordan vi kan få det endnu bedre i Danmark. Hvis politikerne følger DI s forslag, kan vi danskere i fællesskab skabe over 135.000 nye, private job, og vores lille land kan blive 128 mia. kr. rigere i 2025. Men hvad betyder 128 mia. kr. i virkeligheden? Jo, det kan give knap 25.000 kr. mere om året pr. husstand i Danmark før skat. Samtidig får Danmark plads til at investere 48 mia. kr. mere i den offentlige sektor. Med de 48 mia. kr. kan vi f.eks. betale for uddannelser i verdensklasse, gode behandlinger på de danske sygehuse og forskning i den højeste internationale liga. Alt sammen uden at efterlade regningen til vores børn og børnebørn. Planen går ud på at gøre Danmark til virksomhedernes foretrukne land at drive forretning i og verdens bedste land at leve i. Og de to ting går hånd i hånd, for pengene til velfærd kommer fra virksomhederne. Så når virksomhederne vinder nye ordrer, vinder hele Danmark. Hund-re-de-ot-te-ogty-ve-mil-li-ar-der < Men skulle vi så ikke se at komme i gang med den plan? Regeringens forslag om et konkret velstandsmål er et vigtigt første skridt. Ud fra målet kan vi nemlig fokusere skarpt på vilkårene for at drive virksomhed i Danmark. Jo bedre styr vi har på økonomien og på vilkårene for at drive forretning, jo flere job og investeringer kan vi lokke til. F.eks. vil flere danske og udenlandske virksomheder åbne en ny produktion eller en udviklingsafdeling her i landet, hvis de ved, at det er en god forretning på langt sigt. Det skaber nye arbejdspladser og flere skattekroner til gavn for hele Danmark. Danmark skal hente inspiration fra vores omverden men vi skal ikke kopiere Kina, Singapore eller andre lande. Vores virksomheder vinder bl.a. på grund af værdier og styrker, som vi har udviklet i det danske samfund i fællesskab. De er efterspurgte mange steder i verden, og dem skal vi bygge videre på. DI ønsker et samfund, der har råd til at holde hånden under alle, der ikke kan klare sig selv. Men også et samfund, der stiller klare krav om, at de, der kan Hvis danskerne og politikerne bakker op om DI s plan, stiger væksten i Danmark fra 1,6 pct. til godt 2,2 pct. i gennemsnit de næste ni år. Det gør Danmark 128 mia. kr. rigere i 2025 arbejde, skal arbejde. Det er en forudsætning for, at Danmark også fremover kan høre til blandt de rigeste og lykkeligste samfund i verden. Det er godt for Danmark og for det enkelte menneske at deltage i fællesskabet på en arbejdsplads og derved bidrage til det store fællesskab. Vi tror, at langt de fleste mennesker har en grundlæggende ambition om at klare sig selv og om at gøre gavn. Som samfund skal vi give flere mulighed for at opfylde den ambition. Jo flere forældre, der står op om morgenen og går på arbejde, jo flere børn motiverer de til at nå deres drømme. DI gav vores første bud på en 2025-plan i efteråret 2015, og politikerne har siden vedtaget flere af vores forslag. VLAK-regeringen lægger op til flere ambitiøse skridt. Det glæder vi os over i DI. Vi håber derfor på, at politikerne går konstruktivt ind til forhandlingerne om reformer og væksttiltag gerne med DI s plan under armen. Du kan finde alle DI s forslag på di.dk/2025. På de næste sider har vi forsøgt at koge hele DI s 2025-plan ned til en bouillonterning. Velbekomme
6 7 EFFEKTER AF DI S 2025-PLAN DI s plan virker på tre måder, der alle er med til at gøre Danmark til et endnu bedre sted at leve og drive virksomhed uden at skubbe regningen videre til de næste generationer. 128 mia. kr. rigere B alance i den offentlige økonomi 135.000 ekstra private job Q: A: Hvorfor har Danmark brug for en 10-årig masterplan? Vi skal have mere gang i den økonomiske vækst. Vækst betyder flere penge til den gennemsnitlige familie hver måned. Samtidig er større vækst nødvendig, hvis vi vil have råd til de gode børnehaver, skoler, veje og sygehuse, som er med til at gøre Danmark til et godt land at leve i. Derfor skal vi have styr på økonomien. Hvis vi ikke lægger en langsigtet og ambitiøs vækstplan nu, vil det bremse vores økonomiske udvikling i mange år frem. Gode og stabile vilkår for at drive virksomhed vil få flere udenlandske virksomheder til at vælge Danmark, når de skal udvide forretningen og få flere danske virksomheder til at bevare arbejdspladser i landet.
8 9 SÅDAN BLIVER DANMARK 128 MIA. KR. RIGERE I 2025 34 mia. ved at gøre det billigere og mindre bøvlet at udvikle sin virksomhed 88 mia. ved at få flere i job i private virksomheder DI s forslag vil øge bruttonationalproduktet (BNP) med 128 mia. kr. På de næste sider forklarer vi hvordan. 6 mia. ved at investere flere skattekroner i forskning, uddannelse og infrastruktur
10 11 88 mia. 27 mia. Sænk skatten på den ekstra arbejdsindsats 24 mia. Større gevinst ved at arbejde og offentlige ydelser, der hænger bedre sammen 22 mia. Op med pensionsalderen lidt tidligere, fordi vi lever længere 15 mia. Andre forslag, der får flere i job på virksomhederne, f.eks. ved at gøre det lettere for virksomhederne at ansætte dygtige udlændinge 1. Flere skal i job i en virksomhed Inden krisen i 2008 havde virksomhederne så svært ved at finde nye medarbejdere, at jobopslagene hang side om side med efterlysninger af bortløbne katte på lygtepælene flere steder i landet. Nu peger virksomhederne igen på, at de har store udfordringer med at rekruttere nye medar bejdere. Og de får brug for mange typer af talenter. Fra dygtige rengøringsmedarbejdere, der gør det rart for alle andre at komme på arbejde, til de mange it-eksperter, som Danmark får brug for i en fremtid, hvor din bil kører selv, og dit køleskab ved, om mælken er for gammel. Virksomhederne har brug for endnu flere dygtige mænd og kvinder, som kan forme fremtidens ideer og føre dem ud i livet. Derfor vil DI bede danskerne om at gå lidt senere på pension, nu hvor vi har udsigt til at leve længere. Vi vil have flere af dem, der i dag er på offentlig forsørgelse, i job. Og vi vil gøre det lettere for vores virksomhedsledere at invitere udenlandske medarbejdere til at arbejde i Danmark, så virksomhederne kan realisere deres fulde forretningspotentiale og skabe endnu flere job og skattekroner. Vi vil DI s arbejdsmarkedsforslag øger arbejdsstyrken med, hvad der svarer til 120.000 personer, der arbejder fuldtid og gør Danmark 88 mia. kr. rigere i 2025 x 1.000 samtidig ændre den måde, vi uddanner på, så flere unge mestrer noget, de kan bruge på en arbejdsplads, og vi vil sikre, at der er en klar gevinst ved at tage et job også nederst på lønskalaen. DI mener også, der bør være færre forskellige former for forsørgelse end i dag, for det er svært at finde rundt i alle reglerne, som de er nu. De mange regler øger risikoen for, at borgerne ikke får en fair behandling, og at vi bruger pengene forkert. Q: A: Men er der nu job til alle dem, DI vil have ud på arbejdsmarkedet? Ja, der er historisk få ledige i Danmark, som står klar til at tage et job. Og virksomhederne forventer at få brug for flere medarbejdere for at kunne følge med bestillingerne på danske produkter og services, lige fra møtrikker over termostater til vedligehold af vindmøller. Virksomhederne skaber også job, når flere mennesker er parate til at tage et job. F.eks. blev de 60-årige i job, da efterlønsalderen steg i 2014 og samtidig blev der skabt nye job til endnu flere.
12 13 Endelig mener DI, at politikerne på Christiansborg skal lade sig inspirere af deres kolleger i Sverige og give én myndighed ansvaret for at tildele førtidspension i stedet for at overlade den beslutning til hver enkelt kommune. I dag svinger sandsynligheden for at få bevilget førtidspension voldsomt mellem danske kommuner, der ellers minder om hinanden. Afgørelser om, hvorvidt en medborger skal på permanent pension før tid, bør selvfølgelig afhænge af, om man kan arbejde ikke af ens postnummer. Sænk skatten på den ekstra indsats Vi mennesker bliver motiverede af mange ting i vores arbejdsliv. Og lad os være ærlige, én af dem er penge. Derfor skal vi have et skattesystem, der belønner og anerkender, når folk gør noget ekstra. Så endnu flere får lyst til at yde en større indsats, dygtiggøre sig og arbejde lidt flere timer. Den bedste måde at gøre det på er ved at afskaffe topskatten. Det vil være godt for hele Danmark, og ikke kun den halve million danskere, som i dag betaler topskat. Hvorfor? Fordi en del højtlønnede vil lægge lidt flere arbejdstimer, når det bedre kan betale sig. Måske ved at arbejde flere timer om ugen, måske ved at vælge at få udbetalt et par feriedage i løbet af året. Blandt de ældre medarbejdere vil nogle vælge at blive et år eller to ekstra på arbejdsmarkedet, fordi gevinsten bliver større. Og de unge ja, de vil se, at det nu bedre kan betale sig at tage en uddannelse eller at gå efter lønforhøjelsen, forfremmelsen eller det nye bedre betalte job. Når højtlønnede arbejder mere, skaber de også job til andre. Eksempelvis vil flere få råd til at hyre en rengøringsassistent eller håndværker derhjemme. Uden topskat vil det endnu bedre kunne betale sig frem for at gøre arbejdet selv i fritiden. Resultatet bliver nok også en del bedre. Hvis Danmark er topskatteløs, vil danske virksomheder også stå stærkere i konkurrencen om at tiltrække og fastholde dygtige ingeniører, it-udviklere og andre, der kan noget særligt, som virksomheder i hele verden mangler og konkurrerer om. Større gevinst ved at arbejde Wait a minute Hvis folk, der Q: betaler topskat, får flere penge udbetalt hver måned for at lave det samme vil de så ikke bare vælge at arbejde mindre og holde mere fri? A: Jo, og så alligevel ikke. Nogle vil nok vælge at arbejde mindre. Men flere vil arbejde mere. Bl.a. fordi der er andre måder at få mere fritid på end at bruge færre timer på jobbet. Eksempelvis kan de købe sig til fritid ved at hyre en håndværker frem for at lave gørdet-selv-arbejde. Uden topskat vil mange få en større gevinst af at arbejde og de vil gå glip af flere penge, hvis de går ned i tid. Til gengæld får de flere penge til at hyre en håndværker. Danskerne er blandt de bedste i Europa til at skifte job. Og hver gang nogen skåler farvel og kom godt videre til en kollega ude på arbejdspladserne, åbner der sig samtidig en ny mulighed for andre. For jo oftere ledige job dukker op, jo nemmere er det at finde et nyt, hvis man mister det, man har. Og i mellemtiden kan ledige danskere modtage penge fra a-kassen eller kommunen og forsørge sig selv og deres børn. Fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningerne har i mere end 100 år bygget det danske arbejdsmarked på netop flexi-curity, altså økonomisk sikkerhed og fleksibilitet for arbejdsgiverne og lønmodtagerne til at opsige samarbejdet. Det gør virksomhederne mere villige til at ansætte, og det giver lønmodtagerne økonomisk sikkerhed, hvis de bliver ledige. I DI er vi overbevist om, at det er den bedste model i verden. Meningen med offentlig forsørgelse har altid været at hjælpe enten de mennesker, der slet ikke kan arbejde, eller dem, der i en kortere periode søger efter nyt job. Det skal Danmark have råd til. Men når danskere år efter år modtager kontanthjælp og ikke kommer i job, er der noget galt. Det har Danmark ikke råd til, og den udvikling skal vi have vendt. I dag har et barn dobbelt så stor risiko for at ende som ung kontanthjælpsmodtager, hvis bare én af forældrene modtager kontanthjælp. Op med pensionsalderen lidt tidligere, fordi vi lever længere Hvis en, du godt kan lide, fylder 70, så husk endelig at nævne, at 70 erne er de nye 60 ere. For vi lever typisk længere end vores forældre og bedsteforældre i Danmark. Og det er ikke bare, fordi vi skubber vores allersidste fødselsdag vi skubber alderdommen. Med andre ord går mange i dag og i de kommende
14 15 Q: A: Tager udlændingene ikke bare job fra ledige danskere? Nej, der er kommet mange nye job i Danmark. Ledigheden er på det laveste niveau i syv år. Og hver måned kommer endnu flere i arbejde. De danske medarbejdere er generelt dygtige, og det sætter virksomhederne pris på. Men i nogle tilfælde kan virksomhederne ikke finde nok medarbejdere med de kvalifikationer, de mangler. Derfor har Danmark også brug for at kunne tiltrække dygtige udlændinge. år på pension, selv om de har en masse at tilbyde deres kolleger ude på virksomhederne. Derfor synes vi også, det giver god mening, at pensionsalderen stiger fra 67 til 68 år, ligesom Folketinget har vedtaget. Men hvorfor skal vi vente med det til 2030? DI foreslår, at det sker fra 2025, altså om ni år, for virksomhederne får brug for dem, der ellers går på pension. Politikerne har baseret reglerne på, at en 60-årig i 2040 vil kunne se frem til at blive 83 år gammel, statistisk set. Men den milepæl rundede vi allerede i 2013. I dag kan en dansker på 60 år se frem til at leve 3,5 år længere, end en 60-årig kunne for 20 år siden. Velkommen, bienvenue, witamy til dygtige medarbejdere fra hele verden Vi er blevet færre med dansk baggrund mellem 18 og 64 år faktisk 78.000 færre siden 2008. Alligevel er der skabt mange nye job i Danmark de sidste tre år. Samtidig vil mange faglærte gå på pension i de kommende år. Flere end der bliver uddannet. Det betyder, at virksomhederne oftere må se ud over landets grænser efter nye medarbejdere. Derfor bør der være så få barrierer som muligt, når virksomhederne gerne vil ansætte udlændinge med kompetencer, der er svære at finde herhjemme. Der er en høj grænse for, hvor meget udlændinge, der kommer fra lande uden for EU, skal tjene, før de må arbejde i Danmark. Den grænse vil DI sætte ned fra en årsløn på 400.000 kr. til 325.000 kr, så virksomhederne også kan tiltrække faglærte. Virksomhederne har et medansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Rigtig mange er med til at løfte opgaven, men der er brug for at gøre endnu mere. Vi skal have flere unge med hovedet og hænderne sat rigtigt på til at vælge de erhvervsuddannelser, som vil gøre dem efterspurgte i virksomhederne. Virksomhederne skal samtidig oprette flere praktikpladser og gøre dem mere synlige for de unge. Et godt skridt i den rigtige retning er den aftale, som regeringen, LO og DA blev enige om i august 2016. Den skal sikre yderligere 8.000-10.000 praktikpladser årligt, bl.a. ved økonomisk at belønne de virksomheder, der er gode til at uddanne de nødvendige faglærte. Flygtninge skal hurtigere i arbejde Flygtninge og familiesammenførte, som Danmark har givet lovligt ophold, skal hurtigst muligt være en del af vores samfund. Et job i en virksomhed giver den enkelte mulighed for at forsørge sig selv og sin familie og samtidig lære sproget og den danske kultur at kende. Den aftale om integration, som regeringen, LO og DA blev enige om i marts 2016, giver virksomhederne bedre mulighed for at invitere flygtninge indenfor. Aftalen kombinerer arbejde til elevløn med uddannelse. Herudover er kommunerne forpligtet til tidligt at sende flygtningene ud på virksomhederne.
16 17 34 mia. 16 mia. Et nyk ned med selskabsskatten 7 mia. Effektivisering af forsyningssektoren (el, gas, vand, varme og affald) 11 mia. Andre forslag, der gør det billigere og mindre bøvlet at drive virksomhed 2. Det skal være billigere og mindre bøvlet at drive virksomhed Hvis du vælger at starte en virksomhed i Danmark, skal du ikke aflevere penge under bordet til myndighederne for at få lov. Det tager vi danskere for givet, men sådan er dagligdagen faktisk andre steder i verden. Transparency International har fire år i træk kåret Danmark som verdens mindst korrupte land, og det er bare én af fordelene ved at drive virksomhed her. Tonen på de danske arbejdspladser er typisk også sjovere, og den lille afstand mellem medarbejderne og ledelsen bringer flere gode ideer på banen. Tænk engang over de fordele. Og forestil dig så, at det var lige så billigt at drive virksomhed i Danmark som i andre velstående lande. Ja, så ville Danmark jo kunne slå de fleste i kampen om at lokke internationale virksomheder til, og så kunne de virksomheder skabe job og betale skat her i stedet for i et andet land. Der er altså gode grunde til, at politikerne sænker skatter, afgifter og omkostninger for erhvervslivet. Altså ikke, fordi Danmark skal være det billigste land, men vi skal ikke spænde ben for os selv ved at have højere skatter og afgifter end vores konkurrenter. I DI mener vi, det skal være mindre bøvlet at drive en forretning i Danmark. Det vil især hjælpe mindre virksomheder til at vokse sig store og skabe flere job, fordi direktøren som er nødt til selv at tage sig af det meste vil få mere tid til at udvikle sin forretning. Selskabsskatten i Danmark skal være på niveau med resten af Europa Jo højere selskabsskatten er, jo færre penge har virksomheden til nye maskiner, produktudvikling eller andre investeringer. Derfor er det vigtigt, at den danske selskabsskat ligger på niveau med landene omkring os og at virksomhederne kan regne med det i mange år frem. Ellers svækker det danske virksomheders evne til at konkurrere. De sidste 20 år har danske regeringer på skift sænket selskabsskatten i alt fem gange: To gange under Nyrup, to gange under Fogh, og én gang under Thorning, som fik opbakning hele vejen fra SF til Liberal Alliance. Derfor har Danmark i dag en selskabsskat nogenlunde på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Så langt, så godt. Q: A: Hvad er selskabsskat? Selskabsskat er en skat, som landets virksomheder betaler af overskuddet efter, at der er betalt løn, husleje og andre omkostninger. En del virksomheder skal ikke betale selskabsskat, fordi de ikke har overskud. Det kan være fordi, de har foretaget en stor investering eller betaler for retten til at bruge et kendt varemærke. Der er mange mindre virksomheder, hvor hele overskuddet udbetales som løn til ejeren og derfor ikke beskattes i virksomheden. Endelig skal virksomheder kun betale dansk selskabsskat, hvis de er etableret i Danmark og ikke bare sælger deres produkter fra udlandet.
18 19 Politikerne har dog ofte flirtet med tanken om at sætte selskabsskatten op. Det skaber usikkerhed, så virksomheder i dag holder sig tilbage fra at investere i Danmark. De er usikre på, om selskabsskatten også om 5 eller 10 år vil være konkurrencedygtig. Så længe kan der nemlig nemt gå, før en investering begynder at give overskud. Derfor kan politikerne med fordel lave en klar aftale om, at selskabsskatten også fremover skal følge niveauet i de andre europæiske lande. Så vil virksomheder og investorer som f.eks. pensionskasser mere trygt kunne satse på Danmark som det rette sted at investere. Vidste du, at det i høj grad er medarbejderne, der betaler selskabsskatten? Selskabsskat er langt hen ad vejen en skat på arbejde, som lønmodtagerne betaler gennem lavere løn. De penge, virksomhederne betaler i skat, kan de ikke bruge på nye maskiner, computere og forskning. Over tid betyder det, at virksomhederne skaber mindre værdi pr. arbejdstime, end de ellers kunne. Og dét betyder så igen, at lønningerne til medarbejderne stiger mindre, end de ellers ville. Det er det, der får mange førende økonomer til at sige, at selskabsskatten i sidste ende er en skat på medarbejderne. Selv hvis de ville, kan virksomhederne ikke bare tørre skatteregningen af på aktionærerne de kan nemlig placere deres opsparing, lige hvor de vil i verden. Så for at lokke aktionærer til, skal danske virksomheder give dem lige så mange penge igen som en lignende virksomhed i udlandet uanset hvor høj eller lav selskabsskatten er i Danmark. Det nytter heller ikke noget, at virksomhederne bare sætter prisen op, for så køber kunderne nok et lignende produkt fra udlandet i stedet. Afgifter og direkte omkostninger Afgifter og andre politisk bestemte omkostninger gør det sværere for virksomhederne at drive en sund forretning. I sidste ende betyder det, at Danmark går glip af arbejdspladser. Regnestykket er simpelt: Jo højere omkostninger vi lægger på virksomheder, jo flere virksomheder bliver nødt til at flytte produktion og arbejdspladser til udlandet, hvis de skal kunne konkurrere. 480 mia. kr. Så meget bidrog private virksomheder med til de offentlige kasser i 2014. Kun omkring en tiendedel af dem var selskabsskat. VIRKSOMHED Selskabsskat 50 mia. kr. Afgifter og skat 80 mia. kr. Skat af løn til medarbejderne 350 mia. kr.
20 21 Den sammenhæng er der heldigvis kommet større politisk forståelse for. Under skiftende regeringer har brede flertal i Folketinget lempet nogle af de direkte omkostninger for virksomhederne. Senest med aftalen om at afskaffe PSO-afgiften på el. Men vi er ikke i mål. Et godt eksempel er den arbejdsskadeafgift, som blev indført i 2013 for at reducere antallet af arbejdsulykker. Afgiften fungerer ikke efter hensigten, fordi den ikke belønner den enkelte virksomhed, der gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. I stedet straffer den hele brancher. Dermed er arbejdsskadeafgiften endt som en simpel ekstraomkostning på at have arbejdspladser i Danmark især inden for industri, landbrug og byggeri. Derfor ser vi i DI frem til det vækstudspil, som VLAK-regeringen har bebudet i 2017. Vi håber, at et bredt flertal i Folketinget endnu en gang vil lette afgifter og direkte omkostninger, så virksomhederne bedre kan bevare job i Danmark. Færre byrder og mindre bøvl Forestil dig, at du står i kø hos Borgerservice hver mandag fra 8-16. Det er ikke langt fra, hvordan nogle virksomheder oplever kravene fra det offentlige. Nogle små og mellemstore virksomheder bruger faktisk op til en dag om ugen på at forstå kravene og dokumentere, at virksomheden lever op til alle regler. Det koster samlet set erhvervslivet 29 mia. kr. Der skal selvfølgelig være regler for virksomhederne. Men nogle gange er der langt fra de gode intentioner på Christiansborg til hverdagen ude på arbejdspladserne. Mange af kravene er nødvendige, men nogle er ikke, ligesom virksomhederne bøvler med unødigt lange sagsbehandlingstider, besværlige arbejdsgange og gebyrer, der ikke står mål med de offentlige omkostninger til administration. Derfor er det rigtig godt nyt for særligt de mange små og mellemstore virksomheder, hvis regeringen kan gennemføre målsætningerne i regeringsgrundlaget om at lette byrderne for virksomhederne med 4 mia. kr. i 2020 og i alt 6 mia. kr. i 2025. Det vil styrke virksomhederne, hvis de kan bruge mindre tid og færre penge på at leve op til reglerne. 6 mia. 5 mia. Løft af forskning og uddannelse 1 mia. Bedre veje og broer 3. Vi skal investere flere skattekroner i forskning, uddannelse og infrastruktur DI foreslår, at vi bruger flere penge ikke færre penge på det offentlige. I alt 48 mia. kr. mere i 2025 end i dag. For virkeligheden er jo, at virksomhederne og deres medarbejdere også nyder godt af, at vi har en stærk offentlig sektor. Gode skoler, offentlig forskning af høj kvalitet, en stærk infrastruktur og effektive sygehuse er bare nogle af de ting, der gør Danmark til et godt sted at bo og drive virksomhed. Og det første altså det med, at her er rart at være gør det også nemmere for virksomhederne at lokke dygtige medarbejdere fra udlandet til Danmark. Men det er ikke lige meget, hvordan vi fordeler pengene. Hvis vi vil være rigere i 2025 uden at sende regningen videre til de næste generationer, bør politikerne bruge flere penge på forskning og uddannelse
22 23 inden for områder, hvor virksomhederne har behov for flere dygtige medarbejdere. Og på infrastruktur, så vi effektivt kan flytte os selv, varer og information rundt i landet. DI s plan vil gøre det muligt at ansætte langt flere i det offentlige, end hvis den offentlige sektor ikke får lov at vokse frem mod 2025. Det kan f.eks. være 14.000 forskere, 6.000 universitetsprofessorer, 6.000 sygeplejersker, 6.000 folkeskolelærere, 7.000 pædagoger og 14.000 SOSU-medhjælpere og -assistenter. Flere penge til forskning Vindmøller, medicin, høreapparater og ingredienser i fødevarer. Mange danske eksportsuccesser bygger på forskning. Men områder i Tyskland, USA og i flere asiatiske lande investerer store milliardbeløb i forskning, og de er ved at overhale os i fuld fart. Danske politikere burde satse på samme måde. DI foreslår at løfte de offentlige investeringer i forskning fra ca. 1 pct. af BNP i dag til 1,5 pct. i 2025. Det svarer til 13 mia. kr. ekstra om året fra 2025. Det skal bl.a. give plads til mere forskning målrettet virksomhedernes behov, særligt teknisk forskning. Det kan f.eks. være forskning i materialer, produktion, digitalisering samt energi- og miljøteknologi. Investeringer i uddannelse Danmark skal leve af vores gode ideer. Derfor skal vi investere i uddannelse og motivere flere unge til at blive dygtige til noget, virksomhederne har brug for og får brug for i fremtiden. DI foreslår bl.a. at give universiteterne 10.000 kr. mere pr. kandidatstuderende om året, så de studerende kan få mere undervisning og feedback, og 5.000 kr. mere pr. studerende på bachelor- og erhvervsakademiuddannelser. DI vil også bruge penge på eliteforløb for de dygtigste. Pengene til bedre uddannelse kan man finde ved kun at give SU-stipendier de første tre år på en videregående uddannelse og derefter lægge SU en om til lån. DI ønsker også, at de penge, der tages fra uddannelsesområdet gennem omprioriteringsbidraget, skal føres tilbage krone for krone. Alt sammen fordi Danmark har brug for, at vi udfordrer alle studerende og elever til toppen af deres potentiale.
24 25 Bedre veje, broer og digitale løsninger Bedre veje og broer styrker virksomhedernes evne til at konkurrere, fordi det gør varer, medarbejdere og kunder mere mobile. Derfor er bedre infrastruktur en god investering, der øger væksten. Der er også store gevinster at høste ved at digitalisere den offentlige administration. DI foreslår at bruge fem mia. kr. ekstra i 2025 på veje og broer og digitalisering i det offentlige. Over de næste ni år vil vi øge investeringerne med i alt 30 mia. kr. Regeringen vil heldigvis også prøve at finde flere penge til infrastruktur, når forhandlingerne om at løse Danmarks økonomiske udfordringer frem mod 2025 går i gang. Og så Efter investeringerne i forskning, uddannelse og infrastruktur er der stadig 23 mia. kr. tilbage til at løfte den bor gernære velfærd f.eks. sundhed, ældrepleje og børnehaver. Q: A: Hvorfor vil DI spare på de offentlige udgifter? Det vil vi jo heller ikke. Du skal nu læse hele planen igen. < 4. Stadig sulten? Det var vores plan. Altså den korte version. Hvis du vil læse mere om alle DI s forslag, så find den fulde menu på di.dk/2025
27 DI H. C. Andersens Boulevard 18 1787 København V di.dk Tlf.: 3377 3377
28