Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag



Relaterede dokumenter
Den buddhistiske tilflugt

appendix Hvad er der i kassen?

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Kapitel 1: Begyndelsen

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Note fra forfatteren

3. søndag efter påske

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

MENNESKE KEND DIG SELV

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Nytårsdag d Luk.2,21.

Studie. Den nye jord

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

studie Kristi genkomst

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

nu titte til hinanden

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Selvkontrol. Annie Besant.

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Studie. Ægteskab & familie

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Identitet og værdighed i en forandringens tid

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Studie. De tusind år & syndens endeligt

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Juledag d Luk.2,1-14.

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Sidste søndag i kirkeåret

Allehelgens dag,

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Transkript:

Studiekreds 19. august 2015 København Betragt Kærlighed som jeres liv og Sandhed som jeres åndedrag Betragt kærlighed som jeres liv og sandhed som jeres åndedrag. Der er en intim og uadskillelig forbindelse mellem kærlighed og sandhed. SSS 36,19: 22. november 2003 Der findes to former for kærlighed. Den ene knytter jer til Gud. Den anden knytter jer til verden. Sindet er ansvarligt for begge disse tilstande. Det er som en lås. Hvis I drejer nøglen til højre, åbnes låsen. Hvis I drejer nøglen til venstre, bliver den låst. Hjertet er nøglen til sindets lås. Hvis I drejer nøglen mod verden, får I tilknytning (trældom). I skal sørge for, at ønsker og had ikke fæstner sig i sindet. Nær ikke uvilje mod nogen. Undgå selskab med dem, der er ondsindede. Ved at dyrke gode menneskers selskab, kan I løfte jer selv op, fordi jeres dårlige kvaliteter bliver udvandet gennem forbindelsen med de gode mennesker, ligesom kloakvandet, når det strømmer ud i havet. Elsk Gud i alle SSS 18.30: 25. december 1985 Den samme Atma, den samme kærlighed og den samme Gud er til stede i alle skabninger. Ek prabhu ke anek nam (én Gud med mange navne). Med denne følelse af enhed skal I fremelske kærlighed til Gud. Så vil jeres hjerter også fyldes med kærlighed. Hjertet er som en beholder, og alle sanserne er som haner. Når beholderen er fuld af kærlighed, vil alt det, der kommer ud af hanerne, også udelukkende være kærlighed. Uanset hvad I ser i andre, er det blot en genspejling af jeres indre væsen. Først og fremmest skal I forstå denne sandhed. Hvis I ser noget ondt i andre, er det faktisk en genspejling af jeres egne onde følelser. Alle er ét. Det er prema (kærlighed). Det er Gud. Det er Atma. Det er alt. SSS 34,10: 1. juni 2001 Opgiv uvidenheden. Tænd visdommens lampe i jeres indre og foren jer i sidste instans med Det Guddommelige. Det er Swami s budskab til jer i dag. Udvikl kærlighed. Det er alene gennem kærlighed, I kan tilintetgøre sindet, og alene gennem kærlighed kan I blive helbredt for enhver sygdom. Kun kærlighed kan rykke de ondsindede kvaliteter i jer op med rode. Så elsk alle. Elsk hjertet (hridaya), ikke den fysiske krop. Elsk Det Guddommelige, der er iboende jeres hjerte. Kroppen, sindet, intellektet og sanserne er blot redskaber. I er herren. Så vær herre over sindet og bliv sindets herre. Bliv aldrig slave af jeres sind. Kontempler på Det Guddommelige dag ind og dag ud. 1

I kan chante et hvilket som helst navn, kontemplere på en hvilken som helst form, men I skal forstå sandheden om, at Gud er én og kun én. SSS 33,10: 16. juli 2000 Det ældgamle Indiens vismænd praktiserede selvkontrol, nærede gode tanker og levede et liv fuld af lyksalighed. Når et menneskes indre er fyldt med kærlighed, bliver hans eller hendes liv fuld af lyksalighed, og denne person vil altid være rask og rørig. I dag lider mennesket af talrige sygdomme, og den egentlige årsag til dette er et sygt sind. Der findes ingen død for sindet, skønt det er således, at når kroppen står foran at skulle dø, tror sindet, at det skal dø. Det er blevet sagt, at sindet er årsagen til ens trældom eller befrielse. Dårlige tanker skaber trældom. Gode tanker fører til befrielse. Derfor bør alle udvikle gode tanker og udføre gode gerninger. Sådanne gode følelser kan udelukkende opstå af kærlighed. I dag er alle menneskets handlinger styret af verdslige ønsker. For at opnå befrielse, må mennesket nødvendigvis gå hinsides sindets luner. Han eller hun bør følge sin indre samvittighed. (Antahkarana). SSS 30.26: 7. oktober 1997 Elsk med inderlighed I skal hele tiden huske på sandheden om, at kærlighed er Gud. Lev i kærlighed. Hvis I kan fremelske den slags positive og ædle tanker, vil det gå jer godt. Der er mange mennesker her, der bliver vildledt af flygtige ting. Der er ingen tvivl om, at I har et rent hjerte. I har udelukkende rene tanker. Men fra tid til anden dukker der en vis mængde forurening op. I skal sikre jer, at dette ikke sker. Det er sadhana (åndelig øvelse) for jer. Hvad er sadhana? Er det at sidde i meditation og udføre japa (gentagelse af Guds navn)? Nej, det er ikke sadhana. Hvad tror I, meditation betyder? I tror, det er at sidde et ensomt sted og kontemplere på Herrens navn. Overhovedet ikke. Kontempler på de rene tanker i jeres sind. Kontempler på sandheden i jeres indre. Hvis I virkelig ønsker at kende sandheden om sadhana, så kan den forklares ved hjælp af meget enkle metoder. Gør for eksempel jeres sind roligt og sid stille i så kort en periode som 11 sekunder. Selv på så kort tid kan I opnå realisation. Realisation kan ikke opnås ved at være rastløs som et ur. Blot 11 sekunders stilhed i sindet vil være nok. Men selv det, gør I ikke. I kan opnå en masse i løbet af denne periode. Derfor skal I ikke besvære jer selv unødvendigt. For øjeblikket udsætter I jeres krop for en masse besvær. I spilder også en masse penge. Spildt tid er spildt liv. At spilde penge er et onde. Spild derfor ikke penge og tid. Tid er Gud, og Gud er tid. Derfor, Når som helst I finder tid, tænk på Swami. Jeg vil bestemt vise Mig for jer. Ikke blot det, Jeg vil endda tale til jer. Jeg modtager mange breve, hvor der står, at Swami har vist sig for dem og talt til dem. I kan også udføre en sådan sadhana. I skal udvikle en sådan uforfærdet tro på Swami. 2

I vil helt sikkert opnå succes med jeres sadhana. Adskillige mennesker er kommet hertil som hengivne. De nærer uden tvivl en dybfølt hengivenhed for Swami. Men hvad er hengivenhed? Hvad er kendetegnet for en hengiven? Det skal først analyseres. Først og fremmest skal I fremelske tro. Hvor der er tro, der er kærlighed. Hvor der er kærlighed, der er sandhed. Hvor der er sandhed, der er Gud. I behøver ikke gøre jer nogen specielle anstrengelser for at lære sandheden at kende. Faktisk er 11 sekunder nok til at erkende sandheden. I jeres sind skal I blot i 11 sekunder kontemplere på sandheden, I vil da blive i stand til at få Guds darshan. Hengivenhed er ikke kun det at udføre visse former for tilbedelse eller afgive religiøse løfter eller udføre japa (gentagelse af Guds navn). Ægte hengivenhed forudsætter en urokkelig kærlighed til Gud; en kærlighed, der er blottet for vildfarelse. I må fremelske en sådan standhaftig kærlighed til Gud. Da vil I helt sikkert opnå Guddommelighed. SSS 40.13: 28. juli 2007 Når snavset vand blandes med mælk, skal mælken koges for at gøre den ren. På samme måde må mennesket udføre forskellige slags åndelige øvelser for at rense sit hjerte for urenheder. Øvelser som meditation, yajna (ritualer) eller tapas (bodshandlinger) kan kun give mental tilfredsstillelse. Det er først, når hjertet er smeltet i Den Guddommelige Kærligheds varme, man kan opnå succes med at slippe af med dårlige kvaliteter og få hjertet til at skinne i sin oprindelige stråleglans. Ligesom Solens stråler kan antænde en bunke bomuld, hvis strålerne koncentreres ved at passere gennem en linse, vil intellektets stråler tilintetgøre ens dårlige kvaliteter, når de passerer gennem Den Guddommelige Kærligheds linse. SSS 25.36: 24. oktober 1992 Alene Det Højeste Selv (Paramatma) er virkelig. Paramatma er sandhed. Paramatma er kærlighed. Mediter på Ham som sandhed, som kærlighed. Det er muligt at erkende Ham i en hvilken som helst form, I måtte meditere på. Vær altid i selskab med Hans hengivne. Gennem dette gode selskab (satsanga) vil spirituel skelneevne (viveka) og ikke-tilknytning, forsagelse (vairagya) blive indpodet og forstærket. Disse vil styrke ånden og skænke jer indre fred. Jeres sind vil da forenes med Det Højeste Selv (Paramatma). PV 14 3

Bliv ren kærlighed Pippalada (en stor vismand) fortalte disciplen: Livsprincippet (prana) er den vigtigste faktor. Du er nødt til at forene dig selv med sindet. Lad sindet sammensmelte i Atma. Uanset hvad du gør, så gør det i en ånd af dedikation til Atma. Du kan fortsætte med at have dine respektive beskæftigelser. Når du udfører dem i en ånd af dedikation, vil arbejdet blive transformeret til tilbedelse. Når livet leves på en sådan måde, er der ingen genfødsel. Dedikationen til Herren bør ikke blot være verbal, men skal udstråle fra hjertet. Når et offer bringes i ord, vil svaret også komme i ord. Når nogen spørger Mig: Swami! Hvorfor kommer Du ikke til vores hus?, siger Jeg til ham: Jo! Jeg vil komme til jeres hus. For når en invitation blot udtrykkes i ord, vil svaret også kun komme i ord. Når invitationen er helhjertet, kommer Jeg af hele Mit hjerte. Som følelsen, således resultatet. Jeres tanker harmonerer med jeres ønsker. Resultaterne vil følge i forhold til jeres tanker. Derfor, uanset hvad I gør, så gør det helhjertet. Alle kroppens utallige nerver gennemtrænger hjertet og hele kroppen. Derfor, når hjertet er fyldt med gode tanker, er hele kroppen fyldt med dem. Alt stammer fra hjertet. Det er ikke det fysiske hjerte, der menes her. Det er det åndelige hjerte. Når jeres hjerte er fyldt med kærlige tanker, vil I realisere frihed for genfødsel. SSS 24.13: 27. maj 1991 Kildeangivelse: Kompendiet Kærlighed fra SSIO Pre-World Conference 2015 4

Studiekreds 23. september 2015 København Værdierne / Sandhed Kærlighed er Atma. Kærlighed er visdom. Kærlighed er sandhed. Kærlighed er retskaffenhed. Kærlighed er fred, og kærlighed er ikke-vold. Hvor der er kærlighed, er der ikke plads til usandhed, vold og rastløshed. Menneskets hjerte er et enkeltperson sæde, ikke en dobbeltsofa eller en musical chair (bruges til stoleleg). Så når I først fylder jeres hjerte med kærlighed, er der ikke plads til ondsindede følelser. Alt er indeholdt i kærlighed. Kærlighed er livsprincippet. Men mennesket har glemt dette Kærlighedsprincip og ødelægger sit liv med verdslig kærlighed. SSS 31.35: 30. september 1998 Sandhed er enhed i tanke, ord og handling. Når en handling er gennemtrængt af sandhed, bliver den retskaffenhed (dharma). Når alle handlinger er rigtige, hersker der fred, og ens sind er fri for enhver antydning af vold. Kærlighed er det, der nærer alle de andre fire værdier. Kærlighed som tanke er sandhed (sathya). Som handling er den retskaffenhed (dharma). Som følelse er den fred (santhi), og som forståelse er den ikkevold (ahimsa). Når disse fire grundlæggende værdier, der løfter mennesket op på endog Guddommelige planer, bliver praktiseret og ført videre af jer i skole efter skole, i landsby efter landsby, vil Bharat (Indien) retfærdiggøre betydningen af dette navn: Bha (lys) rat (glæde) trække glæde fra lys. SSS 18.13: 1. juni 1985 For at kunne opleve prema søger mennesket efter forskellige metoder. Hvis vi virkelig ønsker at opleve prema, må vi nødvendigvis forstå, hvad fred eller santhi betyder. Hvis vi ønsker at følge fredens vej, er vi nødt til at acceptere retskaffenhedens eller dharma s vej. Hvis vi ønsker at følge dharma s vej, er vi nødt til at acceptere sandhedens eller sathya s vej. Her er et lille eksempel. Lad os tage prema og opfatte den som det skinnende lys. Hvis vi ønsker at opleve dette skinnende lys, må vi have en elpære. Hvis vi ønsker at elpæren skal gløde, og vi ønsker at opleve det skinnende lys, må vi have en forbindelse til elpæren. Ved kun at forbinde en ledning med pæren, begynder den ikke at skinne. I denne ledning skal vi have en elektrisk strøm. Her ser vi, at den elektriske strøm kan sammenlignes med sandhed, ledningen kan sammenlignes med dharma, mens elpæren kan sammenlignes med fred eller santhi. Kun når vi har alle disse tre ting, vil vi få prema. Vi har måske en god og ny elpærer, Vi har måske en ledning. Men vil vi få lys ud af dette? Medmindre der er strøm inde i ledningen, kan vi ikke få elpæren til at gløde. SS 1977.6 5

Når jeres tanker stråler ud fra et sind, der er renset af kærlighed, vil de resultere i rigtig handling, som er dharma. Når kærlighed bliver en del af jeres oplevelse, tanke og handling, oplever I santhi. Når vi tydeligt og klart forstår kærligheden, vil ikke-vold eller ahimsa automatisk være resultatet. Så kærlighed er den usynlige understrøm, der binder alle de fire værdier sammen. Det kan opsummeres på følgende måde: Kærlighed plus tanker er sathya. Kærlighed plus følelser er santhi. Kærlighed plus handling er dharma, og kærlighed plus forståelse er ahimsa. Kærlighed er fællesnævneren for alle disse værdier. Den er Guds form, for Gud er kærlighed. Den der giver kærlighed, er et menneske, og den der forsømmer at give denne kærlighed næring, er et dyr. Kærlighed eller fraværet af kærlighed gør en til et dyr, et menneske eller Gud. SSS 18.2: 25. januar 1985 Kærlighed og Sathya I bør begrænse jeres tale til et absolut minimum. Når I taler for meget, forvilder I jer måske væk fra sandhed. Det er derfor, vores forfædre praktiserede: Mindre tale, mere arbejde. Kærlighed er den allervigtigste understrøm i jeres tale og arbejde. At tale med kærlighed er sandhed, og at udføre arbejde i kærlighed er retskaffenhed. Det vil skænke jer fred. SSS 30.16: 18. juli 1997 Jeres kærlighed bør ikke udelukkende være baseret på fysiske former. Legemer er flygtige og midlertidige. Hinsides de biologiske forældre findes de varige forældre, som I bør nære ærbødighed for. De er Sandhed og Kærlighed. Skønt kroppen forsvinder, forbliver Sandhed som den varige fader. På samme måde er Kærlighed den evige moder. Den vokser efterhånden som tiden går og den formindskes aldrig. Ved at betragte Sandhed og Kærlighed som jeres forældre, som værende lige så essentielle for jeres eksistens som jeres to øjne som en fugls to vinger eller en kærres to hjul, da vil I komme til at leve værdifulde liv. På denne hellige dag, hvor vi minders, skal I dybt i jeres hjerte forankre en ærbødighed for Sandhed og Kærlighed og gøre jeres liv ophøjet ved at yde dedikeret tjeneste for jeres medmennesker. Kildeangivelse: Kompendiet Kærlighed fra SSIO Pre-World Conference 2015 SSS 18.10: 6. maj 1985 6

Studiekreds 28. oktober 2015 København Tilbedelsens otte blomster Ikke-vold Sansekontrol Medfølelse over for alle levende væsener Overbærenhed Fred Bodsøvelser Meditation Sandhed For befolkningen i Indien er det helt normalt at tilbede Gud med blomster, at foretage rituel tilbedelse og vise ærbødighed over for Gud. Men der er noget, der er mere helligt end dette. Der findes en særlig form for hengivenhed, hvor I tilbeder Gud med et godt, uplettet sind og god opførsel. Den har fået navnet para bhakthi (den højeste hengivenhed). Ved altid at tilbede Gud gennem rituel tilbedelse og med blomster vil den åndelige aspirant ikke flytte sig fra, hvor han er. Det er på en måde godt, men hele tiden at forblive ét sted og undlade at hæve sig op til en højere position er ikke godt. Der findes en bedre form for tilbedelse at tilbede Gud gennem gode egenskaber, god opførsel, gode tanker og godt selskab. De hellige skrifter har beskrevet denne form for tilbedelse som tilbedelse gennem gode kvaliteter. Hvilke slags gode egenskaber er det, vi skal ofre for at behage Gud? Tilbedelsens otte blomster Den første blomst, som vi kan tilbede Gud med, er ikke-vold. Den anden er sansekontrol. Den tredje blomst er medfølelse. Den fjerde er overbærenhed. Den femte blomst er fred. Den sjette blomst er bodsøvelse. Den syvende er meditationens blomst. Den ottende er sandhedens blomst. Den indre betydning af denne fremstilling er, at Gud vil øse Sin nåde ud over jer, hvis I tilbeder Ham gennem disse otte blomster. 7

Blomsterne ude i naturen vil altid visne, falde sammen og miste deres duft. De vil tillige udvikle en lugt, der ikke er behagelig. I stedet for at tilbede med den slags verdslige blomster, der ikke er varige, og modtage ikke varige belønninger af Gud, bør vi tilbede Ham med det, der er sandfærdigt og derved opnå et højere stadie. De blomster, I anvender i jeres tilbedelse, er ikke blevet skabt af jer. I bringer blomster, der er blevet skabt af Guds vilje, og som kommer fra et træ eller en have, og I ofrer dem og giver dem derved tilbage til Skaberen selv. Hvori ligger storheden i at bruge blomster skabt af Gud og give dem tilbage til Gud selv? Mange mennesker bader i Ganges-floden, tager vandet fra Ganges i deres håndflader og ofrer det tilbage til Ganges. Det er ikke noget, I har skabt. Det er ikke noget, I har ret til at ofre. Fra jeres livstræ skal I plukke den slags frugter, som I har beskyttet, og som I har dyrket i form af gode egenskaber, og I skal ofre dem til Gud. Det er der noget særligt ved. For at fremme udviklingen af gode egenskaber må I nødvendigvis gennemgå en del vanskeligheder. Så det er også gennem disse gode kvaliteter, at jeres sind opnår en guddommelig koncentration. Hvordan skal I kunne fiksere jeres sind under meditationen, hvis I ikke har gode egenskaber og gode tanker? Den tredje blomst Den tredje blomst er medfølelse over for alle levende eksistenser. Ser vi udelukkende kun overfladisk på den menneskelige natur, der har forskelligartede aspekter, så glemmer vi Gud på det område. Af det Guddommelige frø er Skabelsens træ vokset frem. På dette Skabelsens træ er frugterne de menneskelige væsener, de individuelle sjæle. I hver af disse menneskelige frugter findes det guddommelige i form af frøet. Det er derfor, Krishna* i Bhagavad Gita en* har sagt: Jeg er frøet i alle levende væsener. Idet vi erkender sandheden om, at Gud er til stede i alle levende væsener i form af Atma*, siger vi, at medfølelse over for alle levende væsener er den næste blomst. 1 Historien om Abou Ben Adhem De studerende har muligvis hørt historien om Abou Ben Adhem, der altid udviste medfølelse over for alle væsener som en form for tjeneste for Herren. Hver dag vandrede han gennem gaderne for at tjene de subsistensløse og de handicappede, og han vendte først hjem sent ud på aftenen. En aften, da han kom hjem, så han i sit soveværelse en engel, der stod og skrev noget ned. Da han spurgte hende, hvad hun skrev, svarede hun, at hun var ved at lave en liste over dem, der elskede Gud. Hun svarede benægtende, da han spurgte hende, om hans navn var på listen. Da han den følgende aften vendte hjem, så han igen englen, der stod og skrev noget. Han forhørte sig: Moder! Hvad er det, du nu skriver? Hun sagde: Søn! Jeg skriver 8

navnene på dem, som Gud har kær. Igen ønskede han at få at vide, om hans navn var på listen. Hun svarede, at hans navn stod øverst på listen. Det centrale i denne historie er, at Gud er glad og tilfreds, når I tjener jeres medmennesker. De hellige skrifter har fastsat ni måder at udvise hengivenhed på, nemlig: At lytte til historier om Herren, at synge til Hans pris, at ihukomme Herrens navn, at tjene Herrens lotusfødder, tilbedelse, at se Herren i den form man har allerkærest, at glæde sig over at kunne tjene alt og alle, at føle venskab med Herren samt det at ofre sig til Herren dvs. fuldstændig overgivelse. Men det at tjene er den fremmeste form for hengivenhed. Hverken gennem bodshandlinger eller pilgrimsrejser ej heller ved at læse de hellige skrifter kan man krydse det verdslige livs hav. Man kan udelukkende frelse sit liv gennem tjeneste. (vers på sanskrit) Abou Ben Adhem modtog Guds kærlighed, fordi han tilbragte al sin tid med at tjene sine medmennesker. Gud elsker alle, for Han er legemliggørelsen af kærlighed. Men Han vil specielt være der for dem, der udviser medfølelse over for alle væsener. 2 Hav medfølelse over for alle, da Gud er iboende alle Blandt alle blomsterne er medfølelse over for alle væsener den vigtigste. Kun mennesket er udstyret med medfølelsens gode egenskab. Det er den blomst, I bør ofre til Gud. Gud er iboende alle væsener. Navne og former kan variere, men den samme Gud er til stede i alle. Derfor bør I have medfølelse over for alle væsener med den alt favnende følelse, at Gud er til stede i alle. Først da kan I forstå, hvor omfattende og velduftende denne medfølelse over for alle væsener er. I behøver ikke spilde jeres tid med at indsamle blomsterne, der visner og sygner hen på ingen tid. Jeres hjertes blomst er evig, altid frisk, altid velduftende, og I behøver ikke bruge så meget som en øre. Det er den sande blomst. Den, der forstår denne blomsts hemmelighed, besidder den højeste visdom. 3 Kilde: Sathys Sai Babas lære hæfte 1, s. 21 og s. 22 ned til den første blomst. Dernæst s. 24 fra den tredje blomst og om til s. 26 den fjerde blomst. 9

Studiekreds 18. november 2015 København Stilhed / Fred Tre slags stilhed I meget gamle dage praktiserede folk tre slags stilhed. Den første var tungens stilhed, den anden var sindets stilhed, og den tredje var den højeste stilhed. Stilhed med hensyn til tale bestod i at begrænse ens tale, så vidt det var muligt i en given situation. Ved at udøve denne selvdisciplin undgik man umådeholden tale. Som et resultat blev deres tales kraft bevaret og forstærket. Disciplin med hensyn til tale resulterede også i sandfærdighed. Det at tale sandt hjalp med at rense deres tanker. Ved hjælp af denne metode opnåede de den højeste visdom. Derfor er renhed i tale absolut nødvendig. Den kan opnås ved at lægge bånd på sin tale. Så er der sindets stilhed. Sindet er et bundt tanker og forestillinger. Disse tanker skal reduceres gradvist. Når antallet af tanker reduceres, vil sindet naturligt komme under kontrol, som et ur der ikke er trukket op. Når sindets aktivitet bliver formindsket, vil Atma s kraft manifestere sig selv. Som en konsekvens bliver intellektet mere aktivt end sanserne. Når kontrol over talen og kontrol over sindet er opnået, realiseres den højeste stilheds tilstand let. Studerende bør stræbe efter at nå den tredje tilstand gennem de første to stadiers discipliner. Sathya Sai Speaks, bind 27, kapitel 7 Energi er en guddommelig gave At leve et åndeligt liv indebærer, at man siger det gode, tænker det gode, ser det gode, hører det gode og gør det gode. Umådeholden tale skal også undgås, da det er spild af energi. Når en person bliver svag på grund af spild af energi er han tilbøjelig til at blive vred og udvikle had. I skal derfor anvende den Gudsgivne energi, til gode formål. Energi er en guddommelig gave. Ved at begrænse unødvendig tale og være stille kan I spare og bevare energi. Tal mindre og arbejd mere er den gyldne regel, der skal overholdes. Sathya Sai Speaks, bind 27, kapitel 10 Skade der forvoldes af fjernsyn Der er installeret fjernsyn i alle rum i rige menneskers huse. Fra det øjeblik fjernsynet dukkede frem, er menneskets sind blevet forurenet. Før TV vandt indpas, var menneskets sind ikke så forurenet. Før i tiden var voldshandlinger ikke så udbredte. I dag bliver TV installeret i hver eneste hytte. Folk ser fjernsyn, selv mens de spiser. 10

Resultatet er, at de rædsomme ting, der ses i fjernsynet, bliver optaget i den enkelte seer. Når man koncentrerer sig om fjernsynet, så påvirker det ens syn på verden. De scenerier, tanker og handlinger, der vises i fjernsynet, fylder seernes sind. Uden at vide det trænger uro og fjendskab ind i deres sind. Med tiden slår de rod og vokser i sindet. Mens I spiser, bør I derfor ikke diskutere forfærdelige hændelser. Der bør ikke gives plads til emner, der ophidser sindet. Stilhed bør være fremherskende under måltidet. Selv lydbølger trænger ind i os og påvirker vores sind. Derfor bør folk undgå fjernsyn, mens de spiser. Sathya Sai Speaks, bind 29, kapitel 3 Stilhed hjælper en til at opleve det Guddommelige Det er absolut nødvendigt at begrænse sine ønsker og holde sanserne under kontrol. Det er den eneste vej, der fører til ægte glæde. Det vigtigste organ, der skal kontrolleres, er tungen, der, modsat de andre sanseorganer, øjnene, ørerne og næsen, har en dobbeltfunktion: tale og smag. Oldtidens vismænd praktiserede stilhed af mange forskellige årsager. Stilhed tjener til at spare på og bevare energi, forbedre hukommelsen og gøre en i stand til at opleve det Guddommelige. Tilbageholdenhed i tale og det at undgå at sladre og bagtale andre er prisværdige dyder. Sathya Sai Speaks, bind 29, kapitel 10 Mediter på Swami s lære i stilhed I skal fremme kærligheden i jeres hjerter og dele den med andre. Det er den bedste form for tilbedelse. Kærlighed er Sai s eneste ejendom. Mit liv er kærlighed. Det er, hvad jeg tilbyder alle. Jeg bliver ved med at give og give. Men i hvilken udstrækning fører I Swami s lære ud i livet? Praktiser stilhed i mindst 10 minutter om dagen. Mediter på Swami s lære i dette tidsrum. I skal forstå, at i denne flygtige verden er Det Evige iboende alt og alle. Hold fast i Gud. Oplev lyksaligheden af at være forenet med det Guddommelige. Gør kærlighed til jeres livsåndedræt. Med Guds kærlighed i hjertet kunne fortidens vismænd transformere selv de vilde dyr i skovene. Sathya Sai Speaks, bind 29, kapitel 11 Vær stille og forårsag stilhed hos andre Vær selv stille; det vil forårsage stilhed hos andre. Lad være med at få for vane at råbe, at tale længe og højlydt. Formindsk jeres kontakt med andre til et minimum. Bring en atmosfære af stille kontemplation med jer uanset hvor I måtte befinde jer. Sathya Sai Speaks, bind 29, kapitel 21 11

Stilhed sikrer fred i sindet I skal gøre det til en vane at iagttage stilhed i mindst en time hver dag. Det sparer på jeres kosmiske energi og sikrer jer fred i sindet. I bør også udvikle den disciplin, der består i at føre en enkel levevis og have ophøjede tanker. Sathya Sai Speaks, bind 30, kapitel 17 Stilhed bringer hukommelsen tilbage Fortidens indiske vismænd praktiserede stilhed som en åndelig disciplin, fordi de forstod, hvilke utallige fordele stilhed giver. Vivekananda lærte en værdifuld lektie, da han opdagede, at han efter ti dages uophørlig tale havde glemt alle de vers, han ellers havde lært udenad. Ved at iagttage fuldkommen stilhed i 14 dage fik han sin hukommelse tilbage. Folk bør forstå, at Guds nåde sikres ved hellig anvendelse af de sanser, som det Guddommelige har udstyret mennesket med. Sathya Sai Speaks, bind 30, kapitel 25 Sig sandheden Nu om stunder tyr folk til at fortælle løgne, da de frygter, at de ellers vil få problemer. Hvorfor skulle I være bange for at sige sandheden? I skal kun frygte, når I begår fejl. I dag er frygt stadig mere og mere udbredt overalt. Livet er fyldt med frygt! I skal praktisere sandhed og retskaffenhed. Hvis I praktiserer disse, behøver I ikke frygte. Når I ikke er i stand til at sige sandheden, så må I afstå fra at tale og forholde jer tavse. Sathya Sai Speaks, bind 31, kapitel 12 Enhver må nødvendigvis bære konsekvenserne af sine handlinger Der er mange hindringer på hengivenhedens vej. Nogle mennesker anklager, kritiserer og fordømmer Gud i vanskelige tider. Enhver må nødvendigvis tage konsekvenserne af sine egne handlinger. Gud forbliver upåvirket. Gud er ren, utilsmudset og hellig. Lad folk sige hvad som helst; vær rolig og uanfægtet. Lad være med at diskutere unødigt med dem. Det skaber blot fjendskab. Tal blidt og venligt med et smilende ansigt. Det vil stilne kritikken. Et smil er det bedste svar på kritik. Sathya Sai Speaks, bind 31, kapitel 46 Stilhed fremmer renhed Det er udelukkende dem, der iagttager stilhed, der er gode mennesker. Stilhed fremmer renhed. Iagttag derfor hele tiden stilhed. Det er spild af tid, hvis I fortæller løgnehistorier 12

om andre. Hvorfor er I kommet hertil? Tom sladder skader mange. Så undlad at indlade jer på det. Sathya Sai Speaks, bind 32, del 2, kapitel 8 Guddommelighed kan udelukkende erkendes af det rene hjerte Hvis I stræber efter gode resultater, så skal I udelukkende ofre gode følelser til Gud. Der bør være perfekt harmoni i jeres tanke, ord og handling. Det er en ædel sjæl, hvis tanke, ord og handling er i perfekt harmoni. Lad være med at hade nogen. Den 24. november 1926 afbrød Sri Aurobindo sin længerevarende tavshed blot for at erklære, at Gud havde inkarneret dagen før. Efter at have fremkommet med denne betydningsfulde udtalelse fortsatte han med at holde sit højtidelige løfte om at iagttage stilhed. Guddommelighed kan udelukkende erkendes af det rene hjerte. Sathya Sai Speaks, bind 32, del 2, kapitel 11 Tal mindre og arbejd mere Spild ikke energi! Energi er Gud. I dag spilder studerende megen energi på grund af en u-hellig livsindstilling, dårlige tanker, at lytte til dårlige ting og hengive sig til umådeholden tale. Vores krop kan sammenlignes med en radio. Når radioen hele tiden er tændt, brænder batterierne hurtigt ud. På samme måde gælder, at hvis I hengiver jer til umådeholden tale, så vil I miste en masse energi. Det er grunden til, at fortidens vismænd og seere plejede at iagttage stilhed. Så spar energi ved at iagttage stilhed i mindst en dag om ugen. Jeg fortæller ofte de studerende: Tal mindre og arbejd mere. Først da udnyttes den latente energi. Dette var vismændenes og seernes eneste mål med at påtage sig at udføre forskellige åndelige øvelser. Først når den latente energi udfoldes vil såvel jeres hukommelse som jeres koncentrationsevne blive bedre. Nogle studerende er ikke i stand til at gøre det godt til eksamenerne, fordi de ikke er i stand til at koncentrere sig blot et øjeblik. De er konstant beskæftiget med at lytte til nyheder og cricket-kommentarer etc. i radioen med en lærebog i hånden! Hvordan skal de kunne koncentrere sig og bevare deres hukommelse med den slags forstyrrelser? Sathya Sai Speaks, bind 32, kapitel 14 Kildeangivelse: Sri Sathya Sai Baba s lære hæfte 2 Stilhed - 2014 13

Studiekreds 16. december 2015 København Afsondrethed og Fred Afsondrethed betyder at være i forbindelse med Gud Gud er legemliggørelsen af sandhed. Sandhed er Gud. Derfor bør I stole på sandheden. Rent faktisk er I legemliggørelsen af sandhed. Dette er ikke noget nyt, der skal opdages på ny. Sandheden vil manifestere sig i jer, hvis I sidder i dyb stilhed og afsondrethed. Hvad betyder ordet afsondrethed? Folk har en forkert opfattelse af dette ord og fejlfortolker det på mange måder. De tror, at det at sidde alene på et værelse med alle døre og vinduer lukket er afsondrethed. Det er ikke afsondrethed, det er ensomhed. Mange andre tror, at det at sidde under et træ i en skov eller i en hule i bjergene er afsondrethed. Men det er heller ikke den sande betydning af afsondrethed. Afsondrethed betyder at være i forbindelse med Gud, uanset hvor man befinder sig i basaren, til et møde eller midt blandt et stort antal mennesker. Uanset hvor I er, så bør jeres sind være fokuseret på Gud uden at blive distraheret af verdslige og familiære anliggender. Afsondrethed er en fuldstændig forbindelse mellem jer og Gud. Intet andet bør aflede jeres opmærksomhed fra Gud. Det er den sande betydning af afsondrethed. Uanset hvad I foretager jer, eller endog når I rejser med bus, tog eller fly, skal I altid have jeres sind fast forankret på Gud. Mens I mediterer eller kontemplerer på Gud, skal I ikke tillade andre forstyrrelser at aflede jeres sind. Først da kan I opleve Det Guddommelige Lys. Sanathana Sarathi september 2011: Lack of Values is the Cause of Violence in the World Den samme Atma er til stede i alle En person forholdt sig tavs, skønt han blev kritiseret. Da hans ven ønskede, at han reagerede, svarede han: Den samme Atma er til stede i mig såvel som i den person, der kritiserer. Så hvorfor skulle jeg blive misfornøjet, når han kritiserer sig selv? En dybtgående undersøgelse af sandheden vil åbenbare, at når I elsker eller hader andre, elsker eller hader I jeres eget selv. Faktisk findes der ikke nogen andre. I betragter jer selv som værende forskellig fra andre på grund af jeres tilknytning til kroppen. Så snart I opgiver tilknytningen til kroppen, vil I erkende, at der ikke er andre, og at alle er jeres. Det er sandheden om Atma. Atma har ikke nogen specifik form. Sathya Sai Speaks, bind 34, kapitel 12: Human Birth Is to Experience Atmic Bliss. At se og lytte på rette måde fører til at tale på rette måde Den næste dyd er rigtig tale. At se på rette måde og lytte på rette måde fører til at tale på rette måde. Jeres tale bør være god. Fremsig aldrig hårde ord. Tal blidt og venligt. Det er grunden til, at jeg ofte fortæller jer: I kan ikke altid være imødekommende, men I kan altid tale elskværdigt. Sig det I har at sige uden at bruge hårde ord. Tal dæmpet, så det 14

kun er den person, jeres ord er rettet mod, der kan høre jer. I bør udvikle en sådan, blid og venlig tale. At se på rette måde, at lytte på rette måde og tale på rette måde fører til gode tanker. Som jeres tanker, således er resultatet. Rigtige tanker fører til rigtig handling. Uden gode tanker er det ikke muligt at udføre gode handlinger. Buddha udførte askese i mange år for at lede sine fem sanser ad den hellige vej. Ren og skær boglig viden er uden betydning. Rent faktisk er den kunstig. Viden, der udelukkende stammer fra bøger, vil ikke føre jer til at have det rette syn. Tilsvarende bliver jeres høresans ikke hellig ved at lytte til en lærers forklaringer. Gode tanker kan ikke erhverves ved at læse hellige skrifter eller lytte til lærerens undervisning. Ved egen bestræbelse bør I anvende jeres sanser vedrørende lyd, berøring, form, smag og duft på rette måde. Dette alene vil føre jer til en korrekt åndelig fremgangsmåde (disciplin/øvelse). Helliggør jeres sanser Når I vender jeres sanser i den rigtige retning, vil jeres liv også tage den rigtige retning. Sanserne er årsagen til den forkerte indstilling, der præger mennesket i dag. Når sanserne bliver urene, bliver hele livet også urent og uhelligt. Hvis I ønsker at gøre jeres liv helligt, skal I først helliggøre jeres sanser. Buddha, der udførte askese i flere år, forstod, at alle rituelle handlinger er værdiløse. Han erklærede: at se det rigtige, at høre det rigtige, at sige det rigtige, at have de rigtige tanker og at udføre rigtige handlinger er de fem oprindelige principper, der kan vejlede mennesket. Sathya Sai Speaks, bind 32, del 1, kapitel 13: Nature and Self. Sand menneskelighed ligger i forståelsen af enhed i mangfoldigheden Vedanta (Upanishad erne der lærer os om selvindsigt) erklærer, at det atmiske princip er den underliggende enhed i forskelligheden. Der findes mange elpærer, men det er den samme strøm, der strømmer i dem alle. På samme måde eksisterer det atmiske princip i alle. Menneskets manglende evne til at forstå dette enhedsprincip er årsagen til hans uvidenhed. Sand menneskelighed ligger i at forstå enheden i mangfoldigheden. I skal udvikle den rette livsindstilling for at udvikle en følelse af enhed. Dette var Buddha s første lære. Derefter lagde han vægt på behovet for hellig tale. Man bør kun sige de ord, der ikke forårsager ærgrelse hos andre, og som er sande, venlige og hjælpsomme. Alt hvad I siger, bør ikke forårsage forstyrrelse hos andre. Det bør være sandfærdigt så vel som venligt. I kan ikke altid være imødekommende, men I kan altid tale elskværdigt. Hellig tale er det Guddommeliges manifestation. Sathya Sai Speaks, bind 34, kapitel 9: Attain God s Grace through Sacrifice and Love. 15

Det der ser, kan ikke tale det der taler, kan ikke se En eneboer var dybt fordybet i kontemplation på Gud. Han havde afgivet et højtideligt løfte om, at han altid ville tale sandt. Herren Easwara ønskede at udsætte ham for en test. Han antog skikkelse som en jæger og begyndte at forfølge en hjort, der af ren og skær angst skjulte sig i et buskads tæt ved eneboerhytten. Det blev bemærket af eneboeren. Da jægeren spurgte ham om, hvor hjorten var løbet hen, blev han udsat for et dilemma. Han kunne ikke foregive uvidenhed og sige, at han ikke havde set hjorten, da det ville være at fremsige en usandhed. På samme tid kunne han heller ikke afsløre, hvor hjorten befandt sig af frygt for, at jægeren ville dræbe den. I det tilfælde ville han være delagtig i en forbrydelse. Han bad inderligt til Herren Easwara om at vise ham en vej ud af problemet. Ved Guds nåde fór en brillant tanke gennem hans sind: Gud er altid med dig, i dig, rundt om dig, over dig, idet Han vejleder og beskytter dig. Hvorfor frygte, når Han er nær? Eneboeren svarede: Oh jæger! Det der ser, kan ikke tale det der taler, kan ikke se. Ved dette taktfulde svar overholdt eneboeren ikke alene sandheden, men han beskyttede også hjortens liv. Nu manifesterede Herren Easwara sin sande form og erklærede: En sådan taktfølelse, der både beskytter dine interesser såvel som andres interesser, er sand yoga (forening med Gud). Derfor siges det, at sandhed er tungens liv. Retskaffenhed er hændernes liv. Ikke-vold er hjertets liv. Sivarathri bliver fejret for at lære mennesket betydningen af disse værdier. Sathya Sai Speaks, bind 35, kapitel 4: Idols are Pointers to Divinity. Kildeangivelse: Sri Sathya Sai Baba s lære hæfte 2 Stilhed - 2014 16