Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Gruppe VBA forløb i Landsforeningen Lænken.

Fordrejning af grundfølelser Grundfølelse Relationelle følelsestilstande Sorg Vrede Frygt Glæde til vredesudbrud til tavshed til ligegyldighed/resignation til eufori/tristhed Undren Afsky National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 2

Emner Psykoedukation Narrativer og rushistorie Eksternalisering af den berusede forælder Eksternalisering af det at være barn i rusfamile Eksternalisering af den ædru forælder De fem former for vold Hvilke former for overgreb/krænkelser kender jeg fra mig selv/taget med mig Strategier overlevelsesstrategier til mestringsstrategier De unges fremtidige arbejdspunkter National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 3

Psykoedukation Hvad sker når rusen bliver omdrejningspunktet i familien Konsekvenser på det relationelle Konsekvenser for de enkelte i familien National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 4

Rushistorie Fortælle og genfortælle en situation knyttet til rus der har gjort et særligt indtryk. Spejling af grundfølelser National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 5

Eksternalisering af den berusede forælder I nutid Hvad gør? og Ser ud? låne en beruset forælder og eksternalisering af et barn ind i familien. Hvad vil et barn tænke? Hvad vil det føle? National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 6

Undervisning i de 5 typer vold/krænkelser Fysisk Psykisk Materiel Seksuel Latent Hvor sat sig? Hvilket udtryk? National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 7

Egne krænkelser og overgreb I forhold til mig selv og andre Hvordan indgår jeg i kærlighedsrelationer National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 8

Undervisning i mestrings- og overlevelses strategier Hvordan har jeg overlevet i min familie Er disse strategier hensigtsmæssige i dag National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 9

Eksternalisering af den ædru forælder Hvad gør? Ser ud? Har der ikke været ædru perioder, opfindes en ædru forælder / hvad er en ædru forældre for mig? National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 10

Fremtidige arbejdspunkter Opsamlet fra punktet egne krænkelser og punktet strategier Ønsker for fremtiden Træning i gruppen omkring relationelle problemstillinger National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 11

Øvelser og træning - selvhjælpsgrupper Tilbud om selvhjælpegrupper VBA-selvhjælpsgrupper VBA-forælder selvhjælpsgruppe Formål: Træne sociale kompetencer, føle sig normal i det unormale Fjerne forkertheden Kursus for VBA forældregruppen LUA uddannelse Deltage i LUA aktiviteter National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 12

Uddrag af beskrivelsen af Lænkens Voksent Barn Behandling Den særlige forståelse af familier med alkoholproblemer I arbejdet med unge opvokset i familier med alkoholproblemer er det dog afgørende, at rette fokus på de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for familier påvirket af et alkoholmisbrug. Vi betragter familien som et samlet system, hvor de enkelte elementer interagerer med og påvirker hinanden, og i det øjeblik et medlem i familien udvikler afhængighed, vil denne afhængighed optræde som endnu et element i systemet. I den cirkulære forståelsesform betyder dette, at alle påvirkes af og indgår i samspil med afhængigheden (Hansen, 1990). Dog er det meget vigtigt at understrege, at det ganske særegne i familier med alkoholafhængighed er, at alle påvirkes af afhængigheden, men det er udelukkende den alkoholafhængige, der kan påvirke afhængigheden og dens tilstedeværelse i familien. Det er altså afgørende hele tiden at holde sig denne begrænsning af cirkulariteten for øje i det systemiske arbejde med unge fra familier med alkoholproblemer. Ligeledes er det centralt at møde den unge med en forståelse af, at misbruget virker ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien, ligesom de følelsesmæssige relationer familiemedlemmerne imellem forstyrres og belastes. I arbejdet med unge er det derfor centralt at forstå misbrugets konsekvenser for den unge i dennes barndom samt den unges måde at forholde sig til og bearbejde disse konsekvenser (Hansen, 1990). Nedenfor vil kort præsenteres en række af de typiske udviklingsmæssige belastninger, der kan forekomme i familier med alkoholrelaterede problemstillinger. Én af de konsekvenser der kan gøre sig gældende i en familie med et alkoholproblem er fænomenet centrering. Med centrering menes, at familiens aktiviteter og energi centreres omkring den alkoholafhængige forælder og dennes adfærd. Alkoholmisbruget bliver på denne måde familiens organiserende princip for familieinteraktionen. En anden konsekvens af alkoholmisbruget er benægtelse. Benægtelse beskytter den alkoholafhængige og de andre familiemedlemmer mod erkendelsen af misbruget og dets konsekvenser. Når en familie belastes af benægtelse blokeres den frie udveksling af informationer og følelser i familien. En tredje udviklingsmæssig belastning er isolation. Hvor benægtelsen afskærer de enkelte familiemedlemmer fra hinanden, resulterer isolationen i, at familien afskærer sig socialt fra omverdenen, således at misbruget kan bevares som en hemmelighed. Denne isolation resulterer i, at børn i familier med alkoholproblemer derfor ofte ikke har nogen at dele, bearbejde eller realitetsteste deres oplevelser med. Den fjerde udviklingsmæssige belastning der vil nævnes er rolleombytning. Denne belastning knytter sig til førnævnte omsorgstriade. I familier med alkoholproblemer vil den hierarkiske organisering mellem barn og forældre ofte ophæves eller vendes, således at barnet overtager såvel praktiske som omsorgsmæssige funktioner i familien. Barnet får på denne måde ikke mulighed for at udvikle sig i forhold til egne behov men derimod i forhold til misbrugerens dysfunktion. Sidst vil inddrages uforudsigelighed og ustabilitet som udviklingsmæssig belastning. For børn i alkoholfamilier vil det ofte forekomme vanskeligt at forudsige den alkoholafhængiges handlinger og humør, idet disse mere vil være præget af den alkoholafhængiges her-og-nu tilstand end af logisk konsekvens. For barnet kan dette resultere i en diffus angst samt vanskeligheder i forhold til at skabe et sammenhængende billede af sig selv og andre. (Christensen, 1994), (Hansen, 1990). (Lindgaard, 2006) National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 13

Visitationssamtale Den unge der ønsker at modtage VBA-behandling inviteres til visitationssamtale hos VBA-behandler. Visitationssamtalens formål er 3-delt. Samtalens første element er information om behandlingsforløbet. Den unge får her et indblik gennem kort psykoedukation i behandlerens viden om, hvordan det kan opleves som barn/ung at vokse op i en familie med et alkoholproblem. Ydermere informeres den unge om behandlingens rammer, indhold og formål. Samtalens næste element består af dataindsamling om den unge. Der indhentes her oplysninger om den unge, dennes baggrund og familiære konstellation. Samtalens sidste element er en afdækning af VBA-behandlingens relevans for den pågældende unge samt den unges motivation for deltagelse i forløbet. Psykoedukation Kognitiv interventionsform som vi anvender i det behandlende arbejde er psykoedukation (Mørch et al., 1995). Gennem undervisning om alkoholafhængighed og dennes konsekvenser tilegner den unge sig viden og øget bevidsthed, der muliggør større selvindsigt og nye handlemuligheder (Søgaard Nielsen et al., 2006). At fortælle sin rushistorie. Her arbejdes der med de unges narrativer. Der fokuseres på livsoplevelser på grund af alkoholen. De unge får mulighed for, gennem sin fortælling, at øve sig i at bryde tabuet omkring misbruget. Ved genfortællingen af en andens historie, får behandleren her mulighed for, at almengøre den unges oplevelser af at vokse op i en familie med alkoholrelaterede problemer og dermed mindske den unges oplevelse af at være alene og anderledes grundet sin særlige baggrund. Endvidere, at der skabes mulighed for, at behandleren kan spejle den unges følelser på en måde, der kan fremme den unges udvikling af evnen til følelsesmæssig identifikation. Eksternalisering. Gennem eksternalisering får de unge mulighed for, at adskille alkoholproblemet fra den drikkende forælder. De unge kan på denne måde dekonstruere fortællingen om den drikkende forælder således, at de negative aspekter og konsekvenser af misbruget kan afdækkes og adskilles fra den sunde del af forælderen. Hermed skabes der mulighed for, at de unge kan hade og være flov over sin misbrugende forælder og samtidig elske og være stolt af den sunde del af samme forælder. Dette skaber basis for en bedre selvoplevelse samt sundere relationsdannelse. Eksternalisering af den berusede forælder og eksternalisering af den ædru forælder placeres tidsmæssigt og sessionsmæssigt adskilt fra hinanden. På baggrund af eksternaliseringen af den berusede forælder, arbejdes der videre med at placere en dreng/pige hos denne forælder/familie. Her fokuseres der på hvad barnet tænker og hvordan barnet har det. Der beskrives med tegning og ord på planche og fortælles i tredje person om, hvordan det mon er at være barn i sådan en familie. Den unge hvis familie det drejer sig om, kan dermed reflektere over, om det er noget han/hun selv har oplevet og kan plukke det som evt. genkendes. Behandleren spejler ind på tanker og grundfølelser. National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 14

Vold. Der introduceres til de fem former for vold; fysisk, psykisk, materiel, seksuel og latent vold. (psykolog Per Isdal) Den unge beskriver på planche hvilke former for vold han/hun har været udsat for. Efterfølgende reflekterer den unge over, hvor han/hun mener denne vold har sat sig på/i kroppen ved hjælp af tegning. Egne Krænkelser: De unge arbejder med hvad taget med sig af krænkelser overfor andre, kærester, børn og dem selv for derved at få indblik i hvordan indgår de i relationer med andre. Mestringsstrategier. I arbejdet med mestringsstrategier får de unge mulighed for at afdække, hvad han/hun har gjort for at stoppe drikkeriet eller mindske konsekvenserne af misbruget. De unge anerkendes for deres anstrengelser og frisættes fra ansvar. I denne sammenhæng understreges den hierarkiske relation mellem forældre og børn, således at det tydeliggøres, hvad der hører ind under voksen-ansvaret, og hvad der hører til et sundt børneliv. På baggrund af de afdækkede strategier arbejdes der gennem kognitive skemaer med de unges tidligere måder at tænke, føle og handle på. Der rettes fokus på, hvorledes tanker styrer og kontrollerer følelser og handlinger, og der åbnes således op for nye og mere hensigtsmæssige handlemuligheder og strategier. Drømme/ønsker for fremtiden. I denne session fokuseres der på den unges fremtid. Der skabes her mulighed for at implementere en række af de indsigter og erkendelser, som den unge har gjort sig gennem behandlingsforløbet, i den unges planer for fremtiden. Dette drejer sig fx om nye måder at tænke på, nye handlemuligheder samt nye måder at opfatte sig selv på. Der øves i nye måder at indgå i relationer. Strukturerede selvhjælps grupper Vivien Abrahamsen Alkohol- og familiebehandler & Birthe Zavilla Alkohol- og familiebehandler National alkoholkonference 2016 oplæg v. Abrahamsen og Zavilla, Alkohol- og familiebehandlere side 15