Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans



Relaterede dokumenter
Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Referat af ATV/IAH-Temadag Grundvandets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner den 4. marts 2013.

Vandramme Direktivet implementering i EU

Hydrologiske forhold i ådale og betydning for stoffer og processer

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Grundvandsovervågning og vandforvaltning Brug af de indsamlede data i relation til EU direktiver

Metodik for kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Indholdsfortegnelse Side

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Indikatorer i grundvandsmodellering stadig en gangbar vej?

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Implementering af økologiske flow variable og udnyttelsesgrader

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Bæredygtig vandindvinding og værdisætning af ferskvand

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Overvågning & EU-direktiver

Kriterier for bæredygtig vandindvinding foreløbige resultater fra integreret projekt for seks vandselskaber

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Blåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande?

EU's vejledninger om klima

Peter Kristensen, European Environment Agency

Bæredygtig vandforvaltning i fremtiden

Fejlindberetninger til EU

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Status for nitratindholdet i grundvandet i Danmark

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Grundvand og terrestriske økosystemer

Det danske koncept for grundvandsbeskyttelse opgavefordeling og samarbejde mellem myndigheder

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Nitrat i økosystemer

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Grundvandskort, KFT projekt

Modelanvendelser og begrænsninger

National og International anvendelse af data. Lærke Thorling og Brian Sørensen, GEUS,

DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Erfaringer fra Odense Pilot River Basin Det danske testområde for implementering af Vandrammedirektivet

Mange klimatilpasningsplaner i et lille ensartet land hvad kan vi lære af hinanden (og udlandet!) før og under implementering?

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet

Water Footprint: Hvad er det og hvordan kan det bruges?

Farvel til minimumsafstrømningen?

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering

Lossepladser og vandressourcer

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

Status for de kommunale indsatsplaner

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

I dette notat kigger jeg ikke på debatten om diverse definitioner etc. Jeg ser på, om EU har den rigtige opfattelse af grundvandet i Danmark.

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Brug af JUPITER-data nationalt og internationalt

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Ursula S. McKnight, Poul L. Bjerg, Nanna I. Thomsen Maria Loinaz, Mikael Emil Olsson, Philip J. Binning

Målrettet forvaltning i små forvaltninger

Hydromorphological challenges for sediments

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

BIODIVERSITY AND CONSERVATION FAGGRUPPEN FOR BIODIVERSITET. Rasmus Ejrnæs (FG koordinator) og Bettina Nygaard

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

LCA, water footprint og scenarier - beslutningsstøtte til fremtidens vandhåndtering

Fremtidens vandforvaltning regionalt perspektiv

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Hermed følger til delegationerne dokument - D048947/06.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om beskyttelse af grundvandet mod forurening

Transkript:

1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby, GEUS and Greenland ATV Jord og Grundvand 2013 Temadag Vingstedmødet 4.3.2013

2 Praktiske oplysninger: IAH DK / ATV Jord og Grundvand Temadag Vintermøde 2013 Gruppe-inddeling og gruppeformænd til diskussioner Frokost kl.12.15 Resumé af dagens indlæg og efterfølgende diskussioner på dansk og engelsk (TK Bjerre & K Hinsby) på den danske IAH hjemmeside (med link til ATV Jord og Grundvand og pdf versioner af præsentationerne og annoncering af dette på LinkedIn, Twitter og FB). Links til relevante rapporter og artikler i slutningen af præsentationen

3 Temadag 2013 præsentationer og diskussionsemner Grundvandets kvantitet og kvalitet (kemiske tilstand) fra mark skala til EU skala DK grundvandstilstand og monitering i Europæisk perspektiv Status og fremtid for Vandplaner Tilpasning til klimaændringer Hvordan sikrer vi at der holdes fokus på grundvandets betydning i det hydrologiske kredsløb?

4 Planetary Boundaries / Harmful algal (cyanobacteria) bloom Western Baltic Sea (between Gedser and Rostock), august 2006. 10 most severe environmental issues 1,2 : Are transgressed for 1,2 : 3) Climate Change 1) Biodiversity loss (wetlands disappearing, low stream flow, eutrophication etc.) 8 out of 10 biggest environmental problems / challenges according to recent Nature paper, - are more or less directly related to the hydrological cycle and hence groundwater quantity and quality 2) Nitrogen cycle 1. Rockström et al., Nature, 461, 472-475, 2009 and 2- Rockström et al., Ecology and Society, 14 (2): 32, 2009. Photo: Klaus Hinsby

5 Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet skal grundvandets kvantitative og kemiske tilstand vurderes både i forhold til drikkevand og økosystemer Drikkevand Økosystemer Moniteringsboring Indvinding til drikkevand

6 Vandrammedirektivet (Directive 2000/60/EC) og Grundvandsdirektivet (Directive 2006/118/EC) Fastsætter at alle EU medlemslande skal vurdere alle vandforekomsters inkl. grundvandets kvantitative og kemiske tilstand HVORDAN udfra bestemte retningslinier GÅR - og sikre god tilstand I 2015. DET SÅ? Vandplanerne skal Ministry sikre of Climate god kemisk and Energy og kvantitativ grundvandstilstand både I forhold til drikkevand og andre legitime anvendelser og i forhold til grundvandsafhængige terrestriske økosystemer og tilknyttede vandøkosystemer

7 Nye 2012 rapporter og initiativer til beskyttelse af Europas vandressourcer og - miljø 1) Tredje evaluering af EU medlemslandenes implementering af Vandramme(Grundvands-)- direktivet November 2012 (inkl. konkrete Kommisionens nye plan/blueprint for anbefalinger i specifikke lande-rapporter). 2) Økologiske og kemisk tilstand og trusler i Europæiske vande (baseret beskyttelse af EU s vandressourcer nævner på data rapporteret til WISE http://water.europa.eu/ og i vandplaner / river basin ikke management grundvand plans) en eneste gang!!! 3) Europakommissionens plan ( Blueprint ) for beskyttelse af Europa s vandressourcer November 2012 1) 2) 3)

8 RBMP reported ecological, chemical and quantitative status in groundwater and surface water in the EU Grundvand er tilsyneladende i bedre tilstand end overfladevandet årsagen er efter min opfattelse at vi mangler forståelse for grundvandets rolle - og viden om koblingen mellem grundvandets kvantitative og kemiske tilstand og overfladevandets og terrestriske økosystemers økologiske tilstand

9 TILSTANDS-TEST Guidance no. 18. Groundwater status and trends. CIS/WFD guidance, EC techn. Report 2009-26.

10 Kystvandes tilstand og grundvandets kemiske tilstand 2 eksempler: 1) Kystvandes påvirkning af grundvandet / f.eks. Saltvandsindtrængning 2) Grundvandets påvirkning af kystvande / f.eks næringsstofbelastning

11 Saltvandsindtrængning i kystnære grundvandsmagasiner. Vandteknologi og forvaltning er blandt Danmarks 7 største eksportområder ifølge Udenrigsministeriets hjemmeside der er penge i det - hør sessionen om eksport af dansk know-how i morgen tirsdag.

VANDØKOSYSTEMER: Chatonella opblomstring i Danske kystvande marts 2011 30.3.2011

Ligkklæde (svovlbakterier) på bunden af Horsens fjord som følge af iltsvind 13 Foto: Peter Bondo Christensen ( DMU / Aarhus Universitet )

14 Kilde: EC, 2012b.

Overskridelse af beregnet TN tærskelværdi (~ 27 mg/l nitrat) i Horsens 1 Fjord oplandet 6 mg/l > 6 mg/l Tærskelværdi for total N / nitrat i grundvandet i Horsens Fjord oplandet bør ikke være over ca. halvdelen af drikkevandskravet på 50 mg/l eller omtrent halvdelen af den nuværende belastning ifølge ny undersøgelse: Hinsby et al., 2012b. OBS! Grundvandsovervågningen i Horsens fjord oplandet registrerer ikke problemerne med N forurening da langt de fleste moniteringsboringer sidder for dybt i iltfrit og dermed nitratfrit grundvand

16 Hinsby et al. 2012b. I mange oplande vil overvågning af N koncentrationen i vandløb og dræn i kombination med moniteringsboringer i iltholdigt grundvand være en effektiv (integrerende) metode til overvågning af grundvandets kemiske tilstand i forhold til tilknyttede økosystemer. Detaljeringsgraden vil afhænge af behov for differentiering.

17 Udvalgte anbefalinger for grundvand fra Europakommissionens 3. rapport over implementering af Vandrammedirektivet og Vandplaner (fed kursiv er min fremhævning). Danmark bør forbedre: identificeringen af signifikante belastninger, beskrive de anvendte metoder, tærskelværdier og værktøjer bedre i planerne udvide sit overvågningsprogram. og sikre, at der foretages tilstrækkelig overvågning af grundvandsforekomster til at muliggøre vurdering af tilstand, belastninger og udvikling. Grundvandsovervågning og metoder bør alle være i overensstemmelse med vandrammedirektivet, under hensyntagen til alle aspekter af vandrammedirektivet, ikke kun drikkevands-anvendelse. Geological Survey Der of Denmark bør gennemføres and Greenland tendensvurderinger og reverseringer Ministry of Climate i den and anden Energy cyklus af vandområdeplaner. Hvad angår de fremtidige udsigter, skal det undersøges nærmere, hvordan klimaændringer påvirker vandføring, belastninger fra næringsstoffer og tilstand. Disse indvirkninger af klimaændringer forventes at blive omhandlet i næste cyklus.

Der er et stort behov for at diverse Grundvands- og Hydrogeologi-fora arbejder på at sætte grundvandets betydning mere i fokus både nationalt og internationalt foldere med information om IAH er fremlagt

Udvalgte referencer. EC, 2012a. Report from the Commission to the European parliament and the council on the Implementation of the Water Framework Directive (200/60/EC) River Basin Management Plans, COM(2012) 670, + specific country reports, European Commission, November 2012. Dansk version tilgængelig på: http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2012:0670:fin:da:pdf Dansk version af rapporten for Danmark inkl. Anbefalinger tilgængelig på: http://ec.europa.eu/environment/water/water-framework/pdf/cwd-2012-379_en-vol9_dk_dk.pdf EC, 2012b. A Blueprint to safeguard Europe s Water Resources. Communication from the Commission to the European parliament, the council, the European economic and social committee and the committee of the regions. COM(2012) 673, European Commission, November 2012. Dansk version tilgængelig på: http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2012:0673:fin:da:pdf EC, 2012C. Ecological and chemical pressures and status in European Waters. EEA, 2012. EC, 2006. Grundvandsdirektivet - Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/118/EF af 12. December 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse. Den Europæiske Unions Tidende L 372/19. Dansk version tilgængelig på: http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=oj:l:2006:372:0019:0031:da:pdf Hinsby, K. et al. (eds.), 2012a. Assessing the impact of climate change for adaptive water management in coastal regions. Hydrol. Earth Syst. Sci., 16, Special issue, 149. http://www.hydrol-earth-syst-sci.net/special_issue149.html Hinsby, K. et al. 2012b. Threshold values and management options for nutrients in a catchment of a temperate estuary with poor ecological status, Hydrol.Earth Syst Sci, 16, 2663-2683. http://www.hydrol-earth-syst-sci.net/16/2663/2012/hess-16-2663-2012.pdf Hinsby K. et al., 2008. European case studies supporting the derivation of natural background levels and groundwater threshold values for the protection of dependent ecosystems and human health, Sci Total Environ, 401, 1-20. Refsgaard JC et al., 2013. The role of uncertainty in climate change adaptation strategies A Danish water management example. Mitigation and Adaptation Strategies for Global Change, 18(3), 337-359. Rockstrom, J. et al., 2009. A safe operating space for humanity, Nature, 461, 472 475.