13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 7. februar 2014 kl. 19.30 P2 Prisen 2014 Pro gram
Program DR Koncerthuset 2013/14 2 Fredag d. 7. februar 2014 kl. 19.30 Vært: Celine Haastrup Medvirkende: DR VokalEnsemblet Dirigent: Michael Bojesen Solist: Michala Petri, blokfløjte Mythos: Bjarke Mogensen og Rasmus Schjærff Kjøller, akkordeon Drømte mig en drøm i nat, Folkemelodi, arr. Michael Bojesen Peter Tjajkovskij: Nøddeknækker-suiten Arabisk Dans Trepak Årets danske cd-udgivelse 2014 (v. Søren Ryge) Årets Ildsjæl 2014 - I Wolfgang Amadeus Mozart: Kvartet, F-dur, KV 370 II. Adagio III. Rondeau. Allegro Trio con Brio Copenhagen: Soo-Jin Hong, violin Soo-Kyung Hong, cello Jens Elvekjær, klaver Igor Levit, klaver DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Vokalsolister: Henriette Bonde- Hansen, sopran Lars Møller, baryton Koncerten sendes direkte i P2 og på DR K Et udvalg af de nominerede cd er kan købes i foyer en P2 Talentprisen 2014 (v. Michala Petri) Årets Ildsjæl 2014 - II Bent Sørensen: Phantasmagoria I. Molto energico Lyt til Nyt-prisen 2014 (v. Kristian Leth) Årets Ildsjæl 2014 - III Ludwig van Beethoven: Klaversonate nr. 30, E-dur, op. 109 I. Vivace ma non troppo. Sempre legato II. Prestissimo Årets Internationale cd-udgivelse 2014 (v. Lotte Heise) P2 Prisen Årets Ildsjæl 2014 (v. Kulturminister Marianne Jelved) Ludwig van Beethoven: Bagatel nr. 25, a-mol, "Für Elise" Pause Carl Nielsen (1865-1931) Symfoni nr. 3, "Sinfonia Espansiva", op. 27 (1910-11) I. Allegro espansivo II. Andante pastorale III. Allegretto un poco IV. Finale. Allegro P2 Kunstnerprisen 2014 (v. Nikolaj Koppel) Producenter: Esben Tange og Curt Kollavik Jensen Koordinator: Lotte Melchior Lydproducer: Morten Mogensen Lydteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen A/S
Forord DR Koncerthuset 2013/14 3 Musik uden grænser Der skal ikke meget til, før det går galt, når violinisten balancerer sin bue på tynde stålstrenge, når pianistens fingre løber siksak hen over klaverets tangenter, eller når blæseren presser en tynd luftsøjle gennem et sylespidst rør. Den musikalske skabelsesakt er noget af det mest skrøbelige, der findes. Og det nærmer sig hokuspokus, når et symfoniorkester ledet af en dirigent der slår mere eller mindre uforståelige fagter i luften spiller stor symfonisk musik. Desto mere overvældende kan det være, når tonerne forenes i klingende musik. For musik er øjeblikkets kunstart, og der er ingen grænser for den oplevelse, musikken kan give den enkelte lytter. Med P2 Prisen 2014 hylder vi en række af de musikere, der er i stand til at skabe disse magiske øjeblikke. Og som repræsentanter for de i alt 15 klassiske cd er, der er nomineret til P2 Priser, medvirker blandt andre blokfløjtestjernen Michala Petri samt pianisten Igor Levit; der i 2013 fik sit gennembrud på den internationale klassiske scene. P2 Kunstnerprisen 2014 går til Michael Schønwandt, der som dirigent for bl.a. Det Kgl. Kapel og DR SymfoniOrkestret har været en af Danmarks vigtigste musikformidlere i flere end 35 år. I anledning af P2 Kunstnerprisen 2014 udvider Michael Schønwandt nu sit repertoire, da han som vært i radioprogrammet Nedslag med Schønwandt vil invitere nysgerrige lyttere med indenfor i den klassiske musiks verden. Det er også lysten til at skabe musikalske oplevelser for andre, der rundt omkring i hele landet driver en lang række af den klassiske musiks iværksættere. Mange af dem er indstillet til P2 Prisen Årets Ildsjæl 2014. Der er meget at glæde sig over. Velkommen! Esben Tange, redaktør i P2
Nominerede DR Koncerthuset 2013/14 4 Årets danske cd-udgivelse 2014 C.P.E. Bach: Klaverkoncerter, vol. 2 (Hänssler) Michael Rische, klaver, Leipzigs Kammerorkester, dir.: Morten Schuldt-Jensen Danske Morten Schuldt-Jensen, som er professor i kor- og orkesterdirektion ved musikkonservatoriet i Freiburg, står i spidsen for denne cd med værker af J.S. Bachs næstældste søn. Drømte mig en drøm (OUR Recordings) Michala Petri, blokfløjte, DR VokalEnsemblet, dir.: Michael Bojesen De mest populære danske sange, præsenteret i helt nye arrangementer for kor og blokfløjte af dirigenten og komponisten Michael Bojesen. Fløjtekoncerter af Carl Nielsen og Jacques Ibert (Danacord) Thomas Jensen, fløjte, Sønderjyllands Symfoniorkester, dir.: Giordano Bellincampi Thomas Jensen, solofløjtenist i Sønderjyllands Symfoniorkester, spiller her fire af sine yndlingsværker fra første halvdel af 1900-tallet. Carl Nielsen: Symfoni nr. 2 & 3 (Dacapo) New York Filharmonikerne, dir.: Alan Gilbert Carl Nielsens musik rækker langt ud over Danmarks grænser. New York Filharmonikerne er i gang med at indspille alle hans seks symfonier samt tre solokoncerter. Poul Schierbeck: Fête galante (Dacapo) Dénise Beck, Andrea Pellegrini, Michael Weinius, Bo Skovhus, m.fl., DR SymfoniOrkestret og DR KoncertKoret, dir.: Michael Schønwandt Operaen "Fête galante" anses for at være Poul Schierbecks hovedværk og hans eneste opera. Med lyriske passager, erotik, bedrag, afpresning og alt hvad der hører til i en musikalsk komedie. Stravinskij: Petrusjka (Orchid Classics) Mythos (Bjarke Mogensen & Rasmus Schjærff Kjøller) Russisk balletmusik af Stravinskij og Tjajkovskij udsat for klassisk akkordeon-duo med to af Danmarks dygtigste og mest prisvindende musikere. Også musik af Borodin og Mussorgskij. Lyt til Nyt-prisen 2014 Hans Abrahamsen: Walden/Wald (Winter & Winter) Calefax Reed Quintet & Asko /Schönberg Ensemble Wald er variationer over Hans Abrahamsens tidligere blæserkvintet Walden, inspireret af en bog af samme navn af den amerikanske filosof og naturelsker Henry David Thoreau. Per Nørgård: Songs from Evening Land (Dacapo) Helene Gjerris, mezzosopran Helene Gjerris har taget initiativet til denne rejse gennem tiden med Per Nørgårds vokalmusik, til digte på forskellige sprog og i forskellige kammermusikalske iklædninger.
Nominerede DR Koncerthuset 2013/14 5 Phantasmagoria danske klavertrioer (Dacapo) Trio con Brio Copenhagen Internationalt berømmede Trio con Brios første indspilning af dansk musik. Foruden Bent Sørensens værk Phantasmagoria, indeholder cd'en klavertrioer af Hans Abrahamsen og Per Nørgård. Årets internationale cd-udgivelse 2014 Beethoven: Klaversonater (Sony) Igor Levit, klaver Den unge russisk-tyske pianist, som i 2013 gæstede DR Koncerthuset, har fået sit gennembrud med denne anmelderroste cd med Beethovens sene klaversonater. Le Boeuf sur le toit - Swinging Paris (Virgin Classics) Alexandre Tharaud, klaver I selskab med Gershwin, Porter, Ravel, Milhaud m.fl, ledes tankerne tilbage til 1920 ernes caféer og dansesteder i den franske hovedstad. Jonas Kaufmann synger Wagner (Decca) Jonas Kaufmann, tenor, orkestret fra Deutsche Oper, dir.: Donald Runnicles En af tidens mest populære tenorer synger "Wesendonk"-lieder samt uddrag fra operaerne "Rienzi", "Lohengrin", "Valkyrien", "Siegfried", "Mestersangerne" og "Tannhäuser". Mission musik af Agostino Steffani (Decca) Cecilia Bartoli, mezzosopran, I Barocchisti, Dir.: Diego Fasolis Cecilia Bartolis første indspilning med tidlig barokmusik. Musikken er af den hidtil oversete italienske komponist Agostino Steffani, der i 1600-tallet levede et liv som bl.a. diplomat, spion og missionær. Spheres (Deutsche Grammophon) Daniel Hope, violin, Deutsches Kammerorchester, Berlin, dir.: Simon Halsey Et bevidsthedsudvidende udvalg af meditativ og melodisk musik fra det 18. til det 20. århundrede. Musikken er af Bach, Fauré, Prokofjev, Philip Glass, Arvo Pärt m.fl. 300 (Deutsche Grammophon) Ingolf Wunder, klaver Den østrigske pianist Ingolf Wunder dykker ned i 300 års klavermusik, fra Scarlatti over Debussy og Rakhmaninov til Ennio Morricone, afsluttende med John Williams tema fra "Star Wars".
Dirigent DR Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Om P2 Prisen Michael Schønwandt Michael Schønwandt har haft en lang række poster i europæisk musikliv som fx chefdirigent og kunstnerisk leder for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni og er nu 1. gæstedirigent ved Statsoperaen i Stuttgart. Michael Schønwandt Dansk dirigent, født 1953 på Frederiksberg Fra 2000 til 2011 musikchef på Det Kgl. Teater Chefdirigent og kunstnerisk leder for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni 2010-2013 1. gæstedirigent for Statsoperaen i Stuttgart. Han er uddannet i København og London og debuterede i 1977. I 1990 erne var han chefdirigent for Berliner Sinfonie- Orchester og har bla. gæstedirigeret ved La Monnaie Operaen, Covent Garden, Wiener Statsoper og Pariseroperaen. Han har gæstedirigeret så fine orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne, Det franske Nationalorkester og Concertgebouw Orkestret i Amsterdam. I 1987 var han den første skandinav til at dirigere ved de berømte Wagner-festspil i Bayreuth. Naturligvis har Schønwandt også haft hovedroller i dansk musikliv. I 1981 var han medstifter af det københavnske orkester Collegium Musicum. Fra 1989 til 2000 var han 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret. Herefter tiltrådte han dobbeltposten som chefdirigent for Det Kgl. Kapel og musikchef for Det Kgl. Teater. I den nyopførte Operaen på Holmen stod han for nogle af de mest spektakulære operaopførelser i teatrets historie. Ikke mindst Wagners firdobbelte opera Nibelungens ring, der også udkom på dvd og blev kåret til Årets bedste dvd af det førende tidsskrift Gramophone. Schønwandt har en meget omfattende cd-produktion og har med DR SymfoniOrkestret lavet referenceindspilninger af alle Carl Nielsens symfonier og de tre solokoncerter. På dvd kan man desuden opleve ham dirigere Carl Nielsens opera Maskarade. Han er udnævnt til Kommandør af Dannebrog og er en af de højest udmærkede kunstnere i Danmark.
Værk DR Koncerthuset 2013/14 7 Carl Nielsen: Symfoni nr. 3 3. Symfoni blev Carl Nielsens gennembrud hos både publikum og kritikere. Før havde man bøjet sig for hans vilje og egensind, men man brød sig ikke rigtig om det, man hørte. Den unge Carl Nielsens musik var forskruet og fortænkt, mente de fleste. Især Carl Nielsens to første symfonier havde forundret publikum. De havde ikke lignet noget andet, man kendte i dansk musik og det var ikke nødvendigvis positivt ment. Men den diskussion blev afgjort med den uimodståelige Symfoni nr. 3, som overgik de to foregående i enhver henseende. Efter næsten 100 år mener mange, at den ikke bare er Carl Nielsens bedste, men også den bedste danske symfoni overhovedet. Carl Nielsen skrev i alt seks symfonier i årene fra 1891 til 1925. Førstesatsen er medrivende i en klasse for sig selv. Med smældende akkorder slynges musikken i gang og skaber så megen energi, at symfonien nærmest folder sig ud ved egen kraft. Carl Nielsen, som gerne søgte længe i ordbøger for at finde den rette glose, kaldte førstesatsen Allegro espansivo. Det gav ham senere idéen til at kalde hele symfonien Sinfonia espansiva (Den ekspansive symfoni). I andensatsen befinder man sig i en uberørt natur med paradisisk ro. Komponistens Idé med den hele Sats er følgende Tredeling: Landskabet, Naturstemmer og Menneskets stærke Følelse derved, skrev Carl Nielsen. Efter at have lavet satsen færdig fandt han på at tilføje to sangstemmer en mand og en kvinde. De blander sig i musikken uden ord og understreger den passive og vegeterende karakter. Det er Adam og Eva, de ubesmittede urmennesker. Modsætningen til denne ophøjede dovenskab kommer i 3. sats, der er livlig og rastløs, og især i 4. sats, som er en hyldest til det enkle og nyttige liv på jorden. En uimodståelig melodi en af Carl Nielsens allerbedste skrider frem som en fællessang for fuldt symfoniorkester. Det er "en Hymne til Arbejdet og det daglige Livs sunde Udfoldelse," sagde Carl Nielsen selv. Symfonien blev færdig i 1911 og uropført året efter. Fra da af var Carl Nielsen umiskendeligt den førende komponist i Danmark. Det var endelig den fuldvoksne Kunstner- Personlighed, der her brød frem. Det første, helt og fuldt modne Æble fra hans Træ, skrev en anmelder.
Om P2 Prisen DR Koncerthuset 2013/14 8 En fagjury har hen over efteråret lyttet til danske og udenlandske, klassiske cd-udgivelser, udgivet inden for perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013 De tre cd-kategorier: Årets danske cd-udgivelse Årets danske Lyt til Nyt-udgivelse Årets Internationale cd-udgivelse Juryen har nomineret 15 udgivelser inden for følgende kategorier: De endelige vindere er valgt af P2s lyttere, der efter afstemningsperioden har kunnet stemme på deres personlige favoritter. Fagjuryen består af: Christine Christiansen freelance-journalist og musikanmelder på Jyllands Posten Maria Frej musikproducent, Det Kgl. Bibliotek Lene Riedel musikbibliotekar, Guldborgsund-bibliotekerne Jens Cornelius programmedarbejder, DR Max Fage-Pedersen redaktør, dr.dk/lyttilnyt De to kunstnerpriser og Ildsjælsprisen: P2s lyttere har nomineret kandidaterne til P2 Ildsjælsprisen. Modtageren af denne, samt modtagerne af P2 Kunstnerprisen og P2 Talentprisen, er udvalgt af en P2-jury bestående af: Repertoirechef Tatjana Kandel Redaktør i P2 Bent Grønholdt Redaktør i P2 Esben Tange www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/p2