Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Relaterede dokumenter
Produktionsøkonomi i nobilis med forskellig omdriftslængde. Keld Velling & Claus Jerram Christensen

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

Fremtidens frøkilder af nordmannsgran og nobilis

Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt

Nye danske frøplantager til juletræer

Projekt: : den Juletræskvalitet i nordmannsgran effekt og samspil af genetik og klima for vækst og kvalitet

Røde nåle i nordmannsgran - projektideer

Forædling af nordmannsgran og nobilis: Status og muligheder

Forædling af nordamerikanske nåletræer hvad er nået og hvad kan yderligere opnås?

Danske Juletræer. 1. Kaukasus er hovedkilden til nordmannsgranfrøet og vil være det en rum tid endnu.

Neonectria værn. Projektets formål

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Poppel dyrkning og tilvækst

Juletræsproduktion med danske nobilisprovenienser

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Markedsforhold for juletræsdyrkningen

Henrik Læssøe Hansen (Toftegaard Juletræer)

Brancheindsats mod Neonectria

Hvad kan plantes til de forskellige

Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab

Markvandring hos Plantningsselskabet Sønderjylland

Lars Vittrup-Pedersen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Fremavl. Skovtræer. Statsskovenes Planteavlsstation Skov- og Naturstyrelsen

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Anlægsrapport - F418/FP420 slåen (Prunus spinosa) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Juletræerne dyrkes intensivt og man bruger alle de nødvendige værktøjer i værktøjskassen.

Øst. Salg af juletræer og klippegrønt i ØST 2007

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

I 1997 og 2003 plantedes 3 ha meristemformerede masurbirk til møbelfabrikation ca. år 2040.

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard

Københavns Universitet. Fra laboratorium til produktion Find, Jens Iver. Published in: Nåledrys. Publication date: 2014

PROVENIENSVEJLEDNING. Venlig hilsen

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

Valg af plantemateriale til en usikker fremtid Temadag 22. oktober Klimaforandring og plantninger i skov og landskab

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Dønnerup Gods. Markvandring tirsdag den 22. maj

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Fremtiden for forskningen i juletræer er og pyntegrønt

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Planteavlsstationen. Skovfrø. Efteråret 2007

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

Er der styr på Neonectria? Modtagelighed, smitteforhold og sanering

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt

Markvandring Gisselfeld Kloster ved Jan H. Olsen

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Stiftelsen Sorø Akademi ved Skovfoged John E. Thestrup

Industrifrugt Temadag

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Sådan bekæmpes de store pileurter

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Egeskov. Matematik trin 1. avu

Lindenborg Skovselskab A/S

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Nedlagte kårede bevoksninger Kåringsnr. Træart Skovdistrikt Plantage Afdeling Dato for nedlæggelse Nedlagt før 2005

Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.

Afrapportering af projektet: : Afprøvning/udvikling af rationelt klippeudstyr til klipning af grønt i 3-10m`s højde ( Fase 1)

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Skadevoldere i nordmannsgran

Udover Birthe og Jørn er der fast tre medarbejdere. Øvrig arbejdskraft indlejes efter behov.

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Molekylærgenetisk test af skovplanter

Dyrkning af energipil

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Danmarks salg af handelsgødning

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Plejeplan for Harevænget

Anlæg af proveniensforsøg med Abies grandis. Det Petersgårdske skovdistrikt, Langebæk skov afd. 15. Kjersgård, O.

Referat af ekskursion og generalforsamling i Dansk Masurforening afholdt d. 29.august 2015

Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Å R S B E R E T N I N G

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7)

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

BAGGRUNDSNOTAT: Analyse af forædlingspotentiale for højere produktivitet i skovbruget. Jon Kehlet Hansen, Ulrik Bräuner Nielsen

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER

SKOVPLANTER SORTIMENTS OG PRISLISTE. Holm's Planteskole. Telefon

Amabilis har sit naturlige udbredelsesområde

Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02

Forskning i pyntegrønt? direktør Niels Elers Koch Skov & Landskab Københavns Universitet

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

Transkript:

Dyrkning af nobilis klippegrønt Keld Velling

Disposition Min baggrund Frostproblemer Provenienser Gødskning Stamtal/produktion Spørgsmål

Baggrund Periode: 1982-2013 (32 sæsoner) Områder: Fyn Holckenhavn (32) Broholm (11) Knagelbjerg-Høbbet (21) Egeskov (25) Holstenshuus (6) Staurby Skov (10) Sanderumgrd. (11) Samt en række mindre ejendomme på SØ-Fyn Sjælland Gisselfeld (4) Jylland Gram (4) Skovmarken ved Hadsund (42)

Produktion Årligt: 300-850 tons. Gennemsnitligt: ca. 500 tons. Totalt: 15.000 tons heraf ca. 3.000 tons som selvklip.

Model Alderskkasse 1 3 7 12 17 22 27 32 37 I alt Model 10 (2) Afd. 23 c 12 (2,4) Afd. 32 a 4,9 (1,0) Afd. 11 d + e 2,5 (0,5) 30 (6) 30,7 (6,1) 28,5 (5,7) 23,2 (4,6) 30 (6) 22,0(1*) (5,5) 32,1 (6,4) 32,3 (6,5) 35 (7) 34,6 (6,9) 31,5 (6,3) 30 (6) 13,1(3*) (6,5) 29,1 (5,8) Holckenhavn januar 2014 25 (5) 22,3 (4,5) 20 (4) 16,2(1*) (4,1) Tallene uden parentes angiver tons/ha/periode. En periode varer 5 år. Tallene i parentes angiver tons/ha/år i gennemsnit i perioden. Tallene markeret med *, angiver hvor mange år, der mangler at blive klippet i perioden. 180 (4,5) 157,1

Vinterfrostproblemer Nobilis: Naturlig udbredelsesområde Abies procera Abies magnifica var. shastensis Abies magnifica

Vinterfrostproblemer Klimaet ved Columbiafloden, hvorfra de fleste oprindelige provenienser stammer: Naturlig udbred. område Danmark Middeltemperatur i januar -1 C 0 C Middeltemperatur i juli 15 C 17 C Absolut max. temperatur 40 C 36 C Absolut min. temperatur -30 C -31 C Temperatur årsgennemsnit 4-6 C 8 C Nedbør gnsn. maj-september 300-400 mm 300 mm Årsnedbør 2.000 mm 700 mm Løsning: For at undgå frost/udtørringsskader på specielt de østvendte knopper, kræver NOBILIS etablering af læ fra ØST!!

Intensitet gevinst Forædlingsmuligheder Stige 6. Kontrolleret krydsning - af stærkt selekterede individer med efterfølgende vegetativ formering 5. Klonfrøplantager - Med tilhørende afkomsforsøg 4. Frøavlsbevoksninger - Selektion i eksisterende kulturer/bevoksninger 3. Afprøvede danske provenienser 2. Danske kårede provenienser 1. Direkte importer Frit efter Roulund (1986), PS 3/1986, s.11-16

FP 623 C.E. Flensborg Areal: 2,4 ha. Anlagt 1969-70. Ejer: Hededanmark Udgangsmateriale: 100 plustræer fra 20 frøavlsbevoksninger. Udvalgskriterier: blå farve Provenienser og klonfrøplantager FP 252 Mosemark Skov, Tuse Næs Areal: 2,O ha. Anlagt 1998. Ejer: Pl.Avl.Sta. Udgangsmateriale: 5 stk. særlig blå fra PSserien samt 15 plustræer fra FP 623. Udvalgskriterier: blå farve FP 261 Rold Skov, Boller Areal: 4,0 ha. Anlagt 1994-2003. Ejer: Naturstyrelsen Udgangsmateriale: 78 plustræer fra PS-serien og 33 plustræer fra FP 623 Udvalgskriterier: skudbygning, dækkeevne og farve. Mulighed for særpluknlng. FP 271 Rode Skov, Gråsten Areal: 3,5 ha. Anlagt 1998 1999 og 2003. Ejer: Naturstyrelsen Udgangsmateriale: som FP 261 og består af 18 kloner. Udvalgskriterier: Dækkeevne og farve. Mulighed for særplukning. Kårede bevoksninger ( ), proveniensforsøg ( ) og Afkomsforsøg ( ).

Frøplantage Grøntkvalitet og klippeudbytte Antal plustræer Højde cm Grenlængde cm Dækkeevne % Skudtype % Farve % Klipmængde % FP.623 C.E.Flensborg 100-12 -0,7-2 4 9-1 FP.261 Rold 111-6 -0,7 0 2 10 0 Del A 98-1 -0,1-1 3 8 0 Del B 30-12 -1,1 0 2 12-1 Del C 30-11 -1,4 0 2 14-1 Ved tynding 30-5 -0,9 0 6 20 3 Særplukning 2006 30-6 -0,8 0 4 15 1 Ved tynding**) 5 31 1,6 0 7 9 12 Særplukning 2009 **) 5 12 0,4 0 5 10 6 FP.252 Mosemark Skov, Tuse Næs 20 12-0,2-1 10 22 9 Ved tynding 10-1 -2,2-1 9 27 8 Særplukning 2009 10 6-1,2-1 9 25 8 FP.271 Rode 30-11 -1,0 0 2 12-1 Kilde: Ulrich Brauner Nielsen, PS NÅLEDRYS Nr. 74/2010 side 14-19 Forventet niveau ved fremtidig dyrkning baseret på frømateriale fra de respektive frøplantager baseret på et vægtet gennemsnit af avlsværdierne for de plustræer, der indgår i frøplantagen. Resultater er vist for højdevækst, grenlængde (begge ca. 10 år fra plantning), samt dækkeevne, skudtype og farve opgjort som % træer med en dækkeevne over middel, % træer med særligt opret nålestilling tandbørste og % træer med blå og meget blå farve. Klippemængden er baseret på opgørelse af kg pr. klipning her angivet som afvigelse fra gennemsnittet i procent. **) Høst med fokus på juletræsegnethed.

Plantemateriale Statsskovenes Planteavlsstations - frøkildebeskrivelser: www.nst-skovfroe.dk www.plantevalg.dk:

Gødskning Princip: Efter skønnet behov! Fordele: Sikring af nyplantningernes overlevelse Reduktion planternes stampeperiode Merudbytte Bedre kvalitet: farve, nålefylde, flere nåle og knopper Flere og kraftigere internodiegrene

Gødskningsprogram År Højde Mængde Tidspunkt NPK 1 10 g/pl ult. jul/primo aug 14-4-18 2 15 g/pl april 23-3-7 3 20 g/pl " " 4 30 g/pl " " 5 40 g/pl " " 6 50 g/pl " " 7 300 kg/ha jul/aug - evt. splitgødskning (50 % i april og 50 % i jul/aug) 14-4-18 8-15 ca. 5 m 15-25 10-12 m 25-40 ca efter behov næsten 300 kg/ha efter behov - ikke mere end hvert 2. år efter behov - oftest hvert 3. år årligt 14-4-18 i klippeåret 14-4-18 i klippeåret 14-4-18

Nobilis: Stamtal/produktion

Højde-stamtal diagram Stamtal stk./ha Gns. afstand, m Højde, m

Stamtal A. Bevoksning med stort stamtal, hvor grenene er klippet af næsten inde ved stammen B. Stærkere tyndet bevoksning, hvor der er taget hensyn til skørtets udvikling.

Afskæring

Højde, m Træsideliniemodel 18-17- 16-15- 14-13- 12-11- 10-9- 8-7- 6-5- 8 m Model A Model B

Nobilisudbytter Tons/ha/år 7 6 5 4 3 2 1 0 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Bevoksningshøjde

Tak for opmærksomheden