ENGLISH SUMMARY...V 1. INDLEDNING...1

! "#$ %&! '( )

ENGLISH SUMMARY...V 1. INDLEDNING...1 1.1 Problemfelt...2 Fattigdom: Afsavn og velbefindende...4 Turisme - en mulighed for alle?...6 1.2 Problemformulering:...8 1.3 Livelihoods - en analyseramme...8 Forskellen på kapitaler og ressourcer...12 1.4 Specialets opbygning...13 1.5 Præsentation af feltmetoder og hovedkilder...15 Feltarbejdet på Isla del Sol...15 Sekundære kilder...20 2. AFSAVN OG VELBEFINDENDE I DET BOLIVIANSKE HØJLAND...23 2.1 Introduktion til Isla del Sol...23 2.2 Afsavn og årsager hertil...26 2.3 At opnå velbefindende - Eksempler på succes...30 Målsætninger og strategier...30 2.4 Delkonklusion: Betydningen af social kapital...34 3. SOCIAL KAPITAL SOM CENTRALT BEGREB I LIVELIHOODTILGANGEN...36 3.1 Social kapital - Betydning, oprindelse og brug...37 3.2 Social kapital - indirekte adgang til andre typer af kapital...38 3.3 Stærke og svage bånd - en nuancering af begrebet social kapital...40 3.4 Social kapital og det omgivende samfund...43 3.5 Opsamling og operationalisering...44 4. TURISME - NYE MULIGHEDER FOR LOKALBEFOLKNINGEN...48 4.1 Isla del Sol som turistdestination...48 i

4.2 Ruiner og museer - jobs og fællesindtægter...55 4.3 Turoperatører - jobs og samarbejdsaftaler...56 4.4 Den individuelle turisme - grobund for småentreprenører...57 Transport...59 Overnatning og bespisning...61 Salg af snack, sodavand og souvenirs...62 Småjobs og salg til småentreprenører...63 4.5 Efterspørgsel og nødvendige ressourcer...63 4.6 Direkte adgang til ressourcer...69 Eksisterende ressourcer - nye funktioner...69 Økonomisk kapital - en måde at opnå ejerskab på...73 Opsparing og investering - direkte adgang til økonomisk kapital...74 4.7 Indirekte adgang til ressourcer...75 Sociale relationer - en form for velstand...75 Stærke bånd og deres betydning i turismen...77 Svage bånd og deres betydning i turismen...80 Kombinationen af stærke og svage bånd...83 4.8 Svage bånd i Bolivia og på Isla del Sol...84 Bolivia - en historie om eksklusion og inklusion...84 Inklusion og eksklusion i turismeudviklingen...85 Lokale organisationer - substitution for statslige funktioner...86 4.9 Delkonklusion...87 5. TURISME, AFSAVN OG VELBEFINDENDE...91 5.1 Turisme - en kilde til øget velbefindende...91 Beskæftigelse, sikkerhed og risikominimering...91 Indkomster, opsparing og investering...94 Uddannelse - en sikring af børnenes fremtid...97 At bo på landet...98 5.2 Turisme kan også skabe afsavn...99 5.3 Delkonklusion...101 6. DISKUSSION...102 6.1 Fattigdom som andet og mere end indkomst...102 6.2. Livelihoodtilgangen: At afdække forskelligheder i lokalsamfundet...104 6.3 Social kapital som centralt begreb i livelihoodtilgangen...105 6.4 Delkonklusion...106 ii

7. KONKLUSIONER OG NYE PERSPEKTIVER...107 7.1 Konklusion...107 7.2 Perspektivering...110 LITTERATURLISTE:...111 BILAG 1: LISTE OVER INTERVIEWPERSONER...132 BILAG 2: INTERVIEWNOTER...134 BILAG 3: SPØRGESKEMA...150 BILAG 4: ESTIMEREDE INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR SMÅENTREPRENØRER...153 iii

Figurer, tabeller og kort: Figur 1.1: Livelihoodmodel...10 Figur 2.1: Eksempel på fattigdomscirkel...26 Figur 3.1: Direkte eller indirekte adgang til ressourcer...40 Figur 3.2: Social kapital og god regeringsførelse...44 Figur 3.3: Model for analyse af adgangen til forskellige typer af kapital...46 Figur 4.1: Udenlandske turistankomster til Bolivia 1991-2001...49 Figur 4.2: Udenlandske turister på overnatningssteder i Bolivia 1999-2001...50 Figur 4.3: Længden af de individuelle rejsendes ophold på Isla del Sol...58 Figur 4.4: Beløb brugt på Isla del Sol...59 Figur 4.5: Sted for køb af billet til og fra Isla del Sol...60 Figur 4.6: Sted for køb af mad og drikke...62 Figur 4.7: Direkte og indirekte adgang til ressourcer på Isla del Sol...90 Figur 5.1: Per capita husholdsindkomster per måned: Småentreprenører...95 Figur 5.2: Indkomster fra ansættelser...95 Skema 1.1: Hovedkilder og deres anvendelse i specialet...21 Skema 2.1: Typer af livelihoodstrategier baseret på forskellige målsætninger...31 Skema 2.2: Nødvendige kapitaler...35 Skema 3.1: Social kapital og udvikling på lokalsamfundsniveau...42 Skema 4.1: Nødvendige ressourcer for at opnå ansættelse...64 Skema 4.3: Direkte eller indirekte adgang til ressourcer...69 Skema 4.4: Indirekte adgang igennem stærke og svage bånd...83 Tabel 2.1: Procent af indbyggerne i Manco Kapac med uopfyldte basale behov...25 Tabel 4.1: Turisternes informationskilder...57 Tabel 4.2: Nødvendige arbejdstimer for dyrkning af 1,5 hektar jord...78 Tabel 5.1: Landbohusholds indkomster fordelt efter hovedaktivitet...96 Kort 1: Bolivia...vii Kort 2: Isla del Sol og Titicacasøen...24 Kort 3: Turistattraktioner og vandreruter på Isla del Sol...55 iv

English summary The significance of tourism in contributing to poverty reduction and development among local communities forms the starting point of this study. Since the emergence of mass tourism in the late 1950s, this topic has been widely debated. However, the debate has often been characterised by a distinct lack of studies of how exactly tourism impact on poverty and development and why. A particular shortcoming of those studies that are concerned with this problem is also lack of clarity about what exactly is meant by poverty. Therefore it is relevant for any such analysis of the links between tourism and poverty, to draw in terms from development research and practice, particularly from discussions of poverty definitions. By using the terms deprivation and well-being poverty is understood as more than income. This study utilises these concepts in the analysis of tourism and its impact on poverty among the Aymara inhabitants, living on the small island - Isla del Sol - in the Bolivian part of Lake Titicaca. Contrary to many previous studies on tourism and poverty, local communities are looked upon as heterogeneous entities rather than homogeneous ones. As an analytical tool for uncovering how tourism impact on deprivation and well-being among different groups within the communities, a livelihood approach is also employed. Central to this approach are five types of capitals (natural, physical, human, economic and social capital) that are the resources people use and transform in their efforts to gain a livelihood. In this sense, access to capitals therefore becomes central. Several studies conducted in the Andean region show that social capital is central in gaining access to other resources. On this background an analytical framework where social capital is at the centre has been developed. The terms direct and indirect access to resources are used to conceptualise access. If a person possesses any given resource he has direct access to it, whereas through indirect access a person obtains access to a resource through social relations to others. Furthermore it is acknowledged that there are different forms of social relations, and that it isn't all types of social relations that give access to all resources. The terms weak and strong ties are used to describe this difference. Weak ties are understood as ties to peripheral persons, e.g. working colleagues, while strong ties are understood as relations to family and friends. The demands of tourists for good views and service, particularly food and lodging, and of tour operators for labour highlight opportunities from tourism to enhance livelihood portfolios, in terms of possibilities for jobs and for self-employment as small entrepreneurs. It is concluded that those who have access to natural, physical, human and economic capital are also those who have the best possibilities of entering into tourism related activities. Many island families gain direct access to some of the resources needed, by using resources previously used in v

agriculture or fishery e.g. land and boats. Meanwhile access to other resources are obtained through social relations. Strong ties rooted in traditional social relations between the Aymaras play a particularly important role for gaining access to these resources. Meanwhile it is also aknowledged that weak ties e.g. to tour operators play an important role. vi

Kort 1: Bolivia Departamentos: Kilde: Eget kort udarbejdet på baggrund af PNUD (2004: 46) vii

1. Indledning 1. Indledning Båden har lige lagt til ved den lille stenmole. Flere lokale stimler sammen omkring turisterne, som er ved at gå i land. Comprame - Køb af mig siger en teenagepige, mens hun rækker en bunke af farvestrålende dækkeservietter frem mod turisterne. Flere piger med dækkeservietter og andre souvenirs kommer til. Det samme gør en gruppe af drenge, som tilbyder overnatning, at bære turisternes rygsække eller at guide turisterne til landsbyen eller ruinerne. Nogle turister skynder sig forbi, og forsvinder hurtigt op imod landsbyen. Andre stopper op og tager imod et af tilbuddene. Denne scene er hverdag på den lille ø Isla del Sol i den bolivianske del af Titicacasøen. Som turistdestination er Isla del Sol interessant, fordi den har stor betydning i Inkaernes skabelsesberetning 1. Øens attraktioner er inkaruiner og stenformationer med tilknytning til Inkaernes myter. Herudover er et besøg på øen kendetegnet af lokal kultur og smuk natur. Øen er én destination ud af mange på "The Gringo Trail" 2 - den rute mange turister følger på deres rejse igennem Latinamerika (Meijer 1989: 228). Kendte destinationer på ruten er Inkaernes glemte by Macchu Pichu i Peru, det Store vandfald Foz de Iguazu, på grænsen imellem Brasilien og Argentina og Titicacasøen på grænsen imellem Bolivia og Peru. Isla del Sol er imidlertid også beliggende i et af de fattigste områder af Bolivia. I provinsen Manco Kapac, hvorunder Isla del Sol hører, lever 89,8 % 3 af befolkningen i fattigdom. Ses der udelukkende på landområderne er tallet 94,7 % (INE 2002b). Ankomstscenen fra Isla del Sol er således et eksempel på, hvordan en lokalbefolkning søger at forbedre deres egen situation ved salg af varer eller tjenesteydelser til turister, som besøger deres lokalområde. Situationer som denne er langtfra enestående for Isla del Sol, men finder sted overalt i verden, hvor områder, som bebos af fattige mennesker, besøges af turister. Dette er f.eks. tilfældet ved turisters besøg hos regnskovsindianere i Amazonas (Braman og Fundación Acción Amazonia 2001; Wallace og Pierce 1996; Wunder 2000a), når turister er på safaritur i Afrika (Poultney og Spenceley 2001; Ashley 2000; Nicanor 2001), eller i forbindelse med trekking i Himalayabjergene (Saville 2001; Nepal 2000). Dette underbygges af statistisk materiale, som viser, at udenlandske turistankomster til ulandene er i stigning (WTO 1 For en uddybning heraf se kapitel 4 2 I de Latinamerikanske lande bruges betegnelsen gringo om udlændinge. Man mener, at ordet stammer fra Mellemamerika, hvor det blev brug som tilråb til nordamerikanske soldater. De blev mødt med råbet green go, som senere er blevet til gringo. 3 Dette er målt ud fra opfyldelsen af de basale behov. Målemetode er baseret på indikatorer for tilstedeværelsen af basale serviceydelser, boligkvalitet og uddannelsesniveau. De hushold, som betegnes som værende fattige, er dem, som ligger under minimumgrænsen for de forskellige indikatorer (Republic of Bolivia 2001: 16). 1

1. Indledning 2002: 26) Oftest kommer turisterne fra den industrialiserede del af verden 4. I 1990 modtog ulandene 150,563 mio. internationale turister om året, mens tallet i 2000 var steget til 292,660 mio., hvilket svarer til en stigning på 94,4 % (WTO 2002: 26). Samtidig stiger antallet af internationale turistankomster hurtigere i ulandene end i i- landene 5. I takt med det stigende antal turistankomster til ulandene stiger antallet af fattige, som er i kontakt med turismen på den ene eller den anden måde også (Ashley et.al. 2001: 1; Deloitte and Touche, IIED og ODI 1999: i). Samtidig med den stigende turisme til udviklingslandene eksisterer der, på internationalt plan, målsætninger for reduktion af fattigdommen i verden. I FN-regi er de såkaldte milleniummål fastsat. Der er tale om 8 mål, hvor det første er: "at udrydde ekstrem fattigdom og sult, herunder inden 2015 at halvere antallet af mennesker i verden, der lever for under en dollar om dagen" (Andersen og Aarestrup 2003: 44). Dette er i forhold til niveauet i 1990. Andre af målsætningerne er at hindre udviklingen af sygdomme som hiv/aids, malaria og tuberkulose og at sikre grundskoleuddannelse for alle børn (Andersen og Aarestrup 2003: 44; UNDP - www.un.org/millenniumgoals/). Set i lyset af disse målsætninger giver det stigende antal turistankomster til ulandene anledning til en diskussion af turismens rolle i forhold til fattigdomsreduktion. Formålet med dette speciale er, at bidrage til diskussionen ved at undersøge turismens betydning for fattigdom blandt indbyggerne på Isla del Sol. 1.1 Problemfelt Diskussionen omkring turisme og fattigdom er ikke ny. Turismen er et fænomen, som for alvor tog fart fra slutningen af 1950erne og frem. I starten af 1960erne begyndte man at se det potentiale, der ligger i turismen som udviklingskatalysator (Nash 1996: 127). Siden hen har turismens betydning for destinationslandene været diskuteret. I nogle studier argumenteres der for, at turisme kan være medvirkende til at skabe økonomisk vækst, som igennem en nedsivningseffekt vil gavne indbyggerne i landet (Vanhove 1997; Palomo Pérez 1998; Mihalic 2002), mens andre argumentere for turismens evne til at skaber nye arbejdspladser på lokalt plan (Kontogeorgopoulos 1998; Ashley et al 2001). Andre forskere har dog fokuseret mere på turismens negative konsekvenser, hvor den snarere er medvirkende til at skade miljø, 4 I bogen the native tourist - mass tourism within developing countries, præsenteres dog en række casestudier af regional og national turisme i ulandene. Der argumenteres for, at disse turister er af stigende betydning i en række ulande (Ghimire 2001). 5 Dette sker på trods af, at de traditionelle destinationer med sol og strand i f.eks. det sydlige Europa stadig er de mest almindelige rejsemål. Frankrig og Spanien er f.eks. henholdsvist nr. 1 og nr. 2 på listen over de lande som modtager flest turister (WTO - www.tourism.org/facts/trends/destination.htm) 2

1. Indledning lokalbefolkning og andre økonomiske aktiviteter på destinationen (f.eks. de Kadt 1979; Williams og Shaw 1991; Freitag 1994; Honey 1999) Et væsentligt bidrag til diskussionen omkring turismens betydning for udvikling i ulandene er Emanuel de Kadts "Tourism - Passport to Development" fra 1979. De Kadt argumenterer for, at de lande som har relativt underudviklede produktionssystemer og infrastruktur, samt dårligt uddannede befolkninger, også er de lande, hvor der er størst tilbøjelighed til, at der opstår negative konsekvenser af turismen. Dog kan langsom vækst i turismen give tid og mulighed for, at lokalbefolkningerne kan tilpasse sig forandringerne, og der er tid til at tilpasse turismen til de lokale forhold, som gør sig gældende på destinationen, hvilket vil øge lokalbefolkningens muligheder for at få gavn af turismen (de Kadt 1979: 16-17). I samme værk påpeges det, at de effekter turismen har på lokalsamfund i ulandene, er afhængigt af, hvilken type af turisme der er tale om. Netop forskellige typer af turisme og deres betydning for udvikling er ofte diskuteret i litteraturen (f.eks. Damm 2001; Ellegaard og Nielsen 2001; Jensen 2001 Scheyvens 2001; de Kadt 1990; Poon 1993). En typisk rejseform for mange vesterlændinge er masseturismen, som for alvor tog fart fra slutningen af 1950erne og frem. Masseturismen er kendetegnet ved fælles transport til destinationen, indkvartering af alle på de samme hoteller og besøg på de samme restaurationer. Der er således tale om et ensartet og "masseproduceret" produkt, som sælges til forbrugeren som en pakkeløsning (Poon 1993: 32). Forbedrede levevilkår og retten til længere ferier i den industrialiserede verden, lave priser på de masseproducerede ture, anvendelsen af jetmotoren til civil flytrafik, samt turisternes ønsker om sol og strand var nogle af de faktorer, som gjorde, at masseturisme, i form af standardiserede pakketure, tog fart (de Kadt 1979: 6; Poon 1993:5; Butcher 2003: 6). Som udviklingskatalysator kritiseres masseturismen ofte for, at en stor del af de penge, som turisterne betaler for deres rejse, ikke bliver på destinationen, men går til f.eks. de flyselskaber, som forestår transporten eller til udenlandsk ejede hotelkæder. Herved er lokalbefolkningernes økonomiske fordele ved turismen meget små (se. f.eks. Milne og Ateljevic 2004; Scheyvens 2001; Brohman 1996; Hampton 1998; Brundenius 2002; Sørensen 2001). I flere af disse studier argumenteres der for, at ulandene snarere skal satse på de turister, som rejser på individuel basis, f.eks. rygsæksrejsende (Scheyvens 2001; Wilson 1997; Hampton 1998), fordi disse turister er tilbøjelige til at søge billigere bespisnings- og overnatningsmuligheder, hvilket er ydelser lokalsamfund har muligheden for at udbyde (Scheyvens 2001: 145). Dette hænger sammen med, at turister som rejser på individuel basis, ofte har et lavere 3

1. Indledning dagsbudget, men deres totale forbrug under rejsen overstiger det for andre turister pga. at rejsen varer længere. Herudover er de individuelle rejsende mere tilbøjelige til, at besøge destinationer som ligger udenfor hoveddestinationerne, hvorved pengene spredes mere i landet (Loker-Murphy og Pearce 1995: 836; Meijer 1989) 6. I andre tilfælde har forskere argumenteret for alternative former for turisme, idet de bedre kan medvirke til skabelsen af en udvikling, som er til gavn for destinationens mennesker og natur. Siden midten af 1980erne har begreber som bæredygtig turisme (WTO 1998) og økoturisme (Caballos-Lascuráin 1996) set dagens lys. Både i bæredygtig turisme og i økoturisme lægges der vægt på, at turismen skal være positiv for lokalbefolkningerne på destinationerne. Det er dog ofte hensynet til miljøet, som vægtes højest (Ashley et. al. 2001: 2-3). Indenfor de senere år er der dog udkommet en række publikationer i forbindelse med et forskningsprojekt omkring fattigdomsorienteret turisme 7 (f.eks. Deloitte & Touche, IIED & ODI 1999: Ashley et.al 2000, Ashley et al. 2001, Saville 2001, Cattarinich 2001; WTO 2002; Holland et.al 2003; Kareithi 2003). Fokus i den fattigdomsorienterede turisme er at skabe benefits for de fattige på destinationerne. Disse benefits kan være både økonomiske, sociale, miljømæssige eller kulturelle (Ashley et. al. 2001: 2). Det der adskiller fattigdomsorienteret turisme fra andre former for turisme er, at de fattige er i centrum for turismeudviklingen Set i lyset af den store mængde af litteratur, der allerede eksisterer om emnet, er det nærliggende at spørge, hvad endnu et studie om turisme og fattigdom kan bidrage med?. I en oversigtsartikel omkring turisme og udvikling argumenterer Richard Sharpley (2002) for, at det er bredt accepteret, at turisme kan bidrage til udvikling, men at det sjældent er defineret, hvad der menes med udvikling. Det samme gør sig gældende når der tales om turismens betydning for fattigdom. Derfor er det relevant at inddrage diskussioner omkring definitioner af fattigdom, som stammer fra udviklingsforskningen, da dette vil kunne bidrage med nye vinkler på forholdet imellem turisme og fattigdom. Fattigdom: Afsavn og velbefindende I flere af de studier, som beskæftiger sig med turisme og fattigdom, defineres det ikke klart, hvad der menes med fattigdom (F.eks. Ashley et al 2001; Ashley et.al 2000, Ashley et al. 2001, Saville 2001, Cattarinich 2001; WTO 2002; Holland et.al 2003; 6 Loker-Murphy og Pearces konklusioner bygger på rygskrejsende, som rejser i Australien, mens Meijers er fra Bolivia. 7 Pro-poor tourism 4

1. Indledning Kareithi 2003; Scheyvens 2001). Ofte ligger der dog implicit en opfattelse af fattigdom som manglende indkomster (F.eks. Scheyvens 2001; Mitchell 1998; Milne og Ateljevic 2004, Wunder 2000b). I definitionen af fattigdomsorienteret turisme ligger der dog en bredere definition af begrebet fattigdom, idet man ser på både økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle benefits fra turismen. I udviklingsdebatten er fattigdom imidlertid et omdiskuteret begreb. Fattigdom måles ofte ud fra indkomster eller kalorieindtag (Greeley 1994; 1997). En ofte anvendt målestok er, at leve for mindre end købekraften af 1$ om dagen 8 (UNDP 1997; World Bank 2001). Følges denne definition, handler fattigdomsreduktion om at tage nogle tiltag, som giver de fattige en højere indkomst, hvorved de får bedre muligheder for, at købe de madvarer osv. som de har behov for (Greeley 1994; 1997). At definere fattigdom på baggrund af indkomst har dog været kritiseret for at være for snævert (Chambers 1995). En alternativ opfattelse af begrebet kommer fra englænderen Robert Chambers 9. I en artikel med titlen: "Poverty and livelihoods: Whose reality counts?" (Chambers 1995) argumenterer han for, at der er væsentlig forskel på, hvordan det at være fattig opfattes af de fattige selv og af professionelle udviklingsarbejdere. På baggrund af feltstudier i Indien og Pakistan argumenterer han for, at indkomst ikke er det vigtigste aspekt af det at være fattige. At være fattig er snarere at leve med en række afsavn, hvor indkomst er et, men ikke det eneste. Social underlegenhed, isolation, fysisk svaghed, sårbarhed, sæsonafhængige afsavn, magtesløshed og ydmygelse er andre afsavn, som fattige mennesker identificerer sig med (Chambers 1995: 188-191). Følges denne definition, handler fattigdomsreduktion om at afhjælpe disse afsavn eller med andre ord, om at øge folks velbefindende, snarere end at fokuserer ensidigt på indkomst. I forhold til mange af de studier om turisme og udvikling, som tidligere er præsenteret, adskiller denne tilgang sig ved at fokusere på en række forskellige aspekter af de fattiges liv snarere end at fokusere udelukkende på indkomstmuligheder. Flere studier af levevilkår og fattigdom i det bolivianske højland viser, at de fattige ofte vægter andre aspekter end det at være indkomstfattig (Zoomers 1999; Bebbington 1999a og 1999b; World Bank 1999). Et af disse er foretaget af verdensbanken, som baggrundsmateriale for World Development Report 2000/2001 10. Det konkluderes, at 8 I Bolivia måles indkomstfattigdom på baggrund af familiernes per capita indkomst. De familier, som ligger under fattigdomsgrænsen, har en indkomst, som er lavere end det nødvendige for at købe basale fødevare og andre basale fornødenheder (Republic of Bolivia 2001: 21). 9 Chambers er nu pensioneret, men var igennem en længere årrække forsker ved Institute for Development Studies ved Sussex University i Brigthon. 10 Ud over Bolivia er der foretaget lignende undersøgelser i 22 andre lande. 5

1. Indledning lokalbefolkningen selv foretrækker at benytte ordene afsavn og velbefindende snarere end ordet fattigdom. Følgende elementer er afsavn, som mange fattige bolivianere lider under: 11 At mangle arbejde At mangle penge At mangle muligheder for at forsørge mange børn At mangle en tilfredsstillende bolig (f.eks. at man har for lidt plads) At mangle mad, som sikrer en god og sund ernæring At mangle adgang til telefon, da kommunikation med familie og venner vanskeliggøres At miste kontakten med familiemedlemmer At blive forladt At mangle rettigheder At mangle muligheder At mangle uddannelse At være udsat for vold At mangle stolthed At mangle fred, ro og harmoni (World Bank 1999: 13-19) Mange fattige bolivianere identificerer sig således med en hel række af mere eller mindre håndgribelige afsavn. Sættes modsat fortegn foran disse afsavn opnås velbefindende. De empiriske data fra Bolivia viser de samme tendenser, som Chambers har påpeget i sine studier fra Indien og Pakistan: fattigdom er andet og mere end indkomst. I forhold til analysen af turismens betydning for fattigdom på Isla del Sol vil det således være i tråd med lokalbefolkningens opfattelser af deres egen situation, at referere til det bredere sæt af afsavn, snarere end udelukkende at vurdere indkomstniveauet. Turisme - en mulighed for alle? En anden problematik i meget af litteraturen omkring turisme er, at der ligger en opfattelse af lokalsamfundet som en relativt homogen enhed (f.eks. Scheyvens 1999; Mitchell 1998; Murphy 1985; Sofield 2003), hvorved forskellighederne i 11 I rapporten opereres der med hhv. afsavn (malestar) og velbefindende (bienestar). Meget af det, der præsenteres som afsavn, figurerer ligeledes under velbefindende, men med modsat fortegn. For overskuelighedens skyld er de derfor præsenteret her som afsavn. Afhjælpes et eller flere af disse afsavn opnås øget velbefindende. 6

1. Indledning lokalsamfundet overses. Herved overses det også, at det ikke er alle i lokalsamfundet, som har samme gavn af turismen. Således kan lokale eliter være dem, der får mest ud af turismen, hvilket også er en problematik, som er blevet påpeget i flere udgivelser om turisme og udvikling (f.eks. Milne og Ateljevic 2004; Brohman 1996). I forhold til denne problematik er det relevant at inddrage endnu en diskussion fra udviklingsforskningen. Ligesom det diskuteres hvordan fattigdom skal defineres, diskuteres det også hvordan lokalsamfundet skal defineres. Robert Chambers, som jeg tidligere har nævnt, påpeger, at udefrakommende ofte overser væsentlige elementer i forhold til udvikling, fordi de opfatter lokalsamfundet som værende en homogen enhed: "Again and again, outsider professionals treat communities as homogeneous. Policy documents and project proposals advocate 'community participation' and go no further". (Chambers 1997: 183). Lignende observationer er gjort af Annelies Zoomers 12 i forbindelse med studier i den bolivianske del af Andesbjergene: "Communities in the Andes have long been depicted as rather homogeneous societies. Only recently has it been acknowledged that households can differ considerably in access to means of production and income level, and that this situation affects the internal functioning of the peasant economy. Measuring the wealth of farmers in terms of ownership of land and livestock reveals considerable distinctions among households" (Zoomers 1999:39). Både Chambers og Zoomers påpeger, at der eksisterer mange forskellige grupperinger indenfor det enkelte lokalsamfund, f.eks. køn, etnisk eller socialt tilhørsforhold, samt graden af fattigdom. Alle er de grupperinger, som gør lokalsamfundet til en meget heterogen enhed. For at få et dækkende billede af turismens betydning for fattigdom er det derfor relevant at se på lokalsamfundet som en heterogen enhed. Dette er også tilfældet med Isla del Sol. Hovedparten af indbyggerne på Isla del Sol tilhører samme etniske gruppe 13, men der er alligevel forskelle imellem indbyggerne. 12 Zoomers har igennem flere år forsket i Latinamerikanske forhold. Hun er ansat ved Royal Tropical Institute (KIT) i Amsterdam. 13 Indbyggerne på Isla del Sol er Aymaraindianere. 7

1. Indledning Dette gælder også i forhold til det at få gavn af turismen. I 1999 er der foretaget et studie på Isla del Sol, som viser, at 57% af lokalbefolkningen selv mener, at de har økonomiske fordele af turismen på øen, mens 41% siger at de ikke har nogen fordel af turismen (Sainz Salinas 1999: 116). Der foreligger imidlertid ingen dybdegående informationer om, hvordan indbyggerne har haft økonomisk gavn og heller ingen forklaring på, hvorfor nogle af indbyggerne på øen har gavn af turismen mens andre ikke har. 1.2 Problemformulering: På baggrund af diskussionen om turismen og dens betydning for fattigdom, samt i diskussionen om hvordan fattigdom defineres, skal følgende problemformulering besvares: Hvordan påvirker turismen afsavn og velbefindende blandt indbyggere på Isla del Sol? Med udgangspunkt i lokalsamfundet som en enhed bestående af individer med forskellige interesser, mål og muligheder er en væsentlig del af besvarelsen, at afdække hvilke grupper i lokalsamfundet, som påvirkes enten positivt eller negativt af turismen. På denne baggrund skal problemformuleringen konkretiseres yderligere: For hvilke indbyggere på Isla del Sol skabes der øget velbefindende på baggrund af turismen og hvorfor? 1.3 Livelihoods - en analyseramme For at undersøge turismens indvirkning på afsavn og velbefindende blandt indbyggerne på Isla del Sol tages der udgangspunkt i den strømning indenfor udviklingsforskningen, som betegnes livelihoods. Livelihoods er et begreb, som har vundet indpas indenfor de senere år, fordi der lægges op til, at se på den mangfoldighed af aktiviteter fattige hushold indgår i for at klare sig igennem på bedste vis. Herudover er tilgangen et redskab til at afdække forskelle og ligheder i og imellem lokalsamfund. Et livelihood er defineret som følger: "A livelihood comprises the assets (natural, physical, human, financial and social capital), the activities, and the access to these (mediated by institutions and social relations) that together 8

1. Indledning determine the living gained by the individual or household". (Ellis 2000: 10) 14 Ifølge denne definition er fem forskellige typer af kapital, de aktiviteter, som kan udføres vha. kapitalerne, samt adgangen til kapitalerne væsentlige aspekter, som alle er af betydning for en persons eller et husholds muligheder for at skabe sig en levevej. I forhold til analysen af turismens betydning for afsavn og velbefindende blandt indbyggerne på Isla del Sol giver livelihoodtilgangen mulighed for, at vurdere hvilke typer af kapital enkeltindivider eller hushold har brug for, for at indgå i aktiviteter relateret til turismen. På denne måde kan livelihoodtilgangen bidrage til at analyserer forskelle i og imellem lokalsamfundene på Isla del Sol. En persons eller et husholds muligheder bestemmes af de kapitaler man er i besiddelse af eller har adgang til på anden vis. Kapitalerne er det input, en person har brug for, for at kunne udføre forskellige aktiviteter og strategier, som skaber det ønskede udbytte. Udbyttet vil være at afhjælpe specifikke afsavn for herved at opnå højere velbefindende, f.eks. bedre boligforhold, højere indkomst eller at tage en uddannelse. Samtidig kan de aktiviteter, en person udfører, være med til, at give ham adgang til nye ressourcer, som igen kan bruges til nye aktiviteter og strategier. Der er således tale om en proces, som gentager sig gennem hele en persons liv, hvilket er illustreret i figuren herunder: 14 Indenfor udviklingsforskningen eksisterer der en voksende mængde af litteratur omkring livelihoods og livelihoodstrategier, hvor lignende definitioner af begrebet findes (f.eks. Chambers og Conway 1992; Scoones 1998, Ellis 1998, Carney 1998). 9

1. Indledning Figur 1.1: Livelihoodmodel Livelihoodressourcer: Reinvesteres i Human kapital Natur kapital Økonomisk kapital Bruges til Social kapital Fysisk kapital Fornyet adgang til ressourcer Mennesker med prioriteter og præferencer Aktiviteter og strategier: F.eks. landbrug, fiskeri, salg af varer Udbytte: Giver At afhjælpe afsavn og at opnå velbefindende Skaber Eksterne faktorer: F.eks. politikker, institutioner, andre aktørers valg og handlinger Kilde: Egen figur udarbejdet på baggrund af Ashley (2000: 14), Bebbington (1999a: 22 og 1999b: 2029), Scoones (1998: 4), Ellis (2000: 30) For at kunne bruge kapitalbegreberne i den videre analyse er det nødvendigt at have et klart billede af, hvad der ligger i de fem typer af kapital. Derfor gennemgås deres betydning og deres brug i dette speciale i det efterfølgende: Økonomisk kapital Med begrebet økonomisk kapital refereres der til at have penge eller at have adgang hertil (f.eks. i form af lånemuligheder). Økonomisk kapital er værdifuld for fattige hushold, fordi den kan konverteres til andre former for kapital, eller kan bruges til 10

1. Indledning egentlig forbrug f.eks. til at købe mad eller andre fornødenheder. Yderligere kan økonomisk kapital være et væsentligt udbytte af livelihoodaktivititer, f.eks. af lønarbejde eller salg af varer og tjenesteydelser (Ellis 2000: 34). I analysen af turismens betydning for indbyggerne på Isla del Sol vurderes økonomisk kapital og adgang hertil på baggrund af indtægter, opsparing og lånemuligheder. Fysisk kapital Fysisk kapital omfatter infrastruktur og produktionsmidler (F.eks. veje, bygninger, vandingssystemer, redskaber og maskiner). Dette er elementer, som kan være af afgørende betydning for bestemte aktiviteter, f.eks. er veje af betydning for afsætning af afgrøder på markedet (Ellis 2000: 32-33). For analysen af turismens betydning på Isla del Sol skal det vurderes, hvilke faciliteter turisterne efterspørger, samt hvem der er i besiddelse af disse faciliteter, idet det at besidde de relevante faciliteter må betragtes som nødvendige produktionsmidler. Natur kapital Ved natur kapital forstås den base af naturressourcer, som folk trækker på og benytter sig af i forbindelse med at skabe sig et livelihood. Naturressourcer er både uhåndgribelige naturressourcer såsom frisk luft eller biodiversitet og håndgribelige naturressourcer såsom jord eller træer (Ellis 2000: 32). I forhold til turisme vil adgang til jord med en god beliggenhed i forhold til turiststrømmene være af betydning for den enkelte eller det enkelte hushold. Human kapital Human kapital refererer til en persons eller et husholds færdigheder, viden, helbred og arbejdsevne (Carney 1998: 7; Ellis 2000: 33). Færdigheder er noget man har tillært sig, f.eks. et håndværk eller at dyrke jorden. Viden om hvordan bestemte ting hænger samme er ligeledes noget man har tillært sig. Færdigheder og viden kan opnås genne formel uddannelse eller ved praktisk erfaring. Et andet væsentligt aspekt er at kunne arbejde. Det er ofte sagt at fattiges væsentligste ressource er deres egen arbejdskraft. Arbejdskraften er mere effektiv, hvis personen er ved godt helbred (Ellis 2000: 34). I forhold til turismen på Isla del Sol skal det vurderes, hvilke evner og færdigheder der er brug for, for at kunne efterleve turisternes efterspørgsel. Social kapital Social kapital er et omdiskuteret begreb inden for samfundsvidenskaberne (se. f.eks. Bourdieu 1980; Putnam 1993; Putnam 2001; Coleman 1988; Hulgaard 2001; Woolcock 1998, Portes 1998; Foley og Edwards 1999). Indenfor livelihoodtilgangen refereres der oftest til social kapital som de sociale ressourcer, folk trækker på i deres 11

1. Indledning skaben sig et livelihood (Scoones 1998: 8). I en anden publikation omkring livelihoods defineres social kapital således: "The way in which people work together, both within the household and in the wider community, is of key importance for households livelihoods. In many communities, different households will be linked together by ties of social obligation, reciprocal exchange, trust and mutual support, all of which can play a critical role, particularly in times of crisis. These can be thought of as social capital, which forms part of a household s livelihood capabilities." (Messer og Townsley 2003: 9) Anthony Bebbington (1999a; 1999b) argumenterer for, at social kapital er den ressource, som er af afgørende betydning mange steder i Andesbjergene. Begrundelsen er, at det er social kapital, som giver adgang til andre typer af kapital. I analysen af turismen på Isla del Sol skal det således vurderes, i hvilken grad og hvordan social kapital giver adgang til de andre typer af kapital, der er brug for i forbindelse med det at skabe sig en levevej fra turismen. Forskellen på kapitaler og ressourcer I litteraturen om livelihoods bruges begreberne kapitaler og ressourcer ofte i flæng, uden at deres betydning er nærmere defineret (f.eks. Bebbington 1999a og 1999b; Scoones 1998). Derfor er det nødvendigt at få afklaret hvordan begreberne skal forstås og bruges i dette speciale. Graig Johnson (1997) foretager en skelnen imellem kapitaler og ressourcer: "Capital can be accumulated and transferred, but once it is used for a specific purpose, it becomes a resource." (Johnson 1997: 4) Har en person penge i banken, er han i besiddelse af økonomisk kapital. Personen kan vælge at lade pengene stå og det er en kapital han er i besiddelse af. Han kan ligeledes vælge at bruge pengene og de bliver en økonomisk ressource, som bruges til at opnå et nærmere fastsat mål. Det samme gør sig gældende med f.eks. uddannelse. Har man uddannelse, er det en kapital, man har mulighed for at bruge som en ressource. Denne skelnen er tilstræbt brugt igennem analysen af turismens betydning for indbyggerne på Isla del Sol. 12

1. Indledning 1.4 Specialets opbygning For at svare på hvordan turismen påvirker afsavn og velbefindende blandt indbyggerne på Isla del Sol er der en række underspørgsmål, som skal besvares: Hvordan gør afsavn og velbefindende sig gældende for indbyggerne på Isla del Sol? - Hvad er årsagerne til afsavn? - Hvordan opnås øget velbefindende? Hvilke typer af turister besøger Isla del Sol og hvad er deres handlings- og efterspørgselsmønstre? - Hvilke muligheder skabes der herved for indbyggerne på Isla del Sol? Hvilke ressourcer har man brug for, for at kunne etablere sig inden for turismen på Isla del Sol? - Og hvordan opnås adgang til de nødvendige ressourcer? For at besvare underspørgsmål og problemformulering er specialet struktureret i følgende kapitler: Kapitel 2: Afsavn og velbefindende i det bolivianske højland En væsentlig forudsætning for at sige noget om hvordan turismen påvirker afsavn og velbefindende blandt indbyggerne på Isla del Sol, er at have en forståelse af hvilke afsavn, der gør sig gældende på Isla del Sol, hvad de bagvedliggende årsager til afsavn er, samt hvad der skal til for at opnå øget velbefindende. Imidlertid har fokus i det feltarbejde, der er foretaget på Isla del Sol, ikke i tilstrækkelig grad været at afdække disse forhold, da afsavn og velbefindende er begreber som først blev klart definerede senere i forløbet. Derfor gives der et mere generelt billede af, hvordan afsavn gør sig gældende i det bolivianske højland, hvor Isla del Sol er beliggende, samt hvad årsagerne til disse afsavn er. Ligeledes trækkes en række eksempler på enkeltindivider, familier eller lokalsamfund, som har formået at skabe øget velbefindende på forskellige punkter, frem. Eksemplerne bruges til at vise tendenser til, hvilke ressourcer der er brug for, for at opnå øget velbefindende i det bolivianske højland. Gennemgangen danner baggrund for, efterfølgende, at undersøge om de samme tendenser gør sig gældende i forbindelse med turismen. Kapitel 3: Social kapital som centralt begreb i livelihoodtilgangen På baggrund af konklusionerne i kapitel 2 opstilles en model for analyse af livelihoods, hvor social kapital har en central placering. Der tages udgangspunkt i en model for analyse af livelihoods af forskeren Anthony Bebbington (Bebbington 1999a; 1999b), hvor der netop argumenteres for en central placering af social kapital. 13

1. Indledning Imidlertid mangler modellen konkrete begreber, som kan bruges i en analyse. Derfor inddrages andre teoretikere. Den ene er netværksteoretikeren Håkan Håkanssons, som opererer med begreberne direkte og indirekte adgang. En person har direkte adgang til ressourcer han selv ejer, mens han har indirekte adgang til ressourcer, som opnås igennem sociale relationer til andre personer. I forhold til analysen af turismens betydning for indbyggerne på Isla del Sol kan begreberne bruges til, at afdække om de ressourcer der er brug for, opnås igennem social relationer eller om adgang opnås på anden vis. Ligeledes inddrages begreberne stærke og svage bånd, som stammer fra netværksteoretikeren Mark Granovetter, men som senere er inddraget i litteraturen om social kapital. Stærke bånd er relationer til familie eller nære venner, mens svage bånd er relationer til bekendte. Denne skelnen viser, at der eksisterer forskellige former for sociale relationer, som kan have forskellige betydninger i forhold til at opnå adgang til andre ressourcer. Som en sidste del af modellen argumenteres der for, at sociale relationer på lokalt niveau ikke kan ses isoleret, men må sættes ind i en regional eller national kontekst, idet dette ligeledes har betydning for, hvilke muligheder der eksisterer for den enkelte og for den enkeltes adgang til de nødvendige ressourcer. Kapitel 4: Turismen - nye muligheder for lokalbefolkningen For at svare på hvordan turismen påvirker afsavn og velbefindende blandt indbyggerne på Isla del Sol, er det nødvendigt at kortlægge, hvilke muligheder der skabes med turismen. Dette gøres på baggrund af turisternes handlings- og efterspørgselsmønstre, da de er af betydning for, hvilke muligheder der skabes. Ligeledes vurderes det, på baggrund af turisternes efterspørgselsmønstre, hvilke ressourcer der er brug for, for at kunne udnytte de muligheder der skabes med turismen. For at finde ud af hvilke indbyggere på Isla del Sol, som opnår øget velbefindende på baggrund af turismen er det dog nødvendigt at undersøge, hvordan adgang til de nødvendige ressourcer opnås. Her trækkes der på de teoretiske begreber, som er præsenteret i kapitel 3. Kapitel 5: Turisme, afsavn og velbefindende Efter analysen af hvilke muligheder der skabes for indbyggerne på Isla del Sol, samt af hvilke ressourcer der er brug for, kan der konkluderes på, hvilken betydning turismen på Isla del Sol har for afsavn og velbefindende blandt øens indbyggere. 14

1. Indledning Kapitel 6: Diskussion Efter analysen er det nødvendigt at diskuterer, hvilken betydning valget af begreberne afsavn og velbefindende, brugen af livelihoodtilgangen, samt begrebet social kapital har for de konklusioner der kan drages. Kapitel 7: Konklusion og perspektivering Efter gennemgangen i de ovenstående kapitler kan problemformuleringen endeligt besvares. Efterfølgende præsenteres nye perspektiver på problemstillingen. 1.5 Præsentation af feltmetoder og hovedkilder I forbindelse med besvarelsen af problemformulering er der benyttet forskellige metoder. For det første er der udført et feltarbejde på Isla del Sol, hvor både turister og lokalbefolkning har været inddraget. For det andet er der foretaget en litteraturgennemgang, Feltarbejdet på Isla del Sol Feltarbejdet på Isla del Sol bestod i en spørgeskemaundersøgelse med turister på besøg på øen samt af interviews med lokale, hvoraf hovedparten er mennesker, som er involveret i turismen på den ene eller den anden måde - f.eks. ved at de ejer en restauration eller sælger souvenirs. Ligeledes har observationer og uformelle samtaler spillet en væsentlig rolle. Feltarbejdet fandt sted fra den 15. august til 15. oktober 2003 15. Herudover fik jeg muligheden for at komme tilbage til øen fra 6 juli til 13. juli 2004, hvilket gav mulighed for at stille uddybende spørgsmål til flere af de personer, som var interviewet i første omgang. Spørgeskemaundersøgelsen: Turisternes handlings- og efterspørgselsmønstre Inden feltarbejdets påbegyndelse blev der udarbejdet et spørgeskema med henblik på, at undersøge turisternes handlinger og efterspørgsel under deres besøg på øen. De valg turisterne træffer i forbindelse med deres ophold, er bestemmende for, hvilke muligheder der skabes for lokalbefolkningen. For at kunne stille relevante spørgsmål i et spørgeskema er det imidlertid nødvendigt, at have en viden om hvilke muligheder der eksisterer (Fisker et al. 1995: 33). Som en del af forberedelsesprocessen søgte jeg 15 Hovedfeltarbejdet blev udført i umiddelbar forlængelse af et 6 måneders praktikophold i Tarija, i den sydlige del Bolivia, hvor jeg arbejdede for en lokal NGO. Min opgave i forbindelse med praktikopholdet var at foretage en undersøgelse af, hvilke fordele og ulemper globaliseringen giver for indianske befolkningsgrupper og lokale NGOer, som arbejder med indianske befolkningsgrupper. Udover at praktikophold og feltarbejde blev udført i umiddelbar forlængelse af hinanden, har de intet med hinanden at gøre. 15

1. Indledning derfor at sætte mig ind i den litteratur, der findes om Isla del Sol og turisme i Bolivia mere generelt. Den akademiske litteratur om turisme på Isla del Sol og i Bolivia generelt er dog relativt begrænset. Det eneste studie der behandler turismen på Isla del Sol, som jeg har kendskab til, er et speciale fra Universidad Catolica Boliviana i La Paz (Sàinz Salinas 1999). Fokus er udarbejdelsen af en model for bæredygtig og deltagerorienteret turisme. Der er foretaget lukkede interviews med et repræsentativt udsnit af henholdsvist turister og lokalbefolkning 16. Da dette studie viste sig at være vanskeligt at få fat i, har det ikke været inddraget i forberedelsesprocessen, men først i feltarbejdets opstartsfase. Der eksisterer dog en række udgivelser omkring turismen på øen Isla Taquile i den peruvianske del af Titicacasøen (Mitchell 2001; 1998; Mitchell og Ried 2001; Healey og Zorn 1983), som har været relevante at trække på i planlægningsfasen, da forholdene på de to øer, på mange punkter, ligner hinanden. På trods af at deres fokusområde ikke er turisterne, har studierne alligevel givet et billede af, hvilken typer af turister der besøger Titicacasøen. Det samme gør sig gældende for en række andre studier, som beskæftiger sig med turisme andre steder i Bolivia (EIU 1987; Meijer 1989; Palomo Pérez 1998; Caballero García og Ricalde 2001; Pretes 2002). Det er især Wander G. Meijers (1989), studie af rejsemønstre hos hhv. turister, som rejser på individuel basis og turister, som er på en organiseret tur, og den økonomiske betydning af disse forskellige rejseformer, som har bidraget med brugbare oplysninger omkring turisterne. På trods af at hendes oplysninger er fra slutningen af 1980erne, giver det alligevel et billede af Bolivia som et land, der primært besøges af individuelle rejsende, men at Titicacasøen er et af de få steder i landet, som besøges af begge typer af turister. Dette er tendenser som bekræftes i udgivelser, som jeg senere er kommet i besiddelse af (Sainz Salinas 1999; Viseministerio de Turismo 2000; Casado 2003; Saavedra et al. 2004). I forhold til at udarbejde et spørgeskema var det imidlertid nødvendigt at have en mere specifik viden om Isla del Sol, hvilket er opnået på baggrund af turoperatørers hjemmesider 17 og de guidebøger turisterne benytter (f.eks. Swarney 2001; Swarney og Strauss 1992; Lyon et al. 1997; Conner et. al. 2002; Murphy et. al. 2002; Rasmussen 1998). Disse kilder har været medvirkende til at give et billede af, hvilke attraktioner der er på Isla del Sol, hvordan man kommer til øen, hvilke overnatningsmuligheder der er osv. Herudover har egne tidligere besøg på Isla del Sol i 1996 og 1997 haft betydning herfor. 16 I betragtning af at målet er udarbejdelsen af en deltagerorienteret strategi for turismeudviklingen på Isla del Sol, er det bemærkelsesværdigt at de anvendte metoder ikke bære præg af deltagerorientering. 17 f.eks. Crillon Tours: www.titicaca.com; Transturin: www.transturin.com; Magri Turisme: www.bolivianet.com/magri/) 16

1. Indledning Spørgeskemaet, som blev udarbejdet på både engelsk og spansk, bestod af 15 spørgsmål 18. Det første var omkring personlige oplysninger, såsom alder, køn, beskæftigelse og nationalitet. Syv af spørgsmålene var åbne spørgsmål, dvs. der var ingen forudbestemte kategorier, respondenten skulle passe sine svar ind under. De resterende syv spørgsmål var lukkede spørgsmål, hvor der var forudbestemte kategorier, som skulle afkrydses. Dog var der afsat plads til, at respondenten kunne opgive andet end de kategorier, som eksisterede i skemaet, hvis han eller hun ikke mente at de passede til vedkommendes besøg på øen. Et andet aspekt, som er af betydning i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser, er at foretage en prøveundersøgelse (Fisker et. al 1995: 40), hvor det kan afklares, om der er spørgsmål som kan misforstås, er uklare eller om der mangler spørgsmål. Derfor startede jeg med at foretage en prøveundersøgelse, hvor 33 spørgeskemaer blev udfyldt. Denne undersøgelse resulterede i enkelte ændringer. F.eks. viste spørgsmålet omkring længden af turisternes ophold at være uklart. Svarmulighederne var 1/2 dag, 1 hel dag, 2 dage, 3 dage eller længere. Imidlertid svarede nogle af dem som havde overnattet på øen 1 dag. Det samme gjorde nogle af dem, der var på en heldagstur. Derfor blev kategorierne ændret til halvdagstur, heldagstur, 1 overnatning, 2 overnatninger. Resultaterne fra den første undersøgelse er ikke medtaget i den endelige behandling af data. Ligeledes var det nødvendigt at finde ud af, hvor det var mest hensigtsmæssigt at kontakte turisterne med henblik på at udfylde et spørgeskema. Flere mulige steder var inde i mine overvejelser: ved ruinerne, om aftenen på hostaler 19 og restaurationer eller på tilbageturen til Copacabana. Det blev dog hurtigt klart, at det bedste sted at komme i kontakt med turisterne og at få dem til at udfylde skemaet, var når de sad og ventede på båden tilbage til fastlandet, da det, på dette tidspunkt, ikke greb ind i deres aktiviteter. At spørge turisterne på et tidspunkt, hvor de ikke havde meget andet at lave har været medvirkende til at stort set alle adspurgte valgte at deltage i undersøgelsen. Spørgeskemaet var udarbejdet med henblik på både individuelle rejsende og rejsende på en organiseret tur. Imidlertid var de turister, som besøgte øen med en af turoperatørene, vanskelige at komme i kontakt med, hvilket skyldtes, at de opholdt sig kortere tid på øen og at deres program var relativt stramt. Herudover opholdt de sig ikke meget tid på offentligt tilgængelige steder, men på turoperatørernes private 18 Se bilag 3 19 Igennem specialet benyttes ordet hostal, som er det ord, som betegner overnatningssteder i Bolivia, som er billigere og mere simple end hoteller. 17

1. Indledning områder. I september kom jeg i kontakt med administratoren af en af turoperatørernes aktiviteter på Isla del Sol. Igennem ham blev det muligt at komme ind på turoperatørens private område, hvilket var en oplagt mulighed til at komme i kontakt med denne gruppe af turister. Desværre udbrød der sociale uroligheder i Bolivia umiddelbart efter etableringen af denne kontakt, hvilket betød at turoperatørerne indstillede deres aktiviteter, og i den resterende del af feltarbejdsperioden blev øen udelukkende besøgt af enkelte individuelle rejsende. På dette tidspunkt var der udfyldt 99 brugbare spørgeskemaer blandt de individuelle rejsende. I den efterfølgende periode blev der yderligere udfyldt 10. Disse er dog ikke medtaget i de beregninger, som er præsenteret i kapitel 4, da folk fandt alternative veje at komme til øen på,. f.eks. leje af kano eller kajak i Copacabana eller at hyre en privat båd. Procentmæssigt vil dette kunne give tal som afviger fra normalen. Interviews: Lokalbefolkningens adgang til nødvendige ressourcer Interviewundersøgelsens formål var, at afdække hvilke ressourcer lokalbefolkningen har brug for, for at udbyde de vare og ydelser der efterspørges af turister og turoperatører. Ligeledes var formålet at undersøge hvordan adgang til de relevante ressourcer opnås. I alt blev der foretaget 32 interviews med forskellige mennesker på Isla del Sol, hvoraf hovedparten er foretaget i landsbyen Yumani, da det er her flest indbyggere er beskæftiget indenfor turismen. Inden feltarbejdets udførelse søgte jeg at sætte mig ind i litteraturen om øen og dens indbyggere. Imidlertid er den litteratur, der eksisterer relativt begrænset. Meget af det der er skrevet om øen, er af arkæologisk eller historisk karakter (f.eks. Bauer og Stanish 2001; Boero Roja og de Boero Rojo 1987; Escalante 1999). Ydermere eksisterer der litteratur af ældre dato, som er af mere beskrivende karakter (Bandelier 1904 og 1910; Gregory 1913). Dog har de studier, jeg tidligere har henvist til omkring turismen på Isla Taquile været med til, at give et billede af, turismens betydning for lokalbefolkningen (Mitchell 2001, 1998; Mitchell og Ried 2001). Det samme gør sig gældende med Jane Bentons studier af landbrugsudviklingen ved den sydlige del af Titicacasøen, idet hun flere gange kommer ind på turismen betydning for lokalbefolkningen og for landbruget. På baggrund af disse informationer samt de kapitalbegreber, som er præsenteret i livelihoodtilgangen, blev der udarbejdet en interviewguide, som dog ikke var et papir, som blev fulgte slavisk, men snarere en påmindelse om hvilke emner jeg gerne ville nå omkring i løbet af interviewet. Således havde undersøgelsen, på mange punkter, et eksplorativt præg, hvilket gjorde det muligt at tage tråden op, hvis informanten kom ind på nye interessante områder. Et af formålene med eksplorative studier er netop at opdage nye dimensioner af emnet, som dukker op undervejs og som kan inddrages i efterfølgende interviews (Kvale 1994: 18