Teknisk Skole Silkeborg 1
Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: Teknisk Skole Silkeborg Institutionsnummer: 743401 Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2
Klare mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse Klare mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling 2014 2015 2016 2017 Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg 184 172 140 146 170 I alt 184 172 140 146 170 Note: Rapporten viser antal 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne fra de elever som forlader grundskolens 9. og 10. klasse. Hver elev kan søge op til 5 forskellige uddannelser i prioriteret rækkefølge. I denne rapport opgøres alene 1. prioritetsansøgninger til erhvervsuddannelserne. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger trukket fra optagelse.dk i marts måned. Rapporten viser således kun søgningen fra grundskolen og ikke al søgning til erhvervsuddannelserne (søgning uden om den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU)). Oplysningerne om afgivende og modtagende institution stammer fra optagelse.dk, men institutionsnavnet er fra institutionsregistret. Opgørelserne kan afvige fra tidligere offentliggjorte tal grundet opdatering af datagrundlaget. Sammenligning over tid skal foretages med varsomhed grundet sammenlægninger, ændringer i udbud og demografi. Vurdering af udviklingen i resultater Antallet af elever der søger direkte ind på grundforløbet har været faldende siden 2014. Det faldende ansøgertal til erhvervsuddannelserne er ikke tilfredsstillende set i forhold til den nationale målsætning om 25% i 2020 og 30% i 2025. Teknisk Skole Silkeborg oplever i højere og højere grad problemer med at skaffe kvalificerede unge til de virksomheder, der står og mangler elever. Den manglende søgning til erhvervsuddannelserne i Silkeborg har fået Silkeborg Kommune til i 2016 at lave fælles bevillingsmål for Skoleafdelingen og Beskæftigelsesafdelingen, hvilket skal medvirke til at opfylde den nationale målsætning. En medvirkende årsag til den manglende søgning til erhvervsuddannelserne er, at Teknisk Skole Silkeborg ligger i samme lokalområde som Danmarks største almene gymnasium (STX), der på grund af gymnasiets størrelse og dermed udbud af studieretninger og skolemiljø, har en stor tiltrækningskraft på elever fra grundskolen. Befolkningssammensætningen i Silkeborg er i høj grad præget af traditioner for en videregående uddannelse. Endelig har det uden tvivl en indflydelse, at skolen i de sidste to år i forbindelse med et planlagt nybyggeri af et erhvervsuddannelsescampus, har fjernet en del af den eksisterende bygningsmasse og dermed ikke haft attraktive fysiske rammer at kunne tilbyde kommende elever. Det forventes at nybyggeriet går i gang i 2017, og dermed vil skolen i 2019 råde over en helt ny skole med muligheder for et attraktivt studiemiljø. 3
Teknisk Skole Silkeborg har i 2016 lavet en organisationsændring, så der er etableret en ungeenhed for grundforløb 1, hvor der er specielt fokus på studiemiljø for de elever, der kommer direkte fra grundskolen. Teknisk Skole Silkeborg har i skoleåret 2015 2016 lavet et helt nyt koncept for 8. klasses-præsentation. Konceptet er blevet godt modtaget af eleverne og det forventes at få indflydelse på elevtilmeldingerne fra optaget i marts 2017 og fremad. Tekniske Skole Silkeborg har i samarbejde med det lokale 10. klasses-center etableret EUD med en enkelt klasse i skoleåret 2015 2016. Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College har i 2016 indledt arbejdet med at udarbejde et grundlag for en fusion af de to skoler. Fusionsgrundlaget indeholder en vækststrategi, der skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Fusionen forventes godkendt i løbet af 2017. Beskrivelse og vurdering af indsatser Teknisk Skole Silkeborg deltager sammen med SoSu-skolen og Handelsskolen i et stort regionalt projekt om Flere unge i erhvervsuddannelserne. Projektet indeholder en målrettet indsats mod elever fra 6.-9. klasse i forhold til at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne. Projektperioden er: 1. 8. 2016 30. 9. 2019. I forhold til at skabe øget kendskab til erhvervsuddannelserne har projektet følgende indsatsområder: Valg af erhvervsuddannelse Systematisk opfølgning på brobygningsforløb. Samarbejde mellem udskolingslærere og erhvervsskoler om i fællesskab at udvikle og gennemføre forløb rettet mod øget kendskab. Samarbejde mellem grundskolerne og virksomheder med det mål, at eleverne opnår større indsigt i erhvervsfaglige karrieremuligheder. Kendskab til erhvervsuddannelserne Udvikle modeller for og konkrete materialer til vejledning om erhvervsuddannelser. Indsats rettet mod forældrene. Virksomheder og organisationer ind på grundskolerne - eller omvendt. Til at gennemføre det samlede projekt, der også inkluderer arbejdet med at skaffe flere praktikpladser, er der afsat 1.154.526 kroner til silkeborgområdet. (Se mere om projektet på http://www.smartskills.nu/) Projektets målsætning er, at der skal deltage 260 elever fra 4
grundskolerne i aktiviteter, der øger kendskabet til erhvervsuddannelserne og, at det skal medvirke til, at cirka 60 flere elever skal vælge erhvervsuddannelserne (på de tre skoler) set i forhold til det samlede tal i 2016. Teknisk Skole Silkeborg forventer i 2017 at påbegynde byggeriet af en ny skole, der skal rumme såvel de tekniske som de merkantile erhvervsuddannelser inklusive EUX i et erhvervsuddannelsescampus i den nye fusionerede erhvervsskole. Det er en klar forventning, at de nye moderne rammer for undervisning og de nye muligheder, der bliver for at etablere et attraktivt studiemiljø, vil kunne tiltrække betydelig flere elever til skolens erhvervsuddannelser. I forbindelse med fusionen med Handelsskolen og byggeriet af det nye erhvervsuddannelsescampus vil der foregå massiv markedsføring af erhvervsuddannelserne i Silkeborg. Teknisk Skole Silkeborg har efter udbudsrunden fået nye uddannelser og udbyder nu hovedforløbet til flere uddannelser og muligheden for EUX på flere uddannelser. Det vil medvirke til at tiltrække flere elever til skolen, at de kan færdiggøre uddannelsen lokalt og, at de kan vælge flere uddannelser med EUX. Teknisk Skole Silkeborg har indgået et samarbejde med skoleafdelingen og beskæftigelsesafdelingen omkring de to afdelingers fælles bevillingsmål. Konkret betyder det et samarbejde om en styrket vejledning i grundskolerne vedrørende erhvervsuddannelserne og en øget synlighed omkring karriereveje inden for det erhvervsfaglige område. For at understøtte dette arbejde har Teknisk Skole Silkeborg i 2016 lavet en organisationsændring og en opnormering på studievejlederområdet, så der nu er ansat tre studievejledere på fuld tid, hvilket blandt andet betyder flere ressourcer til vejledningsaktiviteter i grundskolerne. Teknisk Skole Silkeborg har i samarbejde med det lokale 10. klasses-center gennemført et EUD-10 forløb med 20 elever i skoleåret 2016-2017. Der er hen over efteråret 2016, og vil i foråret 2017 ske yderligere markedsføring af det forløb i grundskolernes 9. klasser og forventningen er, at der i skoleåret 2017-2018 vil være to klasser på forløbet. Teknisk Skole Silkeborg fortsætter også i skoleåret 2017-2018 den målrettede oplysnings- og vejledningskampagne til 9. og 10. klasser om udbud af fagretninger. Oplysningskampagnen består i en trykt folder, der uddeles til alle elever i 9. og 10. klasse i Silkeborg Kommune. Der bliver desuden husstandsomdelt markedsføringsmateriale om skolens uddannelser i lokalområdet. Det er aftalt med skoleforvaltningen og med UU-Silkeborg, at der løbende evalueres på initiativer, der er sat i værk for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og der er aftalt et statusmøde med skoleafdelingen i marts 2016, når tilmeldingstallet er kendt, omkring effekten af de iværksatte aktiviteter og behovet for tiltag i skoleåret 2017-2018. Tiltagene evalueres også løbende i den styregruppe, der er nedsat omkring projektet Flere unge i erhvervsuddannelserne, hvor der sidder repræsentanter fra de tre erhvervsskoler, skoleafdelingen og arbejdsmarkedets parter. 5
Klare mål 2: Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Klare mål 2: Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Afdeling Status 2012 2013 2014 2017 Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultat Resultat, landsplan Resultatmål Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg I hovedforløb Uddannelsesaftale 23,2% 30,3% 23,7% 30,1% 24,9% 29,1% 30% Skolepraktik 19,9% 8,0% 21,0% 8,2% 20,5% 8,7% 15% Ikke i hovedforløb Frafald under grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 29,7% 30,3% 32,2% 30,0% 29,7% 29,5% 25% 19,3% 26,3% 14,8% 26,9% 19,4% 27,2% 19% 3,5% 2,5% 3,8% 2,5% 2,5% 2,6% - Status ukendt 4,5% 2,7% 4,4% 2,4% 2,9% 2,8% - I alt 1.002 59.086 946 59.858 950 62.346 - Note: Rapporten viser, hvor stor en andel, der hhv. starter på hovedforløb eller ikke gør, ud af de personer, der er startet på en erhvervsuddannelse i et givent kalenderår. I opgørelsen følges personer der er startet (førstegangstilgang) på et grundforløb i et givent kalenderår. Denne population svarer til forløbsstatistikken for grundforløbet. Tre måneder efter de har fuldført grundforløbet (eller senest på opgørelsestidspunktet for dem, der ikke gennemfører grundforløbet) bliver det opgjort, hvor mange der er i gang med hovedforløbet, enten med status uddannelsesaftale eller skolepraktik, og hvor mange der ikke er i gang med hovedforløbet, enten med status frafald under grundforløbet (dvs. ikke har gennemført et grundforløb på opgørelsestidspunktet), frafald efter grundforløbet (dvs. har fuldført grundforløbet, men er ikke overgået til hovedforløbet) eller ingen aftale, men har haft (dvs. elever som har mistet deres aftale på opgørelsestidspunktet). Status ukendt er elever, hvor der på opgørelsestidspunktet ikke er gået fx 3 måneder siden eleven har opnået en kvalifikation til hovedforløbet. År er starttidspunkt på uddannelsen. Uddannelsesaftaler omfatter ordinære, korte, kombinations og restaftaler samt mesterlære. 6
Klare mål 2: Socioøkonomisk reference Institution Afdeling Uddannelsesgruppe 2014 Frafald 3 mdr efter opnået Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) kvalifikation - gennemsnit Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg Gruppe: Fødevarer, jordbrug 0,57 0,60 0,03 og oplevelser Gruppe: Teknologi, byggeri og transport 0,44 0,55 0,11* Note: Rapporten viser hvor stor en andel, der forventes at falde fra, når der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Eleverne følges fra start på deres erhvervsuddannelse og frem til en evt. uddannelsesaftale. Det eventuelle frafald (hvis eleven ikke opnår uddannelsesaftale), sker altså her fra start på grundforløbet frem til hovedforløbet. For hver uddannelsesgruppe er der beregnet en statistisk model for sammenhængen mellem, om eleven opnår uddannelsesaftale eller ej og karaktererne fra grundskolen samt socioøkonomiske baggrundsvariable. Resultatet er et forventet elevfrafald på den enkelte institution, hvor der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Usikkerheden på institutionens forventede elevfrafald er herefter estimeret og er angivet i form af et usikkerhedsinterval. Ligger institutionens faktisk observeret elevfrafald indenfor denne usikkerhed, da kan det ikke afvises at frafaldet er på niveau med frafaldet på landsplan, når der er taget højde for institutionens elevgrundlag. Ligger det observerede frafald over eller under usikkerhedsintervallet, da er frafaldet på institutionen større eller mindre end forventet. Det forventede og det faktiske elevfrafald er angivet som andele, dvs. man fx kan se, hvor stor en andel af eleverne på en institution, der forventes at falde fra. Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Afdeling Teknisk Skole Silkeborg I alt Frafaldsindikatorer Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) 2013 2014 2015 2016 2017 Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Antal elever Andel Andel, landsplan Resultatmål 172 17,9% 14,0% 169 17,8% 15,8% 138 18,5% 15,1% 15% 47 10,2% 7,4% 46 11,2% 8,4% 25 7,0% 8,0% 7% 3 2,0% 6,7% 2% 220 33,9% 45,7% 200 32,4% 46,4% 192 37,5% 46,3% 37% 172 17,9% 14,0% 169 17,8% 15,8% 138 18,5% 15,1% 15% 7
Note: Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) 47 10,2% 7,4% 46 11,2% 8,4% 25 7,0% 8,0% 7% 3 2,0% 6,7% 2% 220 33,9% 45,7% 200 32,4% 46,4% 192 37,5% 46,3% 37% Frafald på grundforløbets 1. og 2. del samt hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever der tre måneder efter start på uddannelsen er faldet fra, dvs. at der er gået tre måneder efter personens start på uddannelsen uanset hvornår eleven er startet i løbet af et kalenderår. Frafaldet opgøres ud fra afbrud uden omvalg, som betyder at personen har afbrudt sit grund-/hovedforløb, men ikke er startet på et andet grund-/hovedforløb (personen kan godt være startet på fx en erhvervsgrunduddannelse eller i gymnasiet det tæller ikke som et omvalg i statistikken). I statistikken indgår hver person (cpr.nr) kun ved første tilgang til et grund-/hovedforløb i løbet af et kalenderår. Hvis en person i det efterfølgende kalenderår starter på en ny uddannelse eller har haft en pause fra uddannelsen på mere end syv måneder for grundforløbselever og 18 måneder for hovedforløbselever indgår personen i statistikken for det efterfølgende kalenderår. Kalenderåret angiver starttidspunktet på uddannelsen og beregnes ved hjælp af startdatoen for første skoleforløbsplacering. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafald i overgang mellem grundforløbets 1. og 2. del: Opgørelsen af frafald i overgangen mellem grundløbets 1. og 2. del (Rapporten om Klare mål 2) er opdateret i handlingsplansrapporten og indeholder derfor nyere tal end rapporten under menupunktet Klare mål 2 i Datavarehuset. Rapporten viser hvor mange elever, der tre måneder efter at have gennemført grundforløbets 1. del ikke er i gang med GF2. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbets 1. og 2. del, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til grundforløbets 2. del eller elever der er startet på grundforløbets 2. del, men er faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der er afgangsmeldt på grundforløbets 1. del. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven er startet på grundforløbets 1. del efter reformen trådte i kraft i august 2015 og er afgangsmeldt grundforløbets 1. del med adgangskoden 33-Gennemført GF1. Opgørelsen af kalenderåret 2015 omfatter elever, der er afgangsmeldt i perioden 1. august-1. februar 2016. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra det studieadministrative system EASY-A. Statistikken er dannet ud fra registreringer om blandt andet afgangsmeldinger og skoleperioder. Frafaldet mellem gf1 og gf2 er fordelt efter år for frafald. Dette stemmer ikke ifht. rapporten under klare mål 2, hvor frafaldet for elever, der er blevet færdig med gf1 i 2015 er placeret i kalenderåret 2016. Frafald i overgang mellem grundforløbet og hovedforløbet: Rapporten viser hvor mange elever, der 1 måned efter at have gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) ikke er i gang med et hovedforløb. Dette kan både være elever der er faldet fra mellem grundforløbet og hovedforløbet, dvs. at eleven på opgørelsestidspunktet ikke er overgået til hovedforløbet, eller elever der er startet på hovedforløbet, men faldet fra på opgørelsestidspunktet. I opgørelsen indgår kun elever, der har gennemført grundforløbet i løbet af et kalenderår. Dvs. de har fået kvalifikation til hovedforløbet eller adgangsmeldt med gennemført grundforløb. En elev indgår kun i statistikken, hvis eleven har gennemført grundforløbet (efter reformen grundforløbets 2. del) i løbet af et kalenderår (dvs. perioden 1.januar-31.december). En elev har gennemført grundforløbet, hvis denne har fået kvalifikation til hovedforløbet eller er afgangsmeldt, som fuldført på grundforløbet (herunder også elever der afgangsmeldes med 32 Gennemført grundforløbet fortsætter ej). I statistikken kan forekomme elever, der fx i 2014 får en kvalifikation til hovedforløbet og derefter i 2015 tager et opgraderingsforløb i de tilfælde vil eleven tælle med i opgørelsen for både 2014 og 2015. Rapporten er opgjort på baggrund af oplysninger fra institutionernes studieadministrative systemer EASY-A og EASY-P. Opgørelserne er dannet ud fra registreringer om kvalifikationer til hovedforløbet, adgangsmeldinger og skoleperioder fra EASY-A. Fra EASY-P er anvendt registreringer om uddannelsesaftaler og skolepraktik. 8
Vurdering af udviklingen i resultater Frafaldet på hovedforløbet har været faldende i de tre opgørelsesår. Frafaldet er reduceret fra 10,2% i 2013 til 7% i 2015. Det er en meget tilfredsstillende udvikling og frafaldet ligger under landsgennemsnittet. Der gøres meget fra skolens side, i det opsøgende arbejde i forhold til at finde det rigtige match mellem virksomhed og elev og forsøg på at lave en forventningsafstemning. Frafaldet i hovedforløbet er dog et område, der kan være svært for skolen at gøre noget ved, da det er et forhold mellem elev og virksomhed og frafaldet oftest bunder i uoverensstemmelser eller dårlig kemi mellem virksomhed og elev. En af årsagerne til det lavere frafald skal nok også findes i, at det på mange områder er blevet sværere at skaffe elever til ledige praktikpladser og at dette er et incitament for at virksomheder i større udstrækning forsøger at fastholde de elever de har. Det er ligeledes et tilfredsstillende resultat, at frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb ligger under landsgennemsnittet på alle tre opgørelsesår (frafald under grundforløbet + frafald efter grundforløbet). Det er specielt frafaldet efter grundforløbet, der er lavt (19, 4% i 2014) set i forhold til landsgennemsnittet (27,2%). De gode resultater er først og fremmest opnået ved, at skolen bruger mange ressourcer på opsøgende arbejde for de elever, der går på grundforløbet. Derudover er skolen meget opmærksom på at sikre, at de elever der ikke har en underskrevet uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbet kommer i skolepraktik og fortsætter uddannelsen dér, indtil de får en aftale. Det sidste er en medvirkende årsag til det lave frafald efter grundforløbet. Målsætningen for 2017 er at nedbringe det samlede frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb til 44% ved en målrettet indsats i forhold til frafald på grundforløbet og en fastholdelse af indsatsen efter grundforløbet (ved at sikre at elever, der ikke har en kontrakt kan starte i skolepraktik). Med hensyn til frafald i skolepraktik så ligger skolen højt (20,5%) i forhold til landsgennemsnittet som er på 8,7%. Skolens praktikcenter har en ret konsekvent holdning i forhold til overholdelse af EMMA-kriterierne, hvilket betyder at de elever, der ikke er aktiv praktikpladssøgende eller på anden vis ikke overholder EMMA udmeldes af skolepraktik. En anden faktor er den lave skolepraktikydelse, der har den betydning, at en del elever ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen med. Det drejer sig specielt om de lidt ældre elever, der har private forpligtigelser. En del af dem har dobbelte husleje, i forhold til egen bolig og betaling for ophold på skolehjem i Silkeborg i forbindelse med ophold i praktikcenter. Med hensyn til frafaldet på grundforløbet (afbrud uden omvalg) har skolen ikke opnået et tilfredsstillende resultat i 2015. Skolens frafald ligger på 18,5%, hvilket er højt set i forhold til landsgennemsnittet det pågældende år (15,1 %). Skolen har foretaget en nærmere analyse af frafaldet det pågældende år og analysen viser, at det specielt er inden for uddannelsesretningerne Mad til mennesker, Data- og kommunikation og Elektriker, der har et stort frafald på henholdsvis 32, 30 og 25%. Analysen viser også, at det specielt er i aldersgruppen 18-19 og 20-24 år eleverne falder fra. Frafaldet skal ses i det øgede pres fra jobcentrene, hvor flere og flere elever får et uddannelsespålæg og starter på en uddannelse uden at være klar til at kunne honorere de krav, vi som skole stiller til fremmøde og studieaktivitet under uddannelsen. Specielt i skoleåret 2014-2015, hvor der stadig var frit optag uden optagelseskrav, har der været mange elever, der har været tvunget i uddannelse. Skolen har også set klare indikationer på, at en del af eleverne kun tilmelder sig uddannelsen for at kunne modtage SU. Skolen har en ret konsekvent holdning til, om elever er studieaktive og dermed berettiget til at modtage SU. Det betyder, at ikke studieaktive elever bliver 9
meldt ud. Det medvirker til et højere frafald på grundforløb 2, end det vi ser på grundforløb 1. Af skolens egne analyser over frafaldsårsager fremgår det da også, at den hyppigste afbrudsårsag er ikke uddannelsesparat, hvilket dækker over, at eleven ikke på tilfredsstillende vis er i stand til at følge uddannelsens forløb. En manuel opgørelse af frafaldet på grundforløb 1 og grundforløb 2 for efteråret 2016 (2. halvår 2016) viser en reduktion i frafaldet. Frafaldet på grundforløb 1 i er i den periode på 10% ligesom frafaldet på grundforløb 2 også er reduceret i forhold til 2015. Der er dog stadig behov for en indsats på Data- og kommunikation (23%) og på Elektriker (20%). Frafaldet på grundforløb 2 på Hotel- og Restaurantuddannelserne (det tidligere Mad til mennesker) var i efteråret 2016 på 11%. Hvis man i frafaldet tager højde for de socioøkonomiske forhold klarer skolen sig bedre end forventet set i forhold til frafald. Specielt på området Teknologi, byggeri og transport klarer skolen sig bedre end forventet, med en positiv signifikant forskel på 0,11 set i forhold til et forventet frafald på 0,55. Med de nye optagelseskrav fra august 2015, der har med ført et kraftigt fald i tilgangen til skolens grundforløb 2, og de nye regler om, at man højest kan starte tre gange på et grundforløb, så forventes frafaldet at blive reduceret betydeligt fra 2017 og fremover. Beskrivelse og vurdering af indsatser Ud fra ovenstående vurdering af resultaterne fra 2015 og skolens egne analyser af frafald i 2016, tegner der sig et indsatsområde omkring reduktion af frafaldet, specielt fra grundforløbene til uddannelserne Data- og kommunikation, Elektriker og grundforløb 2 inden for Gastronom, Ernæringsassistent og Tjener (Hotel- og Restaurantuddannelserne). En del af indsatsområderne er en fortsættelse af de initiativer, der er iværksat i 2015 og 2016, hvilket blandt andet omfatter ansættelsen af yderligere en fuldtidsmentor, samt opnormering af hele studievejlederområdet med tre fuldtidsstudievejledere. Det drejer sig også om at videreføre og udvikle de initiativer, der er taget i det ungeteam, der er oprettet til at varetage undervisningen på grundforløb 1. Det drejer sig om afholdelse af forældreaftener, sociale arrangementer på tværs af klasserne og at et fast læreteam varetager undervisningen. Det er skolens målsætning at frafaldet på grundforløb 1 skal ligge under 10%. I forhold til frafald fra grundforløb 2 og specielt frafald i voksengruppen har Teknisk Skole Silkeborg, i samarbejde med de to andre erhvervsskoler i byen, lavet en aftale med jobcentret omkring gennemførelse af et forløb Unge på broen, der afklarer og opkvalificerer unge, der har fået et uddannelsespålæg, så de bliver i stand til at kunne blive optaget og kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Jobcenteret har i første omgang købt et forløb med start september og afslutning i juni 2017. Forløbet er fuldt finansieret af Silkeborg Kommune. Der er 20 pladser på forløbet, hvor der er løbende optag og udslusning. Forventningerne er at 55 unge, der har været igennem forløbet kommer over i ordinær uddannelse (erhvervsuddannelse) og bliver fastholdt i uddannelse. For at få yderligere kendskab til årsager til frafald i den aldersgruppe, hvor skolen har det største frafald og til, hvad der virker til at minimere frafald, har skolen sagt ja til at indgå i et større forskningsprojekt initieret af Aarhus Universitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Projektet udføres i et samarbejde mellem DPU og fem erhvervsskoler (Hvoraf Silkeborg Tekniske Skole er den ene) og syv 10
voksenuddannelsescentre (VUC). Projektet er støttet af VELUX-fonden. Forskningsprojektets titel er At blive på sporet: Nye perspektiver og bæredygtige løsninger på uddannelsesfrafald for unge voksne. Der er projektopstart i marts 2017 og projektet afsluttes november 2019. Projektets succeskriterier er: At skabe nye forskningsmæssige resultater i form af viden om den proces, der fører til beslutning om frafald. At sikre anvendelighed af resultater i forhold til løsning af konkrete frafaldsproblemer. At implementere og forankre nye strategier og metoder til fastholdelse på basis af den indsamlede viden om den beslutningsproces, eleverne gennemgår forud for frafald. At bidrage til vidensdeling mellem skoler og øvrige aktører og interessenter, der arbejder med målgruppen sårbare og frafaldstruede unge-voksne, i relation til almene og erhvervsrettede uddannelse. Teknisk skole Silkeborg vil som udgangspunkt indgå i projektet med de tre uddannelser, der har det største frafald på Grundforløb 2, og skolen forventer at få meget nyttig viden om faktorer, der har betydning for frafald og forventer også løbende at kunne udnytte den viden til nye konkrete tiltag, der kan begrænse frafaldet ikke bare for målgruppen for forskningsprojektet, men for alle elever. Teknisk Skole Silkeborg er i 2015/2017 projektkoordinator på et EU-finansieret Strategisk Partnerskab under Erasmus+ om fastholdelse og motivation på autolakereruddannelsen, European Carpainting Education and Motivation. Projektets mål er at indsamle eksempler og viden fra hele Europa om, hvordan elever motiveres til at foretage det rigtige uddannelsesvalg og efterfølgende fastholdes i uddannelsen. Resultaterne og de gode eksempler og ideer implementeres løbende på autolakereruddannelsen og vil også blive udbredt skolens øvrige uddannelser. Skolen deltager i 2017 projektet hjernefitness (se http://unghjerne.dk/), hvor 20 lærere gennemgår et kursusforløb om, hvordan man ved enkelte øvelser med eleverne kan afhjælpe stress og ruste hjernen til en hektisk hverdag. Der er gode erfaringer fra pilotprojekter med hensyn til at øge trivslen og dermed øget gennemførelse. I samme uddannelsesprogram indgår også uddannelse af tre instruktører, som skal varetage oplæring af skolens øvrige lærere. På uddannelserne inden for Hotel- og Restaurant (grundforløb 1 og 2) har skolen som en del af et samarbejde med Silkeborg Kommune fået tilknyttet en sundhedsplejerske, der gennemfører obligatoriske sundhedssamtaler på grundforløb 1 og tilbyder elever på grundforløb 2 en mulighed for at få en individuel samtale. En del af frafaldet på Hotel- og Restaurantuddannelserne skyldes sundhedsproblemer, både fysiske og psykiske, og tilknytning af en sundhedsplejerske er med til at afhjælpe en del af de problemer, der kan virke som barrierer for at kunne gennemføre uddannelse. 11
Derudover har skolen en ordning med en privatpraktiserende psykolog, så elever kan blive visiteret til psykologsamtaler (højst tre), hvis det skønnes nødvendigt for at kunne gennemføre uddannelsen. Visitering foregår enten via studievejledningen eller via skolens mentorkorps. Klare mål 3: Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Klare mål 3: Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau 2014 2015 2017 Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan Antal Andel Andel, landsplan Resultatmål, andel Teknisk Skole Silkeborg Teknisk Skole Silkeborg Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 23 2,2% 2,1% 21 2,4% 5,0% 12% Tilgang talentspor 0,6% I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 23 2,2% 2,1% 21 2,4% 5,0% 12% Tilgang talentspor 0,6% Note: Rapporten viser data for to af de fire indikatorer for mål 3.1: Tilgang til eux viser andelen af eux-elever, der er startet på en erhvervsuddannelse (dvs. enten grundforløbets 1. eller 2. del eller hovedforløbet) i et givent kalenderår i forhold til alle elever der er startet på en erhvervsuddannelse. Tilgang til talentspor viser andel elever, som er startet på erhvervsuddannelsens hovedforløb i et kalenderår i forhold til alle elever med tilgang til hovedforløbet i året. Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-). Ved andele er diskretionerede celler tomme. Bemærk: Data for Fuldførte med fag på ekspertniveau og tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske først forventes at være tilgængelige i Datavarehuset senere på året. 12
Vurdering af udviklingen i resultater Tilgangen til EUX har ifølge skolens egne opgørelser været stigende fra 5% i 2015 til 9% i 2016. I 2016 udgjorde EUX-elever 25% af de elever, der søgte ind på grundforløb 1. Fra august 2017 kan skolen udbyde endnu flere uddannelser med EUX og derfor forventes også en større andel af elever på EUX sammenlignet med 2016. Skolen har ved en optælling i starten af januar registreret 14 elever, der på nuværende tidspunkt har valgt talentspor ved indgåelsen af en uddannelsesaftale. Beskrivelse og vurdering af indsatser Skolen vil i forbindelse med de nye uddannelser, der kan udbydes med EUX iværksætte en oplysnings- og vejledningsindsats i forhold til grundskolerne. Denne indsats er en del af den samlede indsats for at få flere elever i erhvervsuddannelserne, som er beskrevet under klare mål 1. Skolens overordnede målsætning er, at inden 2020 vælger 30-40 procent af de elever, der starter på grundforløb 1 en EUX-linje. Skolen har påbegyndt rekruttering af en lærerstab, der får EUX som arbejdsområde for derved at sikre, at der opbygges et specielt EUX-miljø på skolen og en EUX-identitet hos underviserne og hos eleverne. I forbindelse med en kommende fusion tænkes oprettet et specielt EUXstudiemiljø for både de tekniske og de merkantile EUX-uddannelser. I forbindelse med nybyggeri af et erhvervsuddannelsescampus (forventes påbegyndt i 2017 og færdigt i 2019) er der påtænkt fysiske rammer til etablering af et EUX-studiemiljø, der kan tilgodese de behov, specielt set i forhold til de gymnasiale fag, som vil være optimale for EUXelever. Der er indgået et strategisk samarbejde inden for EUX-personvognsmekanikeruddannelsen mellem tre erhvervsskoler i Midtjylland om fælles markedsføring og opsøgende arbejde for at skaffe lærepladser. Dette samarbejde forventes udbygget yderligere i 2017. Der er etableret en netværksgruppe mellem ledere af EUX på de 10 ESØ-skoler. Netværksgruppen mødes med jævne mellemrum til erfaringsudveksling og gensidig sparring om udvikling af EUX-uddannelserne Teknisk Skole Silkeborg har i flere år udbudt fag på højere niveau på uddannelsen til personvognsmekaniker, i form af en valgfri skoleperiode (erhvervsrettet påbygning), hvor der undervises i op til fire ugers valgfrie specialefag på ekspertniveau. Der har været stor søgning til den valgfrie skoleperiode og lærestederne har valgt at tilmelde næsten alle elever. Fra 2017 udbydes der lignende valgfrie skoleperioder med fag på højere niveau på flere uddannelser. Kendskabet til talentspor skal udbredes til både elever og virksomheder. Teknisk Skole Silkeborg vil derfor i forbindelse med den obligatoriske orientering om skolepraktik og EMMA-kriterier, der skal foregå på grundforløb 2 også orientere om mulighederne for talentspor. Ligeledes vil 13
skolens opsøgende medarbejdere blive kompetenceudviklet set i forhold til også at kunne give god vejledning til virksomheder om de vilkår, der er gældende, når eleverne er på talentspor. Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institution Teknisk Skole Silkeborg Beskæftige lsesfrekvens Beskæftige lsesfrekvens, landsplan 2012 2013 2014 Antal Beskæftige Antal Beskæftigels Beskæftigelsesfærdig- lsesfrekvens færdig- es-frekvens frekvens, uddannede uddannede landplan Antal færdiguddannede, landsplan Beskæfti gelsesfrekvens, landplan Antal færdiguddanne de, landspla n Antal færdiguddannede 0,66 0,71 253 33.187 0,68 0,7 309 33.123 0,71 0,72 360 33.449 Note: Frekvenserne er et gennemsnit af beskæftigelsen i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014. Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelsesfrekvenserne kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Antal færdiguddannede, landsplan Vurdering af udviklingen i resultater Ved en nærmere analyse af beskæftigelsesfrekvensen for de uddannelser, hvor skolen har hovedforløb er det især inden for biluddannelserne, at der er en høj beskæftigelsesfrekvens. Karrosseriuddannelsen har en beskæftigelsesfrekvens på 0,76, autolakerer på 0,74 og personvognsmekaniker på 0,73. Også tjenerne ligger fint med en beskæftigelsesfrekvens på 0,79. De uddannelser, der ligger under gennemsnittet på 0,68 (skolegennemsnittet) er ernæringsassistent (0,53), Skiltetekniker(0,62) og Bygningsmaler (0,64). I en analyse udarbejdet fra COWI i 2014 omkring Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland peges der på, at der vil blive rekrutteringsproblemer inden for mekanikerområdet, og skolen forventer derfor øget beskæftigelsesfrekvens inden for de tre biluddannelser. Rapporten peger også på, at der i Midtjylland især er risiko for mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Det vurderes at udviklingen i antal arbejdspladser inden for byggeri i Region Midtjylland vil stige med 23,6% frem til 2030, hvilket er den højeste stigning for alle brancher (Kilde: Redegørelse om ny regional vækst- og udviklingsstrategi Konkurrenceevne Region Midtjylland 2015). Med den øgede aktivitet på bygge- og anlægsområdet over de næste 10-15 år forventes også en øget beskæftigelse på bygningsmalerområdet så den nuværende beskæftigelsesfrekvens på 0,64 vil stige over de kommende år, hvilket også vil betyde flere praktikpladser på området. Den øgede aktivitet på bygge- og anlægsområdet vil også medvirke til øgede beskæftigelsesmuligheder for de uddannelser (tømrer, murer, elektriker), hvor skolen i dag udelukkende udbyder grundforløb. 14
Beskrivelse og vurdering af indsatser Det er begrænset hvad skolen kan gøre i forhold til at øge beskæftigelsesprocenten for færdiguddannede, da det jo er konjunkturbestemt, hvilke jobprofiler der efterspørges. Den netop indgåede trepartsaftale vil sætte begrænsninger på optaget til uddannelserne inden for ernæringsassistent, bygningsmaler, skiltetekniker og autolakerer fra januar 2018. Teknisk Skole Silkeborg vil i forbindelse med vejledning af elever på præsentationskurser og brobygningsforløb også vejlede om uddannelser med gode jobmuligheder efter endt uddannelse. I forbindelse med vejledning af elever på grundforløb 1 om valg af efterfølgende uddannelse, vil der også indgå orientering om jobmuligheder og lønniveau for færdiguddannede. Klare mål 4: Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes Klare mål 4: Elevernes trivsel 2015 2017 Institution Afdeling Resultat Resultat, Resultatmål landsplan Teknisk Skole Teknisk Skole Elevtrivsel 4,0 4,0 4,1 Silkeborg Silkeborg (Generel indikator) Trivsel i praktik 4,0 4,1 4,1 Note: Rapporten viser to indikatorer for elevernes trivsel hhv. General Trivsel og Trivsel i praktik. Generel Trivsel er den samlede indikator for elevtrivsel på erhvervsuddannelserne. Indikatoren består af de 28 spørgsmål som indgår i de fem separate indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer og Egne evner. Spørgsmål som indgår i indikatoren Praktik er ikke en del af Generel trivsel, da det kun er elever på hovedforløbet, som har besvaret spørgsmålene om praktik/skolepraktik. Trivsel i praktik indeholder seks spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af den støtte de fik til at finde en praktikplads, om de følte sig forberedte til skoleforløb, praktik eller skolepraktik, om det de lærer i skoleforløbene kan anvendes i praktikken, og om de er glade for at være i praktik eller skolepraktik. Spørgsmålene er kun stillet til elever på hovedforløbet. Afhængigt af om eleverne er i skolepraktik eller uddannelsesaftale, er der en mindre variation i formuleringen af spørgsmålene (f.eks. Jeg er glad for at være i praktik/jeg er glad for at være i skolepraktik). Begge indikatorerne går fra 1-5, hvor 1 udtrykker den dårligst mulige trivsel og 5 udtrykker den bedst mulige trivsel. Bemærk: Celler med under 3 observationer diskretioneres og markeres med bindestreg (-) i tabeller. Trækkes rapporten med "andele", er diskretionerede celler tomme. Datagrundlaget stammer fra den årlige obligatoriske trivselsmåling. 15
Vurdering af udviklingen i resultater Skolens egne analyser, på baggrund af de slutevalueringer (www.tss.dk/omtss/kvalitet/erhvervsuddannelser) som skolen selv udarbejder og den elevtrivselsundersøgelse, der blev gennemført i november 2016, peger i retning af, at eleverne generelt er tilfredse med de nye grundforløb 1 og grundforløb 2 og generelt tilfredse med undervisningen på Teknisk Skole Silkeborg. En analyse af elevtilfredshed på hovedforløbene på baggrund af ETU en gennemført i november 2016 viser ikke den store variation i tilfredshed inden for de enkelte uddannelser. Lavest ligger smedeuddannelsen og bygningsmaleruddannelsen med et indeks på 3,7 og højest ligger ernæringsassistent-, skiltetekniker- og tjeneruddannelserne med et indeks på 4,2. Der har været en forholdsvis lav svarprocent i ETU (62%) i modsætning til svarprocenterne på skolens egne slutevalueringer, der er meget høj. Beskrivelse og vurdering af indsatser Svarprocenten på den årlige elevtrivselsundersøgelse skal forbedres og målsætningen for 2017 er en svarprocent på minimum 75%. Elevtrivsel bliver et fast punkt på de årlige kvalitetsmøder, der afholdes med de enkelte uddannelsesområder og der vil ved de møder også blive aftalt indsatsområder i forhold til elevtrivsel. Resultater af elevtilfredshedsmålinger vil blive behandlet i elevrådet for at sikre elevinddragelse i forhold til forbedringer. 16
Praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution Teknisk Skole Silkeborg OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 (1.1.-31.12.2014) 2015 (1.1.-31.12.2015) INDIKATORER Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan Antal, institution Andel, institution Andel, Landsplan I hovedforløb I ordinær aftale 131 21,27 28,02 91 17,98 27,40 22 I skolepraktik 198 32,14 12,92 136 26,88 12,93 23 I restaftale 15 2,44 1,03 12 2,37 1,11 4 2016 (1.1.- 31.12.2016) RESULTATMÅL, andel I anden type aftale 72 11,69 9,67 74 14,62 10,26 I uddannelse uden praktik 2,25 1,99 Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 57 9,25 7,79 59 11,66 7,85 12 Ikke praktik-pladssøgende 143 23,21 38,31 134 26,48 38,46 26 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål Udviklingen i antallet af indgåede ordinære aftaler fra 2014 til 2015 har, ifølge ovenstående opgørelse været inde i en negativ udvikling med en tilbagegang på 15%. Ved en sammenligning med skolens egne analyser, der bygger på tal fra Easy-P Ledelsesinformation, hvor der måned for måned laves opgørelser over antallet af ordinære aftaler, inklusive korte aftaler og restlæreaftaler, viser analysen at der har været en stigning i antallet af aftaler fra 445 i 2014 til 469 i 2015. Tendensen inden for indgåelse af aftaler er, at virksomhederne i højere og højere grad benytter sig af de fleksible aftaleformer som korte aftaler, restlæreaftaler og delaftaler under skolepraktik. Skolens analyser viser også, at der i 2016 har været en stigning i antallet af indgåede aftaler (ordinære, korte og restaftaler) på 7% (fra 469 til 545 aftaler). Der er dog noget, der tyder på at der fremover, i takt med færre elever på grundforløbet, konsekvenser af trepartsaftalen med kvoteordninger og flere virksomheder, der efterspørger elever, vil blive indgået flere ordinære aftaler gældende for hele læretiden. Det sidste er en tendens vi har set i forbindelse med indgåelse af aftaler for de netop afsluttede grundforløb i januar 2017. Skolen har i 2015 og 2016 også intensiveret det opsøgende arbejde for 17
elever på grundforløbet, hvilket også kan aflæses af antallet af elever, der kommer i skolepraktik. Det tal har været støt faldende over de sidste år og fortsætter med at falde. Antallet af årselever i skolepraktik er i perioden 2014 2016 faldet fra 252 i 2014 til 195 i 2016, et fald på 22%. Skolen Budgetterer i 2017 med et årselevtal ii skolepraktik på 120 elever, svarende til yderligere et fald på 38% i forhold til 2016. På den baggrund har skolen fastsat et måltal for antallet af indgåede ordinære aftaler til et resultatmål på 22 (en stigning på 22%) og for skolepraktik et resultatmål på 23 (et fald på 15%). Skolen vil stadig have et forholdsvist stort antal elever i skolepraktik i forhold til landsgennemsnittet i 2017, da specielt uddannelserne inden for skiltetekniker og autolakerer har haft en høj overgangsfrekvens til skolepraktik. I de to uddannelser har delaftaler været en stor del af de aftaler, der er indgået. Fra 2018 vil der formodentlig ske ændringer for de to uddannelser, da det det formodes at uddannelserne får en kvote (enten kvote eller 0-kvote). Med en øget aktivitet på bygge- og anlægsområdet over de næste 10-15 år, hvor det vurderes, at udviklingen i antal arbejdspladser inden for byggeri i Region Midtjylland vil stige med 23,6% frem til 2030 (Kilde: Redegørelse om ny regional vækst- og udviklingsstrategi Konkurrenceevne Region Midtjylland 2015), forventes også en stigning i antal praktikpladser. I 2016 ændrede skolen organiseringen omkring det opsøgende arbejde, så der blev etableret en teamstruktur, hvor en gruppe af medarbejdere tilsammen varetager og koordinerer det opsøgende arbejde i forhold til grundforløb, elever i skolepraktikken og elever i ny mesterlære. Denne struktur har vist sig at være effektiv set i forhold til udnyttelse af ressourcer og i forhold til professionalisering af det opsøgende arbejde. Teamorganiseringen fortsætter i 2017. 18
Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution Teknisk Skole Silkeborg OPGØRELSESPERIODE (Perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mrd.) 2013/2014 (1.8.2013-1.8.2014) 2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015) 2015/2016 (1.8.2014-1.8-2015) INDIKATORER Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt medtaget VFU medtaget VFU antal dage i SKP UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL Alle uddannelser 188 175 176 168 150 Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 159 154 183 177 157 159 129 155 200 177 200 169 - - 120 180 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. Analyse Den gennemsnitlige tid som elever er i skolepraktik er faldet med 6% fra 2014 til 2015. Det forventes at der overordnet set vil ske yderligere et fald i 2016 på grund af de forbedrede praktikmuligheder (vækst i produktion) og de forbedringer, der er aftalt i trepartsaftalen om forhøjet AUB og praktikpladsbonus. Det samlede tal for tid i skolepraktik svarer stort set til landsgennemsnittet. Analysen viser dog også, at det specielt er inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser der er sket et kraftig fald fra 2014-2015 på 18% og, at tallet her ligger 17% under landsgennemsnittet. Der er siden 2014 specielt på dette område blevet arbejdet meget på en begrænsning af VFU, så der er blevet indgået delaftaler i stedet for. I modsætning til nogle af de andre områder er det lykkedes at lave dette skifte og dermed medvirke til i højere grad at få elever i uddannelsesaftaler i kortere og længere perioder. Branchen er meget sæsonbetonet og bruger derfor ofte korte aftaler og delaftaler. Analysen viser også, at inden for Teknologi, byggeri og transport er der ikke på samme måde sket en positiv udvikling. Her er der status quo og området ligger 18% over landsgennemsnittet. I 2016 indførte skolen en begrænsning på varigheden af VFU, så den højest må være 14 dage og ellers skal der tegnes en delaftale. Det har specielt inden for skiltetekniker- og autolakereruddannelserne betydet, at en del virksomheder der før har haft elever i længerevarende VFU, fremadrettet som minimum skal lave en delaftale, hvis de vil have eleven i længere tid. Det forventes at denne begrænsning på VFU sammenholdt med de nye begrænsninger på VFU i trepartsaftalen, vil have en positiv indflydelse på 19
længden af den tid eleverne er i skolepraktik. Virksomheder der vil afprøve elever skal i fremtiden som minimum lave en delaftale. Skolens målsætning er at sænke det gennemsnitlige antal dage i skolepraktik til 180 i 2015/2016. En analyse af antallet af indgåede aftaler for de to uddannelser i 2016 viser en stigning i antallet af indgåede aftaler i forhold til 2015 (ordinære, korte og restaftaler) på 56% på autolakereruddannelsen og 25% på skilteteknikeruddannelsen. Årsagen til dette positive resultat skal dels findes i den øgede efterspørgsel på elever, intensivering af det opsøgende arbejde og i begrænsningen af VFU, så virksomhederne afskæres fra gratis arbejdskraft i længere perioder. Tabel 3: Gennemsnitlig tid før en skolepraktikelev får første uddannelsesaftale Institutio n Teknisk Skole Silkeborg OPGØRELSESPERIODE (Perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mrd.) UDDANNELSER Alle uddannelser INDIKATORER 2013/2014 (1.8.2013-1.8.2014) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale 2014/2015 (1.8.2014-1.8.2015) Gennemsnitligt antal dage SKP inden eleven opnår 1. rest- /kombinationsaftale 1. delaftale/korte aftale Institutio Landspla Institutio Landspla Institutio Landspla Institutio Landspla n n n n n n n n 168 171 170 131 174 178 157 118 2015/2016 (1.8.2015-1.8.2016) Gennemsnitligt antal i dage SKP inden eleven opnår 1. delaftale/ 1. rest- /kombinationsaftale korte aftale RESULTATMÅL 160 130 Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport 164 139 171 112 183 216 184 162 144 153 153 128 137 155 92 115 182 174 176 126 207 185 180 115 - - - - 130 90 175 150 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser det gennemsnitlige antal måneder, der går, fra eleverne påbegynder et skolepraktikforløb, til de indgår deres første uddannelsesaftale. Populationen er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den pågældende periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. For elever med flere skolepraktikaftaler er opfølgningsperioden opgjort på baggrund af den første aftale. I tabellen er opgjort det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første delaftale eller kortaftale og det gennemsnitlige antal måneder i skolepraktik inden første kombinationsaftale eller restaftale. En elev kan godt indgå i begge grupper, hvis eleven først indgår fx en delaftale og senere en restaftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken, indtil første aftale indgås. Perioden i skolepraktik er opgjort i antal måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. 20
Analyse I en analyse af den gennemsnitlige tid, der går før en elev i skolepraktik får sin første uddannelsesaftale (rest- eller kombinationsaftale) ligger skolen på niveau med landsresultatet, hvorimod skolen på antallet af delaftaler og korte aftaler ligger dårligere end landsgennemsnittet. Uddannelser inden fødevarer, jordbrug og oplevelse klarer sig bedre end landsgennemsnittet på den tid, der går inden der laves en rest- eller kombinationsaftaler (10% kortere tid) og betydeligt bedre på tiden, der går inden der tegnes en del- eller kort aftale set i forhold til landsgennemsnittet (20% hurtigere). Forklaringen skal findes i den samme faktor, som er i analysen af den gennemsnitlige tid, nemlig at VFU er afløst af delaftaler og korte aftaler. Skolen har derimod en udfordring på området inden for teknologi, byggeri og transport, hvor gennemsnitlig tid før første uddannelsesaftale i 2015 var på 180 dage set i forhold til 115 dage på landsplan. Skolen har siden begyndelsen af 2016, som tidligere omtalt, arbejdet med at begrænse VFU og øge antallet af delaftaler, korte aftaler og restaftaler, specielt inden for skiltetekniker- og autolakereruddannelserne, hvor problemet er størst. Der forventes en forbedring i 2016, hvor måltallet er sat til 175 dage for rest- og kombinationsaftaler og 150 dage for delog korte aftale. Der forventes yderligere en reduktion i antallet af dage i 2017. Tabel 4: Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale efter 12 måneder i skolepraktik Institution Teknisk Skole Silkeborg UDDANNELSER Alle uddannelser OPGØRELSESPERIODE Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik (n = xx) Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice (n = xx) Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser (n = xx) Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport (n = xx) 2013/2014 (1.6.2013-1.6.2014) 2014/2015 (1.6.2014-1.6.2015) Antal uden Andel uden Andel, Antal uden Andel uden Andel, aftale aftale Landsplan aftale aftale Landsplan 364 100 100 346 100 100-3,85 3,53-23,78 25,94-83 22,80 13,57 77 22,25 13,95 18 281 77,20 58,80 269 77,75 56,58 60 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser andelen af elever, der ikke indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed i de første 12 måneder i skolepraktik. Skolepraktikelever uden uddannelsesaftale kan have gennemført et eller flere VFU-forløb som en del af skolepraktikken i den periode, hvor de ikke har haft aftale. 2015/2016 (1.6.2015-1.6.2016) RESULTATMÅL, andel 21
Analyse Tallene viser at der på begge uddannelsesområder er en forholdsvis stor andel af elever, der er uden uddannelsesaftale efter 12 måneder. Inden for området fødevarer, jordbrug og oplevelser er det særligt på ernæringsassistentuddannelsen, at det er svært at skaffe praktikpladser og dermed også inden for denne gruppe, der er en del elever, der er længere end 12. måneder i skolepraktik før de indgår en ordinær aftale. Specielt inden for den offentlige sektor (kommuner og regioner) er der sket nedskæringer og rationalisering inden for produktion af mad og det har ramt elevindtaget på ernæringsassistenter. Det er skolens målsætning at tallet i 2016 vil vise en nedgang i andelen af elever, der har mere end 12 måneder i skolepraktik inden de indgår en aftale. Vurdering af udviklingen i resultater og fastsættelse af resultatmål for skolepraktik På baggrund af ovenstående talmateriale og analyser er der behov for forbedringer inden for den gennemsnitlige tid elever opholder sig i skolepraktik, den gennemsnitlige tid der går inden elever i skolepraktik får den første aftale og en reduktion i antallet af elever, der er mere end 12 måneder i skolepraktik inden de får en aftale. Udfordringerne er specielt koncentreret om de uddannelser, der ligger inden for området teknologi, byggeri og transport og på Teknisk Skole Silkeborg skal indsatsen koncentreres om skilteteknikeruddannelsen og autolakereruddannelsen. Indsatserne i 2017 vil være: Yderligere begrænsning i antallet af VFU-aftaler og længden af VFU-aftaler. Mere fokus på kravet om geografisk mobilitet i EMMA-vurderingen. Mere opsøgende arbejde i forhold til at skaffe praktikpladser og som minimum skaffe delaftaler. Beskrivelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skolens plan for det opsøgende arbejde: Virksomheder der er praktikpladsgodkendt til elever, men som ikke aktuelt har elever, opsøges mindst én gang om året. Praktiksteder hvor praktikpladser bliver ledige, fordi en uddannelsesaftale ophører opsøges senest tre måneder før uddannelsens ophør. Virksomheder der er virksomhedsregistreret inden for en branche, hvor der kunne være et praktikpotentiale, men hvor virksomheden ikke er godkendt, kontaktes telefonisk for en indledende vurdering i forhold til godkendelse og efterfølgende besøg, hvis det skønnes, at der kunne blive tale om en godkendelse. Alle elever i grundforløb kommer en uge i erhvervspraktik i en virksomhed og virksomheden besøges i praktikperioden af en opsøgende medarbejder. Fokus på ikke-godkendte virksomheder med et praktikpladspotentiale. 22
Det praktikpladsopsøgende arbejde registres i Praktik+ Det praktikpladsopsøgende arbejde er i fremtiden forankret i teams bestående af medarbejdere fra praktikcenteret og medarbejdere fra undervisningsafdelingerne. Det praktikpladsopsøgende arbejde udføres af medarbejdere, der har en faglig baggrund inden for det område som det opsøgende arbejde retter sig imod. Det praktikpladsopsøgende arbejde foregår også i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning på grundforløb 2, hvor elever kommer i erhvervspraktik i en uge og, hvor virksomheden i den uge får besøg af en praktikpladskonsulent/faglærer med henblik på en eventuel aftale om praktikplads. 23
Det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag (FPDG) Skolen har i 2015 foretaget en revidering/nyskrivning af det pædagogiske og didaktiske grundlag (www.tss.dk/omtss/organisationen). I 2017 fortsættes udviklings- og implementeringsarbejdet af det nye grundlag, hvor skolens lokale undervisningsplan og herunder beskrivelser af kommende undervisningsaktiviteter skal ses i forhold til grundlaget. Der er følgende fokuspunkter i skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag: - Samarbejde - Troværdighed og respekt - Læringsstile og udfordringer - Inspiration i øjenhøjde - Innovation - Virkelighedsnær undervisning - Samspil og helhedsorienteret undervisning - Humor og aktive pauser Virkelighedsnær undervisning har været et indsatsområde i 2016 og har blandt andet medført at 15 lærere har deltaget i et opkvalificeringsforløb på Diplom i Erhvervspædagogik DEP (10 ECTS) i praksisrelateret undervisning. I 2017 deltager skolen i et udviklingsprojekt omkring innovation, og i den forbindelse deltager to lærere i et opkvalificeringsforløb i DEP med innovation som overordnet tema. Det forventes at de resterende lærere, der mangler opkvalificering med 10 ECTS i DEP gennemfører dette i 2017 med et af de øvrige temaer fra skolens FPDG. 24
Styrket undervisningsdifferentiering Skolen fortsætter arbejdet med udvikling af undervisningsforløb, hvor det er muligt at lave differentiering set i forhold til elevforudsætninger og faglige ambitioner. Skolen har fra august 2015 investeret i det it-baserede undervisningssystem PraxisOnline, der gør det muligt at lave differentierede forløb (opgaver m.m.) tilgængelige for elever i en onlineversion. I 2017 vil der blive arbejdet videre med implementering af systemet i al undervisning på grundforløb 1 og der, hvor det er muligt også på grundforløb 2. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres, herunder evt. delmål? Opdele undervisningen i temaer, hvor det er tydeligt, hvad eleven skal kunne præstere for at opfylde kompetencemålene. Indføre arbejde med port folio, så eleven i højere grad selv dokumenterer arbejdet med opfyldelse af kompetencemål. Talentspor. Alle elever på grundforløb 1 og grundforløb 2. Alle elever på hovedforløb under ny ordning (reformen). Det vil blive evalueret i forbindelse med de evalueringsmøder, der afvikles med udviklingsgrupperne hen over efteråret og vil efterfølgende blive endeligt evalueret/justeret på baggrund af erfaringer fra de gennemførte forløb på grundforløbene. Ved en kommende fusion mellem Teknisk Skole Silkeborg og Handelsskolen i Silkeborg, der forventes at falde på plads i løbet af 2017, vil der blive iværksat udvikling af et nyt fælles pædagogisk og didaktisk grundlag gældende for den nye skole. Dette arbejde vil, under forudsætning af godkendelse i sommeren 2017, blive iværksat i efteråret 2017 og forventes færdigt i foråret 2018. 25
26