Voksenudredningsmetoden.

Relaterede dokumenter
Voksenudredningsmetoden.

Informationsmøde Marts 2011

Kvalitetsstandarden for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107

KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for aflastning Servicelovens 84

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Nexus vejledning for myndighed social/handicapområdet

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Kvalitetsstandard for særlige klubtilbud (til borgere over 18 år) efter Lov om Social Service 36

Metodehåndbog - Voksenudredningsmetoden. Bilag F. Spørgsmål og svar til voksenudredningsmetoden

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Session 7: Den nye VUM. Konference: Virksomme indsatser 2019

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Kvalitetsstandarden for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Kvalitetsstandard - Social & Ældre - Vejen Kommune Længerevarende botilbudslignende tilbud Almenboligloven 105/Serviceloven 85

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for visiteret aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Kvalitetsstandarden for aflastning efter Lov om Social Service 84

Tak for jeres henvendelse af 14. juli 2017, hvor I stiller følgende spørgsmål til forvaltningen om handleplaner på voksenområdet:

Introduktion til kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Brugertilfredshed i SOF 2016

Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Køge Kommune. Rapport vedrørende observation af visitationsmøde. Juni

Evaluering af DHUV Samlet afrapportering

Kvalitetsstandard for tilbud af behandlingsmæssig karakter efter Lov om Social Service 102

KVALITETSSTANDARD Socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

DK EUROPLAN-KONFERENCE

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Kvalitetsstandard 85

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Center for Børn og Voksne Faglig udviklingsplan på området for voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Handleplan på baggrund af tilfredshedsundersøgelse 2015

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud 105/85 Almenboligloven 105/Serviceloven 85

KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Ø309: Budgetnotat vedrørende forstærket indsats overfor udsatte kontanthjælpsmodtagere

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Velkommen til uddannelse i Voksenudredningsmetoden

Forslag til kvalitetsstandard for Serviceloven

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Overgang fra barn til voksen. På tværs i Furesø Kommune

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Indledning. Vision og mission KRAP

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

Administrationsgrundla

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

Ringkøbing-Skjern Kommune

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et længerevarende botilbud vil som udgangspunkt have følgende formål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Status på Erhvervs-PhD projektet

KVALITETSSTANDARD Socialpædagogisk støtte Servicelovens 85

Kvalitetsstandard vedr. sagsbehandling i forhold til borgere, der søger ydelser i Psykiatri og Handicap.

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Styringsparadigme på det specialiserede voksenområde.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Vejledende serviceniveau Almenboligloven 105 med en socialpædagogisk indsats efter Servicelovens 85

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Lov om social service 107

Voksne med handicap, sindslidelser og socialt udsatte voksne FAGLIG UDVIKLINGS- PLAN

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer. 1.1 Formål Et ophold på et midlertidig botilbud vil som udgangspunkt have et eller flere af følgende formål

Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Notat socialomra det Fanø Kommune

Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85

Brugertilfredshed i SOF 2017

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Kvalitetsstandard for husly efter Lov om Social Service 80

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Kvalitetsstandarden for husly efter Lov om Social Service 80

Standarder for sagsbehandlingen

Transkript:

. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011

Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Din kommune har valgt at anvende Voksenudredningsmetoden. Metoden er udviklet af Socialministeriet og KL i tæt samarbejde med sagsbehandlere og ledere fra ni kommuner landet over. Endvidere har en række udførere også deltaget i udviklingen og afprøvningen af metoden. Metoden har til formål at forbedre sagsbehandling og udredning af borgere, der søger om hjælp indenfor voksen-området. Metoden skal også styrke styringen af området og sikre en bedre kommunikation omkring indsatsen til dig som udfører. Metoden medfører blandt andet, at du som udfører i kommunen vil opleve, at du får mere målrettede og brugbare oplysninger om indsatsen til borgeren. Du vil også modtage bestillingen af ydelser på en ny måde, hvor bl.a. målsætningerne for indsatsen til borgeren vil være mere tydelige end tidligere. Formålet med denne pjece er at orientere om den nye metodes betydning for dig som udfører. Kort beskrivelse af metoden Voksenudredningsmetoden dækker hele sagsbehandlingsprocessen på handicap- og udsatte voksneområdet og indeholder redskaber (skemaer) til at understøtte alle væsentlige sagstrin. Metoden kan anvendes til sagsbehandling og udredning af borgere med både fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsnedsættelser og dækker dermed de forskellige målgrupper på området. Voksenudredningsmetoden er bygget op omkring faserne i en sagsbehandlingsproces og består af en række redskaber, som understøtter sagsbehandlingen og de centrale aktiviteter undervejs. 2

Hvad betyder den nye metode for udførere på handicap- og udsatte voksneområdet? Den nye voksenudredningsmetode lægger vægt på at formidle de centrale oplysninger om indsatsen til udfører for dermed at gøre rammerne for samarbejdet med myndigheden i kommunen bedre. Det er særligt metodens redskaber til bestilling og opfølgning, som har betydning for dit arbejde som udfører. I det følgende præsenteres begge disse redskaber, og hvordan du forventes at arbejde med dem. Bestillingen Voksenudredningsmetoden indeholder et redskab kaldet Bestillingen, som samler de relevante oplysninger om indsatsen til udfører. I bestillingen tydeliggøres målsætningerne for borgerens indsats, dvs. de resultater og effekter, som sagsbehandleren i kommunen forventer, at indsatsen skal munde ud i, og dermed også forventningerne til udførers indsats overfor borgeren. Dette skaber fra start klarhed omkring forventninger til dig som udfører og giver et godt grundlag for den senere opfølgning på indsatsens resultater. Leder af botilbud om bestillingen: Bestillingen skaber et godt overblik og betyder samtidig, at sagsbehandlerne sætter nogle klare mål og rammer for indsatsen Bestillingen er bygget op omkring tre hoveddele: Baggrundsoplysninger om borgeren Beskrivelse af indsatsen Koordinering. Disse tre dele præsenteres nedenfor. 2

Baggrundsoplysninger om borgeren Formålet med at videreformidle baggrundsoplysninger om borgeren er at sikre, at du har en række basale oplysninger om borgeren, som du har brug for i forbindelse med at levere indsatsen. Sagsbehandleren kan angive særlige helbredsforhold om borgeren, hvis det vurderes at være vigtigt for udførelsen af indsatsen. Det kan eksempelvis være en borger med en specifik diagnose, som kan have betydning for, hvorledes indsatsen bør udformes. Endvidere kan sagsbehandleren angive borgerens kontaktperson eller værge, hvis dette er oplyst. Endelig kan sagsbehandleren dokumentere andre specifikke forhold, som har relevans for indsatsen, fx hvis borgeren har forsørgelsespligt, eller der er andre forhold, som du skal være opmærksom på i forhold til borgeren og leveringen af indsatsen. Beskrivelse af indsatsen Bestillingen indeholder en række centrale oplysninger vedrørende indsatsens indhold, målsætninger og omfang, som du har brug for til at igangsætte indsatsen. Det er hhv. sagsbehandlerens faglige vurdering, indsatsformål og indsatsmål samt de konkrete ydelser, der skal leveres. Nedenfor er vist de oplysninger i bestillingen, som beskriver indsatsen. Faglig vurdering Indsatsformål Indsatsmål 1: Mål Opfølgningsdato Indsatsmål 2: Indsatsmål 3: Indsatsmål n: Ydelse/er Den faglige vurdering indeholder sagsbehandlerens samlede analyse og konklusion på udredningen af borgerens situation, herunder borgerens ressourcer og problemer. Gennem den faglige vurdering får du således en grundlæggende forståelse for borgeren og indblik i sagsbehandlerens begrundelse for bevilling af indsatsen. Indsatsformål og indsatsmål angiver den virkning og effekt, som myndigheden ønsker, at indsatsen skal resultere i, og som du derfor skal arbejde for at opnå. Derfor er det også disse indsatsmål, I skal evaluere i fællesskab, når kommunen skal følge op på indsatsen. Som udgangspunkt er det sagsbehandlerens ansvar at opstille målsætningerne for indsatsen, mens du som udfører naturligvis fastlægger den konkrete tilrettelæggelse af indsatsen. I bestillingen præciseres også hvilke konkrete, ydelser, borgeren er tildelt. Ydelserne vil bl.a. være beskrevet i forhold til varighed, omfang og starttidspunkt. Koordinering af indsatsen Den sidste del af bestillingen handler om koordinering af indsatsen. Her kan du få information om eventuelle koordinationsbehov, der skal understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats overfor borgeren. 3

Koordinationsbehovet kan vedrøre koordinering hos forvaltningen, hvor det i givet fald handler om at sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af fx socialforvaltningen, jobcentret, børneområdet og hjemmeplejen. Eventuelle samarbejdspartnere i myndigheden [navn, tlf. og afdeling] Evt. koordinerende sagsbehandler med samlet ansvar for indsatsen [navn, tlf. og afdeling] Koordinationsbehovet kan også handle om koordinering på tværs af indsatser, der leveres af forskellige udførere. I den forbindelse sikrer redskabet, at du har mulighed for at få et overblik over, hvilke indsatser borgeren modtager fra andre udførere. Hvis det er tilfældet, angiver sagsbehandleren her en koordineringsansvarlig for indsatsen. nedenfor er vist oplysninger vedrørende koordinering mellem udførere. Eventuelle indsatser som borgeren modtager fra andre: [tilbud] [ydelser] [konkret leverandør] [omfang] Behov for koordinering (ja/nej) Ja Nej Ansvarlig for koordinering Eventuelle aftaler indgået ml. borger og pårørende som har relevans for indsatsen: Husk at du altid skal meddele den ansvarlige sagsbehandler i forvaltningen, hvis der sker ændringer i borgerens situation og behov, som har betydning for den indsats, der er bestilt. Opfølgningen Forud for opfølgningsmødet vil sagsbehandleren typisk bede dig om at gøre status på indsatsen overfor borgeren set ud fra dit perspektiv. Du har ansvar for at beskrive, hvordan du har leveret indsatsen overfor borgeren, og hvordan du konkret har arbejdet med borgerens indsatsmål. Endvidere skal du dokumentere hvilken grad af målopfyldelse du vurderer, at der er opnået. Forud for opfølgningen skal udfører således oplyse myndigheden om følgen- 4

de: Opfølgning på målsætninger for indsatsen Indsatsmål Udførers vurdering Indsatsmål 1: [Beskrivelse af udførers arbejde med borgerens mål og målopfyldelse] [mål indsættes] Indsatsmål 2: [Beskrivelse af udførers arbejde med borgerens mål og målopfyldelse] [mål indsættes] Indsatsmål N: [Beskrivelse af udførers arbejde med borgerens mål og målopfyldelse] [mål indsættes] Eventuelle nye forhold omkring borgerens situation Eventuelle bemærkninger fra udfører Dernæst gennemføres selve opfølgningen, ud fra Voksenudredningsmetodens redskab til opfølgning på indsatsen. Redskabet understøtter, at der følges systematisk op på målsætninger og indsats, og at dette dokumenteres. Opfølgningsredskabet vil typisk blive anvendt på et opfølgningsmøde med hhv. sagsbehandler, borger og udfører, jf. nedenstående. Opfølgning på målsætninger for indsatsen Indsatsmål/ vurdering Indsatsmål 1: Borgers vurdering Udførers vurdering Sagsbehandlers vurdering Overblik over indsatsen og opfølgning på målsætninger Opfølgningsredskabet indeholder både de aktuelle oplysninger om borgerens tilbud, ydelser og omfanget af indsatsen samt formål og mål for indsatsen. Hvis der er opstået nye forhold vedrørende borgerens situation, er det også relevant, at du noterer dette i opfølgningsredskabet. Hvis du vurderer, at det er hensigtsmæssigt, kan du inddrage borgeren i at udfylde de dele af opfølgningsskemaet, der handler om borgerens egen vurdering af indsatsen og status på de enkelte mål. Udover at inddrage borgeren, kan det også være relevant at inddrage pårørende, hvis kommentarer til indsatsen også dokumenteres. Det vil dog altid være forvaltningen, der har det endelige ansvar for at konkludere på opfølgningen, herunder at indsamle og dokumentere borgerens holdninger i opfølgningsredskabet. 5

Samlet konklusion på indsats, indsatsformål og indsatsmål Samlet set skaber opfølgningen grundlag for at vurdere, om indsatsen fortsat matcher borgerens behov, eller om der fremadrettet skal ske ændringer i indsatsen eller målsætningerne for indsatsen. Hvor kan jeg få mere at vide? Hvis du vil vide mere om metoden, har du forskellige muligheder. Der vil løbende blive lagt materiale om metoden på www.sm.dk/dhuv og på www.kl.dk/dhuv. Projektleder Peter Anton Sørensen: 41 85 10 46 eller pas@sm.dk Mads Dybdahl Andersen: 33 92 34 93 eller mda@sm.dk Bo Jensen: 72 42 38 92 eller bje@servicestyrelsen.dk Jan Grove Korsholm: 41 73 08 64 eller jgk@servicestyrelsen.dk Kurt Hjortsø: 33 70 32 88 eller khk@kl.dk 6