DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2013

Relaterede dokumenter
DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 19. NOVEMBER 2008

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2014

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 20. NOVEMBER 2012

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMEN- SLUTNINGEN DEN 24. NOVEMBER 2009

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2015

Titel: Vandmiljøgruppen 11. juni 2015 Resumé:

Referat af delegeretmøde på Restaurant Fortunen tirsdag den 26. november 2013

Referat fra den ordinære generalforsamling i Grundejersammenslutningen for helårsbeboere i Gribskov kommune

Per Larsen (GF) er indtrådt i stedet for Jørn Olsen Bo Jul Nielsen Christian Sabber Jensen Gunnar Ulrich Lerche, Vibeke Meno, Jørn Olsen er udtrådt,

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

F O R R E T N I N G S O R D E N

Mødeforum Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune 3. september 2015 Kl , Rådhuset, Rådhusvej 3, Helsinge, lokale 505

Vedtaget 24. august 2015

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 17. NOVEMBER 2016

Kommissorium for Grønt Råd i Ballerup Kommune

Forretningsorden. Stk. 2. Det lokale Beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer: 1 fra Center for Erhvervsuddannelser Lolland Falster (CELF)

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Bestyrelsens Forretningsorden Greve Fodbold

Forretningsorden for Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Referat Affaldsgruppen dato: Møder >> Udvalg - permanente >> Grundejerkontaktudvalg >> 02. Affaldsgruppen. Mette Simonsen/MSIMO/Gribskov

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Forretningsorden for bestyrelsen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Bestyrelserne

Forretningsorden for Uddannelsespolitisk udvalg

K K R S Y D D A N M A R K

Referat af delegeretmøde på Restaurant Fortunen den 24. november 2009

Vedtægter for Bramdrupdam Lokalråd

Forretningsorden for Handicaprådet i Skanderborg Kommune Godkendt i Handicaprådet


Forretningsorden for RAR Nordjylland

Hovedbestyrelsens forretningsorden

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

Titel: Strand- og kystsikringsgruppen 17. februar kl. 13: Resumé:

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011

Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune, 2018

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

F O R R E T N I N G S O R D E N

F O R R E T N I N G S O R D E N

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN

FORRETNINGSORDEN FOR DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD I GENTOFTE KOMMUNE. Kapitel 1. Det Lokale Beskæftigelsesråds formål og opgaver

Velkommen til Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegns Generalforsamling 2015

Styrelsesvedtægt for. Center for Kommunikation & Undervisning, CKU. Skive Kommune og Viborg Kommune (revideret august 2011) Navn, hjemsted og opgaver

Kommissorium for Grønt Råd i Ballerup Kommune

K K R H O V E D S T A D E N

Forretningsorden for Kontaktudvalget for Arbejdsmarkedets Interessenter (KAI) i Ikast-Brande Kommune

Forretningsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Frederikssund Kommune

K K R S J Æ L L A N D

Forretningsorden for bestyrelsen for den selvejende institution U/Nord

Forretningsorden

Køge Rådhus Torvet Køge

Ophavsretsfondens. bestyrelses forretningsorden

Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Vedtægter for. ældrerådet i Esbjerg Kommune. Udarbejdet af: ældrerådet og Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,

Forslag til: Kommissorium for Det Grønne Råd 2018

Vedtægter for. 1. Ældrerådet i Næstved Kommune

1 Udvalgets navn. Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune. I daglig tale Frivillighedsrådet. 2 Formål

Mødedato / sted: 12. juni 2012 / Helsinge Renseanlæg, Skovgaardsvej 1, Helsinge kl :00.

FORRETNINGSORDEN. for Amager Øst LOKALUDVALG. Udvalgets konstituering

Hovedbestyrelsens forretningsorden

Forretningsorden for Ældrerådet i Aarhus Kommune

Forretningsorden for Handicaprådet

K K R H O V E D S T A D E N

Forretningsorden for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i Dansk Magisterforening (DM) 2019

NOTAT. Forretningsorden for Køge Kommune Integrationsråd Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver

Forretningsorden Vedtaget af hovedbestyrelsen den 4. marts 2017 med ikrafttrædelse samme dato.

K K R S Y D D A N M A R K

Kommissorium for Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune

K K R M I D T J Y L L A N D

1 Universitetsdirektørudvalget vælger ud af sin midte en formand og en næstformand for en periode på 3 år.

Vedtægter for Seniorrådet Ishøj Kommune

Styrelsens arbejdsform

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

2014 Vedtægt 2019 Vedtægt

Mødedato / sted: 26. februar 2013 / Gribvand Spildevand A/S, Holtvej 18C kl. 16:00-19:00

K K R S J Æ L L A N D

Referat af delegeretmøde på Sankt Helene Centret, Bygmarken 30, 3220 Tisvildeleje, lørdag den 6. oktober 2018, kl

Forretningsorden for Udvalget vedr. god videnskabelig praksis. (Praksisudvalget) ved Københavns Universitet

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Forretningsorden for Integrationsrådet

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

INDSTILLING. 3. Godkendelse af forslag til forretningsorden

Vedtægt for Holstebro Handicapråd

1. UDKAST. Forretningsorden for Akademisk Råd ved Danmarks Farmaceutiske Universitet

Godt bestyrelsesarbejde i KAB

Dagsorden til møde i Regionaludvalg Sjælland

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Vedtægter for Det Frivillige Kulturelle Samråd

Vedtægter for. Seniorrådet i Skanderborg Kommune

ROSKILDE KOMMUNE Social og Integration Integration Sekretariatet

Referat af fællesmødet fredag den 23. januar 2015 kl ca , mødelokale 1, Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.

Gribskov Møder > Udvalg - permanente > Grundejerkontaktudvalg > Grundejerkontaktudvalgsmøder > Referat Opgaveliste

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Mødedeltagere. Afholdt: Gillelejehuset, den gamle byrådssal

Ældrerådet BESLUTNINGSREFERAT

Vedtægter. for. Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune

Titel: Strand- og kystsikringsgruppen 11. februar 2016 kl Resumé:

Raageleje og Udsholt Strand Grundejerlav

Transkript:

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 26. NOVEMBER 2013 Af mere væsentlige forhold, forretningsudvalget har beskæftiget sig med i det forløbne år, kan nævnes følgende: 1. Information fra Landliggersammenslutningen 2013 blev året, hvor Gribskov Kommune endelig gennemførte den byrådsbeslutning, der blev truffet i 2008 vedrørende tilbageførslen af vejene i sommerhusområdet i den tidligere Helsinge Kommune fra byreglerne til landreglerne. På forårsmødet, der igen i år blev afholdt i samarbejde med Grundejerforbundet, Gribskov Øst, blev reglerne om vedligeholdelse af veje mv. gennemgået. På mødet berørtes endvidere spørgsmålet om beskyttelse af kysten i Gribskov Kommune. Der kan henvises til referatet fra det velbesøgte forårsmøde. Der har i lighed med sidste år været de sædvanlige møder i forretningsudvalget, koordination med landliggerorganisationen i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, Grundejerforbundet, Gribskov Øst, møder i Grundejerkontaktudvalget og undergrupper i Gribskov Kommunes regi. Løbende information om Landliggersammenslutningens arbejde findes på sammenslutningens hjemmeside: www.landligger.dk/ På sammenslutningens hjemmeside kan man som bekendt blandt andet finde - Sammenslutningens vedtægter - Referater fra delegeret- og forårsmøder - Referater fra møder i Grundejerkontaktudvalget - Liste over medlemsforeninger. Enkeltmedlemmer eller foreninger kan udelades, hvis de fremsætter ønske derom, ligesom der kan etableres links fra hjemmesiden til enkeltforeningers hjemmeside, hvis det ønskes. Det er tilladt at kopiere fra hjemmesiden med kildeangivelse. 2. Forholdet generelt til Gribskov Kommune Landliggersammenslutningens kontakt til Gribskov Kommune sker som bekendt primært gennem det såkaldte Grundejerkontaktudvalg, der blev oprettet i starten af 2007 og består af repræsentanter for grundejerparaplyorganisationerne i Gribskov Kommune, medlemmer af Teknisk udvalg samt formanden for Plan- og miljøudvalget. Formand for Grundejerkontaktudvalget er formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen. Sidste år kunne det konstateres, at arbejdet i Grundejerkontaktudvalget i den forløbne valgperiode desværre havde skiftet karakter, således at GKU hovedsageligt fungerede som et

kontaktorgan til administrationen i Gribskov Kommune, mens de eneste politikere, der deltog, var formanden for Teknisk Udvalg, der fungerede som mødeleder, og formanden for Plan- og miljøudvalget, Børge Sørensen, der dog kun deltog lejlighedsvis. Dette var selvsagt særdeles utilfredsstillende, idet fordelen ved Grundejerkontaktudvalget var det direkte møde med politikerne i Teknisk Udvalg, hvor der var mulighed for en diskussion med disse i sager, hvor der var uenighed med administrationen om deres løsning. De tre paraplyorganisationer afholdt på denne baggrund et møde om Grundejerkontaktudvalget den 11. september 2012 med udvalgsformændene for henholdsvis Teknisk Udvalg og Plan- og miljøudvalget, borgmesteren og den nye kommunaldirektør med henblik på en redefinering af udvalgets arbejde, idet de tre paraplyorganisationer var enige om, at nytten af møderne pt. var minimal. Borgmesteren var som mødeleder den, der kommenterede og afsluttede mødet med besked om, at de 3 politikere og kommunaldirektøren nu ville drøfte, hvordan der kunne rettes op på situationen, således at de 3 grundejerparaplyorganisationer igen oplevede samarbejdet i GKU og GKU-udvalg lige så positivt som tidligere. På et senere møde også med borgmesteren som mødeleder blev det lovet, at den form for samarbejde, der blev praktiseret tidligere, nu ville blive genoptaget i nogle mere faste rammer. Vi fik stillet i udsigt, at det ville blive vores og politikernes udvalg (formænd og næstformænd i Teknik og Planudvalg bliver fødte medlemmer mens resten af teknikudvalgets medlemmer inviteres med til møderne). Administrationen skal alene servicere udvalget, som kan komme med selvstændige indstillinger. Den 20. juni blev den nye forretningsorden vedtaget i GKU. Forretningsordenen er aftrykt i tilslutning til beretningen. o-o-o-o-o-o-o 2 Under Grundejerkontaktudvalget er nedsat en række arbejdsgrupper, som det fremgår både af sammenslutningens og kommunens hjemmeside. Landliggersammenslutningen har repræsentanter i alle arbejdsgrupper. I det omfang, der ikke er sager til behandling, nedlægges undergrupperne ikke men de tager karakter af hvilende grupper. 3. Møder med Grundejerkontaktudvalget Der har været afholdt ordinære møder i Grundejerkontaktudvalget den 14.03.2013, 20.06.2013 og 12.09.2013. Det nye kommissorium blev endeligt vedtaget på mødet den 20. juni. Det bliver nu spændende at se, hvorledes samarbejdet kommer til at foregå i praksis. 4. Vandmiljøgruppen. Vandmiljøgruppen har afholdt to møder i 2013, og mødereferater findes på kommunens hjemmeside. Det er Sammenslutningens opfattelse, at gruppen med fordel for alle parter

kunne inddrages på et tidligere trin i den kommunale beslutningsproces, i stedet for som nu, overvejende at blive orienteret om sager, der allerede er afgjort. 5. Gribvand A/S Kundeforum. Gribvand Kundeforum, der blev nedsat i 2010, fortsætter uændret som kontaktorgan mellem Gribvand A/S og kommunens grundejere, repræsenteret ved de tre paraplyorganisationer for grundejerforeningerne i Gribskov Kommune. Her drøftes alle sager af fælles interesse, senest: Tømningsordningen (nyt udbud), nye kloakeringer, takster, kundekontakt og selvbetjening via hjemmesiden. 6. Dobbeltgebyr for brug af genbrugsstation En række borgere i Gribskov Kommune har været udsat for, at selv om de betaler til kommunen for at benytte kommunens genbrugspladser, så opkræver kommunen også gebyr af de vognmænd, der af og til transporterer borgernes affald til en af pladserne. Vognmændene lader selvfølgelig denne omkostning gå videre til kunden, hvorfor borgerne altså ender med at betale dobbelt. Landliggersammenslutningen har henvendt sig til kommunen og bedt den om at bringe sin praksis i overensstemmelse med lovgivningen på området men forgæves så sagen blev i juni måned sidste år indbragt for Statsforvaltningen. Da LLS rykkede for en afgørelse i sommer kom det frem, at Statsforvaltningen åbenbart havde glemt sagen. Der foreligger endnu ikke en afgørelse. 3 7. Valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i Gribvand Spildevand A/S Samtidig med selskabsgørelsen af vandsektoren i 2010 blev det bestemt, at der skulle vælges to forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen i hvert vandselskab. Valget har været længe undervejs, og har været udskudt flere gange. Men nu er det gennemført, og det er lykkedes sommerhusfolket at få valgt deres egen repræsentant endda med et meget flot resultat, idet Erik Larsson fik næsten 2/3 af de afgivne stemmer. Gribvand Spildevand A/S havde i 2012 en nettoomsætning på ca. 107 millioner kr., og aktiverne var på 2.024 millioner kr. Den nyvalgte bestyrelse tiltræder den 1. januar 2014. 8. Kystsikring. Sandfordringsprojektet blev som bekendt nedstemt af borgerne i det kystnære område i Gribskov Kommune for et par år siden. Der er fortsat store problemer med erosion af kysten. Stormene har blandt andet anrettet store ødelæggelser på skrænterne ved Heather Hill. Det alt overskyggende emne i 2013 har været anvendelse af havnesand. Såvel Gilleleje Havn som Hornbæk Havn har store mængder sand liggende foran deres havneindløb. Det koster begge havne et millionbeløb hvert år bare for at holde sejlrenderne frie for sand.

Der har derfor været en stor interesse fra havnene, men også fra turistindustrien og Gribskov og Helsingør Kommune samt kystsikringslagene for at kunne anvende dette sand på strandene. Der har været nedsat en projektgruppe bestående af Havnene, Administrationen i Gribskov og Helsingør, Samvirket for nordsjællandske dige og kystsikringslag, Visit Nordsjælland, Kystbeskyttelse Gribskov og Strand- og kystsikringsgruppen. Projektgruppen har været på en ekskursion til Nordfyn for at besigtige et strandfodringsprojekt, som er lykkedes med stor succes. Der er stadig lang vej igen inden en endelig beslutning kan blive taget. Der er mange aspekter som jura, økonomi samt tekniske løsninger i denne sag. Klitgårdens grundejerforening arbejder med et pilotprojekt for at få beskyttet deres strand og skrænt mod havets hærgen. Formanden, Birgit Lund, fortalte sammen med kystdirektoratets chef Per Sørensen om projektet på sammenslutningens forårsmøde på Sankt Helene Centeret. Det kan der læses om i referat fra mødet. Rågeleje Strandvej er ved at blive undermineret som følge af manglende sand og stenmaterialer på stranden. Det er sikkert nødvendigt at tilføre stranden en del materiale eller snarere sand fra havnene, som en del af havnesandsprojektet. Kommunens vejfolk har været ude og se på forholdene, som politikerne nu skal tage stilling til. Der er ikke umiddelbar fare, men noget skal gøres i den kommende tid for at sikre vejen mod skader. 4 9. Højbro Å Der er stadig intet sket i forbindelse med det uheldige reguleringsprojekt for Højbro Å, som blev gennemført og finansieret i 2006 af daværende Frederiksborg Amt og Helsinge Kommune et projekt som skulle forhindre flere store oversvømmelser langs åen, og som omfattede udvidelse af ålejet og etablering af et dige. Som følge af fejlagtig placering af diget skete der imidlertid igen omfattende oversvømmelser i 2007 og 2009 og beboerne i sommerhusene har siden frygtet nye oversvømmelser. Det har siden 2007 været Gribskov Kommunes holdning, at det var sommerhusbeboernes eget problem at gøre diget færdigt i henhold til det projekterende selskab, Orbicons, anvisninger, medens LLS på sine medlemmers vegne har fastholdt, at det bør være Kommunens pligt at færdiggøre og betale for myndighedernes reguleringsprojekt. Den værst ramte grundejerforening, Stokkemarke, har forgæves forsøgt at finde en løsning på at skaffe de nødvendige ca. 200.000 kr. til at færdiggøre diget. LLS har gentagne gange taget problemet op over for Kommunen, senest i Vandmiljøgruppen under Grundejerkontaktudvalget, hvor formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen, i 2013 lovede at tage sagen op for en politisk behandling her i efteråret, men alt tyder på, at man forsøger at udskyde behandlingen til efter kommunalvalget. 10. Strandrensning Hvid Strand, Tisvildeleje har i en årrække stået for ulønnet rensning af stranden i den gamle Helsinge Kommune og arbejdet er i de senere år udvidet til at omfatte hele Gribskov Kommune.

Landliggersammenslutningen har igennem flere år af sine midler ydet en symbolsk påskønnelse for dette frivillige arbejde. I 2013 er der ved Landliggersammenslutningens forårsmøde givet et beskedent beløb på 3.000 kr. Ulrik Mondorf var ophavsmand til og ildsjæl i strandrensningsgruppen, men er i 2012 fratrådt og erstattet af Steen Gersager. 11. Hjemmeside Landliggersammenslutningens hjemmeside optager stadig grundejerforeninger der har behov for en billig hjemmeside. Vi har foreløbig 4 grundejerforeninger tilsluttet på vores portal, men der er plads til mange flere. Så meld jer blot på kontaktsiden. Udgifterne hertil vil ikke være ret store. 12. Vej- og belysningsgruppen Tilbageførslen af sommerhusvejene i det tidligere Helsinge Kommune til landszone i begyndelsen af året har medført, at flere grundejerforeningerne har haft vejsyn og en renovering af vejene er begyndt. En beslutning om at overdrage vejbelysningen i byområderne er blevet udskudt, idet forslaget ikke var gennemarbejdet tilstrækkeligt. Der manglede simpelthen oplysninger om økonomi og en opdatering af belysningskilderne. Asfaltering af de kommunale veje er sat i gang som et partnerskab med en vejentreprenør, så vejene over de næste 10 år vil blive renoveret og vedligeholdt og løftet op på et fornuftigt niveau. De første resultater kan allerede konstateres forskellige steder i kommunen, hvor større strækninger er blevet asfalteret. 5 13. Rodegruppen Rodegruppen har til formål at nedbringe antallet af adresser, hvor der forefindes rod i form af f.eks. byggeaffald, bilvrag, campingvogne eller uafsluttet byggeri gennem længere tid i et omfang, der skæmmer omgivelserne i betydelig grad eller medfører reelle gener i forhold til eksempelvis natur og miljø. Rodegruppen er forankret i kommunen og er et udvalg under Grundejerkontaktudvalget. Rod kan anmeldes til kommunen (kem@gribskov.dk), som tager sig af problemet i form af kontakt til adressaten, enten via skriftlige eller gennem personlige henvendelser. Det er en forudsætning, at sagen er forsøgt løst gennem den relevante grundejerforening. Der har været afholdt et enkelt møde i rodegruppen i februar 2013. Kommunens tovholder har bedt sig fritaget for jobbet, og kommunens administration har i skrivende stund endnu ikke fundet en erstatning herfor. Antallet af sager er i øvrigt nedbragt væsentligt i løbet af de sidste år på trods af, at manglende ressourcer i den kommunale administration også i de foregående år har medført en vis stilstand i rodegruppens arbejde.

14. Affaldsgruppen Der arbejdes på en storskralds- og haveaffaldsordning i Gribskov Kommune. Imidlertid vil der først ske noget i sagen efter kommunevalget. Affaldsgruppen bakker op om forslag om at indføre en tilmeldeordning med afhentning af haveaffald og storskrald 3-4 gange årligt med en årlig takst på mellem 50 og 145 kr. Der er indført en ordning for batterier og småt elektronik. Brugte batterier og elektronik kan lægges i en klar 4 liter plasticpose ovenpå låget til skraldespanden. Såfremt der er problemer med f.eks. manglende tømning af Affaldssækken anbefales det at benytte linket til kommunen. Det ligger på vores hjemmeside ude i venstre side. Nye regulativer er vedtaget. Primær ændring er: For ejendomme uden egen indkørsel beliggende ud til stisystem og for ejendomme på koteletgrunde beliggende ud til privat fællesvej skal beholdere placeres maks. 5 m. inde på egen matrikel." Der arbejdes imidlertid på en plan om at ændre 5 m. afstanden fra skel til affaldsstativ, således at man slipper for det grimme syn af alle affaldsstativer helt ude ved indkørselen. Større afstand vil imidlertid koste større afgift. Film om bioaffald bliver lavet efter efterårsferien af 6. D på Gilbjergskolen i Gilleleje. Teknisk Udvalg har bedt om, at der bliver lavet en film, af skolelever, om biosortering med lokalt fokus og med fokus på, at det er vigtigt at sortere. Filmen vil blive lagt på kommunens hjemmeside. Sidste nyt vedr. vores genbrugsstationer er, at der bygges en bygning for farligt affald i efteråret 2013 på Højelt. Og efter vinteren vil genbrugsstationen i Højelt være lukket mens ombygning står på. Der kommer nedsænkede containere, adskilt kørsel mellem besøgende og containere, der skal køres til og fra genbrugsstationen. Der bliver bygget et hus til formidling og undervisning, som kan benyttes af besøgende, hvor der vil være information om affald og genbrug mv. Huset er også tiltænkt undervisning af skolelever, der kommer på besøg. Huset vil også kunne bruges til andre aktiviteter indenfor undervisning og formidling, f.eks. klima. Der er sat solceller op på Højelt og der kommer en vindmølle til strøm til omlastningen. Efterfølgende bliver der også etableret nedsænkede containere, samt adskilt kørsel mellem besøgende og containere, der skal køres til og fra genbrugsstationen på Skærød genbrugsstation. Også her vil genbrugsstationen være lukket, mens byggeriet står på. Pladsen vil i den forbindelse blive udbygget. Ny affaldsplan er i politisk proces til ikrafttrædelse pr. 1. jan. 2014. Af store initiativer kan nævnes miljøboks, husstandsindsamling af genanvendelige materialer, obs. på at optimere sortering af bygge og anlægsaffald, fokus på PCB og blyholdigt affald. 6

7 15. Godhavn Grundejerforening oversvømmelser i Holløselund Sagen fortsætter på fjerde år. Der har sidst i 2012 været afholdt møde med deltagelse fra Godhavn Grundejerforening, Gribskov Kommune, Gribvand A/S og Naturstyrelsen. Derefter har Rambøll for Gribskov Kommune undersøgt mulighederne for og konsekvenserne af en afkobling af de mange vejbrønde på Holløselundvej og Holløselund Strandvej, der er tilsluttet spildevandssystemet. En endelig afklaring foreligger endnu ikke, men det vil koste kommunen et betydeligt beløb at omlægge de fejltilsluttede vejbrønde. Mere info på: http://www.godhavngrundejerforening.dk/ 16. Kloakering af Sandet Så er kloakeringen af de ca. 850 ejendomme på Sommerhusområdet Sandet officielt afsluttet. Projektet var planlagt til at vare i otte år, men blev gennemført på den halve tid. Udgifterne var anslået til 75 millioner, men den faktiske udgift blev på 55 millioner. Begge dele skyldes bl.a. et eksemplarisk samarbejde mellem bygherren Gribvand A/S og beboerne på Sandet repræsenteret ved deres grundejerforeninger. Nu mangler bare de sidste ejendomme at blive tilkoblet før de miljømæssige gevinster for det lavtliggende sommerhusområde på Sandet og den nærliggende Arresø slår helt igennem. Mere om kloakeringen på Grundejerforeningen på Sandets hjemmeside: www.sandet.dk 17. Hede Danmark Grundejerforeningen Vejby Strand gennemførte i januar og februar måned en omfattende landskabspleje i samarbejde med Hede Danmark. Omkring 70 grundejere havde indgået en aftale om at få fældet træer på deres ejendomme. Det har givet lys og luft i området og ikke mindst genskabt udsigter til havet, som før var næsten forsvundet. Man kan sige, at projektet, som i øvrigt var på Landliggersammenslutningens forårsmøde i 2012, har været en succes. Flere grundejerforeninger i området skulle have lavet aftale af lignende art til den kommende vinter. 18. Projekt den danske riviera Visitnordsjælland har taget initiativ til et projekt med fokus på at udvikle et fælles koncept, der kan tiltrække international turisme. Det kan være interessant for Landliggersammenslutningen, fordi det kan påvirke udviklingen af en række lokalsamfund i vores område (det er en del af formålet med projektet). Derfor har Grundejerforeningen for Tisvilde og Omegn (GFTO) valgt at have to personer, som følger arbejdet tæt ved at deltage i projektets aktiviteter. Projektets kendes som Den Danske Riviera og en centreret omkring 5 badebyer i Nordsjælland:

8 Projektet finansieres overvejende af EU midler givet under forudsætning af, at projektet fokuserer på udvikling af international turisme. Projektet gennemføres i VisitNordsjælland regi med en projektledelse og støttet af en konsulentvirksomhed med speciale i udvikling af lokalsamfund. Projektets leverancemål er en masterplan for udvikling/initiativer i de 5 udpegede badebyer. Der har været afholdt et par arbejdsmøder herunder en byvandring og et samlet arbejdsmøde for alle 5 badebyer omfattet af projektet. Fokus har indtil nu har primært været på at identificere de omfattede byers særlige karakterer, sådan at de kan respekteres, udnyttes og styrkes igennem udvikling. I 2013 har GTFO deltaget i nedennævnte aktiviteter: Byvandring i Tisvildeleje, Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17.30-19.00 Formål: Sammen med konsulenter med speciale i byplanlægning og kulturarv at se på det fysiske miljø i Tisvildeleje - kysten, landskaberne, de fysiske forbindelser, kvaliteten af det byggede miljø og de offentlige rum mv. alle elementer som trækker spor tilbage i den danske kulturhistorie, og som udgør en central ressource for turismen i Tisvildeleje. Dette giver en unik mulighed for at komme helt tæt på, hvordan forskellige aktører bruger og oplever byrummet, dets arkitektur og kulturmiljø, samt hvilke byrum som tildeles særlig betydning hos os hver især. Deltagere: Styregruppe, arbejdsgruppe samt alle andre som har lyst, Dansk Bygnings Arv og VisitNordsjælland Fokusgruppeinterviews i Tisvildeleje Torsdag den 4 april 2013 kl. 17-19.00 Formål: Formålet er at afdække og synliggøre behov, engagement og interesser for projektet blandt Tisvildelejes interessenter. Deltagere: Arbejdsgruppen, Dansk Bygnings Arv og VisitNordsjælland Visionsseminar del 1 & 2 for alle de 5 badebyer langs Den Danske Riviera, Onsdag den 29. maj kl. 10-16 Formål: Del 1: Sammen at udvikle nye koncepter for kystbyernes fysiske miljø og turismemæssige profil, herunder skitsere konkrete projekter til midlertidig afprøvning i hver by henover sommeren 2013 Del 2: at hver by sammen udvikler en selvstændig identitet og fortælling, som både løfter den enkelte bys selvforståelse og udviklingspotentiale samt kysten som samlet turismeattraktion. Deltagere: Styregruppe, arbejdsgruppe og referencegruppe for alle fem byer, Dansk Bygnings Arv og VisitNordsjælland. 19. Projekt Tisvilde Strandpromenade med badeanstalt Gribskov Kommunes Udvalg for kultur og Idræt samt Udvalg for erhverv og turisme udbød i foråret en investeringspulje til udviklingsprojekter indenfor disse udvalgs fokusområde.

I Tisvilde tog Stanna Øland initiativ til etablering af et projekt baseret på samarbejde mellem de fleste lokale interesseorganisationer. Af en eller anden grund overses Landliggersammenslutningen let i sådanne sammenhænge måske fordi den ikke er så lokal? Tisvilde Lokalråd og Grundejerforeningen for Tisvilde og omegn valgte at deltage i projektet i starten blandt andet fordi, der blev beskrevet en mulighed for etablering af en badebro, ligesom der blev talt om forbedring af toiletfaciliteterne ved stranden initiativer det var let at bakke op om. Som det vil være mange bekendt lykkedes det på kort tid at få etableret en badebro langs molen i Tisvildeleje. Projektet fik bevilget 700.000 fra investeringspuljen hvilket kun rækker til begrænsede tiltag men der er planer om at forsøge at tilvejebringe yderligere midler gennem fund raising. Projektet arbejder med 3 faser første fase handlede om tiltag, som kunne gennemføres hurtigt indenfor den økonomi, der er etableret. Det førte til badebroen og omfattede også ideer om faciliteter til træning og leg samt Pop-up boder i begrænset omfang. Anden fase handler blandt andet om støttepunkt for udeliv toilet, omklædning bad mv. samt muligheder for events (strøm) og plads. På langt sigt arbejdes med en ide om en permanent badeanstalt inklusive faciliteter til vinterbadning og en strandpromenade. Projektet kan naturligvis ikke gennemføre noget uden at skulle igennem samme godkendelsesprocedurer som andre, der måtte ønske at etablere organiserede aktiviteter eller byggeri. Efter første fase har Grundejerforeningen valgt at trække sig ud af projektet primært fordi indholdet udviklede sig til at omfatte initiativer, som ikke umiddelbart kunne forsvares. Hertil kommer en meget klar tilkendegivelse på grundejerforeningens generalforsamling af skepsis overfor projektet en følelse af at områdets naturværdier er truet af projektets ideer. I forbindelse med udmeldelsen har grundejerforeningen gjort projektet, bevilgende myndigheder og Naturstyrelsen opmærksom på betænkelighederne omkring dispensationer i forhold til beskyttelse af områdets naturværdier. Projektet fortsætter og grundejerforeningen gør sit bedste for at følge det nu udefra. 9 Den 7. november 2011, F. Denker.

10 Ad dagsordenens punkt 2. Nedenfor er aftrykt den nye forretningsorden for Grundejerkontaktudvalget: FORRETNINGSORDEN for Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune Denne forretningsorden indeholder retningslinierne for Grundejerkontaktudvalgets virksomhed. Forretningsordenen er behandlet på Grundejerkontaktudvalgets møder den 14. marts og den 20. juni 2013 og er endeligt vedtaget på mødet den 20. juni 2013. Forretningsordenen den træder i stedet for den tidligere forretningsorden senest revideret den 27. marts 2008 og diverse beskrivelser af udvalgets virksomhed på bl.a. Gribskov Kommunes hjemmeside. 1 Navn 1.1 Udvalgets navn er Grundejerkontaktudvalget i Gribskov Kommune (i det følgende benævnt Udvalget ). 2 Formål/kommissorium 2.1 Udvalgets formål er: at være en bred platform for samspillet mellem grundejerforeninger i Gribskov Kommune og kommunen at medvirke til at kvalificere beslutningsgrundlaget for kommunens politikere at sikre en kontinuerlig dialog med og inddragelse af grundejerforeninger i Gribskov Kommune at udgøre en fleksibel ramme for arbejdet med konkrete temaer og projekter af interesse og relevans for grundejere i Gribskov Kommune 2.2 Udvalget danner rammen for medinddragelse af grundejerforeninger i Gribskov Kommune via deres respektive organisationer og dialog mellem disse og kommunens politiske og administrative niveau. 2.3 Udvalget drøfter spørgsmål af principiel eller generel interesse for grundejere i kommunen. Især drøftes sager inden for teknik, forsyning, miljø, vej og trafik, affald og genbrug, kyst og strand samt fysisk planlægning mv. svarende til de politiske ansvarsområder i Teknisk Udvalg og i Plan- og Miljøudvalget. 2.4 Sager inden for grundejerforeningernes interessefelt, som har principiel karakter eller interesse for almenheden, behandles eller orienteres. 2.5 Udvalget kan som udgangspunkt ikke behandle spørgsmål vedrørende specifikke ejendomme eller enkeltpersoners forhold, herunder konkrete klagesager. 2.6 Udvalget er rådgivende. 3 Udvalgets sammensætning 3.1 Udvalgets medlemmer er følgende: Grundejersammenslutningen (paraplyorganisation for grundejerforeninger for helårsbeboere i Gribskov Kommune) repræsenteret ved indtil 6 medlemmer Grundejerforbundet (paraplyorganisation for grundejerforeninger for sommerhusområder i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune) repræsenteret ved indtil 3 medlemmer Landliggersammenslutningen (paraplyorganisation for grundejerforeninger for sommerhusområder i den tidligere Helsinge Kommune) repræsenteret ved indtil 3 medlemmer Formanden for Teknisk Udvalg Formanden for Plan- og Miljøudvalget Næstformanden for Teknisk Udvalg Næstformanden for Plan- og Miljøudvalget Næstformanden for Plan- og Miljøudvalget inviteres til møderne. De øvrige medlemmer af Teknisk Udvalg inviteres til møderne.

4 Udvalgets organisering 4.1 Formanden for Teknisk Udvalg er formand for Udvalget. I tilfælde af forfald udføres hans funktioner af næstformanden for Teknisk Udvalg. 4.2 Formanden for Grundejerkontaktudvalget og formændene for de 3 paraplyorganisationer udgør tilsammen Formandsgruppen. 5 Arbejdsgrupper 5.1 Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper, der ad hoc eller løbende behandler specifikke temaer. Repræsentanter for kommunens administration fungerer som arbejdsgruppernes tovholdere. Arbejdsgrupperne afholder normalt 4 årlige møder. Arbejdsgrupperne kan vælge at holde møder uden deltagelse af tovholder. Møderne tilrettelægges således, at de ligger før møderne i Udvalget og således, at referaterne kan være tilgængelige inden møderne i Udvalget. Arbejdsgrupperne kan sætte punkter på Udvalgets dagsorden som behandlingspunkter eller orienteringspunkter. Formanden for den enkelte arbejdsgruppe udpeges af gruppen. 5.2 Udvalget kan endvidere ændre kommissoriet for de enkelte arbejdsgrupper, såfremt dette er nødvendigt for at kunne optage nye emner på dagsordenen. 5.3 Arbejdsgruppernes kommissorier og dagsordenspunkter til Udvalget skal ligge inden for Udvalgets kommissorium. 5.4 Tovholderen for hver arbejdsgruppe har følgende opgaver: at udarbejde dagsordener til arbejdsgruppens møder i samarbejde med arbejdsgruppens formand at indkalde til arbejdsgruppens møder at sørge for det praktiske omkring mødernes afvikling og i samarbejde med arbejdsgruppens formand at sørge for at arbejdsgruppen får sat punkter på Udvalgets dagsorden 5.5 Tovholderen udarbejder i samarbejde med gruppens formand et beslutningsreferat. 6 Udvalgets møder 6.1 Udvalget afholder 4 møder om året. Møderne afholdes som udgangspunkt medio marts, medio juni, medio september og ultimo november/primo december. Møderækken for det kommende år fastlægges på november-/decembermødet. 6.2 Møderne er af 2 timers varighed og afholdes torsdage i tidsrummet kl. 16-18. 6.3 Møderne afvikles efter følgende standarddagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden for dagens møde og referat fra forrige møde 2. Behandlingspunkter fra arbejdsgrupperne fra paraplyorganisationerne fra administrationen 3. Orienteringspunkter fra arbejdsgrupperne fra administrationen fra paraplyorganisationerne 4. Emner til fremtidige dagsordenspunkter, deres forberedelse og videre behandling med stillingtagen til den rolle, som kommunens administration skal have i dette forløb. 5. Eventuelt 6.4 I Udvalgets møder deltager Udvalgets medlemmer. 6.5 Repræsentanter for kommunens administration deltager i Udvalgets møder i det omfang det er relevant. 6.6 Udvalgets møder ledes og faciliteres af Udvalgets formand. Kommunens administration sørger for det praktiske omkring mødernes afvikling. 6.7 Møderne er ikke tilgængelige for offentligheden. 7 Forberedelse af Udvalgets møder 11

7.1 Punkter til dagsordenen for det kommende møde forberedes og fremsættes af Udvalgets medlemmer, de nedsatte arbejdsgrupper og kommunens administration. 7.2 Dagsordenspunkter, der forelægges til behandling, skal indeholde en kortfattet og præcis sagsfremstilling med en indstilling, der ligger indenfor Udvalgets kommissorium. 7.3 Dagsordenspunkter, der skal forelægges til orientering, fremstilles udførligt, således at mødedeltagerne selv har mulighed for at orientere sig uden at en detaljeret gennemgang på mødet er nødvendig. Mødedeltagerne har mulighed for at knytte korte bemærkninger til de enkelte referater. 7.4 Dagsordenspunkter fra Udvalgets medlemmer og arbejdsgrupperne skal fremsendes til kommunens administration pr. e-mail senest 14 dage før mødet. 7.5 Kommunens administration sætter medlemmernes og arbejdsgruppernes punkter på Udvalgets dagsorden uden yderligere bearbejdning. 7.6 Dagsordenen udsendes til medlemmerne i pdf-format senest fredag før mødet. Dagsordenen offentliggøres samtidig på kommunens hjemmeside. 8 Referat af Udvalgets møder 8.1 Der udarbejdes ikke forhandlingsreferater af Udvalgets møder men alene beslutningsreferater på baggrund af indstillingen i dagsordenspunktet. 8.2 Referaterne udarbejdes af kommunens administration og offentliggøres på kommunens hjemmeside snarest muligt efter mødet. 9 Ikrafttræden mv. 9.1 Nærværende forretningsorden træder i kraft med virkning pr. 20. juni 2013. 9.2 Samtidig ophæves Udvalgets forretningsordenen senest revideret den 27. marts 2008. Helsinge, den 20. juni 2013 12