Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14

Relaterede dokumenter
Naturfagskanon Hellerup Skole 2009/2010 Udskolingen:

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse Periode Indhold Faglige mål

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan i biologi klasse

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Biologi

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe,

Undervisningsbeskrivelse

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Mundtlig eksamen i Geografi C

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Læreplan for faget biologi

Biologi. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Læseplan for faget biologi

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Årsplan i geografi klasse

Cellen og dens funktioner

Planteproduktion i landbruget

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Naturvidenskab, niveau G

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

Undervisningsbeskrivelse

Fysik/kemi Fælles Mål

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsbeskrivelse

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Transkript:

Hold A: Henrik /Gurli Hold B: Marion/Piet + Anders Naturfagsundervisning i 8. klasse Årsplan for 13/14 Periode Indhold Faglige mål Mystiske metaller og Celler Uge 33-36 August / september Metaller i det periodiske system Eksperimenter med metallers egenskaber Metaller i syrer Galvanisk element Oxidering og reducering Udvinde jern Metaltrappen Ædle og uædle metaller Metallers farlighed og forurening Cellens bestanddele Fotosyntese og respiration Beskrive enkle principper i grundstoffernes periodiskesystem At lære om metallers mange egenskaber og anvendelsesområder At lære om elektron vandring At vise forsøgsopstillinger hvor viden om metaller indgår Beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi Kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning Kendskab til kemiske bindinger og ioner Benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven Kende levende cellers bygning og funktion Kende betegnelser som væg, kerne, grønkorn, ribosomer og mitochondrier, celledeling, mitose og meiose Kende vigtige funktioner af indre organer, indbyrdes samspil, optagelse af næring og bortskaffelse af affald 1

Uge 37-38 Hum Projekt Jagt og hjort Uge 39-41 (evt. 43 med) September- oktober Fremstilling af krudt, legeringer og metaller Forsvarlig jagt, våben og ammunition Brunsttur med i Dyrehaven Begreber som art, diversitet, truede dyr og invasive arter Rødlisten Antallet af forskellige dyr i Danmark Kronhjorten en bestand i vækst Økologi i skoven skovflåt og rådyr Menneskets og drøvtyggernes fordøjelse Opbrækning af fuglevildt Besøg af en jæger/ ammunitionsekspert Kendskab til kemiske exoterme reaktioner Få kendskab til sammenhænge, årsager og konsekvenser i samspillet mellem menneske og natur At få kendskab til naturens interesse-organisationer At få forståelse og indsigt i vildtets levevis, fysiologi og tilpasning til naturens forhold Uge 42 Efterårsferie Uge 43 2

Uge 44-45 Naturfaglige projektuger Energi og klima Hold A uge 44 Hold B uge 45 Uge 46 Matematikuge Globale vind og havstrømme Atmosfærens sammensætning og menneskers påvirkning Atmosfærens betydning for liv på jorden Klimamodeller og Klimabælter Drivhuseffekt Klimaændringer, naturlige og menneskeskabte Iskerneboringer og viden om fortidens klima Ozonlag og Solpletter Nye sorter i landbruget - vindyrkning i Danmark Flere årlige høstsæsoner Klimaflygtninge og ændringer i biodiversitet Alternative energiformer Engineering: Vi bygger modeller af alternative energikilder At opnå viden om hvad der påvirker vejrsystemer At forstå atmosfærens opbygning og betydning for livets udvikling At få indsigt i fordele og ulemper ved klimaændringer At forstå sammenhænge mellem menneskeskabt global opvarmning og forbrug af fossile brændstoffer At få kendskab til alternative energiformer 3

Uge 47-49 Hold A: Verden er skæv Hold B: Vulkaner og Jordskælv Verden er skæv Levevikår i forskellige regioner i Verden Lokale og globale sundhedsproblemer Konsekvenser af menneskeskabte forandringer for naturen og levevilkår Dyrkningsmønstre Se udvalgte film: hvor svært kan det være Bubber TV produktion Vulkaner og jordskælv, se beskrivelse ved uge 4 Kende til Navnestof og lokaliteter Anvende forskellige former for kort Kende til den demografiske transitionsmodel Kende til demografiske komponenter; som analfabetisme, børnedødelighed, gennemsnitlig levealder, fødselsrater, befolkningspyramider, fødsels-overskud og - underskud Uge 50-51 Hum Projekt Uge 52-1 Juleferie 4

Uge 2-3 Samf/his projekt Uge 4-6 Hold B: Verden er skæv Hold A: Vulkaner og Jordskælv Vulkaner og jordskælv Pladetektonik og geologiske kredsløb Vulkaner og Jordskælv Tsunami og jordskred Seismografer og Richterskalaen Verdens truede regioner Hvorledes CO 2 udledes og indgår i naturen Kendskab til Navnestof og lokaliteter Anvende forskellige former for kort Kenskab til Jordskælvszoner, Jordens opbygning og vulkantyper Kendskab til det geologiske kresløb Uge 7 Vinterferie Uge 8-9 Brobygning/valgfrit projekt 5

Uge 10-14 Kost og sundhed Marts/april Kost og motion Vægt/anoreksi Bygge simple proteiner Køkkenhygiejne Konservering Kroppens funktioner Hjerte og lunger Knogler, led og muskler Fordøjelsen Proteiner/kulhydrater/fedt Kroppens forsvarssystem Cellens opbygning DNA og arvelighedslære Genteknologi og etik Bioteknologi Besøg på Eksperimentariet : Hjerte-lungedissektion Bygning af modeller af protein, fedtstoffer, CO 2 og H 2 0 Reaktionsligninger, afstemning At forstå kroppens funktioner At kende til betydningen af helse, sund kost og motion At forstå årsager til og helbredelse af div. sygdomme Forstå genteknologi og arvelighed kende til cellens opbygning af DNA 6

Uge 15 Fællesuge Uge 16 Påskeferie Uge 17 Uge 18-19 Naturfaglige projektuger Ta det sure med det søde Om det sure, søde, salte og skinnende Hold A: uge 18 Hold B Uge 19 Sukker- kemisk set Hvor meget sukker er der i det mad vi spiser? Joule og forbrænding Sukkerproduktion Sukkerroer og sukkerrør Livsstilssygdomme Sødt med omtanke Køkkenhygiejne Syrer, baser og salte Ionbindinger enzymer Planlægning af enkle undersøgelser og eksperimenter Madpyramiden Næringsstoffer Fotosyntese og respiration Kende levende cellers bygning og funktion Kende vigtige funktioner af indre organer, indbyrdes samspil, optagelse af næring og bortskaffelse af affald Forklare fødevareproduktion ud fra biologiske principper Fødevarekonservering Holdningsmæssige og faktuelle udsagn Kende eksempler på produktionsprocesser og deres delprocesser, herunder gæring Kendskab til enzymers brug i Industrien og i husholdningen Kende til ph værdiskalaen Kende til indikatorer Kende til salte, syrer og baser og deres opbygning Kunne afstemme reaktionsligninger 7

Uge 20-23 I am a backpacker! Beskriv et land natur- og kulturgeografisk Udforske en biotop Gå tæt på en metropol og dens udfordringer Planlægge en rejse Vaccinationer Visumregler Valuta og leveomkostninger Turist highlights Megabyernes udfordringer Gruppearbejde. Kendskab til kultur geografiske begreber Kendskab til naturgeografiske begreber Forståelse for lokale sygdomme og rejsendes forholdsregler Viden om levevilkår i andre klimazoner for planter, dyr og mennesker Indsigt i indrejseregler Kendskab til placeringen af verdens storbyer Indsigt i den globale befolkningstilvækster og den geografiske fordeling af den 8

Emne Indhold mål Uge 24-26 Livet i ferskvand Juni Vandprøver og næringsstoftest Undersøgelse af biodiversitet og miljø indikatorer Fangst og undersøgelsesmetoder i ferskvand Bruge mikroskop og undersøge mikroorganismer Sigtedybde, iltindhold og vandanalyse Beskrive kredsløb og sammenhænge i søens økosystem Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener Gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer Beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i At forstå begreber som: biodiversitet, biologisk kredsløb, årets cyklus i søen Kende til dyr i ferskvand: ånding, formering og fødeindtagelse Forstå betydningen af menneskets udledning i ferskvand Fremstilling af næringssalte og forståelse for kvælstofkredsløbet 9