Flugten fra krig og elendighed

November 2014 nr 62 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: Flugten fra krig og elendighed Mere end 50 millioner mennesker lever i dag som flygtninge et antal, som ikke har været højere siden 2. verdenskrig. Langt de fleste er internt fordrevne eller har søgt tilflugt i nabolandene, mens en forsvindende lille andel begiver sig ud på en længere rejse, f.eks. til Danmark. Rød+Grøn zoomer ind på de enorme flygtningestrømme og de steder, der i særlig grad ser udfordringen i øjnene. Side 14-21

indhold Dette nummer Måneden der gik s3 Finanslov 2015 s4-5 Dagpengekampen s6 Retsforbeholdet s7 Solidaritet med Gaza s8 Minister bliver headhuntet s9 Den nye folkeskole s10-11 Klima og miljø s12 ISDS, TTIP, og CETA s13 Solidaritet med kurderne s14-15 Tema: Flygtninge s16-23 Budgetforhandlinger i kommunerne s24 Budgetforhandlinger i regionerne s26 Nyt fra Hovedbestyrelsen 27 Ny organisationssekretær. 28 Debat og annoncer 29-31 Lykke Per s32 + + + Tema: Flygtninge s16-23 Der er et historisk højt antal flygtninge i verden. Hvorfor og hvordan håndterer vi det? Dyk ned i otte siders tema om verdens flygtninge.. Når ministeren bliver headhuntet s9 Er det et problem, når ministre og topembedsmænd går fra deres job for at blive lobbyister for f.eks. landbrugssektoren? Ja, mener Per Clausen. Læs hvorfor på side 9. Solidaritet med kurderne s14-15 Saleh Muslim er en ledende politisk figur i Nordsyrien, hvor kurderne kæmper mod Islamisk Stat. Han besøgte Enhedslisten i oktober for at gøre os klogere på situationen og for at skaffe hjælp. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Emilie Henriksen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund. Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr./år Institutioner: 250 kr./år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Næste deadline: 5. november kl. 9.00 Debatindlæg: Send til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: MaximilianV, cropped (CC BY 2.0) Fotos, der hentet på Flickr, må gengives under samme Copyright-licens, som de er udgivet under på Flickr.com. Oplag: 9.300 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Flygtninge har brug for tryghed 3317. Så mange syriske asylansøgere kom der til Danmark i de første otte måneder af 2014. I hele 2013 kom der 1710. Disse tal er så skræmmende store, at regeringen nu vil forringe syriske krigsflygtninges muligheder for at blive i Danmark. Regeringen vil indføre et særligt»tidsbegrænset ophold«til syrere. Selvfølgelig er det besværligt at hjælpe flygtningene, selv om de problemer, de skaber i det danske samfund er små sammenlignet med de vanskeligheder, Libanon (1,2 mio. syriske flygtninge), Tyrkiet (850.000) og Jordan (620.000) står over for. Tallene taler for sig selv. Naturligvis skal hovedparten af indsatsen for flygtningene gøres i nærområdet. Danmark understøtter i dag hjælpearbejdet i Syriens nabolande, og vi kunne naturligvis gøre mere. Også de sydeuropæiske lande, hvortil blandt andet de syriske asylansøgere ankommer via Middelhavet i livsfarlige både, har brug for en håndsrækning. Et land som Italien har alene i år modtaget langt over 100.000 flygtninge. Heraf mange tusinde børn, der er kommet til Europa uden deres forældre. Hertil kommer, at der i den 2 Rød+Grøn November 2014 grad er behov for, at vi diskuterer, hvordan vi kan sikre en mere retfærdig fordeling af de flygtninge, der kommer til Europa. Men det forsvindende lille mindretal af asylansøgere, der trods alle forhindringer finder vej til Danmark, skal naturligvis have deres asylsager behandlet her. Selv om vi ikke kender detaljerne i regeringens planer, står det klart, at den vil gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark ved at indføre en særlig form for»tidsbegrænset ophold«. Man risikerer at tvinge flygtninge tilbage til en ustabil og potentielt farlig situation ved at slække på kravene til, hvor meget fred der skal være i hjemlandet, før de kan sendes hjem. Samtidig er det en bombe under integrationen. Hvorfor skulle flygtninge lære dansk og tage en uddannelse, hvis de risikerer snarlig hjemsendelse? Regeringens bebudede stramninger skaber usikkerhed hos en gruppe mennesker, der har behov for det stik modsatte. Ikke mindst de børn, der har oplevet krig og flugt, og som er blevet revet op med rode, bør vi som et af verdens rigeste lande kunne tilbyde stabilitet og ro. For det er, hvad de har brug for.»man risikerer at tvinge flygtninge tilbage til en ustabil og potentielt farlig situation ved at slække på kravene til, hvor meget fred der skal være i hjemlandet, før de kan sendes hjem..«johanne Schmidt-Nielsen Integrationsordfører Niels Rohleder Migrationspolitisk rådgiver

Måneden der gik Foto: Nicolai Arentz Larsen/R+G Billedet Et venligt spørgsmål fra en studerende til uddannelsesog forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R). Der mangler fortsat boliger til studerende, som faktisk er til at betale, når man er på SU. Den dårlige nyhed Danmark atter i krig. Alle partier med undtagelse af Enhedslisten har sendt danske F16-fly på bombetogt til Irak for at bombe Islamisk Stats (IS) styrker. Samtidig bevæger IS sig ind i byerne, hvilket øger risikoen for store civile tab ved luftbombardementerne. Vi har set i tidligere krige mod blandt andet Libyen og Afghanistan, at luftangreb med store civile tab fører til en styrkelse af de ekstreme kræfter. Jeg frygter, det samme vil ske i en ny Irak-krig, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Citatet» Sverige skal have en human asylpolitik og være et fristed for dem, der flygter fra forfølgelse og undertrykkelse [ ]. Sverige skal arbejde i EU for at skabe flere legale måder at søge asyl i EU og for at øge modtagelsen af kvoteflygtninge i andre lande.«den gode nyhed Betjente får ID-numre. Rigspolitiet og Politiforbundet anbefaler nu Justitsministeriet, at politibetjente skal have ID-numre (i form af et bogstav og fire tal) på uniformerne. De politiske partier har umiddelbart taget positivt imod forslaget, ikke mindst Enhedslisten, der længe har talt for ID-numre på uniformerne. Der har været et stort problem med sager, der er blevet henlagt, fordi man ikke har kunnet finde den betjent, der har været involveret. Det får vi forhåbentlig ændret på nu, siger retsordfører Pernille Skipper. Skrevet i regeringsgrundlaget for den nye svenske regering, bestående af Socialdemokratiet og Miljøpartiet. Samtidig har den svenske regering, som den første i EU, besluttet at anerkende Palæstina som stat. Rød+Grøn November 2014 3

Aktuel politik Foto:: Martin Brochhaus-Flickr, cropped (CC BY-SA 2.0) Arbejdsgiverorganisationerne og Socialdemokraterne burde genoverveje deres modstand mod kædeansvar, siger Finn Sørensen. Kædeansvar er finanslovskrav Efter flere måneders ophedet debat om dagpengene smider Enhedslisten nu endnu en varm kartoffel ind i efterårets finanslovsforhandlinger. Enhedslisten vil have generelt kædeansvar som et led i kampen mod social dumping. Finanslov 2015 Linda Hansen, Rød+Grøn Kravet om at indføre kædeansvar er en del af en ti-punktsplan mod social dumping, som Enhedslisten har spillet ud med. Ud over lov om kædeansvar ønsker Enhedslisten blandt andet højere bøder, mere myndighedskontrol og obligatoriske arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter. Indførselse af kædeansvar vil betyde, at hovedentreprenøren fremover kan holdes ansvarlig for underentreprenørers forsømmelser. Det dæmmer op for de udbredte problemer med social dumping og snyd med skat og moms i byggebranchen. Socialdemokraterne har tidligere afvist at indføre kædeansvar. Men et nyt EU-direktiv har i foråret givet grønt lys for kædeansvar og det har givet Enhedslisten blod på tanden. Oskr. 10-punktsplan for et dumpingfrit Danmark Regeringen og Enhedslisten har allerede gjort meget for at komme social dumping til livs: To finanslovsaftaler, hvor der er sat store millionbeløb af til effektiv myndighedskontrol udført af Arbejdstilsyn, Skat og Politi, skærpede regler om registrering af udstationerende virksomheder, skrappere bøder m.m. I samme forbindelse er der aftalt klare pålæg til statslige myndigheder og virksomheder om at bruge arbejdsklausuler i deres kontrakter med private virksomheder, og en meget klar anbefaling til regioner og kommuner om at gøre det samme. I foråret 2014 indgik regeringen, Enhedslisten og SF også en aftale om sikkerhedskort i byggeriet. 1. Øget myndighedsindsats 2. Lovgivning om kædeansvar 3. Arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter 4. ID-kort i udsatte brancher 5. Stop for social dumping på landevejene 6. Stop for social dumping i luftfarten 7. Bedre retsstilling ved virksomhedsoverdragelse 8. Ændring af loven om vikardirektivet 9. Aftaler med andre EU-lande om kontrol af virksomheder 10. Opgør med EU-regler Færdig med fuskerfirmaer Ordfører vedr. social dumping Finn Sørensen siger: Vi oplever igen og igen, hvordan fuskerfirmaer underbetaler og misbruger udenlandsk arbejdskraft og snyder det danske samfund for skat. Kædeansvar er et af de vigtigste redskaber til at stoppe dette. Kædeansvar vil betyde, at de store entreprenørvirksomheder får ansvar for at sikre, at deres underleverandører følger reglerne. Arbejdsgiverorganisationerne og Socialdemokraterne burde genoverveje deres modstand mod kædeansvar. Flere andre europæiske lande har allerede indført kædeansvar. Så selvfølgelig kan vi også gøre det i Danmark. Men kædeansvar er kun en enkelt af en række indsatser, som vi nu vil lægge på bordet. Presset på danske løn- og arbejdsvilkår er en af de største udfordringer, vi står med i disse år. Vi kan ikke acceptere, at der ikke bliver handlet. 4 Rød+Grøn November 2014

Læs mere om Enhedslistens foreløbige udspil til finanslov på enhedslisten.dk Finanslov 2015»Al forskning viser, at jo mere voksenkontakt børn har som små, jo bedre klarer de sig senere hen i livet.«politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen Vi vil have flere pædagoger i børnehaverne Der skal indføres minimumsnormeringer for personalet i landets børnehaver og vuggestuer. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger: I rigtig mange børnehaver og vuggestuer, er pædagoger og medhjælpere til tider alene med op til 12 børn, og det siger sig selv, at når en pædagog står alene med ansvaret for fem børn, hvoraf tre skal have skiftet ble og én er kommet til skade, så bliver der ikke tid til sprogstimulering, til den gode samtale med forældrene eller til at trøste et barn, der er ked af det. Al forskning viser, at jo mere voksenkontakt børn har som små, jo bedre klarer de sig senere hen i livet. Når der bliver færre pædagogiske medarbejdere, går det ud over børnenes trivsel og udvikling. En minimumsnormering vil sikre et rimeligt niveau for kvaliteten i vores daginstitutioner. Der bliver sat en prop i, der forhindrer fortsatte nedskæringer på området. Fakta Der skal fastsættes en minimumsnormering i dagtilbudsloven: Højst 3 børn pr. pædagogisk personale i vuggestuen. Højst 6 børn pr. pædagogisk personale i børnehaven. Højst 9 børn pr. pædagogisk personale i fritidshjem og SFO. Fakta Oprettelse af ny fast social pulje på finansloven på 300 mio. kr., som erstatter en del af satspuljen og hjælper regeringen til at opfylde deres sociale 2020-mål. Puljen finansieres ved at genindføre en formueskat på 1 % af formuer over tre mio. kr. Vi vil arbejde for, at puljen i 2015 bl.a. anvendes inden for følgende områder: Udsatte børn og unge, hjemløshed, voldsramte kvinder, misbrugere, prostitution. Finansloven skal hjælpe de udsatte Stofmisbrugere og hjemløse skal hjælpes af en social pulje på 300 mio. kr. Pengene tages fra de rigeste. Enhedslisten foreslår, at der afsættes en fast pulje på 300 mio. kr. på finansloven, som kan sikre de nødvendige midler til at indfri 2020-målsætningerne om bl.a. at nedbringe antallet af hjemløse og stofmisbrugere. Vi er meget enige med regeringen i, at sociale mål er rigtig godt. Men det koster i både indsats og investeringer, hvis anbragte børn skal have en ordentlig start på livet, hvis der skal være støtte til mennesker i prostitution, hvis vi skal forebygge blandt kriminalitetstruede unge, og hvis vi skal afhjælpe skadevirkninger af et liv på samfundets bund. Hvis de fine mål ikke ledsages af penge og konkrete handlinger, kommer vi jo ingen vegne, siger socialordfører Finn Sørensen.»Hvis de fine mål ikke ledsages af penge og konkrete handlinger, kommer vi jo ingen vegne.«socialordfører Finn Sørensen.»Vi så helst, at kontanthjælpsreformens nedskæringer helt blev sløjfet.«socialordfører Pernille Skipper, Bedre forhold for kontanthjælpsmodtagere Dagpengene fylder meget i debatten om finansloven, mens kontanthjælpsområdet er sørgeligt overset. Enhedslisten tager kontanthjælpssystemet op til forhandling. Pernille Skipper siger: Vi så helst, at kontanthjælpsreformens nedskæringer helt blev sløjfet. Men hvis det viser sig ikke at være muligt, så vil vi arbejde for at sikre reelle forbedringer af de økonomiske vilkår for de hårdest ramte grupper. Det er ikke mindst de unge arbejdsløse, som har fået deres indkomst halveret, og de samlevende, som rammes af den gensidige forsørgerpligt. Det er også afgørende at få gjort op med de ydmygende såkaldte nyttejob. Hvis arbejdsløse sættes i arbejde, så skal det som minimum være på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Fakta Udspillet indeholder: Bedre økonomiske vilkår for unge arbejdsløse på kontanthjælp. Gensidige forsørgerpligt mellem kontanthjælpsmodtagere og deres samlevere/ægtefæller ophæves eller lempes betydeligt. Modregningsreglerne for formuer lempes. Nyttejob og anden jobaktivering skal som minimum foregå på mindsteløn og ordinære vilkår. Rød+Grøn November 2014 5

Aktuel politik Op med tempoet, Børsting Harald Børsting har spillet ud med fire forslag, der skal begrænse skadesvirkningerne af dagpengereformen. Godt, men desværre kun plastre på sårene, siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl. Arbejdsmarked Linda Hansen, Rød+Grøn LOs formand Harald Børsting meldte sig på ny ind i kampen for et bedre dagpengesystem, da han på vegne af LO præsenterede fire forslag den 8. oktober. Og slog fast, at en redningsplan eller forbedring af systemet altså ikke kan afvente, at dagpengekommissionen bliver færdig næste år. Op med tempoet, Børsting Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl glæder sig over, at Børsting giver konkrete bud på at forbedre dagpengesystemet. Men begejstringen rækker ikke så meget længere end det. Christian Juhl siger: De fire forslag fra LO er plastre på såret. Men vi kan ikke nøjes med et par plastre, når benet er brækket og patienten styrtbløder. Jeg går ud fra, at Harald Børsting er enige med os i, at genoptjeningsperioden for dagpengene skal ned på et halvt år, at dagpengeperioden skal op på fire år, og at både jobrotation og løntilskudsjob skal tælle med ved genoptjeningen. LO kan gøre alle en tjeneste ved at inspirere regeringen til nogle af de varige løsninger, der skal til, og sikre, at kommissionen speeder arbejdet op og fremlægger deres forslag inden jul. Det er jo ikke raketvidenskab, de er sat til at lave, lyder det fra Christian Juhl. LOs krav lyder: Folk, der mister dagpengeretten, skal kunne modtage arbejdsmarkedsydelse. De, der mister dagpenge og har mindre end fem år til efterlønsalderen, sikres seniorjob. Personer på arbejdsmarkedsydelse skal have et nedslag i a-kasse-kontingentet. Vikarjob og rotationsjob skal tælle med i genoptjeningen til at blive dagpengeberettiget. Skriv under og få naboen til at gøre det samme Arbejdsmarked Linda Hansen, Rød+Grøn Der er brug for massivt pres på regeringen, hvis der skal ske forbedringer af dagpengesystemet. Du kan hjælpe ved at støtte dagpengeløsning.nu med en underskrift eller aktivisme. Der er brug for et gevaldigt pres på regeringen, hvis de skal give blot den mindste forbedring på dagpengesystemet. En række fagligt aktive har startet initiativet Dagpengeløsning NU! Her er tre hovedkrav, som de vil have regeringen til at ændre. Kravene lyder: Regeringen må sikre dem, der er faldet ud af dagpengesystemet, en anstændig behandling straks. Det kan ikke accepteres, at problemerne bare stoppes ned i en ny dagpengekommission med lange og luftige udsigter og ingen penge. Retten til dagpenge skal igen kunne optjenes efter 6 måneders arbejde i stedet for det år, som reformen har medført. Og samtidig skal de timer, arbejdsløse sendes i uddannelse, løntilskud og aktivering, tælles med til genoptjeningen. Den gensidige forsørgerpligt skal fjernes Ingen skal i vores samfund efterlades i ydmygende afhængighed af andre. Det er i den grad udansk, at arbejdsløse borgere på grund af en krise, de ikke selv har skabt, skal gå fra hus og hjem. Deres eneste forbrydelse er, at de er ramt af arbejdsløshed! På dagpengeløsning.nu kan du skrive under online, dele indsamlingen på Facebook eller via mail eller du kan printe et underskriftark, som du kan tage med dig og samle underskrifter på. 6 Rød+Grøn November 2014

Fingrene fra retsforbeholdet Fakta Så mange har mistet deres ydelse Ca. 47.300 ledige har mistet retten til dagpenge siden januar 2013. Ca. 14.000 personer vil falde ud af dagpengesystemet i det næste år, lyder det fra AK Samvirke. I september modtog 16.000 midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Knap 1.400 personer har mistet ydelsen siden januar.»jeg går ud fra, at Harald Børsting er enige med os i, at genoptjeningsperioden for dagpengene skal ned på et halvt år, at dagpengeperioden skal op på fire år, og at både jobrotation og løntilskudsjob skal tælle med ved genoptjeningen.«christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Regeringen vil af med det danske retsforbehold i forhold til EU. Men det er direkte skadeligt, advarer retsordfører Pernille Skipper. EU Linda Hansen, Rød+Grøn Statsministeren lagde i sin åbningstale op til, at vi skal til folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet. Det danske retsforbehold fra 1992 indebærer, at Danmark ikke deltager i det overstatslige EU-samarbejde om retlige og indre anliggender. Retsordfører Pernille Skipper siger: For os i Enhedslisten er det afgørende, at det er det danske folketing, som bestemmer over vores rets- og udlændingepolitik. Vi ønsker ikke at overføre endnu mere magt til EU. Tværtimod. Og da slet ikke på retsområdet, hvor grundprincipper og tilgange er vidt forskellige i de europæiske lande. Hvis retsforbeholdet afskaffes, vil det gå voldsomt ud over borgernes retssikkerhed. Regeringens skræmmekampagne er i gang Det kan være svært at følge statsministerens argumenter for at afskaffe forbeholdet. Pernille Skipper siger: Europol, som EU-partierne hænger folkeafstemningen op på, er et retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt projekt, hvor den demokratiske kontrol er meget lav, og personfølsomme oplysninger deles i bekymrende grad. Vi skal selvfølgelig samarbejde internationalt om grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. menneskehandel og narkosmugling. Men modsat hvad EU-partierne hævder, er det samarbejde på ingen måde udelukket pga. retsforbeholdet. Det er bare en skræmmekampagne. Retsforbeholdet sikrer derimod, at vi selv får lov til at tage stilling til vores retspolitik. Vi ønsker ikke at overføre endnu mere magt til EU. Tværtimod. Og da slet ikke på retsområdet, siger retsordfører Pernille Skipper. Foto: Andreas Bro Foto: Andreas Bro Kort nyt Enhedslisten i Folketingets ledelse De fem største partier i Folketinget har en plads i præsidiet, der er ledelsen i Folketinget. SF og Enhedslisten er nu lige store, da en del SF ere er smuttet til andre partier i det forgangne år. Derfor skulle det afgøres ved lodtrækning, hvem der fik pladsen i præsidiet. Det blev Enhedslisten, der vandt, og dermed skal Per Clausen være 4. næstformand for Folketinget. Enhedslisten har desuden fået en plads i det såkaldte kontroludvalg, der monitorerer efterretningstjenesternes arbejde. Et udvalg, som vi ofte har kritiseret for ikke at give nogen reel kontrol. Hvem der skal sidde i kontroludvalget er endnu ikke besluttet. Gamle madpakker Rullepølse- og æggemadder, der er smurt for ni dage siden. Det spises mange ældre af med, og det har fået socialordfører Finn Sørensen til at hive den ansvarlige minister Manu Sareen i samråd. Finn Sørensen siger: Siden uddelingen af den såkaldte ældre-milliard har vi måttet konstatere, at kommunerne allerede havde skåret 1,3 mia. kr. på ældrebudgetterne altså mere end den ekstra milliard de fik. Igen i år er der lagt op til besparelser, og gammelt smørrebrød er blot endnu en konsekvens heraf. Vi tager afgjort dette her med til forhandlingsbordet, når vi går i gang med finansloven. Der er endnu ikke en dato for samrådet, men du kan følge med på ft.dk/aktuelt Familie splittes ad igen En lille familie på Bornholm har fået stadfæstet deres afslag på familiesammenføring. Benny Andersen vil meget gerne bo sammen med sin hustru Cheng-Ting Lee og deres datter Emma. Men den går ikke. Sagen er, at Benny har modtaget kontanthjælp inden for de sidste tre år. Og så får man ikke familiesammenføring. Heller ikke selvom Benny er kronisk syg og nu har fået tilkendt førtidspension. Integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen følger sagen. Hun siger: Om et års tid opfylder Benny betingelserne for at få familiesammenføring. Helt ærlig, hvem får noget ud af, at familien skal leve adskilt indtil da? Problemet er, at reglerne er for stramme og ufleksible. Rød+Grøn November 2014 7

Aktuel politik Den norske læge Mads Gilbert har arbejdet i Gaza under flere israelske angreb. Han anmoder om støtte til Gazas protesecenter, som Enhedslisten har samlet ind til. Foto: wikimedia.org (CC-BY-SA-3.0) 100.000 kr. og solidaritet Enhedslisten samler fortsat ind til ofrene for Israels aggression i Gaza. Der er samlet 108.000 kr. ind til Artificial Limbs & Polio Center i Gaza, der hjælper ofrene for bombardementerne. Gaza Linda Hansen, Rød+Grøn Artificial Limbs & Polio Center er det eneste sted, hvor Gazas borgere, der har mistet lemmer som følge af Israels voldsomme bombardementer, kan få hjælp til at få proteser og genoptræning. Centret er drevet som et non-profit-projekt, det støttes af Røde Kors og har ingen tilknytning til Gazas regering. Akut behov for hjælp Efter det seneste langvarige luftangreb på Gaza har Artificial Limbs & Polio Center haft mere 8 Rød+Grøn November 2014 end svært ved at følge med. Der er mange sårede og tilskadekomne, der har behov for hjælp, og centret har ikke økonomi, udstyr eller ansatte til at hjælpe i det omfang, der er brug for. Derfor besluttede Enhedslistens forretningsudvalg at starte en indsamling, der dels skulle vise vores solidaritet med de civile palæstinensere, der er mere end hårdt ramt af de tilbagevendende angreb og invasioner. Og så skulle indsamlingen også betyde en konkret hjælp til centrets arbejde. Indsamlingen er foregået i samarbejde med den norske læge Mads Gilbert. Han har tidligere sammen med hans kollega Erik Fosse modtaget Enhedslistens græsrodspris for deres fantastiske arbejde blandt palæstinensere. De norske læger har arbejdet på Gazas store hospital Al-Shifa i flere omgange, hvor de samtidig har fungeret som vigtige vidner og formidlere af, hvor brutale Israels angreb er. Mads Gilbert fortalte ved begyndelsen af indsamlingen, hvor vigtigt det er at støtte Artificial Limbs & Polio Center: Med de utallige, vi amputerer i disse dage, er centret vigtigere end nogensinde. Den norske læge understregede desuden, at centret har en høj faglig standard. Flot foreløbigt resultat Sekretariatsleder på Landskontoret, Henrik Kjær, der har stået for indsamlingen, er tilfreds med det foreløbige resultat: Det er jo let at blive grebet af afmagt, når man ser Israel sønderbombe Gaza igen og igen og igen. Derfor er det godt at se, at vores medlemmer vil handle og gøre noget. Og vi ved da også, at der er mange, der har været til demonstrationer mod krigen, har arrangeret møder, har skrevet under på protester, lavet aktioner og så altså støttet vores lille indsamling til Artificial Limbs & Polio Center. Jeg synes, det er flot at vi nu som parti kan sende en pose penge som støtte og på den måde kan vise vores solidaritet med de civile i Gaza, siger en tilfreds sekretariatsleder. Du kan støtte indsamlingen frem til den 11. november på konto 8401-1563719.

Når ministeren bliver headhuntet Karen Hækkerups skifte fra Justitsministeriet til toplobbyist for landbruget er et tegn på, at der sker en sammensmeltning mellem toppolitikere, topembedsmænd og lobbyisterne. Et demokratisk problem, siger Per Clausen. Demokrati Linda Hansen, Rød+Grøn En fredag morgen i oktober lød topnyheden i landets medier, at justitsminister Karen Hækkerup nu trak sig fra posten. Fordi hun var blevet tilbudt et job som adm. direktør for Landbrug og Fødevarer. Analytikere og journalister gjorde sig mange tanker om, hvad det betød for regering, socialdemokrati og situationen frem til et folketingsvalg. Ganske få interesserede sig for, at Hækkerup gik direkte fra en indflydelsesrig ministerpost til et job som toplobbyist, hvor hun skal sørge for flest mulige penge og lovændringer til gavn for landbruget. Advarer mod indspist magtelite Per Clausen mener, at der er tale om et regulært demokratisk problem. Han siger: Karen Hækkerups ansættelse i Landbrug og Fødevarer er udtryk for en udvikling, hvor toplobbyister, topembedsmænd og ministre i større og større udstrækning udgør en ny klasse med fælles interesser, holdninger og venner. Det opfatter jeg som dybt problematisk for demokratiet. Sagen understreger behovet for at håndtere lobbyisme langt mere offensivt i dansk politik. For Karen Hækkerups jobskifte står ikke alene, påpeger Per: Det er det, vi ser, når en departementschef bliver direktør i Dansk Industri, og når en minister bliver direktør i Landbrug og Fødevarer. Særligt udfordrende er det at konstatere, at det tilsyneladende er stillingen som toplobbyist, der udgør højdepunktet i karrieren. Lobbyismen skal kortlægges Per Clausen har flere bud på, hvordan man kan forsøge at dæmme op for lobbyudviklingen: Folketingspolitikerne om lobbyister Dansk Journalistforbund og Altinget.dk gennemførte i 2011 en rundspørge til folketingspolitikerne om deres syn på lobbyisterne. 73 af de daværende folketingsmedlemmer svarede på undersøgelsen. På spørgsmålet I hvilken grad mener du, at lobbyister gavner den politiske proces, fordelte svarene sig således. 23 pct. i høj grad 67 pct. i nogen grad 7 pct. i mindre grad 1 pct. slet ikke 1 pct. ved ikke Politikerne blev desuden spurgt hvor ofte føler du det nyttigt at have talt med lobbyister, inden du beslutter dig for en holdning i en sag? Her lød svarene: 13 pct. altid 68 pct. ofte 18 pct. sjældent 1 pct. ved ikke Der bør indføres en karenstid, hvor ministre og tidligere ministre ikke kan blive ansat i lobbyiststillinger eller i stillinger, hvor lobbyisme udgør en væsentlig del af arbejdet, siger Per Clausen. Der er brug for langt mere åbenhed. Al kontakt mellem politikere, ministre, ministerier og embedsmænd med lobbyister må registreres og lægges offentligt frem. Der må være fuldstændig åbenhed omkring, hvem der støtter politikere og partier økonomisk. Karen Hækkerups ansættelse i Landbrug og Fødevarer er udtryk for en udvikling, hvor toplobbyister, topembedsmænd og ministre i større og større udstrækning udgør en ny klasse med fælles interesser, holdninger og venner, siger Per Clausen. Foto: Socialdemokraterne (CC BY-NC-SA 2.0) Rød+Grøn November 2014 9

Aktuel politik Den nye folkeskole skal prioritere Den mest omfattende omlægning af lærernes arbejdstid og den største folkeskolereform i mange år er trådt i kraft. Hvordan går det så egentlig med skolen og med lærerne, her to måneder inde i reformens første skoleår? Folkeskolen Line Hjarsø, uddannelsespolitisk rådgiver Der er ingen tvivl om, at lærerne stadig gør deres allerbedste for at give eleverne en rigtig god skoledag. Men der er heller ingen tvivl om, at de nye arbejdsvilkår gør betingelserne for lærernes arbejde vanskeligere. De har mindre forberedelsestid, de mangler lokaler til forberedelsen og de mange nye krav og elementer af folkeskolereformen skal passes ind i den travle hverdag. Frikvarterer droppes Mange steder er reformen endnu ikke foldet hensigtsmæssigt ud. F.eks. ser vi flere eksempler på, at den understøttende undervisning bliver brugt til løbeture og rundboldkampe. Der mangler midler til vikardækning, når lærerne skal på efteruddannelse. Mange skoler afskaffer frikvartererne, så eleverne kun har lærerstyrede pauser. Mange elever melder om, at de til trods for lektiecafeen, stadig har lektier for, når de kommer hjem vel at mærke fra en markant længere skoledag. Samtidig vurderer lærerne, at de elever, der skal inkluderes, ikke får den undervisning, som de har krav på. Som ved alle andre store politiske tiltag tager det tid at gøre folkeskolereformen til hverdag. Men betingelserne bliver ikke bedre af, at mange kommuner samtidig sammenlægger og lukker skoler, fyrer skoleledere og planlægger besparelser. Mangler ressourcer Nogle steder er reformen kommet bedre fra start. Generelt er det dog ikke et positivt billede, vi har af reformen og af lærernes nye arbejdsvilkår. Lærerne gør deres bedste men rammerne er ikke de rigtige. Pressede skoler En undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening viser, at 63 procent af de lærere, som har inkluderede elever i deres klasser, mener, at der nu er dårligere muligheder for at give støtte til elever med særlige behov, sammenlignet med sidste skoleår. 84 procent vurderer, at de inkluderede elever ikke får det undervisningstilbud, som de har krav på. Udgifterne per elev i folkeskolen er faldet med 13 procent fra 2002-2013. Det viser de seneste tal fra det uafhængige BDO Antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 11 procent fra 2009-2013. I samme periode er elevtallet kun faldet med tre procent. Der er altså blevet markant færre lærere til eleverne i folkeskolen. På trods af en ny stor skolereform, inklusion og nye arbejdstidsregler, så vil op mod 40 kommuner spare direkte på folkeskolen i 2015, målt på udgifterne til eleverne. Ud af samtlige 98 kommuner lægger kun tre-fire kommuner op til at bruge flere penge på skolen næste år. På kort sigt kan vi ikke ændre på folkeskoleforliget, og vi ikke kan annullere regeringsindgrebet. Men det stopper os ikke i at arbejde for ændringer, der forbedrer lærernes arbejdsvilkår og skaber en bedre skole for landets folkeskoleelever på længere sigt. Indtil videre holder Enhedslisten et skarpt øje med udviklingen, vi stiller spørgsmål og indkalder ministeren i samråd. Og så tager vi til finanslovsforhandlinger med krav om, at der skal tilføres ressourcer til folkeskolen, så den kan løfte den opgave, det er at implementere den omfattende reform og samtidig skabe god inklusion. Børnene er trætte Rød+Grøn har fanget en lille håndfuld forældre og lærere blandt Enhedslistens medlemmer for at spørge dem om, hvordan de har oplevet folkeskolereformens indtog. Illustration: R+G 10 Rød+Grøn November 2014 Folkeskolen Mikael Hertoft, Rød+Grøn Det siger forældrene Mille Stockner, mor til to, Høje-Tåstrup: Den store ligger nu og sover. Det gør han næsten hver eftermiddag, fordi han er så træt efter skole. I dag har han haft valgfag til klokken 17. Så har de lektiecafeer. Der er to lærere til to klasser, ca. 46 børn. Lærerne klager over, at børnene er ukoncentrerede. Men det undrer mig ikke, for det er jo sidst på dagen. Børnene har jo 37 timers arbejdsuge nu. Nåh ja, og så har de masser af lektier med hjem efter cafeen, for de er jo ukoncentrerede, og så når de ikke at lave lektierne. Men min søn når heller ikke lektierne hjemme nu. For han er træt. Før lavede han altid sine lektier, frivilligt. På den lilles skole har de besluttet, at al aktivitet skal ligge i arbejdstiden. Både pædagoger og lærere skal være med. Det betyder, at de har forældre-hjem-samtaler tyve onsdage i træk mellem

Foto: MarkGuitarPhoto-Flickr (CC BY-NC-ND 2.0) 16 og 17. Desværre kan jeg ikke deltage, for om onsdagen får jeg først fri kl. 16.30. Marianne Rosenkvist, Amager: Min lille pige glædede sig helt vildt til at komme i skole. Men skoledagene er lange. I børnehaveklassen er de der til kl. 14. De er så trætte, at læreren ruller madrasser ud til børnene og spiller afslapningsmusik. Så kan de små sove i skolen. De kommer i fritidshjem kl. 14.15 og skal hentes en time efter. Fritidshjemmet kan ikke nå at lave ret meget med ungerne. De har i øvrigt heller ikke frikvarter i skolen længere. Der er ingen tid til fri leg. Det siger lærerne Mette Hedegaard, lærer i Rødovre og medlem af kommunalbestyrelsen i Ballerup for Enhedslisten: Der kunne være mange gode ting i den reform. Desværre er den blevet gennemført på alt for kort tid og uden at der er fulgt penge og tid med. Det er absurd at tro, at bedre og mere interessant undervisning med udgangspunkt i det enkelte barn kan gennemføres uden at der sættes ekstra ressourcer ind. Det er afsindigt ineffektivt at tvinge os lærere til at forberede os på skolen. Det er næsten umuligt at få noget interessant undervisning ud af et vindue på en time, der er klemt ind mellem undervisningsblokkene. Jeg er nødt til at lade være med at give børnene skriftlige opgaver for, i det omfang jeg ellers ville. Jeg har simpelthen ikke tid til at rette dem og give eleverne den rigtige vejledning. Det giver ondt i maven og stress at vide, at man ikke kan levere den undervisning, man kunne før, og som man ved virker og motiverer eleverne. Lene Junker, lærer på Rosengårdsskolen i Odense: Lærerne har skullet omstille sig til mange nye ting på kort tid. Resultatet har været kaos. Et lyspunkt er kravet om, at eleverne skal bevæge sig. I mine klasser laver eleverne pararbejde, hvor de går en tur og samtidig snakker om et emne. Det er meget populært. På min skole har vi optrappet aktiviteterne i lærernes klub. Vi holder flere møder, hvor vi diskuterer situationen. I forbindelse med de nye arbejdstidsregler har vi stillet ti krav til ledelsen. Vi har ikke indgået nogen lokal aftale, men ledelsen har meldt ud, hvordan de vil administrere arbejdstidsreglerne, og der har de i høj grad fulgt vores krav. - På den ene side er de fleste lærere glade over, at vi nu har fri, når vi forlader skolen. Vi oplever nu, hvor meget gratis arbejde, vi tidligere lagde ved at forberede os derhjemme. Men vi oplever også, at vores undervisningstid er steget, hvilket går ud over forberedelsen og gør det svært at levere undervisning på det niveau, som vi plejer. Det er meget frustrerende. Rød+Grøn November 2014 11

Klima og miljø Lego, Shell og DONG Miljø Karl Vogt-Nielsen, energiog klimarådgiver i Enhedslisten Arktisk olieboring har fået et slag i solar plexus. Boksehandsken blev ført af Greenpeace, som med en lille succesfuld video på YouTube set 6 mio. gange suppleret med en mio. underskrifter, har fået LEGO til at afbryde et globalt marketingssamarbejde med olieselskabet Shell. Kampagnen var rettet mod Shells olieefterforskning i Arktis. Videoen består af et arktisk legolandskab som oversvømmes med olie. Uhyre effektivt og stort tillykke til Greenpeace, som efter tre måneders kampagne kan notere en af sine største sejre. Gad vide, om konceptet kan genbruges mod DONG, der med Goldmann Sachs som medejer har fået en kapitalindsprøjtning, der under dække af investeringer i grøn energi nu har fået kapital til olieefterforskning i Arktis? Vi kunne f.eks. opfordre alle deres kunder til at skifte elselskab. De sidder i dag på knap 40 pct. af el-produktionen. Greenpeaces protest mod LEGOs samarbejde med Shell fik stor international opmærksomhed Bilafgifterne ind i finanslovforhandlingerne Enhedslisten har i flere år krævet en række forældede fradrag på bilkøb afskaffet. Hvorfor skal passagerne i tog og bus f.eks. betale for, at man har bilradio? En række friske svar fra skatteminister Benny Engelbrecht kunne tolkes som en vis enighed i kritikken:»en afskaffelse af fradraget for bilradioer fra 2015 skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på omkring 300 mio. kr. i 2015.«og ESC er standard på alle personbiler i dag. Videre oplyses, at ESC bliver krav for alle person- og varebiler fra november i år, og at bilerne ikke i praksis kan have ESC uden, at de har ABS. En afskaffelse af fradraget for blokeringsfri bremser fra 2015 Jeg kan bekræfte, at der ydes et fradrag for bilradioen. Fradraget re- Skatteminister Benny Engelbrecht. Foto: Folketinget skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på omkring 1.050 mio. ducerer registreringsafgiften med kr. i 2015. 1.050 kr. for biler, hvis afgiftspligti- En afskaffelse af fradraget ge værdi er under skalaknækket på for ESP-system fra 2015 skønnes 80.500 kr., og med 1.800 kr. for biler, at medføre et umiddelbart mer- hvis afgiftspligtige værdi er over der også fradrag for blokeringsfri provenu på omkring 700 mio. kr. i skalaknækket på 80.500 kr. Fra- En afskaffelse af fradraget for bremser (ABS) og ESC. Men det er 2015. draget blev indsat i registrerings- bilradioer fra 2015 skønnes at med- endnu et bilejerfradrag, som tiden Der er altså tale om forældede fra- afgiftslovens 8 allerede med ho- føre et umiddelbart merprovenu på er løbet fra. Skatteministeren skri- drag til bilejerne for hele to milliarder vedloven fra 1971. Bestemmelsen omkring 300 mio. kr. i 2015. ver nemlig: kroner årligt. Nu venter vi spændt på er ikke nærmere begrundet Udover fradrag for bilradioer er Trafikstyrelsen oplyser, at ABS Corydons (bort)forklaring. 12 Rød+Grøn November 2014

Internationalt ISDS, TTIP, og CETA hvad foregår der? Foto: Eneas De Troya-Flickr (CC BY 2.0) B-forslag om afgiftsfrit basisforbrug Ved folketingets åbning fremsatte EL det første af en række beslutningsforslag for at tydeliggøre vor grønne politik frem til valget: Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre et forsøg med bundfradrag og progressiv afgift på energi og vand med henblik på dels at modvirke den sociale slagside ved grønne afgifter, dels at øge motivationen til at reducere overforbrug. I finansloven år 2000 aftalte S, R, SF og EL at gennemføre et sådant forsøg, som imidlertid blev stoppet af VK ved regeringsskiftet i 2001. Nu prøver vi igen. Flere forslag er på bedding. Fra at være et diskussionsemne, der er forbeholdt de mest stædige EU-nørder, er EU s handelspolitik begyndt at blive et centralt spørgsmål for flere og flere mennesker på tværs af medlemslandene. Men hvad ligger der bag de mange forkortelser, og har kritikerne hold i deres anklager? Frihandel Mads Christian Barbesgaard, udenrigspolitisk sekretær EU s nye handelskommissær Cecilia Malmström. Da EU s nye handelskommissær, den svensk-liberale Cecilia Malmström, for nyligt satte sig til høring i EU-Parlamentets handelsudvalg, opstod der en livlig debat. Særligt fra venstrefløjens medlemmer føg det, med henvisning til forkortelser som ISDS, TTIP og CETA, med anklager om EU s angreb på demokrati og miljø mod den kommende kommissær. De samme anklager og forkortelser dukkede også op i en række af de andre kommissærers høringer. Debatten er født ud af et tiår, hvor EU har kastet sig ud i en række forhandlinger om såkaldte bilaterale frihandelsaftaler altså handelsaftaler mellem EU og et andet land. De to bilaterale aftaler, der pt. er størst opmærksomhed om, er forhandlingerne mellem EU og USA (den såkaldte Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP) og EU og Canada (Comprehensive Economic Trade Agreement, CETA). En PR-kamp Stoler man på EU-Kommissionens PR-maskine, er den tiltagende kritik af begge aftaler baseret på løgn og misforståelser. Ifølge stribevis af belærende tekster og erklæringer går aftalerne nemlig ene og alene ud på at sikre fair vilkår for investorer og slippe af med bebyrdende standarder. Disse erklæringer står dog i skærende kontrast til en række af parternes forhandlingsoplæg, der heldigvis er sluppet ud fra de lyssky forhandlingslokaler. Går man de forskellige forhandlingsoplæg efter i sømmene, viser de nemlig, at der reelt er tale om et angreb på standarder for f.eks. fødevarer og kemikalier, på sociale rettigheder Foto: Irekia-Flickr (CC BY 2.0) og forbrugerbeskyttelse, og mere generelt på demokratiet. Investorer vs. demokratiet Det måske mest kontroversielle element i både TTIP og CETA er en ordning, der vil give private investorer mulighed for at lægge sag an mod stater, hvis der indføres regler eller love, som kan føre til lavere profit. Ifølge Kommissionen er denne ordning, kaldet ISDS-mekanismen, nødvendig for at sikre fair og ordentlige vilkår for investorer. Som kritikerne har fremhævet, har ISDS i lignende aftaler verden over imidlertid haft grelle konsekvenser for demokratiske beslutninger i offentlighedens interesse. I de senere år er en tysk beslutning om at afvikle atomkraft således blevet mødt af en klage fra svenske Vattenfall. Amerikanske Philip Morris har trukket Australien og Uruguay for en særdomstol pga. regler for design af cigaretpakker. Og det franske selskab Veolia har anklaget Egypten for at bryde en investeringsaftale ved at hæve mindstelønnen. Udvikling på erhvervslivets præmisser Bredere set handler begge aftaler herudover om at harmonisere standarder på alt fra kemikalier over fødevarer til bankerne. Denne dagsorden er især tydelig i TTIP, hvor Kommissionen er kommet med et udførligt forslag til, hvordan teknokrater fra EU og USA i tæt samarbejde med erhvervslivet skal sikre en udvikling af fælles standarder og retningslinjer på lang sigt. Frihandelsaftalerne kan give erhvervslivet kæmpemæssig indflydelse på vores samfundsudvikling, og det er blandt andet derfor, at kritikken er begyndt at hagle ned over Kommissionen fra et bredere og bredere politisk spektrum. Hvordan den nye handelskommissær vil gribe kampen om EU s handelspolitik an, vil den kommende tid vise, men en ting er sikkert: Hun vil få kamp til stregen fra en i stigende grad kritisk europæisk offentlighed. Rød+Grøn November 2014 13

Internationalt Foto: Folketinget Solidaritet til kurderne I starten af oktober besøgte Salih Muslim, leder af det syrisk-kurdiske socialistparti PYD, Enhedslisten for at fortælle om situationen i de kurdiske selvstyreområder. I samme forbindelse indsamlede Enhedslistens afdelinger og regioner 53.500 kroner i solidaritetsstøtte til kurderne. Krig Eva Flyvholm, politisk medarbejder Jeg har ikke sovet i nat. Jeg tænker på, hvad der mon sker med vores folk i Kobanê. Sådan siger en af vores gode kurdiske kammerater til mig, mens vi står og laver te i køkkenet hos Enhedslisten på Christiansborg. Sammen med de kurdiske organisationer i Danmark har Enhedslisten besøg af Salih Muslim, som er øverste leder af de kurdiske områder i Syrien. Han kommer samme dag, som Danmark sender bombefly til Irak. Han er her for at rette verdens øjne mod, at den største humanitære katastrofe lige nu sker i de kurdiske områder i Syrien, hvor Islamisk Stat 14 Rød+Grøn November 2014 (IS) rykker frem mod byen Kobanê i det nordvestlige Syrien. Vores gæster snakker hele tiden i telefon, og smerten er tydelig i deres blik. Salih Muslim forklarer, at IS nu rykker hurtigt frem i Syrien, fordi de har erobret tunge tanks fra den irakiske hær. Rigtig mange mennesker bliver dræbt og bortført. Det er en humanitær katastrofe, og vi har ikke fuldt overblik over hvor mange, der er dræbt i landsbyerne, forklarer Salih Muslim. Hans egen søn er blevet dræbt i kampen mod IS. Tyrkiet blokerer for hjælp Omkring Kobanê har Folkets Forsvarsenheder (YPG) holdt stand mod IS længe, men de mangler desperat antitank-våben. Og der kommer ingen hjælp udefra, hverken våben eller humanitær støtte. IS har omringet byen fra tre sider. Den sidste side grænser op til Tyrkiet, som hverken lader våben eller humanitær støtte komme ind til de kurdiske områder. Tyrkiet har længe modarbejdet, at der skal være kurdiske selvstyreområder, og holder derfor grænsen lukket. Af samme årsag griber Danmark og andre lande ikke griber ind, da Tyrkiet er med i NATO-alliancen. Det kan ikke være rigtigt, at forholdet til Tyrkiet vejer tungere end tusinder af menneskers liv i de kurdiske områder i Syrien, siger Nikolaj Villumsen, forsvarsordfører for Enhedslisten. Han har stillet forslag i Folketinget om støtte til de kurdiske områder i Syrien og kaldt udenrigsministeren i hastesamråd om Kobanê. At de kurdiske selvstyreområder angribes af IS, og at der ikke kommer hjælp, er der dybt politiske årsager til, mener Salih Muslim. Vi har skabt et demokratisk system, med inklusion af alle befolkningsgrupper og kvinder, som kan blive en model for hele Mellemøsten. Derfor er der mange, der ikke kan lide det, forklarer han. Solidaritet med kurderne I ugen op til Salih Muslims besøg har Enhedslistens afdelinger og regioner i al hast indsamlet 53.500 kroner, som Nikolaj Villumsen overrakte ved et velbesøgt pressemøde. De kurdiske organisationer havde indsamlet over 100.000 kroner, og der kom efterfølgende yderligere donationer fra Enhedslistens afdelinger. Det er de lokale politiske råd i området, der vurderer, hvordan solidaritetsbidraget skal bruges. Akut er der brug for hjælp til civilbefolkningen og støtte til forsvaret af Kobanê. Salih Muslim takkede Enhedslisten for støtten. Det betyder utrolig meget at mærke solidariteten. At folk kender til vores situation og støtter vores kamp. Det er en bro mellem mennesker på tværs af lande.

»Vi har skabt et demokratisk system, med inklusion af alle befolkningsgrupper og kvinder, som kan blive en model for hele Mellemøsten. Derfor er der mange, der ikke kan lide det.«salih Muslim, øverste leder af de kurdiske områder i Syrien. Foto: R+G Fakta Situationen kort fortalt IS, ISIS eller ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten) er en ekstremistisk jihadistisk hær, der vil lave kalifat i Irak og Syrien. IS rykker frem i de kurdiske selvstyreområder både i Irak og Syrien. De kurdiske selvstyreområder i Syrien ledes af en samlingsregering. Salih Muslim er leder af samlingsregeringen og det kurdiske socialistiske parti PYD. Fakta Det har Enhedslisten gjort i kampen mod IS Stemt for, at Danmark transporterer våben til de kurdiske områder i Irak. Stemt imod, at Danmark bomber med F-16 fly i Irak sammen med USA. Stillet forslag om, at Danmark skal sende våben til de kurdiske områder i Syrien. Samlet 53.500 kroner til hjælp og kampen mod IS i de kurdiske områder i Syrien. Indkaldt udenrigsministeren i hastesamråd om Kobanê. Desperat kamp mod Islamisk Stat Mens kurderne kæmper en desperat kamp mod Islamisk Stat, samler Tyrkiet styrker på deres side af grænsen. Det tyrkiske parlament har bevilget præsidenten ret til at begynde operationer i Syrien for at bekæmpe alle terrorister. Det store spørgsmål er: Hvem holder Tyrkiet egentlig med i konflikten mellem kurderne og Islamisk Stat? Krig Mikael Hertoft, Rød+Grøn I september og oktober har der været desperate kampe omkring den kurdiske by Kobanê i det nordlige Syrien. Byen er blevet angrebet og belejret af Islamisk Stat, der er velforsynet med våben, som den erobrede, da den tog byen Mosul i Irak, hvor de irakiske styrker trak sig tilbage uden meget kamp og efterlod store våbenlagre. Kobanê ligger ved den tyrkiske grænse, og nord for denne har Tyrkiet samlet en stor militær styrke. Kurderne frygter, at Tyrkiet vil gribe ind og støtte Islamisk Stat. Det kurdiske selvstyres presse rapporterer om, at ISIS får forsyninger med militære lastbiler fra Tyrkiet. Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, har hævdet, at Tyrkiet har hjulpet Islamisk Stat, hvad Tyrkiets præsident, Erdogan, heftigt har afvist. Børn bag militær pigtråd i det kurdiske ved byen Kobanê, hvor tyrkiske sikkerhedsstyrker har afspærret den syriske grænse. Foto: Heike Hänse-Flickr, cropped (CC BY-NC-SA 2.0) Reaktionær krigskoalition USA har samlet en krigskoalition, der omfatter de mest reaktionære lande i Mellemøsten Bahrain, Qatar og Saudi-Arabien og nogle få europæiske lande herunder Danmark og Storbritannien. Krigskoalitionen vil bombe fra luften men har foreløbig ikke appetit på at indsætte landtropper. I kampen om Kobanê lader det ikke til, at USA s og dets allieredes luftbombardementer indtil videre har haft den store effekt. Der er rapporter om amerikanske bombardementer i selve fronten, men effekten er usikker. Ellers lader det til, at USA s bombardementer i området i høj grad er rettet mod at udtørre Islamisk Stats økonomiske kilder. Det betyder, at man bomber olieraffinaderier og infrastruktur noget som også er meget skadeligt for den lokale, civile befolkning. På den måde kan bombardementerne være med til at styrke den lokale opbakning til Islamisk Stat. Som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten imod luftbombardementerne, som vi ikke tror vil være effektive. De risikerer frem for alt at skade befolkningerne i de bombede områder og derved styrke opbakningen til fundamentalisterne. Enhedslisten og krigen I den aktuelle konflikt har USA nok en vis interesse i at støtte kurderne imod ISIS men det vil fra amerikansk side ikke blive til en permanent støtte til kurdisk selvstyre og demokrati. Støtten vil være underordnet USA s hensyn til Tyrkiet, der er en nær allieret. Enhedslisten vil støtte kurderne i det nordlige Irak. Vi mener, at den mest effektive måde at bekæmpe Islamisk Stat på, er at give våben til dem, der kæmper mod Islamisk Stat og forsøger at etablere et sekulært, demokratisk styre. Derfor har Enhedslistens afdelinger også samlet penge ind til dette formål (læs mere på side 14). Den 7. oktober, hvor Islamisk Stat var ved at trænge ind i selve Kobanê by, indkaldte Nikolaj Villumsen udenrigsministeren i hastesamråd og krævede, at våbenhjælpen også skulle omfatte våben på jorden til de folkegrupper, der kæmper for demokrati og etnisk mangfoldighed i Syrien. Rød+Grøn November 2014 15

Tema Jorden brænder under millioner af fødder Krig, hungersnød og klimaforandringer tvinger i disse år mere end 50 millioner mennesker væk fra deres hjem. Halvdelen af dem, der må flygte, er børn, der i særlig grad risikerer fysiske og psykiske traumer. Samtidig er nødhjælpsorganisationerne ved at bukke under på grund af travlhed og manglende ressourcer. tager imod. I Sverige modtog man i første kvartal af året 1.355 asylansøgere per million svenskere, mens Danmark tog imod 270 asylansøgere per million danskere (kilde: Eurostat). På lokalt plan er der også stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner ser på flygtninge. Nogle steder i Danmark har man travlt med at nedlægge det lokale asylcenter, mens man andre steder ser asylcentret som en ressource, der skaber liv og arbejdspladser. På de følgende sider kan du læse meget mere om flygtningenes vilkår og de meget varierende modtagelser, de får rundt omkring i verden. Simon Halskov, Rød+Grøn I sommer nåede verden en trist milepæl: For første gang siden 2. verdenskrig lever mere end 50 millioner mennesker på flugt. Afgørende for det skyhøje antal er blandt andet konflikterne i Den Centralafrikanske Republik, Sydsudan og ikke mindst Syrien, hvor næsten halvdelen af befolkningen er flygtet fra deres hjem. Ifølge lederen af FN s flygtningehøjkommissariat, Antonio Guterres, viser det dramatisk høje antal flygtninge en verden, hvor fred i faretruende grad er i underskud. Underskuddet af fred afslører det internationale samfunds manglende evne til i første omgang at forebygge konflikter, og dernæst at finde løsninger på disse konflikter, sagde Guterres i sommer, hvor FN vurderede, at det samlede antal flygtninge var nået 51,2 millioner mennesker. 16 Rød+Grøn November 2014 Konflikter og krige er en stor del af årsagen til den store stigning i antallet af flygtninge. Andre årsager er klimaændringer, befolkningstilvækst og mangel på vand og fødevarer. Ofte optræder disse årsager samtidigt. Pressede nærområder Der er meget stor forskel på, hvordan verdens lande tager imod flygtninge. Både i forhold til levevilkårene, de tilbyder, og i forhold til antallet af flygtninge, landene tager imod. Langt størstedelen af flygtningene bliver i nærområdet. Oftest lever de et kummerligt liv i udviklingslande, hvor befolkningen i forvejen er ressourcefattig. Mens millioner krydser grænsen til et naboland, tager tusinder på en længere rejse til f.eks. EU. Inden for EU er der dog stor forskel på, hvor mange asylansøgere landene Mennesker på flugt FN s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, inddeler dem, der flygter fra deres hjem, på følgende vis: Flygtninge (16,7 millioner). Mennesker, der er flygtet ud af deres hjemland. Hele fem millioner af disse er palæstinensere. Derudover udgør afghanere, syrere og somaliere halvdelen af dem, der lever i landflygtighed. De primære værtslande er Pakistan, Iran, Libanon, Jordan og Tyrkiet. 86 procent af verdens flygtninge befinder sig i udviklingslande. Internt fordrevne (33,3 millioner). Folk, der er tvunget til at flygte fra deres hjem, men er blevet inden for deres lands grænser. Der er rundt regnet dobbelt så mange, der flygter inden for hjemlandets grænser, i forhold til dem, der rejser ud af landet. Syrien er et eksempel herpå: 6,5 millioner er internt fordrevne, mens omkring tre millioner er rejst ud af Syrien (dette ud af en befolkning på 22 millioner). Asylansøgere (1,2 millioner). Mennesker, der har indsendt asylansøgninger, typisk til (andre) udviklingslande. Flest asylansøgere kommer pt. fra Syrien (64.300), efterfulgt af Den Demokratiske Republik Congo (60.400) og Burma (57.400).

Foto: Sebastian Rich, UNHCR, cropped (CC BY-NC 2.0) Rød+Grøn November 2014 17

Tema På Sicilien omtaler de flygtninge med respekt Johanne Schmidt-Nielsen besøgte i september Rom og Sicilien med Folketingets Europaudvalg. Rejsens hovedformål var at få information om italiensk asylpolitik og de store udfordringer, Italien står over for med tusinder af asylansøgere, der i faldefærdige både ankommer fra Mellemøsten og Afrika. Rød+Grøn har bedt Johanne fortælle om oplevelserne i Italien. bådflygtninge på åbent hav. Italienerne siger, at de ikke magter opgaven længere. Hvem skal løse den opgave? Det er en fælles opgave for de europæiske lande at tage imod flygtningene. Det kan ikke være de lande, der tilfældigvis grænser op til Middelhavet, som skal løse problemet. Prøv at tænke på, hvis situationen i de baltiske lande for 20-25 år siden var endt i en flygtningekatastrofe. Vi ville næppe mene, det var rimeligt, hvis Danmark alene skulle have taget f.eks. 200.000 flygtninge, bare fordi Bornholm ligger i Østersøen. Flygtningene skal fordeles mere fair. Simon Halskov, Rød+Grøn Hvad gjorde størst indtryk på turen? At opleve, hvordan både lokale politimænd, havnebetjente og højt placerede embedsmænd omtalte flygtninge med respekt. At de opfattede flygtninge som nogle, der skal hjælpes, og som flygter, fordi de ikke har andre udveje. Den mistænkeliggørelse af flygtninge, som desværre kendetegner den danske debat, var slet ikke til stede. Tværtimod. Da danske politikere spurgte, hvad italienerne gør for at begrænse antallet, så de undrende på os og sagde: Det er jo mennesker. Vi kan jo ikke lade dem drukne. Det gjorde også indtryk at se en træbåd, hvor italienske marinesoldater i juli fandt 48 døde flygtninge. De, der havde købt de billigste billetter, blev anbragt under dæk, hvor de blev kvalt af udstødning fra skibets motor. Vi så en hel kirkegård af faldefærdige både, der har været brugt til at sejle over Middelhavet. Det gjorde det endnu tydeligere for mig, hvor farlig flugten er. Det er livsfarligt at begive sig ud på havet. Herhjemme taler man om bekvemmelighedsflygtninge. Men det er ikke bekvemt at sætte sit liv på spil. De flygter, fordi de ikke har andre muligheder. Siden et skibsforlis ved øen Lampedusa i oktober 2013, hvor næsten 400 bådflygtninge druknede, har Italien gennemført operation Mare Nostrum ( Vores hav ), som går ud på at redde 18 Rød+Grøn November 2014

Millioner flygter til nabolandene I Rom mødte I politikere, embedsmænd og NGO er. Hvilke indtryk har du med derfra? De italienske myndigheder prøver at fremstille det, som om de har styr på situationen, men når man spørger NGO er som Red Barnet og Læger uden Grænser, om Italien magter modtagelsen af uledsagede flygtningebørn, så er svaret nej. Italien er hårdt ramt af krisen, og vi fik at vide, at der alene i år er kommet 134.000 flygtninge til Italien, og at 2.500-3.000 er druknet i forsøget på at nå frem. Det er en meget stor opgave. Kan man påvirke politikere ved at tage dem med på sådan en rejse? Jeg tror ikke, man kan være på sådan nogle ture uden at blive påvirket. Det er vigtigt, at politikere ikke bare læser rapporter, men faktisk taler med de flygtninge, der går i land, og de italienere, der tager imod dem. Det tror jeg på, man bliver klogere af. Det er måske naivt, men mon ikke de fleste bliver påvirket? Mens et par tusinde syriske krigsflygtninge har fundet vej til Danmark, har omkring tre millioner mennesker krydset grænsen til nabolandene Libanon, Tyrkiet og Jordan, vurderer FN. Den massive tilflugt skaber et voldsomt pres på landenes infrastruktur og ressourcer. Derfor har både NGO er og nabolande gentagne gange bedt omverdenen om mere hjælp. Simon Halskov, Rød+Grøn I al-zaatari-lejren opholder 140.000 af de syriske flygtninge sig. Ifølge Red Barnet er næsten halvdelen af de syriske krigsflygtninge børn. Foto: Foreign and Commonwealth Office/Flickr (CC BY-ND 2.0) Siden den blodige konflikt brød ud i Syrien, har omkring ni millioner mennesker valgt at forlade deres hjem i frygt for at miste deres liv. Ifølge FN s Flygtningehøjkommissariat UNHCR er 6,5 millioner syrere på flugt i deres eget land, mens næsten tre millioner er flygtet til nabolandene. Flest har krydset grænsen til Libanon. Her befinder der sig officielt 1,2 mio. syriske flygtninge, men Libanons myndigheder vurderer, at antallet snarere er 1,5 millioner svarende til næsten en tredjedel af landets totale indbyggertal. Den store flygtningestrøm har skabt et vanvittigt pres på Libanons infrastruktur, skoler og sundhedsvæsen. Samtidig vurderer nødhjælpsorganisationer, at ni ud af ti flygtninge i Libanon slår sig ned i ressourceknappe områder, hvor også lokalbefolkningen lever i fattigdom og har brug for hjælp. Flygtninge-storbyer I Tyrkiet nærmer antallet af flygtninge sig en million. En tredjedel af de syriske flygtninge befinder sig i flygtningelejre; de fleste andre har søgt tilflugt i landsbyer langs grænsen, hvor en del også har familie og venner. Deres tilværelse er præget af stor ressourcemangel, selvom grænsebyerne i høj grad deler deres forsyninger med flygtningene. I den sydlige del af Syrien har over 600.000 krydset grænsen til Jordan. Næsten 140.000 af de syriske flygtninge opholder sig i al-zaatari-lejren, som nu regnes for at være verdens næststørste flygtningelejr (og samtidig en af Jordans største byer). Indbyggerne i lejren, der ligger ørkenen, mangler mad, strøm og varme. Tilværelsen gøres yderligere usikker på grund af udbredt vold og voldtægt, hvilket også gør, at nødhjælpsarbejderne i al-zaatari-lejren låser sig inde om natten. Et nyt Rwanda? I alle de lande, der er ramt af den syriske borgerkrig, arbejder nødhjælpsorganisationerne i døgndrift for at minimere den elendighed, som millioner af mennesker lever i. Det er en kamp op ad bakke, hvor der næsten alle vegne mangler mad og drikke og adgang til undervisning og lægehjælp. Især børnene har det meget svært, og ifølge Red Barnet er næsten halvdelen af de syriske krigsflygtninge netop børn. De er ekstra udsatte for underernæring, sygdomme, og mange af dem har hårdt brug for psykisk nødhjælp efter alvorligt traumatiserende oplevelser. Hertil kommer, at over tre millioner syriske børn ikke går i skole, vurderer UNICEF. Enten fordi deres skole er ødelagt, eller fordi livet som flygtning ganske enkelt ikke muliggør skolegang. Konflikten i Syrien har gentagne gange fået NGO er til at advare om, at indsatsen fra omverdenen skal øges betragteligt, hvis man skal undgå en uoprettelig, humanitær katastrofe. Hvis verdenssamfundet ikke snart øger indsatsen for at sætte en stopper for de umenneskelige lidelser, vil vi se tilbage på Syrien på samme måde som Srebenica og Rwanda, lyder det fra Jonas Keiding Lindholm, der er vicegeneralsekretær i Red Barnet. Da dækket blev brækket op på denne båd, fandt de italienske kystvagter 45 lig. Mænd, kvinder, børn. De var blevet kvalt af udstødning fra motoren. På båden var omkring 150 mennesker. Flygtninge fra blandt andet Syrien og Eritrea. På flugt fra vold, voldtægt, tortur og drab. De billigste billetter gav plads under dæk. Foto: Johanne Schmidt-Nielsen Rød+Grøn November 2014 19

Tema Asyludspil er en bombe under integrationen SR-regeringen vil gøre de syriske krigsflygtninges opholdstilladelser mere midlertidige end andre flygtninges. Det kan på kort sigt få nogle asylansøgere til at søge andre steder hen, men på længere sigt blive dyrt for det danske samfund. Niels Rohleder, migrationspolitisk rådgiver Borgerkrigen i Syrien er ikke blevet mindre blodig eller på nogen måde enklere af Islamisk Stats fremmarch. Men regeringen har tilsyneladende fundet en enkel løsning på et af de problemer, som Islamisk Stat giver Danmark: et stigende antal asylansøgere. En fredag midt i september indkaldte ministrene Karen Hækkerup og Manu Sareen med kort varsel til pressemøde og fortalte, at regeringen vil tage initiativ til hastelovgivning, der skal stramme de i forvejen stramme asylregler, som i deres grundstruktur består, som VKO-partierne fastlagde dem i 2002. Regeringen vil som noget nyt indføre et særligt tidsbegrænset ophold til syriske krigsflygtninge, som så heler ikke i første omgang skal have ret til familiesammenføring. De er nemlig ikke individuelt forfulgte, og det er ikke en holdbar løsning at tømme Syrien for syrere. Derfor vil regeringen sende et signal om, at disse personer skal hjem, så snart forholdene tillader det, lyder argumentationen i den pressemeddelelse, som justitsministeren sendte ud den 19. september. Nødt til at flygte Man kan i høj grad sætte spørgsmålstegn ved regeringens argumenter. Hvorfor skulle det være afgørende, om man er individuelt forfulgt? FN s flygtningekonvention fra 1951 byggede på erfaringen med nazismens forfølgelse af især de europæiske jøder, hvoraf omkring seks millioner mænd, kvinder og børn blev dræbt under Holocaust. Når den 15-årige Anne Frank blev dræbt i koncentrationslejren Bergen-Belsen i foråret 1945, skyldtes det ikke, at nazisterne havde noget imod hende som individ, men at de ønskede at udrydde alle jøder på grund af deres såkaldte race. Anne Frank var ikke individuelt forfulgt, men hun døde alligevel. På samme måde er det de færreste syriske asylansøgere, der er individuelt forfulgte af hverken Assad-regimet eller Islamisk Stat. Ikke desto mindre har de ikke noget valg, når krigsførelsen truer deres liv. De er nødt til at flygte. At tale om, at Syrien tømmes for syrere, og kæde det sammen med de 3317 syriske asylansøgere, der ankom til Danmark i løbet af årets første otte måneder, er meningsløst. Syrien bliver ikke tømt, fordi 3317, 5000 eller 10.000 mennesker fra Syrien skulle søge asyl i Danmark. Til sammenligning er der ifølge opgørelserne fra FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) per september 2014 registreret 1,2 millioner syriske flygtninge i Libanon, 850.000 i Tyrkiet og 620.000 i Jordan. Selv hvis man accepterede præmissen om, at Syrien er ved at blive tømt for syrere, skyldes det krigen og ikke Danmarks asylpolitik. Signal til flygtninge og til vælgerne Nok så væsentligt et motiv for regeringen er det såkaldte signal, som justitsministeren skriver om i sin pressemeddelelse. Ved at forringe vilkårene for syriske flygtninges opholdstilladelser håber ministeren at kunne sende et signal til potentielle asylansøgere om at søge uden om Danmark. Og samtidig er udspillet et signal til vælgerne om at holde To drenge fra Syrien i deres nye hjem: En midlertidig flygtningelejr. Foto: Freedom House (CC BY 2.0) 20 Rød+Grøn November 2014