FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en større pakke, der også omfatter elementer som uddannelsesstillinger, færre uklassificerede stillinger og et øget fokus på karrierevejledning. Siden ændringerne har FADL nøje fulgt udviklingen. Som led heri har FADL ønsket at vide, hvilke tanker og valg de lægestuderende gør sig, i forhold til de mange ændringer der er sket postgraduat. Derfor har FADL lavet endnu en spørgeskemaundersøgelse blandt 12. semesters lægestuderende i efteråret 2013 med en række spørgsmål, som bl.a. omhandler, hvorvidt de har trukket KBU-nummer, hvilke årsager der ligger bag, at nogle har valgt at udskyde KBU en og på hvilke måder 4-årsreglen har påvirket deres studium.
Indholdsfortegnelse Deltagelse i undersøgelsen 3 Har du trukket KBU-nummer dette semester? 3 Årsager til ikke at trække KBU-nummer: 5 Studerende fra udlandet 5 Lægevikariater 6 Hvor mange har lavet prægraduat forskning? 7 Holdning til, om der har været tilstrækkeligt klinikophold/praktik: 7 Holdning til den geografiske fordeling af klinik i løbet af studietiden: 8 Gennemført studiet på normeret tid: 8 Holdning til, om 4-årsreglen har påvirket dig under studiet: Har du forlænget studietiden pga. 4- årsreglen? 10 Behov for karrierevejledning 12 Overvejelser over hoveduddannelsesvalg 12 Geografisk mobilitet 12 Tilfredshed med den nuværende model for tildeling af KBU-forløb gennem lodtrækning 13 Tilfredshed med KBU-nummer 13 Køn og alder 15 Hvornår startede de nuværende 12. semesterstuderende 15 Om undersøgelsen generelt 16 2
På baggrund af dette gennemførte FADL i perioden 21. oktober 3. november 2013 en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige 12. semesterstuderende i landet. Alle 12. semesterstuderende ved lægeuddannelsen i København, Aarhus og Odense fik af fakultetet tilsendt en e-mail med information om undersøgelsen og et tilbud om deltagelse. I mailen var et link til det elektroniske spørgeskema på FADLs hjemmeside (spørgeskemaet er vedlagt som bilag 1). En uge før afslutningen af undersøgelsen blev der udsendt en rykker for deltagelse. Deltagelse i undersøgelsen Undersøgelsen henvendte sig til i alt 454 studerende, som var i gang med deres 12. og afsluttende semester på medicinstudiet. De 454 mulige respondenter fordelte sig således på de tre studiebyer: Antal 12. semesterstuderende: København 208 Aarhus 170 Odense 76 I alt 454 Svarprocent Af de 454 mulige respondenter var der 277, som svarede på spørgeskemaet det giver en svarprocent på 61 %. Svarprocenten pr. studieby ses nedenfor. Den højeste svarprocent fik vi fra Aarhus, hvor 72 % af de 12. semesterstuderende svarede på vores undersøgelse. Svarprocent pr. by: København 59 % (122) Aarhus 72 % (123) Odense 42 % (32) Trukket KBU-nummer dette semester? Af 277 deltagere i undersøgelsen angav 194 (70 %), at de havde trukket KBU-nummer. 83 (30 %) studerende svarede, at de ikke havde trukket KBU-nummer. 3
Fordelingen af 12. semesterstuderende på deres studieby, og hvorvidt de har trukket KBU-nummer, ser således ud: Trukket KBUnummer Ikke trukket KBU-nummer København 66,4 % (81) 33,6 % (41) Aarhus 74 % (91) 26 % (32) Odense 68,8 % (22) 31,3 % (10) Total 70,0 % (194) 30,0 % (83) I tabellen kan det aflæses, at Københavns Universitet har den største andel af studerende, der ikke har trukket KBU-nummer, hele 33,6 %. I de fire tidligere undersøgelser har vi stillet det samme spørgsmål, og vi har derfor mulighed for at sammenligne resultaterne. Andelen af studerende, der har trukket KBU-nummer, har stort set været konstant over de seneste fire semestre, men er faldet en smule her i efteråret. 4
Årsager til ikke at trække KBU-nummer: De 83 studerende fra samtlige studiebyer, der ikke havde trukket KBU-nummer, svarede følgende om årsagen hertil: Antal % Rejser til udlandet og tager KBU 11 13,3 % Skal lave ph.d. 7 8,4 % Ønsker erfaring ved at tage lægevikariater inden KBU 56 67,5 % Andre årsager 9 10,8 % I alt 83 100 % Til spørgsmålet om hvorvidt 4-årsreglen havde haft indvirkning på, at de studerende ikke havde trukket KBU-nummer, fordelte de 83 studerende sig sådan pr. studieby: Ja Nej København 83 % (34) 17 % (7) Aarhus 91 % (29) 9 % (3) Odense 80 % (8) 20 % (2) I alt 86 % (71) 14 % (12) Studerende fra udlandet I undersøgelsen var 226 studerende (82 %) danskere, mens 51 (18 %) var studerende fra udlandet. De udenlandske studerende blev spurgt, om de ville blive i Danmark efter studieafslutning. Hertil svarede 69 % (35), at de ville blive i Danmark, mens 31 % (16) svarede, at de ville rejse fra Danmark. 5
De danske studerende blev også spurgt om udenlandske uddannelsesplaner. Helt præcist blev de spurgt, om de overvejer at tage dele af eller hele sin hoveduddannelse i udlandet. Det gør 48 % (105) af de danske studerende, mens 52 % (116) ikke har planer om uddannelse i udlandet. Lægevikariater 159 (57 %) af respondenterne svarede, at de havde taget ét eller flere lægevikariater under studiet. Nedenfor er der lavet en opdeling af besvarelserne i forhold til studiebyerne. Lægevikariat Ej lægevikariat Total København 58 % (71) 42 % (51) 100 % (122) Aarhus 59 % (72) 41 % (51) 100 % (123) Odense 50 % (16) 50 % (16) 100 % (32) I tabellen kan det aflæses, at den største andel af studerende, som tager lægevikariater, studerer i Aarhus, mens lidt færre procent af de studerende i København og Odense har taget ét eller flere lægevikariater. Til spørgsmålet om de studerende søgte lægevikariater indenfor bestemte specialer, svarede 172 (62 %) ja, mens 105 (38 %) svarede nej. Vi har lavet en oversigt over de fem meste søgte specialer (de studerende havde mulighed for at sætte mere end ét kryds): Speciale Antal Intern Medicin: Endokrinologi 71 Intern Medicin: Kardiologi 71 Intern Medicin: Infektionsmedicin 66 Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi 58 Intern medicin: lungesygdomme 58 Listen kan fås ved henvendelse til FADLs hovedsekretariat. Af de studerende, der havde taget lægevikariater, havde 65 (41 %) taget orlov fra studiet for at tage lægevikariater, mens 95 (59 %) ikke havde holdt orlov. Af de 65 lægestuderende, der har taget semesterfri for at tage lægevikariater, har 56 (86 %) taget orlov på et semesters varighed, mens 9 (14 %) har taget to eller flere semestre fri for at tage lægevikariater. 6
Har du holdt et eller flere semesters orlov? Prægraduat forskning? Vi spurgte de lægestuderende om, hvor mange der havde lavet prægraduat forskning. Samlet set har 50,2 % lavet prægraduat forskning. Resultatet valgte vi at dele op efter studieby, for at se om der var nogen forskel mellem København, Aarhus og Odense. I København og Aarhus havde henholdsvis 65 ud af 122 (53 %) og 65 ud af 123 (53 %) af de studerende lavet prægraduat forskning, mens ni af de odenseanske lægestuderende havde lavet prægraduat forskning. Prægraduat Forskning Ej-prægraduat forskning Total København 53 % (65) 47 % (57) 100 % (122) Aarhus 53 % (65) 47 % (58) 100 % (123) Odense 28 % (9) 72 % (23) 100 % (32) Klinikophold/praktik: I spørgsmålet om, hvorvidt der havde været tilstrækkeligt klinikophold i løbet af studiet, kunne de studerende vælge at svare ja eller nej. Ud fra den nedenstående tabel er det værd at bemærke, at hele 41 % af de 12. semesterstuderende i Odense synes, mængden af klinikophold er for lille. 7
Ja Nej Total København 74 % (90) 26 % (31) 100 % (121) Aarhus 82 % (100) 18 % (22) 100 % (122) Odense 59 % (19) 41 % (13) 100 % (32) Geografisk fordeling af klinik i løbet af studietiden: På spørgsmålet om, hvor tilfreds den studerende har været med den geografiske fordeling af klinik i løbet af studiet, svarede 72,2 % af respondenter, at de var meget tilfredse eller tilfredse. Kun 9,12 % var meget utilfredse eller utilfredse. Stikskade: For at indsamle viden om arbejdsmiljø på hospitalerne har vi spurgt, om de studerende har haft en stikskade i løbet af deres studietid - såvel i klinikken som på arbejde. Det er bemærkelsesværdigt, at 86 af respondenterne har haft en stikskade i løbet af deres studietid. København Aarhus Odense Total Stikskade 36 (30 %) 39 (32 %) 11 (34 %) 86 (31 %) Ikkestikskade 85 (70 %) 83 (68 %) 21 (66%) 189 (69 %) Total 121 (100 %) 122 (100 %) 32 (100 %) 275 (100 %) Gennemført studiet på normeret tid: Vi spurgte de studerende, om de forventede at gennemføre studiet på normeret tid, hvortil 78 % af respondenterne svarede nej, og 22 % svarede ja. Besvarelsen fordelt på studieby kan ses på tabellen nedenfor: 8
København Aarhus Odense Total Nej 96 (79 %) 106 (87 %) 12 (38 %) 214 (78 %) Ja 26 (21 %) 16 (13 %) 20 (63 %) 62 (22,4 %) Total 122 (100 %) 122 (100 %) 32 (101 %) 276 (100 %) Dernæst blev de studerende spurgt, hvilke grunde der havde forårsaget en forlængelse af studiet. Årsagerne kan ses her (de studerende havde mulighed for at sætte kryds ved mere end én valgmulighed): Årsag til forlængelse Antal studerende Prægraduat forskning 93 Lægevikariater 74 Barsel 38 Ikke-beståede semestre 32 Andet 95 9
4-årsreglen påvirkning under studiet: Har du forlænget studietiden pga. 4-årsreglen? Vi spurgte de studerende, om de havde forlænget deres studie som konsekvens af 4-årsreglen. Til dette svarede 102 (47,4 %) af 215 studerende nej, mens 113 (52,6 %) svarede ja. København Aarhus Odense Total Ja 56 (58 %) 51 (48 %) 6 (50 %) 113 (53 %) Nej 40 (42 %) 56 (52 %) 6 (50 %) 102 (47 %) Total 96 (100 %) 107 (100 %) 12 (100 %) 215 (100 %) Dertil spurgte vi, hvorvidt de studerende mente, at 4-årsreglen vil få konsekvenser for deres fremtidige uddannelsesforløb. Her svarede 88,8 4 (245) ja, mens kun 11,6 % (32) svarede nej. Endvidere spurgte vi, om de troede at konsekvenserne af 4-årsreglen reglen ville være kun negative, kun positive eller begge dele. De samlede svar ses her: 10
Antal studerende Negative konsekvenser 212 (86,5 %) Positive konsekvenser 0 (0 %) Begge dele 33 (13,5 %) I alt 245 (100 %) Det ses dermed, at ingen af de studerende mente, at 4-årsreglen ville have udelukkende positive konsekvenser for deres fremtidige uddannelsesforløb, mens kun 13,5 % mente, at den ville have både positive og negative. Vi gav dernæst de studerende, der mente, at 4-årsreglen både havde positive og negative konsekvenser for deres fremtidige uddannelsesforløb, mulighed for at præcisere, hvilke primære negative konsekvenser, de mente, 4-årsreglen ville medbringe ved at give dem en række svarmuligheder. Besvarelserne fordelt på studieby ses forneden: Svarmulighed København Aarhus Odense Total Dårligere faglighed 28 % (29) 29 % (32) 33 % (9) 29 % (70) Får ikke det ønskede speciale Må tage til udlandet 15 % (16) 12 % (13) 19 % (5) 14 % (34) 10 % (10) 4 % (5) 4 % (1) 7 % (16) Vil opleve tidspres 11 % (12) 19 % (21) 15 % (4) 15 % (37) Vil opleve stress 15 % (16) 14 % (16) 22 % (6) 16 % (38) Mindre erfaring 21 % (22) 22 % (25) 7 % (2) 20 % (49) Andre konsekvenser - - - - Total 100 % (105) 100 % (112) 100 % (27) 100 % (244) 11
Behov for karrierevejledning Deltagerne i undersøgelsen blev spurgt om, hvorvidt de har et behov for karrierevejledning. Til dette spørgsmål svarede 190 (69 %) ja, mens 86 (31 %) svarede nej. Svarene kan ses fordelt på studieby forneden: København Aarhus Odense Ja 60 % (73) 80 % (99) 56 % (18) Nej 40 % (48) 20 % (24) 44 % (14) Hvis de studerende havde svaret ja, havde de mulighed for at præcisere, hvilke forhold de havde brug for vejledning om. En oversigt over de ønskede forhold kan fås ved at kontakte FADLs hovedforeningssekretariat. Overvejelser over hoveduddannelsesvalg Til spørgsmålet om hvorvidt de studerende havde overvejet, hvilken type speciallæge de ville være, blev svaret følgende: Ja Nej København 43 % (52) 57 % (69) Aarhus 39 % (48) 61 % (75) Odense 25 % (8) 75 % (24) I alt 39 % (108) 68 % (168) Dernæst gav vi de studerende, der havde svaret ja, mulighed for at svare på, hvilken type speciallæge de gerne vil være. Her ses en oversigt over de fem mest populære lægespecialer: Speciale Almen medicin 25 Gynækologi og Obstetrik 11 Klinisk onkologi 11 Ortopædkirurgi 11 Pædiatri 11 Antal En fuldstændig liste fås ved kontakt til FADLs hovedforening. Geografisk mobilitet De studerende blev herefter spurgt om, hvor langt de var villige til at flytte for at få stillinger. Resultaterne ses forneden, opdelt på de tre studiebyer: 12
Antal km. København Aarhus Odense Total 0-40 km. 11 % (13) 10 % (12) 9 % (3) 10 % (28) 40-80 km. 3 % (4) 8 % (10) 3 % (1) 5 % (15) 80-120 km. 25 % (31) 11 % (14) 28 % (9) 19 % (54) 120-160 km. 22 % (27) 23 % (28) 3 % (1) 20 % (56) Mere end 160 km. 39 % (47) 48 % (59) 56 % (18) 45 % (124) Total 100 % (122) 100 % (123) 99 % (32) 99 % (277) Udover at spørge dem, hvor langt de var villige til at flytte for at få en stilling, spurgte vi dem også, hvor langt de var villige til at pendle. Resultaterne ses forneden, opdelt på studiebyer: Antal km. København Aarhus Odense Total 0-40 km. 26 % (32) 18 % (22) 19 % (6) 22 % (60) 40-80 km. 4 % (5) 2 % (3) 9 % (3) 4 % (11) 80-120 km. 44 % (53) 46 % (56) 38 % (12) 44 % (121) 120-160 km. 21 % (26) 28 % (35) 25 % (8) 25 % (69) Mere end 160 km. 4 % (5) 6 % (7) 9 % (3) 5 % (15) Total 99 % (121) 100 % (123) 100 % (32) 99 % (276) Tilfredshed med den nuværende model for tildeling af KBU-forløb gennem lodtrækning Næste skridt for lægestuderende, som har afsluttet medicinstudiet, er KBU-forløb. Hvor og på hvilke afdelinger, den medicinstuderende skal tilbringe sin klinisk basisuddannelse, afhænger af lodtrækning. Den studerende får et tilfældigt nummer, der bestemmer, hvornår vedkommende kan vælge sit forløb. Meget simpelt vælger den studerende med nummer ét først og får derved sit ønskeforløb. Tilfredshed med KBU-nummer I den sammenhæng spurgte vi også til, hvor tilfreds den studerende var med sit eget KBU-nummer. 61 % (142) af respondenterne svarede ja til, at de var tilfredse med deres KBU-nummer, mens 39 % (91) svarede nej. Der var en forholdsvis stor gruppe på 44, der valgte ikke at svare på spørgsmålet. De indgår ikke i procentandelene. Man kunne forestille sig, at de 44 valgte ikke at svare på spørgsmålet, fordi de ikke har trukket KBU-nummer endnu. 13
Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds 13 % (35) 29 % (81) 29 % (81) 18 % (51) 10 % (29) 14
Køn og alder Blandt de deltagende var 177 (63,9 %) kvinder og 100 (36,1 %) mænd. Aldersfordelingen af de i alt 277 respondenter kan ses i skemaet nedenfor: Antal % 25 år og yngre 24 8,7 % 26-30 år 233 84,1 % Over 30 år 20 7,2 % I alt 273 100 % Hvornår startede de nuværende 12. semesterstuderende Vi har opdelt de studerende i forhold til, hvornår de startede på deres studie. Fordelingen af de 274 studerende, der svarede på dette, kan ses på tabellen nedenfor. De studerende der startede i foråret 2008 har gennemført studiet på normeret tid. København Aarhus Odense Før foråret 2004 1,6 % (2) - - Forår 2004 (10 år) - 2,4 % (3) - Efterår 2004 (9 ½ år) 3,3 % (4) - - Forår 2005 (9 år) 1,6 % (2) - - Efterår 2005 (8 ½ år) 2,5 % (3) 2,4 % (3) - Forår 2006 (8 år) 7,4 % (9) 9,8 % (12) 3,1 % (1) Efterår 2006 (7 ½ år) 22,1 % (27) 14,6 % (18) 6,3 % (2) Forår 2007 (7 år) 25,4 % (31) 29,3 % (36) 18,8 % (6) Efterår 2007 (6 ½ år) 16,4 % (20) 31,7 % (39) 9,4 % (3) Forår 2008 (6 år) 13,9 % (17) 8,9 % (11) 56,3 % (18) Efterår 2008 (5 ½ år) 4,1 % (5) - 6,3 % (2) Forår 2009 (5 år) 0,8 % (1) 0,8 % (1) - Efter forår 2009 0,8 % (1) - - I alt 122 (100 %) 123 (100 %) 32 (100 %) På baggrund af tabellen har vi udregnet gennemsnitlig studietid for hver af de tre studiebyer og den samlede: København Aarhus Odense Samlet 7,11 år 7,02 år 6,36 år 6,98 år 15
Om undersøgelsen generelt Alle procenter i tabellerne er afrundet til hele tal, så der kan forekomme steder, hvor den samlede procent er over 100. Der er ikke foretaget nogen analyse af, om der er en sammenhæng mellem respondentens svar og variable såsom køn, alder og uddannelsessted. Databehandling er lavet af Lisbeth Landtved Kierkegaard - FADL studentermedarbejder. Ansvarlig for spørgeskemaundersøgelse og rapport: Jesper Brink Svendsen, formand for hovedforeningens uddannelsespolitiske udvalg. 16