Værestedsanalyse. Den strategiske og fremtidige anvendelse af væresteder i Frederiksberg Kommune

Værestedsanalyse Den strategiske og fremtidige anvendelse af væresteder i Frederiksberg Kommune

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for analysen...3 1.1. Indhold i analysen...3 2. Værestedernes kobling til Den Sociale Masterplan 2016...3 3. Værestedsområdet...4 3.1. Det lovmæssige grundlag for væresteder...4 3.2. Visitation...4 3.3.Værestederne på Frederiksberg...4 3.3.1. Væresteder til psykisk sårbare borgere...5 3.3.1.1. Værestedet Flinten...5 Flintens målgruppe og omfang af brugere...5 Flintens aktiviteter og indsatsens faglige indhold...6 3.3.1.2. Cafe Paraplyen...6 Målgruppen og omfang...6 Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold...7 3.3.1.3. Netværkstedet Thorvaldsen...7 Målgruppe og omfang...7 Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold...8 3.3.2. Væresteder til borgere med udviklingshæmning og autisme...8 3.3.2.1. Bakspejlet...9 Målgruppe og omfang...9 Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold...9 3.3.2.2 Aftenklubben...10 Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold...10 3.3.3. Værested til borgere med et misbrug...10 3.3.3.1 Værestedet på Roskildevej...11 3.4. Værestedernes målgrupper...13 3.5 Aktiviteter på byens væresteder...13 3.6. Værestedernes økonomi...13 4. Anbefalinger til bedre strategisk udnyttelse af værestederne og den fremtidige organisering...15 4.1. Planlagte ændringer på værestedsområdet...15 4.1.2.Styrket målgruppeledelse...15 4.1.3. Styrket samarbejde med Støttekontaktpersons-indsatsen...15 4.1.4.Visitation til værestederne...16 4.1.5 Strategisk brug af 18-midler til udvikling og ændrede tilbud på værestedsområdet...16 4.2. Værestedernes egne inputs til den fremtidige brug...16 4.2.1. Input til den fremtidige brug af værestedet Flinten...16 4.2.2.Input til den fremtidige brug af Café Paraplyen...17 4.2.3 Input til den fremtidige brug af Netværkstedet Thorvaldsen...17 1

4.2.4 Input til den fremtidige brug Bakspejlet...17 4.2.5 Input til den fremtidige brug af Aftenklubben...18 4.2.6 Input til den fremtidige brug af Værestedet på Roskildevej...18 4.3. Tre scenarier for den strategiske brug og den fremtidige organisering...18 4.3.1.Scenarie 1 Fokus på uvisiteret forebyggelse i civilsamfundet...19 4.3.2.Scenarie 2 - Fokus på en målgruppe- og effektbaseret omlægning af væresteder...20 4.3.3. Scenarie 3 - Fokus på stordriftsfordele og omlægning af værestedsområdet gennem øget brug af andre kommunale driftsfunktioner...21 2

1. Baggrund for analysen Socialudvalget besluttede på møde den 29. februar 2016 (sag nr. 15), at der skulle udarbejdes en analyse af den strategiske udvikling af værestederne i Frederiksberg Kommune i forhold til organisering og den fremtidige brug af værestederne. Analysen skal blandt andet bruges med henblik på budgetprocessen for 2017. 1.1. Indhold i analysen I kapitel to kobles værestedsanalysen sammen med den Sociale Masterplan for 2016, herunder de socialpolitiske pejlemærker for området. Derefter beskrives lovgivningen og organisering af væresteder. I kapitel tre beskrives værestederne på Frederiksberg, herunder målgrupperne og aktiviteterne på de enkelte væresteder. I kapitel fire gennemgås en række planlagte ændringer på værestedsområdet og forslag til fremtidige scenarier for værestedsområdet på Frederiksberg, som kan danne afsæt for budget 2017. 2. Værestedernes kobling til Den Sociale Masterplan 2016 Formålet med analysen af værestederne er at skabe et beslutningsgrundlag for større sammenhænge mellem værestederne og de øvrige indsatser og tilbud på socialområdet. Dette kan ske fremadrettet ved en tættere sammenkobling med værestedsområdet og målsætninger i den Sociale Masterplan for 2016 (fremlægges for Socialudvalget den 6. juni 2016). Den Sociale Masterplans formål om at fremme kvalitet i visitation og indsatser har blandt andet udspring i Frederiksberg Kommunes handicappolitik. Handicappolitikken bygger på værdier om tilgængelighed, inklusion, aktivt medborgerskab og bygger på en ambition om, at alle borgere har mulighed for at bidrage med deres ressourcer. Den enkelte borger skal derfor støttes i at håndtere og nedbryde barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med andre. Den Sociale Masterplan understøtter de fem socialpolitiske pejlemærker, der danner grundlag for Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandard for voksne med særlige behov og Udsatteplanen mv. De fem pejlemærker er: Størst mulig selvhjulpenhed Det rehabiliterende perspektiv At komme sig Recovery Socialpædagogisk støtte i grupper Housing First princippet Det bagvedliggende princip for indsatserne i såvel udfører- som myndighedsdel er mindsteindgrebsprincippet. Udviklingen de seneste år er, at fokus er flyttet fra botilbud til socialpædagogisk støtte i eget hjem, samt at borgerne får midlertidige botilbud frem for længerevarende botilbud. Værestederne er også en indsats, der i høj grad kan understøtte mindsteindgrebsprincippet, jf. nedenfor om mere strategisk brug af visitation til værestederne. 3

3. Værestedsområdet 3.1. Det lovmæssige grundlag for væresteder Væresteder oprettes efter servicelovens 104, der omhandler kommunens forpligtigelse til at tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelige sociale problemer med det formål at opretholde eller forbedre personlige færdigheder eller livsvilkår. Kernen i aktivitets- og samværstilbud, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, kan være af omsorgsmæssig karakter, f.eks. rådgivning, socialt samvær eller madlavning. Tilbuddet kan også bestå i aktiviteter som udflugter, idræts- eller fritidstilbud. Tilbuddene skal blandt andet medvirke til at forebygge udviklingen af yderligere sociale problemer. 3.2. Visitation Værestederne kan både fungere som tilbud med visitation og åbne tilbud uden visitation. Tilbud med visitation vil typisk være tilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, mens tilbud til borgere med særlige sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation. Alle værestederne på Frederiksberg, på nær værestedet på Roskildevej, som er til borgere med et misbrug, der er i behandling på Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), er uvisiterede tilbud. Indsatsen på værestedet på Roskildevej bruges som en aktiv del af borgerens behandlingsplan, som udarbejdes af myndighedspersonalet på FKRC. Brugerne får kendskab til værestederne gennem deres professionelle netværk som f.eks. sin støttekontaktperson, sagsbehandlere i socialafdelingen eller arbejdsmarkedsafdelingen, fra psykiatrien, og endelig hører nogle brugere om værestederne fra deres private netværk, som evt. selv kommer på det pågældende værested. Værestederne er således sammen med den øvrige vifte af tilbud og ydelser på det specialiserede socialområde også en del af Frederiksberg Kommunes udmøntning af rammebetingelserne i serviceloven, jf. servicelovens 81, hvoraf det fremgår, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er: 1. at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2. at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3. at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4. at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 3.3.Værestederne på Frederiksberg Frederiksberg Kommune driver eller yder direkte tilskud til følgende seks væresteder og klubber: Café Paraplyen, Netværkstedet Thorvaldsen, Flinten, Bakspejlet og Aftenklubben og værestedet på Roskildevej. Derudover er der en række andre frivillige tilbud og væresteder, som er målrettet borgere og brugere på socialområdet i Frederiksberg Kommune. Flere af disse tilbud får støtte via 18 midler. Indeværende analyse omhandler ikke sidstnævnte tilbud. 4

I de nedenstående afsnit er de seks væresteder og klubber på Frederiksberg opdelt i tre kategorier: Væresteder til psykisk udsatte, væresteder til borgere med udviklingshæmning og autisme og værested til misbrugere i behandling. 3.3.1. Væresteder til psykisk sårbare borgere Nedenstående afsnit indeholder en oversigt med oplysninger om værestederne til psykisk sårbare borgere. Efter tabellen følger en beskrivelse af henholdsvis Flinten, Café Paraplyen og Netværkstedet Thorvaldsen, som er lavet ud fra besøg på værestederne og samtaler med medarbejderne. Tabel 1. Væresteder til borgere, som er psykisk sårbare Flinten Kommunalt Adresse og lokaler Åbningstider Antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag* H.C. Ørstedsvej 22G Mandag-fredag: 10-16 13 brugere pr. dag 1879 Frederiksberg C Lørdag- søndag: 10-14:30 Café Paraplyen Selvejet - KFUM s Sociale Arbejde Netværkstedet Thorvaldsen Privat Lokalerne udlejes af en privat ejer Nyelandsvej 66 2000 Frederiksberg Værestedet hører til i kommunale lokaler Thorvaldsensvej 60 1871 Frederiksberg C Værestedet hører til i et privat ejet lokale Åbent i 39 timer Mandag-tirsdag:10-16 Onsdag:10-19 Torsdag-fredag:10-16 Lørdag søndag:10-15 Åbent i 43 timer Mandag-fredag: 10-16 I alt 30 timer 55 brugere pr. dag. Derudover er der 13 frivillige pr. dag 20 brugere pr. dag *Antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag er udregnet ud fra værestedernes egne brugerregistreringer 3.3.1.1. Værestedet Flinten Værestedet Flinten ligger på H.C. Ørstedsvej 22G. Der er indgang via kælderen, hvor der er spisestue, opholdsrum, køkken og en lille afdeling med computere. På 1. sal er der forskellige aktivitetsrum og personalekontor. Frederiksberg Kommune driver værestedet, og der er ansat fem medarbejdere og en vikar til at forestå aktiviteterne. Tidligere lå værestedet på Flintholms Alle og var integreret med SKP-ordningen. Der er åben alle dage om ugen. Flintens målgruppe og omfang af brugere Flinten er et værested for psykisk sårbare borgere og borgere med en psykisk lidelse. Den gennemsnitlige bruger af værestedet er en mand i 50 års alderen. Han er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og hans indkomstgrundlag er typisk pension. Han har en psykiatrisk diagnose og har tilknyttet en sagsbehandler eller en støttekontaktperson i kommunen. Han får måske også hjemmehjælp. Det er ikke ualmindeligt, at borgeren fortsætter som bruger på Flinten indtil sin død. 5

Der er dog stor forskel på brugerne af Flinten, men de har alle sammen det til fælles, at de er ensomme og føler sig udenfor. De har ikke lyst eller kan ikke grundet deres sygdom opsøge de tilbud og klubber, som civilsamfundet ellers stiller til rådighed. Flintens brugergruppe vurderes af stedets leder samt af de andre to væresteder, Cafe Paraplyen og Netværkstedet Thorvaldsen, til at være den mest tunge brugergruppe på de tre væresteder. Der kommer i gennemsnit 13 brugere pr. dag. Flere af brugerne kommer gerne flere dage om ugen. Dette er generelt for mange af værestederne. Derudover har Flinten telefonisk kontakt til cirka 40-50 borgere om måneden. Grundet brugergruppens psykiske sårbarhed er der begrænsninger i antallet af borgere, som stedet kan rumme. Brugerne er overvejende Frederiksbergborgere, men der kommer også flere fra Københavns Kommune. Flintens aktiviteter og indsatsens faglige indhold Der er forskellige aktiviteter på Flinten. Der er f.eks. syværksted, mulighed for fitness, gåture, udflugter, billard og dart, og mange andre bræt- eller kortspil, computer med adgang til internet, tekstbehandling, kreativt værksted mm. Derudover er der brugermøde en gang om måneden. Brugerne får også hjælp, ligesom de hjælper hinanden, til at logge på med nem-id samt at forstå breve. Der er også mulighed for at få hjælp til at få vasket tøj. En central aktivitet er måltidet. Der kan købes et varmt måltid mad hver dag. Brugerne kommer som regel med forslag til retter. Pile Allés beboere har også mulighed for at købe mad fra Flinten på de dage, der ikke er fælles maddag. 3.3.1.2. Cafe Paraplyen Café Paraplyen ligger på Hospitalsgrunden på Nyelandsvej 66. Værestedet beskrives som en alkoholfri social café og er drevet af KFUM's Sociale Arbejde i et samarbejde med Frederiksberg Kommune. Budgettet ydes som et direkte tilskud af Frederiksberg Kommune. Cafeen har åbent alle ugens dage. Udover café er der en genbrugsbutik tilknyttet. Målgruppen og omfang Målgruppen for Café Paraplyen er psykisk sårbare borgere. Der er tale om en meget heterogen gruppe af brugere, og det er svært at beskrive en typisk bruger af Café Paraplyen. Et gennemgående træk hos mange af brugerne er dog, at de er udenfor og udsatte i en eller anden udstrækning. De brugere, der kommer på Café Paraplyen er som regel arbejdsløse, ensomme, nogle har et misbrug, flere har et psykisk eller fysisk handicap. Flere af brugerne er berettiget til hjælp, men har bevidst valgt kommunen fra af forskellige årsager. Brugerne er som regel oppe i årene. Hvis brugerne har for mange belastninger henvises disse til Flinten, jf. målgruppen ovenfor. Brugerne er overvejende Frederiksbergborgere, men der kommer også flere borgere fra Vanløse og København. Café Paraplyen har også en mindre gruppe af unge med en psykisk sygdom, som typisk kommer i forbindelse med en indlæggelse og udskrivning fra Psykiatrisk Center Frederiksberg. Desuden kommer der også en gruppe af udsatte unge i Café Paraplyens frivillige gældsrådgivning. Der kommer cirka 1.600 til 1.700 gæster i løbet af en måned, det vil sige cirka 55 brugere i gennemsnit pr. dag. Lørdag og søndag er de mindst besøgte dage hos Café Paraplyen. Derudover er der omkring 400 vagter, som er besat af frivillige på Café Paraplyen. Nogle af de frivillige er startet via et forløb i jobcentret for eksempel i virksomhedspraktisk eller jobprøvning og er efterfølgende fortsat som frivillige. Gruppen af 6

frivillige er meget sammensat, nogle er meget ressourcestærke, mens andre er tættere på brugergruppen. Café Paraplyen er det mest besøgte værested på Frederiksberg og er et af de væresteder, som er kommet langt i samarbejde med andre frivillige organisationer. Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold Det centrale i Cafe Paraplyens indsats er cafedelen, som tiltrækker mange af gæsterne og aktiverer en stor del af de frivillige. Derudover er der mange af brugerne, som benytter sig af de aktiviteter og samværstilbud, som Café Paraplyen tilbyder. Der er en malegruppe, en fotoklub, der tilbydes massage, der er mulighed for at tage bad og få hjælp til at få vasket tøj. Desuden er der flere brugere, der benytter stedets genbrugsbutik, som også tiltrækker flere af de indlagte på Frederiksberg Hospital. Medarbejderne og de frivillige hjælper også med praktiske og private gøremål, f.eks. hjælp med at kontakte praktiserende læge, hjemmehjælp eller lignende. De hjælper også nogle gange med at følge til læge mm. En deltidsansat sygeplejerske hjælper med en sundhedsmæssig indsats over for brugerne. Café Paraplyen har gjort et stort arbejde i forhold til at få etableret samarbejde med en række frivillige og organisationer. De har for eksempel et samarbejde med en frivillig konfliktrådgivning, som låner Café Paraplyens lokaler i lukketiden. Der er frivillig gældsrådgivning for udsatte borgere. Derudover er der et samarbejde med Angstforeningen, Ensomme gamles værn og sundhedscentret, og der arrangeres en række foredrag og temaoplæg, som tiltrækker mange gæster. 3.3.1.3. Netværkstedet Thorvaldsen Netværksstedet Thorvaldsen ligger på Thorvaldsensvej 60. Det er et brugerstyret aktivitetssted, som arbejder med udvikling af recovery og empowerment inden for det psykosociale område. Det er brugerne selv, der forestår og definerer recovery, dvs. arbejder hen mod en bedre tilværelse og komme videre i sit liv. Oprindeligt blev Netværkstedet Thorvaldsen etableret på frivillig basis og økonomisk støttet af frivillighedsmidler fra Frederiksberg og Københavns Kommuner. Senere fik Netværkstedet Thorvaldsen midler fra Socialministeriet til drift i en treårig periode, hvorefter kommunerne skulle overtage finansieringen. Der blev i den forbindelse lavet en aftale mellem København og Frederiksberg Kommune. Københavns Kommune har imidlertid ikke fortsat bevillingen i 2016. Frederiksberg Kommune er dog blevet oplyst om, at Københavns Kommune arbejder på at finde ledige midler, der kan tildeles Netværksstedet Thorvaldsen til resten af 2016. Netværkstedet har åbent fra mandag til fredag. Flere brugere har dog selv nøgle og kan frit komme i huset uden for åbningstiderne. Målgruppe og omfang Målgruppen for Netværkstedet Thorvaldsen er borgere med en psykisk lidelse. Den typiske bruger af stedet er en mand på 45 år eller derover. Han vil ofte have været indlagt en eller flere gange og er uden for arbejdsmarkedet. Der er i de senere år kommet flere og flere yngre brugere, hvilket har betydet, at gennemsnitsalderen er faldet. Netværkstedet Thorvaldsen oplever, at det er svært at tiltrække den unge brugergruppe, men har dog i den senere tid haft held til at nå denne brugergruppe gennem tilbud om at producere musik i værestedets musikstudie. Der er mellem 100-150 brugere i alt, som er medlemmer af Netværkstedet Thorvaldsen. Der kommer cirka mellem 15-25 brugere hver dag. Netværkstedet Thorvaldsen oplyser, at cirka halvdelen af borgerne kommer fra Frederiksberg, den øvrige halvdel kommer fra Københavns Kommune. De fleste har fået kendskab til 7

stedet gennem mundtlige anbefalinger. Nogle brugere er fra Kofoeds Skole, andre er fra et samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg, hvor 5-6 borgere, der står over for en snarlig udskrivning, en gang imellem kommer på besøg. Nogle brugere finder selv frem til Netværkstedet Thorvaldsen på hjemmesiden eller via SIND. Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold Der er en række forskellige aktiviteter på Netværkstedet Thorvaldsen, hvor der er ansat personale til at bistå aktiviteterne. Der er for eksempel et lydstudie, hvor der arbejder tre producerer i halvanden stilling, derudover er der tilknyttet to lærer, som blandt andet underviser i EDB. Netværkstedet Thorvaldsen laver desuden radio og har en økologisk cremeproduktion. Som det eneste værested laves der ikke mad på Netværkstedet Thorvaldsen, da køkkenet ikke er godkendt til produktion. Brugerne er dog velkomne til selv at lave mad. Flere brugere tager hen og spiser på Flinten, og nogle få spiser også på Café Paraplyen. Men generelt kommer brugerne ikke på andre væresteder. Man skal gøre alting selv på stedet, man guides og hjælpes ikke af ansatte, som på de andre væresteder. Til gengæld kan man som bruger blive mentor for en af de andre brugere, hvis de har brug for hjælp. Værestedet har en recovery-orienteret tilgang til sine brugere. Tidligere var det kun brugere, som arbejdede på Netværkstedet Thorvaldsen. Efter at man har fået ansat fast personale, laver brugerne mindre administrativt arbejde og hjælper mindre til. Netværkstedet Thorvaldsen oplyser, at de har et samarbejde med jobcentret og flere af deres brugere har været i virksomhedspraktik hos dem. En af brugerne mener, at de er et eksempel på, hvordan fremtidens værested skal se ud, da det er aktivitetsbåret, og fokus er på, at den enkelte selv skal tage ansvar for sin egen udvikling. 3.3.2. Væresteder til borgere med udviklingshæmning og autisme Nedenstående afsnit viser en tabel over de to væresteder/aktivitetstilbud til borgere med udviklingshæmning og autisme, Bakspejlet og Aftenklubben. Tabellen bliver efterfulgt af en beskrivelse af begge tilbud. Tabel 2. Væresteder til borgere med udviklingshæmning og autisme 8

Bakspejlet Kommunalt Adresse og lokaler Åbningstider Antal brugere i Vesterbrogade 194 1800 Frederiksberg C Værestedet hører til i lokaler, som er ejet af LEV Mandag: kl.15.30-20.30. Tirsdag kl.12.00.-21.30. Onsdag kl.14.30.-21.30. Hver 6. Fredag kl.13.30.- 19.30. I alt 22,5 timer pr. uge. gennemsnit pr. åbningsdag* 15 brugere pr. dag Aftenklubben v. Bakspejlet Kommunalt Samme som do. Hver torsdag tre timer Derudover afholdes der et weekendarrangement en gang om måned, en årlig weekendtur og to årlige ferier 12 brugere pr. dag/gang *Antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag er udregnet ud fra værestedernes egne brugerregistreringer 3.3.2.1. Bakspejlet Værestedet Bakspejlet har til huse i lokaler på Vesterbrogade 194. Værestedet består af et café-lokale og en butik med kunsthåndværk. Herudover er der et mindre computerrum til caféens gæster, køkken, toilet, kontor og en kælder, der rummer et lille værksted, toilet og et støtte alrum. Bakspejlet har åbent tre eftermiddage og aftener om ugen og afholder fredagscafe hver 6. uge samt nogle weekendarrangementer Målgruppe og omfang Bakspejlet er målrettet voksne med udviklingshæmning. Bakspejlet rummer, ifølge medarbejderne, en meget heterogen brugergruppe. Brugerne har forskellige diagnoser, alt fra asperger, downs, autisme, OCD mm. Bakspejlet vurderes ud fra besøgene til at være det værested, der rummer den yngste gruppe af borgere sammenlignet med de andre væresteder. Målgruppen spænder fra 25 år til 76 år. Udviklingen med flere yngre brugere er sket over de seneste år. Der kommer hovedsagligt Frederiksbergborgere på Bakspejlet, men der er også flere borgere fra Københavns Kommune. Der kommer flere borgere fra Frederiksberg Kommunes bosteder, som ligger tæt på Bakspejlet, og nogle er endvidere i beskyttet beskæftigelse på Magneten. Borgerne kan som regel selv komme hertil, men nogle få kommer med en ledsager. Det oplyses, at der over den senere tid sket en øgning i antal af brugere. På halvandet år er antallet af brugere steget fra 15 til 25-27 brugere pr. dag. Ifølge Bakspejlets egen statistisk kommer der omkring 50 personer om ugen, tirsdage og onsdage er de meste populære dage. Flere af brugerne er kommet siden stedet åbnede i 1996. Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold De ansatte medarbejdere på Bakspejlet laver aktiviteter med borgerne, laver mad og skaber den struktur, som målgruppen har behov for. Der er en række faste aktiviteter, såsom kor om mandagen, filmklub, bingo- og quizaftner. Hver 6. fredag er der fredagscafé med musik og kage. Bakspejlet betegner sig selv om et 9

kulturtilbud, men der er også træning af sociale færdigheder og kompetencer særligt for de seks brugere, som arbejder frivilligt som barpersonale. De frivillige får et måltid mad som løn. Aftensmåltidet er en central og populær aktivitet. Man kan booke sig på et måltid 14. dage i forvejen, og der er altid fuldt booket, så flere må gå forgæves til et måltid. 20-25 personer kan spise med udover personalet. Der er brugerråd på Bakspejlet, der har indflydelse på mad og aktiviteter. Der er meget faste strukturer på stedet, der er tilpasset den heterogene brugergruppe. Der er brug for en pædagogisk faglighed, så målgruppen vil og kan komme på Bakspejlet. Brugerne kan ikke indgå i relationerne uden de faste rammer, men når rammerne er sat, lykkedes det for nogle brugere at skabe gode relationer, og nogle bliver sågar venner. Nogle af brugerne kommer også på Magneten, men Bakspejlet kan kun rumme de bedst fungerende borgere fra Magneten. Lederen af Bakspejlet vurderer dog, at den mere krævende gruppe fra Magneten kunne have glæde af et tilbud lignende Bakspejlets. 3.3.2.2 Aftenklubben Aftenklubben hører til i Bakspejlets lokaler, men beskrives som en selvstændig indsats, da aktiviteterne er anderledes, og målgruppen adskiller sig en smule. Aftenklubben er et klubtilbud for voksne udviklingshæmmede. Der er ansat medarbejdere til at forestå aktiviteterne. Aftenklubben har åbent hver torsdag aften samt til enkelte andre arrangementer om lørdagen eller søndagen foruden to årlige ferieture. Disse omfatter f.eks. ture i København og omegn, kulturarrangementer. Der er brugerbetaling for ture og arrangementer. Målgruppe og omfang Målgruppen er for voksne med udviklingshæmning, men de er mere ressourcestærke og mobile end de brugere, som kommer i Bakspejlet. Der er f.eks. et krav om, at brugerne selv skal kunne transportere sig til de forskellige steder. Brugerne er fra 30 år til over 70 år, men der er overvejende ældre brugere. Flere af brugerne er kommet på stedet siden det startede i 1983, men der er også kommet nye til. Der kommer cirka 12 borgere til et torsdagsarrangement i Aftenklubben. Et par af brugerne er bosiddende på kommunens botilbud, og de fleste brugere er Frederiksbergborgere, nogle få kommer fra Københavns Kommune. Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold Aftenklubbens aktiviteter kan ses som supplement til botilbuddenes fritids- og kulturaktiviteter og ferieture. Aftenklubben er meget ude af huset på eksempelvis museer og caféer. Når de er i Bakspejlets lokaler laver de mad, spiller brætspil og på spillemaskiner. Personalet bliver også brugt til praktiske ting såsom at hjælpe med at læse post, få adgang med nem-id mm., da flere af disse borgere ikke nødvendigvis vil opsøge hjælp på kommunen til dette. 3.3.3. Værested til borgere med et misbrug Nedenstående afsnit viser en tabel over værestedet på Roskildevej, denne efterfølges af en beskrivelse af værestedet. 10

Tabel 3 Værested til borgere med misbrug, som er i behandling i FKRC Værestedet på Roskildevej Kommunalt Adresse og lokaler Åbningstider Antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag* Roskildevej 42 A Mandag: 9-15 10 brugere pr. dag 2000 Frederiksberg Tirsdag: 9-17 Onsdag lukket Værestedet ligger i en Torsdag:. 9-15 kommunalt ejet bygning Fredag kl. 9-14 Timer i alt 25 timer *Antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag er udregnet ud fra værestedernes egne brugerregistreringer 3.3.3.1 Værestedet på Roskildevej Værestedet på Roskildevej 42A er det eneste visterede værested i Frederiksberg Kommune. Det hører til Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC), og de borgere, som kommer på værestedet, er i et behandlingsforløb på FKRC. Værestedet består af et stort åbent rum, hvor der står borde med stole omkring. I den ene side er der borde med computerskærme, og i den anden ende af lokalet er der et åbent køkken. Værestedet har åbent fire dage om uge, mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Målgruppe og omfang Målgruppen for værestedet på Roskildevej er opiatsmisbrugere. Brugergruppen kommer fra FKRC s afdeling 1 (opiatsmisbrugere) og er visiteret derfra som en del af deres behandlingsplan. Det betyder, at det er det eneste værested i kommunen, hvor der alene kommer Frederiksbergborgere. Gennemsnitsalderen er 46 år, og cirka to tredje dele af brugerne er mænd. Mange af brugerne er pensionister og har en sagsbehandler i socialafdelingen. Der er en stor andel af brugerne, som har en dobbeltdiagnose. Værestedet håndterer en tung brugergruppe, og flere har brug for at blive fulgt fysisk til værestedet. Brugergruppen har et stort forbrug af sundhedsydelser, både fra sundhedscentret og hospitalet. Flere får også hjemmehjælp og har en støttekontaktperson (SKP) tilknyttet. Der er en stor ensomhedsproblematik knyttet til brugerne, hvilket går igen på alle værestederne. Værestedet bliver som regel brugernes eneste netværk, deres form for familie. Der kommer omkring 10 brugere hver dag, og derudover har værestedet samtaler med cirka fem borgere hver dag. Værestedets aktiviteter og indsatsens faglige indhold Da indsatsen på værestedet er en del af behandlingsplanen, skrives der ind i behandlingsplanen, hvad målene med værestedets indsats overfor borgeren er. Overordnet er opgaven i forhold til de fleste brugere at fastholde brugerne i et reduceret misbrug og holde dem væk fra gaden. Værestedets indsats skal også ses som en understøttende faktor for brugernes behandling. 11

Succeskriteriet for denne brugergruppe er, at de har et langt ophold på værestedet, men det er opfattelsen, at det er de færreste, som kan opnå recovery. Men der er stor opmærksomhed på, at de brugere, som er på vej ud af deres stofmisbrug, skal videre fra værestedet. Relationen er det bærende i indsatsen, og værestedet betragtes som en slags familiefællesskab. Mad er en del af kerneydelsen på værestedet, da mange af borgerne har en ringe ernæringsmæssig tilstand, desuden vasker værestedet tøj, henter det sågar for nogle, hjælper til med at komme på netbank, læse breve mm. Der arbejdes også forebyggende i hjemmet, f.eks. hjælper en frivillig til med rengøring i nogle af brugeres hjem, så de ikke sander til. Derudover er der andre aktiviteter på værestedet. Der spilles brætspil, de tager på fisketure mm., som bruges til at udvikle brugernes kognitive og sociale færdigheder. Værestedet på Roskildevej har et samarbejde med landsforeningen af værestederne. 12

3.4. Værestedernes målgrupper Værestedernes målgrupper udgøres af en bred og heterogen gruppe af borgere. Brugerne har dog det til fælles, at de oftest er udsatte borgere, der har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, som gør, at de har svært ved at opsøge tilbud i normalområdet. Mange af værestedernes brugere er ofte ensomme og har et begrænset netværk. Da værestederne, på nær værestedet på Roskildevej, er uvisiterede, er de åbne for alle. Det betyder, at brugerne ikke kun er Frederiksbergborgere, der er også en del borgere fra København, som benytter værestederne i Frederiksberg Kommune, ligesom der er Frederiksbergborgere, som benytter sig af værestederne i København. Flere af de opgjorte brugere pr. dag fra de ovenstående tabeller vil som regel være gengangere. Nogle borgere kommer hver dag, og andre brugere kommer mindre regelmæssigt. Derudover kan der være gengangere fra værested til værested. Det vil sige, at nogle brugere kommer på flere af værestederne. For eksempel benytter nogle af brugerne sig af spisetilbuddet på Café Paraplyen og Flinten, men benytter ikke nødvendigvis de øvrige aktivitetstilbud disse steder. 3.5 Aktiviteter på byens væresteder Værestederne tilbyder en lang række af forskellige aktiviteter til deres brugere. Alle værestederne tilbyder praktisk hjælp, Det er f.eks. mulighed for at købe mad indgå i madlavningen, tøjvask, reparation af tøj. Derudover er der en række kulturelle tilbud og aktiviteter, for eksempel maling, syning og udflugter. På udvalgte væresteder er der mulighed for fysioterapi, massage, foredrag og musikproduktion. Nogle brugere får også job som frivillige, hvor de får mulighed for at vedligeholde og træne deres kompetencer, f.eks. når de skal gøre kassen op, rydde op efter maden eller hjælpe med at male, gøre rent eller andet. 3.6. Værestedernes økonomi De seks væresteder og klubber på Frederiksberg får hvert år tildelt et budget eller driftstilskud. I de følgende tabeller kan budgettet for værestederne ses, herunder også til husleje. Derudover er der opgivet en enhedspris pr. bruger dagligt. Denne pris er udregnet ved at udregne Frederiksberg Kommunes budget eller tildelte driftstilskud med antal åbningsdage og antal brugere i gennemsnit pr. åbningsdag. Tabel 4. Økonomi og forbrug til værestederne til psykisk udsatte Budget 2016 (T.kr.) Løn Øvrig drift Husleje (BEU) Total Gns. Udgift pr. bruger dagligt i kr. Flinten 2.165 319 326 2.810 608 Café Paraplyen* 1.307 239 1.546 86 Netværkstedet Thorvaldsen 633 295 928 178** Total 4.105 853 326 5.284 *Cafe Paraplyen opnår enkelte mindre tilskud/indtægter ved selvstændige puljeansøgninger, fonde mv. Disse er ikke talt med. 13

**Netværkstedet Thorvaldsen får også 200.000 kr. i 18 tilskud fra Frederiksberg Kommune og fik i 2015 tildelt 866.848 kr. i budget af Københavns Kommune og 100.000 kr. i 18-midler. Denne udregning er alene baseret på det tildelte driftstilskud fra Frederiksberg Kommune. Tabel 5. Økonomi og forbrug til væresteder til borgere med udviklingshæmning og autisme Budget2016 (T.kr.) Løn Øvrig drift Husleje (BEU) Total Gns. pr. bruger dagligt i kr. Bakspejlet og Aftenklubben 1.094 346 235 1.675 493 Tabel 6. Økonomi og forbrug til værestedet på Roskildevej til misbrugere Budget2016 (T.kr.) Løn Øvrig drift Husleje (BEU) Total Gns. pr. bruger dagligt i kr. Værestedet på Roskildevej 1.689 310 0 1.999 1068 14

4. Anbefalinger til bedre strategisk udnyttelse af værestederne og den fremtidige organisering Følgende kapitel er tredelt. Første del behandler de ændringer, som forvaltningen allerede er i gang med at gennemføre på værestedsområdet. Anden del præsenterer de ønsker og anbefalinger, som værestederne selv har peget på besøgene. Den afsluttende og tredje del skitserer tre scenarier for den strategiske brug og den fremtidige anvendelse af værestederne. 4.1. Planlagte ændringer på værestedsområdet Dette afsnit beskriver en række tiltag, som forvaltning og væresteder allerede er i gang med at implementere for at skabe bedre sammenhæng til de øvrige indsatser på det specialiserede socialområde. Disse planlagte tiltag vil også spille ind i de tre mulige scenarier, som foreslås for værestedsområdet. 4.1.2.Styrket målgruppeledelse Det er vurderingen, at værestedernes ledelse kan integreres bedre med den øvrige ledelse af socialområdet med henblik på at skabe et mere sammenhængende tilbud for den enkelte borger. Det er forventningen, at en mere integreret ledelse vil fremme helhedsorienterede aktivitetstilbud, skabe stærkere sammenhænge til de socialpolitiske pejlemærker for det specialiserede voksenområde og understøtte en fælles operationalisering af Handicappolitikken og Udsattepolitikken. En mere integreret ledelse stemmer også overens med målsætningerne i Den Sociale Masterplan 2016 om fokuseret strategisk ledelse, som skal behandles af Socialudvalget den 6. juni 2016. Det er planen, at de tilbud og indsatser, der rummer den samme målgruppe, også får den samme overordnede leder, som får ansvar for den strategiske udvikling af området for målgruppen og vil arbejde endnu tættere sammen med ledelsen i myndighedsområdet. Det skal medvirke til en bedre synergi mellem indsatserne. Værestederne er også medtænkt i denne organisationsændring. 4.1.3. Styrket samarbejde med Støttekontaktpersons-indsatsen Det vurderes, at der er et potentiale i udviklingen af samarbejdet med støttekontaktpersons-indsatsen (SKP). Flere af de borgere, som kommer på Flinten og på værestedet på Roskildevej, har en SKP er tilknyttet. Dette faktum åbner op for i langt højere grad at tænke SKP-indsatsen ind som gruppebaserede, integrerede aktiviteter, som har base på værestederne. Aktuelt er SKP-indsatsen og værestedet Flinten ved at opstarte et samarbejde omkring gruppebaseret SKP, som skal finde sted på Flinten. Det er forventningen, at det kan skabe en bedre synergi mellem tilbuddene. Man afventer erfaringerne fra dette samarbejde, før man overvejer en udvidelse af denne indsats. Dette udviklingsområde omkring støtte i grupper er også at finde i Den Sociale Masterplan for 2016, hvor temaet er nævnt i forhold til operationalisering af en ny kvalitetsstandard. Støtte i grupper tager afsæt i et ønske om at sikre den enkelte borger mest mulig selvstændighed, men samtidig sikres mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. I gruppeforløb kan man hente støtte og forståelse hos andre, der står i en lignende situation, og den enkelte kan fungere som erfaringsekspert og derved opleve den succes, det er at hjælpe andre. 15

4.1.4.Visitation til værestederne Alle værestederne - på nær værestedet på Roskildevej.- på Frederiksberg er uvisiterede. Kommunen er forpligtet via serviceloven til at stille aktivitets- og samværstilbud til rådighed til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Der er, jf. ovenfor, også mulighed for at have væresteder, hvortil borgere ikke visiteres. Det overvejes at gøre alle eller nogle af værestederne til et visiteret tilbud for blandt andet at sikre, at værestederne kan få bedre sammenhæng til kommunens øvrige indsatser. Der kan derved følges op på indsatsens effekt over for den enkelte borger. Det er forventningen, at flere af værestederne kan forblive uvisiterede tilbud, mens det på andre væresteder kan give mening, at de tungere borgere bliver visiteret til en ydelse eller indsats på værestedet i en kortere eller længerevarende periode. 4.1.5 Strategisk brug af 18-midler til udvikling og ændrede tilbud på værestedsområdet Med den årlige udmøntning af 18-midler støttes en lang række frivillige foreninger og tilbud, som i større eller mindre omfang rummer samme brugere og målgrupper som de kommunale væresteder. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i endnu højere grad tænkes sammenhæng mellem de kommunale og foreningsbaserede tilbud. Socialudvalget besluttede i august 2015 (sag nr. 82) at styrke og udvide samarbejdsfeltet yderligere for at gøre det muligt at indfri ambitionen om, at arbejdet med sociale problemer skal gøres til et bredere ansvar i lokalsamfundet og byen Frederiksberg. Fordelingsprincipperne for 18-midlerne er blevet styrket gennem et målgruppefokus i forhold til frivilligt socialt arbejde målrettet voksne med sindslidelse eller handicap, socialt udsatte, flygtninge samt personer uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet, som er målgrupper, der rummes i værestederne i dag. Et tættere samarbejde mellem kommune og civilsamfund kan aktivt bruges til at afprøve alternative løsninger og tilgange eller understøtte eksisterende aktiviteter og værestederne. Samtidig bidrager muligheden for at indgå et flerårigt partnerskab til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og den frivillige forening, der kan give et mere helhedsorienteret syn på borgeren, da begge har værdifuld viden om forskellige målgruppers sociale udfordringer. 4.2. Værestedernes egne inputs til den fremtidige brug På besøgene hos værestederne blev der også peget på ønsker og anbefalinger i forhold til udvikling af værestederne. Der vil blive fremlagt et afsnit fra hvert værested. 4.2.1. Input til den fremtidige brug af værestedet Flinten Lederen af Flinten ser et potentiale i at få et større samarbejde med SKP-ordningen. Tidligere var Flinten integreret med SKP-ordningen, hvor SKP-medarbejderne var tilknyttet værestedet og ydede SKP-støtte i folks hjem og lavede værestedsarbejde. Lederen foreslår, at borgere, som er visiteret til SKP, kan få inkluderet brugen af værestedet som en del af indsatsen. Efter besøget på Flinten er der blevet iværksat et samarbejde mellem SKP-indsatsen og værestedet Flinten, hvor man vil afprøve gruppebaserede forløb. Det er forhåbningen, at det kan skærpe de enkelte SKPmedarbejderes opmærksomhed i forhold til at bruge værestederne, og at man kan øge antal af brugere på Flinten. 16

Nogle borgere kunne blive visiteret til Flinten som en indsats. Dette kunne også medvirke til en støre synliggørelse af effekten af arbejdet på værestedet. Det er den faglige vurdering, at stedet både kan rumme visiterede- og ikke visiterede borgere på samme tid. Lokalerne kunne bruges mere om aftenen, hvor de står tomme. Opland under Ungdommens Røde Kors bruger allerede lokalerne to gange om ugen, dette kunne udvides til et samarbejde med andre frivillige tilbud. Der kunne godt ske et øget samarbejde med hjemmehjælpen og psykiatrien, som mange af brugerne også er i kontakt med, for at skabe en bedre synergi med området. 4.2.2.Input til den fremtidige brug af Café Paraplyen Café Paraplyen vil gerne udvide deres værested med flere m2. Der er en lille bygning/skur overfor på hospitalsgrunden, som man gerne vil bruge til genbrugsbutik, så den kunne komme fra 1. sal ned i jordplan. Café Paraplyen har et ønske om at samarbejde i forhold til modtagelse af flygtninge. Cafe Paraplyen har allerede god erfaring med integration af flere udvekslingsstuderende og kvinder, som går på sprogskole, som har et frivilligt job på Paraplyen. Café Paraplyen har svært ved at se sig selv blive integreret med andre tilbud eller flytte til andre lokaler. Lige nu udnyttes stedet fuldt ud, og der er allerede samarbejde med flere forskellige aktører. Lederen af Café Paraplyen mener, at stedtes popularitet hænger sammen med lokalisering og stedets historik som folkekøkken. 4.2.3 Input til den fremtidige brug af Netværkstedet Thorvaldsen Netværkstedet Thorvaldsen ønsker at flytte i større lokaler og vil gerne udvide med en café. Netværkstedet Thorvaldsen vil gerne indgå i partnerskaber med Frederiksberg og Københavns Kommuner. De vil gerne give noget igen for de midler, de har fået. De kunne f.eks. dele ud af deres viden om recovery og empowerment til sagsbehandlere og andre medarbejdere. Netværkstedet Thorvaldsen vil gerne lave partnerskaber/samarbejde med det private erhvervsliv. Netværkstedet Thorvaldsen vil gerne have et bedre samarbejde med både Frederiksberg og Københavns Kommuner om fremtidig udvikling af stedet Netværkstedet Thorvaldsen en drøm om et kulturhus, hvor man kunne samle flere aktiviteter og evt. flere målgrupper. 4.2.4 Input til den fremtidige brug Bakspejlet Bedre udnyttelse af Bakspejlets lokaler, f.eks. mere systematisk udlejning af lokalerne Den centrale beliggenhed på Vesterbrogade kunne udnyttes til andre formål, f.eks. planlægger Magneten at anvende lokalerne til oprettelse af en socialøkonomisk virksomhed for udviklingshæmmede og autister Bedre sammenspil med Magneten, evt. udvidelse af indsatsen, så nogle af de tungere brugere fra Magneten kan blive værestedets målgruppe. 17

4.2.5 Input til den fremtidige brug af Aftenklubben Disse inputs for Aftenklubben skal ses i tæt sammenhæng med de ovenstående Lokalerne kan udnyttes bedre. Lokalet kunne f.eks. bruges til at holde flere temaarrangementer. Man kunne evt. forestille sig, at SKP-medarbejderne kunne træne fælles aktiviteter for borgerne i lokalet. Udvidelse af samarbejde med frivillige. Dette vil kunne frigøre tid fra personalet til mere individuel kontakt med nogle af de brugere, som kan have behov for det. Det vil også skabe rum og tid til at kunne udvide Aftensklubbens aktiviteter. 4.2.6 Input til den fremtidige brug af Værestedet på Roskildevej Værestedet på Roskildevej ønsker mere samarbejde med SKP erne. Større samarbejde med frivillige. Der er en frivillig tilknyttet, som hjælper til med rengøring i brugernes lejlighed. Dette samarbejde kan godt udvides og udvikles. Mulighed for at udvide åbningstiderne. I dag er der lukket en dag om ugen, da personalet holder møder, disse kunne evt. flyttes til FKRC s lokaler på Peter Bangsvej, og så kunne man flytte nogle gruppebaserede forløb ned på Roskildevej Udvidelse af værestedsindsatsen for nogle af de belastede alkoholmisbrugere. Bedre udnyttelse af lokalerne, når værestedet har lukket. De tre scenarier for værestedsområdet nedenfor tager i vist omfang højde for værestedernes ønsker og inputs. 4.3. Tre scenarier for den strategiske brug og den fremtidige organisering På baggrund af det ovenstående kan der peges på tre forskellige scenarier for udvikling af værestedsområdet. Alle tre scenarier er bygget op omkring seks temaer og vurderer på den baggrund også konkret en mulig budgeteffekt i 2016 og/eller 2017. De seks temaer er følgende: Forebyggelse: Skal værestederne fungere som forebyggende i bred forstand i forhold til alle/mange målgrupper uden særligt fokus eller målrettes ift. de borgere/brugere, som i dag modtager ydelser og/eller er i umiddelbar faglig vurderet risiko for at skulle have hjælp. Højere faglighed: Skal værestederne i højere grad baseres på den faglighed, der kan opnås ved stærkere sammenhæng til større/professionelle fagmiljøer i den øvrige kommunale organisation. Styrket samskabelse: Hvordan skal værestederne udvikles med hensyn til samspil/samarbejde med foreninger og frivillige? Kan en større del af tilbud og løsninger baseres på foreninger og/eller frivillige? Visitation: I hvilken grad skal brugen af væresteder være baseret på visitation fra kommunens side? Åbningstider/lukning: Hvordan kan åbningstider, tilgængelighed mv. tilrettelægges fremadrettet også i lyset af fx de nye tilbud, der etableres i regi af Social Masterplan Lokaler/samlokalisering: I hvilket omgang kan den nuværende lokalebrug udvikles, også set t i lyset af nye tilbud i regi af Den Sociale Masterplan. Økonomi: I hvilken grad kan ovenstående temaer også udvikles ift. at sikre en økonomisk/budgetmæssig virkning. 18

4.3.1.Scenarie 1 Fokus på uvisiteret forebyggelse i civilsamfundet I scenarie 1 bevares den nuværende organisering på værestedsområdet fordelt på seks væresteder og klubber til samme målgrupper. Scenariet bygger bl.a. på udvidelse og styrkelse af værestedernes arbejde og samarbejde med støttekontaktperson-ordningen mv., frivillige organisationer, men ændrer ikke på traditionen for, at de fleste væresteder er uvisiterede. Dette scenarie udvikler grundlæggende ikke på værestedsområdet, og der vurderes ikke at være et effektiviseringspotentiale. Tema Scenarie 1 Forebyggelse Forebyggelse i dette scenarie handler i højere grad, om en bredt defineret forebyggelse i samarbejde med civilsamfundet ift. de målgrupper som foreninger, væresteder umiddelbart har adgang til og er synlige overfor. Dette stemmer overens med Socialudvalgets beslutning fra sidste år om den strategiske brug af frivillighedsmidler til at indfri ambitionen om, at arbejdet med sociale problemer skal gøres til et bredt samfundsmæssigt ansvar. Til gengæld kan scenariet ikke sikre en individuel forebyggelse med dokumenteret effekt. Faglighed Samskabelse Visitation Åbningstider og lukning Dette scenarie baserer sig på den faglighed, der i dag er tilstede i væresteder og frivillige tilbud, og herunder også med bruger/pårørende inddragelse mv. Scenariet rummer ikke en nærmere integration med større/nye fagmiljøer. I dette scenarie er der et stort potentiale i samskabelse mellem kommune, borger, værested og frivillige organisationer. Her skal brugerne i højere grad være med til at definere ydelsen på værestederne, og både frivillige og værestedstilbuddene skal spille aktivt ind i denne proces. I scenariet vil man som udgangspunkt ikke visitere til værestederne. Der skal dog arbejdes mere effektivt med, at alle myndighedssagsbehandlere får et større kendskab til hvilke værestedsmuligheder, der er i kommunen, og bringer de tilbud, værestederne tilbyder ind i samtaler med borgeren. I dette scenarium fastholdes åbningstiderne, og samtlige seks væresteder bevares i deres 19

Lokaler Budgeteffekter 2016/2017 nuværende form med samme målgrupper. Værestederne bevares i nuværende lokaler, men der kan åbnes op for flere samarbejder med frivillige, som betyder, at de frivillige kan låne eller leje lokalerne i de tidsrum, hvor de står ubenyttede hen. Ingen ændringer. Intet effektiviseringspotentiale. 4.3.2.Scenarie 2 - Fokus på en målgruppe- og effektbaseret omlægning af væresteder I dette scenarium er hovedvægten på effekt for borgerne via visitation og dialog. Det er en forudsætning, at der i højere grad visiteres til værestederne for at kunne realisere disse målsætninger. Der skal sættes effektmål for indsatsen og visiteres til alle ydelser. Visitationen skal ikke nødvendigvis være så omfangsrig som ved mere ressourcetunge indsatser, men skal muliggøre opfølgning og progression. Det er vigtigt, at myndigheden kommer til at spille en rolle i forhold til borgeren på værestedet. Her vil den igangværende organisationsændring om borgenær og strategisk ledelse fra Den Sociale Masterplan spille en stor rolle i forhold til at få skabt et endnu tættere samarbejde mellem myndighed og værestedernes indsats. Det er forvaltningens vurdering, at der indenfor rammerne af dette scenarie vil kunne udvikles en bæredygtig løsning fagligt set i forhold til de øvrige tilbud på området. Samtidig vil dette scenarie muliggøre en effektivisering på ca. 2 mio.kr. Tema Scenarie 2 Forebyggelse Forebyggelse handler om at sikre, at den sociale udsathed ikke forværres og sikre, at indsatsen fungerer efter mindsteindgrebsprincippet. Faglighed Samskabelse Visitation Fagligheden skal i langt højere grad kobles sammen med faglighed fra Den Sociale Masterplan. Fagligheden skal være baseret på viden om, hvad der har effekt, og der skal arbejdes målrettet med de socialpolitiske pejlemærker, bl.a. det rehabiliterende perspektiv, recovery og støtte i grupper. Mulighed for fælles kompetenceudvikling mv. De forenings-/frivilligt baserede tilbud støttes og omlægges til i højere grad at kunne opfange/modtage de borgere, som med dette scenarie kan opleve ændret åbningstid og/eller ændret fokus (jf. styrket visitation). Her skal visitation bruges målrettet, f.eks. skal borgere, som vurderes at kunne profitere af støtte i grupper mv., i højere grad visiteres til en SKPindsats, som kan ydes på et af værestederne. 20

Åbningstider og lukning Lokaler Budgeteffekter 2016-2017 Der vurderes at være et effektiviseringspotentiale forbundet med at revurdere åbningstiden, idet tilbuddene kan målrette og koncentrere aktiviteterne på færre dage. De pågældende aktiviteter i væresteder og klubber kan eventuelt fremadrettet søge særlige projekter og indsatser finansieret via puljen til frivilligt socialt arbejde ( 18-puljen) eller via ekstern finansiering. Samtidig styrkes Café Paraplyen mhp målgrupper fra Flinten. Der lukkes således ingen væresteder i denne model. Bakspejlet og Aftenklubben flyttes ud på Magneten for at understøtte Magnetens fremtidige rolle som et multifunktionelt hus samt sammenspillet mellem faglige indsatser. Flinten fraflyttes nuværende lokaler, der er dyre. I alt ca.2 mio. kr. effektiviseringspotentiale Flytte Flinten til kommunal lokalitet og reducere åbningstiden til tre hverdage og weekendåbent. Overføre 0,2 mio.kr. til Paraplyen. Nettovirkning 0,8 mio. kr. Halvere tilskuddet til Netværkstedet Thorvaldsen under forudsætning af ligelig finansiering i bindende aftale med Københavns Kommune. Nettovirkning 0,45 mio. kr. Flytte Bakspejlet og Aftenklubben til Magneten, og reducere med én åbningsdag på Bakspejlet og reducere driftstilskud til Aftenklubben årligt (grundet tidligere års lave forbrug). Nettovirkning 0,6 mio. kr. Reducere åbningstiden på Roskildevej med én dag ugentligt (åbent man-ons-fre). Nettovirkning 0,2 mio. kr. Mulighed for tilskud efter 18 4.3.3. Scenarie 3 - Fokus på stordriftsfordele og omlægning af værestedsområdet gennem øget brug af andre kommunale driftsfunktioner I scenarie 3 er vurderingen, at der er en række tilbud til værestedernes målgrupper udover dem, som værestederne tilbyder. Der foreslås på den baggrund at lukke væresteder der, hvor det er vurderingen, at brugerne af disse væresteder, kan få tilgodeset deres behov via andre tilbud og indsatser på området. I dette scenarie kan der ligeledes omprioriteres nogle midler. 21