KR Rådgivning - en del af Kommunernes Revision A/S

KR Rådgivning - en del af Kommunernes Revision A/S Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Randers Krisecenter 2007 December 2007

Indholdsfortegnelse 1 Formål med tilsynet... 3 2 Metode... 3 2.1 Overordnet materiale som har indgået i tilsyn... 3 2.3 Tilsynets varsling... 4 3 Randers Krisecenter... 4 3.1 Resumé... 4 3.2 Bemærkninger og anbefalinger... 4 3.3 Oplysninger om tilbuddet... 5 3.4 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn... 5 3.5 Den pædagogiske praksis... 6 3.6 Interviews med 3 kvinder og 1 barn... 10 3.7 Organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold... 11 3.8 Kvalitetsudvikling og sikring... 14 KR Rådgivning Side 2

1 Formål med tilsynet Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra institutionen. Dette tilsyn omhandler det generelle driftsorienterede tilsyn med Randers Krisecenter i henhold til Lov om Social Service 148 a. 2 Metode KR har indledningsvist haft et opstartsmøde med familiechef Sonja Møgelsvang og stabschef Eva Kloster med henblik på at afstemme forventninger vedrørende form og indhold af tilsynet. Da der ikke eksisterer en bekendtgørelse vedrørende tilsyn på krisecentre, er der for så vidt vide rammer særligt for metode i forbindelse med det generelle driftsorienterede tilsyn. I Randers Kommunes Familieafdeling har man valgt, at der i år skal gennemføres udvidede anmeldte tilsynsbesøg på institutionerne. Denne tilsynsrapport omhandler således afrapporteringen af et udvidet anmeldt tilsyn på Randers Krisecenter. Der har været enighed om, at der lægges vægt på en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang samtidig med, at tilsynet er en kontrol med institutionen. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Dialogmøde med forstander og medarbejdere på Krisecentret Rundvisning og observation Interview med 3 kvinder og 1 barn Feedback til forstander og medarbejdere. 2 konsulenter har deltaget, hvoraf den ene har sørget for at tage fyldige notater af dialogmøde, interviews med kvinderne og observationer ved rundvisning. Rapporten har været sendt ud til konstitueret leder, Dorrit Nørgaard, med henblik på rettelser i forbindelse med faktuelle fejl og misforståelser m.v. 2.1 Overordnet materiale som har indgået i tilsyn Randers Kommunes Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. KR Rådgivning Side 3

2.3 Tilsynets varsling Der er indgået aftaler med leder af krisecentret, Solveig Mannemar vedrørende tilsynsbesøg, ca. 1 måned inden besøgenes gennemførsel. 3 Randers Krisecenter 3.1 Resumé Randers Krisecenter er et velfungerende opholdssted for voldsramte kvinder og børn. Trods de belastninger kvinderne har levet med og fortsat lever med, synes både kvinder og børn at trives på Randers Krisecenter. Kvinderne føler sig trygge, og de ansatte bruger meget tid på at tale med kvinderne om deres fremtid. Nogle kvinder må skifte identitet under opholdet, idet det vurderes nødvendigt af personalet i forhold til kvindernes fremtidige sikkerhed uden for Randers Krisecenter. Der er engagerede medarbejdere, som virker optagede af den enkelte familie og dennes sikkerhed, hverdagsliv, fremtid, og fortsatte trivsel. 3.2 Bemærkninger og anbefalinger Da baderummene er meget nedslidte, anbefales det, at man sørger for renovering af disse. Indretningen i dag gør det næsten umuligt at gøre rummene fornuftigt rent. Det anbefales, at der udarbejdes en kvalitetsstandard for Randers Krisecenter, jf. bekendtgørelse. Da det fremkommer, at børnene ofte ikke går i skole i op til flere måneder - anbefales det, at man finder en løsning på dette enten ved intern organisering, eller ved indgåelse af aftaler med skolevæsenet i Randers. Det anbefales endvidere, at indsatsen overfor skolesøgende børn under opholdet, behandles i stedets kvalitetsstandard. Med baggrund i at de kvinder, som i dag tager ophold på krisecentret, i stigende grad er nydanskere og dermed sværere at gøre klar til udflytning, idet en integrationsproblematik kommer oveni voldsproblematikken og sikkerheden, anbefales det, at man overvejer en undersøgelse af forholdet mellem ressourcer og arbejdsopgaver på Krisecentret. Det anbefales, at der udarbejdes retningslinier for indberetning af vold og trusler. KR Rådgivning Side 4

I forlængelse af oplysningerne om at bagindgangen ikke er sikret samt det, at personale er på vagter alene, anbefales det, at man tilbyder Krisecentret et sikkerhedstjek eventuelt ved hjælp fra Arbejdstilsynet. 3.3 Oplysninger om tilbuddet Adresse Randers Krisecenter Markedsgade 5 8900 Randers Telefon 8643 9010 Leder Solveig Mannemar (konstitueret: Dorrit Nørgaard) Antal pladser Der er plads til 9 kvinder og op til 16 børn. Målgruppe Kvinder der har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold samt deres børn. 3.4 Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 12. oktober 2007, kl. 9-16 Materiale der har indgået i tilsynet for det konkrete bosted Servicedeklaration for Randers Krisecenter, hjemmeside, oplysninger fra Tilbudsportalen og Samarbejdsaftale mellem krisecentret og kvinderne. På hvilken måde er det sociale liv og samspil observeret Ved rundvisning og observation samt interviews med flere kvinder, et barn og deltagende medarbejdere. Deltagere i tilsynet Ved dialogmøde: Leder Solveig Mannemar og alle faste medarbejdere. Ved beboerinterviews: 3 kvinder og et barn deltog i gruppeinterviews. Først 1 kvinde og hendes teenager datter og dernæst 2 kvinder sammen. Ved rundvisning: Leder Solveig Mannemar. Fra KR Rådgivning: Maj Bermann Winther og Christina Kaae Simonsen. KR Rådgivning Side 5

3.5 Den pædagogiske praksis Rammer for det pædagogiske arbejde Randers Krisecenter har et udformet værdigrundlag. Det er ikke noget, man har fremme særligt ofte, men værdierne er velimplementeret ifølge leder og medarbejdere. Der er udarbejdet en Servicedeklaration, under det tidligere Århus Amt, som fortsat følges i henhold til aftale med Randers Kommune. Ifølge medarbejderne, ligger rammebeskrivelser lidt i skuffen. Dette forklares med normeringen, og at man ikke ser sine kolleger ret tit. Derfor får man ikke diskuteret værdier så meget, og på møderne handler det mere om kvindernes situation, de organisatoriske problemer og de tiltag, der skal ske fremadrettet. Leder håber på, at værdierne tænkes ind i kraft af de medarbejdere, der er ansat, da hun opfatter værdigrundlaget som noget, der skal afspejle, hvad Krisecentret er og står for. Kvinderne underskriver samarbejdsaftale, når de flytter ind. Denne bliver forelagt til visitationen. Medarbejderne forpligter sig over for kvinderne og kvinderne over for medarbejderne. Der er 2 kontaktpersoner tilknyttet hver kvinde og børnene. Dialogen mellem kontaktpersonerne foregår skriftligt. Kvinderne modtager støtte til afklaring, fysisk beskyttelse, rådgivning og vejledning, planlægning af udflytning og ydelser til børnene. Der tages udgangspunkt i den enkelte og dennes behov for støtte. Meget af støtten er også hjælp til praktiske ting eksempelvis kommer mange af kvinderne uden tøj og andre personlige ejendele, da de har måttet forlade hjemmet i hast. Ved indflytning er der som regel behov for en særlig indsats, som handler om akut krisehjælp. Man forsøger i denne fase at få ro på kvinden og sørge for, at hun får noget søvn. Hjælpen kan i denne fase endvidere bestå i aflastning i forhold til børn. Man forsøger således at skabe ro på situationen i løbet af den første uge - ellers bliver der handlet på de forkerte ting. Det at tage imod kvinden kan dog også indebære intervention. Hvis kvinden er meget angst, er man nødt til, af sikkerhedsmæssige årsager, at finde ud af hvad der foregår, og om angsten er begrundet. Man bruger tid på at overbevise kvinder og børn om, at de bliver passet på, og at de er i sikkerhed. Personalet prøver på at få kvinderne til at slukke mobiltelefoner dette er dog svært. Mobiltelefoner er noget af det, som svækker sikkerheden, men man kan ikke tage mobiltelefonen fra kvinderne, hvis de ikke ønsker det. Det vurderes, at ca. halvdelen af kvinderne flytter tilbage til manden igen, efter endt/afbrudt ophold på Krisecentret. KR Rådgivning Side 6

Kvinderne beskrives som tillært hjælpeløse, som bl.a. har den konsekvens, at de ofte yder modstand mod at tage ansvar for eget liv. Kvinderne møder ofte med en forventning om, at krisecentret overtager mandens rolle, og dermed opstår der en modstand, når der stilles krav til kvinderne. På krisecentret er man meget bevidste om dette og om ikke at identificere sig med rollen. Man er endvidere opmærksomme på, at kvinderne selv skal lære at tage initiativ. Det gør man typisk ved at spørge, hvad kvinderne selv synes frem for at tage stilling og handle som medarbejder. Den pædagogiske praksis Der er en børnepædagog, som er kontaktpædagog for alle indskrevne børn. Hun ville gerne kunne gøre noget mere for børnene. Der kan være op til 19 børn indskrevet, og så bliver det svært at nå ud til dem alle. Der opstår typisk huller i børnenes skolegang. Nogle kommuner betaler taxaordninger til barnets skole. Dog kan der være sikkerhedsmæssige årsager til, at de ikke kan komme i skole. Nogle børn har været uden skolegang i op til 8 mdr., men kom i gang da de kom til Randers Krisecenter. Børnene har i forvejen typisk haft meget fravær pga. problemerne i hjemmet. Det er ikke muligt at tilknytte en lærer til Krisecentret, da det er uforudsigeligt, hvornår behovet opstår, men man har et samarbejde med en nærliggende skole, hvor nogle børn får mulighed for at deltage i undervisningen. Børnepædagogen vurderer, at børnene ville profitere af mere strukturerede samtaleforløb med kontaktpædagogen. Krisecentret fortæller, at man på et tidspunkt gerne ville søge puljemidler til arbejdet med børnene fra Socialministeriet, men at man blev afvist af Randers Kommune med henvisning til at hyre en ekstern konsulent til at skrive ansøgningen. Dette skulle koste 36.000 kr. Derfor opgav lederen projektet. Man vil gerne søge puljer men synes, at det er indviklet og uigennemskueligt. Man har i dag ikke mulighed for at lave opfølgende arbejde på børnene, selvom det ville kunne bidrage til udvikling af indsatsen på Krisecentret. Krisecentret er med i et projekt med Nørresundby Krisecenter, for at udarbejde en handleplan, der er velkvalificeret til området. For leder og medarbejdere er det vigtigt, at der skal være mening bagved, og det skal være et redskab, der kan bruges. Har stor tiltro til projektet, som beskæftiger sig med følgende i forhold til handleplaner: 1. Hvilke mål skal nås i løbet af indskrivningsperioden. 2. KR Rådgivning Side 7

Praktisk del Behandlingsdel: Arbejder med kvinderne om at se deres børn rigtigt. Arbejder med kvindens forestilling (kognitivt) om mødet med manden. Tager fat i det der fylder mest for kvinderne. Kvinderne vil gerne have noget praktisk ud af opholdet, men man arbejder med de relationer, der opstår i huset. 3. Liste med kerneydelser kan evt. anvendes som udgangspunkt for handleplan. Kan bruges, når der rettes henvendelse til kommunen. 4. Målet: Kvinden skal bo selv. Socialrådgiveren varetager telefonisk kontakt ud af huset - dog skal kvinderne selv tage ansvar for at aftaler m.v. overholdes. Endvidere hjælper socialrådgiver kvinder til at få egen bankkonto og andre praktiske og juridiske ting, der skal være på plads. Kontaktperson yder egentlig behandling, men dette er dog uformelt. Kvindernes motivation for at være på Krisecentret varierer. Nogle kvinder har en ide om, at når man kommer på krisecenter, kan man kaste håndklædet i ringen, og så tager andre over. Andre føler ikke, at de får nok hjælp. Hverdagens aktiviteter Man arbejder med inddragelse kvinderne skal selv lære at gå ud i byen dette kaldes eksponering. Selv om det nogle gange ville være hurtigere, hvis medarbejderne selv gjorde det. Det er kvindernes eget ansvar. Personalet er bevidste om ikke at opdrage på kvindernes børn, i forhold til eksempelvis sengetider. Man henvender sig til kvinderne og siger, at de skal irettesætte børnene, når man skønner, det nødvendigt. Måltiderne skal foregå som ved en familie. Der er nogle af kvinderne, som gerne vil sidde sammen med de andre kvinder og så lade børnene sidde et andet sted, bl.a. fordi de synes, børnene er besværlige under måltiderne. Dette accepteres ikke på Krisecentret. Kvinderne laver selv mad. Der er husmøde hver tirsdag, hvor rengøring af fællesarealer uddeles. Madlavning fordeles mellem kvinderne. Man skal deltage. Den der laver mad handler ind. Pengene fås på kontoret. Morgenmad og frokost forberedes individuelt og af kvinderne selv. Aftensmaden fælles hvis man er i huset skal man deltage. Nogle kan have problemer med at tage sig sammen til at få et bad. Medarbejderne forsøger at motivere positivt og roser dem efterfølende. Giver også opfordring til at bade børnene, når man skønner, det er nødvendigt. Der er ikke noget tilbud om udadrettede aktiviteter, da det ikke er muligt. Der er normalt kun én medarbejder på vagt og af sikkerhedsmæssige grunde, skal der altid være en medarbejder i huset. KR Rådgivning Side 8

I stedet taler personalet med kvinderne omkring, hvad der er muligt og motiverer kvinden til at lave aktiviteter med børnene. Der er ikke afsat penge på budgettet til aktiviteter. Børnekontaktpersonen får 5000 kr. om året til aktiviteter, entre og legetøj. Får nogle gange sponsoreret nogle ting og modtager brugt legetøj. Får lidt af mødrehjælpen. Det er dejligt at få nogle ting, men det er ikke muligt at planlægge anskaffelser. Til jul søges donationer. Man vil ikke iværksætte egentlig behandling, før kvinderne er flyttet ud igen. Opgaven er hjælp til selvhjælp og sikkerhed. Så må man få kvinden til at fungere så godt som muligt, mens hun er der. Sprogbrug og omgangsformer Der observeres en omsorgsfuld og respektfuld omgangstone mellem kvinderne og kvinder og medarbejdere imellem. Kvinderne er tydeligt meget taknemmelige for den hjælp, de får på Krisecentret. Mange kvinder er angste for at skulle flytte ud, og der er personalet omsorgsfulde og gør meget for, at kvinderne skal forstå, at de ikke bliver sendt ud at bo, før der er fundet en sikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Forekommer ikke. Kvinderne har ansvaret for egne børn. Samarbejde med pårørende På Krisecentret har man ikke så meget pårørendesamarbejde. I nogle tilfælde er der enkeltpersoner i kvindens netværk, der kommer på besøg. Kvinden skal tage initiativ til kontakt. Det bliver ikke oplyst, hvem der opholder sig på Krisecentret. I et enkelt tilfælde oplyste en kommune en far om, hvor børnene var. For at knytte an til børnenes relation til deres far, arbejder man med kvindens måde at tale med børnene om deres far på. De taler med børnene om, at det er okay at snakke om problemerne, da de oftest ikke selv åbner sig. Samtalen med barnet er en af de ting, der fokuseres først på, når nye kvinder og børn flytter ind på Krisecentret. Eksternt samarbejde På Krisecentret samarbejder man med mage forskellige. Politi, skoler, skadestue, sundhedsplejersker, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst med familieafdelingen. Generelt oplever man et godt og velfungerende samarbejde ud af huset og møder som oftest forståelse for kvindernes situation. Medindflydelse Der er husmøde en gang om ugen, hvor praktiske ting drøftes, madordning, rengøring, regler og økonomi. KR Rådgivning Side 9

3.6 Interviews med 3 kvinder og 1 barn Kvindernes oplevelse af den pædagogiske/socialfaglige praksis Alle de 3 kvinder, vi taler med, er glade for den støtte de modtager på Krisecentret. De føler sig trygge, og alle udtaler, at de aldrig har været så glade for at bo og være et sted som her. Børnene trives og er glade. En kvinde med 3 medfølgende skolesøgende børn fortæller, at børnene er kommet i skole og får gode karakterer. De fortæller, at på krisecenteret kan man grine og have det sjovt, det har kvinderne ikke været vant til. En teenager pige fortæller, at hun har fået nogle venner under sit ophold med moderen. Hun er glad for at personalet kan lave lidt sjov. En kvinde fortæller om, hvordan hun fik hjælp til at få sine børn med sig fra sin voldelige mand. Kvinderne har fået et godt netværk og nyder hinandens selskab. Kvinderne fortæller, at de ikke kan få hjælp af deres familie, men lever oftest skjult for hele familien dette også for at beskytte egen familie. Alle de 3 kvinder vi taler med, er ny danskere og de fortæller, at det er en ærekrænkelse for manden, at de har valgt at forlade ham. Kvindernes oplevelse af hverdagens aktiviteter Kvinderne fortæller, at de har indflydelse på mange ting, eksempelvis bliver de spurgt af den børnepædagogiske medarbejder, hvad børnene har brug for, inden hun køber ind. Kvinderne kan i særlige situationer få hjælp til børnepasning eksempelvis når de skal til læge og ordne andre praktiske ting. Kvinderne føler sig sikre på Krisecentret og tror ikke, manden kan finde dem her. Børnene er også glade og trygge og leger meget. Alle er blevet bedre til dansk. Ingen af dem kunne dansk, inden de kom på krisecenter, kun lidt. Nogle af kvinderne kommer i legestue med de mindre børn. Her møder de andre kvinder, men kun få med eget modersmål. Ungdommens Røde Kors arrangerer ture og inviterer kvinder og børn fra Krisecentret med. Kvinderne tager med på ture i bl.a. svømmehallen. Har det ofte sjovt og griner med personalet på disse ture. Kvinderne synes, det er dejligt at komme lidt ud. En datter til én af kvinderne taler med en psykolog. Datteren taler også meget med forstander for Krisecentret. Børnene er generelt blevet gladere, og de leger med hinanden, fortæller kvinderne. Kvinderne griner og svarer afkræftende på spørgsmålet om, de ikke keder sig somme tider det gør de tilsyneladende aldrig. Det er okay selv at lave mad. Det er noget man kan lave sammen, og man får tankerne væk KR Rådgivning Side 10

fra problemerne. Kvinderne synes at det er et godt system at den der laver mad køber ind. Når man selv køber maden kan man lide det. Man hjælper hinanden med maden. Det er godt, at man kan sidde med familien og spise i stedet for at alle spiser sammen. Spisesalen er indrettet således, at hver familie sidder omkring et bord men i samme lokale som de andre familier. Kvinderne synes ikke, at de fysiske rammer er så gode. Det ville være dejligt med noget mere plads og fjernsyn på værelset. Et af badeværelserne er så gammelt og med en indsat brusekabine og i det hele taget meget fugtigt, at kvinderne så vidt muligt undgår at benytte det. Kvindernes planer for fremtiden Alle 3 kvinder har en plan for udflytning. De er alle 3 (særligt de 2) angste for udflytningen på nuværende tidspunkt og er bange for, at blive ensomme og utrygge. Èn kvinde skal have ny identitet inden udflytning, da hverken hun eller personalet er i tvivl om, at manden vil forfølge hende og slå hende ihjel, hvis han finder hende. Mandens bror har slået sin kone ihjel. Alle 3 kvinder vil gerne på sprogskole. Kvinder (og personale) mener, at det ville være en god ide med lejligheder i tilknytning til Krisecentret, da kvinderne således kunne modtage fortsat støtte og tryghed. 3.7 Organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold Samarbejde og kommunikation Der er ikke ret stort vagtoverlap mellem det faglige personale. Vagtordningen fordeler sig nogenlunde således: Kontaktpersonerne er til stede i aftentimerne Børnepædagogen i dagtimerne En overnattende medarbejder. De har en mappe med procedurer i forhold til kvinderne. Den giver mening i forhold til medarbejdere, der er nye i huset. Mappen indeholder: Funktionsbeskrivelse Kompetenceplan Servicedeklaration Uddannelsespolitik Personalepolitik - alkohol, sygefravær, sikkerhed, rygepolitik. Sikkerhedsforhold Der er kameraovervågning af indgang, og det er kun medarbejdere, der lukker folk ind. KR Rådgivning Side 11

Kvinderne må godt gå ud, men de må aldrig selv åbne døren - ikke engang for deres børn. Det er kun hoveddøren, der benyttes, og den er altid låst. Man kan altid komme ind, hvis man vil, eksempelvis via bagindgangen/terrassen en del af sikkerheden er også, at man skal være bevidst om, at der ikke er sikkert. Det er også en del af arbejdet at informere kvinden omkring sikkerhed. De kan flytte kvinderne inden for en time og har aftaler med de øvrige krisecentre. Har godt samarbejde med politiet de kommer med det samme. Når der dukker en ægtefælle op, lukker medarbejderen døre og vinduer og ruller gardinerne for. Man går aldrig ud og snakker med dem. Hvis de ikke forsvinder trues med politiet. Hvis politiet ikke har mulighed for at komme med det samme rømmes underetagen, og dørene låses til de øvrige etager. Man skal ikke føle sig 100 % tryg, da det kan være en potentiel fare ikke at være på vagt. Man er opmærksomme på personer i området, og om der er mistænkelig adfærd i det hele taget. Man er opmærksomme på, at medarbejdernavne kan indgå i forskellige sammenhænge, hvilket er uheldigt for den personlige sikkerhed. Hvis man føler sig bange ringer man til Solveig (forstander). Det er ikke en nedskrevet procedure, og der er ingen rådighedstillæg. I nogle perioder ringes der ofte og andre gange aldrig. Generelt sker det ikke særligt ofte. Der findes ingen procedure for indberetning af trusler og vold. Det sker ikke ret ofte. Man mener dog, at det vil være en ide, at diskutere procedurer, for at tale om hinandens grænser. Blive mere tydelige for hinanden. Det vil give god mening, synes personalet. Kompetenceudvikling Der er afsat kr. 40.000,00 årligt på budgettet til uddannelse af 11 medarbejdere. Derudover modtages supervision i gruppe 10 gange om året. Medarbejderne deltager i seminarer fx for kontaktpersoner eller socialrådgiver. Man har talt om, hvad der mangler af uddannelse, men økonomien begrænser mulighederne for efteruddannelse. Supervisor har nogle gange kombineret supervision med undervisning. Er systemisk KR Rådgivning Side 12

kognitiv meget vidende om mange ting og metoder. Er en god supervisor. Der laves kun aftaler et halvt år ad gangen. Personalet har mulighed for at få indflydelse på, hvilken supervisor de får, og der kan vælges alternativer, hvis man ønsker en anden type supervision. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Har ikke problemer med sygefravær. Har 5 faste vikarer at trække på. Oplever det ikke som et problem. Når man benytter vikarer, er det som regel medarbejdere med interesse for området. Oplæring af nye medarbejdere Man går i vagt sammen med hinanden de to første dage. Der er en folder med et afkrydsningssystem, så man er sikker på at introduktionen foregår korrekt. Sikkerhedsprocedurer og visitation er det vigtigste. Der foregår også en dialog med socialrådgiver. Der er to mentorer tilknyttet en ny medarbejder. Fysiske rammer 1. Etage: Opholdsstue med tv. Indtil kl. 21.00 er det børnetid - efter 21.00 voksentid. Ifølge leder kunne der godt bruges en opholdsstue mere, da denne er meget lille og ikke kan rumme både børn og voksne. Der er lederkontor, hvor der holdes morgenmøde og overlap. Der er en tavle, hvorpå deres værdigrundlag står. I alt er der tre kontorer. Bl.a. et vagtværelse med overvågning af indgangspartiet til krisecentret. Alle har eget sengetøj og egne håndklæder. Der er et personaletoilet, som trænger til renovering. Der er en station under trappen med en pc og en telefon. 2. Etage: Her er der værelser. Disse har en seng og et klædeskab. De er ikke så store, og det er ikke muligt at være familie i dem. De har mere karakter af soveværelser. Andre krisecentre har, ifølge leder, bedre værelser. Der er 2 baderum. Dvs. 6 personer til hvert bad. Badeværelserne er i meget dårlig stand. De er gamle og iøjnefaldende ringe. Trænger til renovation. 3. Etage: Værelser og et ungeværelse, hvor der er computer og Playstation. Der er et toilet med karbad og en bruseniche. Dette er det pæneste toilet, men det er stadig nedslidt og gammelt. På de forskellige etager er der depotrum. Nogle steder med praktiske ting. Et sted er der tøj, der er doneret til kvinderne, eller noget som medarbejderne har medbragt til kvinderne, hvis de ikke selv har noget med. Stueetage: Her er der et legerum til børnene. KR Rådgivning Side 13

Der er en spisestue, hvor hver familie sidder ved deres eget bord. Der er et køkken, hvor familierne selv tilbereder maden. Der er ét fælles køleskab. Der hænger en infotavle med information om, hvem der er på arbejde. I forlængelse af spisestuen er et tumlerum til mindre børn. Udenfor: Terrasse med bord og bænke, sandkasse og legetøj. Kælder: 3 m2 til opbevaring dog ulovligt i henhold til brandtilsynet. Der mangler plads til opbevaring. Desuden er der depot til opbevaring af rengøringsmidler. Der er betalingsvaskerum (5 kr. pr. vask) med to vaskemaskiner og en tumbler. Lejlighed: Der er en 2 værelseslejlighed (time out lejlighed) på den anden side af gaden, som børnepædagogen bruger. Her kan børnene tages lidt væk, og der leges med dem. Den kan også bruges til at give en familiefølelse til dem, der har behov for det. Den kan også bruges til samtalerum. 3.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangværende og/eller planlagte udviklingstiltag Har planer om at udvikle hjemmesiden. Skal give oplysninger til kvinder der har brug for et krisecenter og mulige samarbejdspartnere. KR Rådgivning Side 14