Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Transkript

1 Dato : 23. februar 2009 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Mahashivarathi. ( Siva s store nat. Natten hvor Månens påvirkning af sindet er mindst, og hvor det derfor er lettest og mest gunstigt at tilbede Herren Siva). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Installer Gud på jeres hjertes alter og mediter konstant på Ham af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Bharath (Indien) er fædrelandet for mange ædle sjæle, der har opnået et storslået omdømme i forskellige lande. Bharath er slagmarken, hvor mange udenlandske herskere er blevet fordrevet, hvorved landet vandt sin frihed. Dette er landet, der udmærker sig inden for musik, litteratur og andre gode kunstarter. Oh drenge og piger! Når I nu er blevet født i dette storslåede land, er det jeres hellige pligt at opretholde landets ære og gode omdømme. Legemliggørelser af kærlighed! Siden I blev født, har I gennemlevet mange nætter, men det er ikke alle nætter, der kan kaldes Sivarathri. Folk mediterer på, synger om og lytter til det guddommelige navns herligheder og oplever Herren Siva s guddommelighed. (Siva er Nedbryderen i den hinduistiske religions Treenighed, der består af Brahma (Skaberen), Vishnu (Opretholderen) og Siva (Nedbryderen). Eftersom hele natten bliver anvendt til at meditere på og synge til Herren Siva s guddommelige navns herlighed, kaldes denne nat for Sivarathri. Men det gælder ikke blot denne nat. Hver gang I tilbringer hele natten med at meditere på det guddommelige navn, er denne nat også Sivarathri. Herren Siva er ikke en særskilt Avatar. (En Avatar er en inkarnation af Gud). I virkeligheden er Hari og Hara (Herren Vishnu og Herren Siva) hinsides det, I kan kontemplere på. De er hinsides den fysiske krop. Mange mennesker kontemplerer på dem som Avatarer med en fysisk krop og tilbeder dem i en bestemt form. De udvikler en stærk tilskyndelse til at visualisere dem i en bestemt form. Men hvem er det, der tillægger det guddommelige disse former? Sikkert er det, at de ikke inkarnerede i disse former. Nogle kunstmalere som Ravi Varma malede dem i en bestemt form. (Ravi Varma var en indisk kunstmaler fra delstaten Kerala. Han levede fra ). Det gjorde de på baggrund af deres forestillinger, der var baseret på visse beskrivelser i Sastraerne (de hellige skrifter) og Puranaerne (18 åndelige tekster, der udgør en samling af ældgamle legender og overleveringer). Det er det hele! 1

2 Faktisk er Vishnu og Siva ikke begrænset til en fysisk form. De er hinsides beskrivelse. De er uden form og uden kvaliteter. Gud er Nirgunam, niranjanam, sanathana niketanam, nitya, shuddha, buddha, mukta, nirmala swarupinam (uden kvaliteter, ren, den endelige bolig, evig, ubesmittet, oplyst, fri samt legemliggørelsen af hellighed). I årtusinder har hengivne været vant til at kontemplere på og tilbede disse former. De ønsker at visualisere Gud i disse skikkelser. Gud er hinsides beskrivelse og er ikke begrænset til en bestemt form. Ingen kunstmaler, og det uanset hvor dygtig vedkommende er, kan nogen sinde male et billede af Gud. Hvordan skulle en kunstmaler kunne male Gud, når Gud er uden form? I henhold til Sine hengivnes ønsker antager Gud imidlertid forskellige former. Når et eller andet menneske ønsker at visualisere Gud i en hvilken som helst form, som vedkommende holder af, så manifesterer Gud Sig i den form. Men det sker kun for dette øjeblik. Manifestationen er ikke varig. Alle former, der bliver tilskrevet Gud, er kun midlertidige. Det guddommelige er hinsides navn og form. Engang henvendte gudinden Lakshmi sig til Parvathi og spurgte undrende: (Lakshmi er Herren Vishnu s gemalinde; gudinden for rigdom. Parvathi er Herren Siva s gemalinde; visdommens gudinde. Hun kendes også under navnet Gowri). Oh Gowri! Du er meget ung, og Sambasiva er gammel. (Sambasiva er et navn for Siva: Guddommelige Moder og Fader). Han har sammenfiltret hår, og Han er iført et tigerskind. Han rider på en tyr, og Han er konstant på farten. Han smykker Sig med slanger. Hvordan kan du gøre kur til Ham? Er du ikke klar over alt dette? Han ejer ikke Sit eget hjem, og Han sover på ligbrændingspladsen. Parvathi blev stærkt foruroliget over disse ord og henvendte sig til Herren Siva. Hun spurgte: Du ejer ikke Dit eget hus. Du tilhører ikke nogen bestemt race eller slægt. Desuden er Du tvekønnet. Hvordan kan Du kalde Dig Selv for Gud? Herren Siva svarede, at Gud er hinsides navn, kaste og slægt. Herefter vendte Han sig mod Lakshmi og spurgte: Oh moder Lakshmi! Er du bevidst om din egen mands forfædre? Han er konstant på farten for at beskytte Sine hengivne, og Han har ikke tid til hverken at spise eller sove. Hvis Han endelig slår Sig ned for at spise, så beder en hengiven som Droupadi: Oh Herre Krishna! Jeg er i store vanskeligheder. Frels mig! (Droupadi var Pandava-brødrenes fælles hustru). Straks forlader Han Sin mad og farer af sted for at frelse hende. Således er Han konstant på farten for at beskytte hengivne som Narada eller Prahlada. Hvorfor gjorde du kur til sådan en Herre, der end ikke har tid til at spise eller hvile Sig? (Narada var en vismand, der tillige var skjald. Han rejste rundt i verden og sang uophørligt ét ord: Narayana. Narayana er et navn for Herren Vishnu. Prahlada var et barn og en stor Gudhengiven; dæmonkongen Hiranyakasipu s hellige søn). Herefter præciserede Siva, at Gud ikke har navn eller form; at Han er uforanderlig; at Han hverken gennemlever fødsel eller død; at Han er uden begyndelse og afslutning; at Han er evig og Atmaswarupa (legemliggørelsen af Den guddommelige Gnist). Siva understregede tillige, at det er menneskets vildfarelse, der gør, at han tillægger Gud navn og form. Den 2

3 formløse Gud manifesterer Sig med en bestemt form og et bestemt navn i henhold til Sine hengivnes ønsker. Det gør Han for at tilgodese deres stræben. Gud er uden form og uden kvaliteter. Det er de hengivne, der tillægger Gud navne, former og kvaliteter for at stille sig selv tilfreds. Alle navne og former er flygtige og falske. Guds eneste evige og sande form er Atma (Den guddommelig Gnist). Alt i verden forandrer sig muligvis, men Den guddommelige Gnist vil aldrig undergå nogen forandring. Hele universet er indeholdt i Den guddommelige Gnist. Denne kaldes også Guddommelige Bevidsthed eller aham (jeg) eller Brahman. (Gud, Herren. Brahman er Det Upersonlige Højeste Væsen, den oprindelige kilde til og det endelige mål for alle eksistenser. Således er Brahman identisk med Atma, Den guddommelige Gnist). Folk misforstår denne evige Sandhed, idet de tilskriver Den forskellige navne og former. Når den formløse Gud antager form, så er det naturligt for mennesket at meditere på og tilbede denne form. Ved at gøre dette opnår folk stor tilfredsstillelse, og de oplever lyksalighed. Det er helt i orden, så længe denne form vedbliver med at eksistere. Men hvad vil I gøre, når den guddommelige form engang ophører med at eksistere? Glæden og lyksaligheden opstod udelukkende ved, at I har tilbedt en bestemt Guds form, der udsprang fra jeres vildfarelse. Den fysiske forklædning varer en periode og holder så op med at eksistere. Det guddommelige antager senere forskellige nye former. For eksempel er I nu tiltrukket af denne fysiske krop. I tilbeder denne krop og opnår derved tilfredsstillelse og lyksalighed. Men efter et stykke tid vil denne krop forsvinde, lige som det var tilfældet med tidligere Avatarer. Når den tid kommer, så bør I ikke blive kede af det. Når Den guddommelige Gnist, der er legemliggjort i denne fysiske krop, når sin evige bolig, så er der tale og glæde og ikke sorg. Rama Avataren kom i Thretha-tidsalderen. (Der findes fire tidsaldre: Kritha-, Thretha-, Dwapara- og Kali-tidsalderen. De er henholdsvis den første, anden, tredje og fjerde tidsalder i cyklusen af i alt fire tidsaldre). Rama drog i eksil i skoven og tilintetgjorde mange dæmoner, inklusive den mægtige dæmonkonge, Ravana. Efter at have fuldbragt Sin avatariske mission, gik Han ud i Sarayu-floden og forsvandt. Det samme var tilfældet med Herren Krishna i Dwapara-tidsalderen. Efter at være blevet ramt af en jægers pil i skoven, forlod Han sit dødelige fysiske legeme. Således er de fysiske forklædninger altid midlertidige og falske. Kroppen er dannet af de fem elementer, og før eller siden er den nødt til at forsvinde. Men kroppens Beboer har hverken fødsel eller død. Beboeren har overhovedet ingen tilknytning, og Han er det evige vidne. Sandt at sige er Beboeren, der eksisterer i Atma s skikkelse, i sandhed Gud Selv. Derfor skal I aldrig opfatte den fysiske krop som værende varig. Alle kroppe fremkommer i henhold til tid og omstændigheder. Når den fastsatte tid er gået, så forsvinder de bare. Selv de oplevelser, som den fysiske krop har oplevet, forsvinder. Hvis I ønsker at få synet af Herren Krishna fra Dwapara-tidsalderen nu, hvordan er det så muligt, hvis I betragter de fysiske kroppe som værende sande? Så længe Krishna gik omkring i Sin krop, viste Han Sig I Mathura, Brindavan, Gokulam, Dwaraka og så videre. Her gjorde Han folk lykkelige ved at de kunne se Ham, røre ved Ham og tale med Ham. (Mathura var den hovedstad, hvor Krishna lod Sig føde. Brindavan er skoven og græsningsområderne, hvor Herren Krishna legede i sin barndom. Gokulam er landsbyen, hvor Krishna levede Sine første 11 år. Dwaraka var hovedstaden i det rige, som Krishna i Sin fysiske skikkelse herskede over). 3

4 Tag eksemplet med en elektrisk pære. Hver elpære har forskellig lysstyrke tillige med en begrænset levetid. Avatarer er som disse elektriske elpærer. Over en periode har Gud inkarneret som forskellige Avatarer. I skal ikke være knyttet til en bestemt Avatars fysiske form, men til det guddommelige, til Den Formløse, Kvalitetsløse Parabrahman (Den Universelle Absolutte Gud), der har manifesteret Sig som forskellige Avatarer i forskellige tidsaldre. I blev født som baby og voksede så op og blev til et barn, et ungt menneske og en ældre person. Alle disse forskellige livsstadier eksisterer kun i en begrænset periode, mens I, som individ, er der i alle de forskellige stadier. Avatarer kommer, fuldfører deres mission, og forsvinder. I skal derfor meditere på det guddommelige, der er sandt og evigt. Der er tre aspekter i sadhana (åndelige øvelser): Koncentration, kontemplation og meditation. I øjeblikket har I fæstnet jeres blik på denne form. Det er koncentration. Når denne form efter et stykke tid bevæger sig bort, så ser I stadig formen med jeres mentale øjne. Det er kontemplation. Som et resultat af denne øvelse bliver denne form permanent prentet i jeres hjerte. Det er meditation. Efterhånden som I fortsætter denne meditation, forbliver formen permanent i jeres hjerte. Nu for tiden begrænser I jeres åndelige øvelser til kun at omfatte koncentration og kontemplation. Men disse to stadier er blot forbigående og flygtige. Det er sandt, at det første skridt i jeres åndelige øvelser er koncentration. Denne koncentration skal nødvendigvis blive transformeret til kontemplation og senere til meditation. I meditationens sidste stadie vil I fortsætte med at visualisere Guds form, selv om I lukker øjnene. Fortidens vismænd anvendte denne form for meditation. Det er årsagen til, at Gud manifesterede Sig for dem, når som helst de ønskede, at Han talte til dem og opfyldte deres ønsker. Den Formløse, Kvalitetsløse Universelle Absolutte Gud er uforanderlig og evig. Den repræsenterer Den Ultimative Virkelighed. Den kendes under forskellige navne som Rama, Krishna og Sai. Lad være med at skelne mellem de forskellige navne, for Den Universelle Absolutte Gud er hinsides navn og form. Installer Denne Ultimative Virkelighed på jeres hellige hjertes alter og mediter konstant på den. Nogle mennesker har en tilbøjelighed til at misfortolke Sastarerne og Puranaerne, så fortolkningerne passer dem og deres selviske formål. En lille historie: Engang stod der en bedrager, der udgav sig for at være asket, foran et hus og tiggede mad. Han sagde: Bhavathi bhiksham dehi (jeg er sulten, vær god og giv mig mad). Husets frue hørte hans bøn og kom ud til ham. Hun sagde følgende til ham: Gå ned til floden og tag et bad og kom så tilbage. Imens vil jeg gøre maden parat til dig. Nu citerede asketen en linje fra Puranaerne. Govindethi sadasnanam (konstant at fremsige Govinda s navn er lige så godt som at tage et helligt bad). Øjeblikkelig blev husets frue klar over, at den person, der stod foran hendes dør og tiggede om mad, ikke var en ægte asket. Så hun svarede: Kære søn! Govindethi sada bhojanam (konstant at fremsige Govinda s navn er lige så godt som et måltid mad). Du kan gå. Det siges, at ansigtet er sindets spejl. Det reflekterer jeres indre tanker og følelser. Hvis den såkaldte asket i historien virkelig troede på det guddommelige navns herlighed, så ville han havde taget et bad, før han bad om mad. Han var en doven person. Han ønskede mad for at stilne sin sult, men han var uvillig til at tage et bad før måltidet. Tro aldrig på en sådan bedrager. 4

5 Nogle mennesker sidder i stilhed med lukkede øjne. De siger, at de mediterer. Men det er ikke meditation. De sidder muligvis i stilhed, men deres sind vandrer omkring og tænker på alt muligt. Det er udelukkende, når sindet er uden bevægelse og fast fæstnet på Den Højeste Virkelighed, at det kan kaldes meditation. Meditation er stadiet efter kontemplation. Et lille eksempel: I har muligvis opnået højeste karakterer til terminsprøverne, men I vil ikke være berettiget til at få en universitetsgrad. Det er først efter, at I har bestået den afsluttende eksamen, at I vil være berettiget til at få en sådan grad. Kontemplation og meditation kan sammenlignes med henholdsvis terminsprøverne og den afsluttende eksamen. Således repræsenterer åndelighed et højere stadie i livet. I dag er folk optaget af deres stræben efter at erhverve sig fysiske og verdslige goder, og de glemmer de moralske og åndelige mål. Hvordan kan de så gøre åndelige fremskridt? Hvis man ønsker at få en åndelig uddannelse, så må man erhverve sig den nødvendige styrke og evne, så man kan klare eksamen. At sige at dette er min krop, mit hus, min ejendom og så videre repræsenterer det fysiske aspekt. Når I siger: Dette er min krop, så betyder det, at min er adskilt. Det betyder, at I er adskilt fra jeres krop. Tilsvarende når I siger mit sind, mit intellekt, min indre bevidsthed og så videre, så betyder det, at de alle er adskilt fra jer. Derfor er jeres sande natur jeg, og dette jeg er adskilt fra alt det, som I for eksempel kalder min krop, mit sind, mit intellekt. I er nødt til at helliggøre al jeres karma (læs: At forsage frugterne af jeres handlinger). Det betyder, at I er nødt til at udføre jeres handlinger med en holdning som denne: Sarva karma Bhagavad preetyartham (udfør alle handlinger for at behage Gud). Først da vil I blive udødelige. Hvis I ønsker at nå det sande og evige stadie, så skal I erkende Atma Tathwa (Den guddommelige Gnists sande natur). Det er udelukkende Upanishaderne, der skildrer Den guddommelige Gnist sande natur på en indgående og omfattende måde. Det gør de storslåede værker som Bhagavatha og Ramayana ikke. (Bhagavatha en er en lærebog i guddommelig kærlighed. Den beretter Avatarernes historie, specielt Krishna s historie. Ordet bhagavatha betyder også 'den med tilknytning til Gud' eller de gudfrygtige. Ramayana en er historien og Herren Rama). Det samme guddommelige Princip, det vil sige Den Højeste Virkelighed, inkarnerer fra tidsalder til tidsalder for at genetablere principperne og genoprette udøvelsen af rigtig handling, når denne svækkes. Dette bekendtgøres i Bhagavad Gita: Og Arjuna! Når som helst dharma svækkes og adharma (forkerte og uretfærdige handlinger) forøges, vil Jeg inkarnere fra tidsalder til tidsalder for at genetablere dharma. (Sai Baba siger, at der ikke eksisterer et ord eller et begreb, der kan forklare ordet dharma. Dharma er det, der understøtter og opretholder hele universet. Dharma er den pligt, som alting er eller burde være underlagt. Det er ildens pligt at fortære, varme, lyse, nedbyde osv. Det er græssets pligt at omdanne kuldioxid til ilt, være føde, se smukt ud osv. Det er menneskets overordnede pligt at søge forening med Gud. Alt efter deres rolle i livet, har forskellige mennesker forskellige pligter livet igennem. Jeg har valgt at oversætte begrebet dharma med rigtig handling ). Installer Gud på jeres hellige hjertes alter og mediter konstant på ham. På trods af de sorger, vanskeligheder og ulykker, som I måtte støde på, skal I holde fast i Ham. Alt dette plager jeres krop, ikke jer. For I er adskilt fra jeres krop. Kroppen er som en kasse, i hvilken følgende er pakket ned: Sindet, intellektet, hukommelsen og anthakarana. (Anthakarana oversættes ofte som de indre sanser og består af det højere sind (den del af sindet, der retter sig mod det højere intellekt), det højere intellekt (skelneevne og intuition, der retter sig mod Den 5

6 guddommelige Gnist), den indre bevidsthed (sædet for de subtile følelser og hukommelsen) samt jeg-bevidstheden. Det er de indre sanser, der bevæger sig frit fra den ene verden til den anden; fra den ene fødsel til den anden. På sanskrit hedder disse: Manas, buddhi, chitta og ahamkara. Det er anthah- karana en, der bevæger sig frit fra den ene verden til den anden; fra den ene fødsel til den anden). Der er på grund af jeres kontakt med den ydre verden, at I udvikler kvaliteter som vrede, misundelse, jalousi og stolthed. Det er først, når I kommer af med disse kvaliteter, at I vil kunne nyde freden i jer selv. Derfor skal I starte jeres åndelige øvelser med sathya (Sandhed) og rigtig handling. (Det, der er det samme i fortid, nutid og fremtid, er sathya. Det er altså det, der er uforanderligt, der er sathya. Det betyder, at intet i universet, eller selve universet som sådan, er sathya. Sai Baba siger: Sandhed er Gud; Gud er Sandhed). Når Sandhed og rigtig handling går sammen, vil der herske fred. Fred fører til kærlighed. Hvor der er fred, kan der ikke eksistere had. Når I udvikler had mod nogen, så betyder det, at kærlighedens kilde i jeres hjerte er tørret ud. Når der er kærlighed i jeres hjerte, så bliver I ikke vrede, selv hvis nogen skulle beskylde jer for et eller andet. Normalt er det sådan, at man ikke holder af andre, når man er vred. Mange mennesker taler ondt om Mig, beskylder Mig for et eller andet og kommer endog med forstyrrende tilråb, men det bekymrer Mig ikke. Jeg er altid glad og lyksalig. Det er ægte kærlighed. Når der er vrede, had og jalousi, betyder det, at der ikke er nogen kærlighed. Derfor skal I altid følge mottoet: Love all - serve all (elsk alle - tjen alle). Grundlaget for at kunne følge dette princip er Sandhed og rigtig handling. Tal altid sandt og lev et retskaffent liv. I dag er der mange, der holder foredrag om førnævnte princip, uden at de selv betræder den rigtige handlings vej. Rigtig handling kan ikke overleve under sådanne omstændigheder. Det siges, at: Sathyannasti paro dharma (der eksisterer ingen større rigtig handling end overholdelse af Sandhed). Sandhed og rigtig handling er den menneskelige krops to hænder, to ben og to læber. Det er kun, når de to læber arbejder sammen, at et menneske kan tale. Tilsvarende er det kun, når Sandhed og rigtig handling går sammen, at der vil herske fred. Hvor der ikke er rigtig handling, der kan der ikke være kærlighed. På denne måde er Sandhed og rigtig handling grundlaget for alle andre menneskelige værdier som santhi (fred), prema (kærlighed) og ahimasa (ikke-vold). (Her sang Bhagavan (Sai Baba) lovsangen: Prema mudita manase kaho Rama Rama Ram (fremsig Rama s navn med hjertet fuld af kærlighed) og fortsatte Sin tale). Legemliggørelser af kærlighed! I skal altid meditere på det guddommelige navn. I skal ikke blot kontemplere, men meditere på navnet. Denne meditation bør gennemføres i kærlighed til Gud. Uden kærlighed vil jeres meditation ikke nå det ønskede resultat. Nat og dag skal jeres kærlighed til Gud strømme uafbrudt. Når I beder til Gud for at få Ham til at opfylde nogle ønsker, så sker det, at tingene udvikler sig stik modsat. Så sker der muligvis det, at I bliver vrede og udvikler had imod Ham. Men det har intet at gøre med åndelighed. Jeres medfødte natur og kærlighed til Gud bør aldrig undergår forandring. Fortsæt med at knytte jer til det guddommelige navn. Det er sand meditation. Når I befinder jer i dyb meditation, så bør intet i den ydre verden være synligt for jer, og det selv om I åbner jeres øjne. Et andet aspekt, som I skal være omhyggelige med, er jeres tale. For megen tale er meget skadeligt og dårligt. Lad være med at hengive jer til umådeholden tale. Prøv at forbedre jeres vaner på dette område. Så vidt det er muligt, skal I iagttage stilhed og forholde jer tavse. Tal i 6

7 den udstrækning, det er nødvendigt. Svar kun det, der er nødvendigt. Hvis I taler mere, vil I blive stemplet som værende et sludrechatol. Selv fra et helbredsmæssigt synspunkt er for megen tale ikke godt. Specielt hvad angår børn, er dette meget vigtigt. Lige fra en tidlig alder skal sindet holdes roligt. Det, der er vigtigt, er ikke at studere lærebøger, men at gøre sindet roligt. Lærebøger kan I altid studere. Det kan I gøre i klasseværelserne, på studenterkollegiet og så videre. Er I lykkelige? (Med én stemme svarede alle eleverne og alle de studerende, at de var lykkelige). Vær altid glad, glad, glad! Oversat af 7