Gule blinklygter. Kai Sørensen, DELTA.

Relaterede dokumenter
Tabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m

Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning

Spejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA.

Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer

Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016

Tavler og lys. Læsetid for tavler. Aldring af øjnene. Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer. Flere ældre i trafikken

Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen

29. maj 2011 Ulrik Winther Blindum

I afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.

Teori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Fysikøvelse - Erik Vestergaard 1

Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015

Opgaver - Belysningsteknik - anv. af lystekniske grundbegreber...3

Teori om lysberegning

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.

Gadesignaler baseret på LED teknik

AUTOXENON.COM Kvalitets xenonkits

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014

Grundteser for belysning af lange tunneler. Kai Sørensen

Regneark til beregning af synsnedsættende blænding Kai Sørensen, 26. maj 2015

Fang Prikkerne. Introduktion. Scratch

Nye boldbaner på Sanatorievej

Værd at vide om TRAFIKSYN. - vælg de rigtige briller til din kørsel

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Den indirekte håndflash, som jeg har beskrevet i en anden artikel, slutter nærmest, hvor denne artikel begynder.

REFLEKTION eller GLANS standarder

Synlighed. Trin for trin - til læreren

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

En sumformel eller to - om interferens

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Til illustration af en lysfordeling anvendes der ofte et diagram, som optegnes på basis af tabellen.

EWINDOW SKAB TRIVSEL ALLE DE STEDER, HVOR SOLEN IKKE NÅR FREM MED DØGNRYTMELYS FRA EWINDOW

VÆRD AT VIDE OM BRILLER TIL HVERDAG

Matlab script - placering af kran

Love og regler iht. ECE-regulativ 48

REFLEKTION eller GLANS standarder

Vores LED-belysningsløsninger giver dig optimal synlighed og sikkerhed

Et regneark til beregning af luminans, blænding og lysstyrke Kai Sørensen, 9. februar 2016

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

ENTER v/henriksens ELEKTRO

Beregninger Microsoft Excel 2010 Grundforløb Indhold

synets forandringer med alderen

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Bilens teknik indgår som en fast del i en praktisk køreprøve.

[07] - Udendørs belysning / Projektører

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Eksponentielle funktioner for C-niveau i hf

Needlite. The power of daylight at your desk. needlite.com

1. Forstærkning af melodien

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Power elkørestol med muligheder

Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse

FitLight Trainer brugsvejledning. Tablet controller. version 1.7

Enkelt og dobbeltspalte

Indholdsfortegnelse Idéen bag logo Idéen bag website Farveversioner af logo Webdesign Videoen: Visuelle tanker Stil Speciel effects Motion Design

Kapitel 2 Tal og variable

HVILKEN FARVE SKAL DU VÆLGE?

Nordisk innovation Porduktkatalog

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.

Bluetooth Art. Nr.: Brugermanual

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

Spor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN

Lille Georgs julekalender december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Transkript:

Gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA

Indhold Lidt lysteknik Forudsætninger Delprojektets mål Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Lysstyrkens afhængighed af afstanden Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes lys Lysstyrkens afhængighed af blinkets varighed Samspil mellem flere gule blinklygter Grundlag for vejregler

Lidt lysteknik belysningsstyrke i lux (lx) lysstyrke i candela (cd) 1 m lysstyrken er lig med belysningsstyrken i 1 m afstand EKSEMPEL 1: En lysstyrke på 1000 cd fører til 1000 lx i 1 m afstand. Belysningstyrken aftager med kvadratet på afstanden. EKSEMPEL 2: En lysstyrke på 1000 cd fører til 0,1 lx i 100 m afstand En gul blinklygtes beskrives ved dens lysstyrke i lygtens centerretning og ved lyskeglens bredde og højde målt i grader. *) et vinkelrum, hvor der skal være en vis mindste lysstyrke

Forudsætninger - anvendelser og funktion Gule blinklygter bruges i vejarbejder til advarselslys, opmærksomhedsblink på vejtavler og spærrebomme, løbelys samt blinkende pile og kryds. Gule blinklygter skal være klart synlige og skabe opmærksomhed uden at føre til géner i unødvendig grad. Det er en fordel hvis gule blinklygter kan stedfæstes så bilister kan udnytte dem til generel orientering. Der er en anerkendt kobling: kørehastighed afstand lysstyrke bredde af lyskeglen. EKSEMPEL: Ved høj kørehastighed skal en gul blinklygte gøre sig gældende på lang afstand og derfor have en høj lysstyrke og til gengæld en smal lyskegle så den ikke blænder på kort afstand.

Forudsætninger - EN 12352 om Warning and safety light devices EN 12352 definerer klasser af gule blinklygter på baggrund af deres lysstyrker og lysstrålernes bredde og højde og andre klasser for andre forhold. EN 12352 medfører CE-mærkning. EN 12352 indeholder ikke noget om praktisk brug af gule blinklygter. EN 12352 er utilstrækkelig angående regulering af lysstyrken. EN 12352 s klasser synes af afspejle et udvalg af produkter på markedet og ikke bilisternes behov *)

*) der er ikke meget system i klasserne

Delprojektets mål at afklare indflydelse af: afstand omgivelsernes lys blinkets varighed at påpege eventuelle specielle forhold for forskellige anvendelser af gule blinklygter at opstille forslag til regler for gule blinklygter.

Gule blinklygter der blev brugt i forsøg Fem styk 20 cm blinklygter med indsatse fremstillet til formålet hos DELTA med fuld kontrol over lysstyrker, tidsforløb og sekvenser. En gul blinkende pil udlånt af Multi Afspærring ApS med udmålte lysstyrker (kun til ét forsøg).

Lysstyrkens afhængighed af afstanden 200 m, 1600 cd I dette forsøg giver hver blinklygte samme belysningsstyrke (0,04 lx) ved observationsstedet. Blinklygterne synes at være lige kraftige. Altså skal lysstyrken øges med kvadratet på den afstand, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. EKSEMPEL: Hvis 100 cd er passende ved 50 m afstand kræves der 400 cd ved 100 m afstand. 141 m, 800 cd 100 m, 400 cd 71 m, 200 cd 50 m, 100 cd 0 m, observation

Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes lys - forsøgsmetode 100 cd 200 cd 400 cd 800 cd 1600 cd I disse forsøg gives hver blinklygte en karakterer: 1 for svag 2 lidt for svag 3 passende 4 lidt for kraftig 5 for kraftig. Omgivelserne lys angives ved belysningsstyrken på vandret plan. observation at 50 m

Lysstyrkens afhængighed af omgivelsernes lys - analysemetode Karakteren for en given lysstyrke skifter med omgivelserne lys. Lysstyrken bør tilpasses omgivelsernes lys. Afstanden mellem linierne er cirka en faktor 3. Lysstyrker kan afvige kraftigt, måske med en faktor 2-3. lysstyrke luminous intensity (cd) 1000 100 10 luminous intensities versus ambient light lidt for kraftig passende lidt for svag suitable a bit too high a bit too low fra næsten mørke til stærkt solskin 1 10 100 1000 10000 100000 ambient light (illuminance on the horizontal plane, lx)

Lysstyrkens afhængighed af 0mgivelsernes lys alle resultater Nogle af forsøgene var ikke heldige (grå mærker). Den rette linie svarer til at lysstyrken bør fordobles når lyset i omgivelserne tidobles. Lysstyrken ændres med cirka en faktor 20 fra mørke til stærkt solskin. Variable vejtavler reguleres endnu kraftigere, men til gule blinklygter benyttes der traditionelt kun en natreduktion til cirka 50%, hvilket understøttes af EN 12352. Herom senere. lysstyrke preferable luminous intensity at 50 m distance (cd) 1000 100 10 preferable luminous intensity versus ambient light expert panel DELTA random order DELTA increasing order DELTA pair on road signs DELTA flashing arrow Working group at Værløse airfield 1 10 100 1000 10000 100000 ambient light (illuminance on the horizontal plane lx) fra næsten mørke til stærkt solskin

Lysstyrkens afhængighed af blinkets varighed Blondell-Rey s formel og effektiv lysstyrke Et lysblink opfattes som om lysstyrken er reduceret til en effektiv lysstyrke. Jo kortere blinket er jo lavere er den effektive lysstyrke. Krav til lysstyrker angår den effektive lysstyrke. EN 12352 angiver at Blondell-Rey s formel skal bruges: I eff hvor I(t) and = t 2 t1 I( t) dt 0,2 + ( t2 t1) Ieff er den effektive lysstyrke er lysstyrken på et tidspunkt t t1 er det første tidspunkt hvor I(t) = Ieff t2 er det sidste tidspunkt hvor I(t) = Ieff.

Lysstyrkens afhængighed af blinkets varighed Blondell-Rey s formel for LED baserede lygter LED baserede lygter har en konstant lysstyrke Io i et tidsrum Δt Herved bliver Blondell-Rey s formel simpel: I eff = I0 Δt 0, 2 + Δt EKSEMPEL: En zenon flash lygte udsender et blink med en lysstyrke på 1 000 000 cd og en varighed på 0,00001 sekund. Den effektive lysstyrke er 50 cd. Øjet adderer 0,2 sekund til blinkets varighed og reducerer lysstyrken tilsvarende. Er Blondell-Rey s formel korrekt?

Lysstyrkens afhængighed af blinkets varighed Afprøvning af Blondell-Rey s formel Lygterne virker lige kraftige. 100 cd 0,5 s 200 cd 0,111 s 400 cd 0,043 s 800 cd 0,02 s 1600 cd 0,009 s Herved bekræftes Blondell-Rey s formel. Men det er lidt mere indviklet: - lygter med kortvarige blink er svære at stedfæste - tilføjelse af et svagt baggrundslys medfører at lygter med kortvarige blink virker svagere - formlen undervurderer måske lysstyrken af langvarige blink den effektive lysstyrke er ens i alle tilfælde - formlen duer ikke til hurtige sekvenser eller mere komplicerede sekvenser af blink. observation at 50 m

Samspil mellem flere gule blinklygter Gul blinkende pil Der foretrækkes en lidt lavere lysstyrke

Samspil mellem flere gule blinklygter par af gule blink på retroreflekterende vejtavler Der foretrækkes en lidt lavere lysstyrke. Der er en tendens til et svagt samspil med vejtavlens retrorefleksion (kraftigere retrorefleksion fører til lidt større lysstyrke). denne sekvens blev brugt nogle foretrækker denne

Samspil mellem flere gule blinklygter løbelys Der er ikke påvist ændringer i ønsket om lysstyrke. Den almindelige sekvens får udmærket bedømmelse: men blinkene må ikke lappe ind over hinanden og ved kortvarige blink (xenon flash) er det svært at opfatte retningen. Denne sekvens får god bedømmelse: En skiftetid på 0,2 sekund virker udmærket.

Grundlag for vejregler almene krav Krav til lysstyrker angår effektive lysstyrker i henhold til Blondell-Rey s formel. Formlen fungerer rimelig godt, selv om den har begrænsninger. Der kræves en varighed af blinket på mindst 0,1 sekund. Det eliminerer Xenon flash lygter. Lysstyrken reguleres i flere trin i forhold til omgivelsernes lys. Tilpasningen behøver ikke at være nøjagtig, men LED baserede lygter kan nemt reguleres i flere trin, og fremtiden tilhører disse lygter. Der skelnes ikke mellem de forskellige anvendelser af gule blinklygter. Der er en tendens til at lysstyrken kan sænkes, når der benyttes to eller flere lygter samtidigt. Men sænkningen er ubetydelig i forhold til tolerancer. Der er en tilsvarende betragtning for gule blinklygter på retroreflekterende vejtavler. Der tilføjes en række fysiske krav baseret på EN 12352.

Grundlag for vejregler klasser for lysstyrker Udgangspunkt: Omgivelsernes lys repræsenteret ved belysningsstyrken på vandret plan (lx) Afstand hvor lygterne skal gøre sig gældende 50 m 71 m 100 m 141 m 200 m Passende lysstyrke (cd) 0,4 lx (mørke) 25 50 100 200 400 4 lx (svag vejbelysning) 50 100 200 400 800 40 lx (kraftig vejbelysning/tusmørke) 100 200 400 800 1600 400 lx (kraftigt tusmørmørke) 200 400 800 1600 3200 4000 lx (svagt dagslys) 400 800 1600 3200 6400 40 000 lx (solskin) 800 1600 3200 6400 12800 Men der må tages hensyn til: at det menneskelige øje er tolerant at géner kan reduceres ved at lysstyrken er på den lave side at gule blinklygter skal kunne matche andre lyskilder i vejmiljøet udbuddet på markedet, produktionstolerancer og omkostninger med videre.

Grúndlag for vejregler konklusion Der findes et konkret forslag til vejregler for gule blinklygter, men det bør vurderes og tilpasses ved implementering. Demonstration: To gule blink på en bom blinker i takt med en blinkvarighed på 0,5 sekund og en lysstyrke på 400 cd 1. stå ved 200 m afstand og vurder de gule blink 2. gå frem til 50 m afstand og vurder igen 3. afvent reduktion til 25 cd og vurder igen 4. afvent skift til modtakt og vurder igen 5. afvent skift til kort varighed og vurder igen Tak for opmærksomheden.