Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Relaterede dokumenter
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Matematik. Kompetenceområder Matematik, klassetrin. Kompetenceområder Matematik, klassetrin

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

semester og 2.semester. Matematiske stofområder og deres stofdidaktik for klasse

Komprimeret undervisningsfag for lærere Modulbeskrivelser

Matematik (aldersspecialiseret)

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Evaluering af matematik undervisning

Undervisningsplan for matematik

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for 7. klasse, matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Matematik. Matematiske kompetencer

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Matematika rsplan for 8. kl

Årsplan matematik 5. klasse 2019/2020

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Matematika rsplan for 5. kl

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan for matematik

MATEMATIK. Formål for faget

Matematika rsplan for 9. kl

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematika rsplan for 6. kl

Eleverne skal lære at:

Læseplan for matematik. 10. klasse

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Kompetencemål for Biologi

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

PISA-informationsmøde

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Matematik. Læseplan og formål:

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

MATEMATIK. Formål for faget

Forenklede Fælles Mål Matematik. Maj 2014

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematik. Odense 12. september 2014

Matematik. Matematiske kompetencer

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Frederikshavn, september, 2015

ÅRSPLAN Matematik 9.klasse SKOLEÅRET 2017/2018

PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen

Ringsted, september, 2015

Årsplan for matematik 3.klasse 2019/20

Årsplan for matematik i 4. klasse 17/18

Undervisningsbeskrivelse

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand

Årsplan matematik, RE 2018/2019

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

It i Fælles mål Matematik

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Undervisningsbeskrivelse

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Fagplan for matematik

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Årsplan for 5. klasse, matematik

Undervisningsbeskrivelse

Kompetencemål for Fysik/kemi

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Transkript:

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklæreren i praksis i folkeskolen. Fagets rolle som kulturbærer og dets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager til beskrivelse, analyse og kritisk stillingtagen til nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Kort beskrivelse af kompetenceområder Kompetenceområde 1 er Matematiske emner. Kompetenceområde 2 er Matematiske arbejds- og tænkemåder. Kompetenceområde 3 er Matematikdidaktisk teori. Kompetenceområde 4 er Matematiklærerens praksis. Kort beskrivelse af fagets relation til folkeskolefaget Undervisningsfaget matematik i læreruddannelsen relaterer sig til folkeskolefaget matematik ved at give de studerende indsigt i professionsrelevante stofområder, arbejds- og tænkemåder samt udvikle handlekompetencer til at udtænke, planlægge, gennemføre og evaluere matematikundervisning på 4.-10. klassetrin. Redegørelse for faglig skærpelse i forhold til nuværende CKF Studiet skal sikre større sammenhæng mellem det faglige indhold, den matematikdidaktiske teori og matematiklærerens praksis Der er skærpede krav til anvendelse af IT og indsigt i, hvordan IT indgår i et samspil med matematiklæring og matematikfagets indhold. Der er en skærpet opmærksomhed på 0.-18. års perspektivet. Kompetenceområde 1 Matematiske emner Til området hører emner for matematikundervisning i folkeskolen med anvendelige repræsentationsformer, analogier, illustrationer, eksempler og forklaringer, så det bliver forståeligt for elever på 4.-10. klassetrin. Til dette hører indblik i matematiske emner knyttet til ungdomsuddannelserne og tidligere forløb. I de matematiske emner indgår udvalgte dele af videnskabsfaget og dets anvendelse herunder matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analysemiddel i tværfaglige sammenhænge. 1

Den studerende har tilegnet sig en indsigt i videnskabsfaget matematik, dets anvendelse og dets historiske udvikling, der gør det muligt at udvikle en undervisningsfaglighed, som relaterer de matematiske emner til elever, undervisning og læseplaner. Vidensmål: Den studerende har viden om 1 talbegrebet, herunder talsystemets opbygning og historie med udvidelsen af de rationale tal over de reelle tal til de komplekse tal samt talteori og dets anvendelse. 2 regneprocesser og algebra, herunder arbejdet med rationale og reelle tal, samt algebra med beregninger og løsning af ligningssystemer, herunder kan anvende IT og andre hjælpemidler i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning. 3 funktionsbegrebet, herunder eksponentielle, potens- og logaritmiske funktioner samt vækstmodeller og disse funktioners forskellige repræsentationsformer og anvendelser, herunder kan anvende IT til tabellægning, grafisk fremstilling og funktionsanalyse. 4 plangeometri, herunder euklidsk geometri og eksempler på ikke-euklidsk geometri fx på kugleoverfladen, analytisk geometri herunder position og retning, figurers egenskaber og størrelser samt trigonometri og dens anvendelse, og anvendelse af dynamiske geometriprogrammer til konstruktion, undersøgende virksomhed og bevisførelse. 5 rumgeometri, herunder beskrivelse af rumlige figurer, deres egenskaber, rumfang og overflade, samt eksempler på elementær topologi og grafteori, og anvendelse af IT. 6 sandsynlighed, herunder subjektiv, statistisk og kombinatorisk sandsynlighed, simulering af stokastiske situationer i bl.a. stikprøver samt eksempler på sandsynlighedsfordelinger, og anvendelse af IT. Færdighedsmål: Den studerende kan talbegrebet. sammenligne og vurdere elevers udvikling og effektivisering af beregningsmetoder, samt kan tilrettelægge og begrunde undervisning i regneprocesser og algebra. funktionsbegrebet. plangeometri. rumgeometri. sandsynlighed. 2

7 statistik herunder systematisk indsamling, beskrivelse, analyse og vurdering af data, bl.a. med IT og anvendelsen af deskriptorer for beliggenhed, spredning og sammenhænge samt test og deres anvendelse. 8 matematiks muligheder og begrænsninger som beskrivelses- og analyseredskab i andre faglige sammenhænge af relevans for 4. - 10. klassetrin. statistik. anvende matematik som beskrivelses- og analyseredskab i tværfaglige temaer/problemstillinger. Kompetenceområde 2 Matematiske arbejds- og tænkemåder Matematiske arbejds- og tænkemåder er karakteristiske i arbejdet med at udvikle metoder, arbejde undersøgende og systematiserende om matematiske problemstillinger. Den studerende kan med indsigtsfuld parathed handle vedrørende det at spørge og svare i med og om matematik samt omgås sprog og redskaber i matematik. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 1 matematisk tankegang. karakterisere og stille matematiske spørgsmål og kan skelne mellem forskellige matematiske udsagn. 2 matematisk problembehandling. detektere, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer ved systematisk valg af strategier og værktøjer. 3 matematisk modellering. afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering. 4 matematisk ræsonnement. følge og bedømme et matematisk ræsonnement samt udvikle og gennemføre matematisk argumentation ved visualisering og bevisførelse herunder kendskab til induktive og deduktive metoder. 5 matematiske repræsentationer. forstå, benytte, vælge og oversætte forskellige repræsentationsformer, herunder forstå deres indbyrdes sammenhænge, styrker og svagheder. 6 matematisk symbolbehandling - og formalisme. afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 3

7 matematisk kommunikation. sætte sig ind i og tolke matematikholdige skriftlige, mundtlige og visuelle udsagn samt selv kan udtrykke sig fagligt præcist og varieret. 8 matematiske hjælpemidler. tage stilling til muligheder og begrænsninger i anvendelsen af et bredt udvalg af hjælpemidler herunder IT. Kompetenceområde 3 Matematikdidaktisk teori Matematikdidaktik er det videnskabelige arbejdsfelt, som omfatter såvel studiet af matematikundervisning og -læring i praksis som udvikling af et teoretisk grundlag for en sådan undervisning. Den studerende kan med støtte i matematikdidaktisk teori beskrive, analysere og reflektere over undervisning i og læring af matematik. Vidensmål: Den studerende har viden om 1 hvordan skiftende læseplaner har sammenhæng med samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer gennem tiden. 2 forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse. 3 forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring, herunder forskellige matematikdidaktiske skolers argumenter for samspillet mellem elev, lærer og fag med bl.a. induktive og deduktive arbejdsmåder. 4 forskellige evalueringsformer, deres muligheder og begrænsninger herunder validitet og reliabilitet samt forskellen på summativ og formativ evaluering 5 elevgrupper, som kan have vanskeligheder eller har særligt talent i matematik samt deres mulige kendetegn. Færdighedsmål: Den studerende kan sætte sig ind i, analysere og forholde sig til gældende læseplaner for matematikundervisning i relation til en aldersrelevant undervisning. tage stilling til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring udtænke og begrunde undervisningsforløb ud fra forskellige syn på, hvordan matematikundervisning kan facilitere elevers læring. tage stilling til forskellige evalueringsformer samt vurdere deres muligheder og begrænsninger for at diagnosticere elevers faglige udbytte. tage stilling til særlige tiltag, mulig forebyggelse af vanskeligheder samt mulighederne for en inkluderende undervisning afpasset ud fra fx differentiering i mål, tid, hjælp, emne, undervisningsform eller læremidler. 4

6 elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster, herunder autentiske tekster og læremidler med særlig opmærksomhed på brug af hverdagssprog og fagsprog. begrunde og tage stilling til undervisning, som medtænker elevers tilegnelse af viden såvel gennem mundtlige som skriftlige og visuelle matematikholdige tekster. Kompetenceområde 4 Matematiklærerens praksis Matematikdidaktiske og pædagogiske udfordringer knyttet til matematiklærerens praksis. Den studerende har overblik og dømmekraft, som gør det muligt at håndtere faglige og fagdidaktiske problemstillinger i en konkret praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om 1 systematiske modeller til planlægning af undervisningsforløb i matematik, ud fra konkrete mål og faglige pointer. 2 eksempler på forskellige undervisningsmetoder- og principper i praksis, samt kendskab til læringspotentialet i en engageret og indlevet lærerrolle til at motivere og inspirere elever til kreativ virksomhed, også gennem aktiviteter uden for klasserummet. 3 eksempler på, hvordan man kan observere og fortolke elevers matematiske læring, herunder begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik 4 hvilke forskellige evalueringsformer og evalueringsmidler, herunder test knyttet til aldersgruppen 4. 10. klassetrin, som er relevante i matematikundervisningen og hvordan disse kan beskrives, analyseres og bedømmes. 5 udbud af og indhold i læremidler knyttet til aldersgruppen 4.-10. klassetrin, herunder digitale Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde og udforme undervisnings- og læringsmål. tilrettelægge, gennemføre og begrunde matematikundervisning, som kan motivere og inspirere elever til at engagere sig i matematiske aktiviteter og udvikle kreativ virksomhed. observere og fortolke elevers matematiske læring, herunder begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik. afdække, vurdere og karakterisere elevers faglige udbytte og kompetencer gennem valg, udformning og brug af et bredt spektrum af evalueringsformer, både kvantitative og kvalitative. finde, vælge, vurdere, anvende og herunder selv udvikle relevante læremidler til matematik ud fra en vurdering af materialets 5

læremidler, konkrete materialer og værktøjer, supplerende materialer og lærebøger. 6 fagteamsamarbejde og fagligt/tværfagligt samarbejde med andre kolleger samt eksempler på formelle og uformelle samarbejdsrelationer med forældre, administration og myndigheder. 7 hvordan man kan udvikle sin kompetence som matematiklærer, dvs. hvordan man kan analysere og reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov, holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Forslag til eksamensformer: tilgængelighed, progression, differentieringsmuligheder, lærerstøtte, sammenhæng og faglige legitimitet. samarbejde med fagkolleger og andre kolleger om aldersrelevant undervisning i et fagligt/tværfagligt emne eller et fagdidaktisk problemfelt, samt samarbejde med forældre, administration og myndigheder om rammer for undervisning. udvikle sin kompetence som matematiklærer, dvs. reflektere over egen undervisning, identificere udviklingsbehov holde sig â jour med matematikdidaktisk forskning og udviklingsarbejde, samt følge med i nye tendenser, nye materialer og ny litteratur. Forslag eftersendes snarest 6