Den socialfaglige værktøjskasse

Transkript

1 Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM

2 Den Socialfaglige værktøjskasse Et dialogredskab mellem Bestiller og Udfører Indledning I denne pjece kan du læse om Den Socialfaglige Værktøjskasse. Pjecen beskriver, hvad værktøjskassen indeholder, hvilket udbytte den giver og hvordan man i praksis implementerer den hos ledere og medarbejdere. Den socialfaglige værktøjskasse er udviklet gennem de sidste 4 år og ISU har implementeret den i en håndfuld kommuner samt hos private organisationer. Hvad kan værktøjskassen resultater efter implementeringen Værktøjskassen er udviklet med det formål at sikre en god og sammenhængende dialog mellem myndighed og udfører, der understøtter en sikker afgørelse og en præcis målsætning. Værktøjskassen kan anvendes inden for det brede specialiserede socialområde og er anvendt inden for områderne socialpsykiatri, udviklingshæmmede voksne, senhjerneskade, misbrug samt på autismecentre. ISUs udgangspunkt er, at de kræfter der lægges i at udarbejde et grundigt fagligt baseret udredningsmateriale, skal komme såvel myndighed som udfører til gode. For myndighed er gevinsten: et godt grundlag for en korrekt afgørelse en relevant 141 handleplan en målrettet bestilling som man efterfølgende kan følge op på et værktøj til prioritering af ressourcerne et værktøj til styring af ressourcer og økonomi. For udfører er gevinsten: et nødvendigt grundlag for at udarbejde strategiske handleplaner konkrete milepæle for indsatsen dokumentation for de valgte indsatsers resultat. Den Socialfaglige værktøjskasse kan desuden bruges både som et internt resultatkravssystem og i forhold til at benchmarke sig i forhold til andre institutioner eller kommuner. ISU har udviklet et sæt målepunkter, der er systematiseret i temaer for indsatsen samt pejlemærker, der udmøntes i helt konkrete mål. Disse mål er typisk sat i samarbejde med borgere, pårørende og sagsbehandlere. Målepunkterne anvendes i dag af flere organisationer til benchmarking, men kan også bruges internt til at se resultaterne af indsatsen.

3 Værktøjskassens indhold og implementering Der opbygges et fælles begrebsapparat og et fælles sprog, der styrker samarbejdet mellem Bestiller og Udfører. Der implementeres et koncept, der sammenbinder kvalitet og økonomi i et enkelt og gennemskueligt system og understøtter det pædagogiske arbejde. Implementeringen af den socialfaglige værktøjskasse sker via et undervisningsforløb, der består af 3 moduler: 1. Funktionsudredninger, 141 handleplan og bestilling. a. Målsætning og sammenhæng til resultatkrav, der efterfølgende dokumenteres. b. Scoringer, der kan tilknyttes tyngde og eventuelt vejledende ressourceramme. 2. Det pædagogiske arbejde sammen med borgeren. a. Udmøntning af bestillingen. b. Sammenhæng mellem ressourcetildeling og indsatsplan samt opfølgning med udgangspunkt i bestillingens mål. 3. Fokus på dokumentation af effekter og resultater. a. Økonomistyring og resultatkrav, dokumentation og formidling, samt at udføre dokumentation i eksempelvis regneark. I undervisningsforløbet arbejdes der med egne brugere/beboere. Det betyder, at medarbejderne lærer at bruge den i praksis. Gennem forløbet når medarbejderne at funktionsudrede og score samtlige brugere/beboere ligesom der arbejdes med mål og handleplaner for brugerne/beboerne. Værktøjskassen og dens indhold er illustreret her: Funktionsudredning Indeholder systematiske beskrivelser af borgers mestrings- og funktionsniveau Danner baggrund for afgørelse og tildeling samt for udførers indsatser Scoringsark Opsummering af vurderingsområder Viser en profil over borgerens funktion og mestring Bruges til at dokumentere costeffectivenes på tyngde og til at sætte relevante mål Dokumentation af GAS skala anvendes målopnåelse På skalaen -2,-1,0,+1,+2 er 0 det ønskede målniveau. GAS bygger på Recovery tankegangen. + niveauerne er udtryk for overkompensation 141 handleplan/bestilling Fokus på Retningsgivende mål og mål for fokusområder. Er så præcis, at der kan måles på, hvorvidt målene nås Pædagogisk plan Omsætter mål til delmål og handlinger Opfølgning Sker på ændringer i borgeres funktions- og mestringsniveau samt målopnåelse

4 Danner baggrund for nye mål eller ændret afgørelse Formål, indhold og udbytte - de enkelte undervisningsmoduler Modul 1 Formål Målet med undervisningen i modul 1 er at give deltagerne værktøjer til at udrede borgere/beboerne, samt at udfylde scoringsdiagram, der danner basis for udvikling og tildeling af pakker. Scoringsarket er en konklusion på væsentlige udredningsområder, der erfaringsmæssigt har indflydelse på ressourceforbruget. Skemaet indeholder beskrivende felter samt felter, der efterfølgende scores. De beskrivende afsnit skal sikre et bedt grundlag for efterfølgende at vælge de korrekte løsninger og opsætte de relevante mål i samarbejde med borgeren. Endvidere sikres en synlig sammenhæng mellem udredning af borger, afgørelse, målsætningen ( 141 og bestilling), samt opsætning af effektkrav. Indhold Der undervises i at udarbejde en systematisk afdækning af borgerens situation.gennem afdækning af facts og konkrete data beskrives, hvordan borgeren fungerer og mestrer konkrete aktiviteter. Ud fra en række områder beskrives borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Der anvendes en finscoring for at sikre ensartet vurdering. Finscoringen kan omsættes til Fælles Sprogs 1-5 skala. Undervisningen omfatter tillige undervisning i opsætning af konkrete og målbare mål for borgeren. Hvis kommunen ønsker at benchmarke sig på resultatopnåelse, bruges systematikken om opsætning af temaer og pejlemærker. Her kobles bestillingen til de fælles målepunkter direkte og der kan således måles på dem. Udbytte Når kurset er slut, er deltagerne i stand til at indgå aktivt i en dialogbaseret BUM. Deltagerne kan bruge udredningsværktøjer samt opsætte mål. Deltagerne forstår at arbejde med pejlemærker og indikatorer i sammenhæng med målsætningen. Der foreligger scoringsskemaer på borgere. Modul 2 Formål Formålet med undervisningen er at sikre den røde tråd fra 141 (BESTILLING) og med respekt for kommunens serviceniveau at omsætte bestillingen til en konkret pædagogisk plan. Medarbejderne opnår forståelse for sammenhængen mellem serviceniveau, borgerprofil og de pædagogiske værktøjer, som anvendes i praksis. Herved skærpes de faglige overvejelser. Der skabes et effektivt og givende statusmøde, hvor fokus er

5 på resultatopnåelse, borgerens aktuelle funktionsniveau og relevante fremadrettede mål. Indhold Bestillingen omsættes til den pædagogiske plan. Samtidig indarbejdes sammenhængen til borgerprofilen (fremgår af scoringsarket), så der sikres opmærksomhed på sammenhængen mellem tyngde og tidsanvendelse. Endvidere arbejdes med opfølgning på arbejdet. I denne sammenhæng arbejdes med evaluering af delmål og opsamling på fokusområdernes målopnåelse. Der arbejdes med en strategisk plan hvor fokus er på overvejelser om, hvordan borgerens motivation kan styrkes og bruges til at opsætte en realistisk plan. Borgerprofilen anvendes som pædagogisk værktøj. Med udgangspunkt i den strategiske plan omsættes denne til delmål, milepæle og handlinger. GAS skalaen præsenteres. Der opsættes succeskriterier for det ønskede resultat. Der udarbejdes pædagogiske planer og der gives feedback på disse. Det væsentlige i feedbacken er at udfordre deltagerne til hele tiden at holde fokus på, hvordan de når målene i samarbejde med borgerne og løbende at reflektere over, hvad der sker, hvilke metoder der virker, samt hvornår grænsen mellem velmenende pædagogisk arbejde konflikter med magtanvendelse. Der undervises i sammenhæng mellem funktionsudredning, scoringsark, pædagogisk plan og sammenhæng til effektmål i resultatsystem. Endvidere undervises der i evaluering af mål og planlægning af opfølgning. Udbytte Når kurset er slut, foreligger bestillinger og opdaterede handleplaner på alle borgere, der er opsat i forhold til aftalt systematik og dermed kan dokumenteres. Der anvendes eventuelt Fælles resultatkrav. Modul 3 Formål Målet med undervisningen i modul 3 er todelt: 1. Dels at give deltagerne værktøjer til at arbejde med evaluering og opfølgning, dokumentere resultatkrav, opsamle data og formidle disse. 2. Dels at knytte ressourcer til mål og handlinger, for herved at reflektere over sammenhængen mellem effekt og ressourceforbrug. Modulet understøtter tillige konsekvenserne af eventuel serviceharmonisering. Der etableres således sammenhæng mellem serviceniveau, bestilling og dokumentation af udførelse.

6 Indhold Der arbejdes videre med borgerne. Fra modul 1 foreligger en funktionsudredning og et scoringsark, der viser en borgerprofil og en tyngde. Fra modul 2 foreligger en konkret pædagogisk plan. Undervisningen på dette modul samler op og har fokus på at anvende de oplysninger, der er om borgeren. I forhold til effektdokumentationen undervises i at anvende GAS skalaen, at indsamle effektdokumentation og at bruge regneark til dokumentation af resultatopsamling. Der undervises tillige i at koble brug af personaleressourcer og valg af indsatser til udmøntning af den tildelte ramme. Dette dokumenteres i et regneark, der danner grundlag for gruppens/institutionens/teamets styring af tildelte ressourcer. Der tages udgangspunkt i den enkelte borgers mål og tildeling. Dialog med myndighed: Der undervises i at holde fokus på ændringer i borgerens funktions- og mestringsniveau, samt på behov for ændringer af mål. Deltagerne undervises i at benytte Excel som værktøj. Udbytte Når kurset er slut er deltagerne i stand til at håndtere resultatopsamling, opsamle resultatopnåelse samt have forståelse for konsekvenserne af at arbejde i en organisation, der benytter sig af tyngde baseret afregning. Endvidere har deltagerne fået et godt samarbejde med bestiller organisationen. Deltagerne møder velforberedte op til statusmøder og har fokus på ændringer i borgerens funktions- og mestringsniveau samt på behov for ændringer i målsætning. Implementering af ressourcestyring koblet til de faglige elementer Værktøjskassen kan udbygges med en tids- og opgaveregistrering. Derved får kommunen et enestående overblik over, hvordan ressourcerne anvendes i forhold til medarbejdere og borgere. Resultatet af tids- og opgaveregistereringen er et todelt overblik: 1) Hvordan fordeler tiden til den enkelte borger sig? på individuel tid og på gruppetid 2) Hvordan fordeler den enkelte medarbejders tid sig på de borgerrettede opgaver, samt på indirekte tid og ikke brugerrettet tid. Denne viden bruges efterfølgende til at opbygge ressourcestyringsmodellen, samt til at hjælpe medarbejderne til at reflektere over, hvad de gør i hverdagen og hvordan de arbejder med borgeren. Såfremt kommunen ønsker at koble ressourcestyring på den socialfaglige værktøjskasse, indgår undervisningen i et samlet udviklingsforløb, der består af følgende elementer: 1. Tidsregistrering - her kortlægges opgaver og tidsforbrug

7 2. Prisberegning her prissættes den borgerrettede ydelse 3. Benchmarking mellem udførerenheder både hvad angår tids- og opgaveprofil og resultatopnåelse på nøgleindikatorer 4. Opsatte målepunkter eventuelt udbygning af yderligere målepunkter 5. Pakker her defineres ressourcetildeling i pakker (for inde og ude borgere) 6. Krav til resultatopnåelse her defineres de samlede mål for hele kommunens indsats og der opstilles en fælles tilbagemeldingsskabelon 7. Skabeloner og vejledninger der sikrer en fælles forståelse og en systematisk sammenhæng mellem de enkelte elementer i et borgerforløb. Sådan får du mere at vide Med denne pjece håber vi at have givet en introduktion til Den Socialfaglige Værktøjskasse. Vi kommer gerne og gennemgår værktøjskassen mere uddybende. Vi kommer også gerne og tager en dialog med både bestillere og udførere omkring værktøjskassens anvendelses og værdi. Såfremt du ønsker at vide mere om Den Socialfaglige Værktøjskasse, kan du kontakte Direktør Karin Sibani på mail: [email protected] eller telefon