Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 5. runde 26. april 2011
3 Tilsagnsnotat Indhold F2011-5-01, Rudersdal Kommune Ombygning af Holte Stationsforplads 5 F2011-5-2, Slagelse Kommune Strategi for busfremkommelighed i signalanlæg i Slagelse Kommune (forprojekt) 5 F2011-5-3, Vejle Kommune Optimering af fremkommelighed for den kollektive trafik i Vejle kommune. 6 F2011-5-04, Læsø Kommune Intelligent kollektiv trafik på Læsø 6 F2011-5-05, Viborg Kommune Opgradering af den kollektive trafik i Viborg Kommune 7 F2011-5-06, Kalundborg Kommune Høng Stations- og Cykelby 7 F2011-5-07, Aarhus Kommune Kollektiv trafikforsyning i Gellerupparken og Toveshøj 7 F2011-5-08, Hørsholm Kommune Signalregulering af krydset Usserød Kongevej/Højmosen 8 F2011-5-9, Hillerød Kommune Forbedring af fremkommelighed i Hillerød by, Linje 301 og 302 8 F2011-5-10, Hillerød Kommune Forbedring af fremkommelighed i Hillerød by, linje 380R og 600S 9 F2011-5-11, Aarhus Kommune Forbedret busfremkommelighed ved Christian Filtenborgs Plads 9 F2011-5-12, Movia Fremkommelighed der batter 10 F2011-5-13, Odense Kommune Fysisk forbedring af forholdene i Odense Banegård Center 10 F2011-5-14, Faaborg-Midtfyn Kommune Et nyt trafikalt knudepunkt i Ringe 11 F2011-5-15, Ringkøbing-Skjern Kommune Ombygning af busterminal i Ringkøbing 11 F2011-5-16, Silkeborg Kommune Bedre busfremkommelighed på Christian den 8.s Vej i Silkeborg, forprojekt. 11 F2011-5-17, København Kommune Forundersøgelser af en højklasset kollektiv trafikterminal ved Nørrebro Station 12 F2011-5-19, Aarhus Kommune Sikring af fremkommelighed i nyt busnet 12 F2011-5-20, Aarhus Kommune Sikring af sammenhæng mellem tog og nyt busnet i Aarhus 13 F2011-5-21, Frederiksberg Kommune Udarbejdelse af forprojekt til at sikre busfremkommelighed på A-buslinjer i Frederiksberg kommune. 13 F2011-5-22, Roskilde Kommune Fremkommelighedspakke til nyt A- busnet i Roskilde kommune 14
4 Tilsagnsnotat F2011-5-23, Vejle Kommune Kombinationsrejser til og fra Vejle Midtby 14
5 Tilsagnsnotat F2011-5-01, Rudersdal Kommune Ombygning af Holte Stationsforplads Rudersdal Kommune tildeles 4.722.500 kr., hvilket svarer til 37 % af det samlede budget, der således udgør 12.817.000 kr. Rudersdal Kommune vil omlægge Holte Stationsforplads, så busserne samles på en bus-ø, og det bliver lettere at skifte mellem bus og tog. Der udføres desuden andre forbedringer i forhold til tilgængelighed, visuelt udtryk, bedre trafikinformation og parkering. Projektet vil berøre 1,6 mio. årlige buspassagerer og 2,6 mio. årlige togpassagerer, der benytter Holte station. Projektet forventer 10 % stigning i passagertallet. Der er tildelt et delvist tilsagn til projektet, idet reetableringen og udvidelsen af parkeringspladser i det ansøgte projekt falder uden for puljens formål. F2011-5-2, Slagelse Kommune Strategi for busfremkommelighed i signalanlæg i Slagelse Kommune (forprojekt) Slagelse Kommune tildeles 270.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 540.000 kr. Slagelse Kommune vil udarbejde en strategi for busfremkommeligheden i samtlige 27 signalanlæg i Slagelse Kommune. Projektet omfatter bl.a. kortlægning af signaler og vurdering af potentialet ved implementering af busprioritering på kryds- og strækningsniveau. Det er forventningen at 3,5 mio. årlige buspassagerer vil få gavn af strategien.
6 Tilsagnsnotat F2011-5-3, Vejle Kommune Optimering af fremkommelighed for den kollektive trafik i Vejle kommune. Vejle Kommune tildeles 294.000 kr., hvilket svarer til 25 % af det samlede budget, der således udgør 1.175.960 kr. Vejle Kommune vil foretage simuleringer af hele trafikken med anvendelse af trafikmodellen VISSIM. De ønsker at se på effekterne af signalprioriteringer for busserne, for derefter at implementere fremkommelighedsoptimerende parametre i samtlige signalanlæg i Vejle. Projektet skal ses i sammenhæng med et igangværende projekt, som har fået tilskud om renovering af informationssystemet på Vejle Trafikcenter, med signalprioritering på baggrund af realtidsinformation fra GPS i busserne. Der forventes en rejsetidsforbedring på 2 min pr. busafgang og en gennemsnitlig øgning i rejsehastigheden på 2 km/bus. Vejle Kommune forventer 5 % passagerstigning svarende til 350.000 ekstra passagerer om året. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik. Der er tildelt et delvist tilsagn til projektet, idet den generelle trafikmodel, der ansøges om midler til, ikke anses for specifikt at angå kollektiv trafik, men også den øvrige trafik i Vejle. F2011-5-04, Læsø Kommune Intelligent kollektiv trafik på Læsø Læsø Kommune tildeles 432.500 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 865.000 kr. Formålet med projektet er at give mulighed for at en nyindkøbt miljørigtig mindre el-bus kan benyttes på alle de afgange hvor passagerantallet ikke kræver en større bus. Dette gøres ved at udvikle et elektronisk bookingsystem, hvor beboerne på Læsø og rejsende med Læsøfærgen skal tilkendegive overfor vognmanden at de skal med bussen. Dermed kan vognmanden sikre, at den rigtige størrelse bus anvendes. Herudover indeholder projektet forbedringer af venteforholdene for bussens passagerer samt opsættelse af realtidsinformation i Byrum, Østerby samt på færgen som giver trafikinformation om færge og bus på Læsø og i Frederikshavn. Årligt vil ca. 130.000 passagerer få gavn af projektet og det forventes, at projektet genererer 13.000 nye passagerer. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik.
7 Tilsagnsnotat F2011-5-05, Viborg Kommune Opgradering af den kollektive trafik i Viborg Kommune Viborg Kommune tildeles 125.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 250.000 kr. Formålet med forprojektet er, at undersøge hvordan et øget brug af intelligente transportsystemer (ITS) i Viborg kan forbedre den kollektive trafik til gavn for de 1,2 mio. årlige brugere af bybussystemet. Det er målet, at forprojektet skal resultere i en ansøgning med et hovedprojekt til buspuljerne i efteråret 2011. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik. F2011-5-06, Kalundborg Kommune Høng Stations- og Cykelby Kalundborg Kommune tildeles 530.000 kr., hvilket svarer til 11 % af det samlede budget, der således udgør 5.000.000 kr. Projektet omfatter en opgradering af forholdene for cykel-, bus- og togtrafikken i Høng. Formålet er at sikre både cykel- og kollektivtrafikken mere optimale vilkår i Høng By. Projektets succeskriterier er en passagertilvækst på 5 % samt bedre busfremkommelighed og bedre korrespondance mellem tog og busser. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik. Der er tildelt et delvist tilsagn til projektet, idet hovedprojektet i ansøgningen ikke er tilstrækkeligt afklaret, til at det kan afgøres, hvorvidt det ligger indenfor puljens formål. Derfor gives der tilsagn om støtte til forprojektet. F2011-5-07, Aarhus Kommune Kollektiv trafikforsyning i Gellerupparken og Toveshøj Aarhus Kommune tildeles 150.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 300.000 kr. Aarhus Kommune ønsker at undersøge muligheder, udfordringer og konfliktpunkter for, at sikres en god fremkommelighed for den kollektive trafik i forbindelse med at der skal foretages en række ændringer i bydelen
8 Tilsagnsnotat Gellerupparken og Toveshøj. Evt. undersøges, hvilke muligheder der er for senere anlæg af letbane. F2011-5-08, Hørsholm Kommune Signalregulering af krydset Usserød Kongevej/Højmosen Hørsholm Kommune tildeles 1.600.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 3.200.000 kr. Hørsholm Kommune vil signalregulere og foretage ombygninger i krydset Usserød Kongevej/Højmosen, hvor der årligt med 9 buslinjer kører 1,3 mio. passagerer igennem. Der forventes en passagertilvækst på 2 af buslinjerne på 2 % svarende til ca. 63.000 ekstra årlige passagerer. F2011-5-9, Hillerød Kommune Forbedring af fremkommelighed i Hillerød by, Linje 301 og 302 Hillerød Kommune tildeles 2.215.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 4.430.000 kr. Hillerød Kommune vil forbedre fremkommeligheden for linje 301 og 302. Foranstaltningerne omfatter ombygning af eksisterende signalanlæg og rundkørsler, flytning af stoppesteder samt etablering af busbaner på udvalgte strækninger. Samtidig forbedres linje 301 og 302s korrespondance til S-tog og lokalbane på Hillerød Station. Det forventes, at 2,6 mio. årlige påstigere på de to linjer berøres af forbedringerne, og at projektet genererer en 2 % passagerstigning for de to linjer.
9 Tilsagnsnotat F2011-5-10, Hillerød Kommune Forbedring af fremkommelighed i Hillerød by, linje 380R og 600S Hillerød Kommune tildeles 903.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 1.806.000 kr. Hillerød Kommune vil forbedre fremkommeligheden for rute 380R og 600S i Hillerød By ved etablering af nyt signalanlæg, flytning af stoppesteder samt etablering af busbane på en enkelt strækning. Tiltagene forbedrer samtidig fremkommeligheden for en række andre linjer, og forbedrer bussernes sammenhæng med S-tog og lokalbane på Hillerød Station. Det forventes, at de 890.000 årlige påstigere på de to ruter berøres, og at projektet vil skabe en passagervækst på 2 %. F2011-5-11, Aarhus Kommune Forbedret busfremkommelighed ved Christian Filtenborgs Plads Aarhus Kommune tildeles 445.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 900.000 kr. Der etableres en signalregulering ved Chr. Filtenborgs Plads, som skal trafikstyres og samordnes med nærvedliggende signalanlæg, således at busser altid kan køre frit frem. Samtidig øges fremkommeligheden ved at fjerne cyklister fra kørebanen. Herved øges bussernes fremkommelighed og dermed hastighed, og den generelle trafiksikkerhed forbedres for både fodgængere og cyklister. Der er i dag ca. 900.000 årlige passagerer på strækningen, der passerer Chr. Filtenborgs Plads. Ansøger forventer, at projektet vil skabe en passagervækst på 4 %, hvilket skal ses som en generel stigning i Aarhus området.
10 Tilsagnsnotat F2011-5-12, Movia Fremkommelighed der batter Movia tildeles 1.300.000 kr., hvilket svarer til 45 % af det samlede budget, der således udgør 2.900.000 kr. Movia ønsker at udarbejde løsningsmuligheder, der skal synliggøre effekter af fremkommelighedstiltag på strækninger med potentiale for en væsentlig rejsetidsbesparelse. Hensigten er at sætte fremkommeligheden på dagsordenen og lette processen for kommunerne med iværksættelse af større og gerne tværkommunale fremkommelighedsprojekter. Der udarbejdes løsningsforslag og effektvurderinger for min. 12 buslinjer/strækninger til kommunerne, som derefter kan søge støtte til de konkrete projekter. Løsningerne skal bidrage til en rejsetidsbesparelse på min. 15 % og skabe en passagerfremgang på 10 % pr. linje ved evt. iværksættelse. F2011-5-13, Odense Kommune Fysisk forbedring af forholdene i Odense Banegård Center Odense Kommune tildeles 2.400.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 4.800.000 kr. Formålet med projektet er at få Odense Banegård Center (OBC) til at fungere bedre som trafikterminal. Dette gøres ved at omflytte funktionerne så alle busser vil blive samlet i et overskueligt terminalområde, ved at flytte taxiholdeplads, udrette og udvide busperron samt ombygge eksisterende stoppested. 8 mio. buspassagerer vil årligt få gavn af projektet, og Odense kommune forventer, at projektet vil generere 400.000 nye passagerer i busserne.
11 Tilsagnsnotat F2011-5-14, Faaborg-Midtfyn Kommune Et nyt trafikalt knudepunkt i Ringe Faaborg-Midtfyn Kommune tildeles 9.045.000 kr., hvilket svarer til 41 % af det samlede budget, der således udgør 22.000.000 kr. Formålet er at etablere en ny busterminal i Ringe øst for banen. Hertil anlægges to nye adgangsveje, en stitunnel under banen samt parkeringspladser. Dette vil tiltrække flere passagerer til de kollektive transportmidler samt skabe mere fremkommelighed for bustrafikken. Der er i dag knap 380.000 årlige passagerer ved Ringe Station. Der forventes en stigning på ca. 10 %. Der er tildelt et delvist tilsagn til projektet, idet pendlerparkeringspladser og aflastningsparkeringspladser i det ansøgte projekt falder uden for puljens formål. F2011-5-15, Ringkøbing-Skjern Kommune Ombygning af busterminal i Ringkøbing Ringkøbing-Skjern Kommune tildeles 1.250.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 2.500.000 kr. Projektet består af ombygning af busterminal i Ringkøbing, der bl.a. omfatter ny indretning af holdepladser, forbedring af sikkerheden på pladsen, ændrede ventefaciliteter og bedre adgangsforhold for passagererne. Det forventes, at der vil ske en passagertilvækst på min. 5 %. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik. F2011-5-16, Silkeborg Kommune Bedre busfremkommelighed på Christian den 8.s Vej i Silkeborg, forprojekt. Silkeborg Kommune tildeles 200.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 400.000 kr. Dette forprojekt skal resultere i en plan med tiltag til forbedringer af busfremkommeligheden på Christian den 8.s Vej og et skitseprojekt for ombygningen af vejstrækningen med busfremmetiltag. Det forventes at en gennemførelse af planen vil reducere bussernes køretid med 20 % på den berørte strækning og berøre 2,1 mio. årlige passagerer. Desuden hænger
12 Tilsagnsnotat projekt sammen med et tidligere støttet forprojekt vedrørende terminalen i Silkeborg. F2011-5-17, København Kommune Forundersøgelser af en højklasset kollektiv trafikterminal ved Nørrebro Station Københavns Kommune tildeles 1.500.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 3.000.000 kr. Københavns Kommune ønsker at igangsætte et analysearbejde med fokus på en opstilling af mulige forbedringstiltag. Baggrunden er, at Nørrebro Station med sine ca. 20.000 daglige påstigere er et trafikalt knudepunkt, hvor forholdene for de rejsende med kollektiv trafik i dag er uoverskuelige, og hvor tilgængeligheden ikke er optimal. Formålet er at etablere et grundlag for at forbedre fremkommeligheden samt terminalforholdene. F2011-5-19, Aarhus Kommune Sikring af fremkommelighed i nyt busnet Aarhus Kommune tildeles 745.810 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 1.491.620 kr. Aarhus Kommune indfører i august 2011 en ny trafikplan, hvor busnettet omstruktureres fuldstændigt. I den forbindelse ønsker de med projektet at sikre fremkommeligheden på tre nye buslinjer. Denne skal sikres gennem vejgennembrud, med bussluser samt ændringer af eksisterende fartdæmpende foranstaltninger. Succeskriteriet for hele omlægningen i Aarhus Kommune er samlet set en passagertilvækst på 4 %.
13 Tilsagnsnotat F2011-5-20, Aarhus Kommune Sikring af sammenhæng mellem tog og nyt busnet i Aarhus Aarhus Kommune tildeles 1.020.000 kr., hvilket svarer til 42 % af det samlede budget, der således udgør 2.440.000 kr. Projektet skal sikre en god sammenhæng mellem busnettet og Grenåbanen ved at etablere en ny endestation for den overordnede ringlinje ved banens standsningssted. Desuden etableres et chaufføropholdshus ved endestationen. Aarhus Kommune regner med en generel passagertilvækst på 4 % i Aarhus Kommune. Der er tildelt et delvist tilsagn til projektet, idet det i ansøgningen nævnte chaufføropholdshus falder uden for puljens formål. F2011-5-21, Frederiksberg Kommune Udarbejdelse af forprojekt til at sikre busfremkommelighed på A-buslinjer i Frederiksberg kommune. Frederiksberg Kommune tildeles 200.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 400.000 kr. Frederiksberg Kommune vil lave en forprojektering af mulige fremkommelighedstiltag på udvalgte strækninger i forbindelse med nye A- busruter, der skaber forbindelse til Flintholm Station, og dermed supplerer de igangværende projekter i Københavns Kommune med forbedringer af Flintholm Station. Forslaget skal danne grundlag for en politisk beslutning i kommunen om hvilke fremkommelighedstiltag der skal iværksættes. Projektet forventes at kunne bidrage med yderligere ca. 2,5 mio. årlige passagerer udover de ca. 8,7 mio. årlige passagerer, der berøres af projektet.
14 Tilsagnsnotat F2011-5-22, Roskilde Kommune Fremkommelighedspakke til nyt A-busnet i Roskilde kommune Roskilde Kommune tildeles 1.660.000 kr., hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 3.320.000 kr. Roskilde Kommune vil foretage en række fremkommelighedsudbygninger for at understøtte indførelsen af et helt nyt A-busnet i Roskilde by. Fremkommelighedstiltagene vil skabe mellem 2 og 5 min. rejsetidsbesparelse for de berørte ruter. 2,3 mio. eksisterende passagerer vil få gavn af projektet, og projektet forventes sammen med indførelsen af A-busnettet at skabe passagervækst på 5-10 %. F2011-5-23, Vejle Kommune Kombinationsrejser til og fra Vejle Midtby Vejle Kommune tildeles 1.350.000 kr. hvilket svarer til 50 % af det samlede budget, der således udgør 2.700.000 kr. Projektet er et pilotprojekt, der skal afprøve et koncept om højklassede faciliteter for cykelparkering i forbindelse med busstoppesteder. Projektet skal fremme kombinationsrejser, så bus og cykel benyttes frem for bilen. Dermed udnyttes fordelen ved at kunne kombinere bus op ad Vejles bakker med cykel resten af vejen. Samtidig skal projektet forbedre ventefaciliteterne og informationen til buspassagererne ved stoppestederne. Ca. 150.000 årlige påog afstigninger foretages der i dag på de pågældende stoppesteder, og Vejle Kommune forventer at projektet på 3 år vil generere 20 % flere. Trafikstyrelsen vurderer, at projektet i lever op til Fremkommelighedspuljens formål og vil forbedre den kollektive trafik.
Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilsagnsnotat