NETVÆRK OG SPIN I POLITIK



Relaterede dokumenter
net værk Jens Mogens olesen tæn ke pau se r

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Plejehjemsliv med frisørens øjne. Plejehjem Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

Thomas Ernst - Skuespiller

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

Indeni mig... og i de andre

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Synes, mener eller tror?

Bilag 2: Interviewguide

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi,

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

8 danske succeshistorier

DODO & THE DODOS UPGRADE

Sorgen forsvinder aldrig

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier.

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Passion-for-life.dk Af Christina Christiansen

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Transskription af interview Jette

1. INT. I STUEN HOS LINE

Danske børn sviner hinanden til i Fortnite: 'Hæng dig selv'

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Topchefernes 10 bedste ledelsesværktøjer. Niels Lunde HR & Ledelsesdagen 21. maj 2015

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

3 trin til at håndtere den indre kritik

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Sådan leder du et forumspil!

Kapitel 5. Noget om arbejde

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Velkommen til.

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Alternativ markedsføring

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Guide. Foto: Scanpix/Iris. Juli Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Guide: Få kontrol over børnenes TABLET-TID

Bjarke Schjødt Larsen SOM EN TYV I NATTEN. Illustreret af Andreas Erstling

Læsning i indskolingen

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Topchefernes 10 værktøjer. Niels Lunde Plantekongres januar 2014

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Pause fra mor. Kære Henny

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Hvad skal jeg skrive?

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Udsætter du dig for udsættelse?

marketing center split tests Leads

Transkript:

1. TÆNK I NETVÆRK NETVÆRK OG SPIN I POLITIK Statsmininisteren har da helt klart bragt sig selv i fedtefadet, siger Peter Mogensen med et frækt grin. Selvfølgelig, men intrigen kom fra partiets bagland, skyder Michael Kristiansen igen med en mine, der antyder, at han ved mere, meget mere, end han siger. Veloplagte Mogensen & Kristiansen på TV 2 News stornyder at spille kloge på dansk politik og at antyde deres insiderviden over for os seere. De er tidligere spindoktorer; Mogensen var pressemedarbejder for statsminister Poul Nyrup fra 1997 til 2000, og Kristiansen var det samme for Anders Fogh fra 2001 til 2005. Begge har arbejdet på dagblade og i ministerier. De er derfor centrale medlemmer af et vidtstrakt politisk magtnetværk af journalister, politikere og embedsmænd. Peter Mogensen siger: Jeg har en masse kontakter, et kæmpe netværk, som jeg bruger. Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup tilhører også netværkets kerne. Han er tidligere chefredaktør på Se og Hør og har også været pressemedarbejder for Fogh før Michael Kristiansen. Og lad os endelig tage politisk kommentator på TV 2 Hans Engell med. Han er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, forsvarsminister, finansminister osv. Nu har vi måske den kvartet, der gennem deres netværk kender mest til dansk politiks mange krinkelkroge. Igennem dette netværk eller spind af spin flyder en turbulent strøm af information og formidling af kontakter. Hvis viden er magt, så har disse fire herrer magt. I januar 2010 inviterede kvartetten og flere andre mediefolk daværende statsminister Lars Løkke til nytårstaffel på en bedre københavnsk restaurant. Et par journalister, som ikke var inviteret med, kritiserede den indspiste middag. En af initiativtagerne til invitationen, Lars Trier Mogensen, politisk redaktør på Politiken, forstår overhovedet ikke kritikken. Det er jo sjovest at tale med folk, der har indflydelse, konstaterer han. DANSK FILM ER INDSPIST Når far sku i bad har jeg kaldt min tale, siger Christian i dogmefilmen Festen. En tale, som vender op og ned på fødselsdagsfesten for den pædofile far. Christian spilles af Ulrich Thomsen. Med til festen er også Thomas Bo Larsen, Birthe Neumann og Paprika Steen. De er med i de fleste film og de var især med i mange dogmefilm. I foråret 2005 hagler det ned over dansk film med beskyldninger om indavl. Først kommer kritikken fra Bille August, og dernæst fra Lars von Trier. Men førende filmfolk afviser blankt kritikken. Det rene vås, fnyser de. Men den 24. juli samme år bringer Politiken en helsidesartikel, der viser, at der er noget om snakken. Dansk film er faktisk én stor indspist klike. På forsiden af avisens kultursektion er der et gigantisk netværk over landets mest kendte filmskuespillere. Mellem mange af stjernernes navne er der trukket linjer. En linje imellem to navne betyder, at 6 7

ALT ER NETVÆRK Men der er en verden uden for Christiansborgs presserum, de glamourøse filmstudier og bestyrelsernes dunkle repræsentationslokaler. Hvad med lufthavne, svenskeres sexliv, elværker, internettet, økosystemer, fodboldkampe, landsbysladder, sprog, hiv, hjernen, videnskabelige citerinde to stjerner har spillet sammen i mindst én film inden for de sidste ni år, dvs. at der er et link imellem dem. Og der er ingen tvivl, overhovedet ikke, navnene danner et tæt netværk. Birthe Neumann og Thomas Bo er knudepunkterne i nettet med links til mange af de andre navne. Da du sikkert ikke er inden for filmbranchen, så kan du jo med sindsro sige: Og hvad så? Hvad rager det mig? De har ikke taget rollerne fra mig, og de spiller fremragende! Men skuespillere eller ej, så er det alligevel en interessant undersøgelse, fordi netværket i sig selv er interessant. Betyder det noget, at det er bygget op lige præcis på den her måde? Hvordan og hvorfor er det kommet til at se ud, som det gør? Og er du sidsteårselev på Filmskolen, så er du jo nok ikke ligeglad! Filmnetværket er ligesom det politiske magtnetværk eksempler på sociale netværk. DE TUNGE DRENGE I DANSK ERHVERVSLIV Niels B. Christiansen er koncernchef hos Danfoss og også medlem af bestyrelsen i Danske Bank. Her er formanden Ole Andersen. Ole sidder også i bestyrelsen af Bang & Olufsen. I samme bestyrelse sidder bl.a. Rolf Eriksen, som igen sidder i flere andre bestyrelser osv. Der er derfor ét link Danske Bank imellem Niels B. og Ole, hvorimod der er to links imellem Niels B. og Rolf nemlig Danske Bank og B&O. Firmaet Krak har websitet Proff The Business Finder, som er et såkaldt B2B-site, dvs. business to business-site. Det tilbyder kontakt og information virksomheder imellem. Her kan man langsomt trawle det danske erhvervs- livs magtnetværk. Sitet giver oplysninger om firmaer og direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Niels, Ole og Rolf udgør derfor en lille flig af det store magtnetværk i dansk erhvervsliv dvs. endnu et eksempel på et socialt netværk. Netværket er overraskende tæt, dvs. afstanden målt i antal bestyrelser er meget kort imellem de tunge drenge. Nogle ganske få viser sig at være knudepunkter i netværket med mange links til andre bestyrelsesmedlemmer. De har ligesom Mogensen & Kristiansen en meget stor insiderviden og dermed magt. Det betyder også, at jo flere bestyrelser en rigtig tung dreng sidder i, jo mere attraktiv bliver han eller hun som medlem i nye bestyrelser. Siden 1930 erne har forskere studeret sociale netværk, og der er masser af eksempler at tage af. Analyserne giver et forbavsende klart overblik over strukturen af selv store sociale grupperinger. De kan svare på, hvor mange knudepunkter der er i forhold til hele netværkets størrelse, og hvor langt der er imellem de enkelte knuder. Analyserne kan også fortælle os, om der er kliker inden for netværket. F.eks. viste skuespillernetværket, at en gruppe skuespillere var kliket tæt sammen, fordi de altid blev brugt af producenten Regner Grasten. 8 9

ger og vores eget stofskifte hvad har de med hinanden at gøre? For ti år siden ville alle, næsten alle, svare: intet, absolut intet! Men i dag er svaret et andet: Selvfølgelig har de noget til fælles, de danner alle netværk. Lufthavne er forbundet af flyruter og danner et globalt transportnetværk; svenskere (og alle andre for den sags skyld men broderfolket er bedst undersøgt) danner gennem seksuelle kontakter seksuelle netværk; arter i økosystemer danner fødenetværk ved at æde hinanden; beboere i landsbyer danner informationsnetværk gennem udveksling af sladder; fodboldspillere danner netværk, når de afleverer bolden til hinanden; ord danner sproglige netværk ved fysisk at være forbundet i tekst og tale ( tekst er linket til og, som igen er linket til tale ); og de kemiske stoffer i vores celler danner netværk, når de deltager i de samme kemiske reaktioner. Helt ny forskning viser, at disse vidt forskellige netværk har en lang række fælles egenskaber, og at deres opbygning og nedbrydning ligner hinanden. I en verden, der forandrer sig med rasende fart, er vores eget og klodens velbefindende afhængigt af disse netværks stabilitet og funktionsdygtighed. Samtidig signalerer den massive forskning i netværk en stigende interesse for kompleksitet som fænomen et fænomen, der kan studeres, uden at det først skal nedbrydes i sine enkeltdele. For at undersøge erhvervslivets magtnetværk behøver vi derfor ikke kende CV et for Mærsks adm. direktør, Nils Smedegaard Andersen, ligesom det ikke er nødvendigt at kende de egenskaber, enzymet glukose-6-fosfat-dehydrogenase har, hvis vi vil studere stofskiftenetværket. Men naturligvis vil et kendskab til ikke blot hele netværket, men også dets enkeltdele give os den største indsigt. HVAD ER MENINGEN MED BOGEN? Målet med bogen her er at få dig til at tænke i netværk. Jeg vil overbevise dig om, at der er netværk alle vegne, og vise dig, hvordan netværk er opbygget, samt hvordan de forandrer sig over tid og fra sted til sted. Netværksanalyse er et redskab i studiet af kompleksitet, såvel den naturlige som den menneskeskabte. Da alt her i livet rummer komplekse problemstillinger, vil du hurtigt indse, at netværksanalyse kan blive et brugbart værktøj i din verden også selvom du er en stille, indadvendt natur, der hader al snak om networking. I dag er netværksanalyse et selvstændigt fag, og dets udøvere publicerer i tusindvis af artikler årligt og afholder store konferencer. Netværksanalytikere henter deres eksempler fra mange forskellige discipliner præcis hvor er ofte underordnet. Det vigtigste er studiet af komplekse systemer, deres struktur, funktion og udvikling. Santa Fe Institute i New Mexico og NCEAS i Californien er mægtige institutioner, der allerede arbejder med komplekse systemer og netværksanalyse som deres hovedfelt (se deres websites). Det vil vi også få en dag her i landet, det handler blot om lidt networking. TANDHJUL ELLER HELE MEKANIKKEN Som barn skilte jeg brutalt mine forældres morgenfriske Junghans-vækkeur ad. Dernæst skreg jeg hysterisk, fordi jeg 10 11

ikke kunne samle det igen. Alle delene lå på bordet foran mig; men et vækkeur var det bestemt ikke mere. Det havde mistet sin primære funktion, at vække, en funktion, som en marsboer, nys ankommet med 4-rumskibet, ikke ville kunne slutte sig til ved blot at studere de enkelte tandhjul. Meget af den traditionelle forskning går både i dybden og detaljen; den studerer de enkelte tandhjul grundigt. Videnskabsfilosofisk er en sådan forskning reduktionistisk. Dens bærende ide er, at hvis vi reducerer helheden til dens enkeltdele, så forstår vi også bedre helheden. Det er selvfølgelig rigtigt, at hvis man forstår, hvordan hvert tandhjul virker, så fatter man også bedre mekanikken i hele uret. Men det er ikke tilstrækkeligt. Forskningen i mennesket og universet fokuserer på gener, atomer og molekyler. Dybsindig forskning med fondstække er blevet synonym med forskning i enkeltdele, i detaljer, i mikro og nano, men ikke i makro. Studiet af isolerede enkeltdele fører dog ikke nødvendigvis til en dybere forståelse af helheden, af den kompleksitet, der omgiver os, og som vi selv er et godt eksempel på. Alle enkeltdelene er jo forbundet i store, komplicerede netværk. Og ikke nok med det; enkeltdelene kan ofte sættes sammen til et hele på forskellige måder. Kompleksitet opstår, når helheder har egenskaber, som vi ikke kan slutte os til ud fra enkeltdelene alene. En af udfordringerne er desuden at bestemme sig for, hvor detaljeret et studie skal være, dvs. at finde ud af, hvilke enkeltdele eller detaljer på et givet niveau der er bestemmende og drivende for delene på andre niveauer. Kun langsomt og måske efter pinefulde og pinlige erfaringer har vi måttet acceptere, at enkeltdelene er forbundet, og at intet sker i isolation. En ingeniør eller en landmand må forstå, at hun eller han ikke kan udføre sit arbejde isoleret fra naturen; og en økonom kan ikke analysere varernes frie bevægelighed uden at kende den menneskelige psyke. Vi vil indse, at vi og alt andet er dele af sammenhænge, af komplekse netværk. Så lad os forsøge at svare på, om kompleksitet overhovedet kan analyseres. DINE EGNE NETVÆRK Venskab, fjendskab, familie, arbejde, fritidsinteresser, økonomi, politisk overbevisning, magtinteresser, misbrug og religion linker mennesker sammen i sociale netværk. Et samfund er et netværk af sociale netværk. Kommunikation imellem mennesker sker ved sprog, som selv er netværk af ord linket sammen af grammatiske regler. At vi nu har fået øjnene op for netværk, skyldes de nyeste og største teknologiske revolutioner nogensinde internettet, World Wide Web og de sociale medier (Facebook, Twitter osv.). For langt de fleste mennesker er disse netværk blevet centrale dele af dagligdagen både på arbejdet og i fritiden. 86 % af os danskere er online. Ubevidst kryber det at tænke i netværk ind i os alle; vi opdager links til nye hjemmesider og herfra igen links til endnu flere hjemmesider. Netværkstanken ligger derfor lige foran os hver eneste dag. Mennesket er som art også medlem af netværk. Det er blot en enkelt knude i naturens økologiske netværk, men 12 13

en meget vigtig knude. Vi er med vidt forskellige links bundet til mange andre arter: koen, hunden, loppen, æbletræet, brandmanden (goplen!), bændelormen, influenzavirus, hiv osv. Gad vide, hvor mange arter et gennemsnitsmenneske interagerer med? Vi går også rundt med forhåbentligt velfungerende netværk i kroppen. Menneskets hjerne er et kompliceret netværk af nerveceller forbundet af nervetråde. Kroppens organer, væv, celler, organeller og molekyler er endvidere forbundet i et hierarkisk netværk, dvs. molekyler i hvert organel, organeller i hver celle og celler i hvert væv. Der er derfor ingen tvivl verden er et netværk af netværk af netværk af... Stopper vi op et øjeblik, kan vi se det. Men hvem tænker i det daglige over, hvordan netværk mere præcist er opbygget? Og hvem tænker nærmere over, hvilke egenskaber netværk har? Hvem tænker over relationen mellem netværks struktur og deres funktioner? Og hvad betyder det, hvis der sker fejl? Hvordan fører en fejl i genernes netværk til kræft? Har strukturen af sociale netværk indflydelse på, hvor hurtigt infektionssygdomme som f.eks. forkølelse spredes? Eller hvad med computervirus? Kan vi opbygge internettet på en sådan måde, at computervirus spredes langsommere? Nogle netværk kan tåle, at mange knuder mister deres funktion, mens andre netværk øjeblikkeligt bryder sammen, hvis blot én eller nogle få knuder elimineres. Det sidste ses ofte, når et elnetværk går ned, eller når bilerne hober sig op på vejnettet. 2. ET NETVÆRK AF NETVÆRKERE DE FØRSTE MODERNE NETVÆRKSFORSKERE En sen aften i 1997 på Cornell University i staten New York sidder en studerende, Duncan Watts, og hænger over nogle fårekyllingedata. Det kniber med entusiasmen. Han prøver at finde ud af, hvordan fårekyllinger synkroniserer deres sang. Vi kender alle den irriterende sang, når en fårekylling forvilder sig indendørs, eller når Jesper Fårekylling i Disneyfilmen synger: Når du ser et stjerneskud Men det er ikke lige der, Duncan er den aften. Er der en overfårekylling, der bestemmer over alle andre i nabolaget? spørger han sig selv. Eller foregår det, ligesom når publikum begynder at klappe i takt efter en opera? I koncertsalen begynder den enkelte tilskuer at synkronisere sin applaus med de nærmeste, og på forbavsende kort tid har alle rettet sig ind efter hinanden. At studere én isoleret fårekylling giver derfor ingen mening; sangen er jo netop kommunikation imellem fårekyllinger. Duncan begynder derfor langsomt at tænke i netværk. Han skriver selv senere i sin bog Six degrees (2003): Det begyndte at dæmre for mig, at jeg var faldet over, hvad enhver student håber på at finde, men sjældent finder et ægte hul i videnskaben, en ikkeopdaget dør, som står en smule på klem chancen for at udforske verden på en ny måde. 14 15