K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

Relaterede dokumenter
V. BEREGNING AF GRUNDVANDSSÆNKNINGSANLÆG...V.1 V.1 grundvandssaenkning.m... V.1

Eftervisning af bygningens stabilitet

Betonsøjle. Laster: Materiale : Dimension : Bæreevne: VURDERING af dimension side 1. Normalkraft (Nd) i alt : Længde :

Indholdsfortegnelse. K.1 Indledning K.2 Projekteringsforudsætninger K.3 Laster Indholdsfortegnelse

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Redegørelse for den statiske dokumentation

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

B. Bestemmelse af laster

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

Bilag K-Indholdsfortegnelse

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Bilag A: Beregning af lodret last

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Sandergraven. Vejle Bygning 10

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : Side : 1 af 141

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

Ber egningstabel Juni 2017

Dimensionering af samling

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

4 HOVEDSTABILITET Generelt 2

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Redegørelse for den statiske dokumentation

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

appendiks a konstruktion

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Redegørelse for statisk dokumentation

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave Side 2: Nye snelastregler Marts Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Kap. 1 Projekteringsgrundlag. Statikjournal. Som projekteringsgrundlag har vi brugt følgende Eurocode som vist herunder:

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Deformation af stålbjælker

Dimension Plan Ramme 4

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

STATISKE BEREGNINGER vedrørende stålbjælker

DS/EN 1520 DK NA:2011

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

A. Konstruktionsdokumentation

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: Dato:

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

EN DK NA:2008

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Murprojekteringsrapport

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Lodret belastet muret væg efter EC6

Schöck Isokorb type K

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

DESIGN OF MAT FOUNDATION. Mat Foundation Design(ACI )

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

STATISK DOKUMENTATION

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg -Bianco Lunos Allé 8B st tv

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Opgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A. Laster G H. Kip. figur A.1 Principskitse over taget der viser de enkelte zoner [DS 410]. Område Mindste værdi [kn/m 2 ] Største værdi [kn/m 2 ]

DS/EN DK NA:2011

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

EN GL NA:2010

Eksempel på inddatering i Dæk.

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport Aabenraa

Beregningstabel - juni en verden af limtræ

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Transkript:

Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen, er opfyldt. K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons For at konstruktioner kan dimensioneres på baggrund af kvasistatisk respons skal følgende normalt være opfyldt: 1 1. Konstruktionens højde er mindre end 15 m 2. Konstruktionen er ikke usædvanligt vindudsat 3. Konstruktionen er relativ stiv. For bygninger svarer dette til, at udbøjningen for den karakteristiske vindlast er mindre end 1/500 af konstruktionens højde eller af den relevante spændvidde Bygningens højde over terræn er ca. 18,8 m, hvorfor første punkt ikke umiddelbart er opfyldt. Det er dog i afsnit K.3.1.2 eftervist, at bygningens geometriske forhold gør, at der kan regnes kvasistatisk på trods af, at bygningen overskrider den angivne højde på 15 m. Idet bygningen er placeret i byen er punkt 2 overholdt. K.I.I.I Udbøjning af bygningen forårsaget af vindlast Den største udbøjning af bygningen hidrørende fra vindlasten vil ske for vind på gavlen, idet der her kun er T-tværsnittet, udgjort af væg 14 og 15, til at optage vindlasten, se figur K.I.I. På den sikre side regnes der med vindlast på hele højden af bygningen herunder også på kælderen. Figur I.I: T-tværsnit til bestemmelse af inertimoment. 1 DS 410, pkt 6 (6) 161

Konstruktion q k 22500 Figur I.II: Statisk model af T-tværsnittet til optagelse af vindlast Udbøjningen af T-tværsnittet for den jævnt fordelte vindlast kan bestemmes ved følgende formel: 2 ( ) mm 4 1 q l u 0) = 8 E I 1 = 8 6 228 10 9730 22500 5 2,10 10 7,89 10 ( 11 4 = 0,43 hvor q er den karakteristiske vindlast [N/mm 2 ] l er højden af bygningen over terræn [mm] I er T-tværsnittets inertimoment bestemt i K.13.2.1 Da den tilladelige udbøjning af bygningen er på 37,6 mm er stivhedskravet opfyldt. 2 Teknisk Ståbi, s. 103 162

Spændingsfordeling i vægge hidrørende fra excentrisk placeret resultant K.II Spændingsfordeling i vægge hidrørende fra excentrisk placeret resultant I det følgende bilag er resultanten hidrørende fra egenlast bestemt for V.03.xx.xx. Heraf er spændingsfordelingen bestemt nederst i kældervæggen. K.II.I Beregningsforudsætninger Hvert vægelement opdeles i rektangler for at simplificere beregningen af egenlasten og dens placering. Last fra dækelementer regnes jævnt fordelt på hele vægfladen. De i bilaget anvendte specifikke tyngder, dimensioner og arealer fremgår af tabel K.3.18. Der er ved beregningen af resultanten ikke taget højde for evt. placeringstolerencer. K.II.II Bestemmelse af størrelse og placering af resultant for egenlast hidrørende fra V.03.xx.xx Opbygningen af V.03.xx.xx fremgår af figur K.3.10. Af figur K.II.1 fremgår arealopdelingen af V.03.06.07, den dertil hørende egenlast, samt linielasten hidrørende fra det ovenliggende dækelement. 8,58 kn/ m 2650 1,32 m² Centerlinie 1080 6,6 kn 5,22 m² 26,1 kn 0,59 m² 3,0 kn 980 1765 3730 Figur II.1: Arealer og egenlaster hidrørende fra V.03.06.07 samt linielast hidrørende fra dækelementer. 163

Konstruktion K.II.II.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.06.07 Egenlasten af overliggeren og den dertil hørende last fra dækelementet regnes fordelt 50/50 til de to tilstødende rektangler. Derved fås egenlasterne for de to tilstødende rektangler og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie af tabel K.II.1. Tabel II.1: Egenlasten for henholdsvis venstre og højre rektangel og deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Venstre 26,1+2,65 8,58+0,5 6,6 = 52,1 980 Højre 3,0+1,08 8,58+0,5 6,6 = 15,6-1765 Resultant 67,7 347 K.II.II.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.06.07 Resultantens placering er beregnet fra vægelementets centerlinie, med x regnet positiv mod venstre. 52,1 (980 x ) = 15,6 (1765 + x) x = 347 mm K.II.III Bestemmelse af størrelse og placering af resultant hidrørende fra V.03.06.06 Af figur K.II.2 fremgår arealopdelingen af V.03.06.06, den dertil hørende egenlast, samt linielasten hidrørende fra det ovenliggende dækelement. 8,63 kn/m 1,32 m² Centerlinie 6,6 kn 5,22 m² 26,1 kn 0,59 m² 3,0 kn 980 1765 3730 Figur II.2: Arealer og egenlaster hidrørende fra V.03.06.06 samt linielast hidrørende fra dækelementer. 164

Spændingsfordeling i vægge hidrørende fra excentrisk placeret resultant K.II.III.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.06.06 Lastfordelingen gennem elementet er regnet som i afsnit K.II.2.1, og egenlasterne for de to tilstødende rektangler og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie fremgår af tabel K.II.2. Tabel II.2: Egenlasten for henholdsvis venstre og højre rektangel og last hidrørende fra V.03.06.07, samt deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Venstre 26,1+2,65 8,63+0,5 6,6 = 52,3 980 Højre 3,0+1,08 8,63+0,5 6,6 = 15,6-1765 Last fra V.03.06.07 67,7 347 Resultant 135,6 348 K.II.III.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.06.06 Resultanten for V.03.06.07 fremgår af afsnit K.II.2.1, der medtages i beregningen af resultantens placering nederst i V.03.06.06: 52,3 (980 x ) + 67,7 (347 x) = 15,6 (1765 + x) x = 348 mm K.II.IV Bestemmelse af størrelse og placering af resultant hidrørende fra V.03.06.05 Egenlasterne er analoge til de anvendte i afsnit K.II.3.1, hvorfor der henvises til figur K.II.2. K.II.IV.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.06.05 Lastfordelingen gennem elementet er regnet som i afsnit K.II.2.1, og egenlasterne for de to tilstødende rektangler og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie fremgår af tabel K.II.3. Tabel II.3: Egenlasten for henholdsvis venstre og højre rektangel og last hidrørende fra V.03.06.06, samt deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Venstre 26,1+2,65 8,63+0,5 6,6 = 52,3 980 Højre 3,0+1,08 8,63+0,5 6,6 = 15,6-1765 Last fra V.03.06.06 135,6 348 Resultant 203,5 348 K.II.IV.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.06.05 Resultanten for V.03.06.06 fremgår af afsnit K.II.3.1, der medtages i beregningen af resultantens placering nederst i V.03.06.05: 165

52,3 (980 x ) + 135,6 (348 x) = 15,6 (1765 + x) x = 348 mm Konstruktion K.II.V Bestemmelse af størrelse og placering af resultant hidrørende fra V.03.06.04 Egenlasterne er analoge til de anvendte i afsnit K.II.3.1, hvorfor der henvises til figur K.II.2. K.II.V.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.06.04 Lastfordelingen gennem elementet er regnet som i afsnit K.II.2.1, og egenlasterne for de to tilstødende rektangler og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie fremgår af tabel K.II.4. Tabel II.4: Egenlasten for henholdsvis venstre og højre rektangel og last hidrørende fra V.03.06.05 samt deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Venstre 26,1+2,65 8,63+0,5 6,6 = 52,3 980 Højre 3,0+1,08 8,63+0,5 6,6 = 15,6-1765 Last fra V.03.06.05 203,5 348 Resultant 271,4 348 K.II.V.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.06.04 Resultanten for V.03.06.05 fremgår af afsnit K.II.4.1, der medtages i beregningen af resultantens placering nederst i V.03.06.04: 52,3 (980 x ) + 203,5 (348 x) = 15,6 (1765 + x) x = 348 mm 166

Spændingsfordeling i vægge hidrørende fra excentrisk placeret resultant K.II.VI Bestemmelse af størrelse og placering af resultant hidrørende fra V.03.07.03 Egenlasten af V.03.07.03 tillægges 50% af V.03.08.03 s egenlast, der regnes virkende 0,20 m fra V.03.07.03 s højre kant, se figur K.II.3. 9,6 kn/m² 12,2 m² 70,6 kn 59,3 kn 4130 200 Figur II.3: Arealer og egenlaster af V.03.07.03 samt linielast hidrørende fra dækelementer. K.II.VI.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.07.03 Lastfordelingen og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie fremgår af tabel K.II.5. Tabel II.5: Egenlasten og last hidrørende fra V.03.08.03 og V.03.06.04, samt deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Midt 59,3+4,13 9,6 = 98,9 0 Last fra V.03.06.04 271,4 368 Last fra V.03.08.03 70,6-1865 Resultant 440,4-72 K.II.VI.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.07.03 Resultanten hidrørende fra V.03.06.04 fremgår af afsnit K.II.5.1, der medtages i beregningen af resultantens placering nederst i V.03.07.03: 271,4 (368 x ) + 98,9 x = 70,6 (1865 + x) x = 72 mm 167

Konstruktion K.II.VII Bestemmelse af størrelse og placering af resultant hidrørende fra V.03.i.01 Egenlasten af V.03.i.01, hvis resultant virker i midten af elementet, fremgår af figur K.II.4. 15,7 m² 76,5 kn 6040 Figur II.4: Arealer og egenlaster hidrørende fra V.03.i.01. K.II.VII.I Lastfordeling hidrørende fra V.03.i.01 Lastfordelingen og lasternes placering i forhold til vægelementets centerlinie fremgår af tabel K.II.6. Tabel II.6: Egenlasten og last hidrørende fra V.03.07.03, samt deres placering i forhold til vægelementets centerlinie. Tillige fremgår resultantens størrelse og placering. Egenlast ved bund [kn] Placering [mm] Midt 76,5 0 Last fra V.03.07.03 440,4-72 Resultant 516,9-61 K.II.VII.II Resultantens placering hidrørende fra V.03.06.01 76,5 x = 440,4 (72 + x) x = 61mm K.II.VIII Spændingsfordeling nederst i V.03.i.01 Spændingsfordeling: σ = N A ± M W 3 516,9 10 = 150 6040 3 516,9 10 61 ± = 2 150 6040 1 6 0,61/ 0,54 Mpa Heraf kan spændingsfordelingen optegnes, se figur K.II.5. 168

Spændingsfordeling i vægge hidrørende fra excentrisk placeret resultant V.03.i.01, nederst 0,54 Mpa 0,61 MPa Figur II.5: Spændingsfordeling nederst i V.03.i.01. Det ses heraf, at spændingsfordelingen hidrørende fra den excentrisk placerede egenlastresultant, giver et forsvindende bidrag til trykspændingen i væggen. Dette skyldes den meget lille excentricitet. Der er derfor i de videre beregninger af egenlaster set bort fra dette spændingstillæg, til trods for at det giver trykspændinger på den usikre side. Af afsnit K.12.4 er bæreevnen af V.15.01.03 eftervist, og der er fundet rigelig trykstyrke reserve, hvorfor lempelsen af beregningerne vurderes i orden. at)))) 169

170 Konstruktion

StaadPro input-filer K.III StaadPro input-filer I dette bilag er Staadpro input-filerne, som benyttes i afsnittet K.4, samt ved beregning af B.06.07 henholdsvis V.15.i.01 listet. K.III.I Alternativ understøtningsform til glaskube Input-filerne til kapitel K.4, alternativ understøtningsform til glaskuben, omfatter input-filer til arkitektens- samt det alternative forslag, K.4.4 henholdsvis K.4.5. K.III.I.I Arkitektens forslag STAAD SPACE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 6 0; 2 6.5 6 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; MEMBER PROPERTY EUROPEAN 1 TABLE ST HE300M SUPPORTS 2 FIXED CONSTANTS E 2.05e+008 MEMB 1 POISSON 0.25 MEMB 1 DENSITY 77 MEMB 1 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 LOAD 1 Nyttelast 1 UNI GY -6 LOAD 2 Egenlast SELFWEIGHT Y -1 1 UNI GY -14.7 PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH 171

K.III.I.II Alternativ understøtning Konstruktion STAAD SPACE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 28-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 6 0; 3 2.56 6 0; 4 6.5 6 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 3; 2 3 4; MEMBER PROPERTY EUROPEAN 1 2 TABLE ST HE140M SUPPORTS 3 4 PINNED CONSTANTS E 2.05e+008 MEMB 1 2 POISSON 0.25 MEMB 1 2 DENSITY 77 MEMB 1 2 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 2 LOAD 1 Nyttelast 1 2 UNI GY -6 LOAD 2 Egenlast 1 2 UNI GY -14.7 SELFWEIGHT Y -1 PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH K.III.II Input-data fra StaadPro til beregning af snitkræfter i B.06.07 Til beregning af snitkræfterne i B.06.07 anvendes beregningsprogrammet, K.11. StaadPro. De indtastede i programmet er anført i det følgende bilag. K.III.II.I Bjælke i anvendelsesgrænsetilstanden uden nyttelast STAAD SPACE SPÆNDBETONBJÆLKJE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 172

StaadPro input-filer END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 0 0; 2 4.3 0 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; MEMBER PROPERTY BRITISH 1 PRIS YD 0.55 SUPPORTS 1 2 PINNED CONSTANTS E 2.5e+007 MEMB 1 POISSON 0.25 MEMB 1 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 DENSITY 24 MEMB 1 LOAD 1 EGENVÆGT+OVERBYGNING 1 UNI GY -17.39 LOAD 2 VINDLAST 1 UNI GZ -0.96 LOAD 3 LAST FRA REPOS 1 CON GY -2.19 2.675 1 CON GY -3.12 1.425 1 CON GY -0.61 0.075 LOAD COMB 4 ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND 1 1.0 2 0.9 3 1.0 PRINT ANALYSIS RESULTS PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH K.III.II.II Bjælke i anvendelsesgrænsetilstanden med nyttelast STAAD SPACE SPÆNDBETONBJÆLKJE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN 173

JOINT COORDINATES 1 0 0 0; 2 4.3 0 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; MEMBER PROPERTY BRITISH 1 PRIS YD 0.55 SUPPORTS 1 2 PINNED CONSTANTS E 2.5e+007 MEMB 1 POISSON 0.25 MEMB 1 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 DENSITY 24 MEMB 1 LOAD 1 EGENVÆGT+OVERBYGNING 1 UNI GY -17.39 LOAD 2 VINDLAST 1 UNI GZ -0.96 LOAD 3 LAST FRA REPOS 1 CON GY -3.27 2.675 1 CON GY -4.66 1.425 1 CON GY -0.91 0.075 LOAD COMB 4 ANVENDELSESGRÆNSETILSTAND 1 1.0 2 0.9 3 1.0 PRINT ANALYSIS RESULTS PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH Konstruktion K.III.II.III Bjælke i brudgrænsetilstanden uden nyttelast STAAD SPACE SPÆNDBETONBJÆLKJE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 0 0; 2 4.3 0 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; 174

StaadPro input-filer MEMBER PROPERTY BRITISH 1 PRIS YD 0.55 SUPPORTS 1 2 PINNED CONSTANTS E 2.5e+007 MEMB 1 POISSON 0.25 MEMB 1 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 DENSITY 24 MEMB 1 LOAD 1 EGENVÆGT+OVERBYGNING 1 UNI GY -17.39 LOAD 2 VINDLAST 1 UNI GZ -0.96 LOAD 3 LAST FRA REPOS 1 CON GY -2.19 2.675 1 CON GY -3.12 1.425 1 CON GY -0.61 0.075 LOAD COMB 5 BRUDGRÆNSETILSTAND 1 1.0 2 1.5 3 1.0 PRINT ANALYSIS RESULTS PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH K.III.II.IV Bjælke i brudgrænsetilstanden med nyttelast STAAD SPACE SPÆNDBETONBJÆLKJE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 0 0; 2 4.3 0 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; MEMBER PROPERTY BRITISH 1 PRIS YD 0.55 SUPPORTS 1 2 PINNED 175

CONSTANTS E 2.5e+007 MEMB 1 POISSON 0.25 MEMB 1 ALPHA 1.2e-005 MEMB 1 DENSITY 24 MEMB 1 LOAD 1 EGENVÆGT+OVERBYGNING 1 UNI GY -17.39 LOAD 2 VINDLAST 1 UNI GZ -0.96 LOAD 3 LAST FRA REPOS 1 CON GY -3.59 2.675 1 CON GY -5.12 1.425 1 CON GY -1 0.075 LOAD COMB 5 BRUDGRÆNSETILSTAND 1 1.0 2 1.5 3 1.0 PRINT ANALYSIS RESULTS PERFORM ANALYSIS PRINT ALL FINISH Konstruktion K.III.III Input-data fra StaadPro til beregning af snitkræfter i V.15.i.01 Til beregning af snitkræfterne i V.15.i.01 anvendes beregningsprogrammet StaadPro. De indtastede data i programmet er anført i det følgende bilag. K.III.III.I Indtastede data STAAD SPACE START JOB INFORMATION ENGINEER DATE 30-May-01 END JOB INFORMATION INPUT WIDTH 79 UNIT METER KN JOINT COORDINATES 1 0 0 0; 2 0 2.6 0; MEMBER INCIDENCES 1 1 2; MEMBER PROPERTY EUROPEAN 1 TABLE BC IPE120 WP 0 TH 0 CONSTANTS E 2.5e+007 MEMB 1 176

StaadPro input-filer POISSON 0.17 MEMB 1 DENSITY 24 MEMB 1 ALPHA 1.2e-011 MEMB 1 SUPPORTS 1 PINNED 2 FIXED BUT FY MX MY MZ LOAD 1 JOINT LOAD 2 FY -137.4 MZ 2.6 1 TRAP GX 9.5 3.95 0.0 1.1 1 TRAP GX 3.95 1.68 1.1 1.6 1 UNI GX 0.31 1.6 2.6 PERFORM ANALYSIS PRINT ALL PRINT ALL FINISH K.III.III.II Laster på V.15.i.01 Af figur K.III.1 fremgår lasternes angrebspunkter på V.15.i.01. Lasternes størrelser fremgår af ovenstående programdata under joint- og member load. Ligeledes er de angivet i tabel K.16.8 177

Konstruktion 3 Figur K. III.1: Laster på V.15.i.01. Ej målfast. 178