Anni Lassen (anl) Fra: Torben Lunnemann Frederiksen <TLF@aeroekommune.dk> Sendt: 23. juli 2015 10:43 Til: NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse Emne: Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset sand Naturstyrelsen Det daværende Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen meddelte den 20 april 2010 tilladelse til, at Ærø Kommune, Havnevæsenet årligt kunne nyttiggøre indtil 10.000 m3 oprensningsmateriale fra Marstal Rendes Søndre Løb. Tilladelsen er gældende indtil den 31. december 2015. Ærø Kommune, Havnevæsenet søger hermed om en ny 5-årig tilladelse til nyttiggørelse af oprenset materiale fra Søndre Løb på samme vilkår, som den nugældende aftale (J.nr. BLS-733-00158) Den nugældende aftale er vedhæftet! Med Venlig hilsen Torben Lunnemann Frederiksen Havnefoged Marstal og Ærøskøbing Havne Tlf. 63 52 63 65 tast 4 E-mail: tlf@aeroekommune.dk www.aeroehavne.dk 1
Anni Lassen (anl) Fra: Torben Lunnemann Frederiksen <TLF@aeroekommune.dk> Sendt: 30. september 2015 12:07 Til: Anni Lassen (anl) Cc: Susan Kristensen - M.S. Rosbæk Aps (rosbaek@rosbaek.dk); Kirsten Johansen Emne: SV: KDI 15/00882. Vedr. ansøgning om fornyelse af tilladelser fra Marstal Rendes Søndre løb Anni Lassen Vi har nu gennemgået din henvendelse med forslag til bortskaffelse af oprenset sediment fra Marstal Rende, Søndre Løb. Som tidligere nævnt, så er vi sammen med Kystdirektoratet i gang med at finde en løsning på det stigende problem med tilsanding af Søndre Løb. Tilsandingen truer økonomisk Marstal Havns eksistens og dermed Marstal Værft A/S samt det lokale øsamfund. Vi har indsendt en ansøgning om tilladelse til anlæg af en stenhøfte yderst på Eriks Hale. Stenhøften skal opsamle cirka halvdelen af det sand, som føres sydfra op langs kysten og ud i den gravede rende. Ansøgningen indeholder samtidig et projekt med anlæg af en sandklit på Halens tynde sted. Anlæg af sandklitten vil efter planen blive dannet ved indpumpning af oprenset sand fra renden. Vi regner med indpumpning af 20.000 m3 i 2016 og derefter med indpumpning af sand i 2017 0g 2018 med ca. 10.000 m3 hvert år. Når høften er fyldt op med sand på sydsiden kan høften enten forlænges, eller sandet kan fodres på den dannede klit. Vi regner med, at den anlagte høfte vil kunne opsamle ca. halvdelen af den nuværende tilsanding i renden, men vi får fortsat behov for årligt at kunne klappe den resterende mængde ca. 6000 m3 på den gamle klapplads. Dit forslag om at kystfodre det oprensede sand ud for kysten ved Eriks Hale vil danne en evighedsmaskine, hvor det kystfodrede sand i løbet af meget kort tid vil ligge tilbage i renden. Vi har netop projekteret høfte- og klitprojektet for at nedsætte tilsandingen af renden og for at minimere de årlige udgifter til oprensning. Dit forslag vil på ingen måde medvirke til at sikre Eriks Hale og slet ikke til at nedsætte udgifterne tværtimod. Det foreslåede kystfodringssted ligger ikke nedstrøms, men derimod opstrøms og en fodring her vil i høj grad modarbejde vort foreslåede anlægsprojekt. Sagsbehandleren ved Kystdirektoratet og havnens rådgiver M. S. Rosbæk er enige i, at et høfte- og klitprojekt vil kunne stoppe Eriks Hales tilbagetrækning og samtidig skånsomt tilføre naturen et naturligt løft. Vi foreslår og håber, at en kommende tilladelse vil blive koordineret med vort ansøgte anlægsprojekt samt, at der vil blive givet tilladelse til klapning af de mængder, der ikke bliver opsamlet ved høften ca. 6.000 m3 årligt. Med Venlig hilsen Torben Lunnemann Frederiksen Havnefoged Marstal og Ærøskøbing Havne Tlf. 63 52 63 65 tast 4 E-mail: tlf@aeroekommune.dk www.aeroehavne.dk Fra: Anni Lassen (anl) [mailto:anni.lassen@kyst.dk] Sendt: 22. september 2015 10:05 Til: Torben Lunnemann Frederiksen Emne: KDI 15/00882. Vedr. ansøgning om fornyelse af tilladelser fra Marstal Rendes Søndre løb 1
Kære Torben Lunnemann Frederiksen Tak for din ansøgning om fornyelse af Tilladelse til nyttiggørelse af oprenset materialer fra Marstal Rendes søndre løb (BLS-733-00158) og ansøgning om fornyelse af klaptilladelse for Søndre Løb (ODE-421-00119). Naturstyrelsen har vurderet, at det oprensede sediment er uforurenet. Naturstyrelsen har derfor videre sendt ansøgningen til Kystdirektoratet. Kystdirektoratet skal herefter Jf. 2 i Lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi (LOV nr. 178 af 24/02/2015) tage stilling til, om materialet i stedet skal benyttes til Bypass eller nyttiggørelse. Jf. 2 i Lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og lov om havstrategi (LOV nr. 178 af 24/02/2015), så er der i Kystbeskyttelsesloven indført 16 b.» 16 b. På søterritoriet og på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan der efter tilladelse fra miljøministeren foretages 1) videreførelse ved bypass nedstrøms på kysten af sediment, som er ophobet som følge af et fast anlæg, en sejlrende, et havnebassin el.lign., eller 2) nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer, jf. 20 c i lov om råstoffer, i form af kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse efter 16, stk. 1, nr. 1, eller etablering af anlæg eller opfyldning i henhold til en tilladelse efter 16 a, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. Miljøministeren kan stille vilkår for tilladelser udstedt i medfør af stk. 1. Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, til nyttiggørelse kan afslås, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1. Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2, kan i så fald anses som ansøgning om tilladelse til videreførelse i henhold til stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet eller om nyttiggørelse i henhold til 20 b i lov om råstoffer kan, hvis det vurderes, at de pågældende sedimenter bør videreføres som omhandlet i stk. 1, nr. 1, anses som ansøgning herom. Ansøgning om tilladelse til dumpning i henhold til 26 i lov om beskyttelse af havmiljøet kan, hvis 1. pkt. ikke finder anvendelse og materialet er egnet til nyttiggørelse, anses som ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse i henhold til stk. 1, nr. 2. Stk. 5. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om krav til ansøgning om tilladelse efter stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger ansøgeren skal tilvejebringe, og om, at ansøgning skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. Ministeren fastsætter nærmere regler om behandling af ansøgninger og meddelelse af tilladelse efter stk. 1, herunder om høring af offentligheden, herunder at offentlig høring kan ske udelukkende digitalt, om inddragelse af andre myndigheder og om behandlingen af sagerne i øvrigt. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager videreførelse eller nyttiggørelse, skal give oplysninger herom, bl.a. om beliggenhed, art og mængde af de sedimenter, der videreføres eller nyttiggøres, om anvendelsen heraf og om, at oplysningerne skal gives digitalt, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og digital signatur. I medføre af 16b stk. 4 i Kystbeskyttelsesloven anses Marstals Havns ansøgning om klapning og om nyttiggørelse som en ansøgning om nyttiggørelse i henhold til 16b stk. 1, nr. 2. Der er erosion på kysten ud for Erikshale, sandet skal derfor nyttiggøres til kystnær fordring. Fodringen kan foregår ved, at det oprensede materiale losses så langt inde i kystprofilet som fartøjet kan komme. Dette vil endvidere betyde en kortere sejlafstand end til den nuværende klapplads. Dette betyder, at det oprensede materialet fra Marstal Rendes Søndre Løb nyttiggørelse til kystnær fodring. Det betyder, at du kan benytte den ønskede mængde i forhold til jeres anlægsprojekt. Evt. overskydende materiale skal så nyttiggøres til kystnærfordring ud for den sydvendte kyst. Ved kystnær fodring forstås, at der sejles så langt inde som muligt f.eks. indtil 5-6 meters kurven og så dumpes sandet der. Jeg har medsendt et kort, hvor jeg har indtegnet strækningen, hvor der er vurderet et behov for kystnært fodring. 2
Den røde firkant viser placeringen af den nuværende klapplads. Det grønne område viser, hvor der er behov for kystnærfordring. Jeg vil gøre opmærksom på, at dette kun er for at skitse, hvad der menes med kystnærfordring. Det eksakte område vil fremgå af en evt. tilladelse. Du nævnte, at kystfordring er væsentlig dyre end at klappe. Gælder dette også, hvis den kystnærfodring kommer til at foregå i og nærheden af det grønne område på kortet ovenfor? Inden jeg sender jeres ansøgning i høring ønsker jeg at få jeres bemærkninger specielt de økonomiske konsekvenser ved at kystnærfordring kontra klapning. Jeg har tidligere i dag forsøgt at kontakte dig telefonisk. Du er velkommen til at ringe, så vi kan tage dialogen telefonisk. 3
Med venlig hilsen Anni Lassen AC-medarbejder l Søterritoriet +45 91 33 84 22 l anl@kyst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet l Højbovej 1 l 7620 Lemvig l Tlf. +45 99 63 63 63 l kdi@kyst.dk l www.kyst.dk 4