LungePatient.dk 71. årgang nr. 6 December 2013 BM Julen 2013 LungePatient.dk LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde 25 kr
2
Tidsskrift for Lungehandicappede Udgivet af LungePatient.dk Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 13 57 E-mail: info@lungepatient.dk E-mail: blad@lungepatient.dk Hjemmeside: www.lungepatient.dk Giro 408-7046 Landsformand: Helge Petersen Akacie Allé 2, 5500 Middelfart Tlf. 64 71 42 73. Mobil 40 81 70 31 E-mail: hep@lungepatient.dk Redaktionsudvalg: Helge Petersen (ansvarshavende) Birthe Petersen Stig Banke Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg Kontoret: tlf. 64 72 13 57 Mandag torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-13 Beboer: tlf. 64 72 11 54 Bomi-Parken Plejehjem og aktivitetscenter, Gyldenrisvej 4, 2300 København S. Administrationskontor: tlf. 32 47 92 00 Annoncetegning: BM-Bladet, Skovkildeparken 23, Virring, 8660 Skanderborg Tlf. 86 91 48 23 Tryk: Øko-Tryk, Borrisvej 5 B, 6900 Skjern Tlf. 96 94 04 11 Oplag 27.000 ISSN 0901-7674 Bladet tilsendes alle medlemmer, der optages gennem lokalforeningerne for et kontingent af 195 kr. for 2014. Hvor ikke andet er anført, er tekst og billeder lavet af LungePatient.dk. Indhold LungePatient.dk... 4 Artikel om De Japanske Haver... 7 Julenovelle: Hvad der kan hænde en juleaftensdag... 10 Lav en julelygte.... 13 Julenovelle: Nissefars fortælling... 14 Julekonkurrence... 16 Julemad... 17 Vind et ophold... 18 Sudoku... 19 Artikel om Valdemars Slot... 20 Julehjerter.... 24 Artikel: Ferietur med LungePatient.dk... 26 Julenovelle: Julen er hjemmenes fest... 28 Julekrydsord... 30 Julesalme: Det kimer nu til julefest............................ 31 Ønsker du at støtte LungePatient.dk s arbejde?... 32 Køb gaver fra LungePatient.dk.... 33 Lokalafdelinger.... 34 Glædelig Jul Helge Petersen Landsformand Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og varme indendørs. Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter begynder at blive længere. LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne vil få glæde af dette julehæfte. 3
LungePatient.dk Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter Boserup Minde Patientforeningen har til formål at sammenslutte alle lungehandicappede for herigennem at fremme deres interesser, og være med til at øge den folkelige støtte til arbejdet for de lungehandicappede og forebyggelse af lungesygdomme. Først og fremmest er vi en patientorganisation, som arbejder for at forbedre forholdene for de mennesker, der er ramt af lungesygdomme i Danmark, hvor vi laver et stort arbejde med oplysning om sygdommene samt foretager lungefunktionstest rundt om i landet. Vi samarbejder med Danmarks Lungeforening for deri gennem at forstærke kampen for lungesagen. LungePatient.dk Vores organisation er 110 år gammel og består af 14 lokalafdelinger og landsforeningen, som ligger i Glamsbjerg på Fyn. Landsforeningens sekretariat har til huse i foreningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, og i foreningens blad kan du læse om nyheder og informationer. Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter har åbent hele året. Her er der mulighed for at komme på kursus f.eks. som iltbrugere og KOL-patient. Desuden afholder vi kurser for netværksgrupper samt pårørende, hvor alle har adgang. Der er også mulighed for at komme på ferie- og rekreationsophold samt ferieture. Man kan endvidere komme på påske-, jule- og nytårsophold i Glamsbjerg. I januarnummeret af BM-Bladet kan du se feriehusene, deres beliggenhed og pris. Meld dig ind i LungePatient.dk Hvis du/i skulle være interesseret i at blive medlem af patientforeningen eller være støttemedlem, kan man tilmelde sig til landsforeningen eller lokalafdelingerne, se telefonnumre og adresser på side 42. Se også vores hjemmeside www.lungepatient.dk Lungefunktion En persons lungefunktion vokser med de fleste mennesker, indtil de er omkring 25 år. Men det er også forskelligt fra menneske til menneske, hvor stor en lungekapacitet, man har. Lægerne mener, at omkring 15 % af Lokalafdelingerne Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt til medlemmerne. De holder informationsmøder og rådgiver mange mennesker om lungesygdomme. De arrangerer også møder, busture, bankospil og tombola m.m. Lokalafdelingerne ejer 21 feriehuse fordelt i hele landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til meget rimelige priser. Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af feriehusene, skal du søge om det inden den 15. marts, og du får besked kort efter, om du har fået et feriehus. 4
alle personer får KOL. For rygere får omkring 35 % KOL, mens ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der ikke har røget, får omkring 8 % KOL. Man ved også, at jo flere forskellige skadelige påvirkninger, en person er udsat for, jo mere kan lungefunktionen være nedsat. Nedsættelsen kan skyldes både forurening inden og udendørs. Hvis en person har betændelsestilstande og det kan både være i lunger eller i kredsløb taber man lungefunktion. Diagnosen KOL kan kun stilles ved måling af lungefunktionen Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager, at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas. Man må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få taget en lungefunktionstest. Testen måler, hvor stort lungefunktionen er på det tidspunkt. På skemaet overfor kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige personer og ved rygestop. I skemaet er lungefunktionen i procent vist i venstre side, mens personens alder er vist på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen falder med alderen. Når man er 75 år gammel, ville lungefunktionen normalt være omkring 70 %. Der skulle altså være masser af luft, også når man bliver gammel under normale omstændigheder. Den røde linje viser den faldende lungefunktion, hvis man er ryger og påvirkelig af røgens effekt. Ved rygestop falder lungefunktionen langsommere end, hvis man ryger. Messer Foreningen er repræsenteret på de årlige livsstilsmesser, der afholdes i henholdsvis København og Aarhus. På messerne er det de lokale afdelinger, der bemander standene, hvor de får kontakt til mange mennesker og informerer om lungesygdomme og lungesagen. Der er også mulighed for at få foretaget en lungefunktionstest (pusteprøve) på standene. Det er dejligt, at lokalafdelingerne med deres store indsats vil været med til at støtte op om foreningen for at udbrede budskabet. Randers afdeling uddeler materialer i Aarhus. Københavns afdeling på messe i Øksnehallerne i København. 5
6
De Japanske Haver En have arkitekttonisk perle, der ligger midt på Fyn mellem Glamsbjerg og Nørre Broby. Hele ideen med at lave en japansk have i Danmark har Peter Dalsgaard haft, siden han som ung blev ansat på en planteskole, der solgte udstyr og anlagde vandhaver. 20 år senere opfyldte han drømmen sammen med sin kone Anne. Inden han kom så langt, brugte han den mellemliggende tid på at lære, hvordan man laver japanske haver. Det bragte ham flere gange til Japan for at studere på universitetet i Kyoto og for at arbejde i et japansk design- og anlægsgartnerfirma. Sammenlagt har Peter opholdt sig over 2 år i Japan, og han tager stadig dertil i en måned om året for at forstå den japanske havekunst bedre. De sidste mange år har Anne også deltaget i rejserne Fra drøm til virkelighed Anne og Peter købte stedet i vinteren 1999/2000. Det var et hus, der var klar til renovering, og haven var en klassisk fynsk bondehushave. Huset blev renoveret, mens ideerne til haven, caféen og butikken begyndte at tage form. Peter skulle have sin have, og Anne skulle have sin café, som i mange år havde været en drøm for hende. Der skulle serveres god japansk mad, hvor råvarernes kvalitet var sat i fokus. De Japanske Haver skulle være en total oplevelse i det japanske, så der skulle selvfølgelig også være en butik, hvor man kunne købe japanske varer. Det var ideen og planen. I 2006 var huset blevet renoveret, og de var klar til haven. Peter stoppede på sit arbejde og fik et år til at bygge haverne, mens Anne skulle passe hus, børn, afslutte sin Ph.d. samt hjælpe til i haven, når der ikke var andet at lave. De blev færdige til at kunne åbne haverne for publikum den 1. maj 2007. Haverne i dag Nu er der, en oase ud over det sædvanlige, der gennem årerne er blevet udbygget, og haven er ikke mindst 7
vokset til, men når man spørger Anne og Peter, om den er færdig nu - kommer der et klart nej. Der vil altid være noget nyt at se på hver sæson. Spørger man dem også, om de har fortrudt, at de gik i gang, bliver det også et nej. Parret er glade for deres skift, og som Anne siger: Hver dag der er gået godt, kan man ikke tage fra dem. Meget har dog ændret sig, siden de startede. De havde en ide om, at der ville komme omkring 12.000 gæster per år, men tallet er steget til lige over 20.000 gæster pr. sæson. Caféen har langt flere besøgende end forventet og har måttet udvide med et selskabslokale, til alle de fester der nu bliver afholdt. den forsvinder ud gennem skoven til det evige liv eller næste liv, hvis man er buddhist. Fuldstændigt som et menneskes liv. Meditationshaven er en abstrakt landskabshave, som bruges til at sætte sig i, og få ro i sjælden. I den så normalt travle hverdag kan det være en rigtig god ting. Der er flere haver i de Japanske haver De Japanske Haver er sammenbygget af 6 haver, som er flettet sammen med hinanden, så det for nogle bliver opfattet som én have. Derfor får gæsterne også udleveret en vejledning, inden de går ud i haverne. Grundlæggende for alle haverne er de 4 hjørnesten: ro, enkelthed, skønhed og harmoni. Den første have, man møder, er livets have, hvor åløbet symboliserer livet fra start til slut. Kildevældet er fødslen af et menneske, og man følger derefter åens vej gennem landskabet, hvor den snor sig og altid finder en vej frem. Der er rolige perioder og mere brusende perioder, som symboliserer problemfyldte og fredsfyldte perioder. Der kommer flere vandløb til, som kan være livsledsagere og børn, for til sidst, efter en lang rejse, at komme ud i den store sø i skoven, hvor den passerer en pagode, inden 8
Den er på 3,3 m 2. Der er næsten ingen planter i den men mange sten. Den skal ses fra vinduet, og nogle vil måske synes, den er lidt underlig. Peter synes, det er en genial måde at udnytte arealet mellem to huse på. Se den og dan din egen mening. Spørg efter den, hvis den ikke kan findes - den er lille. Til haven er der bygget et thehus, hvor der engang imellem bliver afholdt de berømte japanske teceremonier. I den japanske Udsigtshave, går man rundt om havens sø, og næsten for hvert skridt man tager, kommer der et nyt billede frem. På en meget kort strækning, får man et væld af indtryk. Denne have virker så nem at se, men jo flere gange man går igennem den, går det op for en, hvor meget der er at se. Vandrehaven er en have, der bruges til at lede ens tanker hen til steder, hvor man har været, eller ønsker at komme hen. Da jeg gik i vandrehaven, blev tankerne ledt hen på mange forskellige steder, hvor jeg havde oplevet smukke steder i naturen. Peter udtrykker det sådan, at haven har virket, for den skal være en platform for at lede tankerne hen på steder, man har været eller ønsker at komme hen. Efter at have været rundt i haverne, kan man kun sige en ting: Den er smuk. Man bliver helt afslappet og rolig. Får tanket energi til fremtiden. Og hvis man så tager sig tid til at besøge cafeen, bliver man igen overrasket. Maden er japansk, men ikke mere end at alle kan være med, som Anne siger. Det skal dog siges, at hvis man kun er til det danske, kan man få en hjemmebagt bolle med ost eller spegepølse og en god kop kaffe eller te inden man skal en tur mere rundt i haverne, for man kan sagtens tåle to ture. Der findes også en butik på stedet, hvor den overvejende del af varerne er fra Japan selvfølgelig, men de er udvalgt, så de også vil passe ind i et dansk hjem, forsikrer Peter. Fakta om haven Åbent alle dage fra 1. maj - 30. september kl. 10-18, dog mandag lukket i perioderne fra 1. maj - Sankt Hans og igen fra 16. aug. - 30. sept. Haven er handicapvenlig. Hunde har ikke adgang. Restauranten og selskabslokalerne, som kan tage imod 70 personer, er meget populære til alle former for private fester og de populære aftenarrangementer med japansk kultur, som Anne og Peter indbyder til. Du kan læse mere på www.dejapanskehaver.dk og se, hvad der sker. Efter Vandrehaven kommer man ind i Tempelhaven. Det er en helt anden verden. Tempelhaven er et sted, hvor man kan sidde og se på revet grus og på 7 sten, der i alt vejer 25 ton. Som Peter fortæller: Det kan være vanskeligt at bruge haven, men når man så har været der lidt, begynder det at gå op for en, hvad det går ud på. Peter forklarer også, at hver sten har en betydning ifølge budismen. Der er gudesten, og vagtsten der passer på, at djævlen ikke kommer ind til gudestenen osv. Haven er lavet meget simpelt, så man kan blive hjulpet med at komme ind i det tomme rum. Peter fortæller videre, at når man er i dette rum, kan man begynde at filosofere. Det er det, man ser munke og præster, siddende i skrædderstilling og med hænderne på en bestemt måde gøre i dage vis. Det er dejligt, når man kan det, lover Peter. Til sidst den mindste af haverne, som ligger mellem caféen og stedes selskabslokale. Det er en lille have, som japanerne kalder en gårdhave. Peter siger, at han måske hellere ville kalde den for en have mellem hus og have. 9
Hvad der kan hænde en juleaftensdag Lille Knud sad og stirrede ud af vinduet. Det var juleaftensdag. Aldrig syntes han, en dag havde været så lang før. De skulle spise kl. 18 og derefter ind til juletræet og alle gaverne. Det var der skrækkelig længe til, syntes Knud, det ville slet ikke blive aften. Duften af den gode julemad trængte ind til ham ude fra køkkenet, hvor mor havde travlt; men Knud måtte slet ikke komme derud, for han var bare i vejen hele tiden. Og far havde så travlt inde i dagligstuen, han pyntede træet og ordnede gaverne. Mon der var det skib, han så brændende ønskede sig? Knud havde givet far hele sin lille stabel pakker med de fine julegaver, han selv havde lavet: papirkniven til far, som han selv havde savet og pudset fint med sandpapir, inden den blev lakeret, hattestativet til mor, som far havde hjulpet ham lidt til rette med. Det fine billede han havde tegnet og malet på pap til tante Lise, hun samlede på malerier; og alle papirservietterne, han havde trykt navn på med en lille stump kartoffel, og som var tiltænkt faster Karen. Der var også en tændstikæske med skind om og en fin elefant klippet ud og klæbet ovenpå, den skulle onkel Peter have. Halløj, sagde nissen, for nu var Knud blevet klar over, at det var ham, der var kommet på besøg. Keder du dig? Det gør jeg også. Jeg længes ligeså meget som du efter juleaften. Jeg har ikke spor at bestille, før træet bliver tændt. Men nu ville jeg kigge lidt ind til dig, vi skal nok få tiden til at gå. Nu skal du bare se. Nissen rørte ved Knud, og vips var han lige så lille som nissen. Ja, det var bedre, nu kan vi komme på talefod, sagde nissen. Vil du med en lille tur? Det ville Knud gerne. Hvor skal vi hen nisse? I parken?. Nej, nu skal du bare se løjer. Nissen tog Knud i hånden og sprang højt op i luften. Hvad var dog det? Knud følte sig pludselig så let, han svævede frit i luften. Ha, ha, sagde nissen, det har du ikke prøvet før. Og så fløj de ud af vinduet højt op over hustagene. Hvor så husene og alle de travle mennesker morsomme ud heroppe fra. Det lignede en myretue, hans far havde vist ham ude i skoven. Efter at have fløjet meget langt, landede de på en slette uden for en stor port. Nu må I huske på, Knud var blevet mindre, derfor syntes han, porten var stor. Det var, som om viseren henne på uret slet ikke flyttede sig. Legetøjet var ikke morsomt i dag, det lå bare der på gulvet og så kedeligt ud. Men hvad var dog det. Det var, som om døren ganske stille gik op. Var det far, der var færdig med træet og kom for at fortælle ham en historie? Nej der var slet ingen derhenne; men, jo alligevel, der stod en lille bitte mand på dørtrinet. Han var ikke større end den dukke, naboens Grethe så tit havde med på armen, når hun gik i byen for sin moder. Den lille fyr havde en rød hue på, og hans tøj var også rødt; men det var helt anderledes end det tøj, Knud havde på, for det sad ganske stramt om ham, som var det slet ikke syet, men vokset omkring ham. Lige fra håndleddene ned til de lange tynde snipper på fødderne. Og så havde han morsomme spidse ører og rigtig gavtyveøjne. Nissen gik hen til porten og råbte: Nipli, Nipli, Nasse, hvem skal porten passe? Nipli, Nipli, Nom, det var os, der kom. Så åbnedes porten, og Knud kiggede ind i nisselandet. Nej, hvor det vrimlede med nisser. Aldrig havde han troet, der fandtes så mange. Du ser forbavset ud, sagde nissen. Du kan da godt begribe, man ikke kan nøjes med én nisse til alle jordens mennesker, nej, der må være en for hver eneste familie på jorden. Kom nu 10
med ind og hils på dem. Og så begyndte nissen at præsentere: Jeg selv hedder Nupli, og det er Nummer og Nalle, Norre og Nille, Nukke og Nakke. Og sådan blev han ved, til det snurrede i hovedet på lille Knud. Men ét begreb han, at alle hed de noget med N. Tænk, at der fandtes så mange navne med N. Og at de kunne huske forskel selv, det var mere, end Knud begreb. Men det allerbedste af det hele var det kæmpestore juletræ, nisserne var ved at pynte ude i skoven. Alle grenene var tæt besat med nissebørn, der hængte lys, flag, kræmmerhuse og hjerter på træet. De klatrede som små vævre egern og hang sommetider kun i den ene hånd, medens de lo, svang huerne og nikkede ned til den forbavsede Knud. Næh, hvor det var festligt. Og tænk jer, der var bjerge af gavepakker. Alle nisserne i hele nisseland skulle jo have gaver. Knud glædede sig til at overvære udpakningen, og Nupli sagde: Der er også en pakke til dig Knud, og du kan slet ikke gætte, hvad der er i den. Skulle det mon være skibet? Men Knud dog, sover du?. Hvad var det? Han sad jo i sin egen dagligstue, hans ben sov. Det var far, der stod ved siden af ham. Min kære dreng, du har sovet hele eftermiddagen. Kom her, skal du bare se. Sneen er kommet og har bredt et fint, hvidt juletæppe over tage og gader. I morgen skal vi gå en lang tur i det smukke vejr. Men nu står maden på bordet. Vi må skynde os ind, at den ikke bliver kold; og bagefter skal vi ind til træet og gaverne. Knud fik skibet af far, netop det han havde ønsket sig allermest, og han fløj far om halsen af bare glæde. Men Knud kunne nu ikke rigtig glemme Nupli. Han kiggede i al hemmelighed efter, om hans gave alligevel lå et sted under træet. Nu trak Nupli af sted med Knud. Et sted var der nogle små nissebørn, der red væddeløb på grise. Knud skulle være med. Nå da, hvor han klamrede sig fast på den runde fede griseryg. Da de var blevet trætte af den leg, førte Nupli ham hen til en stor isbane, hvor både grise og nisser løb på skøjter og lavede de fineste ottetal og herresving. Det kunne Knud slet ikke blive træt af at se på. Især én gris og nissen Nurremurremas var meget dygtige. De lavede en halløj, så Knud måtte le højt. Grisen løb på ét ben og snurrede rundt som en top, det var rigtignok løjer og spas. Hvad er det, du ser efter, Knud? spurgte far og mor. Men sådant taler man ikke om til de voksne, de ler bare og siger, det er en drøm. Men det forstår de sig slet ikke på. Tørn. 11
12
Lav en julelygte Klip lygten ud efter skabelonen nedenfor. Hanken stikkes gennem de to snit i topstykket og limes fast. Rul evt. et stykke klart plastic og stik det ned i lygten, inden topstykket limes fast. 13
Nissefars fortælling Didrik, Vidrik og Vupti var meget spændt på, hvad nissefar ville fortælle, og de sad så stille, for at han ikke skulle fortryde, hvad han havde lovet og blive gnaven igen. Ikke et ord sagde de, mens de spiste. Smørklatten lå som et stort, gult øje midt i grøden og stirrede på dem. Didrik blev hurtigt klar over, at smør smagte godt, og han dyppede sin ske så dybt i det, at den nåede helt ned i bunden; men så fik han også et rap over fingrene af far, så skeen fløj ud af hånden på ham og kurrede hen ad gulvet. Nej. Nu skal jeg vise jer, hvordan små drenge skal dyppe i et smørhul, sagde han, se sådan, kun spidsen af skeen må røre smørret, I har godt af at vænne jer til at spare. Men sådan bar nissefar sig ikke ad, når han selv dyppede, nej så jog han skeen rigtig dybt ned i smørret, og bagefter smaskede han og sagde: Ah! Mælken turde drengene næsten heller ikke drikke af; den skulle nissefar også have. De måtte nøjes med at stikke tungen ned i skålen, når det blev deres tur til at drikke, og labbe til sig, som om de var små katte. Nissefar derimod satte skålen for munden, lagde nakken godt tilbage og drak, så det klukkede i halsen på ham, ja, han drak så stærkt, at noget af mælken løb udenfor, lige ned i hans lange skæg; men det gjorde ikke noget, han slikkede bare sit skæg bagefter, og så sagde han igen. Ah! Da de havde spist halvdelen af grøden, lagde nissefar skeen fra sig, tørrede sig om munden med bagen af hånden, slikkede den og sagde: Nå, så skal I vel have den historie, jeg har lovet jer. Nissemor og de tre nissedrenge flyttede sig tættere ind til ham, og så begyndte han meget højtidelig at fortælle: For mange, mange år siden, ja, jeg ved ikke hvor mange - det er måske hundrede, måske tusinde, måske hundrede tusinde år siden - boede min tip-tip-tip-tip-tipoldefar nede i jorden. Han var en lille, grå mand ligesom alle nisser. Men han kendte ikke noget til mennesker, for der boede slet ingen her i landet. Men så kom menneskene, og de begyndte at grave i jorden. De ville bygge huse og bo der. Min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar var straks klar over, at det var fjender, og dem ville han ikke have boende på sin jord. Hvis menneskene byggede op om dagen, rev han det ned om natten; hver morgen kunne de begynde forfra. Sådan blev de ved med at drille hinanden i lang tid. Men så fandt menneskene på at sætte en skål mad ud til ham, før de gik hjem. Den nat rev tip-tip-tip-tip-tipoldefar ikke stenene ned. I stedet gav han sig til at spise maden. Aldrig havde han smagt noget så dejligt; det var nemlig grød. 14
Da det blev morgen, stod den tomme skål der, og stenene lå, hvor de skulle ligge. Næste aften stod der atter en skål grød til ham, og sådan blev det ved, lige til huset var færdigt. Så flyttede menneskene ind i huset. Men nu glemte de, at det var min tip-tip-tip-tip-tip-oldefars jord, de havde bygget på; de gav sig til at pløje og så og høste og bildte sig ind, at jorden var deres - og grød fik han aldrig mere. Men det var dumt gjort af dem, for en nat, da min tiptip-tip-tip-tip-oldefar var blevet rigtig gal i hovedet, gik han hen og rev taget af huset, så det regnede lige ned i sengen til dem, og det kunne de ikke lide. Det blæste så forfærdeligt den nat, og konen var klogere. Hun sagde lige med det samme, at det nok var de underjordiske, der havde gjort det, fordi de ingen grød havde fået, og det havde hun jo ret i. Da de skulle i seng næste aften, satte konen et fad grød uden for døren, og de fik en rolig nat. Hver aften hentede min tip- hør, nu er jeg snart træt af at sige tip så mange gange. Når jeg kommer til det ord næste gang, Vidrik, så kan du sige tip for mig, så kan jeg hvile mig så længe; det skal siges fem gange husk det nu! - Altså, hver aften hentede min - Nissefar sendte Vidrik et øjekast, at nu kunne han sige navnet, og Vidrik begyndte: Tip for mig - tip for mig - tip for mig - tip for mig -- Hold op! skreg nissefar, hvordan er det dog, du skaber dig? Jamen, du sagde jo, at jeg skulle sige: Tip for mig fem gange, og jeg har kun sagt det fire. Åh, du er en dum dreng! Næ - jeg skal nok selv, I kan bare høre efter. Altså - hver aften hentede min tip-tiptip-tip-ol- Du mangler et tip far, skreg Didrik, der var kun fire. Ja, det er også lige meget. Nu vil jeg ikke have jeres afbrydelse. Hvis det ikke var juleaften, så havde I fået en dragt klø. - Altså - min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar hentede hver aften en skål grød oppe ved huset, og så lod han dem være i fred. Så blev det vinter. Jorden frøs så hård som sten, sneen lagde sig så højt, at min tip-tip-tip-tip-tip-oldefar næsten ikke kunne komme frem og hente sin grød. Til sidst blev han ked af det; men grøden kunne han ikke undvære nu, og en nat gik han ind i stalden og lagde sig til at sove. Der var dejligt varmt, og han blev der hele natten og hele dagen, og næste nat og næste dag og hver dag og nat så længe, han levede. Ja, ser I børn, sådan kom nissen til at bo hos menneskene. historier om, hvordan nisserne har hjulpet menneskene, og hundrede historier om hvordan nisserne har drillet menneskene, for det kan vi nemlig også; men dem kan I få en anden gang. Åh nej, far, fortæl en af dem nu, bad Didrik, en af dem med drilleri i. Ja, det kunne du lide, din spilopmager! Nej den slags historier kan du slet ikke tåle at høre, for det morer dig vist at drille, det mærkede jeg selv lige før grøden. Didrik tav og dukkede sig bag nissemors ryg; Far havde nok ikke glemt den historie endnu. Nej, i aften får I ikke flere historier, sagde nissefar, nu er jeg træt; men husk nisseloven, den siger: Alle gode mennesker skal I være gode imod; og alle onde mennesker skal I drille, til de lærer at blive gode. Sådan har alle nisser gjort, der har levet før jer, og sådan skal I også gøre, hvis I vil være ordentlige nisser. Skal vi så spise resten af grøden? Så tog de fat igen. Nissefar var blevet sulten af at fortælle så meget og tog hele smørklatten i en eneste mundfuld. Bagefter drak han al mælken, og så lagde han sig, så lang han var, på gulvet, for han havde alligevel spist for meget. Et øjeblik efter sov han. Vi begyndte altså med at være deres fjender, og nu er vi blevet deres venner. Jeg kunne fortælle hundrede 15
Julekonkurrence Farvelæg tegningen 16 Find nissehuerne Find ud af, hvor mange små nissehuer, der er gemt rundt omkring i bladet. Antal: Inden jul sendes tegningen/løsningen ind til: LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg. Der trækkes lod om de indsendte tegninger/løsninger. Husk navn, adresse og alder. Vinderne får direkte besked med præmien.
Julemad Stegte andebryster med kartoffelbåde, rødvinssovs og hvidkålssalat m. granatæbler Til 4 personer bruges: 4 stegte andebryster á ca. 150 gr. 1 kg. kartofler ½ hvidkål 1 stk. fenikkel 1 bundt forårsløg 2 æbler 1 dl. hvedekerner 1 dl. granatæblekerner Olie Eddike Kartoflerne skæres ud i både, hæld lidt olie og groft salt ved. Sættes i ovnen sammen med andebrysterne i ca. 50 min. Imens laves salaten: hvidkål, forårsløg og fenikkel snittes fint. Æblerne skæres ud i tynde både. Hvedekerner sættes i blød i kogende vand i ca. 10 min. Dressing 2 dl. olie, 1 dl. eddike, 1 spsk. sukker, ½ tsk. salt. Bland det hele sammen i en skål og pynt med granatæblekerner. Rødvinssovs 1 finthakket skalotteløg 1½ dl. rødvin ½ liter god kalvebouillon eller fond 2 spsk. AMA flydende margarine 2 spsk. hvedemel (eller en Maizena Saucejævner) Salt og peber Evt. lidt kulør Det finthakkede skalotteløg bringes i kog sammen med rødvinen og koges ind til en tredjedel. Tilsæt kalvebouillon eller fond, og kog det ind til det halve. Rør margarine og hvedemel sammen til en smørbolle i en skål. Kom lidt af smørbollen i saucen (eller jævn med Maizena Saucejævning). Kog saucen godt igennem under piskning og tilsæt evt. ekstra smørbolle, hvis saucen skal være tykkere. Smag til med salt og peber, juster farven med lidt kulør og server. Velbekomme. 17
Vind et ophold Boserup Minde er et ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter, der ejes og drives af LungePatient.dk. Stedet ligger natursmukt på Fyn lige op til Krengerupskoven, der hører under Krengerup Gods Boserup Minde har 19 værelser, heraf 8 dobbelte og 11 enkeltværelser. Boserup Minde er røgfrit - dog forefindes der en rygepavillon. Der er trådløst internet i hele huset. Alle kan få ophold på Boserup Minde. Det forudsættes, at man er selvhjulpen og ikke har behov for pleje. Er man bevilget hjælp til personlig pleje, kan denne overflyttes under opholdet. I visse perioder kan hjemmet benyttes af andre patientorganisationer til kurser eller medlemsarrangementer efter nærmere aftale. I foråret 2012 gennemgik værelserne en større renovering og fremstår nu lyse og venlige. Alle har fået elevationssenge og nyt inventar. Nogle af værelserne har også fået brusekabiner. Der er mulighed for tilskud fra Sygesikringen Danmark. Konkurrence Ved at udfylde kuponen på næste side og indsende den senest den 15. januar 2014 til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg, deltager du i lodtrækningen om et ugeophold på ferie-, kursusog rehabiliteringscentret Boserup Minde. Opholdet indbefatter ophold og kost for to personer. Kursus- og mødelokaler Vi udlejer vores kursuslokale til eksterne brugere, som gerne vil drage nytte af vores gode faciliteter eller blot afholde en kursusdag i fred og ro og væk fra egen organisation med evt. afbrydelse af telefoner osv. Endvidere er der også mulighed for at leje lokaler til mindre møder o. lign. Overalt er der trådløst netværk. Vi tilbyder forplejning til alle arrangementer i forbindelse med leje af kursuslokalet. 18
Sudoku Præmie: 200 kr. Løsningen er indsendt af: Navn: Adresse: Postnummer: By: Telefon: Sendes til LungePatient.dk Old Gyde 74 5620 Glamsbjerg mærket Sudoku, senest den 15. januar 2014. Vinderne får direkte besked. Konkurrence Hvor mange lokalafdelinger findes der? ( ) 10 ( ) 14 ( ) 20 Præmie: et ugeophold på Boserup Minde i Glamsbjerg Løsningen er indsendt af: Navn: Adresse: Postnr. / By: Telefon: 19
Valdemars Slot Valdemars Slot er en perle på Sydfyn og byder på autentiske oplevelser båret af historiens vingesus. Vi byder velkommen og garanterer, at her er noget for hele familien familien Familien på Valdemars Slot byder velkommen på slottet, som er opført 1639-1644 af Christian den 4. og bagefter foræret til sønnen grev Valdemar Christian. Man vil som gæst opleve, at der ikke blev sparet på noget ved opførelsen. Grev Valdemar Christian fik dog aldrig gavn af sit slot. Besøg slottet og hør hvorfor og få samtidig hele historien om slottet og dets ejere gennem tiderne. Siden 1974 har slottet været åbent for publikum. En stor del af året kan man som gæst gå i de smukke sale, beundre indretningen og alle de historiske detaljer. Huset er stadig fyldt med liv, dels på grund af de mange besøgende, og dels fordi husets ejere stadig lever på slottet og er glade for at dele stedet med alle gæster. Slægten Juel Slægten Juel hører til Danmarks allerældste adelsslægter. Den kan føres tilbage til 1200-tallet. Flere forskellige sagn fortæller om, hvordan slægten fik sit våben af Kejser Julianus. Efter Niels Juels død arvede sønnen, etatsråd Knud Juel, besiddelserne, og efter ham blev hans søn, kammerherre, oberst Niels Juel ejer af godset. Generationerne har efterfulgt hinanden på Valdemars Slot i århundreder. Slottet i dag er i familien Iuel-Brockdorff eje. Tre museer Vi har gjort vores yderste for, at De som besøgende vil få rigtig mange indholdsrige oplevelser, alle krydret med historisk storhed og ægte sydfynsk stemning. Stedets mange forskellige faciliteter og den omkransende natur byder på et utal af sanseindtryk. Oplev slottet med alle de smukke sale og omgivelserne med staldene, slotskirken og den omkransende natur. De tre spændende museer: Jagt- og trofæmuseet, som er Europas største offentligt tilgængelige trofæsamling 20
Herregårdsmuseet 21 rum, som blandt andet gemmer på søhelten Niels Juels skibskiste Danmarks museum for lystsejlads, hvis historie går tilbage til 1855 Dette er blot nogle af mulighederne man kan også komme med på naturskolens udflugter, opleve koncerter eller holde fest her. Det er Valdemars Slots ønske, at slotsparken hvert år skal danne ramme om kulturelle arrangementer for gæster i alle aldre. Naturskolen for skoler, foreninger og familiegrupper Når naturvejleder Claus Olesen ikke er på Jagt- og trofæmuseet, kan han ofte findes i Nørreskoven omkring slottet. Her fortæller han om dyrene, der bor i skoven, og om de mange ressourcer, danske skove giver. Han arrangerer også gerne en skattejagt for skoleklasser. Koncerter, markeder og messer Hvert år afholdes en række forskellige arrangementer, som er åbne for alle. Det kan være livsstilsmesse, julemarkeder eller horror-nights, som især er populært blandt teenagere. Man kan følge med i alle de kommende arrangementer på vores hjemmeside www.valdemarsslot.dk Scan QR-koden og kom direkte til event-siden. 21
Middag med udsigt Vores café og restaurant er åben for alle, som vil nyde en frokost omgivet af skov og med udsigt til Lunkebugten. Konferencer, møder eller bare en dag ud af huset for virksomheden Der afholdes også konferencer for forskellige virksomheder, foreninger og organisationer. Og lokalerne kan lejes til konference, hvis man selv vil arrangere. Valdemars Slot og omgivelserne er en perfekt ramme for indtagelse af ny viden og fornyet energi til arbejdspladsens ansatte. Mellem de faglige arrangementer kan man spille minigolf. Slotsbutikken Til højre for hovedindgangen ligger Slotsbutikken, hvor Nielsen og Wöldike holder til. De er et dansk glaskunstnerpar, der fremstiller unika brugskunst og smykker i glas. Teknikken der bruges, er opfundet af de gamle egyptere for ca. 4.000 år siden. I glasovnene bliver glasset forvandlet til smukke vaser, fade, armbånd og brocher. Minigolf Vi er glade for at kunne præsentere Danmarks største minigolfbane. Banen er i maj 2012 blevet renoveret helt fra bunden. Alle baner er lavet om med et mere kuperet Foto: Roberto Fortuna 22
og sværere forløb og fremstår nu med helt nyt kunstgræs. Banen er en 18-hullers par 70 kunstgræsbane. Alle huller har naturstensforhindringer, og det længste hul er 28 meter. En tur rundt tager cirka halvanden time. Banen er klassificeret som mesterskabsbane. Familien på Valdemars Slot ønsker at stille slottet til rådighed og skabe muligheder for, at man som gæst selv kan forme sin oplevelse på slottet, som man ønsker det. Det gælder alle lige fra private gæster og virksomheder til skoler og foreninger. Slottet hører gerne, hvordan de kan gøre opholdet perfekt. Bryllup, konfirmation og fødselsdag Drømmer man om at holde bryllup på et rigtigt slot? Eller fejrer sin fødselsdag i unikke omgivelser? Så kontakt slottet og hør, hvordan I sammen arrangerer en drømmefest på Slotsalléen 100. Jagt Valdemars Slot har ikke blot et imponerende Jagt- og trofæmuseum de udlejer også fasanjagt i området. Kontakt godsadministrationen for at høre om jagt og udlejning, og kontakt koordinator Christina Jarlgaard for leje af slottet til private arrangementer. Læs mere på www.valdemarsslot.dk 23
Julehjerter Lav årets julehjerter i patchwork Tegn mønsteret på næste side over på et stykke ternet karton (1 tern = ½ cm.). Dette gøres igen, da der skal bruges to stykker karton. Klip begge stykker ud Ri eller lim stoffet på pappet og sy det sammen. Stoffet kan være både ensfarvet og med mønster. Det er dog nemmest med ensfarvet stof Læg pladevat imellem hjerterne som fyld Lad pappet blive i og sy dem sammen. Vrang mod vrang Sæt snor eller bånd i hjerterne og hæng dem op 24
25
Ferietur med LungePatient.dk LungePatient.dk s ferietur i uge 20 for medlemmer af LungePatient.dk og Danmarks Lungeforening Vi benytter vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base for ferien. Herfra tager vi på ture ud i det ganske land. Det er ikke alle med en lungesygdom eller andet handicap, der kan komme rundt i landet og opleve de forskellige steder. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en rigtig god løsning. en blomsterpark, over en eksistens som en familiepark med klappedyr, til den nuværende safaripark med fokus på arter med særligt brug for en hjælpende hånd. Parken har i dag 30 fastansatte medarbejdere indenfor administration, dyrepassere, dyrlæge, butik, cafe og service. Tirsdag besøgte vi parken, og da vi ankom, lagde Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind imellem er der brug for en hjælpende hånd, og der er altid en til at hjælpe, hvor der er brug for det. Ferieturen begynder om mandagen, hvor man samles til frokost. Her mødes man med de andre gæster, og man får information om, hvordan ugen skal forløbe. Turene i år gik til Ree Park på Mols, Møntergården i Odense og Olsens Paradis i Bramming. Tur til Ree Park på Mols Ree Park - Ebeltoft Safari strækker sig over et 70 hektar stort, kuperet og naturskønt område med skov og søer ca. 10 kilometer fra Ebeltoft. I Ree Park oplever man alverdens dyr fra 5 verdensdele. Parken ligger i naturskønne omgivelser, hvor man møder dyrene på mange spændende måder. Under skiftende navne har parken gennem de seneste 18 år udviklet sig fra at være vi vejen fordi parkens cafeteria, hvor vi fik nogle dejlige store karbonader med tilbehør. Vi var godt mætte, så det var godt, at vi skulle på safaritur, hvor man i Jeep tager på en rejse gennem parkens fem kontinenter. Her oplevede vi en verden fuld af fascinerende dyr. Der var både giraffer, zebraer, gnuer og mange andre dyr at se på. Efter denne dejlige oplevelse var det tid til at gå rundt på egen hånd i parken, inden vi skulle indtage den medbragte kaffe og kage. Vi havde vejret med os, og vi nød de skønne omgivelser, inden turen gik hjemad til Glamsbjerg igen. Tur til Møntergården i Odense Møntergården ligger tæt på centrum i Odense. At besøge Møntergården er som at træde ind i en anden tid. De gamle huse og maleriske gårdrum giver et tilbageblik på byggeskikken i Odense fra senmiddelalderen til 26
ca. 1900-tallet. Med toppede brosten, bindingsværk og sprossede vinduer. I Møntergården føler man sig hensat til dengang, byen var en rigtig købstad med snirklede gader og baghuse. Man fornemmer det liv, der har udfoldet sig med arbejde og handel dagen lang og massevis af børn, der løb omkring i de små baggårde. Møntergårdens bygninger har forskellig alder og funktion og vidner om byggeskikken til forskellige tider. Vi besøgte Møntergården om torsdagen, hvor vi fik alle tiders rundvisning af en stedets kvindelige guider. Hun var god til at fortælle og formidle budskabet, og hun havde mange spændene historier at fortælle både om stedet men også om Odense og omegn. Da vi var godt mætte af indtryk, gik vi rundt om hjørnet til café Grønttorvet, der ligger ud til Sortebrødre Torv, hvor der tidligere lå et munkekloster. Her fik vi stegt flæsk og persillesovs til den store guldmedalje. Da vi var færdige med frokosten, blev vi hentet af bussen, der fragtede os hjem igen til Glamsbjerg, hvor kaffen og kagen stod klar til os. Tur til Olsens Paradis i Bramming Olsens Paradis er den eneste have af sin art i Danmark og er anlagt på en del af en 15.000 m 2 stor grund. Haven består af forskellige afdelinger, hvis idé er udsprunget af fri fantasi. Søen blev anlagt i midten af 70 erne, og selve haven er påbegyndt i 1984. Haven er præget af fantasifulde landskaber og indeholder bl.a. bjergarrangementer, ørkenhave, bølgehus, gårdhaver, søer og et utal af små bassiner. Inden for de senere år er haven udvidet med en elefantborg, elefantstald, vulkan og tårnhave. Der findes ca. 330 siddepladser rundt omkring i haven både under tag og i det fri. Det var ugens sidste tur, og da vi ankom til paradiset, gik vi rundt og nød den smukke park og omgivelser. I parken findes både sjældne træer og buske, som nøje er plantet, så de falder ind i de flotte arrangementer. Haven er fuld af spændene detaljer. Efter gåturen i haven nød vi den medbragte mad i elefantstalden, der er indrettet med borde og stole, så vi også kunne hvile os. Herefter genoptog vi gåturen og genså nogle af de flotte havepartier, inden det blev tid til den medbragte kaffe og kage. Herefter kørte bussen os hjem til Glamsbjerg igen. Bankospil Onsdag havde gæsterne traditionen tro en velfortjent fridag. I løbet af dagen nød gæsterne den dejlige mad fra Boserup Mindes køkken. Om aftenen havde vi bankospil om de mange fine gaver, som var sponsoreret af de handlende i Glamsbjerg. Efter en uge med mange gode oplevelser og godt selskab i hinandens samvær, var det hjemrejsedag lørdag efter en pragtfuld uge. Vi takker de handlende i Glamsbjerg for støtten til vores arbejde. 27
Julen er hjemmenes fest Julen er Hjemmenes Fest; men saa mange maa fejre Julen ude, da man ikke kan standse alt Arbejde. Nu skal vi paa et Besøg hos de forskellige og se, hvorledes de tilbringer Juleaften, naar de ikke kan være sammen deres Kære. Klokken to lukker Forretningerne og der bliver Trængsel, for alle skal skynde sig hjem, nogle har endnu noget, der skal være færdigt, og andre vil begynde julen i kirken og høre juleevangeliet. Naar Kirkeklokkerne har ringet den store Højtid ind, er der Fest rundt omkring i hjemmene. Julestemningen er begyndt og Bekymringer og Træthed tænker man ikke paa. at tænke paa Julen; men midt paa Aftenen er Trafikken ikke saa slem, og de kan høre, naar de kører gennem de næsten mennesketomme Gader, Julesalmernes Toner ud paa Gaden, og uvilkaarligt tænker de paa dem derhjemme, mon de har det rart? Kun en Kop Kaffe og en Cigar kan der blive Tid til ved Endestationen, og det faar de af Sporvejene, mere mærker de ikke til Juleaften. Jernbanefolkene har det omtrent paa samme Maade, de skal ogsaa køre glade og forventningsfulde Mennesker fra By til Land, de skal ud og holde Juleferie, og desuden hersker der stor Travlhed paa Godsbanen. Tænk jer kun hvert syvende Aar har en Jernbanemand fri Juleaften. Hvad siger I saa til Brandmændene? De skal være paa Brandstationen i Tilfælde af, at der i et Hjem skulde opstaa Brand i Juletræet, hvad der jo kan ske. De har det nu rart Juleaften baade Brandmændene og Politiet, for det er heller ikke alle Betjentene, der faar fri. De faar Gaasesteg, Vin og Cigarer, og der er pyntet med Gran, og et Juletræ er der ogsaa; men bedst som de sidder og hygger sig og synger Julesalmer eller spiller Kort, lyder Alarmklokkerne, og saa gælder det om at komme af Sted. Desuden har vi Personalet paa Gasværkerne og Elektricitetsværkerne, de kan heller ikke faa fri Juleaften alle sammen. Vi kan ikke undvære Gassen, for saa fik vi ingen Kaffe, ingen Flæskesteg, ja intet varmt, og en festlig Belysning i Stuerne maatte vi ogsaa savne, hvis der ingen var, som tilsaa Elektriciteten. Det var alle sammen Mænd, som vi har hørt lidt om. Det er ikke alene dem, der maa være paa deres Post Juleaften; men Kvinderne i de forskellige Virksomheder maa ogsaa savne Juleaften i Hjemmet. Vor røde Ven, Postbudet, maa endnu en Gang rundt med de sidste Breve og Pakker, hvor er han træt, for I kan tro, han har maattet gaa op af mange trapper. Der har været usigeligt meget Post, og det skulde helst naa Bestemmelsesstederne inden Juleaften; men er det sidste Brev afleveret, iler han hjem til Flæskestegen, Juletræet og Gaverne. Mor og Børnene venter paa ham, for førend Far kommer, kan Festen ikke begynde. Postbudet kan holde Juleaften hjemme, selv om det bliver sent; men f.eks. nogle af Sporvognsfolkene maa køre hele Aftenen. De skal jo befordre de forskellige festklædte Mennesker til deres Bestemmelsessted. Hvilken Travlhed for Sporvognsfolkene; der er ikke megen Tid til En Telefondames Pligter skal passes, selvom det er Juleaften. Omkring Klokken 18, hvor de fleste Familier spiser, har de ikke Tid til at ringe Venner og Bekendte op og ønske dem glædelig Jul, og saa har de travle Telefondamer et lille Pusterum, hvor de saa kan spise Gaasesteg og hygge sig lidt, synge Julesalmer og ønske hinanden Glædelig Jul ; men Freden er kun kort, snart skal de igen til at sidde med Klapperne paa Ørerne og give deres Abonnnenter Forbindelsen med deres Venner. Dernæst har vi de altid travle Sygeplejersker. Tiden før Jul er streng, der er utroligt meget, der skal laves for at glæde Patienterne. Ingen Sygeplejerske faar fri Juleaf- 28
Aften, hvor de spiser til Middag, danser omkring Juletræet, hører Evangeliet og har en fornøjelig Aften. De, som tilbringer Aftenen her, maa betale; men der findes andre, der holder Julefest for de stakkels Hjemløse, og den fest er gratis. Disse Mennesker, som hele Aaret rundt har den tunge Byrde at bære, at de er hjemløse, og intet Sted har, de kan kalde deres, faar denne Aften lidt glæde og kan hygge sig i en varm Stue. ten, og der hersker stor Travlhed paa Hospitalet Juleaftensdag. Der skal pyntes et stort Juletræ, som staar i Dagligstuen, og en masse smaa Juletræer, et til hver Sygestue. En Julegave til hver eneste Patient har Hospitalet ogsaa sørget for, alt det maa Sygeplejerskerne ordne. Naar saa Eftermiddagen er naaet, faar Patienterne besøg af deres Paarørende; der er særlig lang Besøgstid den Dag. De, som kan taale det, faar bagefter Flæskesteg. Julesalmer bliver der sunget, og en Præst kommer og læser Juleevengeliet. Naar saa Aftenen er sluttet for Patienterne, samles alle baade Lægerne og Sygeplejerskerne til en lille festlig Sammenkomst, de skal ogsaa mærke, det er Jul. Alle de, vi nu har besøgt, har været tvunget til at være borte fra deres Hjem Juleaften; men der er nogle Mennesker, der for at glæde andre arrangerer en Julefest for dem, som ikke har deres Hjem i Byen. Der er baade K.F.U.K og M., de samler de unge til en hyggelig og dejlig Først bliver de trakteret med Middagsmad, og naar Sulten er stillet, gaar de omkring Juletræet og synger de gamle kendte Julesalmer, desuden bliver Evangeliet læst op for dem, og nu skal I høre, naar Aftenen er ved at være forbi, bliver der uddelt en lille Nyttegenstand til hver eneste Mand, Julegave faar de altsaa ogsaa. Disse Mennesker, som staar for denne Fest, vil prøve at glæde de Mennesker, hvis Liv kun har saa faa Lysglimt. Mange flere Steder end disse, som er blevet nævnt her, er der Mennesker, som enten skal tilbringe deres Juleaften borte fra Hjemmet paa Grund af deres Arbejde, eller de selv frivilligt vil ofre deres Juleaften for at glæde andre og paa den Maade heller ikke kan fejre Julen i Hjemmets Skød. Mik Skrevet af W. Michelsen i 1942 fra Danebrogades Fritidshjem på Vesterbro. Historien indgik i et hæfte der blev solgt på fritidshjemmet for kr. 0,85. Indtægterne ved salget gik til nyanskaffelser og vedligeholdelse af fritidshjemmet. 29
Julekrydsord 3 4 2 1 6 5 7 8 9 Sendes til: LungePatient.dk Old Gyde 74 5620 Glamsbjerg - mærket Julekrydsord, senest den 15. januar 2014 eller via e-mail: krydsord@lungepatient.dk - Vinderne får direkte besked. Løsningen indsendt af: 1. præmie 200 kr. Navn: 2. præmie 125 kr. Adresse: 3. præmie 100 kr. Postnr.: By: 30
Det kimer nu til julefest Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred. O, kommer med til Davids by, hvor engle sjunger under sky; o, ganger med på marken ud, hvor hyrder hører nyt fra Gud! Og lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådesbud! O Jesus, verden vid og lang til vugge var dig dog for trang, for ringe, om med guld tilredt og perlestukken, silkebredt. Men verdens ære, magt og guld for dig er ikkun støv og muld; i krybben lagt, i klude svøbt, et himmelsk liv du har mig købt. Velan, min sjæl, så vær nu glad, og hold din jul i Davids stad, ja, pris din Gud i allen stund med liflig sang af hjertens grund! Ja, sjunge hver, som sjunge kan: Nu tændes lys i skyggers land, og ret som midnatshanen gol, blev Jakobs stjerne til en sol! Nu kom han, patriarkers håb, med flammeord og himmeldåb; og barnet tyder nu i vang, hvad David dunkelt så og sang. Kom, Jesus, vær min hyttegæst, hold selv i os din julefest, da skal med Davidsharpens klang dig takke højt vor nytårssang! Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1817 31
Ønsker du at støtte LungePatient.dk s arbejde? Du kan støtte lungesagen på forskellig vis Gaver betyder meget for LungePatient.dk s arbejde for at hjælpe og støtte de lungesyge. Et bidrag til lungesagen uanset størrelse er med til at hjælpe mennesker med lungesygdomme. Testamente Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk i sit testamente. Ethvert menneske kan oprette et testamente. Så bestemmer man selv, hvad der skal ske med det, man efterlader sig. Det giver ro i sindet at vide, hvad man vil gøre, og det er en lettelse for de efterladte i en tung situation. I testamentet kan arvebeløbet øremærkes til bestemte ting. Man kan efterlade LungePatient.dk eller en af lokalafdelingerne nogle penge, og det har stor betydning for vores arbejde. Man kan få vejledning i forbindelse med oprettelse af et testamente på landsforeningens kontor, eller man kan rekvirere en brochure om, hvordan man kan betænke vores patientforening. Gavebrev En anden mulighed er oprettelse af et gavebrev. Det er en 10 årig aftale, der betyder, at man hvert år indbetaler et fast beløb til LungePatient. dk. Hele beløbet kan fratrækkes på selvangivelsen ifølge ligningslovens paragraf 12. Bidrag og gaver En pengegave er også et velkomment tilskud til patientforeningens drift. Pengegaver op til 14.500 kr. er fradragsberettiget ifølge ligningslovens paragraf 8 A, og hele beløbet kan fratrækkes i skatten. Vi indberetter automatisk beløbet til SKAT. Beløbet kan indsættes på reg.nr. 5323 kontonr. 0244276. Mindegaver Ved dødsfald kan det være et ønske fra afdøde eller de pårørende, at deltagere ved begravelsen eller bisættelsen giver et bidrag til LungePatient.dk i stedet for blomster. Dette kan gøres ved at skrive det i dødsannoncen. Vil man betænke lungesagen og LungePatient.dk i den forbindelse, kan det gøres ved at indsætte beløbet på giro 408-7046. Husk at anføre navn på afdøde samt navn og adresse på nærmeste pårørende. Efterfølgende sender vi et takkebrev til nærmeste pårørende med oplysning om, hvem der har bidraget med mindegaver. LungePatient.dk anvender midlerne således: information om lungesygdomme via nye brochurer, bøger og BM-Bladet opretholdelse af Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg 14 lokalafdelinger fordelt i hele landet lokalafdelingerne har feriehuse, som udlejes på meget favorable vilkår til medlemmerne legater til økonomisk trængende patienter Ring til landsforeningens kontor på telefon 64 72 13 57 og hør nærmere om de enkelte muligheder for at støtte lungesagen og LungePatient. dk i arbejdet for patienter med lungehandicap. Du er også velkommen til at indsende nedenstående kupon, så kontakter vi dig. Se også vores hjemmeside www.lungepatient.dk Ønsker at blive medlem Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente Ønsker at støtte LungePatient.dk og deres arbejde med et gavebrev Ønsker at give en pengegave Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde Navn: LungePatient.dk LUNGEFORENINGEN BOSERUP MINDE Adresse: Postnummer: By: Telefon: E-mail: Sendes til LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg eller ring på 64 72 13 57. Du kan også maile til os på info@lungepatient.dk 32