Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt

Transkript

1 Pyntegrøntserien nr Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt Status for produktion af ungdomsgrene Ulrik Bräuner Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab 1

2 Rapportens titel Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt Status for produktion af ungdomsgrene Forfatter Ulrik Bräuner Nielsen Udgiver Skov & Landskab (FSL) Serietitel, nr. Pyntegrøntserien nr Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch Dtp Karin Kristensen Bedes citeret Ulrik Bräuner Nielsen (2003): Valg af danske nobilis provenienser til produktion af klippegrønt. -Status for produktion af ungdomsgrene. Pyntegrøntserien nr. 20, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill. ISBN ISSN Tryk Kandrups Bogtrykkeri, 2100 København Ø Oplag 400 eks. Pris 125 kr. inkl. moms Forsidefotos Ulrik Bräuner Nielsen Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt anvendelse af Skov & Landskab s navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse. Rapporten kan bestilles på eller ved henvendelse til Samfundslitteratur KVL-bogladen Thorvaldsensvej 40 DK-1871 Frederiksberg C Tlf Fax sl@sl.cbs.dk

3 Forord I denne rapport beskrives resultater for klippegrøntkvalitet og -produktion blandt danske nobilis provenienser. Arbejdet baseres på en forsøgsserie anlagt i 1987 med 29 provenienser på 4 lokaliteter. Serien er anlagt og siden varetaget af forskningsleder, lic. agro. Søren Flemming Madsen, der alt for tidligt afgik ved døden kort før jul Denne rapport var oprindeligt planlagt som et fælles arbejde mellem Søren Fl. Madsen og forfatteren. Tilsyn med forsøgene og deres vedligehold er udført af skovfoged Hans Kristian Kroman, mens målearbejdet til undersøgelse af klippegrøntets kvalitet er udført af en gruppe studerende fra KVL under ledelse af Ulrik Bräuner Nielsen. De anvendte målemetoder til vurdering af klippegrøntet blev fastlagt på basis af ideer fra et møde afholdt på Langesø sammen med skovrider Finn Jakobsen og skovfoged Torben Morth, Langesø Skovbrug, skovrider Keld Velling, Holckenhavn, Kaj Østergård, daværende FSL og daværende stud. silv. Ole K. Hansen. Forsøgsværterne: Giesegård Gods, Langesø Gods, Frijsenborg Gods og Mattrup Gods skal alle have en særlig stor tak for deres store indsats ved klipning af forsøgene, hvor udbyttet opgøres særskilt for hver eneste parcel. Rapporten er en naturlig fortsættelse af rapport nr. 14 i Pyntegrøntserien:»Juletræsproduktion med danske nobilisprovenienser«af Jøhnk et al Der vil i nærværende rapport ofte være henvisninger til dette tidligere arbejde. Læsevejledning For læseren som ønsker et hurtigt overblik: Oversigten over afprøvede provenienser findes s. 14. Proveniensvise resultater gives i en oversigtstabel med udvalgte kvalitetsegenskaber, netto på rod pris, og klippeudbytte, s. 44. I kapitel 7 gives anbefalinger for valget af proveniens til produktion af ungdomsgrene. Resultater for samtlige egenskaber er vist i bilag A. Skov & Landskab, august 2003 Ulrik Bräuner Nielsen 3

4

5 Indhold Forord 3 Indhold 5 Sammenfatning 7 1. Indledning Forsøg og metoder Forsøgene Provenienser Beskrivelse af målte egenskaber Statistisk databehandling Proveniensresultater Højdevækst Andelen af træer uden en 4. grenkrans Antal grene i 4. krans Grøntkvalitet Grenlængde Dækkeevne Skudtype Skader på grøntet Røde nåle Gulspidssyndrom Spring i nålelængde Nåletab Vintermisfarvning Klippeudbytte af ungdomsgrene Lokalitets- og årsvariation Proveniensforskelle Sammenhæng mellem egenskaberne Økonomisk sammenligning af provenienserne Netto på rod pris Indtjening pr. ha Variation blandt provenienser med samme ophav Vurdering af resultaterne og anbefalinger Generelle anbefalinger Diskussion 46 Litteratur 50 Bilag A. Samlet oversigt over gennemsnitlige værdier for alle målte egenskaber 52 Bilag B. Oversigt over statistiske analyser af de enkelte egenskaber 54 Bilag C. Ecovalens 55 Bilag D. Lokalitetsvise resultater 56 Bilag E. Sammenhæng mellem egenskaber 57 Bilag F. Multivariate analyser 58 5

6

7 Sammenfatning I 1987 blev der etableret en forsøgsserie med 29 danske nobilis (Abies procera Rehder) provenienser på 4 lokaliteter. Proveniensvise resultater for juletræsegnethed er beskrevet i Pyntegrøntseriens rapport nr. 14 (Jøhnk et al. 2000). Nærværende rapport er en naturlig videreførelse af dette arbejde, og sigter på at undersøge proveniensforskelle i grøntkvalitet og klippemængder. Forsøgene Forsøgene er placeret på fire lokaliteter: Giesegård (Sjælland), Langesø (Fyn), Mattrup (Jylland) og Frijsenborg (Jylland). På hver lokalitet er der plantet 5 gentagelser af hver proveniens oprindeligt med 25 planter pr. gentagelse. Enkelte provenienser optræder flere gange. Målinger I efteråret 1997 efter 11 vækstsæsoner på forsøgslokaliteterne blev der foretaget en måling af træernes grøntkvalitet. Højden blev målt på alle træer. På de træer, der havde en 4. grenkrans, blev der talt antal grene i kransen, og tillige blev der på en sydvendt gren målt grenlængde af 3-krydsvaren (cm), vurderet dækkeevne dels som grenens generelle fylde»gennemsigtighed«og dels ved at tælle andelen af brugbare sideskud ved basis af 3. kryds og sammenholde dette med det totale antal, vurderet skuddets nålestilling, skader som følge af»røde nåle«og andre skader herunder vinterfrost, gule nålespidser, spring i nålelængde og svagt udviklede skud. Mængden af klippet grønt er opgjort ved hver klipning i perioden fra 1993 og frem til og med Lokalitetens rolle Der er kun 4 lokaliteter afprøvet i serien. Derfor er det vanskeligt at give meget specifikke anvisninger på valget af lokalitet. Det er en klar og helt gennemgående erfaring fra forsøgene, at lokaliteten har en meget stor rolle for dyrkningsresultatet. Idet lokaliteten vil være ret afgørende for hvilket niveau, der opnås produktionsmæssigt. Dette må ikke tolkes derhen, at valget af proveniens er ligegyldigt. Tværtimod viser forsøgene, at det for en række af de centrale egenskaber er muligt at påvirke såvel kvalitet som mængder ved valg af proveniens. Især proveniensernes kvalitative egenskaber viser ret stabile resultater på tværs af lokaliteterne, mens der er større udsving i klippemængderne, hvor det nok især er for lange grene, der indvirker på resultatet. De enkelte egenskaber Der blev fundet forskelle mellem provenienserne for en række egenskaber og resultaterne summeres kort. Der var forskelle i højdevæksten mellem provenienserne, og disse vækstforskelle har givetvis også indflydelse på andelen af træer uden en 4. grenkrans. Især på Mattrup, hvor højden i gns. kun var 1,6 m, var der mange træer uden en 4. grenkrans med salgbare grene. 7

8 Antallet af grene i kransen viste sikre, men forholdvis små forskelle mellem provenienser. Grenlængden viste sikre og ret betydende forskelle, uanset om resultaterne opgøres som gennemsnitlig længde i cm eller som andelen af træer med en længde over 80 cm. Det er især på lokaliteterne Langesø og Giesegård, hvor der er problemer med lange grene. Dækkeevnen er opgjort ved at vurdere grenens gennemsigtighed. Der blev for denne egenskab fundet forskelle, men disse var ikke så store og mest udtalte på Langesø og Frijsenborg. Til beskrivelse af dækkeevnen og som et bud på andelen af anvendelige»spidser«på grenen til kransebinding blev der talt antal grene i alt og antal brugbare grene ved basis af tredje kryds. For disse egenskaber var der ligeledes proveniensforskelle, men igen var disse ret små og proveniensvalget har ikke nævneværdig indflydelse på denne egenskab. Forskellene mellem lokaliteter er meget store. Skudtypen blev vurderet på årets skud og viste ganske pæne forskelle mellem provenienserne. En række skader på grøntet blev vurderet herunder gule nålespidser, uens nålelængde, nåletab og vintermisfarvning, men disse viste ikke statistisk sikre forskelle mellem provenienserne. Kun andelen af træer med skader som følge af»røde nåle«viste forskelle. Skaderne var generelt ikke omfattende men var især til stede på Giesegård og Mattrup, hvor % af træerne var skadet. De mest modtagelige provenienser havde over 20 % skadede individer. Det synes især at være bevoksninger med oprindelse i F.240b, der blev skadet. Som en samlende kvalitetsegenskab er der beregnet en netto på rod pris (NPR), som består af en økonomisk vægtning af skudtypen, dækkeevnen og farven. Netto på rod prisen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig netto indtægt på 3,50 kr. pr. kg. De proveniensvise resultater for farve er medtaget fra den tidligere rapport (Jøhnk et al. 2000). Ved hver klipning af grønt i forsøgene har man fra distriktets side vejet udbyttet fra hver parcel for sig, og på den måde er det muligt at opsummere udbytterne fra hver proveniens i hvert forsøg. Der er klippet mellem 3 og 9 gange i forsøgene, og data fra perioden 1993 til og med 2001 er medtaget i beregningerne. Der var store forskelle i udbytter mellem lokaliteter og også mellem de enkelte år. Provenienserne viste også betydende forskelle i det akkumulerede udbytte, og der er i gennemsnit en forskel i produktionen på ca. 7 tons mellem højest og lavest ydende proveniens. Forskellen dækker over store lokalitetsforskelle, hvor afstanden mellem top og bund varierer mellem 2 og 14 tons/ha afhængig af antallet af klipninger. Sammenhænge mellem egenskaber Som ovenfor beskrevet er der en stor variation blandt provenienserne. Der synes dog at være nogle generelle træk i, hvordan proveniensernes egenskaber indbyrdes er relateret. 8

9 Egenskaberne der relaterer sig til træernes vækst højde, grenlængde og antal grene er alle stærkt korreleret (0,76 til 0,85). Dvs. har proveniensen en stor højdevækst, er dette stærkt sammenhængende med lange og mange grene i kransen. En hurtig vækst er tillige meget stærkt sammenhængende med højt totalt klippeudbytte (0,83), stort juletræsudbytte, mens farven til gengæld er over i det grønne. På Langesø, hvor det klippede grønt er sorteret i 7 på hinanden følgende år, ses der en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem tendensen til lange grene og en stor hyppighed af den»lilla«vare, som i stor udstrækning er grønt materiale. Der ses ingen sammenhæng mellem højdevækst og egenskaber som dækkeevne, skudtype eller»røde nåle«skader. Det ses af opgørelsen, at det generelt er de samme provenienser, som giver stort juletræsudbytte og store totale klippemængder, men som nævnt også har tendens til at være mere grønne. De mere kvalitative egenskaber som farve, dækkeevne og skudtype synes i mindre grad at være afhængige. Der ses kun nogen sammenhæng mellem farve og dækkeevne, sådan at forstå, at de mere blå typer har tendens til ringere dækkeevne og svag tendens til mere opret nålestilling. Der er konstateret en stærk sammenhæng mellem grenlængde og klippemængde, som har stor praktisk betydning. Lokaliteterne deler sig i to grupper. Den ene består kun af Mattrup, hvor udbyttet er stigende på trods af øget grenlængde. For de øvrige tre lokaliteter ses der en afmatning eller nedgang i udbyttet for provenienserne med de lange grene, især når der kun medtages den bedste sortering, som vist for Langesø og Frijsenborg (figur 4.2). På Langesø ser totalproduktionen dog ikke ud til at falde for provenienserne med de længste grene. Valget af proveniens er således en balancegang mellem god vækstkraft og dermed større udbytte og risikoen for at få for mange lange grene, og deraf faldende udbytter. Oprindelsens betydning I forsøget indgår 9 provenienser alle med oprindelse i den gamle kårede bevoksning F.240a Frijsenborg. Der er konstateret signifikante forskelle mellem provenienserne med ophav i F.240a for egenskaberne højdevækst, klippeudbytte og skudtype, men det er hovedsageligt to ud af 9 frøpartier, der er afvigende. Det er således ikke ubetinget muligt at forudsige vækst og kvalitet af en frøkilde, når blot man kender ophavet. Derfor må det anbefales så vidt muligt at anvende afprøvet materiale. Der synes endvidere at være en indikation af, at der ikke sker en degeneration af materialet ved at gå fra 2. til 3.generation (nr. 26 F.545 Bidstrup Jylland) og fra 1. til 2. generation (nr. 121 Rye Nørskov Loftbjerg afd. 315), da det i begge tilfælde er den seneste generation, der har størst vækstkraft og en bedre skudtype hhv. lidt mere blå farve. Især for de kvalitative egenskaber kunne der tænkes at være tale om en mindre selektionsgevinst opstået gennem tynding i bevoksningen. Materialet er dog meget sparsomt at generalisere ud fra. 9

10 Anbefaling af proveniens Resultater og anbefalinger er opgjort indenfor de første 14 år efter plantning og dækker således langt overvejende produktion af ungdomsgrene, og centrale egenskaber er medtaget i tabel 7.1. Der er kun 4 lokaliteter afprøvet i serien. Derfor er det vanskeligt at give meget specifikke anvisninger på valget af lokalitet. Heldigvis ser det ud til, at de kvalitative egenskaber er meget stabile over lokaliteter, mens der er større udsving i klippemængderne, hvor det nok især er for lange grene, der indvirker på resultatet. Valget af proveniens vil afhænge af dyrkningsforholdene og især af hvilke nøgleproblemer, der er på lokaliteten. 1) Lokale dyrkningserfaringer For mange vil valget af proveniens med stor fordel kunne tage udgangspunkt i lokale erfaringer. Ved at gennemgå sine bevoksninger og vurdere hvilke egenskaber det er ønskeligt at forbedre, kan man - med støtte i proveniensernes formåen i de 4 forsøg - vurdere om der er provenienser, som giver mulighed for at forbedre de kritiske egenskaber netop på ens egne lokaliteter. 2) Proveniensanbefalinger for lokaliteter uden problemer med lange grene og med fokus på mange kg, men samtidig en kvalitet i den bedste halvdel. På disse lokaliteter kan man med fordel kombinere en god netto på rod pris med stor produktion i kg/ha de bedste provenienser (sorteret efter udbytte i kg) er: F.443 Klosterheden Hornet F.404(del af kåringen) Linå Vesterskov F.535 Staurby F.545(del af kåringen) Bidstrup, Jylland 3) Proveniensanbefaling for lokaliteter, hvor lange grene giver problemer, og hvor der ønskes klippegrønt af høj kvalitet. Blandt de 10 provenienser med de korteste grene er der 4, som ligger blandt de 10 bedste mht. netto på rod pris. Provenienserne er sorteret efter de korteste grene: F.681 Mølleskoven F.402 Overgaard F.587 Ulborg Fejsø FP.623 C.E. Flensborg FP.623 C.E. Flensborg og F.681 Mølleskoven har de højeste netto på rod værdier. 10

11 4) Begrænset klippekapacitet Ved en begrænset kapacitet mht. klipning i sæsonen er det muligt at forbedre sin indtjening ved at fokusere på de provenienser, som giver det højeste udbytte pr. klippet kg altså en høj netto på rod pris. FP.623 C.E. Flensborg Pltg. F.404 (del af kåringen) Linå Vesterskov F.681 Mølleskoven F.545 (del af kåringen) Bidstrup, Jylland F.587 Ulborg Fejsø Der er i forsøget en stor mellemgruppe af provenienser, hvor forskellene er ret små, og det er værd nøjere at vurdere et alternativ ud fra listen såfremt ens første ønske ikke kan opfyldes hos planteleverandøren. Der findes grupper af provenienser, hvor det ikke baseret på denne forsøgsserie er muligt at konstatere de store forskelle. En del af dette skyldes givetvis også, at der er hele 9 partier med kendt oprindelse i F.240a. 11

12 1. Indledning En række egenskaber er målt med sigte på at kunne give en»varedeklaration«af de enkelte provenienser mht. juletræsegnethed, grøntkvalitet og klippeudbytte m.m. Der er hovedsageligt tale om egenskaber, der knytter sig til produktet ungdomsgrene, idet forsøgenes er målt fra anlæg i 1987 til og med opgørelsen af klippegrønt i efteråret Prioriteres proveniensvalget ud fra en enkelt eller få egenskaber fremgår proveniensernes rangorden ret tydeligt af de egenskabsvise opgørelser. Det kan derimod være vanskeligt at sammenholde og vælge proveniens når flere egenskaber prioriteres højt. Formålet med denne rapport er at beskrive proveniensernes kvalitets- og produktionsegenskaber og give et bud på valg af proveniens baseret på en økonomisk sammenvejning af de forskellige egenskaber med sigte på produktion af ungdomsgrene. Resultaterne for juletræsegnethed er publiceret i Skov & Landskabs rapport nr. 14 i Pyntegrøntserien (Jøhnk et al. 2000), hvor variation i proveniensernes overlevelse, udspringstidspunkt er beskrevet tillige med en nærmere redegørelse for topskudsvækst, Skt. Hansskudsdannelse og en række forskellige skader af betydning for juletræskvalitet. 12

13 2. Forsøg og metoder 2.1 Forsøgene Fire forsøg blev anlagt i 1987 med 2/1 planter på lokaliteterne Langesø Skovbrug (Fyn), Giesegård Gods (Sjælland), Mattrup Skove (Jylland) og Frijsenborg Gods (Jylland). Forsøgene er nærmere beskrevet af Jøhnk et al. (2000) såvel mht. jordbund, etablering og vækst de første år, se tabel 2.1 for sammenfatning af oplysninger om lokaliteten. Tabel 2.1. Kort beskrivelse af lokaliteternes tidligere anvendelse, kulturforberedelse og jordbundsforhold. Forsøgsnummer Lokalitet Arealets tidligere Kulturforberedelse Jordbundsforhold anvendelse 1316 Langesø blok 1-3: Rødgran Kvas fjernet Svær moræne blok 4-5: Rødgran/grandis Kvas brændt Lettere moræne 1318 Giesegård Mislykket kultur af Leret moræne lærk/nordmannsgran 1317 Frijsenborg Gl. bøg/delvis mis- Round-up + Moræne lykket selvforyngelse tallerkenharvning 1319 Mattrup Agerjord byg Pløjning og harvning Israndsområde, sandet jord 2.2 Provenienser I forsøgene afprøves i alt 29 danske provenienser (frøkilder), se tabel 2.2 for en oversigt over provenienserne. For bemærkninger vedr. proveniensernes indkøb fra planteskoler mv. henvises til Jøhnk et al. (2000). For to af provenienserne gør det særlige sig gældende, at der kun er høstet frø i en del af bevoksningen. Dette er tilfældet for proveniens nr. 26, Bidstrup Jylland, F.545, og for nr. 225 F.404 Linå Vesterskov afd. 16. Den kårede bevoksning F.404 Linå Vesterskov er tillige repræsenteret med nr. 28 her er der tale om en almindelig høst fra hele kåringen. 13

14 Tabel 2.2. Oversigt over provenienserne, der indgår i forsøget. F-nummer er bevoksningens officielle kåringsnummer (Plantedirektoratet 2001), og ophav angiver oprindelsen til bevoksningen såfremt denne er kendt (Nielsen 1998a, b). Nr. Proveniens F-nr. Ophav 5 Mølleskoven, afd. 1, 3, 5, 7+14 F Sorø, Grydebjerg, afd. 508c F Knagelbjerg Skov, afd. 26 1) 8 Staurby skov, afd. 37 F Rye Nørskov, Hejnæs, afd. 305d F Ulborg, Katborg, afd Ulborg, Stråsø, afd Ulborg, Fejsø, afd. 409 F Ulborg, Fejsø, afd. 514 F Ulborg, Ølgryde, afd Klosterheden, Hornet, afd. 468b F Bidstrup Jyll., afd. 118, 119a+182 F.545del F.402, dvs. 3.gen. F.240a 28 Linå Vesterskov, div. afd. F.404 F.240a 29 Linå Vesterskov, afd. 109d+127d F.403 F Overgård, afd. 6 F.402 F.240a 31 Overgård, afd. 2 F.240a 33 Rathlousdal, Merkær, afd. 505e F.486 Frijsenborg, Hagsholm, afd Frijsenborg, Hagsholm, afd.107 F.401 F.240a 90 Frijsenborg, Nårup Skov, afd. 651b F.458 F.240b 91 Frijsenborg, Gl. Dyrehave, afd. 404a F.459 F.240a 120 Rye Nørskov, afd Rye Nørskov, Loftbjerg, afd. 315 F.479 Rye Nørskov, afd Rye Nørskov, afd Frijsenborg, Hagsholm, afd. 314 F.480 F.240a 130 Frijsenborg, Hagsholm, afd. 316 F.240a 196 Det Grønske, Randbøldal, afd. 19b F.432 F.240a 220 C.E.Flensborg Pltg. FP kloner 225 Linå Vesterskov, afd. 16e F.404del F.240a 9999 Rathlousdal, Merkær, afd. 507a+c F.487 F.240b 1) Proveniensen er benævnt Knabelbjerg skov i indsamlingstilladelse og på A-nummer bevis, og er identisk med Knagelbjerg skov. 2.3 Beskrivelse af målte egenskaber Som en status 11 år efter anlæg blev der målt følgende egenskaber til beskrivelse af vækst og grøntkvalitet. Højde: Træets totalhøjde blev målt i decimeter. Antal grene i 4. grenkrans: Antallet af grene i 4. grenkrans blev talt. Grenlængde: I fjerde grenkrans fra oven måltes grenlængden af de yderste 3 års vækst fra skudspids ned til inderste basis (tættest mod stammen) af det tredje kryds. Der måltes med tommestok i hele cm. Den nærmeste gren mod syd blev valgt til måling. Såfremt denne var tydelig skadet og/eller meget atypisk for grenkransen som helhed valgtes den nærmeste sydligste gren til målingen. Grøntets kvalitet blev vurderet med flere metoder. Udviklingen af det tredje kryds på grenen blev vurderet ved at tælle og klassificere antallet af grene på 14

15 krydset. Grenene ved basis af tredje kryds har dels en vis indflydelse på grenens dækkeevne, og dels fås et udtryk for hvor mange spidser, der er egnet til kransebinding. Total antal grene ved basis af krydset: På den samme gren, som der måltes længde på, taltes det totale antal af skud inklusiv tungeskud ved basis af 3. kryds. Greninternodiegrene tælles ikke med og således heller ikke»vinger«, se figur 2.1. Brugbare grene ved basis af krydset: Her taltes antallet af brugbare grene. Små pjuskede og undertrykte eller svagt udviklede grene taltes ikke med. Brugbare grene skal udgøre mindst 1/3 længde af de bedst udviklede grene og samtidig være anvendelige f.eks. til kransebinding, se figur /5 3/5 Figur 2.1. To eksempler på antallet af brugbare og total antal grene ved basis af det tredje kryds her angivet som brøkerne 3/5. 15

16 Skudtype: På den samme gren blev skudtypen klassificeret på en skala fra 1 til 5, se figur 2.2. Skudspids og dette års sideskud blev vurderet (grenene ved 1. kryds). Skudtype 5 er et forholdsvis smalt skud, med relativt korte nåle, der alle har en stor krumning, der kan give et»tandbørste-agtigt«udseende. Skudtype 1 er et meget bredt skud med lange nåle, der kun svagt eller slet ikke krummer ved basis, hvilket kan give et»kam-agtigt«udseende Figur 2.2. Referencetyper til vurdering af skudtype med visning af type 1 til 5. Dækkeevne: Dækkeevnen vurderes med hjælp fra referencegrene. På hver lokalitet blev der inden målingen udvalgt en gren med en gennemsnitlig dækkeevne, der blev klassificeret til værdien 3, større dækkeevne med 4, og meget tæt med 5. Klassificering 2 og 1 angiver åbne og meget åbne grene. Tillige blev en række skader opgjort på den samme gren. 16

17 Figur 2.3. Referencetyper til vurdering af dækkeevne med angivelserne af typerne 1 og 5. Røde nåle: Røde nåle på årsskuddene (se også Nielsen og Christensen 1995,1997) klassificeres efter følgende skala. 0: ingen skader ses 1: 1-5 % af nålene er angrebet 2: 6-33 % af nålene er angrebet 3: % af nålene er angrebet 4: % af nålene er angrebet 5: % af nålene er angrebet Skader med score 2 eller derover betragtes som alvorlige. Enkelte grene med score 1 vil næppe deklassere et helt parti, men er skaden mere udbredt, kan der næppe klippes det pågældende år. På Mattrup er der desuden opgjort andelen af røde nåle på hele træet, idet der på lokaliteten var mange træer uden en egentlig 4. grenkrans. I resultatafsnittet er egenskaben opgjort som procent skadede træer, dvs. andelen af træer med en klassificering over eller lig med en. Gulspidssyndrom: På nogle træer forekommer der gule spidser på nålene. Årsagen er formentlig stærkt genetisk betinget, og grene hvor nålene har tydelige gule spidser er uanvendelige. I resultatafsnittet er egenskaben opgjort som procent træer med gule spidser. Spring i nålelængde og/eller svagt udviklede skud: Spring i nålelængde eller svagt udviklede skud blev ligeledes vurderet, se foto, som værende til stede/ikke til stede, se figur 2.4. I resultatafsnittet er egenskaben opgjort som procent træer med spring i nålelængde og/eller svagt udviklede skud. 17

18 Nålespring Figur 2.4. Eksempel på en gren med spring i nålelængde og svagt udviklede skud. Nåletab: Nåletab blev defineret som værende betydende når der sås nåletab af en samlet længde på mindst 5 cm vurderet på den enkelte gren. Vinterskader: I vinteren 1996/97 opstod der en række alvorlige nåleskader i en af afdelingerne af forsøget på Langesø (afd. 35). Nålene blev brune og faldt siden af ved ingen eller let berøring. Der anvendtes en skala som for røde nåle til at vurdere skaderne. Klippeudbytte Fra samtlige klipninger fra starten i 1993 og frem til og med 2001 er udbytter af salgbar vare opgjort i kg pr. parcel. Klipning og bundtning af grøntet og evt. sortering er udført af distrikterne efter det enkelte distrikts praksis og kundekreds. De traditionelle sorteringsregler er anvendt. Kun i et tilfælde er denne praksis afviget, se afsnit Statistisk databehandling Forsøgenes design er nærmere beskrevet af Jøhnk et al. (2000). Der er for hver egenskab udført en variansanalyse vha. statistik programmet SAS og proceduren GLM. Korrelationer mellem egenskaber er beregnet vha. proceduren CORR. 18

19 Der er desuden beregnet forventede dyrkningsværdier for hver egenskab og lokalitet for sig vha. proceduren MIXED. Proveniensernes forventede dyrkningsværdi er generelle skøn for proveniensernes formåen ved fremtidig dyrkning under tilsvarende vækstforhold som i forsøgene. Se evt. Jøhnk et al. (2000) for en nærmere redegørelse. De statistiske analyser er nærmere specificeret i bilag B. 19

20 F.412 Rye Nørskov, Hejnæs, afd. 305d Rye Nørskov, afd. 50 Rye Nørskov, afd. 55 F.487 Rathlousdal, Merkær, afd. 507a+c Ulborg, Ølgryde, afd. 230 F.403 Linå Vesterskov, afd. 109d+127d F.479Rye Nørskov, Loftbjerg, afd. 315 F.516 Sorø, Grydebjerg, afd. 508c F.432 Det Grønske, Randbøldal, afd. 19b Frijsenborg, Hagsholm, afd. 316 F.486 Rathlousdal, Merkær, afd. 505e F.588 Ulborg, Fejsø, afd. 409 F.404 Linå Vesterskov, div. afd. Knagelbjerg skov, afd. 26 1) F.458 Frijsenborg, Nårup skov, afd. 651b Ulborg, Stråsø, afd. 128 F.480 Frijsenborg, Hagsholm, afd. 314 F.401 Frijsenborg, Hagsholm, afd.107 Ulborg, Katborg, afd. 51 F.402 Overgård, afd. 6 Overgård, afd. 2 F.587 Ulborg, Fejsø, afd. 514 F.443 Klosterheden, Hornet, afd. 468b F.459 Frijsenborg, Gl. Dyrehave, afd. 404a F.681 Mølleskoven, afd. 1, 3, 4, 5, 7+14 F.535 Staurby skov, afd. 37 FP.623 C.E.Flensborg Pltg. F.545(del) Bidstrup Jyll., afd. 118, 119a+182 F.404(del) Linå Vesterskov, afd. 16e F.412 Rye Nørskov, Hejnæs, afd. 305d Rye Nørskov, afd. 50 Rye Nørskov, afd. 55 F.487 Rathlousdal, Merkær, afd. 507a+c Ulborg, Ølgryde, afd. 230 F.403 Linå Vesterskov, afd. 109d+127d F.479Rye Nørskov, Loftbjerg, afd. 315 F.516 Sorø, Grydebjerg, afd. 508c F.432 Det Grønske, Randbøldal, afd. 19b Frijsenborg, Hagsholm, afd. 316 F.486 Rathlousdal, Merkær, afd. 505e F.588 Ulborg, Fejsø, afd. 409 F.404 Linå Vesterskov, div. afd. Knagelbjerg skov, afd. 26 1) F.458 Frijsenborg, Nårup skov, afd. 651b Ulborg, Stråsø, afd. 128 F.480 Frijsenborg, Hagsholm, afd. 314 F.401 Frijsenborg, Hagsholm, afd.107 Ulborg Katborg, afd. 51 F.402 Overgård, afd. 6 Overgård, afd. 2 F.587 Ulborg, Fejsø, afd. 514 F.443 Klosterheden, Hornet, afd. 468b F.459 Frijsenborg, Gl. Dyrehave, afd. 404a F.681 Mølleskoven, afd.1, 3, 4, 5, 7+14 F.535 Staurby skov, afd. 37 FP.623 C.E.Flensborg Pltg. F.545(del) Bidstrup Jyll., afd. 118, 119a+182 F.404(del) Linå Vesterskov, afd. 16e Højde Antal grene Grenlængde Dækkeevne Skudtype Farve 0 5 Røde nåle 0 5 Juletræ % -1 0 NPR +3.5 kr NPR x kg/ha kr x kg/ha 1) Proveniensen er benævnt Knabelbjerg skov i indsamlingstilladelse og på A-nummer bevis, og er identisk med Knagelbjerg skov. Figur 3. Oversigt over dyrkningsværdier for de 29 danske provenienser i forsøgsserien. Resultaterne er gennemsnit baseret på de fire lokaliteter. Alle værdier er angivet som afvigelser fra gennemsnittet, der er sat til nul. Har en proveniens for en given egenskab en»søjle«f.eks. pegende mod venstre er værdien under middelværdien, og»søjlens«højde afspejler proveniensens formåen for den givne egenskab. Peger»søjlen«derimod til højre er værdien over gennemsnittet. De enkelte egenskaber er nærmere beskrevet i kapitel 3 og 5, og er angivet i tabelform i bilag A. 20

21 3. Proveniensresultater I det følgende præsenteres proveniensvise resultater for de enkelte egenskaber. Med mindre andet påpeges er alle resultater angivet som forventede dyrkningsværdier, og angivet som afvigelse fra gennemsnittet af alle provenienserne, der er sat til nul. Der angives kun en samlet værdi for egenskaben baseret på alle fire forsøg. Er der konstateret betydende rangskift (signifikant vekselvirkning) provenienserne imellem på de forskellige lokaliteter er dette kommenteret nærmere, og resultater for de enkelte lokaliteter vises i bilag D. For hver egenskab er der endvidere vist en oversigtsfigur med angivelse af gennemsnit for den enkelte lokalitet, og den forventede dyrkningsværdi af den hhv. bedste og dårligste proveniens. Dyrkningsværdi En proveniens dyrkningsværdi er et estimat for proveniensernes formåen ved fremtidig dyrkning under tilsvarende vækstforhold som i forsøgene. Der er i dyrkningsværdien i nogen grad taget højde for den tilfældige variation og forskelle i antallet af parceller, de enkelte provenienser er afprøvet i. Dyrkningsværdien er angivet som afvigelse fra gennemsnittet af alle provenienserne. 3.1 Højdevækst Højden efter 11 vækstsæsoner er målt på alle lokaliteter og på samtlige levende træer. Gennemsnitshøjden på de fire lokaliteter varierer mellem 1,6 m på Mattrup og 4,2 m på Langesø, se figur 3.1. Indenfor hver lokalitet er der ca. en meters forskel i gennemsnitshøjde af laveste og højeste proveniens. De proveniensvise resultater fremgår af figur 3. Den klart hurtigstvoksende proveniens er F.412 Rye Nørskov, medens den svagest voksende er Rye Nørskov afd. 55. m Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.1. Gennemsnitlig højde for lokaliteten (søjlen i midten), højden af laveste proveniens (søjle til venstre) og højde af højeste proveniens (søjlen til højre), status foråret

22 Der er konstateret betydende proveniens rangskift imellem lokaliteterne (signifikant vekselvirkning mellem proveniens og lokalitet). En nærmere analyse viser, at især 5-6 provenienser viser forskellige resultater lokaliteterne imellem, se bilag C. Disse kommenteres i det følgende, medens der for de øvrige proveniensers vedkommende er tale om mindre forskydninger. De lokalitetsvise resultater er vist i bilag D. Kommentarer til de enkelte provenienser: F.479 Rye Nørskov (nr. 121) er den proveniens, der udviser de største udsving. Proveniensen er blandt de langsomt til langsomst voksende undtagen på Frijsenborg, hvor den er over gennemsnitlig. Den ellers kraftigt voksende F.480 Frijsenborg, Hagsholm, afd. 314 (nr. 129), ligger under gennemsnittet på Mattrup. Dette må dog i hovedsagen tilskrives en uheldig placering i alle 5 blokke i dette forsøg. F.459 Frijsenborg (nr. 91) ligger under gennemsnittet på alle lokaliteter, men særlig lavt på Giesegård. F.516 Sorø, Grydebjerg (nr. 6) er placeret i den bedste tredjedel på Langesø, men er under middel på de øvrige lokaliteter. Ulborg Stråsø, afd. 128 (nr. 17) er tilsvarende i bedste tredjedel på Langesø, men mere gennemsnitlig til undermiddel på de øvrige lokaliteter. 3.2 Andelen af træer uden en 4. grenkrans Undersøgelsen af grøntets kvalitet er baseret på den sydvendte gren i fjerde grenkrans. Det har dog langt fra været muligt at måle og vurdere denne gren på samtlige træer. Der er først og fremmest store lokalitetsforskelle i andelen af træer uden en fjerde grenkrans, se figur 3.2. Næsten alle træer kunne måles på Langesø, hvor der dog er foretaget en tynding, der delvis har haft til formål at fjerne små undertrykte træer. På Frijsen- % Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.2. Lokalitetsvise resultater for gennemsnitlig antal træer i procent, der ikke har en målbar 4. grenkrans (søjlen i midten), samt proveniensen med det laveste (søjle til venstre) og det højeste antal (søjlen til højre). 22

23 borg har 10 % af træerne ikke kunnet måles, dette skyldtes hovedsageligt at klipning ved en fejl indledtes i forsøget, inden målingerne var udført. På Giesegård og Mattrup var andelen af ikke målbare træer på hhv. 21 % og 38 %. Jo mindre vækstkraft på en given lokalitet jo flere lave træer uden en erkendbar fjerde grenkrans. Endvidere må klima og særlige jordbundsforhold også tilskrives en vis indflydelse på Giesegård og Mattrup. På trods af de store lokalitetsforskelle er der en forholdsvis stabil rangordning af provenienserne, og den gennemsnitlige værdi for hver proveniens er vist i figur 3. Flest træer med en målbar grenkrans har F.412 Rye Nørskov og F.404 Linå Vesterskov (kun afd. 16e - del af kåringen), mens Rye Nørskov, afd. 55 har færrest målbare træer. Igen ses en nær sammenhæng med højdevæksten, se også nærmere i kapitel 4 og bilag E vedr. sammenhæng mellem egenskaberne. Det er dog ganske vigtigt for de videre resultater, at der ikke er konstateret betydende rangskift mellem lokaliteterne. Målingerne af grøntkvaliteten kan derfor rimeligvis baseres på de tilstedeværende træer med en fjerde grenkrans. Der er dog en vis risiko for skævheder, idet der på lokaliteter med langsommere vækst alt andet lige vil blive målt forholdsvis meget på de hurtigt voksende individer fra provenienserne. Dette kan måske give anledning til en overvurdering af antal grene i kransen på de langsommere voksende provenienser især på Mattrup. Skader som følge af frost kan også have en væsentlig indflydelse på antallet af målbare træer med en 4. grenkrans, se nærmere i diskussionen i kapitel Antal grene i 4. krans Antallet af grene, der er talt i 4. grenkrans, varierer på de fire forsøgslokaliteter mellem 3,5 og 4,4, se figur 3.3, altså med næsten en gren i gennemsnit pr. grenkrans. Der er statistisk sikre forskelle mellem provenienserne med færrest og flest grene i 4. grenkrans. De faktiske proveniensforskelle udgør dog mindre end en halv gren i grenkransen på de fire forsøgslokaliteter. Mattrup er dog undtaget, idet forskellen mellem provenienserne med færrest og flest grene her er knap 1 gren (0,86). De gennemsnitlige resultater er vist i figur 3. Sammenholdes lokaliteterne er det især Mattrup, der giver anledning til rangskift provenienserne imellem, og i nogen grad også Frijsenborg, se bilag C. Vurderes de enkelte provenienser nøjere er der nogen rangskift mellem lokaliteterne, se bilag C. Igen er det et forholdsvis lille antal provenienser, der viser større rangskift mellem lokaliteterne: Rye Nørskov, afd. 50 (nr. 122) har særligt få grene på Mattrup, men er ellers over gennemsnittet på de øvrige lokaliteter. Rye Nørskov, afd. 55 (nr. 120) har i gennemsnit næst færrest grene, men har dog mere gennemsnitligt på Giesegård. 23

24 Stk Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.3. Lokalitetsvise resultater for gennemsnitlig antal grene i 4. grenkrans (søjlen i midten), samt proveniensen med det laveste antal (søjle til venstre) og det højeste antal grene (søjlen til højre). F.588 Ulborg Fejsø (nr. 18) ligger under middel på Langesø og Giesegård, men over gennemsnittet på Frijsenborg og blandt provenienserne med flest grene på Mattrup. Tilsvarende er F.443 Klosterheden (nr. 21) forholdsvis højt rangeret på Mattrup. Proveniensen F.404 Linå Vesterskov (del af kåringen) (nr. 225) ligger over gennemsnittet, men dog lidt under gennemsnittet på Frijsenborg. Antallet af grene vil med en vis sandsynlighed være påvirket af frostskader, og især på Mattrup, hvor væksten ikke har været så stor. Resultaterne kunne således være en indikation på, at Rye Nørskov afd. 50 og 55 er blandt de mere frostfølsomme og F.588 Ulborg Fejsø og F.443 Klosterheden blandt de mere robuste. Højdevæksten vil dog også her have en stor indflydelse på resultatet. Se nærmere i diskussionen i kapitel Grøntkvalitet En række egenskaber er målt og vurderet til beskrivelse af grøntets udseende: grenlængde, dækkeevne og skudtype Grenlængde Grenlængde indgår som et vigtigt kriterie i grøntkvaliteten, idet grene længere end 90 cm ikke kan sælges ifølge sorteringsreglementet (Østergård og Bentsen 2000). Grenlængden er målt på handelsvaren - en 3-kryds gren, og opgjort dels i cm og dels i andele af partiet, der ligger over 80 cm. Grenlængden er meget påvirket af lokaliteten og varierer mellem 52 cm og 67 cm. Tilsvarende varierer andelen af grene med en længde over 80 cm fra 1 % til 11 %, se figur

25 80 cm 70 A Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup 30 % B Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.4. Lokalitetsvise resultater for grenlængde og andelen af træer med en grenlængde over 80 cm (søjlen i midten), samt proveniensen med de korteste (søjle til venstre) og de længste grene (søjlen til højre). A: Grenlængde (cm), B: Procent træer med en grenlængde over 80 cm. Proveniensvalget giver ganske gode muligheder for at påvirke grenlængden, dog ses der ingen statistisk sikre forskelle mellem provenienserne i forsøget på Frijsenborg. Der er konstateret betydende rangskift mellem lokaliteterne, men igen er det forholdsvis få provenienser, der viser større rangskift: F.480, Frijsenborg (nr. 129) har noget kortere grene på Mattrup, men dette skyldes formentlig en generel uheldig placering i forsøgets blokke. F.681, Mølleskoven (nr. 5) er på alle 4 lokaliteter kortgrenet, men særlig udtalt på Frijsenborg. FP.623, C.E.Flensborg (nr. 220) ligger lidt under gennemsnittet på Langesø, over gennemsnittet på Frijsenborg og Giesegård, og har kortest grene på Mattrup. F.588, Ulborg Fejsø (nr. 18) har forholdsvis korte grene på Langesø, mod forholdsvis lange grene på Mattrup. F.402, Overgård (nr. 30) er blandt de i gennemsnit kortest grenede provenienser, men er særlig kortgrenet på Frijsenborg. 25

26 Vurderes andelen af grene over 80 cm kan der konstateres proveniensforskelle undtagen på Frijsenborg. En samlet analyse viser, at provenienserne rangordnes stort set ens på lokaliteterne. De proveniensvise resultater er vist i figur 3. Sammenfattende kan det konstateres, at proveniensen F.412 Rye Nørskov har de længste grene og den største andel af lange grene. De korteste grene har provenienserne F.681 Mølleskoven, Rye Nørskov, afd. 55 og F.402 Overgård, afd. 6. For opgørelsen med andelen af grene over 80 cm er F.587 Ulborg Fejsø, afd. 514 og Frijsenborg, Hagsholm, afd. 316 også blandt de kortgrenede Dækkeevne Grenens dækkeevne er opgjort dels som en helhedsvurdering og dels ved at tælle det samlede antal grene ved basis af grenens 3.kryds, samt heraf vurdere antallet af brugbare grene (figur 3.5). Hele grenen Hver eneste gren er vurderet vha. referencegrene, der blev udvalgt i hvert eneste forsøg. Derfor er en sammenligning af lokaliteternes niveau mindre interessant, ide de mere afspejler valget af referencegrene end noget andet. 3,5 3,0 2,5 2,0 Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.5. Lokalitetsvise resultater for dækkeevne (søjlen i midten), samt proveniensen med den ringeste (søjle til venstre) og den bedste dækkeevne (søjlen til højre) (1=ringe og 5=meget god dækkeevne). Analyseres alle forsøg samlet kan der konstateres proveniensforskelle i dækkeevnen, men reelt er det kun to lokaliteter, Langesø og Frijsenborg, hvor forskellene er sikre nok til, at egentlige dyrkningsværdier kan beregnes. Gennemsnittet af disse to lokaliteter er vist i figur 3. Størst dækkeevne har F.403 Linå Vesterskov, og Ulborg Katborg, afd. 51. Den laveste dækkeevne har F.487 Merkær Rathlousdal, afd.507 og FP.623 C.E.Flensborg. De manglende og lave signifikansniveauer antyder dog, at forskellene er noget usikre, og de absolutte forskelle mellem top og bund er også begrænsede. Tilsvarende resultater fås ved opgørelse af andelen af træer med en særlig god dækkeevne. 26

27 Stk. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.6. Lokalitetsvise resultater for antal grene ved basis af 3. kryds (søjlen i midten), samt proveniensen med de færreste (søjle til venstre) og de fleste grene (søjlen til højre). Udvikling af grenens tredje kryds Ud fra den betragtning at udviklingen af tredje kryds dels er af betydning for hele grenens symmetri, og dels af betydning for dækkeevnen blev antal grene i alt og antal brugbare grene opgjort. Antallet af anlagte grene varierer fra forsøg til forsøg, se figur 3.6. Flest findes på Langesø med 3,7 stk., mens Mattrup har færrest med 2,7 stk. i gennemsnit. Der er statistisk sikre forskelle mellem provenienserne, der har nogenlunde ens rangordning over lokaliteter. De faktiske forskelle indenfor en lokalitet er dog uhyre små, idet den maksimale forskel mellem bedste og dårligste proveniens er 0,16 gren, og i gennemsnit over alle lokaliteter 0,08 gren, se figur 3. Antallet af brugbare grene udviser noget større forskelle. Flest ses på Langesø med 2,3 brugbar gren i gennemsnit, mens Mattrup igen er lavest med et gennemsnit på 0,8, se figur 3.7. Der er statistisk sikre forskelle mellem provenienser, og rangordenen på de forskellige lokaliteter er nogenlunde ens. Det må dog også for denne egenskab konstateres, at mulighederne for at påvirke egenskaben ved proveniensvalget er meget små - maksimalt 0,2 gren set over alle lokaliteter. 27

28 Stk. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.7. Lokalitetsvise resultater for antal brugbare grene ved basis af 3. kryds (søjlen i midten), samt proveniensen med de færreste (søjle til venstre) og de fleste brugbare grene (søjlen til højre). Det må således konstateres, at antallet af anlagte og antallet af brugbare grene ved basis af tredje kryds i meget høj grad er bestemt af væsktbetingelserne og ikke i særlig stor grad af proveniensvalget Skudtype Skuddets nålestilling er vurderet ved at klassificere nålestillingen i fem grupper fra flad til meget oprette nåle. En sammenligning af lokaliteterne er mindre interessant, idet forventningen er, at der opnås en nogenlunde ensartet gennemsnit omkring skalaværdi 3, der er udvalgt som en gennemsnitlig type. Dette ses også at være tilfældet i figur 3.8. Hovedvægten i opgørelsen har været at konstatere eventuelle proveniensforskelle, og der ses også en forskel på op til ca. 0,5 skalatrin. For at få et mere forståeligt udtryk er andelen af træer med en over gennemsnitlig, dvs. oprejst nålestilling beregnet for hver proveniens. Forskellen mellem provenienserne med den mest flade og den mest oprette nålestilling er ca. 13 procent-point, se bilag A. Der er ikke konstateret statistisk sikre forskelle i rang- 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.8. Lokalitetsvise resultater for skudtype (søjlen i midten), samt proveniensen med de mest flade skud (søjle til venstre) og med de mest oprette nåle (søjlen til højre). 28

29 ordenen på de forskellige lokaliteter. Set over alle lokaliteter er provenienserne med de mest oprette nåle F.404 Linå Vesterskov (del af kåringen) og F.545 Bidstrup Jyll., mens den mest flade skudtype findes hos F.412 Rye Nørskov. 3.5 Skader på grøntet Ud over de egentlige kvalitetsegenskaber er der så vidt muligt registreret skader på grøntet: Røde nåle, gulspidssyndrom, spring i nålelængde, nåletab og vintermisfavning af nålene. I det følgende beskrives disse skader nærmere Røde nåle De såkaldte»røde nåle på nobilis«er en skade, der opstår i forbindelse med skudstrækningen, især i år med et køligt fugtigt forår, der efterfølges af en meget varm sommer. Skadebilledet, der tidligere er beskrevet af Nielsen og Christensen (1995, 1997), ses som brun- og rødfarvning af årets nåle. Der ses store lokalitetsforskelle i denne egenskab, se figur 3.9. På Langesø og Frijsenborg er der stort set ingen skadede træer, hvorimod der på Giesegård og Mattrup er hhv. 12 og 16 % skadede træer. Der kan også konstateres betydelige proveniensforskelle, hvor forskellene mellem bedste og ringeste proveniens er hhv. 15 og 9 procent-point på Giesegård og Mattrup. Betragtes de angrebne lokaliteter under et, er de mest skadede provenienser F.487 Rathlousdal Merkær, afd.507, F.486 Rathlousdal, Merkær, afd. 505, F.458 Frijsenborg, Nårup Skov, afd. 6, Rye Nørskov, afd. 55 og Knagelbjerg Skov. F.487 og F.458 har begge oprindelse i den gamle kåring F.240b Frijsenborg. Færrest nåleskader ses hos FP.623 C.E. Flensborg Plantage. Erfaringen fra andre forsøg er, at problemet med røde nåle generelt er størst ved plantning på markjord, eller i stærkt renholdte kulturer med»bar«jord, og mindst ved plantning i skovklima. % Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur 3.9. Lokalitetsvise resultater for»røde nåle«(søjlen i midten) samt provenienser med det laveste antal (søjle til venstre) og med de fleste træer med»røde nåle«skader (søjlen til højre). 29

30 3.5.2 Gulspidssyndrom»Gulspidssyndrom«er som navnet antyder en gulfarvning af nålenes yderste spidser. Årsagen til skaden er formentlig stærkt genetisk betinget. Skaden optræder normalt med lav frekvens, og skadede planter kan ofte frasorteres allerede i planteskolerne. Skaden optræder i forsøgene med meget lav frekvens under 1 %. Der kan konstateres forskelle i antallet mellem lokaliteter, men forudsætninger for en egentlig variansanalyse er langt fra opfyldt. Der er ikke tegn på nogen proveniensforskelle, se bilag B Spring i nålelængde Andelen af træer med spring i nålelængde eller svagt udviklede skud er opgjort i procent. Der ses temmelig store lokalitetsforskelle, på Langesø, Frijsenborg og Mattrup er der hhv. 1,4 %, 19,9 % og 13,8 % af træerne, hvor egenskaben er konstateret. Derimod er der ingen statistisk sikre proveniensforskelle, se bilag B. Kun i forsøget på Frijsenborg er der antydningen af proveniensforskelle Nåletab Nåletab er i gennemsnit konstateret på ca. 8 % af træerne, og de lokalitetsvise niveauer ligger mellem 5 % og 10 %, men disse er ikke statistisk sikre. Indenfor lokaliteterne er der en arealmæssig variation, men ingen forskel på provenienserne i de enkelte forsøg eller set under et, se bilag B Vintermisfarvning Denne skade er kun set på Langesø og kun i den del af forsøget, der ligger i afd. 35, dvs. blok 4 og 5. Skaden opstod i løbet af vinteren 1996 til 1997, og blev konstateret midt til sidst på vinteren. En del af skaderne var ret voldsomme, idet en stor del af nålene på årsskuddet og også ældre nåle blev brune og faldt af. Andelen af træer med skader blev opgjort i de to blokke, men der kunne ikke konstateres forskelle mellem provenienserne. Som det også var indtrykket ved gennemgang af forsøget, er skaden meget lokal, og varierer fra den ene delblok til den anden. 30

31 3.6 Klippeudbytte af ungdomsgrene Lokalitets- og årsvariation Udbyttet af klippegrønt er opgjort på de forskellige lokaliteter. Den producerede vare har så langt overvejende været ungdomsgrene. På Langesø er der endvidere sorteret i ungdomsgrene (gul snor/etikette) og i en mere blød og grøn vare»grønne mellemgrene«(lilla snor/etikette), hvilket også er tilfældet på Frijsenborg i høsten Der er således tale om en status for op til 9 års klip, og høstårene er nærmere beskrevet i tabel 3.1. Tabel 3.1. Oversigt over de år, hvor der er klippet i forsøgene. Endvidere er der anført tyndingsår. Lokalitet\år i alt Langesø x x x x xt x x x xt 9 Frijsenborg x 1) e x x 3 Giesegård x x x x xt x d xt x 9 Mattrup x x x x x 5 1) : der er klippet af to omgange det samme år, d: ikke hele forsøget er klippet, da markedet gik i stå inden den sidste klipning var afsluttet. xt: angiver at bevoksningen er tyndet i foråret før klippesæsonen. e: der er klippet et mindre parti håndbuketter uden vejning efter den vanlige standard. Udbyttet varierer meget i tid og fra lokalitet til lokalitet. Der er klippet efter de enkelte værstdistrikters praksis og kundekrav. Der er så vidt muligt klippet efter samme princip i de enkelte parceller sådan, at der kan opnås så god en sammenligning som muligt mellem provenienserne. Årsagerne til variationerne fra år til år er ikke nærmere vurderet, der er dog ingen tvivl om, at såvel frost som»røde nåle«i visse år har haft indflydelse på de klipbare mængder, ligesom grenlængden i en række tilfælde har påvirket den salgbare mængde. Tabel 3.2. Gennemsnitligt høstudbytte for de enkelte lokaliteter og høstår. Det samlede udbytte af salgbar vare er opgjort i tons/ha. Udbyttet er opgjort i de enkelte forsøgsparceller og derefter omregnet til t/ha under den forudsætning, at der er 70 % bevokset areal i klippebevoksningen. Lokalitet kval Total Langesø gul 3,2 5,6 3,1 8,8 3,9 7,7 7,4 6,4 6,7 52,9 lilla 0,0 0,0 1,2 0,4 1,2 0,6 1,6 0,9 0,5 6,4 3,2 5,6 4,3 9,3 5,1 8,2 9,0 7,4 7,2 59,3 Frijsenborg gul 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3-6,5 0,0 5,9 14,7 lilla 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 4,6 4,6 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3-6,5 0,0 10,5 19,3 Giesegård gul 0,2 1,3 2,8 2,4 4,1 1,9 4,0 4,0 3,1 23,8 Mattrup gul 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 3,5 6,4 4,9 5,4 24,5 Det fremgår tydeligt af tabel 3.2, at der er meget store forskelle i de opnåede udbytter de første 14 år efter plantning, hvor den samlede salgbare mængde varierer fra ca. 24 til 59 tons pr. ha. 31

32 3.6.2 Proveniensforskelle Da høstudbytterne er opgjort parcelvist i alle årene og på alle lokaliteter, er det muligt, at sammenligne proveniensernes udbytte på tværs af en række forskellige forhold, der inkluderer såvel vækst, kulturstart, afsætningsmuligheder, sorteringspraksis osv. Forsøgenes opbygning med de mange gentagelser af de enkelte provenienser under forskellige vilkår gør, at der samlet set fås en ganske god beskrivelse af de genetisk betingede forskelle i proveniensernes egnethed til produktion af ungdomsgrene. Som ovenfor beskrevet er der meget store forskelle mellem lokaliteter, men figur 3.10 viser også, at der er betydelige forskelle mellem provenienserne. Forskellen mellem højest og lavest producerende proveniens udgør mellem knap 3 og 16 tons/ha for perioden, der er klippet i. Den mindste forskel ses på Frijsenborg, dens største på Mattrup. Dyrkningsværdien er beregnet for hver proveniens for det samlede udbytte. På Langesø og Frijsenborg er der endvidere foretaget en sortering i gul/lilla vare. Resultaterne er vist i tabel 3.3. F.412 Rye Nørskov har den største totalproduktion. Der er dog klare tegn på, at en stor del af mængden er faldet som en lilla vare (mere grønne typer), som ikke har kunnet sælges sammen med det øvrige materiale. Der er ligeledes gentagne bemærkninger om denne proveniens problemer med lange grene (se også afsnit 3.4.1) Blandt de øvrige provenienser er der en gruppe bestående af F.443 Klosterheden, F.404 (del af kåringen) Linå Vesterskov, F.535 Staurby Skov, F.401 Frijsenborg, F.545 (del af kåringen) Bidstrup Jylland, F.558 Ulborg og F.480 Frijsenborg. Disse ligger meget tæt, og der er næppe meget forskel på produktionen blandt disse. Den laveste produktion ses for tre ikke kårede bevoksninger fra Rye Nørskov, afd. 50, 55 og Loftbjerg, afd. 315, samt den anvendte standard i forsøget F.487 Rathlousdal tons pr. ha Langesø Frijsenborg Giesegård Mattrup Figur Samlet udbytte t/ha for de fire lokaliteter (midterste søjle) med angivelse af højest producerende (søjle til højre) og lavest producerende proveniens (søjle til venstre). 32