af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA
|
|
- Anna Maria Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? af Kenneth Kjemtrup, Vejdirektoratet, Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt og Kai Sørensen, DELTA Forord To undersøgelser, med års mellemrum, har vist at der er en stor andel af mørkeuheld i rundkørsler. De to undersøgelser fremgår af Vejdirektoratets rapport 4, 'Trafiksikkerhed i 8 danske rundkørsler - anlagt after 985', 994 og Vejdirektoratets rapport 5, 'Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark - En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene ',. Forfatterne til begge rapporter er Else Jørgensen og N. O. Jørgensen. Den store andel af mørkeuheld kan have en sammenhæng med karakteren af vejbelysningen i rundkørsler, og med rundkørslernes synlighed i det hele taget. For at afklare dette forhold er der foretaget besigtigelse af et antal rundkørsler, af praktiske grunde med beliggenhed i Frederiksborg Amt, og der er indsamlet oplysninger om uheld for perioden fra 997 og fremefter.. Kort omtale af de tidligere undersøgelser På grundlag af den sidste af de to tidligere undersøgelser kan der opstilles følgende tabel for rundkørsler på stats- og amtsveje (den gamle opdeling). Tabel : Mørkeandel af uheld for rundkørsler på stats- og amtsveje Tallene i parantes er faktiske antal mørkeuheld. personskadeuheld materielskadeuheld i alt eneuheld 8% ( 4) 74% (7) 75% (4) flerpartsuheld 6% () % (6) 9% (6) i alt % (4) 5% (5) 47% (67) Tabel viser en høj samlet mørkeandel på 47%, og det fremgår at den høje mørkeandel især kan tilskrives eneuheld. Også rundkørsler på kommuneveje (ikke omfattet af tabellen) viser en høj mørkeandel af eneuheld. Rapporten gør opmærksom på at eneuheldene udgør en mindre del af det samlede uheldstal, end i den første af de to tidligere undersøgelser, som dækker perioden Rapporten anfører at dette sandsynligvis er et udtryk for at publikum har vænnet sig til rundkørsler. Trafikanterne bliver ikke så overraskede, men mørke er stadig en stærk risikofaktor ved eneuheld. Rapporten anbefaler at det stadigt er nødvendigt at opretholde kravet om belysning og om en omhyggelig afmærkning af rundkørsler. Personer i vejdirektoraterne i Norge, Sverige og Finland har været så venlige at foretage tilsvarende optællinger af uheld i rundkørsler og fundet mørkeandele, som spænder fra ca. % til ca. 5%. Optællingerne er foretaget på et noget uensartet grundlag, men viser trods alt klart lavere mørkeandele end for danske rundkørsler. Dette er baggrunden for denne undersøgelse, som senere vil blive suppleret med en sammenligning af vejbelysning af rundkørsler i de nordiske lande.
2 . Rundkørslernes beliggenhed, afmærkning og vejbelysning Rundkørslernes beliggenhed fremgår af tabel og figur. Figur : Rundkørslernes beliggenhed. Tabel : Rundkørslerne beliggenhed. Rundkørsel : Rute 9, ud for Forskningscentret ved Hørsholm. Rundkørsel : Ved Asminderød, Hørsholm/Fredensborg. Rundkørsel : 'Dronningerundkørslen' ved Fredensborg slot. Rundkørsel 4: Byrundkørsel i Fredensborg. Rundkørsel 5: Rute 6 ved Stenholtsvang mellem Fredensborg og Hillerød Rundkørsel 6: Rute 9, Isterødvejen, ca. km før Hørsholm. Rundkørsel 7: Stor rundkørsel på rute 9, Isterødvejen, ved Helsingørmotorvejen. Rundkørsel 8: Rute 7 ved Farum Overdrev. Rundkørsel 9: Rute 7 ved Jørlunde. Rundkørsel : Rute 7, før Frederikssund ved rute. Rundkørsel : Rute 7 i Frederikssund. Rundkørsel : Rute ved Kregme. Rundkørsel : Rute 6 ved Frederiksværk. Rundkørsel 4: Rute 6 ved Nyhuse. Rundkørsel 5: Rute 5 ved Helsinge Tofte. Rundkørsel 6: Rute 67 ved Kagerup. Rundkørsel 7: Rute 7 ved Ravnsnæs. Rundkørsel 8: Rute 7 i Hørsholm. Rundkørsel 9: Rute /5 ved Nygård. Rundkørsel : Rute 7 i Gilleleje ved havnen. Rundkørsel : Rute 7/5 i Gilleleje. Rundkørsel : Rute 5/5 ved Mårum. Rundkørsel : Rute 5 ved Græsted. Rundkørsel 4: Rute 5 mellem Mårum og Helsinge.
3 Rundkørslerne 4,, 7, 8,, og er små, rundkørsel 7 er et stort og kompliceret anlæg, mens de øvrige er 'middelstore'. De fleste af rundkørslerne har cykelstier i periferien. Afmærkningen af rundkørslerne er stort set den samme. I god afstand er der en orienteringstavle, ved rundkørslen er der en midterhelle med en D5, tavle (påbudt passage) og en N4, tavle (kantafmærkningsplade) på samme stander, ved indkørslen er der en B tavle (ubetinget vigepligt) i hver side og hajtænder på kørebanen, og på øen i rundkørslen er der en D, tavle (påbudt kørselsretning) i en position mere eller mindre ud for tilkørslen. Der er vist et eksempel i figur. Figur : Typisk afmærkning ved tilkørsel til en rundkørsel. Udover den ovennævnte afmærkning har rundkørsel 5 desuden tætsiddende kantpæle på strækninger af tilkørselsvejene. Rundkørsel har en P (hellefyr) i hellerne i stedet for N4, tavlen (kantafmærkningsplade) og rundkørsel har en P (hellefyr) i hellerne i tillæg til N4, tavlen (kantafmærkningsplade). Den kombination af D5, tavlen (påbudt passage) og N4, tavlen (kantafmærkningsplade) på samme stander, der anvendes i hellerne i de fleste af rundkørslerne, findes ofte på primærheller på veje med 8 km/h. Derfor bidrager kombinationen ikke til trafikanternes opfattelse af skiftet fra primærvej til sekundærvej og er reelt misvisende. Forholdet forværres af at de to tavler er i materialetype 4 og derfor - set på afstand - træder kraftigere frem end B tavlerne (ubetinget vigepligt), som er i materialetype. Det er bedre, som i rundkørsel, at bruge P (hellefyr) i stedet for N4, (kantafmærkningsplade). NB: Materialetype 4 er retroreflekterende på længere afstande end materialetype, og har krafigere retrorefleksion under lige forhold. Se vejledningen til udbuds- og anlægsforskrifter for afmærkningsmateriel. Rundkørsel 4 har usædvanligt meget udstyr, med autoværn ved tilkørsler og rundt i rundkørslen, og med hældende kantarealer i grå granit. Øerne er afgrænset af hvide kantsten i rundkørslerne 4, 5, 7, 7,,, og af kantsten i grå granit i de øvrige. Overkørselsarealerne op mod øerne har forskellige overflader, enten i granit eller i hvide fliser, dog med profileret kørebaneafmærkning i rundkørsel 6.
4 Vejbelysningen er generelt udformet med en mast ved hver tilkørsel, men adskiller sig ved brug af én, to eller tre armaturer på hver af disse master, og ved omfang og art af supplerende belysning. Figur viser en rundkørsel, hvis belysning har to armaturer på hver mast ved tilkørslerne og supplerende belysning med yderligere master med hver ét armatur i periferien af rundkørslen. Supplerende belysning af denne type forekommer ved en stor del af rundkørslerne. Figur 4 viser en anden type supplerende belysning, som findes hos nogle få af rundkørslerne. Den supplerende belysning består af nogle master med armaturer på én af vejene op mod rundkørslen, så der fremkommer et kort, men gennemgående belysningsanlæg på denne vej. Figur : Eksempel på belysning af en rundkørsel (rundkørsel 5). Figur 4: Eksempel på belysning af en rundkørsel (rundkørsel 6). 4
5 Vejbelysningen er sikkert projekteret til vejbelysningsreglernes klasse LE5 i alle tilfælde, undtagen for rundkørsel 7, hvor den tilsigtede klasse nok er LE4. Disse klasser omfatter krav til belysning af kørebanen, og til belysning af,5 m brede arealer omkring kørebanen, herunder de yderste,5 m af midterøen. Kravene til belysning af kørebanen vurderes til at være opfyldt, især er belysningen god ved indkørslerne, men der er kun foretaget sporadiske kontrolmålinger. Belysningen af midterøen har nok en særlig betydning for opfattelsen af en rundkørsel. Kravet har indtil 999 været belysning til klasse E, som svarer til en middelværdi på ca. 4 lx på vandret plan (kravet er udtrykt ved halvrumlig belysningsstyrke). Med vejbelysningsreglernes udgave fra 999 er kravet øget til belysning til klasse E, som svarer til en dobbelt så kraftig belysning. Belysningen af midterøen blev kontrolleret ved måling i et antal punkter på de kantsten, der afgrænser øen. Kontrollen er 'venlig' derved at belysningsstyrken i almindelighed er lavere længere inde på øen end på kantstenene. På trods af det, er den målte belysningsstyrke klart lavere end niveauet på 4 lx for ca. halvdelen af rundkørslernes vedkommende. For de øvrige rundkørsler spænder den målte belysningsstyrke fra niveauet på 4 lx og op til det dobbelt så høje niveau. I betragtning heraf og i betragtning af kontrollen var 'venlig' konkluderes at belysningen af øen i de fleste tilfælde er under det niveau, som var foreskrevet i vejbelysningsreglerne på det tidspunkt, hvor belysningen blev projekteret (før eller efter 999). Det er ofte et puslespil at projektere belysningen i rundkørsler på grund af den komplicerede geometri og begrænsninger i masternes placering. Armaturerne må som regel indstilles forskelligt, for at puslespillet kan gå op. Den lave belysning af midterøen kan derfor skyldes at det har været svært at opnå den ønskede belysning. Det kan også være at armaturerne ikke indstilles korrekt i praksis, men blot monteres med en standard indstilling. Det sidste var tilfældet for rundkørsel 5, hvor der måltes en lav belysningsstyrke, mens projektmaterialet viste en langt højere værdi. Den højere værdi fremkom efter en omstilling af armaturerne. Det er uheldigt at midterøen er dårligt belyst i mange tilfælde, så den er mørk og ikke bidrager til opfattelsen af rundkørslen.. Vurdering af rundkørslernes synlighed Under besigtigelserne blev det forsøgt at registrere en række forhold, som kunne føre til en samlet vurdering af en rundkørsels synlighed: a. afmærkningens funktion b. hvor godt midterøen fremtræder på afstand c. belysningsarmaturernes visuelle ledning eller mangel på samme d. rundkørslens omgivelser Under a. peges der på at de fleste rundkørsler har en stander med en D5, tavle (påbudt passage) og en N4, tavle (kantafmærkningsplade) i midthellerne, og at dette er misvisende, fordi den samme kombination ofte findes på primærheller på veje med 8 km/h. Brugen af P (hellefyr), som i rundkørsel, synes at være bedre. 5
6 D, tavlen (påbudt kørselsretning) på midterøen sidder noget skævt i et par tilfælde, især i rundkørsel 4, og det kunne overvejes at supplere med en ekstra tavle. Nogle af D, tavlerne på øen i rundkørsel er tydeligt drejet mod indkørselsretningerne. Det virker ikke som om overkørselsarealernes overflade, kantstenene omkring øerne og forskellige afstribninger bidrager stort til øernes synlighed på afstand. Det skyldes muligvis at der var vådt føre under besigtigelserne og at kantstenene var snavsede. Men sådanne forhold findes ofte om vinteren. Den profilerede afmærkning af overkørselsarealerne, der findes i rundkørsel 6, er udtryk for en god idé, men den bidrager ikke væsentligt til synligheden på afstand. Under b. tages der naturligvis hensyn til den faktiske belysning af midterøen som omtalt ovenfor. Yderligere virker en midterø med kraftig bevoksning mørkere og dårligere synlig på afstand end en midterø, som er nøgen eller kun har lav (ung) bevoksning - en kraftig bevoksning sluger lyset. Imidlertid har Frederiksborg Amt, som de fleste af rundkørslerne tilhører, den politik af beplante midterøerne i rundkørsler. Under c. om belysningsarmaturernes visuelle ledning peges der på følgende forhold. I nogle tilfælde er indtrykket af vejbelysningen kaotisk, f.eks. ved rundkørsel med de mange parkarmaturer og ved rundkørsel 7 med mange synlige armaturer, der vender hver sin vej. Noget af det samme gælder ved rundkørsel 9. Imidlertid er man ikke i tvivl om at der 'sker noget' ved disse rundkørsler, så det kaotiske udtryk er måske mere et spørgsmål om æstetik end om trafiksikkerhed. Der er nogle af rundkørslerne, hvor gennemgående belysningsanlæg, eller supplerende belysning på strækninger omkring rundkørslerne, kunne tænkes at modvirke opfattelsen af rundkørslerne. Det gælder især rundkørslerne 6 og. Under d. om rundkørslernes omgivelser anføres det at rundkørsler i åbent land med nøgne omgivelser træder stærkere frem på afstand end rundkørsler i bebyggelse eller skov. Rundkørsel 4 er et godt eksempel herpå. Ved rundkørsel 5, derimod, skjules en del af belysningsarmaturerne af den omgivende skov, så de synlige armaturer ikke danner et billede som ved en rundkørsel. 4. Uheld i rundkørslerne Uheldene i rundkørslerne er optalt på baggrund af en strækningsoversigt over uheld i Frederiksborg Amt, der er afgrænset til at omfatte rundkørsler og perioden fra og med 997. På baggrund af den angivne kilometrering er uheldene fordelt på rundkørslerne, og antallene i tabel er fremkommet. Uheldstallene er fordelt på dagslys og mørke, mens et forholdsvis lille antal uheld i tusmørke er frasorteret og ikke indgår. Tabel indeholder denne fordeling for samtlige uheld, for eneuheld og for uheld med personskade. Tal i parantes er for uheld med sprit involveret (over,5 promille). Uheldstallene er forholdsvis små, 9 i alt og med af disse i mørke, svarende til en mørkeandel på 4%. Denne andel er forholdsvis lav i forhold til den andel på 47%, der er angivet i Vejdirektoratets rapport nr. 5 og på linie med de andele, der er omtalt for de øvrige nordiske lande, se afsnit. 6
7 Uheldstallene viser imidlertid et stort antal eneuheld i mørke på og en stor mørkeandel af disse uheld på ca. 6%. Dette er i overensstemmelse med Vejdirektoratets rapport nr. 5, hvor dog den angivne mørkeandel på 75% er endnu højere. Billedet er lidt anderledes, og nærmere det billede der tegnes i Vejdirektoratets rapport nr. 5, hvis der ses bort fra små rundkørsler, der alle findes i byzone. Optællingen for de store rundkørsler findes i tabel og svarer til en mørkeandel på knap 4% og en mørkeandel for eneuheld på knap 65%. De små rundkørsler viser derimod ingen overvægt af mørkeuheld. Mørkeuheld med spritkørsel er stærkt overrepræsenterede. Der er sprit involveret i 8 af de i alt mørkeuheld, og i af de 4 uheld med personskade. Tabel : Uheld i rundkørslerne fra og med 997. Rundkørsler og uheld ) uheld ialt eneuheld personskade ) Rundkørsel nr. ) i brug fra dagslys mørke dagslys mørke dagslys mørke Rundkørsel ( 8) Rundkørsel () Rundkørsel ( 6) Rundkørsel 4 () Rundkørsel 5 (6) Rundkørsel 6 () Rundkørsel 7 () Rundkørsel 8 () Rundkørsel 9 (7) Rundkørsel ( 4) Rundkørsel () Rundkørsel ( 9) Rundkørsel ( 5) Rundkørsel 4 ( ) Rundkørsel 5 (5) Rundkørsel 6 () Rundkørsel 7 () Rundkørsel 8 (7) Rundkørsel 9 (9) Rundkørsel () Rundkørsel (8) Rundkørsel ( ) Rundkørsel ( ) Rundkørsel 4 () () () 4 () 4 () () ( ) ( ) 6 ( 4) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) () () () ( ) ( ) 5 ( 4) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) uheld for samtlige rundkørsler 59 (8) (8) 5 ( 4) () 6 ( ) 4 ( ) uheld for små rundkørsler 4) 6 () 4 ( ) ( ) ( ) 5 ( ) ( ) uheld for store rundkørsler 5) 4 (6) 7 (5) ( ) () ( ) ( ) uheld for rundkørsler med stor 5 () ( 8) 4 ( ) ( 8) ( ) ( ) andel af mørkeuheld 6) ) Uheld i tusmørke er ikke medtaget. Tal i parantes er for uheld med sprit involveret (>,5). ) Rundkørselsnumre i parantes er de, som benyttes af Frederiksborg Amt. ) Personskade omfatter let og alvorlig personskade, der er ingen dræbte i perioden. 4) Rundkørsler 4,, 7, 8,, og. 5) Resterende rundkørsler i forhold til de ovennævnte 6) Rundkørsler 5, 6 og. 7
8 Tabel viser at rundkørslerne 5, 6 og har særligt store andele af mørkeuheld, og derfor er der tilføjet en separat optælling for disse rundkørsler i tabel. Spørgsmålet er om der er noget specielt ved disse rundkørsler, som kan tænkes at føre til mørkeuheld? Rundkørslerne 6 og har det til fælles, at der er ekstra armaturer på den største af vejene, så belysningsanlæggene får karakter af at være gennemgående. Det kan tænkes at give en optisk vildledning, så bilisterne ikke venter en rundkørsel et sted midt i anlægget. Belysningsanlægget ser ikke sådan ud i rundkørsel 5, men det er delvist skjult af skov på afstand, og der er en 'kanalisering' frem mod rundkørslen i form af tætsiddende kantpæle. Derfor kan der være en tilsvarende vildledning af bilisterne. Det er rundkørsel 5, der er vist i figur, men figur 5 viser bedre de ovennævnte effekter. Rundkørslerne 6 og har i øvrigt lignende 'kanalisering' i form af langstrakte midterheller. Det er rundkørsel 6, der vist i figur 4. Figur 5: Rundkørsel 5 set på afstand. Der kan derfor udkastes den teori, at rundkørslerne 5, 6 og har en vildledning af bilisterne, i form af 'kanalisering' og mangel på advarsel eller ligefrem vildledning fra belysningsanlægget. Tallene er ganske vist små, men kan måske alligevel bruges som indicium. Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er uheld i den komplicerede rundkørsel 7. Man kan spekulere på om virvaret af lysmaster og armaturer bidrager til sikkerheden ved at advare bilisterne på god afstand. Noget tilsvarende gør sig måske gældende ved rundkørsel. 5. Konklusioner og anbefalinger Rundkørslernes synlighed er vurderet på baggrund af midterøernes synlighed, afmærkningens funktion, belysningsarmaturernes visuelle ledning eller mangel på samme, og omgivelserne. På baggrund af vurderingen fremføres følgende forhold: 8
9 - Brug af D5, tavlen (påbudt passage) og N4, tavlen (kantafmærkningsplade) på samme stander i midthellerne er misvisende, fordi samme kombination ofte findes på primærheller på veje med 8 km/h. Det anbefales at bruge P (hellefyr) i stedet for N4. tavlen. - Det virker ikke umiddelbart som om lyse overkørselsarealer, hvide kantlinier omkring disse og lyse kantsten omkring øen bidrager stort til synligheden på afstand. Alligevel bør der nok ikke svækkes på brug af sådanne midler. - I de tilfælde, hvor man ikke kører direkte ind i rundkørslen, kan det være svært at placere D, tavlen (påbudt kørselsretning) på øen, så den gør sig gældende ved alle afstande, og man kan overveje at supplere med en ekstra D. tavle. - Det har sikkert betydning for opfattelsen af en rundkørsel på afstand, at øen har den belysning, der foreskrives i vejbelysningsreglerne. Der bør lægges vægt på korrekt projektering af belysningsanlægget og på kontrol af armaturerne indstilling. Umiddelbart virker det som om øen er mere synlig, hvis den ikke har bevoksning, og måske hvis den er så lav, at man kan se hen over den. Dette bør dog nok overvejes nærmere - Brug af supplerende armaturer på en sådan måde at belysningen får et gennemgående præg er betænkelig i form af visuel vildledning. - En rundkørsel fremtræder med sin belysning godt i åbne omgivelser. Det er især de store rundkørsler i undersøgelsen, som stadig viser en stor mørkeandel af uheldene, og en særlig stor mørkeandel for eneuheld. De små rundkørsler i undersøgelsen viser derimod ikke en udpræget stor mørkeandel af uheldene. Nogle få af rundkørslerne, som er karakteriserede ved 'kanalisering' af trafikken frem mod rundkørslen og et præg af gennemgående belysningsanlæg, har særligt mange mørkeuheld. Det kan derfor virke som om 'kanalisering' i kombination med mangel på advarsel, eller ligefrem vildledning fra belysningsanlægget, kan forårsage mørkeuheld. 9
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten?
Er der stadig noget galt med rundkørslerne om natten? Af Kenneth Kjemtrup,Vejdirektoratet, kk@vd.dk Ib Lauridsen, Frederiksborg Amt, lau@fa.dk Kai Sørensen, DELTA, ks@delta.dk Den store andel af mørkeuheld
Læs mereLuminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016
Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016 Indledning og sammenfatning Målingerne er foretaget med henblik på en efterfølgende
Læs mereSpejlende refleksion. Kai Sørensen, DELTA. www.delta.dk
Spejlende refleksion Kai Sørensen, DELTA Indhold Forudsætninger Delprojektets mål Alment om spejlende refleksion Model til beskrivelse Målemetode Måleværdier Indflydelse af tekstur Vurdering af den spejlende
Læs mereDemonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereEffekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt
Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,
Læs mereResultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde 1. Indledning
Resultat af en vurdering af retroreflekterende vejtavler under en demonstration på rute 6 mellem Køge og Roskilde Pia Brix og Kai Sørensen, 7. november 05. Indledning Demonstrationen fandt sted om aftenen
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereI afsnit 2 omtales tavleforsidetyper, hvor typerne 3, 4 og 5 er for retroreflekterende tavleforsider.
Retroreflekterende vejtavler i Danmark Kai Sørensen, DELTA, 28. september 2010 Forord Dette notat er udarbejdet på foranledning af NMF. 1. Indledning I det følgende refereres der til pren 12899-6, som
Læs mereAlle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00
Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereOmkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2018 Kai Sørensen og Dennis Corell, 21. juni 2018 Forord og sammenfatning Denne rapport inkluderer måleresultater fra rapporterne:
Læs mereOmkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2019 Kai Sørensen og Dennis Corell, 31. juli 2019 Forord og sammenfatning Denne rapport inkluderer måleresultater fra rapporterne:
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereEvaluering af minirundkørsler i Odense
Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereVejvisningens grundlov. Vejvisningens grundlov. Trafikanternes behov for information
Vejvisningens grundlov Vejafmærkning Vejvisningens grundlov Trafikanternes behov for information (max 4 informationer) Kontinuitet Ensartethed Entydighed Trafiksikkerhed Miljø Troværdighed Vejdesign Trafikanternes
Læs mereIngeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax
Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer
Læs mereVejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning
Vejtavleskrift Retro-refleksion Z 93 Gult blinksignal Synlighed af afmærkning Tilbagelagt afstand under læsning af tavler Trafikantens 1 hastighed V p information 2 informationer 3 informationer 4 informationer
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mereFB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER
FB01 FRITRUMSBESKÆRING LANGS FÆRDSELSAREALER Fritrumsbeskæring langs færdselsarealer udføres så vejen til enhver tid opfylder kravane til trafiksikkerhed og gennemførelse af vejens drift. udseende: Figur
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDS TILTAG
TRAFIKSIKKERHEDS TILTAG DYBENSKÆRVEJ M.V., HVIDOVRE INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold 1.0 Bestiller og udførende 1 1.1 Hvem har bestilt opgaven 1 1.2 Hvem har udført opgaven 2 1.3 Anbefalinger 2 2.0 Grundlag
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereVurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer
Vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans og læsbarhed for førere af store køretøjer af Kai Sørensen, DELTA, 16. juni 2004 Forord og indledning NMF diskuterede et forslag til et fællesnordisk
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mere- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark
Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!
Læs mereHåndbog for vejbelysning
Håndbog for vejbelysning Kenneth Munck ÅF Lighting 2014.11.19 Hvorfor etableres vejbelysning? Vejbelysningens funktionelle formål At forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter At sikre de bløde trafikanter
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs merePRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR
PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER
Læs mereTrafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark. En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996
Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark En analyse af uheld i danske rundkørsler i årene 1991-1996 Rapport 235 2002 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 41 33 33
Læs mereSkilte til - Maj
Skilte til - Maj 2019 1 FORORD / vejservice - Tanken er, at man i de fleste situationer kan bruge køretøjet, som en del af afspærringen., a, tiveret. v,, v,, da man ellers ikke opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau.
Læs merePrøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2017 Kai Sørensen og Dennis Corell, 23. juni 2016
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 217 Kai Sørensen og Dennis Corell, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hille kommunes materielgård i
Læs mereKRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE
KRYDS THORSMINDEVEJ VESTERMØLLEVEJ TRAFIKSIKKERHEDSANALYSE Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 17 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereValgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015
Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens
Læs mereTeori. ved Kai Sørensen. Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse
Teori ved Kai Sørensen Dette er uddrag fra en lærebog, som er under udarbejdelse RL (koefficienten for retroreflekteret luminans) og 30 m målegeometri defineret i EN 1436 RL er forholdet L/E hvor L er
Læs mereValgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015
Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens
Læs mereMODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN
Til Fredensborg og Hørsholm kommuner Dokumenttype Memo Dato Marts 2019 MODULVOGNTOGSKØR- SEL PÅ ISTERØDVEJEN MODULVOGNTOGSKØRSEL PÅ ISTERØDVEJEN Projektnavn MVT Isterødvejen Projektnr. 1100037496 Modtager
Læs mereGenetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016
Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 216 Kai Sørensen, 23. juni 216 Indledning NMF har rådet over en prøvestand på Hillerød kommunes materielgård
Læs mereTrafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune
Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 1 Rundkørsel i Bredsten Lene Herrstedt Gabriel Helmers 8.august 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning...
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereRundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister
Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereGrunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking. Kai Sørensen
Grunnleggende tekniske krav og spesifikasjoner til funksjonell vegoppmerking Kai Sørensen EN 1436 Road marking materials - Road marking performance for road users Retrorefleksion i tør tilstand Retrorefleksion
Læs mereLiz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon 7235 4505 E-mail: ltj@furesoe.
Tilbud - Williams Plads Page 1 of 3 Liz T. Johannesen Fra: Bjørn Weitemeier (BJW) [BJW@nyvig.dk] Sendt: 24. april 2007 17:04 Til: Jytte Olander Jensen Emne: RE: Tilbud - Williams Plads Vedhæftede filer:
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger i Viborg Amt - Metode og resultater Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Adjunkt Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen på AAU
Læs mereStatus på Statsveje i Halsnæs Kommune
Status på Statsveje i Halsnæs Kommune 1 Indholdsfortegnelse Status på Statsveje i Halsnæs Kommune... 1 0. Generelt... 3 1. Rundkørslerne på rute 16.... 4 1.1 Kregme... 4 1.2 Hillerødvej/Karlsgavevej/Sandskårsvej...
Læs mereValgplakater på vejarealer
Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater September 2017 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: September 2017 Tryk: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereTeknisk notat. Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej og krydset Kohavevej/Rundforbivej/Trørødvej
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Rudersdal Kommune Prioriterede projekter i Trafikhandlingsplan 1.15 og 4.14 Kohavevej
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereOmbygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej
Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1 By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65919681 E-mail
Læs mereBorgermøde. Forbedring af trafiksikkerhed omkring Kastanjerundkørslen Tirsdag d. 25. september 2018
Borgermøde Forbedring af trafiksikkerhed omkring Kastanjerundkørslen Tirsdag d. 25. september 2018 Program for aftenen 1. Velkommen/ v. Borgmester Ib Kristensen (5-10 min.) - Rammesætning for aftenen,
Læs mereValgplakater på vejarealer
Valgplakater på vejarealer Vejledning om opsætning af valgplakater Februar 2019 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater Dato: Februar 2019 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereEKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING. AUGUST 2016 Høringsudgave
EKSEMPELSAMLING PLANLÆGNING OG PROJEKTERING FOR MODULVOGNTOG I VEJANLÆG ANLÆG OG PLANLÆGNING AUGUST 2016 Høringsudgave FORORD Denne eksempelsamling indeholder eksempler på ombygning af vejanlæg, så der
Læs mereProjekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger
Læs mereUDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.
UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold...
Læs mereBrådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google
Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus
Læs mereHÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler
Læs mereNORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05.
NORDISK MØDE FOR FORBEDRET VEJUDSTYR - visuel information til trafikanten Referat fra koordineringsgruppens møde i Stockholm den 04./05. maj 2004 Til stede: Peter Aalto, Osmo Anttila, Terje Giæver, Morten
Læs mereUndersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune
Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet
Læs mereHolstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag. Figur 1: Uheldsbilledet for Vinderup (rød prik angiver uheld), se bilag.
Notat Holstebro Kommune TRAFIKSIKKERHED VINDERUP Anbefalinger til tiltag 30. juli 2014 Projekt nr. 217774 Dokument nr. 1212015346 Version 1 Udarbejdet af PIO Kontrolleret af Godkendt af 1 GENERELT Hovedgaden
Læs merePrøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014
Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. maj 2014 Kai Sørensen, 28. maj 2014 Forord Prøvningen er en fortsættelse af et projekt omkring ældning af retroreflekterende folier,
Læs mereTabel 1: Lygtetyper med henblik på de afstande, hvor blinklygterne skal gøre sig gældende. lygtetype A B C D E afstande 50 m 70 m 100 m 140 m 200 m
Forslag til regler for gule blinklygter Kai Sørensen, DELTA, 7. april 2008 Forord Forslaget til regler for gule blinklygter er opstillet som et led i et nordisk projekt om lysgener ved vejarbejder om natten
Læs mereDer påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.
Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er
Læs mereSammenfatning af vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans under en demonstration Kai Sørensen 13. juni 2016
Sammenfatning af vurdering af retroreflekterende vejtavlers luminans under en demonstration Kai Sørensen 13. juni 2016 Vurderingen blev gennemført af medlemmer af NMF under en demonstration, som fandt
Læs mereAnalyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt
Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side
Læs mereF A X E K O M M VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER. Version Side 1 af 14
F A X E K O M M U N E VEJLEDNING OM OPSÆTNING AF VALGPLAKATER Side 1 af 14 Version 2019-1 Indhold Vejlovens grundlag om valgplakater... 3 Valgplakater som er omfattet af vejloven og privatvejsloven...
Læs mereTrafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger
Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk
Læs mere4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse
NORTEK om vejafmærkning, vegtavler Nordisk møde i Danmark den 24.-25. marts 2015 v/ Pia Brix 4. Bekendtgørelse og anvendelsesbekendtgørelse Aktuelt om status for bekendtgørelser om vejafmærkning Arbejder
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereFrederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej
Tillæg til notatet r i byerne I dette tillæg til notatet r i byerne er følgende veje blevet vurderet: Frederikssund: - Færgevej - Byvej - Ådalsvej - Strandvangen - Marbækvej Skibby: - Selsøvej - Skuldelevvej
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereTavler og lys. Læsetid for tavler. Aldring af øjnene. Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer. Flere ældre i trafikken
Tavler og lys December 2017 Læsetid for tavler s. 49 Tilbagelagt afstand under læsning af N antal informationer Trafikantens hastighed Vp 1 information 2 informationer 3 informationer 4 informationer 40
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereTilstandskrav Inspektion, vedligehold og rengøring
BL01 BELYSNINGSARMATUR inkl. ophæng forhold/ Armatur for udsendelse af lys incl. lyskilde. Eksempelvis: vejbelysningsarmatur, parklamper, projektører til belysning af tavler og fiberlys. Incl. Ophæng fx
Læs mereMemo. Rudersdal Kommune. Kongevejen - opgavebeskrivelse. Rudersdal Kommune COWI A/S. 1 Eksisterende forhold
Memo Rudersdal Kommune Titel Dato 5 marts 2010 Til Kopi Fra Kongevejen - opgavebeskrivelse Rudersdal Kommune COWI A/S COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereSE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ.
SE TRAFIK NOTAT NØRBYVEJ 2-1 VEJ I ÅBENT LAND. ETABLERING AF 2-1 VEJ. SE Trafik 28. september 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093 Indholdsfortegnelse
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereNordfyns Kommune. Rundkørsel ved Lunde. Etablering af firbenet rundkørsel
Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Nordfyns Kommune Rundkørsel ved Lunde Etablering af firbenet rundkørsel April 2009 Ref 09629002 LD00096-2-MAW(2) Version
Læs mereUNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE
UNDERSØGELSE AF KØRSEL MED MVT MELLEM JUELSTRUPPARKEN OG PORSBORGPARKEN, 9530 STØVRING, REBILD KOMMUNE FORUDSÆTNINGER Køremåde A: Der køres med MVT type 3. 15 km/t og 30 cm tillæg. Køremåde B: Der køres
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereTest af pudebump i by-rundkørsel
Test af pudebump i by-rundkørsel Hastighedsopgørelse for 25 målesnit ved rundkørsel i Slagelse By-rundkørsler - forebyggelse af færdselsulykker mellem bil og cyklister/knallerter/fodgængere Test af M3
Læs mereTegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land
GÆLDENDE Tegninger for afmærkning af vejarbejder i åbent land af 1. september 2017 (Vejdirektoratet) OVERSIGT OVER TEGNINGER GRUPPE 1: VEJARBEJDE I YDERRABAT Se originaldokumentet her L0101 L0102 L0103
Læs mereRoskilde Kommune. NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm. Lindenborgvej. Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen
Roskilde Kommune NOTAT 14. juni 2018 mlm/mm Vurdering af krydsningsmuligheder ved Lynghøjen 1 Indledning I 2017 vurderede de trafikale forhold omkring Svogerslev på udvalgte fokussteder. Krydsningen mellem
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereElementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012
BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mere