Status og midtvejsevaluering af social færdighedstræning i grupper

Notat Sagsnr.: 2016/0003022 Dato: 12. marts 2016 Titel: Status og midtvejsevaluering af social færdighedstræning i grupper Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Status og evaluering af social færdighedstræning i grupper 1. Indledning Halsnæs Kommune deltager i et projekt om metoden Social Færdighedstræning i Grupper (SFT) bevilget af Socialstyrelsen. Socialstyrelsen ønsker at afprøve og tilpasse metoden med henblik på at udbrede den til andre kommuner. Som led i afprøvningen foretager Socialstyrelsen en evaluering af effekten på tværs af 9 projektkommuner. Midtvejsevalueringen er netop blevet offentliggjort. Dette notat opsummerer resultaterne fra evalueringen og supplerer med opsamling og vurderinger af projektets resultater indtil nu i Halsnæs Kommune. Indledningsvis præsenteres SFT-metoden, baggrunden for projektet og gennemførelsen i Halsnæs. Udvalget for Ældre og Handicappede er tidligere kort blevet orienteret om projektet den 12. november 2014 (punkt 116). På det tidspunkt var de første grupper kun lige startet op og derfor gives nu en mere fyldestgørende orientering om projektet. 2. Hvad er social færdighedstræning i grupper? Social færdighedstræning i grupper (SFT) er en evidens-baseret metode til at hjælpe borgere med svære psykiske lidelser til mere selvstændig livsførelse. Social færdighedstræning sigter på at udvikle de færdigheder, der sætter et menneske i stand til at klare sig i en social sammenhæng, dvs. kunne løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et støttende netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde. I SFT trænes en række psykosociale færdigheder i en gruppe med 8-10 deltagere pr. hold. Det er en manual-baseret metode, dvs. at der er et fast program for forløbet. SFT gennemføres i et 9-måneders forløb med en ugentlig session. Der er i forløbet fire moduler med hvert sit fokus (medicin, symptommestring, samtale, konfliktløsning), som samlet set træner borgerens evne til at leve et selvstændigt liv og forbedre livskvaliteten. Sociale færdigheder trænes som udgangspunkt i en gruppe, da det at være i en gruppesammenhæng i sig selv er værdifuldt både for at få øvet færdighederne, men også for at høre andres respons, idéer, blive set mv. og for at få etableret et netværk. 1

Hvad kan social færdighedstræning? - En borgerfortælling fra Halsnæs Ved visitation til SFT var K en uhyre indadvendt mand som ikke formåede øjenkontakt, men han havde et kæmpe ønske om at ændre livet fra at være hjemløs, misbrugende og udadreagerende. K så SFT som en model der kunne hjælpe ham videre i livet. K deltog aktivt igennem hele forløbet, og blev en stor ressource i SFT-gruppen, endda en de andre lyttede særligt meget til. I dag er K ansat i en teatertrup som teknikker, han har fået bolig og er fortsat fri af misbrug. K er b.la. gennem SFT blevet meget opmærksom på, hvad der bygger ham op, og hvad der stresser ham, og manøvrerer flot heri. K beskriver selv, at hans sociale kompetencer er blevet udviklet, bl.a. er han blevet opmærksom på ja- og nej-signaler, øjenkontakt i en samtale og han er blevet i stand til at føle empati for andre mennesker. SFT benyttes i forvejen i behandlingspsykiatrien, hvor evalueringer har vist evidens for at metoden har effekt. Med projektet vil Socialstyrelsens gerne være med til at udbrede metoden i kommunernes socialpsykiatriske arbejde. Projektet undersøger, om der også i det sociale arbejde kan vises evidens for effekten af SFT. 3. Baggrund for projektet i Halsnæs kommune Halsnæs Kommune har fået tildelt 2,6 mio. kroner til at gennemføre projektet i perioden 2014-16 i lighed med 8 andre kommuner. SFT-projektet gennemføres af Familie- og Voksenstøtte. Projektet er anderledes end de fleste andre projekter, da det er et afprøvningsprojekt, dvs. at Halsnæs Kommune uddannes i og afprøver SFT-metoden efter nogle faste kriterier og Projektets formål i Halsnæs lægger sig tæt op af puljens formål og er: På borgerniveau: at flere borgere opnår fuld recovery eller social recovery. Ved at træne en række psykosociale færdigheder støttes borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. På organisatorisk niveau: at etablere og implementere en ensartet metodisk tilgang til at efterleve Halsnæs Kommunes overordnede principper, herunder mestring af eget liv og hjælp til selvhjælp. Metoden skal understøtte Familie- og Voksenstøtte i at arbejde systematisk med den recovery-orienterede tilgang. Halsnæs Kommune oplever en stigende tilgang af borgere med ikke- psykotiske lidelser, hvor udvikling af gruppetilbud er en ressourcemæssig nødvendighed for at flest muligt kan få den støtte og hjælp de har brug for. Men det er også et fagligt kvalitetsmæssigt løft, da grupper i sig selv er netværksdannende og dermed understøtter den rehabiliterede tilgang. Halsnæs Kommune har valgt at deltage i projektet, da SFT metodisk understøtter den rehabiliterende og recovery-orienterede tilgang, som er grundlaget i de politisk vedtagne principper på voksen-handicapområdet og i kvalitetsstandarderne på området. 2

Principperne betoner at kommunens indsatser bl.a. skal: tage udgangspunkt i borgerens ansvar for eget liv samt borgerens ønsker og mål indtænke familiens og netværkets ressourcer i bredest muligt omfang og have fokus på netværksopbygning give en sammenhængende og helhedsorienteret indsats stræbe efter en tidsafgrænset indsats med fokus på effekter I projektperioden er det et krav fra Socialstyrelsen, at borgerne modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem (Serviceloven 85) eller har støtteperson i forbindelse med efterværn (Serviceloven 76). Derudover er der krav til hvilke diagnoser borgerne har og til deres tyngdevurdering i forbindelse med udredning (Voksenudredningsmetoden). Kravene stilles hovedsageligt af hensyn til den tværgående effektevaluering. 4. Gennemførelsen af social færdighedstræning i Halsnæs Kommune Projektets hovedelementer er: - uddannelse og supervision af SFT-trænere, - gennemførelse af 6 SFT-forløb for borgere - bidrage med indsamling af data til evalueringsaktiviteter Igennem disse aktiviteter udvikles også den organisatoriske forankring af SFT. Uddannelse og kompetencer Tre medarbejdere fra Familie- og Voksenstøtte står for SFT-aktiviteterne. De tre er gennem projektet blevet uddannet SFT-trænere af Danmarks førende ekspert indenfor SFT. De modtager hver måned supervision i forhold til gennemførelsen af SFT-forløb sammen med to andre kommuner. I 2016 uddannes alle tre også som SFT-supervisorer, som en overbrygning på træneruddannelsen, og en af dem uddannes som SFT-underviser. Alle uddannelsesniveauer certificeres. Det betyder, at Halsnæs Kommune fremover selv vil kunne vedligeholde og udvikle kommunens kompetencer indenfor SFT. Borgere i SFT-forløb I Halsnæs Kommune gennemføres følgende SFT-forløb: - 16 borgere fordelt på 2 SFT-hold fra august 2014 maj 2015 (1 faldet fra) - 17 borgere fordelt på 2 SFT-hold fra august 2015 maj 2016 (4 faldet fra). - Yderligere to forløb vil blive gennemført fra august 2016 maj 2017 med 16-20 borgere i alt. I alt forventes ca. 45 borgere at have været igennem SFT i projektperioden. Deltagerne er fordelt tilfældigt på to hold, der starter samtidig. Det har vist sig, at borgerne har haft glæde af hinanden på tværs af alder og diagnoser. Gruppeforløbene er gennemført i overensstemmelse med samarbejdsaftalen med Socialstyrelsen, og der er fundet et tilstrækkeligt antal borgere, der opfyldte projektkriterierne og som ønsker at deltage. Deltagermæssigt ligger Halsnæs på højde med andre projektkommuner, som er større end Halsnæs. 3

Deltagerne i Halsnæs har på de to første hold aldersmæssigt spændt fra 21-55 år. 10 borgere var over 40 år og 6 under 40 år. Cirka halvdelen af deltagerne modtog førtidspension og halvdelen uddannelses-/kontanthjælp ved opstart i august 2014. Især førtidspensionisterne har typisk levet med psykisk sygdom i en lang årrække og haft støtteperson i mange år. Ved opstart af holdene i august 2015 er andelen af førtidspensionister mindre (ca. 1/3 del af deltagerne). Det forventes også fremadrettet, at størstedelen af deltagerne vil være på uddannelses- eller kontanthjælp. Det afspejler, at der efterhånden vil blive visteret flere og flere borgere relativt tidligt i deres forløb i Familie- og Voksenstøtte. På den baggrund forventes det, at et uddannelsesmæssigt/ arbejdsmarkedsrettet fokus fremadrettet vil blive endnu mere centralt og at SFT kan få større virkninger ved en tidligere indsats. Organisatorisk samarbejde I forhold til at motivere deltagere til SFT og fastholde dem i forløbet er der i projektet etableret samarbejde med Jobcentret og Handicap- og Voksenafdelingen, hvor der er blevet informeret om hvad SFT er og der er samarbejde omkring de enkelte deltagere, når det er meningsfuldt. Internt i Familie- og Voksenstøtte er der også blevet informeret om SFT og der er et tæt samarbejde med deltagernes støttepersoner med hensyn til fx at hjælpe borgeren afsted og støtte op omkring hjemmeopgaver fra SFT. I denne sammenhæng ser det ud til at være en fordel, at Halsnæs Kommune er en lille kommune. Vi har ikke oplevet samme koordinationsproblemer, som nogle større projektkommuner har, hvor det har resulteret i vanskeligheder med at finde deltagere. I foråret 2016 vil der igen være fokus på at informere om SFTs resultater og om opstarten af nye hold, der starter efter sommerferien. Familie- og Voksenstøtte har også en fast dialog med Distriktspsykiatrien, hvori information om SFT indgår og dialog om eventuelle fremtidsperspektiver. Distriktspsykiatrien tilbyder selv et kortere SFT forløb, og er interesseret i et fremtidigt samarbejde. OPUS (Regionens tilbud til unge med psykose) er også blevet informeret om Halsnæs Kommunes SFT-tilbud, men her er der stadig behov for et forbedret samarbejde og koordinering. OPUS også tilbyder SFT. Enkelte borgere har takket nej til tilbuddet i Halsnæs pga. tilbud fra OPUS, men har ikke formået at følge det, da det foregår i København. 5. Hovedkonklusioner fra CFKs effekt-evaluering CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling fra Region Midt gennemfører Socialstyrelsens evaluering af projektet på tværs af de 9 projektkommuner. Evalueringen består af en midtvejsevaluering nu og en afsluttende evaluering i 2017. Der kan ikke trækkes data for de enkelte kommuner fra evalueringen. Den 1. marts 2016 blev projektets midtvejsevaluering offentliggjort, hvori indgår data fra de to første SFT hold i alle kommuner. Midtvejsevalueringen ser på baggrund af det begrænsede datagrundlag kun på, om SFT efter 1½ års afprøvning har en målbar effekt. 4

Evalueringen er lavet som et randomiseret kontrolleret forsøg, dvs. at der indgår en interventionsgruppe og en kontrolgruppe i projektet. Interventionsgruppen har fået SFT, mens kontrolgruppen har modtaget deres almindelige støtte (deltagere fra kontrolgruppen får tilbud om SFT i 2016, hvis de stadig opfylder projektets kriterier). Evalueringens hovedkonklusioner er: - Langt hovedparten af de borgere, der har gennemført et SFT-forløb, vurderer kvaliteten til at være god eller fremragende 1. - SFT har en positiv effekt på borgernes sociale funktionsniveau målt ved afslutningen af SFT-forløb. Ved opfølgningen 6 måneder efter afslutning viser sig også en positiv effekt, men den er ikke statistisk signifikant. CFK vurderer dog, at det primært skyldes det forholdsvis lave antal borgere, der indgår i opfølgningsmålingen. Det forventes derfor, at effekten også er statistisk signifikant på opfølgningstidspunktet i den afsluttende evaluering. - Gennemsnittet dækker over store individuelle forskelle i udviklingen. Når der måles på borgernes individuelle udvikling har dobbelt så stor en del af interventionsgruppen haft en positiv udvikling på det sociale funktionsniveau som er klinisk signifikant både ved afslutning af SFT og ved opfølgningsmåling (38% i interventionsgruppen og 18 % i kontrolgruppen har oplevet en positiv udvikling, der er klinisk signifikant). - Det er positivt, at det netop er på målingen af det sociale funktionsniveau, der ses en effekt, da SFT-forløbene specifikt har fokus på at udvikle borgernes sociale funktionsniveau. - SFT har også en positiv effekt på mental recovery ved afslutningen af SFT-forløbet, men effekten fastholdes ikke ved opfølgningsmålingen sammenlignet med kontrolgruppen. Deltagerne er ved afslutningen af SFT målt umiddelbart efter et intensivt træningsforløb med jævnlig kontakt og støtte, hvorimod de ikke har samme intensive tilknytning ved opfølgningsmålingen. Ifølge evalueringen kan det være forklaringen på, at effekten aftager over tid 2. Igen, målt på den individuelle udvikling er der er en større andel af borgere i interventionsgruppen end i kontrolgruppen, som har haft en positiv udvikling der er klinisk signifikant. - SFT har ikke nogen statistisk signifikant positiv effekt i forhold til trivsel, helbredsrelateret livskvalitet og reduktion af bostøttetimer. Socialstyrelsen 3 vurderer evalueringens resultat som flot. Socialstyrelsen ser ofte i andre undersøgelser, at man ikke finder særlige udslag og effekt på det sociale funktionsniveau 4, hvilket er tilfældet her. Derudover spores den positive effekt i de to første SFT-forløb, dvs. hvor SFT-trænerne var mindst erfarne med forløbene. 1 CFK har lavet en opgørelse af tilfredsheden for de enkelte kommuner. Halsnæs Kommunes resultater refereres i næste afsnit. 2 Det vil derfor i den fremadrettede implementering af SFT være vigtigt at se på, om der kan gøres noget yderligere for at fastholde effekten ved fx at skabe bedre mulighed for at fortsætte gruppen alene eller bygge bro til andre netværk. Dette har ikke været muligt i projektperioden af hensyn til evalueringen, hvor indsatsen skulle være den samme i alle kommuner. 3 Mail fra Sara Lindhart, Socialstyrelsen. 4 Det kan skyldes, at det ofte er svært at påvise en effekt med randomiserede kontrollerede forsøg på sociale indsatser (den type evaluering bruges ofte i kliniske miljøer). 5

Socialstyrelsen fremhæver også, at borgerne er meget tilfredse med den hjælp og støtte, de har modtaget, og langt hovedparten af borgerne vurderer, at forløbet har hjulpet dem til at håndtere egne problemstillinger. Relativt få er faldet fra borgernes udfordringer og vanskeligheder taget i betragtning - og der er et højt fremmøde. I 2017 kommer der en afsluttende evaluering, som udover en effektevaluering med et mere omfattende datagrundlag vil indeholde en implementeringsevaluering og en økonomisk analyse. Begge analyser er på tværs af de 9 projektkommuner og vil ikke sige noget specifikt i forhold til konteksten i Halsnæs Kommune. 6. Borgernes tilfredshed med SFT i Halsnæs Kommune CFK har lavet et udtræk af borgernes tilfredshed på kommune-niveau for at understøtte den videre implementering i den enkelte kommune. Målingen dækker de to første SFT-forløb. CFK betoner, at beregningerne er funderet på et spinkelt datagrundlag, og at der derfor ikke er basis for sammenligning mellem den enkelte kommunes svarfordeling og den samlede svarfordeling i de ni kommuner. Svarene for Halsnæs Kommune viser blandt andet: - At 60% af deltagerne synes kvaliteten af SFT-forløbet var fremragende, 40% synes den var god. - At 33% synes de helt sikkert fik den hjælp de havde behov for, 67% synes de overordnet set fik den hjælp de havde behov for. - 80% af deltagerne ville helt bestemt anbefale SFT til en ven, 20% tror de vil anbefale det til en ven. - 40% mener SFT virkelig har hjulpet dem til at håndtere deres problemer mere effektivt, 60% mener at SFT i nogen grad har hjulpet til det. I bilaget kan besvarelser på yderligere spørgsmål findes. Generelt svarer alle borgere i den positive ende af skalaen på alle spørgsmål kun en enkelt deltager har en lav tilfredshed på et enkelt spørgsmål. Og selvom man ikke kan sammenligne direkte, har Halsnæs på stort set alle spørgsmål en højere tilfredshed end de ni kommuner. Resultaterne bekræfter det umiddelbare billede SFT-trænerne har af deltagernes tilfredshed. Stort set alle borgerne har meldt tilbage til dem, at de synes, de har fået meget ud af forløbet og de har været galde for at komme i gruppen. 7. Vurderinger af SFT i Halsnæs Kommune CFKs evaluering er suppleret med mere kvalitative opsamlinger og observationer om hvad SFT har betydet for borgerne i Halsnæs Kommune. De kvalitative vurderinger kan supplere med et nuanceret billede af SFT på borgerniveau og kan særligt fremadrettet bidrage til at styrke implementeringen yderligere i Halsnæs Kommunes kontekst. Derudover giver et par korte casehistorier et indtryk af, hvad det er SFT kan. For de to første SFT-forløb er der gennemført et opsamlingsmøde med borgerne (ca. 4 måneder efter afslutning) og et med borgernes støttepersoner (ca. 1 måned efter afslutning) 5. Derudover er der lavet en opsamling med SFT-trænerne, hvor de har vurderet og givet eksempler på hver borgers udbytte med fokus ift. SFT-mål, netværk, arbejdsmarked/uddannelse og sundhed. Dvs. 5 Ikke alle borgere og støttepersoner deltog på møderne. 6

der er indsamlet observationer og vurderinger i forhold til 15 borgere, som danner grundlag for nedenstående refleksioner. I de kvalitative opsamlinger kan vi ikke på samme måde som i CFKs evaluering tillægge effekterne kun til SFT, da der også er sket andre ting i borgernes liv. For at gøre sammenhængen mellem SFT og virkningen så tæt som muligt, er udvikling i borgerens liv så vidt muligt søgt koblet til konkrete strategier og situationer, der er trænet i SFT. Så fx når SFTtrænerne vurderer, at SFT har været medvirkende til, at en deltager er flyttet fra en dårlig kæreste, er det fordi de til SFT har trænet, hvordan vedkommende kan sige fra overfor kæresten og senere har fået tilbagemelding om, hvordan vedkommende har gjort det i en helt konkret situation. Variation i hvilken udvikling borgerne har gennemgået Opsamlingen bekræfter og udbygger billedet fra CFKs evaluering af, at der er variation i hvor meget de enkelte borgere har rykket sig i SFT-forløbet. Samtidig har alle deltagerne overfor SFTtrænerne selv udtrykt, at de føler de har haft et udbytte af SFT og har oplevet en udvikling. For tre deltagere vurderer SFT-trænerne, at der har været et begrænset udbytte. Det er de deltagere, der har haft lavest fremmøde. Alligevel kan der også for disse deltagere gives eksempler på, at de har fået et nyt syn på hvad de kan og har fået sat små positive udviklinger i gang. Derudover viser opsamlingen også, at der er en variation i hvordan og hvorhen deltagerne har rykket sig. Nogle har særlig rykket sig i forhold til medicinering og sundhed, andre har rykket i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle i forhold til boligsituation og parforhold. Variationen afspejler, at deltagernes individuelle udfordringer og mål danner grundlaget for træningen i SFT. De konkrete udfordringer er netop ikke ens for alle deltagerne, selvom de redskaber, der arbejdes med, er ens. I et opsamlings-interview udtrykte en deltager det sådan, at det er positivt, at alle rykket, selvom de ikke er det samme sted [i deres liv] og ikke har den samme baggrund (fx samme diagnose, udfordringer, alder). Altså SFT kan noget for en bred gruppe borgere. Mestring af konflikter Ved visitationen til SFT var L en vredladen mand med en del negative forestillinger om verdenen. L kom hurtigt op i det røde felt, og lod sig provokere at selv det mindste, uden nuance. L var aktivt deltagende i SFT-projektet, og i løbet af forløbet oplevede vi mærkbar positiv udvikling. I dag er L under uddannelse som murer, og frivillig i Unge Netværket på Skjoldborg. Derudover er han en nøgleperson i Ungecafeen under socialpsykiatrien, og en andre unge henvender sig til. Hvilken udvikling har deltagerne oplevet? L fortæller selv, at SFT har givet værktøjer til at håndtere konflikter og almene hverdagsproblematikker anderledes end tidligere. Han har fortalt om konkrete eksempler på, hvordan han nu gør det anderledes end før og får meget bedre respons. 7

En del deltagere har i SFT-perioden oplevet stor udvikling i deres liv 6, hvilket blandt andet casehistorierne viser: - Fire deltagere har fået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet (er kommet i arbejde/uddannelse/praktik) se fx cases om L og K. - En deltager har særligt haft meget ud af en omlægning af sin behandling (medicin og psykiater) se case om H. - Tre har afsluttet deres individuelle støtte fra Familie- og Voksenstøtte. 1 har dog har senere fået behov for støtte igen blandt andet pga. en ny situation i sin familie. - Andre nævneværdige skridt for deltagerne er: start af misbrugsbehandling, mod på at flytte hjemmefra, flytning til bofællesskab fra et dårligt forhold/hjem, startet eller stoppet medicinering. For stort set alle borgere har udvikling i relationerne til pårørende, venner og netværk været central i SFT-forløbet. Der er mange konkrete eksempler på hvordan deltagerne har udviklet deres sociale færdigheder i forhold til at skabe bedre relationer og indgå i sociale situationer fx blevet bedre til at håndtere konflikter i familien, fået et større netværk, bedre til at sige fra i et dårligt fungerende forhold, deltaget i familiebegivenheder, opdaget at man godt kan fungere i gruppeaktiviteter, fået empati for andre, oplevet at åbne op i en gruppe, blevet bedre til at formulere sig osv. For en del af deltagerne er de nye færdigheder i sociale situationer også brugt til en bedre håndtering af situationer i samspillet med fx det offentlige ved dialog med Jobcenter, sygehus, rådgiver mv. Udviklingen af de færdigheder, der sætter én i stand til at klare sig i en social sammenhæng og håndtere mødet med andre er som tidligere nævnt centralt i SFT. Derfor er det positivt at kunne spore særligt styrkelsen af et positivt netværk/relationer hos stort set alle deltagere, i større eller mindre grad. Ud af osteklokken - aktiv i eget liv Da H startede i SFT var hun en meget medicineret dame, og med hendes egne ord levede hun i en osteklokke. Allerede efter første modul (medicinmodulet) oplevede H en stor udvikling, idet hun igennem en gruppesnak kom frem til, at hendes behandling ikke var et samarbejde med psykiater, men blot at hun passivt modtog medicin. Herefter skiftede hun psykiater, blev udtrappet af flere præparater og blev aktiv i eget liv. Bl.a. har hun skriftligt klaget til Sundhedsstyrelsen over sin tidligere psykiater. Dette satte H i stand til også at arbejde aktivt med de andre moduler, og særligt samtalemodulet havde H gavn af. Det hun lærte brugte H bl.a. i forbindelse med møder på Rådhuset/Jobcenteret. Også i privaten blev det brugt til sønnens bryllup, som H beskrev, hun aldrig ville have kunne deltage i ellers. 6 Nogle deltagere har oplevet flere af disse ændringer. 8

Det ser ud til at være sværest at vende situationen for de borgere, som har levet længe med psykisk sygdom, haft støtte længe og til dels har været betragtet som kronikere. Alligevel har SFT for flere af disse borgere været med til at give en øget livskvalitet, et større/bedre netværk, nye måder at se på sig selv på og nye strategier i forhold til særlige udfordringer. For eksempel var en af de gamle deltagere meget stolt over at have gennemført SFT-forløbet og var meget glad for at få sit diplom Det er første gang i mit liv jeg har bestået noget. Deltageren har altid før sagt, at vedkommende ikke kunne være i en gruppe, men deltog fast i SFT. Støttepersonen vurderer, at deltageren bruger SFT-redskaberne til at håndtere konflikter mere hensigtsmæssigt end tidligere. Bruger I stadig det I har lært? - lidt om ja/nej signaler - Har nemmere ved at komme ind i en forsamling og finde nogen at snakke med ser efter ja/nej signaler hos andre og er selv bevidst om sine egne signaler. - Bruger ja/nej signaler, konfliktløsning, Nu tør de godt sidde ved side ved siden af mig i toget, snakker med folk ved at være opmærksom på signaler og kigge folk i øjnene. - Mere åben, mere modtagelig overfor venner det er blevet nemmere ved at kende signaler. Er blevet bedre til at spørge Er vi venner? hvis der er tvivl Gruppen kan noget særligt Selve gruppedynamikken/det at være i en gruppe i sammenhæng med SFTs metoder og redskaber, ser ud til at være en vigtig faktor i udbyttet. I SFT hjælper deltagerne gennem forskellige metoder hinanden med at lægge strategier for hvordan de kan løse problemer, de øver situationer gennem rollespil inden de skal bruge dem i det virkelige liv, de spejler hinanden og giver input til, hvordan de oplever situationer ens og forskelligt. Og de øver sig i at bruge sociale færdigheder overfor hinanden, både uformelt og formelt. I pauserne og når de fx har ansvaret for runden, hvor man skal spørge de andre deltagere om, hvad der er sket siden sidst mv. Der er flere eksempler på, at deltagere i gruppen har åbnet op for at tale om problemer/udfordringer, som de ellers har holdt for sig selv og heller ikke har villet tale med deres støtteperson om (fx stemmer). Flere deltagere har også gennem SFT fundet ud af, at de godt kan fungere i en gruppesammenhæng, og har efterfølgende deltaget i andre netværksaktiviteter i Familie- og Voksenstøtte. Gruppen er også i sig selv være netværksskabende for flere har SFT været ugens højdepunkt, nogle deltagere har haft rigtig meget glæde af hinanden to og to og i den ene gruppe var der ønske om at fortsætte på egen hånd. Der ligger en udfordring i at kunne fastholde netværket, når SFT afsluttes. Der skal arbejdes videre med Familie- og Voksenstøttes muligheder for at støtte mere op om dette. 9

Nogle gange er det ikke det oprindelige mål, der er vigtigt. En deltager reflekterede over, at ikke alle hans mål for SFT var blevet opfyldt. Men han havde i SFT fået øjnene op for, at han også har andre udfordringer, og han har fået redskaberne til at arbejde med dem. Så på den måde synes han, at han har opnået mere end han havde regnet med. 8. Fremadrettede perspektiver Halsnæs Kommune opstillede ved projektansøgningen to mål med projektet - At flere borgere opnår fuld recovery eller social recovery. Støtte borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. - At etablere og implementere en ensartet metodisk tilgang til at efterleve Halsnæs Kommunes overordnede principper og arbejde systematisk med den recovery-orienterede tilgang. 8 måneder før projektets afslutning vurderes det, at vi er godt på vej i forhold til begge målsætninger. - CFKs evaluering viser positive effekter, som suppleres og nuanceres af de konkrete borgererfaringer i Halsnæs. Borgererfaringerne i Halsnæs viser, at deltagerne oplever positiv udvikling i deres liv, som vurderes (bl.a.) at kunne tilskrives SFT. - Organisatorisk er SFT-metoden implementeret fuldt ud i Familie- og Voksenstøtte og vurderes at understøtte principperne som forventet. Med en certificeret underviser og certificerede supervisorer vil organisationen selv kunne opretholde uddannelse og supervision i SFT. Der er allerede en afsmitning af det metodiske grundlag i andre gruppetilbud, hvilket kan udvikles yderligere. Afhængig af beslutning om at videreføre SFT efter projektperioden, vil der være fokus på følgende i den resterende del af projektperioden og i opstart af egen drift: - Tilpasning af det organisatoriske set-up efter projektperioden, fx den fremtidige visitation til SFT, balance mellem gruppebaseret SFT og individuel støtte, samarbejdet med interessenter mv. - Afprøvning af visitation direkte til SFT-forløb (uden individuel støtte) og visitation af en bredere målgruppe af sindslidende (ikke diagnosekrav). Dette er ikke muligt indenfor projektets rammer. - Overvejelser om, hvordan vi støtter at borgeren opretholder den bedst mulige effekt efter afslutningen af SFT ved fx at hjælpe grupperne til selv at holde fast i et netværk, indgå i andre netværk mv. - Overførsel af metoder og redskaber fra SFT til andre tilbud i Familie- og Voksenstøtte. Elementer fra SFT er indarbejdet i den nye idrætsindsats GOT. På samme måde kunne man forestille sig, at elementer og redskaber fra SFT inkorporeres i andre tilbud. 10

- Dialog og evt. etablering af samarbejde med Distriktspsykiatrien om SFT. - På sigt evt. udbredelsen af social færdighedstræning til andre målgrupper end sindslidende fx i forhold til unge i efterværn. - Det vil være vigtigt løbende at vurdere deltagere, tilfredshed, udbytte og effekt af SFT og af SFT-elementer, som bruges i andre indsatser. Overvejelser om det være muligt at koble det med FIT (Feedback Informed Treatment), som er en metode til evaluering af indsats og samarbejde sammen med borgerne. FIT afprøves p.t. i Familie- og Voksenstøtte. 11