Psykiatri og handicapudvalgets møde den 30. marts 2011

REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 30. marts 2011 Sag nr. 1 Emne: Rammeaftale Bilag 1

Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205410 Web www.regionh.dk Dato: 11. marts 2011 Ændring af koordineringen af rammeaftaler på det sociale og det socialpsykiatriske område. I økonomiaftalen mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011 indgår, at koordineringen af de sociale rammeaftaler skal søges flyttet fra regionerne til kommunalbestyrelserne i regionen. Forslaget er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram og skal ses på baggrund af den udvikling, som det sociale område og det almene ældreboligområde har gennemgået, siden rammeaftalerne blev indført. Kernen i denne udvikling er, at kommunerne driver en stadig større del af tilbuddene på disse områder. Socialministeren har derfor fremsat forslag til ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. (Rammeaftaler m.v.) Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelserne i regionen og Regionsrådet hvert år indgår en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud, som er beliggende i regionen. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, som skal offentliggøres og sendes til Servicestyrelsen. Socialministeren kan udmelde temaer til behandling i rammeaftalerne og fastsætter nærmere regler om rammeaftalerne. De centrale punkter i forslaget er: At rammeaftalen forenkles og at koordineringen flyttes til kommunerne At rammeaftalerne fremover indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og med Regionsrådet for så vidt angår de regionale tilbud At lovgivningen sætter nogle overordnede rammer for rammeaftalerne, som udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og Regionsrådet At rammeaftalerne opdeles i en udviklingsdel og en styringsaftale, som skal ses i sammenhæng, men ligger tidsmæssigt forskudt At rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af pladser hos regioner eller andre kommuner. At rammeaftalerne skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde.

Ændringerne vedrører ikke rammeaftalerne for specialundervisningen for voksne, herunder specialundervisningscentre og kommunikationscentre. Hvor regionerne efter de gældende regler koordinerer rammeaftalerne overgår de nu til at blive bidragyder til rammeaftalen for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere. Kommunerne i den enkelte region beslutter selv, hvordan de vil tilrettelægge koordinationen, herunder hvor det praktiske ansvar skal placeres. I lovforslaget nævnes både en placering i en enkelt kommune og en placering i fælles kommunalt regi fx Kommune Kontakt Rådet. Kommunerne i hovedstadsregionen drøfter aktuelt placeringen af opgaveløsningen. Det praktiske samarbejde mellem kommunerne og Region Hovedstaden om regionens medvirken skal aftales i løbet af de kommende måneder. Den nye rammeaftale vil komme til at bestå af en udviklingsdel og en styringsdel. Udviklingsdelen forventes at have fokus på ønsker og løsningsmuligheder i forhold til den faglige udvikling i tilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige udvikling der har været, herunder i forhold til ventetid samt muligheden for fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud(styper). Udviklingsdelen skal indeholde koordinering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud, blandt andet på baggrund af oplysninger om ventetider. Udviklingsdelen af rammeaftalen skal foreligge senest 1. juni, så den kan indgå i det kommunale budgetarbejde. Styringsaftalen skal foreligge senest 15. oktober, samtidig med de kommunale budgetvedtagelser. Styringsaftalen skal indeholde angivelse af, hvilke tilbud der er omfattet af aftale, aftaler om udviklingen i taksterne, prisstruktur, afregningsprincipper både ved ordinær drift og i forbindelse med opstart og nedlukning af tilbud. Endelig skal styringsaftalen indeholde tilkendegivelser fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner, overvejelser om anvendelsen af sær- og enkeltmandsforanstaltninger samt varsler for lukning af pladser og tilbud, Der anbefales inddragelse af brugerorganisationerne i rammeaftaleprocessen. Med ændringen afskaffes De regionale Udviklingsråd, der har fulgt området siden strukturreformen. Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af de første måneder af 2011 og træder i kraft umiddelbart efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Side 2

Senest når lovforslaget er vedtaget må der indgås en aftale med kommunerne i hovedstadsregionen om samarbejdet mellem regionen og kommunerne om udarbejdelsen af rammeaftalen. Økonomiske og administrative konsekvenser. Lovforslaget medfører regionale mindreudgifter på 1,8 mio. kr. fra 2011 og frem som følge af, at de regionale udviklingsråd påhører med udgangen af 2010. Lovforslaget indebærer en flytning af ansvaret for koordinering af rammeaftalerne fra regionsråd til kommunalbestyrelser. Som følge heraf overføres der 15,8 mio. kr. i 2011-pl fra det regionale til det kommunale bloktilskud fra 2011 og frem. Lovforslagets konsekvenser skal forhandles med kommuner og regioner. Lovforslaget forholder sig ikke til eventuelle personalemæssige konsekvenser af flytningen af koordinationsopgaven. Regionerne vil fortsat have opgaver på rammeaftaleområdet. Omfanget kendes endnu ikke, men vil skulle finansieres af det tilbageværende regionale bloktilskud på området. I forbindelse med forberedelsen af strukturreformen beregnede Socialministeriet i notat af 23. november 2004 de særlige administrative omkostninger til rammeaftaler m.v. til18,5 mio. kr. i 2005-pl, svarende til ca. 22 mio. kr. i 2011-pl. Side 3

REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 30. marts 2011 Sag nr. 2 Emne: Opfølgning på visioner for fremtidens psykiatri Bilag 1

Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5419 Web www.regionh.dk Journal nr.: 09011101 Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 14. marts 2011 Klinisk Etisk Komite i Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri er i gang med at etablere Klinisk Etisk Komite, der holder første møde primo maj 2011. Etablering af Etisk Komite sker dels på baggrund af, at der ifølge Joint Commission Internationals akkrediteringsstandarder er krav om, at organisationen skal etablere en ramme for håndtering af etiske problemstillinger. Dels er der stigende interesse blandt ledere og medarbejdere for at få belyst og drøftet de etiske problemstillinger, som opstår i det daglige kliniske arbejde. Det indledende arbejde med at etablere en klinisk etisk komite er inspireret af bl.a. Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark samt i kommissorier for flere af de etiske komiteer, som er etableret ved andre hospitaler i Region Hovedstaden. Formålet med Klinisk Etisk Komite i Region Hovedstadens Psykiatri er, at: øge medarbejderne bevidsthed om, at etiske dilemmaer udgør en væsentlig del af den kliniske pleje- og behandlingsopgave understøtte medarbejdernes beslutningsproces i etisk vanskelige pleje- og behandlingssituationer fremme kvaliteten af etiske overvejelser i organisationen, så etiske dilemmaer i højere grad håndteres på et velfunderet grundlag øge patientens og de pårørendes tilfredshed med behandlingen. Klinisk Etisk Komite er et rådgivende organ for primært det kliniske personale. Klinisk Etisk Komite kan ikke træffe formelle afgørelser medlemmerne skal alene drøfte, belyse og formidle principielle etiske aspekter til gavn for de beslutninger, der skal træffes i klinikken. Klinisk Etisk Komite har således til opgave at sagsbehandle, rådgive og undervise til gavn for det klinisk arbejdende personale. Der afholdes seks årlige møder i komiteen, og der kan derudover indkaldes ekstraordinært ved særlige akutte sager. Alle sager behandles anonymt.

Klinisk Etisk Komite sammensættes af speciallæger, plejepersonale, tværfagligt personale samt bruger- og pårørenderepræsentanter. De to specialer psykiatri og børneog ungdomspsykiatri skal være repræsenteret, lige som socialpsykiatrien også skal indgå i komiteen. Formanden udpeges af direktionen og skal være kliniker. Komiteens øvrige medlemmer udpeges af direktionen og formanden. Medlemmerne udpeges for en to-årig periode med mulighed for genvalg to gange. Alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri kan indstille sig selv eller andre til Klinisk Etisk Komite. Psykiatriforeningernes Fællesråd udpeger repræsentanter for bruger- og pårørende. Klinisk Etisk Komite kan indkalde andre kompetencer ad hoc, hvis et flertal af medlemmerne finder det relevant i forbindelse med drøftelse af en konkret sag. Alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri samt patienter og pårørende kan foreslå etiske dilemmaer til drøftelse i Klinisk Etisk Komite. Komiteen beslutter, om sagerne falder inden for komiteens arbejdsfelt, eller om der skal henvises til andre fora. Side 2

REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 30. marts 2011 Sag nr. 3 Emne: Status for ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien Bilag 1

Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5419 Web www.regionh.dk Journal nr.: 09011101 Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 16. marts 2011 Ventende i børne- og ungdomspsykiatrien februar 2011 Til orientering er nedenfor en oversigt, der viser de tal, der blev indberettet til Danske Regioner i efteråret 2010 sammenholdt med tallene fra den seneste orientering af Psykiatri- og Handicapudvalget (december 2010) og de senest opgjorte ventelistetal for februar 2011. Det ses, at der er sket en nedbringelse af antallet af ventende, så det nu er på 585. Antallet af patienter, som har ventet i over 2 måneder, er faldet fra 326 til 214. Antal personer, som venter på første undersøgelse/behandling jul-10 dec-10 feb-11 Antal personer, som har ventet 0-1 mdr. 315 274 254 Antal personer, som har ventet 1-2 mdr. 129 124 117 Antal personer, som har ventet 2-3 mdr. 76 55 86 Antal personer, som har ventet 3-6 mdr. 153 101 84 Antal personer, som har ventet 6-9 mdr. 44 61 44 Antal personer, som har ventet 9-12 mdr. 18 0 0 Antal personer, som har ventet i mere end 12 mdr. 35 0 0 I alt 770 615 585 Figuren nedenfor viser, hvor mange, der siden januar 2009 har taget imod tilbud om behandling i privat regi. Tallet ligger relativt stabilt omkring 20 om måneden. B&U - kautioner til behandling på private tilbud 50 40 30 20 10 2009 2010 2011 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 30. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Samarbejde og samspil - børne og ungdomspsykiatri og stigende pres Bilag 1

Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5419 Web www.regionh.dk Journal nr.: 09011101 Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 18. marts 2011 Samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne Psykiatri- og Handicapudvalget har i forbindelse med delkommissorium om samarbejde og samspil børne- og ungdomspsykiatri og stigende pres ønsket information om samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne. Fakta De børne- og ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri modtog i 2010 ca. 4.500 (4.514) henvisninger. Af disse henvisninger blev knap 1.200 (1.174) afvist. Forklaringen på afvisningen af de 1.000 (1.002) børn og unge er, at de ikke er en del af målgruppen for den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Disse børn og unge vil kunne profitere af tilbud i primærsektor enten i kommunalt regi, herunder den kommunale PPR, almen praktiserende læge eller privatpraktiserende psykolog/psykiater. Desuden blev knap 200 (172) børn og unge afvist på grund af, at henvisningen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at det børne- og ungdomspsykiatriske center kunne afgøre, om barnet eller den unge var omfattet af målgruppen for den regionale psykiatri. Størstedelen af disse afvisninger kommer fra de praktiserende læger. I sådanne tilfælde er den henvisende læge blevet anmodet om specifikke yderligere oplysninger. Generelt er henvisningerne fra kommunernes PPR-rådgivninger gode og indeholder de relevante oplysninger. Samarbejde med kommunerne De børne- og ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri samarbejder løbende med de kommunale socialforvaltninger, herunder PPR-rådgivningerne. Børne- og ungdomspsykiatrien samarbejder med kommunerne via de lokale samordningsudvalg og i enkeltsager. Det kan i den forbindelse oplyses, at der som led i sundhedsaftalerne er indgået bilaterale samarbejdsaftaler mellem alle kommuner i Region Hovedstaden og de tre børneog ungdomspsykiatriske centre. Samarbejdsaftalerne fastlægger blandet andet samar-

bejdet mellem region og kommuner i de forskellige faser af et udrednings og behandlingsforløb. I forhold til henvisningsfasen er der i de bilaterale samarbejdsaftaler lagt vægt på de visitationskriterier, der følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Disse kriterier er således beskrevet i samarbejdsaftalerne. Der er desuden udarbejdet et henvisningsskema som bilag til samarbejdsaftalerne. Henvisningsskemaet er medvirkende til at sikre, at henvisningen er ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af, om det henviste barn/unge er omfattet af børne- og ungdomspsykiatriens målgruppe. Henvisningsskemaet skal desuden vedlægges udtalelser fra relevante fagpersoner, herunder en kognitiv, psykologisk vurdering. Hvis der mod forventning ikke er tilstrækkelige oplysninger i kommunerne om barnet/den unge kan det børne- og ungdomspsykiatriske center, der har modtaget henvisningen, kontakte den henvisende kommune og drøfte, hvilke vurderinger, herunder kognitive vurderinger, der er behov for samt en tidshorisont for, hvornår de kan foreligge. Samarbejdsaftalerne fastlægger desuden, hvordan der skal samarbejdes i hhv. udrednings/behandlingsfasen og i udskrivnings/afslutningsfasen. Samarbejdet med kommunerne generelt Generelt er samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne i Region Hovedstaden velfungerende. Der er en gensidig opfattelse af, at samarbejdet er udviklet positivt og er blevet kvalificeret i forbindelse med, at der er etableret lokale samordningsudvalg, der understøtter samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne. Ud over samarbejdet i de lokale samordningsudvalg kan der nedsættes arbejdsgrupper ved behov og gennemføres konkrete projekter. Som eksempel kan nævnes, at der på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg har været arbejdet med: Kvalificering af henvisninger fra PPR og erklæringer dette har givet anledning til revision af konkrete vejledninger på området Der er etableret en fælles arbejdsgruppe vedrørende selvmordsforebyggelse Fælles temadag om ADHD. Et andet eksempel er projektet mellem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup og en række kommuner i centrets optageområde, hvor der sættes fokus på udvikling af det tværsektorielle samarbejde med henblik på tidlig, hurtig og målrettet indsats til børn og unge med mistanke om psykiske og andre udviklingsmæssige vanskeligheder, herunder børn med opmærksomheds og koncentrationsvanskeligheder, emotionelle samt kontaktmæssige problematikker eller blandinger heraf. Dette projekt bliver gennemført i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2013. Side 2

Områder, hvor samarbejdet kan udvikles En del områder, hvor der opstår knaster i samarbejdet vedrører rent interne kommunale anliggender, som er et vilkår de børne- og ungdomspsykiatriske centre ikke har mulighed for at blande sig i. Det drejer sig ofte om omstruktureringer, hvor opgaver flyttes og personale udskiftes. I det tværfaglige felt er der peget på tiltag, der vil kunne udvikle samarbejdet yderligere: Der er behov for dialog mellem kommunernes og børne- og ungdomspsykiatriens fagfolk med henblik på en bredere forståelse af hinandens vilkår og faglige synsvinkler. Halve temadage en gang i kvartalet i en periode ville kunne gøre en positiv forskel Udredninger i børne- og ungdomspsykiatrien kunne følges op ved at børne- og ungdomspsykiatrien efterfølgende deltog i drøftelser med PPR/skole for at sikre, at der er samklang mellem undersøgelse og videre planlægning i PPR. Dette skønnes, at kunne medføre en både kvalitativ og kvantitativ gevinst. Der arbejdes med fremadrettet gennemførelse af begge tiltag. Samarbejdet mellem psykiatrien og kommuner og muligheden for at forbedre samarbejdet - har været på dagsordenen gennem en længere årrække og vil også være en udfordring fremover. De børne- og ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstaden arbejder i den forbindelse kontinuerligt på at sikre, at samarbejdet med kommunerne kvalificeres og udvikles. Det er en generel opfattelse, at de lokale samordningsudvalg udgør en god ramme for at udvikle og højne kvaliteten i det bilaterale samarbejde om psykisk syge børn og unge. Side 3