GIS, GPS og højdekurver Højdekurver med GPS og ArcMap - sådan laves terrænkort ud fra GPS-målinger. Opmåling foretages med GPS. Sørg for at der måles i standardenheder (meter!) og at GPS en kan indeholde de data der opsamles. Start med at kalibrere højdemålingen til en kendt position. I eksemplet er kalibreret til at Domkirkepladsen ligger i 40 moh (aflæst på Google Earth måske har en landmåler en bedre angivelse?) Herefter traves rundt i et område. Markér Waypoint et par gange hvert minut, I eksemplet er der vandret rask i ca. ½ time. Til elevforsøg vil den slags garanteret tage længere tid. Og så bør der markeres flere waypoints. Generelt gælder det om at komme godt ud i hjørnerne af det område der skal undersøges. Og at få dækket hele området nogenlunde specielt selvfølgelig de steder hvor terrænet varierer mest (hvorfor mon?). Efter turen slukkes GPS en og tilsluttes computeren. Med stifinderen navigeres til GPS-mappen kaldet GPX og den aktuelle waypointfil (den genkendes let på dato og klokke) kopieres til passende sted på computeren. Herefter kan GPS en kobles fra resten af arbejdet sker ved computeren. Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 1 af 9
Åbn Excel. Åbn den downloadede GPX-fil (sæt Excel til at vise alle filtyper når der navigeres i mapperne). Her vil man så mødes af forskellige advarsler. Først denne: Den ignoreres og der trykkes på ja. Herefter får man den her: Og den siger man OK til. Endelig får man den her: Og den siger man også OK til! Herefter får man så endelig lov til at åbne filen men man får lige en enkelt advarsel mere: Den siger man også OK til. Og så - endelig får man lov til at åbne filen som et regneark som ser lidt specielt ud: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 2 af 9
Men det er ok regnearket indeholder det vi skal bruge nemlig længe- og breddegrader og terrænkote. Gem regnearket som en Excel-fil med passende navn samme sted som du gemte GPX-filen. Herefter åbnes ArcMap. I ArcMap startes en session med at tilføje et lag fra Excelfilen: Tryk på +-knappen og naviger til datamappen og vælg den netop gemte Excelfil: Herefter vil man blive spurgt hvilket ark man ønsker at bruge: Her vælges Ark1$. Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 3 af 9
Så er data tilføjet i Layers-listen. Men de er ikke afbildet endnu ArcMap har jo endnu ikke fået at vide hvilke egenskaber i regnearket der har med geografi at gøre Højreklik på laget: Og vælg Display XY Data. Så fremkommer denne menu: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 4 af 9
ArcMap ved godt i forvejen at længde- og breddegrader kan bruges til at tegne kort med - og programmet ved også godt at der skal anvendes længdegrader til X-retningen og breddegrader til Y- retningen. Og finder dem selv i regnearket meget smart! Tryk OK. Herefter får man en advarsel: Det betyder at der ikke er unik identifikation (ObjectID) på de forskellige positioner, så vi kan ikke lave dataforespørgsler i laget men det har vi heller ikke brug for så den ignoreres! Tryk OK. Og så voila kommer positionerne frem som punkter i et kortlag: Med alt det besvær kan vi nu se hvad vi med et snuptag kun have set i f.eks. MapSource Men: Nu kan vi til gengæld en masse andet. F.eks. lave et terrænkort over området. Start med at kontrollere at 3D-analyst er aktiveret til ArcMap: Under Tools vælges Extensions og herunder tjekkes at der er sat et flueben på rette sted: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 5 af 9
Herefter skulle der gerne være en 3D-analyst-knap i ArcMap: 3D-analyst-udvidelsen til ArcMap giver mulighed for at arbejde med at interpolere positionsdata på forskellige måde. Det handler bl.a. om hvordan værdier skal vægtes i f. t. afstand, om der skal indlægges tærskler osv. Man kan læse om de forskellige interpolationsmetoder her: http://www.esri.com/news/arcuser/0704/files/interpolating.pdf (her er der muligvis stof til en 3.g-SRP i matematik?) Vi vælger den klassiske metode IDW (Inverse Distance Weighed: Jo længere væk positionerne ligger fra hinanden jo mindre vægter de) Klik på 3D-analyst og vælg Interpolate to Raster og herunder Inverse Distance Weighed (IDW) metoden: Så får man den her: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 6 af 9
Her skal man forklare hvilke data der skal afbildes som Z-værdi. Og det er naturligvis terrænhøjden (elevationen). Så under Z value field vælges ns1:ele (det var dét kolonnen med terrænhøjderne hed i regnearket) Herefter dannes terrænkortet: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 7 af 9
Ved at dobbelklikke på kortlaget med farverne kan der redigeres i farver, klassifikationsklasser osv. til den store guldmedalje. Indtil man er tilfreds. Ældre geografer synes nok at grøn og rød hører til i hver sin ende af en højdeskala og med 30 højdeklasser kan kortet ende med at se sådan her ud: Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 8 af 9
Og så kan man bare (i eksemplet) ærgre sig over at man ikke lige fik målt et par positioner midt i området nord for Domkirken her mangler der tydeligvis nogle data Endelig kan man så lægge sit højdekort sammen med et topografisk kort fra SKODA s WMS-server og danne et fint lagkagekort. Hvis man gør det topografiske kort halvgennemsigtigt kan det komme til at se således ud: Og her kan man til sin tilfredsstillelse se at farvelægningen slet ikke passer så dårligt med højdekurvernes forløb i 4-cm-kortet. Andre ideer: Lav et kortlag med kilderne i Roskilde: Hvordan ligger de i forhold til terrænet? Metoden ovenfor kan naturligvis twistes til at lave alle mulige andre isolinjekort over lokalområder. For eksempel temperaturkort. Der skal så blot tilføjes en kolonne med de relevante talværdier i det gemte Excel-regneark ( temperatur, vindstyrke, ejendomspris pr. m 2, osv. osv. kun fantasien begrænser). Henrik Thuesen Roskilde Gymnasium Side 9 af 9