Grøn gas til transport

Relaterede dokumenter
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Jordbrugets potentiale som energileverandør

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS Teresa Rocatis, Projektleder 1

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Energiforligt eller energiforladt

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Biogas. Fælles mål. Strategi

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i

Robust og bæredygtig bioenergi

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Gastekniske Dage 2016

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

HTK Going Green. Workshop, E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport.

Det danske biogassamfund anno 2015

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Velkommen til borgermøde 7. januar Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande.

Muligheder ved samspil med biogas

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Naturgas igen i det gode selskab Ole Albæk Pedersen adm. direktør HMN Gassalg A/S

Skandinaviens Biogaskonference

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

En lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

FRA ENERGIFORLIG TIL HANDLINGSPLAN GASNETTET

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Debatoplæg. GreenLab Skive. Fremtidens Energi- og Ressourcelandskab. Forudgående offentlighed Teknisk Forvaltning Skive Kommune

Perspektiver for biogasinvestering i 2015

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Information & program

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

VE-gasser i naturgasnettet IDA ENERGI

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

National strategi for biogas

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Anvendelse af Biogas DK status

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

STRATEGIPLAN

Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Madaffald og biogas. - er vejen brolagt i energiforliget? Bruno Sander Nielsen. Hvordan skal affaldet indgå i energiforliget? DAKOFA 28.

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Grønt lys for biogas

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Økonomiseminar Biogasbranchen 2017 Frank Rosager, HMN Naturgas I/S. SE også :

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Velkommen. NATIONALT CENTER FOR ENERGILAGRING Gå-hjem møde tirsdag den 22. januar kl på DTU

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Københavns klimaplan 2015

Hvordan bidrager biogas til den grønne omstilling i Danmark

Strategisk energiplanlægning

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Transkript:

31. januar - 1. februar 2013 SKANDINAVISK KONFERENCE Grøn gas til transport KULTURCENTER LIMFJORD SKIVE DANMARK Understøttelse af gas i tung transport er en del af de ambitiøse målsætninger, som forligsparterne har sat med energiaftalen. Derfor vil jeg meget gerne deltage i konferencen. Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard

Velkommen til Energibyen Skive! Flemming Eskildsen borgmester i Skive kommune Det er mig en stor glæde at byde konferencedeltagerne på Grøn gas til Transport velkommen til Energibyen Skive, udtaler borgmester i Skive kommune Flemming Eskildsen. Den 31. januar og 1. februar 2013 vil Skive Kommune markere kommunens satsning på Grøn Gas og cementere samarbejdet omkring udviklingen af bæredygtig transport som en del af fremtidens transportsystem. Skive Kommune blev i 2008 udnævnt til Energiby af daværende klimaminister Connie Hedegaard og har siden igangsat en række aktiviteter til gavn for klimaet. Vi har et mål om at gøre Skive Kommune CO2 neutral i 2029 - gennem målrettet arbejde på anvendelse af geotermi, biogas, vind og sol som en del af vores fremtidige energiforsyning. Udviklingen af de nye energikilder vil skabe vækst og nye virksomheder og skabe grundlaget for øget velstand. I foråret 2013 åbner Danmarks første kommercielle gastankstation i Skive og i løbet af 2013 vil lokalt produceret biogas blive opgraderet til gasnettet. Hermed danner vi bro mellem lokalt produceret biogas og muligheden for anvendelse af grøn gas som brændstof i transportsystemet. RENT LIV er Skive Kommunes brand og her er et konkret eksempel på hvordan vi skaber det! Velkommen til Skive. EL- NETTET EL EL EL ELEKTROLYSE- ANLÆG BRINT ILT BRINT VAND VARME GØDNING VARME SABATIER- ANLÆG BIOGASANLÆG NATURGAS- NETTET METAN Gas for fremtiden Gas er det kit, som skal få et grønt energisystem i Danmark til at hænge sammen. Men gassen skal også selv være grønnere. Det bliver den i takt med, at almindelig naturgas erstattes af biogas, forgasningsgas og kunstig metan af brint fra vindmøllernes overskudsstrøm. EL BIOGAS METAN METAN HMN Naturgas skubber på udviklingen med sit engagement i konkrete opgraderingsprojekter i fx Thorsø, Vrå og Lemvig. Og med sit unikke samarbejde med Skive Kommune, som ikke bare baner vejen for biogas i naturgasnettet, men også for gas til transport med den første offentligt tilgængelige gasfyldestation herhjemme. VARME KRAFTVARMEVÆRK GASLAGRE METAN HMN Naturgas er landets mest effektive distributør af naturgas. Derfor har vores kunder de markant laveste distributionstariffer. www.naturgas.dk

Landbruget satser også vedvarende Bruno Sander Leder af Brancheforeningen for Biogas' sekretariat Landbruget er som bekendt ikke ny i rollen som energileverandør Gennem årtier har landbruget forsynet det omgivende samfund med energi. Det primære for landbruget er og vil fortsat være fødevareproduktion, men når det er sagt er der naturligt en hel række følgevarer og restprodukter, som naturligt kan indgå som råvarer til energiproduktion! Der er sammenhæng mellem den nuværende produktion og ressourcegrundlaget i dansk landbrug. Derfor kan og bør landbruget satse på bæredygtig intensivering, således landbruget kan producere energi uden at det går udover fødevareproduktionen. Bruno Sander fra Brancheforeningen for Biogas pointerer, at biogas kan og bør spille en meget væsentlig rolle i fremtidens energiforsyning. Xergi ann 21.3.07 21/03/07 10:24 Side 1 Biogas kan: Stabilisere et vindkraftdomineret energisystem Give forsyningssikkerhed Sikre en effektiv og billig reduktion af drivhusgasser Give positive miljøeffekter (vandmiljø, lugt) Sikre recirkulering af næringsstoffer Give renere transport (CO2, sundhed, støj) Skabe beskæftigelse Give eksport af teknologi og fødevarer Dansk landbrug er i forvejen blandt de mest energieffektive, når vi taler udledning af drivhusgasser pr. produceret enhed og dermed er der her tale om en meget klimavenlig produktion. Biogas bidrager til omstilling til et energieffektivt fossil uafhængigt og klimavenligt samfund med en bæredygtig fødevareproduktion baseret på recirkulering af næringsstoffer. - Med energiforliget er skabt rammerne for udbygning gennem forbedret driftsøkonomi og flerstrenget indpasning i energisystemet, siger chefkonsulent Bruno Sander. Han peger på, at der fortsat er mange udfordringer, men også muligheder for dansk landbrug. Allerførst skal energiforliget implementeres og der skal findes en optimal løsning således biogasanlæggene kan opnå finansiering inklusiv anlægstilskud. Miljøministerens ressourcestrategi og input fra Natur og Landbrugskommisionen, de overordnede planer i EU`s landbrugspolitik, herunder landdistriktsprogrammet er alle væsentlige faktorer for fremtidens anvendelse af landbrugsarealet i Danmark. - Vi har mange års erfaring med biogas og dermed en stor kompetence på området. Dette skal nu udnyttes til at gå fra stilstand til nybygning, udvidelse og udvikling af nye markeder. Det gælder både for biogasfællesanlæg og gårdbiogasanlæg, siger Bruno Sander. Biogasanlæg Ser du på den samlede investering? Biogasog gylleseparationsanlæg Biogas- og gyllebiogasanlægget producerer grøn el og varme. Elektriciteten sælges til nettet og varmen anvendes i processen til fremstilling af biogas og gylleseparing samt til opvarmning af stalde, kontorbygninger og stuehuse. Hvis I planlægger et biogasfællesanlæg, så se her! Reducerer udledningen af drivhusgasser Xergi er i dag Danmarks stærkeste aktør på markedet for biogasseparationsanlæg og gylleseparationsanlæg Vi tilbyder: Xergi A/S har opbygget 20 års erfaring med Forbedrer gødningsværdien i gylle Mindsker vand- og luftforurening udvikling, levering, drift og vedligeholdelse af Mere end 25 års erfaring med biogas nøglefærdige energi- og miljøanlæg og er i dag I xergi går Biogasanlæg Gylleseparationsanlæg Danmarks stærkeste aktør på markedet for Effektiv teknologi til afgasning af dybstrøelse biogas- og gylleseparationsanlæg. vi benhårdt at sikreopdeler kunderne Biogasanlægget grøn el og varme Anlægget efter til gylleseparation gyllen i et Sikkerhed ogproducerer professionalisme med følgende positive miljøeffekter: N-koncentrat og en fosforholdig humusdel. Stor international erfaring det bedst mulige afkast Reduceret udledning af drivhusgasser Herved opnås: af reduceres deres investering! Forbedret gødningsværdi gyllen britiske kunder Mængden med op til 75% PS: har du hørt, at en af ixergis Gyllesepareringsanlæg Gyllesepareringsanlægget reducerer gyllens mængde med op til 75%. Bedre og mere harmonisk udnyttelse af næringsstoffer (N, P, K) og skåner dermed drikkevandsressourcen. Mindsket vandluftforurening fornylig har købtogdet tredje anlæg på tre år? Giver mulighed for at udvide landbrugs- Xergi A/S ejes af: Xergi A/S ejes af: driften dir. uden køb af ekstra Ballermann jord. Fuldgødskning med produktet Adm Jørgen Reducerer fordampningen af kvælstof under og efter udbringning af gyllen. Mulighed for udvidelse af landbrugsdriften uden køb af ekstra jord Sofiendalsvej 7 9200 Aalborg SV Tlf. 99 35 16 00 Fax 99 35 16 99 mail@xergi.com www.xergi.com Hermesvej 1 9530 Støvring Tlf. 99 35 16 00 Fax 99 35 16 99 mail@xergi.com www.xergi.com

Energibyen Skive roser energiministeren Projektleder på konferencen og udstillingen Grøn gas til transport Steen Hintze glæder sig over, at energiministeren vil fremme brugen af gas i den danske transportsektor. Det er særdeles positivt, at energiminister Martin Lidegaard nu vil fremme grøn gas som drivmiddel i biler, lyder det fra Energibyen Skive. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (RV) erklærer sig over for Energy Supply parat til at iværksætte politiske initiativer, som skal fremme brugen af gas i den danske transportsektor. Den udmelding vækker glæde i Skive, hvor Steen Hintze fungerer som projektleder i Energibyen Skive og er centralt placeret i udviklingen af det skandinaviske marked for anvendelsen af grønne gasser til transport. Han betegner det som særdeles positivt, at ministeren nu vil se på mulighederne for at gøre det økonomisk attraktivt at køre i biler med biogas eller naturgas som drivmiddel. - Biogas og naturgas anvendes allerede som drivmiddel for lastbiler, busser og andre køretøjer i en lang række europæiske lande. Vi behøver bare kigge over til naboerne i Sverige. Det vil sige, at vi kan komme i gang, lige så snart ministeren har skruet en model sammen, der gør Grøn gas til transport - konferenceprogram Program torsdag den 31. januar 09.00-09.30 Indskrivning og kaffe 09.30-09.40 Velkomst Borgmester Flemming Eskildsen, Skive Kommune (DK) og Moderator: Direktør Søren Hermansen, Samsø Energiakademi (DK) 09.40-09.55 Grøn Gas i et regionalt energiperspektiv Regionsrådsformand Bent Hansen, Region Midtjylland (DK) 09.55-10.15 Perspektivet for gas og biogas til transport Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard (DK) 10.15-10.35 Visioner og strategi for omlægning til biogas i transporten Ordförande miljönämnden Sören Kviberg, Västra Götalandsregionen (S) 10.35-10.55 Pause 10.55-11.15 Strategi for Grøn Gas med fokus på tung transport Adm. direktør Susanne Juhl, HMN Naturgas (DK) 11.15-11.35 Hvad er landbrugets potentiale som energileverandør? Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas (DK) 11.35-11.55 Gasdrift af busser i Rogaland synergi mellem biogas,naturgas og affald Teknologidirektør Asbjørn Høivik, Lyse NEO (N) 11.55 12.45 Lunch/Frokost - networking SPOR 1 - STRATEGISK 12.45.-13.10 Ansvarlig transport set fra en virksomhed fra diesel til gas? Direktør Poul Pedersen, Thise Mejeri (DK) 13.15-13.35 Hvor mange jobs er der i omstilling til grøn transport og bioenergi? Produktudviklingschef Søren Holm Pedersen, Maabjerg Energy Concept (DK) 13.40-14.00 Biogas Brålanda - et koncept for grøn gas til transport Affärs- och miljöstrateg Karin Stenlund, Fyrbodals kommunalförbund och Biogas Brålanda AB (S) 14.05 14.25 Perspektiver for anvendelse af grøn gas til transport i 2030 Danmark Partner Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse (DK) SPOR 2 - TEKNISK Gaskøretøjer og tekniske løsninger Markedskommunikationschef Steffen P. Müller, Volvo (DK) Hvordan etableres en gastankstation - erfaringer fra pionererne Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen, Naturgas Fyn (DK) Erfaringer fra busdrift på gas i Sverige Adm. direktør Thomas Øster, Arriva (DK) Storskala implementering af busgasdrift i Østfold Fylkeskommune Næringsrådgiver,Joakim Sveli, Østfold Fylkeskommune (N)

det økonomisk realistisk at anvende gas i biler, forklarer Steen Hintze, der er projektleder på konferencen og udstillingen Grøn gas til transport i Skive den 31. januar-1. februar 2013. En lastbil med naturgas i tanken udleder cirka 20 procent mindre CO2 end en tilsvarende dieselmodel, mens biogas produceret på gylle kan præstere et negativt CO2-regnskab, fordi afgasningen af gyllen reducerer udledningen af metan, som er en kraftig drivhusgas. 1 ton metan har cirka samme drivhuseffekt som 21 ton CO2. - Eftersom teknologien er velafprøvet, kan vi hurtigt komme i gang med at forbedre transportsektorens klimaregnskab markant og samtidig bidrage til at få løst udfordringerne med at skabe BLIV UDSTILLER VED øget vækst og beskæftigelse i Danmark, fastslår Steen Hintze. Grøn gas til transport UDSTILLERDAG DEN 31. JANUAR 2013 KULTURCENTER LIMFJORD SKIVE Kilde: Energy Supply Tekst og foto: Kris Vetter Gør din virksomhed synlig over for det skandinaviske marked! Konferencedeltagerne tilbydes rundvisninger til standene! Simpelt koncept med ét cafébord, el-opkobling og plads til én roll-up, så du ikke behøver slæbe hele butikken med! Mere om udstillingen samt booking på www.bioenergi.dk Eller kontakt Kris Vetter, kv@vmarketing.dk, tlf 40 10 66 68. Få 10% rabat - bestil senest 30. november! Vi giver 10% rabat, hvis du bestiller minimum 1 stand, 1 konferencebillet, 1 middag og 1 udflugt senest 30.10.12 kl. 12.00 14.30-14.55 Erfaringer omkring gas til transport og udvikling af erhvervsklynger/cluster i Västsverige Projektleder Tula Ekengren, Biogas Väst, Västra Gøtalandregionen (S) Hvordan opgraderes biogas til gas til transport? Phd. Tobias Persson, Svenskt Gastekniskt Center AB (S) 15.00-15.20 Kaffe Kaffe 15.20-15.40 Hvorfor kører vi på gas og hvilke erfaringer har vi? Peter Willborg, Miljø og Sikkerhedschef Malmö Lastbilcentral AB (S) 15.45-16.05 Mulighedsanalyse af biogasbusser i Holstebro kommune Afdelingschef Annette Vognbjerg, Midttrafik/Vestforsyning/Holstebro Kommune (DK) 16.10-16.30 Gas til transport - danske demonstrationsprojekter teknik, status og tilskud. Centerleder Niels-Anders Nielsen, Center for Grøn Transport Trafikstyrelsen (DK) Hvad betyder omlægning af transport til gas for CO2- reduktion? Seniorkonsulent Kim Winther, Teknologisk Institut (DK) Hvad er perspektiverne for produktion af grøn gas gennem metanisering? Seniorrådgiver John Bøggild Hansen, Haldor Topsøe (DK) Erfaringer med udbygning af personbiltransporten på gas i Sverige - incitamenter og forudsætninger Projektleder Mårten Ahlm, Biogas Syd (S) 16.35-17.10 Paneldiskussion hvordan kommer vi videre med grøn transport på gas? MF Thomas Jensen, Socialdemokraterne, Skatteordfører (DK) MF Andreas Steenberg, Radikale, Erhvervsordfører (DK) MF Lars Chr. Lilleholt, Venstre, Energi-og Klimaordfører (DK) Moderator: Direktør Søren Hermansen, Samsø Energiakademi (DK) 17.10-17.20 Afrunding International Projektkoordinator Steen Hintze, Implement, Energibyen Skive (DK) 19.00 Netværksmiddag i Kulturcenter Limfjord 20.30 Underholdning i Kulturcenter Limfjord SINGIN THE KYOTO PROTECOL - Anders Koppel, Maria Carmen Koppel, Benjamin Koppel, Tupac Mantilla Program fredag den 1. februar 08.30-12.00 Studiebesøg - pakker Pakke 1 Maabjerg BioEnergy besøg Maabjerg BioEnergy Europas største biogasanlæg. Pakke 2 Agro Business Park/Besøg og rundvisning. projekter med nye gasanvendelser Pakke 3 Energibyen Skive. Besøg på Skive Fjernevarme som har Europas største træforgasningsanlæg samt besøg på Skive Rådhus Den Blå Diamant - Europas første + Energi kontorhus

Skive får gastankstation Skive Kommune og HMN Naturgas etablerer Danmarks første offentligt tilgængelige gastankstation HMN Naturgas og Skive Kommune går nu sammen om at udnytte gas til transport og etablerer den første offentligt tilgængelige gastankstation i Danmark, der gør det muligt at tanke gas på bilen direkte fra gaden og på alle tider af døgnet. Den første offentligt tilgængelige gastankstation herhjemme bliver en realitet i Energibyen Skive i begyndelsen af 2013 og er godt nyt for ejerne af de cirka 100.000 gasbiler i Tyskland og de 12-15.000 gasbiler i Sverige. For nu kan de fylde gas på bilen i Danmark på turen fra eks: Gøteborg til Hamborg eller omvendt. Samtidig får Skive Kommune og almindelige borgere mulighed for at skifte til mere miljøvenlige gasbiler. Til at begynde med vil tankstationen have naturgas i standerne, men når der om få år bliver produceret opgraderet biogas i Skive Kommune, er det hensigten, at kunderne skal kunne tanke grøn gas på bilen. Skive Kommune og HMN Naturgas har udpeget et centralt sted i byen at placere gastankstationen. Formand for HMN Naturgas Jens Grønlund siger om planerne: - Vi er glade for, at vi nu får etableret den første offentligt tilgængelige gastankstation i Danmark. Der vil i løbet af de kommende år blive tale om mange flere, men nu får vi muligheden for at få nogle driftsmæssige erfaringer og få demonstreret, hvordan biler og tankstation fungerer. Der vil allerede fra dag ét være tale om en miljømæssig forbedring, og når vi får mulighed for at anvende biogas, vil der blive tale om CO2-neutral transport. Og netop udnyttelsen af grøn gas er et vigtigt led i Skive Kommunes planer på området. - Det er en del af Skive Kommunes klima- og energistrategi, at der skal udvikles og anvendes grønne gasser. - Derfor er det meget tilfredsstillende, at vi i vores samarbejde med HMN Naturgas nu kommer nogle skridt videre i den retning og får markeret Energibyen Skive i gassammenhæng. - Dette er første step i vores vision om at gøre Skive CO2- neutral i 2029, på transportområdet, udtaler borgmester i Skive Kommune Flemming Eskildsen. En del af samarbejdet Gastankstationen er en del af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem HMN Naturgas og kommunen om udvikling og anvendelse af grøn gas. Aftalen kom i forlængelse af at Skive Kommune blev leadpartner på stort skandinavisk EU projekt Implement, hvor målet er udvikling af biogas til transportsektoren i Skandinavien. Aftalen betyder, at 40 % af Skiveegnens samlede forbrug af gas inden for to år skal komme fra grøn gas. Så meget grøn gas regner Skive Kommune med, at Skiveegnen kommer til at producere som resultat af den nye aftale mellem kommunen og naturgasselskabet. Aftalen er den første af sin slags herhjemme. Skive Kommune og HMN Naturgas er i færd med at anskaffe et større antal gasdrevne biler til hjemmeplejen, centraladministrationen og teknikere. Ved konferencen d. 31. januar vil HMN Naturgas præsentere og informere om det nye tankanlæg. Tekst: Kris Vetter DET ER REN ENERGI Anne Seth Madsen T: 8732 3291 E: asm@niras.dk Niels Bahnsen T: 4810 4215 E: nba@niras.dk Hans Henrik Hansen T: 2321 5489 E: hhh@niras.dk Både private og offentlige investorer foretrækker NIRAS som rådgiver, når der skal etableres eller ombygges biogasanlæg i Danmark. Vi sørger for forretningsplan, myndighedsgodkendelser og udbudsmaterialer. NIRAS A/S Vi fører tilsyn med byggeri og idriftsættelse, og vi rådgiver under drift. Kort sagt vi er med i hele forløbet. Det giver ren energi. www.niras.dk

Energi til opgradering af biogas For de 2 mest anvendte opgraderingsmetoder, er amin-processen (AMMONGAS) klart overlegen i forhold til trykvands-processen på alle områder. Denne artikel viser, at man skal sammenligne pærer med pærer er aminprocessens energiforbrug også konkurrencedygtig. I begge processer absorberer man kuldioxiden, CO2 i en væske i en kolonne, og driver den ud af væsken igen i en anden kolonne. I trykvandsprocessen anvendes vand, men da vand ikke kan opløse ret meget CO2 må processen ske under tryk (f.eks. 8 bar), og behøver trods trykket store vandmængder. I aminprocessen anvendes en vandig opløsning af en svagt basisk væske (en amin), der er langt mere effektiv i henseende til at kunne opløse CO2. Derfor behøver denne proces ikke at foregå under tryk, og kan nøjes med et mindre cirkulerende væskeflow, hvilket naturligvis gør denne proces billigere og mindre pladskrævende, samt meget billigere i elforbrug, fordi der hverken skal sættes tryk på væsken eller gassen. Træerne vokser imidlertid ikke ind i himlen, for når aminen har let ved at absorbere CO2, betyder det også, at der skal varme til at drive den ud igen af vaskevæsken. Derved får processen i modsætning til trykvandsprocessen, et varmebehov. Både varme- og elbehov er for begge processer naturligvis noget afhængig af rammebetingelserne. Her følger imidlertid et forsøg på at sammenligne. Aminprocessen er baseret på målinger og beregninger ud fra opgraderingsanlægget på Hashøj Bioenergi leveret af AMMONGAS, og for trykvandsprocessen baseret på, hvad en af de største udbydere af denne proces angiver i sine brochurer. Som overordnede rammebetingelser er her valgt: Indholdet af metan i den rå biogas: 67% og i den rensede gas 98,5% ved 4 bars overtryk og tørret ned til et dugpunkt på -7grader C, udetemperaturen er årsmiddel, El pris 60 øre/kwh og varmen baseret på træpiller til 1800 kr./ton. I genbrug af spildvarmen fra aminanlægget er regnet til 50%. Med disse forudsætninger kan så udregnes følgende pr m3 opgraderet gas: Ved omregningen mellem El og varme er regnet med, at der incl. transmissionstab kan laves 0,4 kwh el af en kwh varme (langt den største del af vores el kommer stadig fra en varmekilde). Aminprocessen (AMMONGAS) Trykvandsprocessen Elforbrug kwh 0,15 0,4-0,5 Varmeforbrug kwh 0,50 Kr./m3 gas, El + varme: 0,26 0,24-0,30 Omregnet til ren varmeforbrug kwh 0,9 1-1,25 Ved valget af proces må aminprocessens øvrige fortrin imidlertid også tages i betragtning. De væsentligste af disse er: Lavere pris Større effektivitet, altså renere gas Mindre metan-udslip Mindre pladsbehov Nemmere og billigere service Kan reducere 1600 ppm svovlbrinte til 1 ppm Producerer ikke spildevand Leverer en steril gas uden risiko for bakteriekim Ingen risiko for begroning i selve anlægget Mulighed for hurtig, kvalificeret dansk service. Små kompressorer, da CO2 fjernes før komprimering. Kan efter aftale produceres lokalt. Opgraderingsanlægget på Hashøj Biogas leveret af AMMONGAS Dansk Biogas-opgraDering - i høj kvalitet til lav pris... Hvorfor først lave varme til EL, hvis man kan opgradere biogas direkte med varme fra f.eks. gas, træpiller, flis eller halm. Og så endda til 99% ren metan med >1% CO2, H2S<1PPM med et samtidigt metantab til atmosfæren på <0,1%. AMMONGAS i Glostrup tilbyder komplette opgraderingsanlæg inkl. komprimering, tørring og måling. Fordele ud over den lave pris og høje gaskvalitet: Fylder kun lidt. Meget lavt strømforbrug. Trykløs proces betyder: stabil drift+enkel og billig service. Ingen spildevand. Kræver ikke svovlrensning først. Produktion i Jylland betyder hurtig, kvalificeret dansk service. AMMONGAS A/S Ejby Mosevej 5 2600 Glostrup Tlf. 43 63 63 00

Praktiske oplysninger Sted KulturCenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive Tidspunkt 31. januar og 1. februar 2013 Målgruppe Borgmestre, kommunaldirektører, tekniske direktører Lokale, regionale og nationale politikere Energistyrelsen, trafikstyrelsen, transportstyrelsen Klimakonsulenter, klimakoordinatorer, udviklingskonsulenter Innovationsnetværk, erhvervscentre og konsulenter Naturgasselskaber, energiselskaber, biogasproducenter, bioenergibranchen, greentech virksomheder Tilmelding Tilmelding sker på www.gaskonference.dk senest den 15. januar 2013. Pris Deltagelse torsdag 31. januar Konference inkl. kaffe og frokost...800,- DKK Middag inkl. underholdning...500,- DKK Deltagelse fredag 1. februar Studietur efter eget valg...500,- DKK (alle priser er ekskl. moms.) Sådan finder du konferencen GPS koordinaterne er X=501.714 Y=6.266.725 (efter koordinatsystemmet UTMZone 32 Euref89) Autoforhandlere, transportservicevirksomheder, trafikselskaber, busselskaber, vognmænd Erhvervsskoler, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner Kommunale udbudsansvarlige, miljøansvarlige og trafikplanlæggere. Hovedindgang Konferencelokaler Udstillingsområde Vmarketing 73 84 85 45 Kulturcenter Limfjord