Bilag K-Indholdsfortegnelse

Transkript

1

2 0 Bilag K-Indholdsfortegnelse Bilag K-Indholdsfortegnelse BILAG K-1 LASTER K- 1.1 Elementer i byggeriet K- 1. Forudsætninger for lastoptagelse K Egenlast K Vindlast K Snelast K Nyttelast K Vandret masselast K-36 BILAG K- LASTKOMBINATIONER K-37.1 Opstilling af LK K-37. Udregning af LK K-37 BILAG K-3 BÆREEVNE K Dækelementer K Bjælker K Vægelementer K Søjler K-47 BILAG K-4 ELEMENTSSAMLINGER K Dækelementer K Vægelementer K-53 BILAG K-5 DIMENSIONERING AF FORSPÆNDT BJÆLKE K Materialekonstanter K Tværsnitskonstanter K Forspændingskraften i anvendelsestilstanden K Kontrol i brudgrænsetilstanden K-58 BILAG K-6 BRANDPÅVIRKNING K Brandrummet K Brandforløb K Styrkereduktion K Tværsnit til dimensionering K Dimensionering K-68 K-1

3 BROHUSET Bilag K-1 Laster I det følgende fastlægges de benyttede lasters størrelse og fordeling i bygningen. Dette gøres for at kunne dimensionere søjler, bjælker, væg- og dækelementer. Der udregnes en resulterende kraft for søjler, et maksimalt moment for bjælker, en spænding i undersiden af vægelementer og en jævnt fordelt last på dækelementer. 1.1 Elementer i byggeriet I det følgende beskrives og nummereres bygningens bærende elementer. Nummereringen bliver anvendt i hele konstruktionsafsnittet og anvendes til eftervisning at bygningens stabilitet. Beskrivelsen omfatter en fastlæggelse af elementernes udformning og dimensioner. Et element er defineret som en rumafgrænsende bygningsdel. Dvs. at et element f.eks. er hele gulvet i en lejlighed eller en hel væg i en lejlighed. Elementerne er nummereret med: et bogstav for dæk, bjælke, væg og søjler (D, B, V og P), et nummer for hhv. etage (0-5) og modullinie (19-7). Dæk- og vægelementerne får nummer fra modullinier på begge dets sider. I dimensioneringen vil der, hvor der opstår enkeltkræfter, indlægges søjler, hvor lastens størrelse kræver det. Hvis enkeltkræften kan optages i en væg, undlades søjlen. I begge tilfælde anvendes betegnelsen P for kraftens størrelse. Nummereringen af de bærende elementer, der indgår i bygningen, ses på figur 1.1, figur 1. og figur 1.3. F.eks. vil dækket, der ligger over etage mellem modullinie -3 og D-E få nummeret: D..- 3.D-E. Væggen der ligger på etage 3 i modullinie 1 mellem D og E få nummeret V.3.1.D-E. K-

4 Bilag K-1 Laster figur 1.1 Opstalt af bærende elementer i modullinier K-3

5 BROHUSET figur 1. Opstalt af modullinier C-E. K-4

6 Bilag K-1 Laster figur 1.3 Plan af bærende elementer Åbninger I bygningen anvendes en række forskellige vinduer og døre. Deres størrelse, se tabel 1.1, og deres placering, se figur 1.1 og figur 1., har indflydelse på bygnings stabilitet. K-5

7 BROHUSET tabel 1.1 Oversigt over åbninger i bygningen. Åbnings nummer Type Bredde [m] Højde [m] Areal [m ] H.1 Udvendig dør 0,97,100,04 H. Indvendig dør 1,010,100,1 H.3 Indvendig dobbeltdør,17,100 4,56 H.4 Udvendig dobbeltdør,17,100 4,56 H.5 Vindue,35,878 6,79 H.6 Vindue,35,678 6,30 H.8 Vindue 0,97 1,00 1,17 H.9 Vindue,86,178 6,3 H.10 Vindue 3,37,178 7,34 H.11 Vindue,35 1,678 3,95 H.1 Vindue 3,19 1,678 5, Vægelementer De betonvægselementer der anvendes i bygningen er 150 mm. tykke. Størrelsen på de elementer der indgår i bygning B fremgår af tabel 1.. tabel 1. Anvendte vægelementer. Element nr. Højde Bredde Åbningstype Åbningsareal Vægareal Areal af u.s. [m] [m] [m ] [m ] [m ] V D-E,80 9,48-0,00 6,54 1,4 V D-E,80 9,48-0,00 6,54 1,4 V.3-5.D.19-7,80 3,78 H.1, H.8 3,1 7,38 0,4 V.5.E.19-7,80 3,78 H.1 5,36 5,3 0,57 V.3-4.E.19-7,80 3,78 H.11 3,95 6,64 0,57 V..19.C-E 3,40 11,8 x H.3 9,1 9,3 1,04 V..3.C-E 3,40 11,8 H.1, H., H.3 8,7 9,63 1,07 V..4.D-E 3,40 4,47-0,00 15,0 0,67 V..C ,40 3,78 H.4 4,56 8,9 0,57 V..E.19-0,-3 3,40 3,78 H.9 6,3 6,6 0,57 V..E.0-3,40 3,78 H.10 7,34 5,51 0,57 V..E.3-7 3,40 3,78 H.11 3,95 8,91 0,57 V.1..C-E 4,10 11,8 H.,1 44,13 1,54 V.1.4.C-E 4,10 11,8 H.,1 44,13 1,54 V.1.6.C-E 4,10 4,47-0,00 18,34 0,67 V.1.7.C-E 4,10 11,8 H.1,04 44,1 1,55 V.1.C ,10 3,78 H.4 4,56 10,94 0,57 V.1.E ,10 3,78 H.5 6,77 8,73 0,57 V.1.E.3-7 4,10 3,78 H.6 6,30 9,0 0,57 K-6

8 Bilag K-1 Laster Dækelementer I bygningen anvendes forskellige typer dækelementer jf. tabel 1.3 tabel 1.3 Anvendte dækelementer. Element nr. Type Spændvidde [m] Tykkelse [mm] D.X.19-7.D-E Leca lyddæk 3,78 00 D D-E Huldæk 11,34 70 D.X.19-7.C Altandæk 1, Bjælker I bygningen anvendes forskellige bjælketyper jf. tabel 1.4 tabel 1.4 Anvendte bjælker. Element nr. Type Længde [m] M ud [knm] M rev [knm] B..0-.C-E KB , B.1,.D.3-7,19-3 RB 4/48 3, B.1,.6,4.D-E KB , B.1.19.C-E KB , B.1.3,5.C-E KB , Søjler I bygningen anvendes forskellige søjletyper jf. tabel 1.4 tabel 1.5 Anvendte søjler. Element nr. Type Længde [m] Bæreevne [kn] P C RS 4/4 3, P C RS 4/4 3, P..0-.E, P..4.E RS 4/4 3, P C RS 30/30 4, P E RS 4/4 4, Forudsætninger for lastoptagelse I det følgende gennemgås forudsætningerne for lastoptagelsen i bygningen. Dækkene regnes at være uendeligt stive, med en ligelig fordeling af laster til begge sider. Toiletenhederne, der installeres i ungdomsboligerne, ligger af på dækelementerne, som igen ligger af på vægelementerne. Ved dimensionering for den last de påvirker vægelementerne med, forudsættes det, at lasten vil fordeles jævnt i undersiden af væggene. Beregningerne simplificeres, så der regnes med lige stor lastpåvirkning på begge vægge, jf. figur 1.4. K-7

9 BROHUSET Altandækket ligger i den ene side af på væggene og i den anden side på søjler. I dimensioneringen forudsættes det, at væggen vil optage 1/ at lasten og den vil fordele sig jævnt i undersiden. Søjlerne vil hver blive påvirket med 1/4 af lasten fra altandækket, jf. figur 1.4. Toiletenhed Altandæk figur 1.4 Fordeling af laster fra toiletenhed (tv.) og altandæk (th.). Opbygningen af tagkonstruktionen er som på figur 1.5 tv. Konstruktionen understøttes af søjlerne ved altangangen i modul C og væggene i modul D og E. Dette bevirker, at tagkonstruktionen er statisk ubestemt. I dette projekt dimensioneres opbygningen af spærene ikke. Til bestemmelse af lasterne, som tagkonstruktionen påvirker de øvrige bygningsdele med, anvendes en plastisk betragtning. Søjlerne i modullinie C optager lasten fra område 1. Væggene i modullinie D og E optager lasterne fra hhv. område og 3, lastfordelingen er som på figur 1.5 th. figur 1.5 Opbygningen af tagkonstruktionen tv. og understøtninger th. De steder hvor bjælkerne ligger af, opstår der punktlaster. Afhængig af punktlastens størrelse er der placeret søjler til at optagelse af lasten, eller også optages lasten i vægelementerne. De steder hvor væggene optager lasten, forenkles beregningerne så punktlasten fra bjælken regnes som jævnt fordelt i væggens underside. Der ses bort fra den excentricitet der opstår. Et eksempel på dette er på. etage ved modullinie 4, hvor lasten fra bjælke B..4.D-E fordeles som på figur 1.6. figur 1.6 Eksempel på optagelse af lasten fra en bjælke. K-8

10 Bilag K-1 Laster 1.3 Egenlast Til bestemmelse af bygningens egenlast anvendes laster jf. tabel 1.6. tabel 1.6 Egenlaster for bygningsdele. Bygningsdel Omfatter Last Tagkonstruktion Spær, isolering, tagdækning, mm. 0,7 kn/m Leca lyddæk 00 mm. dækelement og gulv. 3,5 kn/m Huldæk 70 mm. huldækelement og gulv. 3,5 kn/m Altandæk Dækelement og gelænder. 3,5 kn/m Ydervæg 150 mm. betonelement, isolering og teglmur. 3, kn/m Indervæg 150 mm. betonelement. 1,5 kn/m Vinduer/dør 0,7 kn/m KB 80-0 Bjælke 10,1 kn/m RB 4/48 Bjælke,7 kn/m KB 50-0 Bjælke 5,3 kn/m KB Bjælke 10,6 kn/m KB 90-0 Bjælke 11,7 kn/m RS 4/4 Søjle 5,0 kn/m RS 30/30 Søjle 5,0 kn/m Toilet enhed Toiletenhed inkl. installationer. 0,0 kn Lasten fra tagkonstruktionen er en overslagslast, der er vurderet ud fra, at der udføres en let tagkonstruktion. Det samme er lasten fra vinduer og døre samt toiletenhed. Betonvægelementerne er af letbeton styrkeklasse 5 med en densitet på 10 kn/m 3. For hver etageplan bestemmes spændingerne i undersiden af de enkelte vægelementer, samt lasten i undersiden af søjlerne. Spændingerne opstår fra ovenliggende laster og elementernes egenlast. Som gennemgående eksempel brugs elementer i modullinje Påvirkning af understøtninger Lasten fra nogle af de elementer der er gennemgående i bygningen fremgår af tabel 1.7, tabel 1.8 og tabel 1.9. tabel 1.7 Lasten på vægge fra toiletenheder. Toiletenhed Last pr. væg [kn] På væggene D-E,C-E 10,0 tabel 1.8 Lasten fra dækelementer. Dækelementer Spændvidde [m] Last på understøtninger [kn/m] På væggene modul D-E,C-E 3,78 6,6 På væggene modul C-E 11,34 19,85 K-9

11 BROHUSET tabel 1.9 Last fra altandæk. Altangang På hver søjle i C På hver væg i modul D Last på understøtninger 5,95 kn 11,91 kn/m 1.3. Tagkonstruktionen Søjlerne P C understøtter en del af taget. Det forudsættes at alle søjler optager en lige stor del af denne last (R 1 ). Væggene V.5.D.19-7 og V.5.D.19-7 understøtter ligeledes taget (R og R 3 ). Tagkonstruktionens last på bygningen bestemmes til: R R 1 3,0m 30,4m 0,7 = 9søjler = R 3 = 5,3m 0,7 kn m kn m = 3,71 = 7,06kN / søjle kn m Den samlede last fra taget bliver 87,9 kn Etage 5 Spændingerne i undersiden af V.5.1.D-E, σ V.5.1.D-E, bestemmes. Lasten i oversiden af V.5.1.D- E, Q V.5.1.D-E, stammer fra to lyddæk, og bestemmes til: kn Q = 6,6 9,48m 15, kn V D E m = 4 Egenlasten, G, af væggen bestemmes ud fra tabel 1. og tabel 1.6, og er fundet til: kn GV D E = 6,54m 1,5 = 39, 8kN Spændingen i undersiden findes: Q os + G σ V.5.1. D E = A us 15,4kN + 39,8kN σ V D E = = 0, 1MPa 1,4m m På samme måde er spændingerne bestemt for de øvrige elementer, se tabel tabel 1.10 Laster i vægge på etage 5. Element nr. Type Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. σ i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [MPa] V.5.19.D-E I.V 9,48 39,8 6,7 10,5 0,07 1 V D-E I.V 9,48 39,8 15,4 165, 0,1 7 V.5.7.D-E Y.V 9,48 86,00 6,7 148,7 0,10 1 V.5.D.19-7 Y.V 3,78 6,14 14,0 40, 0,10 8 V.5.E.19-7 Y.V 3,78 0,69 14,0 34,7 0,06 8 K-10

12 Bilag K-1 Laster tabel 1.11 Laster på søjler på etage 5. Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] P C 3,00 15,00 7,1,1 9 Samlet egenlast fra etage 5 bliver 914, kn Etage 4 Fordeling af laster er som på etage 5. Spændinger og laster ses i tabel 1.1 tabel 1.1 Laster i vægge på etage 4. Element nr. Type Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. σ i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [MPa] V.4.19.D-E I.V 9,48 39,8 175, 15,1 0,15 1 V D-E I.V 9,48 39,8 310,7 350,5 0,5 7 V.4.7.D-E Y.V 9,48 86,00 1,4 307,4 0, 1 V.4.D.19-7 Y.V 3,78 6,14 5,1 78, 0,19 8 V.4.E.19-7 Y.V 3,78 4,7 34,7 59,0 0,10 8 tabel 1.13 Laster på søjler på etage 4. Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] P.4.19.C 3,00 15,00 8,0 43,0 1 P C 3,00 15,00 34,0 49,0 7 P.4.7.C 3,00 15,00 8,0 43,0 1 Samlet egenlast fra etage 4 er 94,8 kn Etage 3 Lasterne på denne etage fordeler sig som på etage 4, størrelse på laster og spændinger fremgår at tabel 1.14 og tabel tabel 1.14 Laster i vægge på etage 3. Element nr. Type Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. σ i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [MPa] V.3.19.D-E I.V 9,48 39,8 87,8 37,6 0,3 1 V D-E I.V 9,48 39,8 495,9 535,7 0,38 7 V.3.7.D-E Y.V 9,48 86,00 380,1 466,1 0,33 1 V.3.D.19-7 Y.V 3,78 6,14 90,1 116,3 0,8 8 V.3.E.19-7 Y.V 3,78 4,7 59,0 83, 0,15 8 K-11

13 BROHUSET tabel 1.15 Laster på søjler på etage 3. Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] P.3.19.C 3,00 15,00 49,0 64,0 1 P C 3,00 15,00 60,9 75,9 7 P.3.7.C 3,00 15,00 49,0 64,0 1 Samlet egenlast fra etage 3 bliver 94,8 kn Etage Grundet etagens rumindretning, indlægges der bjælker, og ekstra søjler til optagelse at punktlasterne fra bjælkerne, se figur 1.3. Lasten på bjælkerne B..D.19-3 stammer fra væggene V.3.D Bjælkerne er simpelt understøttet og med en jævnt fordelt last. Reaktionerne i hver bjælkeende bliver 63, kn. Disse optræder som punktlasterne P..19.D og P..3.D, der optages af væggene V..19.C-E og V.3.C-E. Punktlasterne P..0-.D bliver 16,4 kn, da der ligger to bjælkeender af på B..0.C-E B...C-E. Belastningen på bjælke B..1.C-E bliver som på figur 1.7 Modullinje E Modullinje D Modullinje C 9,48 1,80 q 1 q P 1 P R 1 R figur 1.7 Lasten på B..1.C-E. Her bliver q 1 lasten fra V.3.1.D-E, to toiletenheder, to lyddæk, samt bjælken selv. P 1 er P..1.D. q er lasten fra to lyddæk samt bjælken. P 3 er lasten fra søjlen P.3.1.C. R 1 bliver punktlasten på søjle P..1.E og R punktlasten på P..1.C. 535,7kN + 10kN kn kn q1 = + 6,6 m + 10,1 m = 8, 0 9,48m q 3, 4 kn kn = 6,6 m + 10,1 m = kn m Ud fra dette kan R 1 og R bestemmes: 9,48m P 1,8m + q1 9,48 1,8m + + q R 1 = 9,48m + 1,8m 1 kn m 1,8m 1,8m K-1

14 Bilag K-1 Laster R R R 16,4kN 1,8m + 8,0 = 9,48m 9,48 1,8m + + 3,4 9,48m + 1,8m 1,8m 1,8m kn kn m m 1 = = P + P3 + q 1,8m + q1 9, 48 1 R 1 kn = 16,4kN + 75,9kN + 3,4 kn 1,8m + 8,0 9,48 474,1kN 547, 3 kn m m = Det maksimale moment er hvor V = 0. Her regnes afstanden fra R 1 : V = R q l 1 1 R1 474,1kN 0 l R = = 5, 78 m 1 8,0 kn m Det maksimale moment bliver: lr1 M maks = R1 lr q 1 1 M = 474,1kN 5,78m 8,0 5,78m kn maks m 1370, 9 = knm 474,1kN På tilsvarende måde er momenter bestemt for de øvrige bjælker, se tabel For søjler og vægge er lasterne bestemt som ved de øvrige etager, se tabel 1.17, tabel 1.18 og tabel tabel 1.16 Laster i bjælker på etage. Element Type Længde Egenlast Last i overside Moment Antal [m] [kn] [kn] [knm] B..D.19-3 Bjælke 3,78 10,09 116,3 59,71 4 B..0-.C-E Bjælke 11,8 114,7 907, 1370,9 3 B..4.D-E Bjælke 4,90 6,07 31,1 196,70 1 tabel 1.17 Punktlaster på etage. Element nr. Punklast Antal Optages i [kn] P..19,3.D 63, V..19,3.C-E P..0-.D 16,4 3 B..0-.C-E P ,6 1 V.4.D-E tabel 1.18 Laster på søjler på etage. Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Punklast Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [kn] P..4.E 3,60 18,00 160,6 178,6 1 P..0-.E 3,60 18,00 479,1 497,1 3 P..19.C 3,60 18,00 64,0 8,0 1 P..0-.C 3,60 18,00 75,9 54,4 636, 3 P..3.C 3,60 18,00 81,8 99,8 1 K-13

15 BROHUSET Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Punklast Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [kn] P..4-6.C 3,60 18,00 87,8 105,8 3 P..7.C 3,60 18,00 69,9 87,9 1 tabel 1.19 Laster i vægge på etage. Element Type Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. σ i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [MPa] V..19.C-E I.V 11,8 50,3 475,4 55,6 0,37 1 V..3.C-E I.V 11,8 5,34 756, 808,6 0,57 1 V..4.D-E I.V 4,47,81 49,4 515,3 0,36 1 V..5-6.D-E I.V 9,48 39,8 681,1 70,9 0,51 V..7.D-E Y.V 9,48 86,00 48,8 568,8 0,40 1 V..C.19-3 Y.V 3,78 30,06 0,0 30,1 0,0 4 V..D.3-7 Y.V 3,78 6,14 18, 154,3 0,11 4 V..E.19-0,-3 Y.V 3,78 5,81 83, 109,1 0,08 V..E.0- Y.V 3,78,99 83, 106, 0,07 V..E.3-7 Y.V 3,78 31,6 83, 114,9 0,08 4 Samlet egenlast fra etage bliver 1311,1 kn Etage 1 Opbygningen af bærende elementer er forskellig fra de øvrige etager. Bestemmelse af laster på de enkelte elementer er udført efter samme principper som for de øvrige etager. Resultaterne fremgår af tabel 1.0, tabel 1.1, tabel 1. og tabel 1.3. tabel 1.0 Laster i bjælker på etage 1. Element Type Længde Egenlast Last i overside Moment Antal [m] [kn] [kn] [knm] B.1.19.C-E Bjælke 3,78 10,09 600,6 88,56 1 B D Bjælke 3,78 10,09 154,3 77,69 4 B.1.3.C-E Bjælke 11,8 131, ,0 1610,7 1 B.1.5.C-E Bjælke 11,8 131, ,6 1393,4 1 B.1.6.D-E Bjælke 4,90 6,07 416,9 71,31 1 tabel 1.1 Punktlaster på etage 1. Element nr. Punklast Antal Optager i [kn] P.1.3,7.D 8, B.1.3.C-E og V.1.7.C-E P D 164,4 3 V1.4,6.C-E og B1.5.C-E P ,5 1 V1.6.C-E K-14

16 Bilag K-1 Laster tabel 1. Laster på søjler på etage 1. Element nr. Længde Egenlast Last i o.s. Punklast Last i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [kn] P.1.19.C 4,30 1,50 8,0 300,3 403,77 1 P.1.0-.C 4,30 1,50 584,1 605,57 3 P.1.3.C 4,30 1,50 99,8 613,7 735,0 1 P.1.4.C 4,30 1,50 105,8 17,8 1 P.1.5.C 4,30 1,50 105,8 578,3 705,55 1 P.1.6.C 4,30 1,50 105,8 17,8 1 P.1.7.C 4,30 1,50 87,9 109,4 1 P.1.19.E 4,30 1,50 300,31 31,81 1 P.1.0-.E 4,30 1,50 435,0 456,47 3 P.1.3.E 4,30 1,50 557,7 579, 1 P.1.4.E 4,30 1,50 178,6 00,07 1 P.1.5.E 4,30 1,50 466,33 487,83 1 P.1.6.E 4,30 1,50 1,48 4,98 1 tabel 1.3 Laster i vægge på etage 1. Element Type Længde Egenlast Last i o.s. Last i u.s. σ i u.s. Antal [m] [kn] [kn] [kn] [MPa] V.1..C-E I.V 11,8 67,68 98,5 366,1 0,4 1 V.1.4.C-E I.V 11,8 67,68 664,5 73, 0,48 1 V.1.6.C-E I.V 4,47 7,50 399,3 46,8 0,64 1 V.1.7.C-E Y.V 11,8 144,66 643,4 788,0 0,51 1 V.1.C.19-3 Y.V 3,78 38,63 30,1 68,7 0,1 4 V.1.C.3-7 Y.V 3,78 38,63 0,0 38,6 0,07 4 V.1.E.19-0,-3 Y.V 3,78 33,0 109,1 14,1 0,5 V.1.E.0- Y.V 3,78 33,0 106, 139,3 0,5 V.1.E.3-7 Y.V 3,78 34,1 114,9 149,1 0,6 4 Samlet egenlast fra etage 1 bliver 1590,3 kn. 1.4 Vindlast I projektet regnes kun med vind på facaden, da der grundet bygningens placering ikke kan forekomme vind på gavlene. Som en forenkling af beregningerne, regnes lasterne efter principperne for midten af taget. Denne antagelse vil være på den sikre side. Det antages, at der ikke forekommer indvendig vindlast Beregningsgrundlag I det følgende findes vindlasterne der påvirker bygningen. Vindlasten regnes som en bunden variabel last, med en lastkombinationsfaktor på ψ = 0,5. K-15

17 BROHUSET Basisvindhastigheden, v b, findes: v = c c v (1-1) b dir års b,0 hvor c dir er retningsfaktor, der på den sikre side sættes til c dir = 1 c års er årstidsfaktor, der for permanente bygninger er c års = 1 v b,0 er grundværdien for basisvindhastigheden, der for lokaliteten sættes til v b,0 = 4 m/s Dermed kan v b findes: v = = 4 b m s m s Ud fra basisvindhastigheden findes basishastighedstrykket, q b : q hvor b 0,5 vb = ρ (1-) ρ er luftens densitet, der sættes til 1,5 kg/m 3 Basisvindhastighedstrykket bliver: kg m q = 0,5 1,5 3 (4 ) = 0, 36 b m s kn m Bygningen er placeret i terrænkategori 4, hvilket giver parametrene, der ses i tabel 1.4. Topografifaktoren, c t, er for fladt terræn, som bygningen er placeret i, c t = 1. tabel 1.4 Parametre til beregning af vindlast [DS 410, 1998]. Terrænfaktor, k t, 0,4 Ruhedslængde, z 0, [m] 1 Minimumshøjde, z min, [m] 16 Ruhedsfaktoren, c r, findes vha. parametrene i tabel 1.4. z c = r kt ln (1-3) z 0 hvor z er bygningens højde, der sættes til z = 18 m Ruhedsfaktoren bliver: c r 18m = 0,4 ln = 0,69 1m Det karakteristiske 10 minutters middelhastighedstryk, q m, findes vha. (1-4) da z > z 0 : r t kn q = c c q = 0,69 1 0,36 = 0, 17 (1-4) m b m kn m K-16

18 Bilag K-1 Laster Turbulensintensiteten, I v, bestemmes: 1 1 I v = = = 0,35 z 18m ln ln z 1 0 m Det karakteristiske maksimale hastighedstryk, q max, udregnes til: kn q = (1 + 7 I v ) q m = ( ,35) 0,17 = 0, 59 max m kn m (1-5) (1-6) Den karakteristiske vindlast på taget, beregnes ud fra q max multipliceret med formfaktoren, c pe,10. På figur 1.8 ses inddeling af belastningsområderne på taget, og i tabel 1.5 ses formfaktoren og den karakteristiske vindlast for et tag med hældning på o X X G H J I b figur 1.8 Belastnings områder på taget. Længden x findes: e x = (1-7) 10 hvor e er den mindste af b og h Da bygningen er 18 m højt og 30 m lang, bliver e = 30 m, x beregnes: 30m x = = 3m 10 tabel 1.5 Formfaktorer og den karakteristisk vindlast på taget. Belastningsområde c pe,10min Min. last [kn/m ] c pe,10max Max. last [kn/m ] G -1,1-0,65 0, 0,1 H -0,4-0,4 0,1 0,059 I -0,4-0,4 0 0 J -0,7-0,4 0 0 Vindlasten betragtes for 4 lastkombinationer, hvor belastningsområderne G og H s mindste og største værdier kombineres med I og J s mindste og største værdier. K-17

19 BROHUSET Den karakteristiske vindlast på facaden regnes analogt med vind på taget. På figur 1.9 ses belastningsområderne med formfaktorerne for vind på ydervægge. 0,7 0,3 b figur 1.9 Formfaktorer for vind på ydervægge. Den trykpåvirkede facade bliver påvirket af en last på q = 0,41 kn/m. Suget på den modsatte side er på q s = 0,18 kn/m Tagkonstruktionen Vindpåvirkningerne på taget omregnes til lodrette og vandrette komposanter for de enkelte tagområder, disse komposanter antages at have angrebspunkt som angivet på figur figur 1.10 Angrebspunkter for vindpåvirkningen. Vindlastens lodrette komposanter optages efter samme princip som egenlasterne i søjlerne P.5.C.19-7 og væggene V.5.D.19-7 og V.5.E.19-7 (se tabel 1.6 og tabel 1.7). De vandrette komposanter optages i dækelementet D D-E, der overfører lasten til bygningens indvendige vægge. Den vandrette lastpåvirkning er som angivet i tabel 1.8. tabel 1.6 Fordelingen af vindlasten fra altan siden, lodrette komposanter. Element \ GH,IJ max,max max,min min,max min,min V.5.C.19-7 [kn/søjle] 1,0 1,0-6,49-6,49 V.5.D.19-7 [kn/m] 0, -0,15-0,88-1,5 V.5.E.19-7 [kn/m] 0-1,94 0-1,94 K-18

20 Bilag K-1 Laster tabel 1.7 Fordelingen af vindlasten fra strandvejen, lodrette komposanter. Element \ GH,IJ max,max max,min min,max min,min V.5.C.19-7 [kn/søjle] 0-5,39 0-5,39 V.5.D.19-7 [kn/m] 0,1-0,57-0,47-1,58 V.5.E.19-7 [kn/m] 0,46 0,46 -,36 -,36 tabel 1.8 Vindlastens samlede vandrette komposant. Vind på \ GH,IJ max,max max,min min,max min,min C [kn] 3,06 15,5-14,98 -,79 E [kn] 3,06 15,5-14,98 -,79 I det videre forløb er der kun arbejdet med de laster, der skaber henholdsvis største træk- og trykpåvirkning af bygningen Etageplan 3-5 Idet vindpåvirkningen på bygningens facade forventes optaget af indervæggene, forekommer der på disse etager ingen forøgelse af vindens påvirkning i ydervægge og søjler. Derfor er disse i alle tre etager identiske med lasterne angivet under tagkonstruktionen (se tabel 1.6 og tabel 1.7). Vindens lastpåvirkning i undersiden af etagernes indervægge bestemmes efter følgende princip: Først fastlægges etageplanets samlede vindpåvirkning som summen af sug og tryk på ydervæggene. Dernæst fastlægges inertimomentet, I, i den enkelte væg. Idet der anvendes rektangulære vægge, gøres det ud fra følgende udtryk: hvor I = 1 l 3 1 t t l er vægtykkelse er væglængde Herefter fastlægges kraftfordelingen i de enkelte vægge, på baggrund af væggenes stivhed, der er et udtryk for den enkelte vægs inertimoment i forhold til etagens samlede inertimoment, hvorved kraftfordelingen, P andel, bestemmes som: I P andel = (1-8) I total Grundet opbygningen af det statiske system, kan der ved vandrette lastpåvirkninger opstå vridning i bygningen. Dette er kun gældende på de to nederste etager, da de øverste etager er symmetriske og der derfor ikke vil opstå vridning. For at sikre at dette ikke finder sted, fastlægges størrelsen af den reaktion den tilstødende bygning skal kunne modsvare. Dette gøres ved, at den samlede vindlast skal være lig kræfter optaget i elementerne, samt kræfterne optaget i den tilstødende bygning. Samtidig skal momentet om massemidtpunktet være nul. Forholdet mellem kræfterne i elementerne kendes ud fra (1-8). Dermed haves to ligevægtsligninger, og kræfterne bestemmes. Momentet i hver væg kan nu bestemmes ud fra kræften i væggen, og højden af væggen. Modstandsmomentet i den enkelte væg bestemmes, for rektangulære vægge benyttes følgende udtryk: K-19

21 BROHUSET w = 1 6 l t Endelig kan spændingsfordelingen i den enkelte væg bestemmes som: M σ = ± element w Dette er et udtryk for spændingerne i hver ende af bjælken, hvor imellem der antages en lineær spændingsfordeling. Efter ovenstående princip fastlægges spændingerne i væggene se tabel 1.9. tabel 1.9 Spændinger i vægge på 3-5etage fra vindlasten. Element max C Sug C max E Sug E [ ± MPa] [ ± MPa] [ ± MPa] [ ± MPa] V.5.19.D-E - V.5.6.D-E 0,006 0,004 0,006 0,004 V.5.7.D-E 0,006 0,004 0,006 0,004 V.4.19.D-E - V.4.6.D-E 0,0198 0,015 0,0198 0,015 V.4.7.D-E 0,0198 0,015 0,0198 0,015 V.3.19.D-E - V.3.6.D-E 0,0415 0,034 0,0415 0,034 V.3.7.D-E 0,0415 0,034 0,0415 0, Etageplan På denne etage optages momentet fra ovenliggende vægge i bjælker og vægge. Det resterende moment fordeles på etagens vægge, ud fra ovenstående metode for kraftfordeling. Ligeledes optages den samlede vandrette last fra de ovenliggende etager i etagens vægge, dette skyldes etagedækkets funktion som en hel skive. Først fastlægges maksimal momentet i etagens vægge samt de laster, der overføres til bjælkernes understøtninger. Bjælkerne B..D.19-0 B..D--3 påvirkes af den jævnt fordelte last, fastlagt i tabel 1.6 og tabel 1.7, hvorfor momentet i bjælken bestemmes som: 1 M = 8 q l max Påvirkningen af bjælkernes understøtninger bestemmes som: 1 P = q l Moment og punktlaster ses i tabel tabel 1.30 Vindlast i bjælkerne B..D.19-0 B..D.-3. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] -0,7 -,4-1,0 -,83 Punktlast [kn] -0,8 -,37-1,08 -,99 K-0

22 Bilag K-1 Laster I bjælkerne B..0.C-E - B...C-E fastlægges maksimalmomentet som en summation af momentkurverne, dannet af henholdsvis det optagede moment og den påførte punktlast, se tabel Det maksimale moment vil forekomme i det optagede moments angrebspunkt. På figur 1.11 ses afstande på bjælken. figur 1.11 Afstande på bjælken. Maksimalmomentet fra punktlasten bestemmes som: M punkt a b = P l Pga. en lineær momentfordeling, bestemmes bjælkens samlede maksimal moment som: M punkt c M max = M væg + b Lasten overføres fra bjælken til den underliggende bygning som punktlaster. Punktlasten bestemmes på følgende måde: P1 l + P b M væg PC = l P a + M væg PE = l (1-9) (1-10) Beregnings eksempel for B..1.C-E 1,8 m 9,48m M punkt = 0,8kN = 0, 85kNm 11,8m 0,85kNm 4,74m M max = 93,kNm + = 93, 6kNm 9,48 1,kN 11,8m + ( 0,8kN ) 9,48m 93,kNm P C = = 7, 3kN 11,8m ( 0,8kN ) 1,8 m + 93,kNm P E = = 8, kn 11,8m Påvirkningerne af B..0.C-E, B..1.C-E og B...C-E er identiske, og efter det angivne princip bestemt til de i tabel 1.31 angivne værdier. K-1

23 BROHUSET tabel 1.31 vindlast i B..0.C-E, B..1.C-E og B...C-E. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] 93,6 76,4 94,9 78,7 P C [kn] -7,3-15,3 1,97-1,1 P E [kn] 8, 6,4-8,4-7,5 I B..4.D-E optages, som eneste vindpåvirkning, en del af momentpåvirkningen fra den ovenliggende væg. Denne påvirkning antages at angribe midt på bjælken, hvorved bjælkens påvirkning af understøtningerne er ens men modsat rettet se tabel 1.3. tabel 1.3 Påvirkning af B..4.D-E. Vindside Altan Altan, sug Strandvejen Strandvejen, sug Moment [knm] 49, 40,4 49, 40,4 P D [kn] -9,8-8,1 9,8 8,1 P E [kn] 9,8 8,1-9,8-8,1 Last påvirkningen af etagens søjler fastlægges som summationen af lasterne fra de overliggende søjler, og påvirkningen fra etagens bjælker. Søjlernes lastpåvirkning angives i tabel tabel 1.33 Vindlast i søjler på etage. Element\Vindside C C, sug E E, sug [kn] [kn] [kn] [kn] P..19.C 1, -6,5-5,4-5,4 P..0.C P...C -6,1-1,7-3,4-6,5 P..3.C P..7.C 1, -6,5-5,4-5,4 P..0.E P...E 8, 6,4-8,4-7,3 P..4.E 9,8 8,1-9,8-8,1 For at sikre der ikke opstår vridning i bygningen stilles der krav om ligevægt omkring bygningens tyngdepunkt, der er placeret i modullinie 3. Etageplanet påføres en samlet vandret last på 0 kn, der fordeles i væggene som angivet i tabel tabel 1.34 Vandrette laster i.etages vægellementer. Element last [kn] V..19.C-E 37,67 V..3.C-E 37,67 V..4.D-E,35 V..5.D-E,36 V..6.D-E,36 V..7.D-E 51,87 Nabobygning 4,75 K-

24 Bilag K-1 Laster Spændingerne udregnes efter det, på etagen påførte moment, samt det overførte moment fra de ovenliggende etager og ses i tabel tabel 1.35 Vindlast i væge på etageplan. Vindside Elementet C C/D [MPa] C E [MPa] C, sug C/D [MPa] C, sug E [MPa] E C/D [MPa] E E [MPa] E, sug C/D [MPa] E, sug E [MPa] V..19.C-E -0,07 0,07-0,06 0,05 0,07-0,07 0,05-0,06 V..3.C-E -0,07 0,07-0,06 0,05 0,07-0,07 0,05-0,06 V..4.D-E -0,0 0,0-0,18 0,15 0,0-0,0 0,18-0,15 V..5.D-E 0,07 0,07 0,06 0,06 0,07 0,07 0,06 0,06 V..6.D-E 0,07 0,07 0,06 0,06 0,07 0,07 0,06 0,06 V..7.D-E 0,07 0,07 0,06 0,06 0,07 0,07 0,06 0, Etageplan 1 De enkelte elementer i etageplanet bestemmes efter samme princip som beskrevet ovenfor, hvorved vindlastens påvirkninger af etageplanets elementer bliver som angivet i tabel 1.37, tabel 1.38, tabel 1.39, tabel 1.40, tabel 1.41, tabel 1.4 og tabel Etageplanet påføres en samlet vandret last på 1 kn, der fordeles i væggene som angivet i tabel tabel 1.36 Vandrette laster på 1. etage. Element last [kn] V.1..C-E 39,14 V.1.4.C-E 39,14 V.1.6.C-E 5,7 V.1.7.C-E 90,81 Nabobyging 95,04 tabel 1.37 Vindlast i bjælkerne B.1.D.3-4 B.1.D.6-7. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] -0,7 -,4-1,0 -,83 Punktlast [kn] -0,8 -,37-1,08 -,99 tabel 1.38 vindlast i B.1.19.C-E. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] P C [kn] -17,5-3,8 1, 7,4 P E [kn] 18,5 15,0-18,6-15,8 K-3

25 BROHUSET tabel 1.39 vindlast i B.1.3.C-E. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] P C [kn] -17,5-3,8 1, 7,4 P E [kn] 18,5 15,0-18,6-15,8 tabel 1.40 vindlast i B.1.5.C-E. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] P C [kn] -13,4-0,3-8,1-4,0 P E [kn] 14,3 11,5-14,5-1,3 tabel 1.41 Påvirkning af B.1.6.D-E. Vindside C C, sug E E, sug Moment [knm] 76,5 63,3 76,5 63,3 P D [kn] -14,3-11,8-14,3-11,8 P E [kn] 14,3 11,8 14,3 11,8 tabel 1.4 Vindlast i søjler på 1 etage. Vindside C C, sug E E, sug [kn] [kn] [kn] [kn] Elementet P.1.19.C -17,55-30,31 6,83,05 P.1.0.C P.1..C -6,10-1,75-3,4-6,51 P.1.3.C -16,34-30,31 6,83,05 P.1.4.C 1,0-6,49-5,39-5,39 P.1.5.C -1,18-6,83,66-1,43 P.1.6.C 1,0-6,49-5,39-5,39 P.1.7.C 1,0-6,49-5,39-5,39 P.1.19.E 18,47 14,96-18,68-15,81 P.1.0.E P.1..E 8, 6,40-8,44-7,5 P.1.3.E 18,47 14,96-18,68-15,81 P.1.4.E 9,83 8,06-9,83-8,06 P.1.5.E 14,30 11,48-14,5-1,33 P.1.6.E 14,33 11,85-14,33-11,85 K-4

26 Bilag K-1 Laster Vindside Elementet C C/D [MPa] tabel 1.43 Vindlast i vægge på etageplan 1. C E [MPa] C, sug C/D [MPa] C, sug E [MPa] E C/D [MPa] E E [MPa] E, sug C/D [MPa] E, sug E [MPa] V.1..C-E -0,0 0,0-0,03 0,03 0,0-0,0 0,0-0,03 V.1.4.C-E -0,05 0,05-0,06 0,05 0,05-0,05 0,05-0,06 V.1.6.D-E -0,18 0,1-0,19 0,15 0,17-0,1 0,17-0,16 V.1.7.D-E -0,07 0,07-0,07 0,07 0,07-0,07 0,07-0, Snelast Det er i projektet vurderet, at der ikke er objekter på taget, der vil virke som lægiver. Derfor udregnes den karakteristiske snelast som en jævnt fordelt last Beregningsgrundlag I det følgende afsnit beskrives udregningen af den karakteristiske snelast. Sneens karakteristiske terrænværdi, s k, beregnes af: s = c s (1-11) k års k,0 hvor s k,0 er grundværdi for sneens terrænværdi. Denne sættes til 0,9 kn/m [DS 410, 1998] c års er årstidsfaktor for sneens terrænværdi. Denne kan på den sikre side sættes til 1 [DS 410, 1998] Dermed kan sneens karakteristiske terrænværdi udregnes til: kn s = 1 0,9 = k m 0, 9 kn m Den karakteristiske snelast, s, på taget bestemmes af: s = c C C s (1-1) hvor c i i e t er formfaktor for snelast k C e er beliggenhedsfaktor der, på den sikre side, kan sættes til 1 [DS 410, 1998] C t er termisk faktor der, på den sikre side kan sættes til 1 [DS 410, 1998] Formfaktoren for snelast sættes til det mindst gunstige af tilfældene, der ses på figur 1.1. c 1 sættes for projektbygningen til 0,8. K-5

27 BROHUSET figur 1.1 To forskellige muligheder for formfaktorer for snelast. De to muligheder for formfaktorer giver to forskellige karakteristiske snelaster. For den generelle stabilitet vil det være mest ugunstigt at have snelast på hele taget. Den karakteriske snelast kan dermed udregnes ud fra (1-1): kn s = 0, ,9 = 0, 7 m kn m 1.5. Fordeling af snelaster Udregning af den karakteristiske snelast ses ovenfor. Lasterne fordeles fra taget som forklaret i afsnit 1.. Dermed kan reaktionerne R 1, R og R 3 udregnes til: R, 16 kn 1 = 3m 0,7 = m kn m R 3, 8 kn = R3 = 5,3m 0,7 m = kn m Samlet snelast fra taget bliver 87,9 kn. I de følgende afsnit udregnes fordelingen af laster ned gennem bygningen Etage 3-5 tabel 1.44 Laster på vægge. Væg Længde [m] Last [kn/m] Spænding [MPa] V.X.D.19-0 V.X.D.6-7 3,78 14,4 0,03 V.X.E.19-0 V.X.E.6-7 3,78 14,4 0,03 tabel 1.45 Laster på søjler. Søjle Last [kn] P.X.19.C 4,08 P.X.0.C P.X.6.C 8,16 P.X.7.C 4,08 K-6

28 Bilag K-1 Laster Etage tabel 1.46 Laster på vægge. Væg Længde Last Spænding [m] [kn/m] [MPa] B..D.19-0 B..D.-3 3,78 14,4 0,03 V..D.3-4 V..D.6-7 3,78 14,4 0,03 V..E.19-0 V..E.6-7 3,78 14,4 0,03 tabel 1.47 Laster på søjler. Søjle Last [kn] P..19.C 4,08 P..0.C P...C 0,9 P..3.C P..6.C 8,16 P..7.C 4,08 P..19.D 7,1 P..3.D 7,1 P..0.E - P...E, Etage 1 tabel 1.48 Laster på vægge. Væg Længde Last Spænding [m] [kn/m] [MPa] B.1.D.3-4 B.1.D.6-7 3,78 14,4 0,03 V..E.19-0 V..E.6-7 3,78 14,4 0,03 tabel 1.49 Laster på søjler. Søjle Last [kn] P.1.19.C 10,14 P.1.0.C P.1..C 0,9 P.1.3.C 0,9 P.1.4.C 8,16 P.1.5.C 0,9 P.1.6.C 8,16 P.1.7.C 4,08 P.1.4.D 14,4 P.1.6.D 14,4 P.1.7.D 7,1 P.1.19.E 1,15 P.1.0.E - P.1..E,30 K-7

29 BROHUSET Søjle Last [kn] P.1.3.E,30 P.1.5.E, Nyttelast I det følgende afsnit er bygningens nyttelaster beskrevet i tabel 1.50 og tabel Lastangivelserne er lavet i henhold til [DS 410, 1998]. Det forudsættes, at der ikke findes maskiner eller installationer i bygningen, der er så tunge, at de kræver en separat påført nyttelast. tabel 1.50 Nyttelast for rum. Nyttelast for rum-nr. Lastkategori q [kn/m] Last ψ Q [kn] 0a Almindelig adgangsvej 3,0 0,5 3,0 0b Tungere erhverv 6,0 1,0 7,0 0c Tungere erhverv 6,0 1,0 7,0 0d Tungere erhverv 6,0 1,0 7,0 0e Tungere erhverv 6,0 1,0 7,0 1a Butikker og arkiver, D1 3,0 1,0 3,0 1d Kontor og let erhverv 3,0 0,5,0 1c Kontor og let erhverv 3,0 0,5,0 1e Kontor og let erhverv 3,0 0,5,0 1f Samlingslokale m. bordopstilling 3,0 1,0 4,0 1k Tungere erhverv 6,0 1,0 7,0 1h Bolig,0 0,5,0 1g Bolig,0 0,5,0 1i Bolig,0 0,5,0 1j Bolig,0 0,5,0 b Samlingslokale m. bordopstilling 3,0 1,0 4,0 c Bolig,0 0,5,0 d Almindelig adgangsvej 3,0 0,5 3,0 g Butikker og arkiver, D 5,0 1,0 4,0 e Bolig,0 0,5,0 f Bolig,0 0,5,0 h Bolig,0 0,5,0 i Bolig,0 0,5,0 3a - 3j Bolig,0 0,5,0 4a 4j Bolig,0 0,5,0 5a 5j Bolig,0 0,5,0 K-8

30 Bilag K-1 Laster tabel 1.51 Nyttelast for andre arealer. Rum nr. Lastkategori q [kn/m ] Last ψ Q [kn] B.-AT Altaner mv.,0* 0,5,0 B.3-AT Altaner mv.,0* 0,5,0 B.4-AT Altaner mv.,0* 0,5,0 B.5-AT Altaner mv.,0* 0,5,0 Tag Tagflader 0,0 0,0 1,5 *Ved eftervisning af altan, påføres en fladelasten, q, og en linielast på 1 kn/m langs én fri rand samtidig. Linielasten regnes fordelt over en bredde på 0,1 m. Nyttelasten kan herefter påføres de enkelte elementer. Nogle elementer er over flere rum. I disse tilfælde benyttes nyttelasten for det rum, der har den største nyttelast, jf. tabel 1.5. tabel 1.5 Nyttelast på de enkelte elementer. Elementer Berørte rum Last q Spændvidde Bredde ψ [kn/m ] [m] [m] D C-E b 1,0 3 11,34 11,4 D.1.-3.C-E b 1,0 3 3,78 11,4 D D-E e 1,0 5 3,78 9,48 D C-D B..-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E e 1,0 5 3,78 9,48 D C-D B..-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E h 0,5 3,78 9,48 D C-D B..-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E i 0,5 3,78 9,48 D C-D B..-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D C-E 3c 0,5 3,78 11,40 D..0-1.C-E 3d 0,5 3,78 11,40 D..1-.C-E 3e 0,5 3,78 11,40 D..-3.C-E 3f 0,5 3,78 11,40 D..3-4.D-E 3g 0,5 3,78 9,48 D..3-4.C-D B.3.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D..4-5.D-E 3h 0,5 3,78 9,48 D..4-5.C-D B.3.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D..5-6.D-E 3i 0,5 3,78 9,48 D..5-6.C-D B.3.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D..6-7.D-E 3j 0,5 3,78 9,48 D..6-7.C-D B.3.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4c 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4d 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D.3.1-.D-E 4e 0,5 3,78 9,48 D.3.1-.C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 K-9

31 BROHUSET Elementer Berørte rum Last q Spændvidde Bredde ψ [kn/m ] [m] [m] D.3.-3.D-E 4f 0,5 3,78 9,48 D.3.-3.C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4g 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4h 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4i 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 4j 0,5 3,78 9,48 D C-D B.4.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5c 0,5 3,78 9,48 D C-D B.5.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5d 0,5 3,78 9,48 D C-D B.5.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D.4.1-.D-E 5e 0,5 3,78 9,48 D.4.1-.C-D B.5.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D.4.-3.D-E 5f 0,5 3,78 9,48 D.4.-3.C-D B.6.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5g 0,5 3,78 9,48 D C-D B.6.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5h 0,5 3,78 9,48 D C-D B.6.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5i 0,5 3,78 9,48 D C-D B.6.-.AT 0,5 * 1,9 3,78 D D-E 5j 0,5 3,78 9,48 * Se ovenfor D C-D B.6.-.AT 0,5 * 1,9 3, Fordeling af nyttelaster Udregning og fordeling af nyttelaster kan ses ovenfor. Nyttelasterne fordeles ned igennem bygningen efter samme princip som egenlasterne. Som gennemgående eksempel vises udregning for laster i modullinie 1. Da udregning gøres med henblik på dimensionering, skal der regnes med en partialkoefficient på én etage på 1,3 og 1,0 ψ på de øvrige etager. Det vælges at sætte 1,3 på den øverste etage. Dette gøres af forsimplingsgrunde, selvom lasterne på dækket over kælderen er større. Dette dæk bliver imidlertid ikke dimensioneret Etage 5 Dæk D D-E og D.4.1-.D-E er begge under lastkategori bolig. De har derfor begge en nyttelast på kn/m (se tabel 1.5 afsnit 1.6). Dæk D C-D og D.4.1-.C-D er begge under lastkategori altangang. De har en nyttelast på kn/m samt en linielast på 1 kn/m. I tabel 1.53 ses dækkene med laster og spændvidder. K-30

32 Bilag K-1 Laster tabel 1.53 Laster på dækkene. Dæk Nyttelast [kn/m ] Spændvidde [m] Bredde [m] D D-E - D D-E 3,78 9,48 D C-D - D C-D 1,8 3,78 Samlet nyttelast fra etage 5 bliver 68, kn Etage 4 I tabel 1.54 ses lasterne og spændingen i de forskellige vægge. tabel 1.54 laster og spændingen i bunden af væggen. Væg Påført last [kn] Spænding i væggen [MPa] V.4.19.D-E 35,83 0,03 V.4.0.D-E - V.4.6.D-E 71,67 0,05 V.4.7.D-E 35,83 0,03 V.4.D.19-0 V ,80 0,01 Lasten på søjle P.4.1.C kommer fra dæk D C-D og D.4.1-.C-D (altangangene), se tabel Lasten der optages i P.4.1.C, kan udregnes til en fjerdedel af lasten fra D C-D, en fjerdedel af lasten fra D.4.1-.C-D, samt linjelasten q 1. kn kn kn QP C = 0,5 3,78m 1,8 m + 0,5 3,78m 1,8 m + 1 3,78m = 10, 58kN I tabel 1.55 ses lasterne på søjlerne. m m m tabel 1.55 Laster på søjler fra overliggende dæk. Søjle Påført last [kn] P.4.19.C 5,9 P.4.0.C P.4.6.C 10,58 P.4.7.C 5,9 I tabel 1.56 ses lasterne på dækkene tabel 1.56 Laster på dækket. Dæk Nyttelast [kn/m ] Spændvidde [m] Bredde [m] D D-E - D D-E 3,78 9,48 D C-D - D C-D 1,8 3,78 Samlet nyttelast fra etage 4 bliver 71,5 kn. K-31

33 BROHUSET Etage 3 I tabel 1.57 ses laster og spændinger i væggene. tabel 1.57 Laster på vægge fra overliggende dæk og vægge. Væg Påført last [kn] Spænding i væggen [MPa] V.3.19.D-E 71,67 0,05 V.3.0.D-E - V.3.6.D-E 143,34 0,10 V.3.7.D-E 71,67 0,05 V.3.D.19-0 V.3.D ,61 0,0 I tabel 1.58 ses lasterne på søjlerne. tabel 1.58 Laster på søjler. Søjle Påført last [kn/m] P.3.19.C 10,58 P.3.0.C - P.3.6.C 1,17 P.3.7.C 10,58 Dæk D..0-1 og D..1- er begge under lastkategori bolig. De har derfor begge en nyttelast på kn/m (se tabel 1.5 afsnit 1.6). I tabel 1.59 ses lasterne på dækket. tabel 1.59 Laster fra dæk. Dæk Nyttelast [kn/m ] Spændvidde [m] Bredde [m] D C-E - D..-3.C-E 3,78 11,8 D..3-4.D-E - D..6-7.D-E 3,78 9,48 D..3-4.C-D - D..6-7.C-D 1,8 3,78 Samlet nyttelast fra etage 3 bliver 71,5 kn Etage Lasten på bjælken B..1.C-E er delt op i to jævnt fordelte laster, og en punktlast, hvis placering ses på figur De jævnt fordelte laster kommer fra de ovenliggende lejligheders nyttelast. Punktlasten kommer fra den langsgående bjælke, hvorpå de ovenstående vægge ligger af. Den jævnt fordelte last, kommer fra den overliggende væg V.3.1.D-E, og fra dækkene D..0-1 og D..1-. Punktlasten på B..1.C-E findes som reaktionen fra B..D.0-1 og B..D.1-. Denne er: QV.3. D.0 1 1,5kN R = = = 6,13kN (1-13) K-3

34 Bilag K-1 Laster Modullinje E Modullinje D Modullinje C 9,48 1,80 P 1 q 1 q R 1 R figur 1.13 Fordeling af laster fra bjælke. Dermed kan lasten på søjlerne P..1.C og P..1.E (hhv. R og R 1 på figur 1.13) udregnes, når der også tages hensyn til de ovenliggende dæk og vægge (q 1 og P 1 ) og lasten på altangangen (q ), til: P1 1,8m + q1 9,48m (1,8m + 0,5 9,48m) + q 0,5 (1,8m) R1 = (1-14) 1,8m + 9,48m R R 1,5kN 1,8 m + 17,39 = 9,48m (1,8 m + 0,5 9,48m) + 3,78 1,8 m + 9,48m 0,5 (1,8 m) kn kn m m 1 = P1 + q,8m + q1 9, ,9kN = 1 m R (1-15) kn R = 1,5kN + 3,78 1,8 m + 17,39 9,48m 98,07kN = 114, kn 31 m m Afstanden fra R 1 til det maksimale moment bestemmes: 98,07kN lr1 = = 5, 64m kn 17,39 m Det største moment i bjælken findes: M max = 17,9kN 5,64m 0,5,68 (5,64m) = 360, I tabel 1.60 ses reaktioner og momenter i bjælkerne. kn 7 m knm kn tabel 1.60 Reaktioner og momenter i bjælker. Bjælke R 1 [kn] R [kn] Moment [knm] B..4.D-E 37,04 37,04 45,38 B..0.C-E - B...C-E 98,07 85,8 76,55 B..D.19-0 B..D.-3 6,80 6,80 6,43 Derefter kan spændingerne i væggene bestemmes, se tabel K-33

35 BROHUSET tabel 1.61 Last og spændinger i vægge. Væg Påført last fra dæk og ovenstående vægge [kn] Punktlast fra bjælke [kn] Spænding i væggen [MPa] V..19.C-E 114,31 6,80 0,07 V..3.C-E 185,38 6,80 0,11 V..4.D-E 103,87 37,00 0,1 V..5.D-E - V..6.D-E 15,01 0 0,15 V..7.D-E 107,50 0 0,08 V..D.3-4 V..D.6-7 0,41 0 0,04 Lasten på søjlerne bestemmes og ses i tabel 1.6. tabel 1.6 Laster på søjler fra overliggende bjælker. Søjle Last fra Bjælke [kn] P..19.C 14,36 P..0.C P...C 139,6 P..0.E P...E 17,9 P..3.C 8,35 P..4.C P..6.C 31,75 P..7.C 15,88 P..4.E 37,04 Lasten fra dækkene ses i tabel tabel 1.63 Laster fra dæk på vægge. Dæk Nyttelast Spændvidde Bredde [kn/m ] [m] [m] D C-E 3 11,34 11,8 D.1.-3.C-E 3 3,78 11,8 D C-E - D C-E 5 3,78 11,8 D C-E - D C-E 3,78 11,8 Samlet nyttelast fra etage bliver 1100 kn Etage 1 Reaktioner og momenter bestemmes som ovenfor, og i tabel 1.64 ses resultaterne for bjælkerne. tabel 1.64 Reaktioner og momenter i bjælker. Bjælke R 1 [kn] R [kn] Moment [knm] B.1.19.C-E 49,03 49,03 70,5 B.1.3.C-E 175,90 140,75 489,44 K-34

36 Bilag K-1 Laster Bjælke R 1 [kn] R [kn] Moment [knm] B.1.5.C-E 01,7 17,73 566,56 B.1.6.D-E 55,57 55,57 68,07 B.1.D.3-4 B.1.D ,1 10,1 9,64 I tabel 1.65 ses lasten og spændingerne i væggene. tabel 1.65 Last og spændinger i vægge. Væg Påført last fra dæk og ovenstående vægge [kn] Punktlast fra bjælke [kn] Spænding i væggen [MPa] V.1..C-E 55,83 0 0,15 V.1.4.C-E 317,07 0,41 0,0 V.1.6.C-E 168,81 55,57 0,3 V.1.7.C-E 11,8 10,1 0,07 Lasterne på søjlerne P.1.1.C og P.1.1.E føres videre fra de ovenliggende søjler. Der optages ikke yderligere kræfter, lasterne ses i tabel tabel 1.66 Laster på søjler fra overliggende bjælker og søjler. Søjle Last fra Bjælke [kn] P.1.19.C 63,39 P.1.19.E 49,03 P.1.0.C P...C 139,6 P.1.0.E - P...E 17,9 P..3.C 170,99 P..3.E 175,90 P..4.C 35,53 P..4.E 37,04 P..5.C 08,6 P..5.E 01,7 P..6.C 35,53 P..7.C 17,77 K-35

37 BROHUSET 1.7 Vandret masselast Den vandrette masselast virker kun, når den er den største vandrette last. Den er 1,5 % af den lodrette last. Den lodrette last stammer fra konstruktionens egenlast, snelast og nyttelast. I tabel 1.67 ses de lodrette laster med de tilhørende vandrette masselaster. tabel 1.67 Vandretmasselast på de forskellige etager. Etage Egenlast Snelast Nyttelast I alt Vandretmasselast [kn] [kn] [kn] [kn] [kn] Taget 87,9 96, ,3 8, , 0 68, 1596,4 3,9 4 94,8 0 71,5 1655,3 4,8 3 94,8 0 71,5 1655,3 4,8 1311, ,1 411, 36, , ,3 3,9 Da den vandrette masselast og vindlasten ikke virker samtidig, regnes kun med den største, der i dette tilfælde er vindlasten. K-36

38 Bilag K- Lastkombinationer Bilag K- Lastkombinationer I det følgende gennemgås de lastkombinationer, LK, der anvendes til dimensioneringen af elementerne [DS 409, 1998]..1 Opstilling af LK Det er vurderet at LK i tabel.1 er de mest ugunstige. tabel.1 De anvendte LK. LK Egenlast Vindlast 1 Nyttelast Snelast ,5 Ψ 0, ,5 1,3 ; Ψ 0, ,5 1,3 ; Ψ 1,5..1 0,8 1,5 Ψ -. Udregning af LK Ud fra de dimensionsgivende laster i 0 regnes LK. LK for hhv. vægelementer, dæk, bjælker og søjler ses i tabel. - tabel Vægelementer tabel. Vægelementer med tilhørende værste LK. Vægelement LK Vind Maks last [MPa] Min last [MPa] V.5.D V.5.D C 0,14 0,13 V.5.E V.5.E C og E 0,10 0,10 V.5.19.D-E C og E 0,08 0,07 V.5.0.D-E - V.5.6.D-E.1.1 C og E 0,13 0,11 V.5.7.D-E C og E 0,11 0,10 V.4.D V.4.D C og E 0,3 0,3 V.4.E V.4.E C og E 0,14 0,14 V.4.19.D-E.1. C og E 0,19 0,17 V.4.0.D-E - V.4.6.D-E.1. C og E 0,3 0,30 V.4.7.D-E.1. C og E 0,6 0,4 V.3.D V.3.D C og E 0,33 0,33 V.3.E V.3.E E 0,19 0,18 V.3.19.D-E.1.1 C og E 0,3 0,19 V.3.0.D-E - V.3.6.D-E.1.1 C og E 0,49 0,36 V.3.7.D-E.1.1 C og E 0,4 0,9 V..C V..C C og E 0,0 0,0 V..D V..D C 0,17 0,16 V..E.19-0 og V..E E 0,1 0,11 V..E.0-1 og V..E C og E 0,11 0,11 K-37

39 BROHUSET Vægelement LK Vind Maks last [MPa] Min last [MPa] V..E V..E C og E 0,1 0,1 V..19.C-E.1.1 C og E 0,45 0,36 V..3.C-E.1. C og E 0,68 0,65 V..4.D-E.1. C og E 0,53 0,5 V..5.D-E.1. C og E 0,64 0,61 V..6.D-E.1. C og E 0,64 0,61 V..7.D-E.1.1 C og E 0,48 0,40 V.1.C V.1.C C og E 0,5 0,5 V.1.C V.1.C C og E 0,6 0,6 V.1.E.19-0 og V.1.E C og E 0,9 0,9 V.1.E.0-1 og V.1.E C og E 0,8 0,8 V.1.E V.1.E C og E 0,30 0,30 V.1..C-E.1.1 C og E 0,4 0,36 V.1.4.C-E.1.1 C og E 0,71 0,56 V.1.6.C-E.1. C og E 1,04 0,46 V.1.7.C-E.1.1 C og E 0,65 0,44.. Dækelementer tabel.3 Dækelementer. Dækelement LK Maks last [kn/m ] D.X.19-7.D-E.1.1 3,9 D.1.-7.D-E.1.1 6,5 D D-E.1.1 3,9 D.X.19-7.C (Altan).1.1,6..3 Bjælker tabel.4 Bjælker med tilhørende værste LK. Bjælke LK Vind Maks last [knm] B..D C 73,01 B..0.C-E - B...C-E.1. E 1694,93 B..4.D-E.1.1 C og E 93, B.1.19.C-E.1.1 E 13,76 B D.1.3 C 9,60 B.1.3.C-E.1.1 E 85, B.1.5.C-E.1. E 195,98 B.1.6.D-E.1.1 C og E 413,91 K-38

40 Bilag K- Lastkombinationer..4 Søjler tabel.5 Søjler med tilhørende værste LK. Søjle LK Vind Maks last [kn] P.5.19.C.1.3 C 8,78 P.5.0.C - P.5.6.C.1.3 C 34,91 P.5.7.C.1.3 C 8,78 P.4.19.C.1. C 5,53 P.4.0.C - P.4.6.C.1. C 67,41 P.4.7.C.1. C 5,53 P.3.19.C.1. C 76,13 P.3.0.C - P.3.6.C.1. C 99,61 P.3.7.C.1. C 76,13 P..19.C.1. C 96,0 P..0.C - P...C.1. E 755,07 P..3.C.1.3 C 16,85 P..4.C - P..6.C.1. C 134,80 P..7.C.1. C 10,73 P..0.E - P...E.1. C 595,44 P..4.E.1. C og E 16,83 P.1.19.C.1. C 646,7 P.1.0-.C.1. E 777,90 P.1.3.C.1. E 895,19 P.1.4.C.1. C 158,19 P.1.5.C.1. C 869,69 P.1.6.C.1. C 158,19 P.1.7.C.1. C 15,18 P.1.19.E.1. C 566,40 P.1.0.E - P.1..E.1. C 616,94 P.1.3.E.1. C 747,48 P.1.4.E.1. C og E 38,33 P.1.5.E.1. C 657,07 P.1.6.E.1. C og E 9,75 K-39

41 BROHUSET Bilag K-3 Bæreevne I det følgende afsnit eftervises bæreevnen for hhv. dækelementer, bjælker, vægelementer og søjler i byggeriet. Bæreevnen udregnes i normal sikkerheds- og kontrolklasse. I det følgende afsnit er gjort visse antagelser og afgrænsninger for at forsimple beregningerne. 3.1 Dækelementer Som dækelementer anvendes 00 mm leca-lyddæk type Disse elementer anvendes overalt undtagen dækket over rum nr. 1a, hvor der kræves en større spændvidde. Her anvendes 70 mm huldækelementer fra spæncom type PX-7. På altangangen anvendes specialfremstillede altan-elementer. I projektet er det antaget, at disse altandæk har tilstrækkelig bæreevne til at optage lodret last og vederlagstryk. Typer I projektet er det ønsket, at holde graden af modulbyggeri så stor som mulig. Derfor er det valgt kun at anvende fire forskellige typer dækelementer. De anvendte typer kan ses i tabel 1.3. tabel 3.1 Anvendte dækelementer. Element nr. Type Spændvidde [m] Bredde [mm] Tykkelse [mm] D D-E Leca lyddæk , D.1.-7.D-E Leca lyddæk , D D-E Spæncom huldæk PX-7 11, D.X.19-7.C Spec. altandæk - 1, Placering Kun i Leca lyddækkene er der udsparinger af en sådan størrelse, at de vil have indflydelse på dækkenes bæreevne. Dækkenes placering i en ungdomsbolig ses på figur mm 3780mm 1715mm 100mm figur 3.1 Udsparing i dækelement. K-40

42 Bilag K-3 Bæreevne Ud fra figur 3.1 kan dækkenes udsparingsgrad ved installationsskakten udregnes til 30 % af bredden. Samlinger Vederlagsdybden er for Leca-elementerne normsat til 55 mm. Af hensyn til elementernes længdetolerance bør det projekterede vederlag iflg. producenten mindst være 63 mm. Vederlagsdybden for Spæncom-elementer skal ved normal kontrolklasse være 80 mm [Spæncom, 003] Udregning af bæreevne Dimensioneringen af Leca- og Spæncom-elementerne udføres efter de respektive producenters anvisninger. [Leca, 003] [Spæncom, 003]. Vederlagstryk Det er fra de respektive producenters angivet, at ved den angivne vederlagsdybde er bæreevnen på vederlaget tilstrækkeligt. Det eftervises i projektet ikke, om bæreevnen er tilstrækkelig til yderligere vederlagstryk fra ovenliggende etager. Lodret bæreevne For Leca-elementer er det angivet, at udsparringer op til 50 % af bredden, ikke har indflydelse på bæreevnen. Dog må der ikke reduceres i den gennemgående armering og der skal tages hensyn til vridning. Det antages i projektet, at der tages hensyn til disse forbehold ved fremstilling af elementerne. Elementernes bæreevne kan aflæses i tabel 3. tabel 3. Anvendte dækelementer med bæreevne. Element nr. Type Spændvidde Bredde Tykkelse Regningsmæssig bæreevne [m] [mm] [mm] [kn/m ] D.X.19-7.D-E Leca lyddæk , ,5 D.1.-7.D-E Leca lyddæk , ,8 D D-E Spæncom huldæk PX-7 11, ,4 D.X.19-7.C Spec. altandæk - 1, Eftervisning af bæreevne I eftervisningen af bæreevne udtages de værste laster under hver elementtype. Laster er bestemt i Bilag K-. I tabel 3.3 ses det, at alle dækelementernes bæreevne er overholdt. tabel 3.3 Anvendte dækelementer med bæreevne og påførte laster. Element nr. Type Regningsmæssig bæreevne [kn/m ] Værste påførte last [kn/m ] D.X.19-7.D-E Leca lyddæk ,5 3,9 D.1.-7.D-E Leca lyddæk ,8 6,5 D D-E Spæncom huldæk PX-7 8,4 3,9 D.X.19-7.C Spec. altandæk -,6 K-41

43 BROHUSET 3. Bjælker I det følgende afsnit undersøges bæreevne for bjælker. Der undersøges i projektet ikke for bæreevnen af vederlaget. Element nr. B.1.C-E er udformet som en specialfremstillet forspændt bjælke. Udregningerne af dens dimensioner ses i Bilag K-5.Bilag K-1 Typer Bjælkerne der anvendes i byggeriet, er fra Spæncom af typerne som ses i tabel 1.4. tabel 3.4 Anvendte bjælker. Element nr. Type Længde [m] B..0.C-E - B...C-E KB ,8 B..D.19-3, B.1.D.3-7 RB 4/48 3,78 B.1.6.D-E, B..4.D-E KB ,90 B.1.19.C-E KB ,8 B.1.3.C-E, B.1.5.C-E KB , Beregning af bæreevne Dimensionering af bjælkerne er gjort ud fra produktkataloger fra [Spæncom, 003], hvorfra der er lavet en antagelse om jævnt fordelt last. Bæreevne Momentbæreevnerne for bjælkerne ses i tabel 3.5. tabel 3.5 Anvendte bjælker med bæreevner. Element nr. Type Længde [m] M ud [knm] M rev [knm] B..0.C-E - B...C-E KB special 11, B..D.19-3, B.1.D.3-7 RB 4/48 3, B.1.6.D-E, B..4.D-E KB , B.1.19.C-E KB , B.1.3.C-E, B.1.5.C-E KB , Forskydning Bjælkerne udføres med bøjlearmering, der afspejler behovet i det enkelte projekt. Der vil i projektet ikke blive dimensioneret bøjlearmering for de anvendte bjælker. Vridning Der kan i de fleste tilfælde ses bort fra vridningspåvirkning på bjælken, hvis der etableres en momentstiv forbindelse mellem bjælken og de tilstødende plader. Vridningen optages i så fald i hht. producenten som tillægsmoment i pladerne, hvis spændvidde derved skal regnes til centerlinie af bjælkekrop. Det antages, at der i projektet tages hensyn til dette ved fremstilling af bjælkerne. K-4

44 Bilag K-3 Bæreevne 3.. Eftervisning af bæreevne I eftervisningen af bæreevnen udvælges de værste laster på hver bjælketype. Laster er beregnes i Bilag K-. tabel 3.6 Anvendte bjælker med bæreevner. Element nr. Type M ud [knm] M rev [knm] Påført last [knm] B..0.C-E - B...C-E KB special B..D.19-3, B.1.D.3-7 RB 4/ B.1.6.D-E, B..4.D-E KB B.1.19.C-E KB B.1.3.C-E, B.1.5.C-E KB I tabel 3.6 ses det, at alle bjælkernes bæreevne er overholdt. 3.3 Vægelementer I det følgende afsnit bestemmes bæreevnen for vægelementerne. Typer De bærende vægelementer opbygges af 150 mm leca-helvækselementer styrkeklasse 5. Vægelementerne er i det følgende opdelt i elementer der kun optager lodret last, og elementer der optager både lodret og vandret last. Lodret last forekommer ved indervægge. Kombineret lodret og vandret last forekommer ved facader. De forskellige vægelementtyper ses i tabel 3.7 og tabel 3.8. tabel 3.7 Anvendte vægelementer med lodret last. Element nr. Højde Bredde Åbningstype Åbningsareal Vægareal Areal af u.s. [m] [m] [m ] [m ] [m ] V D-E,80 9,48-0,00 6,54 1,4 V D-E,80 9,48-0,00 6,54 1,4 V..19.C-E 3,40 11,8 x H.3 9,1 9,3 1,04 V..3.C-E 3,40 11,8 H.1, H., H.3 8,7 9,63 1,07 V..4.D-E 3,40 4,47-0,00 15,0 0,67 V.1..C-E 4,10 11,8 H.,1 44,13 1,54 V.1.4.C-E 4,10 11,8 H.,1 44,13 1,54 V.1.6.C-E 4,10 4,47-0,00 18,34 0,67 V.1.7.C-E 4,10 11,8 H.1,04 44,1 1,55 tabel 3.8 Anvendte vægelementer med kombineret lodret og vandret last. Element nr. Højde Bredde Åbningstype Åbningsareal Vægareal Areal af u.s. [m] [m] [m ] [m ] [m ] V.3-5.D.19-7,80 3,78 H.1, H.8 3,1 7,38 0,4 V.5.E.19-7,80 3,78 H.1 5,36 5,3 0,57 V.3-4.E.19-7,80 3,78 H.11 3,95 6,64 0,57 K-43

45 BROHUSET Element nr. Højde [m] Bredde [m] Åbningstype Åbningsareal [m ] Vægareal [m ] Areal af u.s. [m ] V..C ,40 3,78 H.4 4,56 8,9 0,57 V..E.19-0,-3 3,40 3,78 H.9 6,3 6,6 0,57 V..E.0-3,40 3,78 H.10 7,34 5,51 0,57 V..E.3-7 3,40 3,78 H.11 3,95 8,91 0,57 V.1.C ,10 3,78 H.4 4,56 10,94 0,57 V.1.E ,10 3,78 H.5 6,77 8,73 0,57 V.1.E.3-7 4,10 3,78 H.6 6,30 9,0 0,57 Samlinger Selvom det i projektet antages, at alle elementer placeres uexcentrisk og symmetrisk, vil der alligevel opstå udførelses excentriciteter. detalje A e3 e 0 resulterende excentricitet e 5+ e6 N3 a a1 N N1 e1 e e1 t figur 3. Excentriciteter. På figur 3. ses excentriciteter ved placering af vægge. Ud fra figuren og formel (3-1) og (3-) kan den største excentricitet på den midterste tredjedel af væggen udregnes [Leca, 003]: e 1 0 = ( e1 N1 e N e3 N3) e4 N + N + N + (3-1) hvor 1 3 e t = e0 + e5 + e6 (3-) 3 e 0 e 1 og e e 3 e 4 e 5 e 6 e t resulterende excentricitet for lasten øverst på væggen excentriciteter for normalkræfter fra dæk eller bjælker excentriciteten fra mulig forskydning af midterplanen for væggen eller søjlen i overliggende etager excentriciteten fra indspænding af dæk eller bjælke excentricitet stammende fra den betragtede vægs mulige afvigelse fra den plane form excentricitet hidrørende fra eventuel tværpåvirkning, f.eks. vindlast eller jordtryk den største excentricitet på den midterste tredjedel af væggen K-44

46 Bilag K-3 Bæreevne I projektet antages, at alle vægge og dæk er placeret uexcentrisk og symmetrisk, derfor sættes alle excentriciteter, undtagen e 3, e 5 og e 6, til nul. e 3 og e 5 sættes til hhv. 10 mm og 5 mm, da dette er anbefalet minimum fra producenten. e 6 udregnes efter bæreevne for kombineret lodret og vandret last. De enkelte excentriciteter beregnes under udregning af bæreevne Eftervisning af bæreevne Dimensionering af vægelementer omhandler eftervisning af bæreevnen for vederlagstryk fra dæk samt væggenes lodrette bæreevne. I projektet eftervises det ikke, om kombineret lodret og vandret bæreevne er tilstrækkelig, da det antages, at ydermuren optager og overfører vindlasten. Det eftervises ikke om der vil ske afskalning. Dimensioneringen er udført for elementerne, der vurderes at være de værst påvirkede. Dimensionering af vægelementer er gjort ud fra producentanvisninger [Leca, 003]. Vederlagstryk fra dæk Den regningsmæssige vederlagsbæreevne bestemmes ved: f cg Rd = be ae k γ hvor m (3-3) k 0, A A + 0,6, dog højst 5 f cg er 5MPa for styrkeklasse 5 b e a e er t-e 0 A 1 A 1 er den effektive bredde, der for vederlagstryk fra dæk sættes lig b er det effektive lejeareal a e b er det centralt belastede areal a b γ m er partialkoefficienten for armeret beton der er lig 1,65 På figur 3.3 ses vederlagstrykket. A A 1 a e a b figur 3.3 Vederlagstryk for dæk. Vederlagsbæreevnen fra dæk udregnes for vægelement V.1.6.C-E, da dette element modtager den største spænding på 1,04 MPa 37Bilag K-. Det antages, at hele vægelementets bredde udnyttes til at optage den påførte spænding. Dette gøres da meget af lasten kommer fra ovenfor liggende dæk og derfor vil overføres fra det ovenliggende vægelement via samlingsfugen. Den resterende last stammer fra dækkene, der ligger af på vægelementet. Vægelementets længde og bredde er hhv. 4,47 m og 0,15 m. K-45

47 BROHUSET For at udregne bæreevnen udregnes først e 0 vha. (3-1). Da e 1, e, e 4 er nul og e 3 er 10mm kan e 0 udregnes til: 1 1 e0 = ( e3 N3) = (10mm N3) = 10mm N N 3 Dermed kan a e udregnes til: a e = t e 0 = 150mm 10mm = 130mm 3 Det effektive og det belastede areal udregnes til: A ae b ae 130mm = = = = 0,87 A a b a 150mm 1 (3-4) k udregnes til: A k = 0, + 0,6 = 0, + 0,6 0,87 = 0,7 (3-5) A 1 Til sidst kan den regningsmæssige bæreevne udregnes vha. formel (3-3): fcg 5MPa Rd = be ae k = 4470mm 130mm 0,7 = 95kN γ 1,65 m Den påførte last udregnes til: N d = 1,04MPa 4470mm 150mm = 697kN (3-6) Dermed er det eftervist, at bæreevnen er tilstrækkelig. Lodret bæreevne Bæreevnen fra dæk udregnes for vægelement V.1.6.C-E, da dette element modtager den største spænding på 1,04 MPa, jf. Bilag K-, der opstår fra den påførte last på 697 kn. Vægelementets længde, bredde og højde er hhv. 4,47 m, 0,15 m og 4,10 m. Den lodrette bæreevne udregnes ved: f cg Rs, d = ks Ac (3-7) γ hvor m A c er den trykpåvirkede del af tværsnittet, der kan sættes til b (t-e t ) k s er søjlefaktore, som er udregnet nedenfor K-46

48 Bilag K-3 Bæreevne Søjlefaktoren, k s, udregnes ud fra: 1 k s = 4 l s ts et hvor (3-8) l s t s e t t er væggens frie længde er den regningsmæssige søjletykkelse, der for en massiv væg sættes lig t er den resulterende excentricitet i tykkelsesretningen er den regningsmæssige vægtykkelse Søjlefaktoren kan nu udregnes vha. formel (3-) og (3-8): e t = e0 + e5 + e6 = 10mm + 5mm + 0mm = 1mm 3 3 k s = t s l s et = ,1m 0,15m 0,01m = 0,44 Den lodrette bæreevne bestemmes til: fcg 5MPa Rs, d = ks Ac = 0,44 4,47m (0,15m 0,01) = 751kN γ 1,65 m Da den påførte last på 697 kn er mindre en bæreevnen på 751 kn er det eftervist, at bæreevnen er tilstrækkelig. 3.4 Søjler I det følgende afsnit eftervises søjlernes bæreevne. I bygningen anvendes søjler af typen RS 4/4 og RS 30/30 med en B30 beton [Spæncom, 003]. Typer De søjler, der er anvendes i projektet, ses i tabel 3.9. tabel 3.9 Anvendte søjler. Element nr. Type Længde [m] P C RS 4/4 3,00 P C RS 4/4 3,60 P..0-.E, P..4.E RS 4/4 3,60 P C RS 30/30 4,30 P E RS 4/4 4,30 K-47

49 BROHUSET Excentriciteter Det er i projektet antaget, at der ved placering af søjler ikke forekommer excentriciteter. Desuden angiver producenten, at hvis der kun er tale om beskedne excentriciteter, kan søjler beregnes som centralt påvirkede Bæreevne Dimensionering af søjler er udført i hht. producentens anvisninger. Ud fra grafer til overslagsberegninger bestemmes bæreevnen for de valgte søjletyper. Søjletyperne og deres bæreevne er angivet i tabel tabel 3.10 Anvendte søjler med bæreevne. Element nr. Type Længde [m] Bæreevne [kn] P C RS 4/4 3, P C RS 4/4 3, P..0-.E, P..4.E RS 4/4 3, P C RS 30/30 4, P E RS 4/4 4, Eftervisning af bæreevne Eftervisningen af bæreevne foretages for de værste påvirkede bjælker under hver bjælketype. Laster er bestemt i Bilag K-. I tabel 3.11 ses, at alle bjælkers bæreevne er overholdt. tabel 3.11 Anvendte søjler med bæreevne Element nr. Type Bæreevne [kn] Påført last [kn] P C RS 4/ P C RS 4/ P..0-.E, P..4.E RS 4/ P C RS 30/ P E RS 4/ K-48

50 Bilag K-4 Elementssamlinger Bilag K-4 Elementssamlinger I det følgende afsnit bliver bæreevnen af udvalgte samlinger eftervist. Der eftervises for bæreevne i samlinger mellem dækelementer og samlinger mellem vægelementer. 4.1 Dækelementer Samlinger i dækelementer eftervises for dækket over etage 1, da det er her de største kræfter i de behandlede dækelementer skal optages. I projektet vil følgende bæreevne af samlinger i etagedæk blive eftervist: Opstået moment fra vindlast Opstået forskydning fra vindlast Opståede kræfter fra bortfald af element Dækket over etage 1 er armeret som vist på figur 4.1 til figur 4.3. Fugning udføres med en beton med f ck > 30MPa. I modullinie 0 og 1 indlægges trækbånd Trækbånd stk Y16 B550 1 stk Y1 B500 stk Y4 B550 C E Hjørnebøjle (detajle 1) Forankring (detajle ) figur 4.1 Oversigt over den indlagte armering Hjørnebøjle figur 4. Detalje 1: hjørnebøjle Hårnålebøjle figur 4.3 Detalje : hårnålebøjle K-49

51 BROHUSET Randarmering Dækket armeres for det opståede moment fra vindlasten for at kunne regnes som stift. Dette gøres ved at indlægge en randarmering hele vejen rundt om dækkene. Momentet fra vindlasten opstår, når vindlasten overføres fra ydervæggen via dækket til de lavere liggende vægge. Dermed bliver det statiske system som set på figur R R R R R ,3m 7,6m 7,6m 3,8m figur 4.4 Skitse af statisk system for dæk Den jævnt fordelte last er bestemt til 1 kn eller 7,1kN/m. Reaktionerne findes i Bilag K- og ses i tabel 4.1. tabel 4.1 Vandrette laster på 1. etage Element Reaktion Last [kn] LK.1.1 V.1..C-E R 16,0 39,14 V.1.4.C-E R 3 16,0 39,14 V.1.6.C-E R 4,3 5,7 V.1.7.C-E R 5 37,0 90,81 Nabobyging R ,05 Dermed kan momentkurven udregnes vha. snit i dækket (se figur 4.5) Moment [knm] figur 4.5 Momentkurve På figuren ses, at det maksimale moment er M max = 560kNm. Længde [m] K-50

52 Bilag K-4 Elementssamlinger Eftervisning af bæreevne for randarmering Iflg. [Frøbert, 1991] kan den indre momentarm, h int, ved eftervisning af bæreevner for dæk sættes til 0,9 h. Dette giver at armeringen skal optage en last på: M maz 560kNm N t = N c = = = 55kN h 0,9 11,3m int I projektet er som randarmering anvendt stk Y16 B550 ribbestål i modullinje C og E og stk Y4 B550 ribbestål i modullinje 19 og 7. Bæreevnen eftervises for den svageste af de to. Denne har en trækbæreevne på: Rsd = As f yd = 01mm 43MPa = 170kN Dermed er det eftervist, at randarmeringen har tilstrækkelig bæreevne. Hjørnebøjlen og hårnålebøjlen forankres med 500 mm. Eftervisning af forankring af randarmering For at forankre randarmeringen er der indlagt hjørnebøjler. Den nødvendige forankringslængde kan udregnes ved [Heshe et al., 1999]: 55000N υ s l l mm nødv = 154 b = = 443mm f 43MPa yd Derved er forankringslængden overholdt Forskydnings armering Dækket skal armeres for opståede forskydningskræfter fra vindlasten. Dette opnås ved at indlægge armeringsstænger i fugeudstøbningen mellem dækelementerne. Udstøbningsfugen skal være af en sådan styrke, at forskydningskræfter kan overføres mellem dækelementer. Ud fra kræfter i tabel 4.1 kan forskydningskurven optegnes (se figur 4.6) Forskydningskraft [kn] Længde [m] figur 4.6 Forskydningskraftkurve I projektet armeres for den største forskydningskraft over hele tværsnittet. Den største forskydningskraft findes i figur 4.6 eller i tabel 4.1 til V d = 95kN. K-51

53 BROHUSET Eftervisning af bæreevne for forskydningsarmering Forskydningsarmeringen, der består af fugearmering mellem dækelementerne, dimensioneres efter diagonaltrykmetoden [DS411,1999], hvor der anvendes cot θ = 1. Forskydningsarmeringen skal optage følgende forskydningskraft pr. længdeenhed, n t : V 95kN d nt = = = 9, 3 hint cotθ 10,m 1 kn m Med en bredde på dækelementerne på b = 1,m skal forskydningsarmeringen optage en kraft på: kn V = n b = 9,3 1,m 11, kn A, d t m = I projektet er anvendt en forskydningsarmering på 1 stk Y1 B500 ribbestål. Denne har en trækbæreevne på: R = A f = 113mm 385MPa = kn sd s yd 43 Eftervisning af bæreevne af fugeudstøbing Fugeudstøbingen skal overføre forskydningskræfter mellem dækelementer. Dennes bæreevne eftervises ved at overholde kravene i figur 4.7 [Frøbert, 1991]. Indgangsværdien udregnes til: Vd h 95kN = = 8,4 11,3m kn m V h (kn/m) ru støbeskel, A c = mm /m 0 15 fortandet støbeskel, A c = 0.000mm /m A s fyd h (kn/m) figur 4.7 Krav til armering Dermed kan det nødvendige armeringsareal aflæses til: A f kn s yd, m 11,3m kn =, m A = = 9mm h 43MPa Det anvendte areal er 154 mm = 308mm. Der med kravene er overholdt. Forankring af forskydningsarmering Det antages i projektet, at den indlagte hårnålebøjle har tilstrækkelig forankringslængde. K-5

54 Bilag K-4 Elementssamlinger Opståede laster fra bortfald af element Bygningen dimensioneres for bortfald af konstruktionsdele. Iflg. [DS 409,1998] skal konstruktionen dimensioneres og udføres således, at evt. svigt af en begrænset del af konstruktionen ikke medfører svigt af hele konstruktionen eller af mere betydende dele af konstruktionen. For husbygningskonstruktioner, hvor bygningens hovedkonstruktion består af sammenhængende vægge og dæk, der efter et svigt, af det i [DS 409,1998] angivne omfang, kan forudsættes at udgøre et statisk system, kan robustheden af etagedæk svarende til høj sikkerhedsklasse normalt anses for sikret, såfremt følgende konstruktive forhold er opfyldt [DS 411,1999]: 1. Langs omkredsen af hver etageadskillelse skal der anordnes en randarmering, som er i stand til optage en karakteristisk last på minimum 80 kn. Randarmeringen skal være forankret til etageadskillelsen, således at forskydende kræfter kan overføres.. Etageadskillelser skal være armerede svarende til en karakteristisk horisontallast på 30 kn/m i hver retning. Punkt 1 Randarmeringen er ovenstående udregnet til at kunne optage 170kN. Herved er dette krav overholdt Punkt Andet punkt giver følgende laster, der skal optages: kn Fx = 30 11,3m = 339kN m kn Fy = 30 30m = 900kN m Den indlagte armering har følgende bæreevne: R x, d = 4 01mm 43MPa = 340kN R d y, = 4 43mm 43MPa mm 385MPa = 98kN Det er hermed eftervist, at den anvendte armering har tilstrækkelig bæreevne. 4. Vægelementer I projektet vil følgende bæreevner af samlinger mellem vægelementer blive eftervist: Opstået forskydning i etageadskillelser fra vindlast Princippet for eftervisning af bæreevnen i forskydningsfugen er den samme overalt, og derfor vil kun forskydningsfugen ovenpå V.1.7.C-E blive eftervist. Dette element vælges bl.a. ud fra en betragtning af, at de største forskydningskræfter opstår i bygningens nederste dele. Forskydningsstyrken ses i tabel 4.1 til 90,81kN. Fugens forskydningsbæreevne kan iflg. [Frøbert, 1991] udregnes ud fra formel (4-1), hvis der er tale om glat fugeskel uden dorne eller armering, til: V µ (4-1) d N d K-53

55 BROHUSET hvor µ er friktionskoefficienten, der sættes til 0,5 [Frøbert, 1991] N d er normalkraften i skellet Normal kræften findes i Bilag K- til minimum 0,44MPa eller 1730kN. Derved bliver bæreevnen af forskydningsfugen: 90,8kN 0,5 1730kN = 865kN Dermed er det eftervist, at bæreevnen af forskydningsfugen er tilstrækkelig. K-54

56 Bilag K-5 Dimensionering af forspændt bjælke Bilag K-5 Dimensionering af forspændt bjælke Bjælken B.1.C-E dimensioneres i det følgende som en forspændt betonbjælke i anvendelsesog brudgrænsetilstanden. Der tages ikke hensyn til hullerne i bjælken, grundet rørgennemføring af installationsrørene. Det bestemmes hvilken type armering og hvor meget, der skal anvendes til bjælken, samt hvor i tværsnittet det skal placeres. På figur 5.1 er bjælketværsnittet med mål skitseret. Bjælkedimensionerne er en standard KB 80-0, mens armeringen er dimensioneret efter bjælkens påvirkning. figur 5.1 Bjælketværsnit, alle mål er i mm. I Bilag K- er det maksimale permanente hhv. det maksimale variable moment, som påvirker betonbjælken beregnet. Det permanente moment, M g, fremkommer fra egenlasten, mens det variable moment, M p kommer fra nyttelasten, M n, og vindlasten, M v, jf. lastkombination.1.. M g = 1371 knm M p = 74 knm - M n = 94 knm - M v = 180 knm 5.1 Materialekonstanter Bjælken udføres af en beton med: Karakteristisk trækstyrke, f ct = 0,0 MPa Karakteristisk trykstyrke, f ck = 40 MPa Partialkoefficient, γ c = 1,65 1,0 = 1,65 Da bjælken armeres, accepteres der ingen trækspænding i betonen [DS 411,1999]. Partialkoefficienten er bestemt efter armeret beton, som udføres i normal sikkerhedsklasse. Armeringen udføres med: 6 stk. L15, liner, se placering på figur 5.1 Tværsnitsareal A s = 139 mm Brudstyrke, F brud = 45kN Partialkoefficient, γ s = 1,3 1,0 =1,3 Materialekonstanterne for armeringen er oplyst på [Kloch, 001]. K-55

57 BROHUSET 5. Tværsnitskonstanter Følgende er bjælketværsnittet opdelt i tre områder til beregning af bjælketværsnittets modstandsmoment og kerneradius, jf. figur 5.. figur 5. Arealinddeling af tværsnit. Først bestemmes arealerne: A A A 1 3 = 0,350 0,0 = 0,077m = 0,600 0,500 = 0,300m = 0,600 0,075 = 0,045m A total = Herefter beregnes det statiske moment: 0,4m S = ( 0,350 0,0 0,110) + (0,500 0,600 0,50) + ( 0,075 0, ,600) = 0, 183 m ζ 3 3 Ud fra det statiske moment og det totale areal af tværsnittet bestemmes afstanden fra tværsnittets overside til tyngdepunktet, jf. figur 5.1: 0,183 η 0 = = 0,434m 0,4 Tværsnittets inertimoment om z-aksen: I z = 0,350 0, ,500 0,600 = 0,01m ,075 0,600 + ( η 0,110) (0,50 η ) + (( A + 1 A + 0,600) + 0,00 η ) 0 A 3 Med kendskab til inertimomentet om z-aksen, samt afstandene fra tyngdepunktet til tværsnittets over- og underside beregnes modstandsmomentet for under og oversiden: I z 3 Wo = = 0,047m e W u o I = e z u = 0,053m 3 K-56

58 Bilag K-5 Dimensionering af forspændt bjælke Følgende bestemmes betontværsnittets kerneradier: Wo ko = = 0,11m A Wu ku = = 0,16m A Excentriciteten af linerne er sat til: antal liner i overside yoverside + antal liner i underside y yk = totale antal liner yoverside = 0,354m yunderside = 0,301m ( ( 0,354)) + (4 0,301) yk = = 0,51m 6 underside 5.3 Forspændingskraften i anvendelsestilstanden Forspændingskraften K bestemmes efter formlerne (5-1) og (5-) for oversiden hhv. undersiden af tværsnittet. I uligheden (5-1) repræsenteres lastkombinationen med forspænding, egenvægt og nyttelast (k+g+p). Der er ingen normkrav til fastsættelse af tilladelige spændinger i anvendelsesgrænsetilstanden, hvorfor trykspændingen, σ c, sættes til 55 % af f ck [Heshe et al., 1999]. σ c = 0,55 40 =, 0MPa I uligheden (5-) repræsenteres lastkombinationen med forspænding og egenvægt (k+g). I opspændingsfasen har betonen ikke opnået sin fulde styrke, hvorfor de tilladelige trykspændinger i betonen, i hht. [DS 411, 1999], ikke må overstige 70 % af den karakteristiske betontrykstyrke på opspændingstidspunktet, hvor beton har opnået 75 % af sin styrke. σ c = 0,7 0,75 40 = 1, 0MPa Efter at have beregnet bjælkens materialekonstanter kan forspændingen bestemmes. Den forudsættes at være konstant i hele bjælkens længde, dvs. der ses bort fra friktions- og låsetab. Forspændingskraften skal ligge indenfor nedenstående intervaller så det overholdes både for over- og undersiden. M g + M p σ c Wo M g + σ t Wo K yk ko yk ko (5-1) 4350kN K 9876kN M g + M p σ t Wu M g + σ c W K y + k y + k k u 4365kN K 6598kN k u u (5-) Oversiden er dimensionsgivende, jf. (5-1) og (5-). I konstruktionens levetid aftager forspændingskraften, hvorfor den øges med 15 % [Kloch, 001]. Denne forspændingskraft anvendes ved eftervisning af brudgrænsetilstanden. K-57

59 BROHUSET 4365kN K eff = = 5136kN 0,85 De 6 liner placeres med to i oversiden og 4 i undersiden, jf. figur 5.1. Linerne optager en lige stor del af forspændingskraften, hvorfor de hver opspændes med 00 kn/line, dvs. de har en samlet forspændingskraft på 500 kn. 5.4 Kontrol i brudgrænsetilstanden Ved beregningerne i brudgrænsetilstanden forudsættes det, at tværsnittet er revnet og der er plastisk spændingsfordelingen. I forspændtbeton giver forspændingen en tøjning i armeringen, der optræder inden de øvrige laster påføres. Tøjningen i armeringen ved opspændingen, ε s0, for hver af linerne i tværsnittet, bestemmes efter figur 5.3. Ved en forspændingskraft på K = 00 kn/line, bliver tøjningen, ε s0 = 7,9. kn/line Aritmetrisk tilnærmelse: 0<E<7: P = 5,715*E 7<E<10: P = -0,0778*E^3-,7*E^ +68,19*E-161, 10<E<35: P = 11,4+0,96*E figur 5.3 Karakteristisk arbejdslinie for L15, liner. Trykzonen vælges til: x = 0, 476m Tillægstøjningerne, ε s, for over- og undersiden beregnes ud fra afstandene fra tværsnittets overside til armeringens angrebspunkt i over- og underside: d = 0,08m d ε ε overside underside s, overside s, underside = 0,735m 3,5 ( x d = x 3,5 ( d = x underside overside ) =,91 x) = 1,90 K-58

60 Bilag K-5 Dimensionering af forspændt bjælke Den resulterende tøjning beregnes: ε = ε + ε = 4,99 ε s, overside s, underside s0 = ε s0 + ε s, overside s, underside = 9,80 Trykresultanterne for de enkelte liner beregnes ud fra formlerne angivet på figur 5.3: F s, overside 5,715 = ε s, overside = 18,3kN / line F s, underside = ( 0,0778 ε 3 s, underside ) (,7 ε s, underside ) + 68,19 ε s, underside ) 161, = 0,6kN / line De regningsmæssige træk- og trykresultanter bestemmes: Ft, overside = Fs, overside antallet af liner i oversiden = 56,5kN F = F antallet af liner i undersiden = 4071,9kN t, underside s, underside Trykzonehøjden er korrekt valgt, hvis de regningsmæssige tryk- og trækresultanter i betonen hhv. armeringen har samme størrelse: F F F t, total c t, total = 439kN = (0, ,1014) F c ,65 = 435kN Tværsnittets brudmoment beregnes: M u = ( 0,8x ( x 0,4x) Fc ) (( x d overside ) Fs, overside + (( dunderside x) Fs, underside ) = 3194kNm Det regningsmæssige maksimale moment bjælken udsættes for: M = ( M 1,0) + ( M 1,3) + ( M 0,5) = knm maks g n v 1694 Bjælkens bærerevne er overholdet, da det regningsmæssige maksimale moment er mindre end tværsnittets brudmoment. Den dimensionerede bjælke ses på tegning K- i tegningsmappen. K-59

61 BROHUSET Bilag K-6 Brandpåvirkning Den dimensionerede bjælkes bæreevne skal iflg. [DS 411, 1999] eftervises for brandpåvirkning. I de følgende afsnit vil proceduren for dimensionering efter brandlast blive gennemgået. Dette gøres for at sammenligne det virkelige brandforløb med det efter normen beregnede. 6.1 Brandrummet Bjælken, der dimensioneres er placeret i rum b. Bygningsreglementet foreskriver at i bygninger, hvor øverste etagedæk placeres mere end 1 m over terræn, skal alle bærende konstruktioner under de 1 m være udformet som BS-bygningsdel-10. Dimensioner På figur 6.1 ses rum nr. b og dets tilhørende åbninger. Åbningernes dimensioner ses tabel 1.1. Brandrummet har dimensionerne: bredde = 11,3 m, længde = 15,1 m, højde = 3 m H4 H4 H4 H4 C H3 H1 H3 H H3 E H9 H10 H10 H9 figur 6.1 Brandrummet med tilhørende åbninger. tabel 6.1 Oversigt over åbninger i bygningen. Åbnings nummer Type Bredde [m] Højde [m] Areal [m ] H.1 Udvendig dør 0,97,100,04 H. Indvendig dør 1,010,100,1 H.3 Indvendig dobbeltdør,17,100 4,56 H.4 Udvendig dobbeltdør,17,100 4,56 H.9 Vindue,86,178 6,3 H.10 Vindue 3,37,178 7,34 K-60

62 Bilag K-6 Brandpåvirkning Indhold Brandrummet anvendes til møderum og må forventes at indeholde en del møbler til formålet. Loftet er gipsplader og gulvet er mm parketgulv på 50X50 mm gulvstrøer. 6. Brandforløb Beregningsmæssigt kan brandforløbet bestemmes ved to metoder: Parametrisk brandforløb Nominel brandforløb Det parametriske brandforløb kan forenklet beregnes ved en simpel generel energibalance eller ved åbningsfaktormetoden. I disse beregningsmetoder er de bestemmende brandparametre brandbelastningen, åbningsfaktoren og brandrummets termiske inerti. Det nominelle brandforløb er derimod fremkommet uden hensyntagen til rummets geometri eller indhold af brandbare materialer, og er et standardiseret brandforløb. Dette har sine fordele i, at det her er muligt at efterprøve og sammenligne forskellige konstruktioners modstandsevne under brandpåvirkning. For at sammenligne de to beregningsmetoder, vil gastemperaturerne i de to brandforløb i det følgende afsnit blive beregnet for rummet Nominel brandforløb Gastemperaturen i det nominelle brandforløb iht. [DS 410,1998] defineret ved: θ = log(8 t + 1) (6-1) hvor g θ g t er gastemperaturen i C er tiden i min Det nominelle brandforløb er optegnet figur Temp [ C] Tid [min] figur 6. Det nominelle brandforløb K-61

63 BROHUSET 6.. Parametrisk brandforløb Det parametriske brandforløb udtrykker opvarmnings- og nedkølingsfasen i et samlet forløb, der kan udtrykkes ved en kontinuert funktion. Dette gøres ved det brandrumsmodificerede brandforløb. Gastemperaturen i det parametriske brandforløb er iht. [DS 410, 1998] defineret ved: 345 log(8 Γ t + 1) θ = 0 + g Γ = t hvor d O b 0, ,04 t t d 3,5 (6-) (6-3) 3 qt = 7,80 10 (6-4) O θ g t O t d q t Γ b er gastemperaturen i C er tiden i min er åbningsfaktoren (forklares nedenfor) er tiden for opvarmningsfasens ophør er brandbelastningen er gamma-faktoren er brandrummets termiske inerti Åbningsfaktoren Åbningsfaktoren, O, er et udtryk for luftens mulighed for at bevæge sig ud og ind ad rummet. Åbningsfaktoren udregnes som: hvor O = A i ( Ai A t h ) A i i (6-5) A i h i A t er de vertikale åbningers areal er højden af de vertikale åbninger er det samlede areal af overflader (inklusive åbninger), der afgrænser brandrummet Åbningsfaktoren udregnes for brandrummet i projektet ud fra tabel 6.1 og formel (6-5): K-6

64 Bilag K-6 Brandpåvirkning A = (,0 +, , ,6 + 6, + 7,3) = 66 i A h i 141,3 66 O = 66 ( 11,3 15,1 + 11, ,1 3) O = 0,1933m i =,0,1 +,1, ,5, ,6,1 + 6,, + 7,3, = 141,3 1 Brandbelastningen Brandbelastningen består dels af en permanent brandlast og en variabel brandlast. Den variable brandlast kan iflg. [DS 410, 1998] sættes til q w = 00 MJ/m for denne type rum. Den permanente brandbelastning udregnes ved: W q t = (6-6) A hvor t W er den samlede varmemængde der frigøres ved forbrænding af alle brændbare materialer i brandrummet Det brændbare materiale i lokale udgøres af gulvkonstruktionen. Her er mængden af træ: 0,0m 11,3m 15,1 m = 3,75m 3 Der regnes med en specifik tyngde på 700kg/m 3 [DS 410, 1998] giver det en vægt på: 3 kg 3,75m m = 65kg Der regnes med en brændværdi på 17,5 MJ/kg [Bolonius, 003]: 65 kg 17,5 MJ = 45938MJ kg Den samlede brandbelastning bliver: W MJ 45938MJ q t = = 00 + = 91, m A 11,3m 15,1 m + 11,3m 3m + 15,1 m 3m t MJ 9 m Brandrummets termiske inerti Brandrummets termiske inerti tager hensyn til de omsluttende konstruktioners termiske egenskaber. Brandrummets termiske inerti udregnes ved: hvor b = ρ c λ (6-7) ρ c λ er materialets densitet er materialets varmekapacitet er matarialets varmeledningsevne K-63

65 BROHUSET Da brandrummet er omsluttet af beton udregnes den termiske inerti til: b kg j = ρ c λ = 1000 m kg K ,75 = 134 W mk J 1 m s K Gastemperatur Gamma-faktoren og tiden for opvarmningsfasen ophør udregnes: Γ = t d O b 0, = 7, , = 0, qt O = 7,80 10 = 17, ,9 0,1933 = 11,8 min Ud fra ovenstående udregnede værdier, optegnes det parametriske brandforløb. Brandforløbet ses på figur Temp [ C] Tid [min] figur 6.3 Parametriskbrandforløb Sammenligning af de to brandforløb I figur 6.4 ses en sammenligning af de to brandforløb. K-64

66 Bilag K-6 Brandpåvirkning Temp [ C] Tid [min] figur 6.4 De to brandforløb i samme graf Arealet under de to grafer giver udtryk for den mængde energi, der bliver frigjort under brandforløbet. Det ses tydeligt, at der ved det parametriske brandforløb opnår en højere temperatur end ved det nominelle brandforløb. Det ses også, at denne opnåede temperatur holdes i langt kortere tid i det parametriske brandforløb. Derfor må det forventes, at den opnåede temperatur inde i betonbjælken, ved det nomminelle brandforløbet, vil blive langt højere end ved det parametriske brandforløb. Normen angiver kun en metode til udregning af temperatur i betonkonstruktioner, der anvender det nominelle brandforløb. Det må derfor forventes, at den opnåede dimensionering vil være en stærk overdimensionering. 6.3 Styrkereduktion Styrkereduktionen udregnes ud fra en udregning af temperaturen i betonkonstruktionen, der bestemmes ud fra det nominelle brandforløb. Temperaturen, θ(x,y,t), kan i en vilkårligt afstand fra konstruktionens rande, (x,y), udregnes for et tresidet påvirket tværsnit til tiden t. Dette gøres ved en forsimplet formel, der er angivet i [DS 411, 1999]: hvor hvor θ ( x, t) θ1( y, t) θ ( x, y, t) = θ ( x, t) + θ1( y, t) θ (0, t) θ1(0, t) θ ( x, t) = ( θ1( x, t) + θ1(w x, t) θ (0, t) + θ (w, t) θ ( x, t) = 31 log(8 t + 1) e 1 k( t) = π ρ c p 750 λ t 1,9 k ( t) 1 1 π sin k( t) x λ er varmeledningsevnen, der tilnærmelsesvis kan sættes til konstant 0,75W/m C ρ er densiteten der sættes til 400kg/m 3 er den specifikke varmekapacitet, der formelt sættes til 1000 J/kg C c p 1 (6-8) K-65

67 BROHUSET Styrkereduktionen sker for både beton og stål. Denne styrkereduktion vil i det følgende afsnit blive gennemgået. Stål For de 4 liner i undersiden udregnes temperaturen ud fra formel (6-8), og ses i tabel 6.. I tabellen er desuden angivet styrkereduktionsfaktor, ξ s,.0, der er slået op i [DS 411, 1998]. Linernes nummerering er vist på figur 6.5. figur 6.5 Linernes nummerering. tabel 6. Liner med tilhørende temperaturer og styrkereduktionsfaktorer i underside. Line nr x y θ ξ s,0. 1 0,115 0,14 51,9 0,93 0,115 0,164 7,48 0,98 3 0,115 0,04 4,6 0,98 4 0,115 0,44 6,57 0,98 5 0,115 0,44 7,3 0,98 6 0,115 0,04 6,85 0,98 7 0,115 0,64 9,0 0,98 8 0,085 0,14 137,93 0,79 9 0,085 0, ,60 0, ,085 0,04 110,05 0, ,085 0,44 111,87 0,81 1 0,085 0,44 113,09 0, ,085 0,04 113,97 0, ,085 0,14 151,10 0, ,055 0,14 308,08 0, ,055 0,164 86,77 0,6 17 0,055 0,04 83,30 0,6 18 0,055 0,44 84,89 0,6 19 0,055 0,44 86,5 0,6 0 0,055 0,04 88,4 0,6 1 0,055 0,14 33,04 0,55 0,115 0,14 51,9 0,93 3 0,115 0,164 7,48 0,98 4 0,115 0,04 4,6 0,98 Den gennemsnitlige styrkereduktionsfaktor udregnes til 0,7, hvilket er en tilnærmelse på den usikre side. K-66

68 Bilag K-6 Brandpåvirkning Beton Som en simplifikation af beregningen af betontværsnittets bæreevne udregnes et reduceret tværsnit, der kan regnes at have hele styrken intakt. Reduceringen af tværsnittet sker ved alle de påvirkede sider og har en størrelse, a: hvor ξ = c. middel a w 1 ξc ( θ M ) (6-9) w ξ c,middel ξ c (θ M ) er halvdelen af tværsnittets bredde er middelværdien af trykstyrkereduktionen er styrkereduktionen ved temperaturen i midten af tværsnittet Alle styrkereduktioner er fundet i [DS 411, 1999]. Middelværdien af betonens trykstyrkereduktion ξ c,middel for det oprindelige tværsnit er bestemt ved en opdeling af tværsnittet i n lag: 0, 1 = n (6-10) ξ c, middel ξc ( θi ) n Der regnes med en gennemsnitsbredde på 500 mm og ved opdeling af tværsnittet i 5 lag, kan middelværdien af betonens trykstyrkereduktion udregnes ved først at bestemme temperaturen og styrkereduktionen midt i hvert lag vha. formel (6-10). Temperatur og styrkereduktionsfaktor se i tabel 6.3 tabel 6.3 Temperaturer og styrkreduktionsfaktorer Lag dybde θ ξ c , ,9 Dermed kan middelværdien regnes ud fra formel (6-10). 0, 0, 1 1 n 5 ξ, ( ) c middel = ξc θi = (0, ) = 0,93 n 5 Til sidst kan reduktionen, a, udregnes: ξ c. middel 0,93 a = w 1 = 500mm 1 = 35mm c ( M ) ξ θ 1 (6-11) K-67

69 BROHUSET 6.4 Tværsnit til dimensionering Bjælkens bæreevne kontrolleres i det følgende, efter påvirkning af et brandforløb. Efter overstående udregning kan det "nye" tværsnit hvor reduktionen, a = 35 mm, tages i betragtning, og de "nye" materialeparametre beregnes. Det reducerede betontværsnit ser ud som på figur 6.6. figur 6.6 Reduceret tværsnit, alle mål er i mm. 6.5 Dimensionering Til eftervisning anvendes lastkombination 3.3. lastkombinationen ses i tabel.1. tabel 6.4 Lastkombination 3.3 LK Egenlast Vindlast Nyttelast Snelast ,5 0,5 0,5 Dette kan, for den dimensionerede bjælke, udregnes til: tabel 6.5 Momenter LK Egenlast Vindlast Nyttelast Snelast Max [knm] [knm] [knm] [knm] [knm] ,95 3,41 90,18 0, ,96 Bjælkens bæreevne er beregnet som i Bilag K-5. Resultaterne er anvist i tabel 6.6. Forspændingskraften er den samme som før brandpåvirkningen. K-68

70 Bilag K-6 Brandpåvirkning tabel 6.6 Værdier for det reducerede tværsnit efter brandpåvirkning. Type Resultat Materialekonstanter M g M p 1371 knm 114 knm A 0,339 m S 0,145 m 3 η 0 0,48 m I 0,038 m 4 σ c, overside σ c, underside y k MPa 1 MPa 0,57 m Modstandsmoment W overside 0,088 m 3 W underside 0,096 m 3 Kerneradier k overside k underside Trykzonehøjden x Tillægstøjning 0,837 m 0,60 m 0,447 m ε s,overside -,87 % ε s,underside,6 % Resulterende tøjning ε s,overside 5,03 % ε s,underside 10,16 % Trykresultanter pr line F s,overside F s,underside Regningsm. træk- og trykresultanter F t,overside F t,underside F t,total F c Tværsnittets brudmoment M u Regningsmæssige maksimale moment M maks 19,3 kn/line 1,1 kn/line 58,5 kn 857,9 kn 3116,4 kn 3117,6 kn 1649,3 knm 1484,7 knm Som følge af brandpåvirkningen, reduceres armeringsstålets styrke i undersiden med 30 %. Armeringsstålet i oversiden af tværsnittet reduceres ikke, da det kun er to-sidet påvirket af branden, og dæklaget her er over 15 cm. Der er taget højde for denne reduktion i tabel 6.6. Det er hermed eftervist, at bjælken har tilstrækkelig bæreevne som en BS-bjælke-10. K-69

71

72 0 Bilag I-Indholdsfortegnelse Bilag I-Indholdsfortegnelse BILAG I-1 BOLIGVENTILATION I- 1.1 Tryktab I-3 BILAG I- LYDBEREGNING I-9.1 Støj fra ventilator I-11. Støj mellem lejligheder I-15 BILAG I-3 DIMENSIONERING AF BRUGSVANDSSYSTEMET I Vandstrømme I Dimensionering af rør til brugsvand I Rørføring og dimensionering af rør i lejlighed I-19 BILAG I-4 ISOLERING AF RØR I BRUGSVANDSSYSTEMET I Isolering af rør til koldt vand I-0 4. Isolering af rør til varmt vand I-1 BILAG I-5 DIMENSIONERING AF RØR TIL CIRKULATION I-3 BILAG I-6 TRYKTABSBEREGNING I Tryktab for længste ledning til koldt vand I-6 6. Tryktab for længste ledning til varmt vand I Tryktab for cirkulation I-8 BILAG I-7 AFLØB I Vandstrømme I Dimensionering af afløbsrør I Afløbsrør i lejlighed I-3 BILAG I-8 UDLUFTNINGSLEDNINGEN I-34 BILAG I-9 SOLVARMEANLÆG I Varmtvandsforbrugets fordeling I-35 BILAG I-10 SKITSEDIMENSIONERING AF SOLVARMEANLÆG I Placering af solfangere I Varmtvandsbeholder I Rørføring og dimensioner I-45 BILAG I-11 DETAILDIM. AF SOLVARMEANLÆGGET I Varmtvandsbeholderen I Rørdimensionering I Kviksol I Styring af anlægget I-60 BILAG I-1 ØKONOMISKE VURDERINGER I-61 I-1

73 BROHUSET Bilag I-1 Boligventilation Ventilationsanlægget opbygges som et udsugningsanlæg, der er opbygget af 5 mindre næsten identiske anlæg. Hvert anlæg forsyner 6-8 lejligheder. Opbygningen af hele udsugningssystemet ses på figur 1.1. Afkast Installationsskakt Udsugningsventilatorer figur 1.1 Opbygningen af det samlede udsugningsanlægget. I hver lejlighed placeres en emhætte i køkkenet, samt en kontrolventil på badeværelset. Der udsuges med en volumenstrøm på 15 l/s på badeværelset, mens der udsuges med 0 hhv. 40 l/s fra emhætten, afhængig af om der ønskes ekstra udsugning i forbindelse ved madlavning. I dette projekt arbejdes der kun med anlægget der forsyner 8 lejligheder, dvs. det længst th. på figur 1.1. Tryk- og lydforhold i de øvrige anlæg er næsten identiske med dette anlæg, hvorfor grundopbygningen af disse udføre ens med det dimensionerede. Opbygningen af anlægget med 8 lejligheder ses på figur 1.. I-

74 Bilag I-1 Boligventilation Konstanttrykregulator Afkasthætte Ø315 Ventilator Ø50 Rensebrønd Ø15 Lyddæmper Ø00 Ø160 Tryktransducer Ø15 Emhætte Udeluftventil Kontrolventil figur 1. Opbygningen af udsugningsanlæg med 8 lejligheder. 1.1 Tryktab I det følgende tages udgangspunkt i produkter fra Lindab. for at fastlægge ventilatorydelsen og hastighederne i kanalerne, bestemmes trykforholdene gennem systemet. Yderligere bestemmes det tryk som hver emhætte og kontrolventil skal optage, for at der udsuges den ønskede luftmængde. Tryktabet gennem kanalerne bestemmes ved: p = p + p hvor t l e p t p l p e er det samlede tryktab på en strækning er tryktabet i en lige kanal er tryktabet fra enkeltmodstand I-3

75 BROHUSET I de lige kanaler bestemmes tryktabet ved: = R l hvor p t R l er friktionstabet pr. m [Pa/m] er kanallængden [m] Friktionstabet bestemmes ved opslag i produktkatalog på baggrund af kendskab til kanaldimensioner og volumenstrømme [Lindab, 003]. Enkeltabene i kanalerne opstår, hvor der sker ændring i strømningsretningen, såsom bøjninger, afgreninger og dimensionsændringer. Enkeltabene bestemmes ved: hvor p e = ζ p d = ζ 1 v ρ ζ er tryktabskoefficenten p d er det dynamiske tryk [Pa] ρ er luftensdensitet [kg/m 3 ] v er luftens middelhastighed [m/s] Enkeltabenes størrelse bestemmes ved opslag i produktkatalog, idet hastighederne i kanalerne kendes. I kanalerne skal der i et knudepunkt være samme tryktab gennem alle afgreninger for at opnå den ønskede volumenstrøm. Til at opnå dette indsættes en enkeltmodstand i emhætterne og kontrolventilerne. Systemet er opbygget som et trykstyret system, hvor ventilatorens ydelse og dermed volumenstrømmen styres vha. en tryktransducer i kanalsystemet. Denne sikrer, at der er et stationært undertryk i kanalerne, selv når der køres med forceret ventilation, dvs. når der åbnes for emhætterne Tryktab ved grundventilation I det følgende bestemmes trykforholdene gennem systemet når der ventileres med grundventilationen på 0 l/s i emhætterne, da det er den ventilationsmængde der ventileres med den største del af tiden. Tryktabene bestemmes ud fra diagrammet af kanalsystemet, jf. figur 1.3. Her er der kun vist den ene af de to grene, som hver ventilator forsyner, da de er symmetriske omkring punkt H. I-4

76 Bilag I-1 Boligventilation figur 1.3 Diagram over udsugningsventilationssystemet. Tal angiver volumenstrøm i l/s. I det følgende vises hvorledes beregningerne er udført for en del af systemet. Punkt A Tryktabet over emhætten sættes på p e = 115 Pa, med en volumenstrøm q = 0 l/s. Det samlede tryktab mellem punkt A og omgivelserne bliver på 115 Pa. Strækning A-B Data for strækningen fremgår af tabel 1.1 tabel 1.1 Data for strækning A-B. Volumenstrøm, q = 0 l/s Længde, l = 3,9 m Diameter, d = Ø15 mm Hastighed, v = 1,6 m/s Friktionstabet, R = 0,5 Pa/m stk 90 bøjning, p e aflæst til 1 Pa/stk Tryktabet på strækningen bliver: Pa Pa pt = 3,9m 0,5 + 1stk 1 = 4Pa m stk I-5

77 BROHUSET I punkt B bliver tryktabet mellem punkt B og lejligheden 119 Pa. Strækning K-B Data for strækningen fremgår af tabel 1. tabel 1. Data for strækning A-B. Volumenstrøm, q = 15 l/s Længde, l = 0,4 m Diameter, d = Ø100 mm Hastighed, v = 1,9 m/s Friktionstabet, R = 0,5 Pa/m Tryktabet på strækningen bliver: Pa p = 0,m 0,5 Pa t m 0 Punkt K I punktet skal der være et tryktab på 119 Pa. Da der ikke er noget tryktab på strækningen K-B, skal dette tryktab etableres over kontrolventilen i punkt K. På samme måde er tryktabet i resten af systemet, og de nødvendige tryktab over emhætter og kontrolventiler bestemt. Tryktabsberegningerne fremgår af tabel 1.3. Rørdimensionerne på de enkelte strækninger fremgår af tegning I-. tabel 1.3 Tryktabsberegning i ved grundventilation. Strækning Længde Diameter Volumenstrøm, q Hastighed R Bøjning, p lyddæmper, p Rensebrønd, p T-stk, p Taghætte, p Emhætte, p Kontrolventil, p I lejlighed*, p pt Σpt [m] [mm] [l/s] [m/s] [Pa/m] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] A , A-B 3, ,6 0, K , K-B 0, ,9 0, B-C 0, ,9 1, C-D 3, ,9 1, L-D 0, ,9 1, D-E, ,5 1, P-E 0, ,9 1, E-F, ,3 0, Q-F 0, ,9 1, F-H 5, ,9 0, H-I 0, ,6 0, I-J 1, ,6 0, * tryktabet i lejlighed, er tryktabet fra emhætte til lyddæmper. I-6

78 Bilag I-1 Boligventilation Ved grundventilation bliver den samlede volumenstrøm på 80 l/s med et tryktab på 171 Pa Tryktab ved forceret ventilation Ved emhætterne er der mulighed for at forcere udsugningsmængden. Ved at øge udsugningsmængden vil der ske en ændring af trykforholdene i systemet. I det følgende beregnes trykforholdene gennem systemet, når alle emhætter køre med forceret udsugning. Der tages ikke hensyn til den indstilling af kontrolventiler der er bestemt under tryktabsberegningen med grundventilation. Beregningerne fremgår af tabel 1.4. tabel 1.4 Tryktabsberegning ved forceret ventilation. Strækning Længde Diameter Volumenstrøm, q Hastighed R Bøjning, p lyddæmper, p Rensebrønd, p T-stk, p Taghætte, p Emhætte, p Kontrolventil, p I lejlighed*, p pt Σpt [m] [mm] [l/s] [m/s] [Pa/m] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] [Pa] A A-B 3, ,3 1, K , K-B 0, ,9 0, B-C 0, ,5, C-D 3, ,5, L-D 0, ,5, D-E, ,5, P-E 0, ,5, E-F, ,3 1, Q-F 0, ,5, F-H 5, ,5 1, H-I 0, ,6 1, I-J 1, ,6 1, Ved grundventilation bliver den samlede volumenstrøm på 440 l/s med et tryktab på 18 Pa. Som ventilator anvendes boksventilator IRE 315B [Lindab, 003] Indregulering Da systemet styres via tryktransduceren vil trykket, hvor denne placeres, være konstant. Placeringen af denne kan ses af tabel 1.3 og tabel 1.4, hvor undertrykket midt mellem C og D ved både grund- og forceret ventilation er ca. 17 Pa, derfor placeres tryktransduceren der. I-7

79 BROHUSET Af den udsugede luftmængde regnes med, at 0% stammer fra infiltration. Den resterende luftmængde indsuges i hver lejlighed gennem 4 udeluftventiler. Ved grundventilation bliver volumenstrømmen pr. udeluftventilerne 7 l/s, hvor tryktabet over dem bliver 0 Pa. Ved forceret ventilation bliver volumenstrømmen 11 l/s og tryktabet 50 Pa. Denne forskel vil have indflydelse på trykforholdene i systemet, hvilket der burde korrigeres for i tryktabsberegningerne. Men da folk ofte åbner et vindue i forbindelse med madlavning, vil dette medføre at en langt større del at den udsugede luft vil kommen gennem vinduet end udeluftventilerne. Herved vil der ikke være et tryktab på 50 Pa, hvilket vil have indflydelse på trykforholdene og dermed volumenstrømmene. I beregningerne regnes der derfor med at tryktabet over udeluftventilerne er ens ved både grund- og forceret ventilation. Ved dimmensionering af ventilator regnes der dog med et tryktab på 50 Pa. Emhætterne skal under indregulering, indstilles for både grund- og forceret ventilation, mens kontrolventilerne kun har én indstilling. Da tryktabene gennem systemet ændres når der køres med forceret ventilation, vil det også have indflydelse på den volumenstrøm der bliver udsuget gennem den enkelte udsugningsanemostat. I det følgende undersøges hvor stor variation dette skaber på kontrolventilerne på badeværelserne. Kontrolventilerne indreguleres til grundventilationen. I tabel 1.5 fremgår de tryktab, ved grundventilation, der er over hver kontrolventil samt positionen af indreguleringskeglen. Yderligere fremgår tryktabet der vil være over kontrolventilerne, ved forceret ventilation, samt den luftmængden der vil blive udsuget, ved en givet indstilling af indreguleringskeglen. tabel 1.5 Tryktab og volumenstrømme over kontrolventiler. Etage Grund volumenstrøm [l/s] Grund tryktab [Pa] Kegle indstilling [mm] Forceret tryktab [Pa] Forceret Volumenstrøm [l/s] Afvigelse [%] ,5-3, ,3, ,6 3, ,8 5,0 Som det fremgår, har det kun lille indflydelse på den udsugede luftmængde på badeværelserne, om der kører med grund- eller forceret ventilation. Den maksimale ydelse som ventilatoren kan udsættes for vil blive ved forceret ventilation i alle emhætter med lukket vinduer. Her vil den skulle yde en luftstrøm på 440 l/s med et tryktab på 68 Pa. I-8

80 Bilag I- Lydberegning Bilag I- Lydberegning I det følgende afsnit undersøges lydforholdene i ventilationssystemet. Ungdomsboligerne er opdelt i to rum, badeværelse og beboelsesrummet, i begge rum er der placeret udsugningsanemostater, der kan generere og forplante støj. Badeværelset er opbygget af letbeton på alle flader, med en trædør. Beboelsesrummet er opbygget med vægge og lofter af letbeton, gipsvæg ved installationsskakten, termoruder, trædør og trægulv på strøer. Absorptionskoefficienterne, α, for de anvendte materialer er angivet i tabel.1. I beregningerne af rumkonstanter ses der bort fra de øvrige elementers (møbler, inventar, mennesker mm.) indflydelse på lydabsorptionen i lejligheden. tabel.1 Absorptionskoefficienter,α for anvendte materialer. Materiale\oktavbånd Trægulv på strøer 0,15 0,11 0,10 0,07 0,06 0,07 Porebeton 0,07 0,04 0,08 0,08 0,15 0,7 Gipsvæg 0,15 0,10 0,06 0,04 0,04 0,05 Vindue, termorude 0,10 0,07 0,05 0,05 0,0 0,0 Trædør 0,14 0,10 0,06 0,08 0,10 0,10 Til bestemmelse af rumkonstanterne anvendes de overflade- og rumstørrelser der er angivet i tabel. og tabel.3. tabel. Størrelse på toilet. Toilet Størrelse Vægge/gulv & lofter. 0,5 m Dør,1 m Samlet areal S,6 m Volumen 7, m 3 tabel.3 Størrelse på beboelsesrum. Beboelsesrum Størrelse Gulvareal 9,1 m Vægge & lofter beton 91,7 m Vægge gips 5,7 m Vinduer 4,0 m Døre 4, m Samlet areal S 134,6 m Volumen V 75,7 m 3 Ud fra disse værdier beregnes rummets akustiske egenskaber. Rummets absorption A, bestemmes af: A = α S (-1) I-9

81 BROHUSET Middelabsorptionskoefficenten, α m : A α m = (-) S Rumkonstanten, R: A R = (-3) 1 α m For α m < 0,3 bestemmes efterklangstiden T s : V T s = 0, 16 (-4) A Rumdæmpningen: 4 Lp LN = 10 log (-5) R hvor A er rummets totale absorption [m Sabine] α er absorptionskoefficient S er de enkelte fladers areal [m ] α m er middelabsorptionskoefficenten R er rumkonstanten [m Sabine] T s er efterklangstiden [s.] V er rumvolumen [m 3 ] L p er lydtrykniveauet [db] er lydeffektniveauet [db] L N Rumkonstanterne for baderummet og beboelsesrummet bestemmes i tabel.4 og tabel.5 tabel.4 Rumkonstanter for baderum. Konstant\Oktavbånd Vægge/loft beton, α S 1,44 0,8 1,64 1,64 3,08 5,54 Dør, α S 0,9 0,1 0,13 0,17 0,1 0,1 Rummets absorption, A [m Sabine] 1,73 1,03 1,77 1,81 3,9 5,75 Middelabsorptionskoefficenten, α m 0,08 0,05 0,08 0,08 0,15 0,5 Rumkonstanten, R [m Sabine] 1,87 1,08 1,9 1,97 3,84 7,70 Efterklangstid, T s [s] 0,67 1,1 0,65 0,64 0,35 0,0 Rumdæmpning, L p - L N [db] 3,30 5,69 3,0 3,09 0,17 -,85 tabel.5 Rumkonstanter for beboelsesrum. Konstant\Oktavbånd Gulv, α S 4,37 3,0,91,04 1,75,04 Vægge/loft beton, α S 6,4 3,67 7,33 7,33 13,75 4,75 Gipsvæg, α S 0,86 0,57 0,34 0,3 0,3 0,9 I-10

82 Bilag I- Lydberegning Konstant\Oktavbånd Vinduer, α S 0,40 0,8 0,0 0,0 0,08 0,08 Dør, α S 0,59 0,4 0,5 0,34 0,4 0,4 Rummets absorption, A [m Sabine] 1,6 8,14 11,04 10,13 16, 7,57 Middelabsorptionskoefficenten, α m 0,09 0,06 0,08 0,08 0,1 0,0 Rumkonstanten, R [m Sabine] 13,93 8,66 1,0 10,96 18,45 34,67 Efterklangstid, T s [s] 0,96 1,49 1,10 1,19 0,75 0,44 Rumdæmpning, L p - L N [db] -5,4-3,35-4,78-4,38-6,64-9,38 I ventilationsanlægget anvendes forskellige komponenter, der genererer og dæmper støjen i ventilationskanalerne. Lydmæssige data om disse komponenter fremgår af tabel.6. Ved emhætte og kontrolventil er opgivet data for de største tryktab jf. tabel 1.3. tabel.6 Komponenter i ventilationsanlæg størrelser i db [Lindab, 003]. Oktavbånd Ventilator IRE 315B v. 40 l/s - p = 35 Pa Generering indløbskanal Generering udløbskanal Generering omgivelser Lyddæmper BSLU Dæmpning Kontrolventil - KSU 100 v. 15 l/s - p =140 Pa Generering Dæmpning Emtætte EXHAUSTO type ESL 130 WE Generering v. 0 l/s - p = 130 Pa Generering v. 40 l/s - p = 140 Pa Dæmpning ved grundventilaiton Der er ved støjberegning set bort fra støjgenerering og dæmpning i lige rør og bøjninger. Ved afgreninger regnes med, at lydeffekten fordeler sig i forhold til arealerne på afgreningerne..1 Støj fra ventilator Beregningerne af støjen, der opstår fra ventilatoren og ned gennem systemet, foretages for lejligheden der ligger nærmest ventilatoren, da støjen her vil være værst, idet støjen her har forgrenet sig mindst. I beregninger tages der udgangspunkt i figur 1.3. Som eksempel er beregningerne vist for oktavbånd 15 Hz. Punkt I Her opstår der støj fra ventilatoren. Der regnes med at støjen, der er på den anden side af ventilatoren, dvs. fra afkast, er væsentlig mindre end det ventilatoren generer. I oktavbånd 15 Hz er støjen 6 db I-11

83 BROHUSET Punkt H Her deles støjen i de to kanaler som hver er 50 mm. Da de er lige store vil lydeffektniveauet dele sig ens mellem de to kanaler. Der vil derfor ske en reduktion på 3 db i støjen til hver side. I oktavbånd 15 Hz bliver støjen 59 db Punkt F Her deler lyden sig i to kanaler, en Ø15 og en Ø00. Her vil lydeffekten dele sig mht. til arealerne. Dvs. at: hvor N A N N N A 1 1 = = (-6) 1 A A1 N 1 er lydeffekten i kanal 1 N er lydeffekten i kanal A 1 er arealet af kanal 1 A er arealet af kanal Lydeffektniveauet kan bestemmes ved: N 1 + N L N = 10 log (-7) N 0 hvor L N N 0 er lydeffektniveauet [db] er referencelydeffekten = 10-1 W Ved sammensætning af (-6) og (-7) fås: 1 1 A N + A1 L N = 10 log N 0 N 1 L N N = A 1 + A 1 0 Heraf kan lydeffektniveauet i kanal 1 bestemmes: N 1 L 1 = 10 log N 0 L N N 0 L1 = 10 log A 1 + N 0 A1 I-1

84 Bilag I- Lydberegning For at få reduktionen trækkes lydeffekten, L N fra: LN 10 L 10 1 = 10 log L N A 1 + A1 L 1 1 = 10 log A 1 + A 1 Ved udskiftning af arealer med diametre kan reduktionen på den enkelte gren bestemmes ved: hvor 1 d L 1 = 10 log 1 + (-8) d1 L 1 er reduktion for kanal 1 [db] d 1 er diameter for kanal 1 d er diameter for kanal Ved indsættelse i (-8) kan reduktionen mod punkt T bestemmes: 1 00 L 10 log 1 = 1 = 5, 5dB + 15 I oktavbånd 15 Hz bliver støjen efter F mod T på 53,5 db Punkt T Her reducerer lyddæmperen støjen i oktavbånd 15 Hz med 6 db, så støjen bliver 47,5 db. Punkt R Her deler lyden sig på samme måde som i punkt T. Reduktionen mod punkt S bliver på 4,1 db. I oktavbånd 15 Hz er støjen derfor reduceret til 43,4 db. Punkt S Kontrolventilen genererer støj jf. tabel.6. Støjen lægges til den støj, der er i kanalsystemet. I oktavbånd 15 Hz genererer kontrolventilen ved de givende luftmængde db. Den skal lægges til de 43,4 db. Dette gøres ud fra: L1 L Li = L N 10 log (-9) Heraf bliver lydeffektniveauet på 43,4 db. Kontrolventilen dæmper støjen i oktavbånd 15 Hz med 16 db. Lydeffektniveauet bliver 7,4 db. I de data, der er opgivet fra producenten om kontrolventilen, er medregnet en rumdæmpning på 4 db. Der modregnes for denne og anvendes den beregnede rumgenerering på 3,3 db jf. tabel.4. Lydtrykniveauet i oktavbånd 15 Hz på badeværelset bliver 34,7 db. I-13

85 BROHUSET På samme måde beregnes lydtrykniveauet for de øvrige oktavbånd og for beboelsesrummet. Beregningerne fremgår af tabel.7. tabel.7 Støjberegning i ventilationssystem angivet i db. Oktavbånd Punkt I Ventilator B315, Generering indløbskanal Punkt H Lyddeling, to ene kanaler Lydeffektniveau efter H Punkt F Lyddeling mod T Ø15-5,5-5,5-5,5-5,5-5,5-5,5-5,5-5,5 Lyddeling mod E Ø00-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4-1,4 Lydeffektniveau efter F mod T 47,5 53,5 49,5 43,5 41,5 34,5 34,5 30,5 Lydeffektniveau efter F mod E 51,6 57,6 53,6 47,6 45,6 38,6 38,6 34,6 Punkt T Lyddæmper BSLU Lydeffektniveau efter T 47,5 36,5 1,5 16, Punkt R Lyddeling mod S ø100-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1 Lyddeling mod Q ø15 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1-4,1 Lydeffektniveau efter R mod S 43,4 3,4 17,4 1, Lydeffektniveau efter R mod Q 45,3 34,3 19,3 14, Punkt S Kontrolventil - KSU Lydeffektniveau efter S før dæmpning 43,4 33,1 7,5 3,4 5,0 0,0 Lyddæmpning Lydeffektniveau efter S 7,4 0,1 16,5 14,4 10,0 14,0 Badeværelse Modregning af Rumdæmpning Rumdæmpning på badeværelse 3,30 5,69 3,0 3,09 0,17 -,85 Lydtrykniveau på badeværelse. 34,7 9,8 3,6 1,4 14, 15, Punkt Q Emtætte EXHAUSTO type ESL 130 WE 35,0 3,0 30,0 5,0,0 18,0 16,0 10,0 Lydeffektniveau efter Q 45,5 35,7 6,0,7 18,0 16,0 Lyddæmpning Lydeffektniveau efter Q 31,5 3,7 17,0 1,7 7,0,0 Beboelsesrum Modregning af Rumdæmpning Rumdæmpning -5,4-3,35-4,78-4,38-6,64-9,38 Lydtrykniveau i beboelsesrum. 30,1 4,3 16,3 1,3 4,4 0 Lydtrykniveau for NR I-14

86 Bilag I- Lydberegning Som det fremgår, vil ventilationsanlægget overholde et støjniveau svarende til NR 5 både i badeværelset og i beboelsesrummet. På badeværelset vil der være NR 1, mens der i beboelsesrummet vil være NR 14. I oktavbåndene 31,5 Hz, 63 Hz og 8000 Hz er der ikke beregnet støjniveauet i rummene, da der ikke fra producenten er opgivet støjforholdene i disse oktavbånd for de anvendte komponenter Hz vil næppe være et problem, hvilket lydtrykniveauet for 000 Hz og 4000 Hz også indikere, da støjen i beboelsesrummet fra disse oktavbånd, er dæmpet helt væk. I punkt T er lydeffektniveauet for 63 Hz på 47,5 db, hvilket svare til NR 15, så ved ingen yderligere dæmpning eller generering vil dette ikke skabe problemer i lejligheden. For 31,5 Hz vurderes det at støjen fra ventilatoren ikke vil være væsentlig større end de øvrige oktavbånd, hvilket vil sige under ca. 65 db. Dette lydtrykniveau svare til NR 15, så også her vurderes det, at der ikke vil opstå problemer.. Støj mellem lejligheder I bygningsreglementet er kravet om lodret lydisolering mellem lejligheder på 53 db. I det følgende bestemmes lydisoleringen mellem de to nederste lejligheder, da det er vurderet at det er her, der vil være mindste lydisolering. Årsagen til dette er, at kanalen fra den nederste lejlighed kun deler sig en gang i installationskanalen ved punkt D. Ved lyddæmpningen mellem de to øverste lejligheder vil lyden skulle dele sig to gange i installationskakten, ved punkt F og E. Lyddæmpningen mellem badeværelserne er bestemt i tabel.8. mens lyddæmpningen mellem de to beboelsesrum er bestemt i tabel.9 tabel.8 Lyddæmpning mellem to badeværelser angivet i db. Oktavbånd Punkt K Kontrolventil - Lyddæmpning Punkt B Deling i to lige store rør Punkt C Lyddæmper BSLU Punkt D Deling i to rør mod E Ø160 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 mod O Ø15-4, -4, -4, -4, -4, -4, -4, Punkt O Lyddæmper BSLU Punkt M Deling i to rør mod L Ø15 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 mod N Ø100-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1 Punkt N Kontrolventil - Lyddæmpning Samlet dæmpning 55,3 63,3 77,3 79,3 111,3 101,3 77,3 I-15

87 BROHUSET tabel.9 Lyddæmpning mellem to beboelsesrum angivet i db. Oktavbånd Punkt K Emtætte - Lyddæmpning Punkt B Deling i to lige store rør Punkt C Lyddæmper BSLU * Punkt D Deling i to rør mod E Ø160 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 mod O Ø15-4, -4, -4, -4, -4, -4, -4, -4, Punkt O Lyddæmper BSLU * Punkt M Deling i to rør mod L Ø15 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 -,1 mod N Ø100-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1-4,1 Punkt N Emtætte - Lyddæmpning Samlet Dæmpning 47,3 51,3 61,3 73,3 81,3 103,3 117,3 103,3 *Værdien er ikke oplyst fra producenten. Der er forudsat at der ikke er nogen dæmpning. Som det fremgår af tabel.8 og tabel.9 er der i stort set alle de undersøgte oktavbånd en dæmpning på over 53 db. Denne eneste undtagelse er 63 Hz for beboelsesrummene, men her vurderes det ikke at være et problem, da normal tale typisk ligge i oktavbåndene Hz. Samtidig er der ikke medregnet nogen dæmpning fra lyddæmper, da den ikke er oplyst. Hvis lyddæmperens reduktion blot er på 3 db vil kravet om lydisolering på 53 db også her være opfyldt. I-16

88 Bilag I-3 Dimensionering af brugsvandssystemet Bilag I-3 Dimensionering af brugsvandssystemet Dimensioneringen foretages på baggrund af forudsatte vandstrømme, til lejlighederne og bygningens øvrig brugsvandsinstallationer, korrigeret i forhold til samtidigheden. Herefter fastlægges dimensionerne på de i figur 3.1 angivne rørstrækninger ved hjælp af tryktabsnomogrammer [Wirsbo, 003] og en ønsket strømningshastighed i rørene under m/s. figur 3.1 Overordnet rørføring i brugsvandssystemet. 3.1 Vandstrømme De forudsatte vandstrømme er fastlægges ud fra installations antal og type i de behandlede rum [Vand og afløb ståbi, 000]. I tabel 3.1 ses installationer og forudsatte vandstrømme for de behandlede rum. tabel 3.1 Forudsatte vandstrømme. Moduler Antal Installationer koldt q s,f [l/s] Varmt q s,f [l/s] Lejlighed 3 Bad, vask, vaskem., toilet, køk.vask 0,8 0,5 Køkken 1.etage 1 køk.vask, opvaskemask. 0,4 0, Køkken.etage 1 opvaskemask., køkvask 0,4 0, Toilet 1. etage 1 toilet, vask, bad, rengøringsvask 0,8 0,6 Toilet. etage 1 toilet, vask, rengøringsvask 0,4 0,3 Vaskerum kælder 1 vask, 5 vaskemaskiner 1,0 0, Ud fra de forudsatte vandstrømme, kan de dimensionsgivende vandstrømme findes ved at summere de forudsatte vandstrømme for hver rørstrækning og anvende formel (3-1) til korrektion for samtidighed [Vand og afløb ståbi, 000]. q d ( q f 0,) + 0,1 =, + 0,015 q 0, 0 f (3-1) I-17

89 BROHUSET 3. Dimensionering af rør til brugsvand Ud fra det forudgående afsnit kan rørstrækningernes dimensioner fastlægges vha. tryktabsnomogrammer. De fundne dimensioner ses i tabel 3. og tabel 3.3. tabel 3. Forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme for koldt vand. Rør Element q s,f [l/s] q s,d [l/s] d [mm] K.5.l.a K.5.l.j 1 lejlighed 0,8 0,30 0x,0 K.4.l.a K.4.l.j lejligheder 1,6 0,363 5x,3 K.3.l.a K.3.l.j 3 lejligheder,4 0,411 5x,3 K..v.b 3 lejligheder,4 0,411 5x,3 K..v.c - K..v.d 9 lejligheder 7, 0,6 3x4,4 K..v.e - K..v.f 15 lejligheder 1,0 0,789 3x,9 K..v.g - K..v.h 1 lejligheder 16,8 0,938 40x5,5 K..l.i 8 lejligheder,4 1,098 40x5,5 K..l.j 4 lejligheder 3, 0,453 5x,3 K.1.v.h køk., toilet. 0,8 0,30 0x,0 K.1.v.i - K.1.v.j 4 lejligheder 3, 0,453 5x,3 K.1.l.i 3 lejl., køk., toilet. 6,4 1,07 40x3,7 K.0.v.g K.0.v.h 3 lejl., køk., toilet., køk 1, toilet 1, Vask kælder 8,6 1,65 40x3,7 K.0.v.i K.0.v.j køk 1, toilet 1 1, 0,335 5x,3 K.0.l.g 30 lejl., køk., toilet., køk 1, toilet 1, Vask kælder 8,6 1,66 40x3,7 K.0.l.i Vask kælder 0,8 0,30 0x,0 tabel 3.3 Forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme for varmt vand. Rør Element q s,f [l/s] q s,d [l/s] d [mm] V.5.l.a V.5.l.j 1 lejlighed 0,5 0,70 0x,0 V.4.l.a V.4.l.j lejligheder 1,0 0,319 0x,0 V.3.l.a V.3.l.j 3 lejligheder 1,5 0,356 0x,0 V..v.b 3 lejligheder 1,5 0,356 0x,0 V..v.c - V..v.d 9 lejligheder 4,5 0,513 5x,3 V..v.e - V..v.f 15 lejligheder 7,5 0,634 5x,3 V..v.g - V..v.h 1 lejligheder 10,5 0,740 3x4,4 V..l.i 8 lejligheder 14,0 0,853 3x,9 V..l.j 4 lejligheder,0 0,388 0x,0 V.1.v.h køk., toilet. 0,5 0,70 0x,0 V.1.v.i - V.1.v.j 4 lejligheder,0 0,388 0x,0 V.1.l.i 3 lejl., køk., toilet. 16,5 0,99 3x,9 V.0.v.g V.0.v.h 3 lejl., køk., toilet., køk 1, toilet 1, Vask kælder 17,5 0,959 3x,9 V.0.v.i V.0.v.j køk 1, toilet 1 0,8 0,30 0x,0 V.0.l.g 30 lejl., køk., toilet., køk 1, toilet 1., Vask kælder 17,4 0,956 3x,9 V.0.l.i Vask kælder 0, 0,00 17x,0 I-18

90 Bilag I-3 Dimensionering af brugsvandssystemet 3.3 Rørføring og dimensionering af rør i lejlighed Rørdimensionerne i de enkelte lejligheder fastlægges på baggrund af den rørføring, som er skitseret på figur 3.. figur 3. Skitse af rørføring i lejlighed. Ved fastlæggelsen af de enkelte rørstrækningers dimensionsgivende vandstrøm anvendes to forskellige metoder. Når rørstrækningen forsyner mere end en installation, fastlægges den dimensionsgivende vandstrøm på baggrund af samtidigheden jf. formel (3-1). Den dimensionsgivende vandstrøm i rørstrækninger der kun forsyner en installation, svarer til installationens forudsatte vandstrøm. Forudsatte- og dimensionsgivende vandstrømme samt rørdimensioner kan ses i tabel 3.4 og tabel 3.5. tabel 3.4 Forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme for koldt vand. Rør Element q s,f [l/s] q s,d [l/s] d [mm] K.0.1 Bad, vask, vaskem., toilet, køk.vask 0,8 0,301 0x,0 K.1.1 Bad, vask, vaskem. 0,5 0,70 0x,0 K.1. Bad 0, 0,00 17x,0 K.1.3 Vask, vaskem. 0,3 0,39 0x,0 K..1 Køkkenvask, toilet 0,3 0,39 0x,0 K.. Toilet 0,1 0,100 15x,5 K..3 Køkkenvask 0, 0,00 17x,0 tabel 3.5 Forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme for varmt vand. Rør Element q s,f [l/s] q s,d [l/s] d [mm] V.0.1 Bad, vask, køk.vask 0,5 0,70 0x,0 V.1.1 Bad, vask 0,3 0,39 0x,0 V.1. Bad 0, 0,00 17x,0 V.1.3 Vask 0,1 0,100 15x,5 V..1 Køkkenvask 0, 0,00 17x,0 I-19

91 BROHUSET Bilag I-4 Isolering af rør i brugsvandssystemet I det følgende afsnit vil rørenes isolering blive fastlagt. Rør til koldt vand skal isoleres for at undgå kondens på ydersiden af rørene, mens rør til varmt vand isoleres for mindske varmetabet. Til isolering anvendes RockWool universal rørskåle med aluminiumsoverflade og en varmeledningsevne på 0,04W/mK. Disse fås i tykkelser på hele 10mm. 4.1 Isolering af rør til koldt vand Isolering af rør til koldt vand er gjort ud fra [Vand og afløb ståbi, 000]. Det antages at vandet fra den offentlige forsyningsledning er ca. 10 C. Isoleringstykkelsen findes ud fra følgende formel [Vand og afløb ståbi, 000]: d d λ t e t1 t ln = d d (4-1) 1 1 α d1 t hvor d 1 d er den indvendige isoleringsdiameter (udvendig rørdiameter [m]) er den udvendige isoleringsdiameter λ er isoleringens varmeledningsevne [W/mK] α er udvendigvarmeovergangskoefficient [W(m K] er isoleringens indvendige overfladetemperatur [ C] t 1 t e t er omgivelsestemperatur [ C] er dugpunktsdifferensen [K] Fastlæggelsen af rørisoleringens tykkelser foretages ud fra følgende forudsætninger: t 1, isoleringens indvendige temperatur, sættes lig med vandets temperatur på 10 C. α findes ud fra [Vand og afløbs ståbi, 000] til 4 Wm K Dugpunktsdifferensen, t, findes til 3,5K [Vand og afløb ståbi, 000] under antagelse af, at der er 80% relativ luftfugtighed i rummet. Isoleringstykkelserne ses i tabel 4.1. tabel 4.1 Isoleringstykkelse for rør til koldt vand. Rør d [mm] Nødv. iso [mm] Anv. iso [mm] K.5.l.a K.5.l.j 0x,0 1,6 0,0 K.4.l.a K.4.l.j 5x,3 13, 0,0 K.3.l.a K.3.l.j 5x,3 13, 0,0 K..v.b 5x,3 13, 0,0 K..v.c - K..v.d 3x4,4 13,8 0,0 K..v.e - K..v.f 3x,9 13,8 0,0 K..v.g - K..v.h 40x5,5 14,3 0,0 K..l.i 40x5,5 14,3 0,0 K..l.j 5x,3 13, 0,0 K.1.v.h 0x,0 1,6 0,0 K.1.v.i - K.1.v.j 5x,3 13, 0,0 K.1.l.i 40x3,7 14,3 0,0 K.0.v.g K.0.v.h 40x3,7 14,3 0,0 I-0

92 Bilag I-4 Isolering af rør i brugsvandssystemet Rør d [mm] Nødv. iso [mm] Anv. iso [mm] K.0.v.i K.0.v.j 5x,3 13, 0,0 K.0.l.g 40x3,7 14,3 0,0 K.0.l.i 0x,0 1,6 0,0 4. Isolering af rør til varmt vand Isoleringsklassen findes vha. driftsparameteren, D, der bestemmes ud fra: D = ρ ( t i t e ) τ a (4-) hvor ρ er spildfaktoren der normalt sættes til 1,0 [-] t i t e τ a er mediets middeltemperatur [ C] er omgivelsernes middeltemperatur [ C] er årlig driftstid [s/år] Fastlæggelsen af driftsparameteren foretages ud fra følgende forudsætninger: Mediets middeltemperatur sættes til 60 C for varmt vand, Omgivelsernes middeltemperatur sættes til 0 C Den årlige driftstid sættes til hele året: s/år Dermed kan driftsparameteren bestemmes ud fra (4-). D = 1 (60 C 0 C) s / år = 1, Cs/år Isoleringsklassen bestemmes til klasse 3 [Vand og afløb ståbi, 000]. Isoleringstykkelserne for rør til varmt vand fastlægges, ved anvendes af isolering med varmeledningsevne på 0,04 W/mK, ud fra [Vand og afløb ståbi, 000]. Idet varmtvandsrørenes transmissionskoefficient, U r, anvendes ved dimensioneringen af cirkulationsrørene findes denne ud fra følgende formel: π hvor U r = 1 α d d + ln λ d α d α 1 er den indvendige overgangsisolans, der sættes til 1000 W/m K [Vand og afløb ståbi, 000] (4-3) Varmtvandsrørenes diameter, isoleringstykkelse og transmissionskoefficienter ses i tabel 1.7 tabel 4. Isoleringstykkelse og transmissionskoefficienter for rør til varmt vand. Rør d Nødv. iso Anv. iso U r [mm] [mm] [mm] [W/mK] V.5.l.a V.5.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 V.4.l.a V.4.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 V.3.l.a V.3.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 V..v.b 0x,0 3,0 30 0,167 V..v.c - V..v.d 5x,3 7,0 30 0,189 I-1

93 BROHUSET Rør d [mm] Nødv. iso [mm] Anv. iso [mm] U r [W/mK] V..v.e - V..v.f 5x,3 7,0 30 0,189 V..v.g - V..v.h 3x4,4 3,4 40 0,188 V..l.i 3x,9 3,4 40 0,188 V..l.j 0x,0 3,0 30 0,167 V.1.v.h 0x,0 3,0 30 0,167 V.1.v.i - V.1.v.j 0x,0 3,0 30 0,167 V.1.l.i 3x,9 3,4 40 0,188 V.0.v.g V.0.v.h 3x,9 3,4 40 0,188 V.0.v.i V.0.v.j 0x,0 3,0 30 0,167 V.0.l.g 3x,9 3,4 40 0,188 V.0.l.i 17x,0 19,4 0 0,183 I-

94 Bilag I-5 Dimensionering af rør til cirkulation Bilag I-5 Dimensionering af rør til cirkulation På baggrund af en skønnet cirkulationsvandstrøm på 0,1 l/s, eftervises det i det følgende, at afkølingen mellem frem og retur holdes på maksimum C. For at lette montagen arbejdes der, som angivet i tabel 5.1, med samme rørdimensioner i alle cirkulationsledningerne. tabel 5.1 Vandstrømme for cirkulationsrør. Rør q s,d [l/s] d [mm] R.5.l.a R.5.l.j 0,0 0x,0 R.4.l.a R.4.l.j 0,0 0x,0 R.3.l.a R.3.l.j 0,0 0x,0 R..v.b 0,0 0x,0 R..v.c - R..v.d 0,06 0x,0 R..v.e - R..v.f 0,11 0x,0 R..v.g - R..v.h 0,15 0x,0 R..l.i 0,19 0x,0 R..l.j 0,0 0x,0 R.1.v.i - R.1.v.j 0,0 0x,0 R.1.l.i 0,1 0x,0 R.0.v.g R.0.v.h 0,1 0x,0 Isoleringstykkelser og transmissionskoefficienter i cirkulationsrørene fastlægges efter samme princip som anvendes for varmtvandsrørene. Der anvendes ligeledes isolering med en varmeledningsevne på 0,04 W/mK. Resultaterne angives i tabel 5.. tabel 5. Isoleringstykkelse og transmissionskoefficient for cirkulationsrør. Rør d [mm] nødv. iso [mm] Anv. iso [mm] U r [W/mK] R.5.l.a R.5.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 R.4.l.a R.4.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 R.3.l.a R.3.l.j 0x,0 3,0 30 0,167 R..v.b 0x,0 3,0 30 0,167 R..v.c - R..v.d 0x,0 3,0 30 0,167 R..v.e - R..v.f 0x,0 3,0 30 0,167 R..v.g - R..v.h 0x,0 3,0 30 0,167 R..l.i 0x,0 3,0 30 0,167 R..l.j 0x,0 3,0 30 0,167 R.1.v.h 0x,0 3,0 30 0,167 R.1.v.i - R.1.v.j 0x,0 3,0 30 0,167 R.1.l.i 0x,0 3,0 30 0,167 R.0.v.g R.0.v.h 0x,0 3,0 30 0,167 R.0.v.i R.0.v.j 0x,0 3,0 30 0,167 R.0.l.g 0x,0 3,0 30 0,167 R.0.l.i 0x,0 3,0 30 0,167 I-3

95 BROHUSET Ud fra en antagelse om lineær afkøling udregnes energitabet for hver enkelt rørstrækning vha. formel (5-1) t f + tr Φ = U t r L 0 (5-1) hvor U r L t f t r t 0 er varmetabskoefficienten for røret [W/mK] er rørets længde [m] er fremløbstemperaturen [ C] er returtemperaturen [ C] er omgivelsernes temperatur [ C] Fremløbstemperatur er 60 og returløbstemperaturen er 58. Omgivelsernes temperatur sættes til 0. I udregningen af varmetabet gøres den antagelse, at hver enkelt rørstrækning får netop denne frem- og returtemperatur. I tabel 5.3 ses energitabet for de enkelte rørstrækninger. Omgivelsernes temperatur sættes til 0. tabel 5.3 Forudsatte og dimensionsgivende vandstrømme for varmt vand og cirkulation Ledning Antal L [m] U [W/mK] Φ pr stk [W] Φ i alt [W] V.5.l.a V.5.l.j 10 0,50 0,190 3,6 3,57 V.4.l.a V.4.l.j 10,60 0,190 16,93 169,34 V.3.l.a V.3.l.j 10,60 0,190 16,93 169,34 V..v.b 1 3,78 0,190 4,6 4,6 V..v.c - V..v.d 3,78 0,00 7,86 55,7 V..v.e - V..v.f 3,78 0,00 7,86 55,7 V..v.g - V..v.h 3,78 0,1 7,71 55,43 V..l.i 1 3,60 0,1 6,40 6,40 V..l.j 1 3,60 0,190 3,45 3,45 V.1.v.h 1 3,78 0,190 4,6 4,6 V.1.v.i - V.1.v.j 3,78 0,190 4,6 49,4 V.1.l.i 1 4,00 0,1 9,33 9,33 V.0.v.g V.0.v.h 3,78 0,1 7,71 55,43 V.0.v.i V.0.v.j 3,78 0,190 4,6 49,4 V.0.l.g 1 3,00 0,1,00,00 V.0.l.i 1 3,00 0,187 1,41 1,41 R.5.l.a R.5.l.j 10 0,50 0,187 3,6 3,57 R.4.l.a R.4.l.j 10,60 0,187 16,93 169,34 R.3.l.a R.3.l.j 10,60 0,187 16,93 169,34 R..v.b 1 3,78 0,187 4,6 4,6 R..v.c - R..v.d 3,78 0,187 4,6 49,4 R..v.e - R..v.f 3,78 0,187 4,6 49,4 R..v.g - R..v.h 3,78 0,187 4,6 49,4 R..l.i 1 3,60 0,187 3,45 3,45 R..l.j 1 3,60 0,187 3,45 3,45 R.1.v.h 1 3,78 0,187 4,6 4,6 I-4

96 Bilag I-5 Dimensionering af rør til cirkulation Ledning Antal L [m] U [W/mK] Φ pr stk [W] Φ i alt [W] R.1.v.i - R.1.v.j 3,78 0,187 4,6 49,4 R.1.l.i 1 4,00 0,187 6,05 6,05 R.0.v.g R.0.v.h 3,78 0,187 4,6 49,4 R.0.v.i R.0.v.j 3,78 0,187 4,6 49,4 R.0.l.g 1 3,00 0,187 19,54 19,54 R.0.l.i 1 3,00 0,187 19,54 19,54 I alt 1691,77 Herudfra kan afkølingen bestemmes ud fra sammenhæng mellem energitabet, Φ, og massestrømmen, m: Φ = m c t t ) (5-) hvor ( f r c er varmefylden for vandet [j/kg K] Med den skønnede massestrøm, m, i cirkulationsledningen sat til 0,1 l/s. Kan afkølingen udregnes ved at bruge formel (5-). Φ 1691,77W ( t f tr ) = = = 1, 9K kg J m c 0,1 418 s kg K Da dette svarer til den ønskede temperaturændring på C godtages de fundne rørdimensioner. I-5

97 BROHUSET Bilag I-6 Tryktabsberegning For at eftervise, at der ved de enkelte tappesteder et tilstrækkeligt tryk til rådighed fra forsyningen, udregnes tryktabet for den længste strækning for hhv. koldt og varmt vand. Dette inkluderer fordelingsnettet så vel som lejligheden. 6.1 Tryktab for længste ledning til koldt vand For at udregne det samlede tryktab udregnes først tryktabet i fordelingsledningen, som summen af rørtab og enkeltab, p, dernæst tilføjes tryktabet grundet højdedifferensen i anlæget. Som før beskrevet regnes med en forsyning på 300kPa 400 kpa. Udregning med 300 kpa ses i tabel 6.1. tabel 6.1 Tryktab for længste strækning koldt vand. Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] 300 0, K.0.l.g,78 40x3,7 1,75 0,8, 0,0 0,00, 97,78,78 70 K.0.v.h - K.0.v.g 7,56 40x3,7 1,75 0,8 6,05,0 3,06 9,11 88,67,78 61 K.1.l.i 3,00 40x3,7 1,65 0,7,10,0,7 4,8 83,84 5,78 6 K..l.i 3,60 40x5,5 1,85 1,0 3,60 0,0 0,00 3,60 80,4 9, K..v.g - K..v.h 7,56 40x5,5 1,70 0,8 6,05 0, 0,9 6,34 73,91 9, K..v.e - K..v.f 7,56 30x,9 1,85 1, 9,07 0, 0,34 9,41 64,49 9, K..v.c - K..v.d 7,56 3x4,4 1,75 1, 9,07 0,0 0,00 9,07 55,4 9,38 16 K..v.b 3,78 5x,3 1,55 1,1 4,16 0,0 0,00 4,16 51,6 9, K.3.l.a 3,00 5x,3 1,55 1,1 3,30 1,0 1,0 4,50 46,76 1,38 13 K.4.l.a 3,00 5x,3 1,35 0,9,70 0, 0,18,88 43,88 15,38 90,1 K.5.l.a 0,50 0x,0 1,75 1,8 0,90 0,0 0,00 0,90 4,98 15,88 84, Det udregnede rådighedstryk på 84, kpa kan nu overføres til lejligheden. Dette ses i tabel 6. I-6

98 Bilag I-6 Tryktabsberegning tabel 6. Tryktab for længste strækning koldt vand i lejlighed. Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] 84,18 84, Måler 0,00 0,6 83,58 0,00 83,6 K.0.1 0,10 0x,0 1,85,0 0,0,0 3,4 3,6 79,96 0,00 80 K.1.1,00 0x,0 1,60 1,6 3,0 5,0 6,40 9,60 70,36 0,00 70,4 K.1.3 0,50 0x,0 1,45 1,3 0,65 4,0 4,1 4,86 65,50 0,00 65,5 Som det ses, er det resulterende tryk ved tappestedet 65,5 kpa. Det opfylder kravene til et- og togrebsblandeamaturer, der kræver tilstædeværelsen af et tryk på kpa. 6. Tryktab for længste ledning til varmt vand På samme måde som for koldt vand udregnes tryktabet for ledningen til varmt vand. Udregningen for hhv. fordelingsledningen og lejligheden ses i tabel 6.3 og tabel 6.4. tabel 6.3 Tryktab for længste strækning varmt vand. Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] 300,0 0, V.0.l.g,78 3x,3 1,75 1,1 3,06 0,0 0,00 3,06 96,9,78 69 V.0.v.h - V.0.v.g 7,56 3x,3 1,75 1,1 8,3,0 3,06 11,38 85,6,78 58 V.1.l.i 3,00 3x,3 1,75 1,1 3,30,0 3,06 6,36 79, 5,78 1 V..l.i 3,60 3x4,4,00 1,5 5,40 0, 0,40 5,80 73,4 9, V..v.g - V..v.h 7,56 3x4,4 1,75 1,3 9,83 0,0 0,00 9,83 63,6 9, I-7

99 BROHUSET Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] V..v.e - V..v.f 7,56 5x,3,00 1,7 1,85 0, 0,40 13,5 50,3 9, V..v.c - V..v.d 7,56 5x,3 1,60 1, 9,07 0,0 0,00 9,07 41, 9, V..v.b 3,78 0X,0 1,85,0 7,56 0, 0,34 7,90 33,3 9, V.3.l.a 3,00 0X,0 1,85,0 6,00 1,0 1,71 7,71 5,6 1,38 10 V.4.l.a 3,00 0X,0 1,60 1,6 4,80 0,0 0,00 4,80 0,8 15,38 67 V.5.l.a 0,50 0X,0 1,40 1, 0,60 0,0 0,00 0,60 0, 15,88 61,4 tabel 6.4 Tryktab for længste strækning til varmt vand i lejlighed. Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] 61,44 61,4 Måler 0,00 0,6 60,84 0,00 60,8 V.0.1 0,1 0x,0 1,40 1, 0,1,0 1,96,08 58,76 0,00 58,8 V.1.1,00 0x,0 1,30 1,1,0 5,0 4,3 6,43 5,33 0,00 5,3 V.1.3 0,50 15x,5 1,30 1,9 0,95 4,0 3,38 4,33 48,00 0,00 48 Som det ses, er det resulterende tryk ved tappestedet 48 kpa. Dette opfylder ikke helt kravene til et- og togrebsblandeamaturer, der kræver tilstædeværelsen af et tryk på kpa. Det antages imidlertid ikke at have betydning, da beregning er foretaget for laveste grundtryk. 6.3 Tryktab for cirkulation Tryktabet i cirkulationssystemet er bestemt til dimensionering cirkulationenspumpen. I-8

100 Bilag I-6 Tryktabsberegning tabel 6.5 Tryktabet i cirkulationssystemet. Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] 0 0,00 0 V.0.l.g,78 3x,3 0,35 0,06 0,17 0,0 0,00 0,17-0,17,78-8 V.0.v.h - V.0.v.g 7,56 3x,3 0,35 0,06 0,45,0 0,1 0,58-0,74,78-8,5 V.1.l.i 3,00 3x,3 0,35 0,06 0,18,0 0,1 0,30-1,05 5,78-58,8 V..l.i 3,60 3x4,4 0,48 0,11 0,40 0, 0,0 0,4-1,46 9,38-95,3 V..v.g - V..v.h 7,56 3x4,4 0,38 0,07 0,53 0,0 0,00 0,53-1,99 9,38-95,8 V..v.e - V..v.f 7,56 5x,3 0,35 0,08 0,60 0, 0,01 0,6 -,61 9,38-96,4 V..v.c - V..v.d 7,56 5x,3 0,0 0,03 0,0 0,0 0,00 0,0 -,81 9,38-96,6 V..v.b 3,78 0X,0 0,10 0,01 0,05 0, 0,00 0,05 -,86 9,38-96,7 V.3.l.a 3,00 0X,0 0,10 0,01 0,04 1,0 0,01 0,04 -,90 1,38-17 V.4.l.a 3,00 0X,0 0,10 0,01 0,04 0,0 0,00 0,04 -,94 15, V.5.l.a 0,50 0X,0 0,10 0,01 0,01 0,0 0,00 0,01 -,94 15,88-16 R.5.l.a 0,50 0x,0 0,10 0,01 0,01 0,0 0,00 0,01 -,95 15, R.4.l.a 3,00 0x,0 0,10 0,01 0,04,0 0,01 0,05-3,00 1,38-17 R.3.l.a 3,00 0x,0 0,10 0,01 0,04,0 0,01 0,05-3,04 9,38-96,8 R..v.b 3,78 0x,0 0,10 0,01 0,05 0,0 0,00 0,05-3,09 9,38-96,9 R..v.c -..v.d 7,56 0x,0 0,30 0,08 0,60 0,0 0,00 0,60-3,69 9,38-97,5 R..v.e - R..v.f 7,56 0x,0 0,55 0, 1,66 0,0 0,00 1,66-5,36 9,38-99, R..v.g - R..v.h 7,56 0x,0 0,80 0,40 3,0 0,0 0,00 3,0-8,38 9,38-10 I-9

101 BROHUSET Strækning Længde Rørdimension Hastighed R R L ζ ζ 0,5 ρ v p Beregningstryk Højde over forsyningspumkt Rådighedstryk [m] [mm] [m/s] [kpa/m] [kpa] [-] [kpa] [kpa] [kpa] [m] [kpa] R..l.i 3,60 0x,0 0,90 0,60,16 0,0 0,00,16-10,54 5,78-68,3 R.1.l.i 3,00 0x,0 1,10 0,80,40 1,0 0,61 3,01-13,54,78-41,3 R.0.v.h - R.0.v.g 7,56 0x,0 1,10 0,80 6,05 0,0 0,00 6,05-19,59,78-47,4 R.0.l.g,78 0x,0 1,10 0,80, 0,0 0,00, -1,8 0,00-1,8 Det dannede tryktab på 1,8 kpa forventes udlignet af en trinløs kapacitetsreguleret cirkulationspumpe af typen IsoBar -65 produceret af Smedegaard. I-30

102 Bilag I-7 Afløb Bilag I-7 Afløb I det følgende afsnit er bygningens afløbssystem dimensioneret ud fra [DS 43, 000]. Rørføringen er fastlagt, og dimensionerne på de enkelte rørstrækninger er beregnet for blok B. Først er rørføringen fastlagt og de enkelte strækninger har fået benævnelser efter: afløb. vandret/lodret. etageplan. benævnelse, se figur 7.1. figur 7.1 Skitse af afløbsrørerne. Spildevandsledningerne udføres i plast, og dimensioneres som værende delvist fyldte. Der er i anlægget anvendt udluftede afløbsledninger på de lange gennemgående afløbsstrækninger. På de mindre strækninger fra de enkelte afløbsinstallationer og frem til faldstammer, er der anvendt ikke-udluftede ledninger. Afløbsledningerne fra lejlighederne på etageplan 3, 4 og 5 føres gennem installationsskakterne, der ligger i modullinie 18, 19, 1, 3, 5 og 7. I modullinie 19 5 føres der to installationsskakter, en på hver side af modullinien, jvf. figur 7.1. Afløbsledningerne for alle tre blokke samles i teknikrummet i Blok B s kælder, og derfra ledes spildevandet samlet til hovedledningen. 7.1 Vandstrømme Rørdimensionerne er bestemt efter de dimensionsgivende spildevandsstrømme q s,d, som er fastsat efter de forudsatte spildevandsstrømme q s,f, [DS 43, 000]. De forudsatte spildevandsstrøm er angivet i tabel 7.1. tabel 7.1 Forudsatte spildevandsstrømme. Moduler Antal Installationer q f [l/s] Lejligheder 3 Bruser, håndvask, WC, køkkenvask, vaskemaskine 3,7 Køkken 1. etage 1 køkkenvask, opvaskemaskine 1, Køkken. etage 1 køkkenvask, opvaskemaskine 1, Toilet 1. etage 1 toiletter, håndvaske, regøringsvask 4,8 Toilet.etage 1 håndvask, rengøringsvask, toilet,7 Vaskerum kælder 1 vaske, 5 vaskemaskiner 3,6 I-31

103 BROHUSET Beregningen af den dimensionsgivende vandstrøm foretages ved hjælp af formel (7-1) [Vand og afløb ståbi, 000]. (0,433 log( q, f ) 0,1) q = 10 s (7-1) s, d 7. Dimensionering af afløbsrør Rørdimensionerne er fastlagt på baggrund af tryktabsnomogrammer i [Vand og afløb ståbi, 000]. Rør Element q s,f [l/s] q s,d [l/s] d rør [mm] Fald [ ] A.5.l.a A.5.l.j A.4.l.a A.4.l.j 1 lejligheder 3,7, A.3.l.a A.3.l.j lejligheder 7,4, A..v.b 3 lejligheder 11,1,0 85 1,0 A..v.c - A..v.d 9 lejligheder 33,3, ,5 A..v.e A..v.f 15 lejligheder 55,5 3,5 10 8,3 A..v.g A..v.h 1 lejligheder 77,7 4,1 10 7,7 A..l.i 7 lejligheder 99,9 4, A..l.j 3 lejligheder 11,1, A.1.v.h køkken.etage, toilet. etage 3,9 3,9* 80 1,0 A.1.v.i A.1.v.j 4 lejligheder 14,8 1,9 85 1,0 A.1.l.i 3 lejligheder, køkken., toilet. 1,3 5, A.0.v.i køkken 1., toilet1. 6,0 6,0* 115 1,0 A.0.l.i 3. lejl., køkken., toilet., køkken1., toilet1. 18,3 5, A.-1.v.i vaskerum etage 0 3,6 3,6* 80 0,0 A.-1.v.g - A.-1.v.h 3. lejl., køkken., toilet., køkken1., toilet1., vask ,9 5, ,0 * Det vandrette rør er en ikke-udluftet ledning, den forudsatte spildevandsstrøm, q s,f, sættes derfor lig den dimensionsgivende spildevandsstrøm, q s,d, da der ikke tages hensyn til samtidighed. 7.3 Afløbsrør i lejlighed Rørene i lejligheden er placeret, som det ses på figur 7. Afløbsinstallationer i lejligheden. I-3

104 Bilag I-7 Afløb Afløb for HV og VM A.1. Afløb for KV Afløb for WC A..1 A.. A.1.1 GA ved bruser FA figur 7. Afløbsinstallationer i lejligheden. På baggrund af rørføringen og den forudsatte spildevandsstrøm fra de enkelte installationer i lejligheden angivet i tabel 7., fastlægges rørdimensioner og rørfald, se tabel 7.3. tabel 7. Forudsat spildevandsstrøm for en lejlighed. 1 lejlighed Afløb q s,f [l/s] Bruser 0,4 Håndvask 0,3 WC 1,8 Køkkenvask 0,6 Vaskemaskine 0,6 Samlet 3,7 tabel 7.3 Rørdimensioner i lejlighed Rør q s,f [l/s] dim. [mm] Fald [ ] A.1.1 1, A.1. 0, A..1 0, A.. 1, I-33

105 BROHUSET Bilag I-8 Udluftningsledningen Udluftningsledningerne placeres i toppen af hver af afløbssystemets grene, hvorfra det føres direkte op gennem taget. I kraft af, at bygningen kan betegnes som en høj bygning, og det behandlede afløbssystem indeholder forholdsvist mange enkeltmodstande, fastlægges udluftningsledningernes dimensioner til det samme som selve afløbsrørene. I det følgende kontrolleres det, at den valgte dimension på udluftningsledningerne er tilstrækkelig til at udligne de trykvariationer, der kan forekomme i systemet. Kontrolberegningen er udført på baggrund af [Vand og afløb Ståbi, 000]. Udluftningsledningen på afløbsinstallationen er en Ø75 mm ledning, den har en længde på 4 m fra indløb til det første grenrør med belastning fra installationsgenstande. Bygningen indeholder 6 etager. De seks etager medfører, at den mindste beregningsmæssige luftstrøm er 9 l/s og det største tilladelige trykfald er 330 Pa. Tabet er beregnet som: tabel 8.1 udregning af trykfald. Tab i indløb ved 9 l/s [Pa] Tab i lige rør [Pa] Sum [Pa] 80 4 m 17 Pa/m = Det ses af ovenstående beregning, at dimensionen på udluftningsledningen er tilstrækkelig til at få udluftet afløbsrørerne. I-34

106 Bilag I-9 Solvarmeanlæg Bilag I-9 Solvarmeanlæg Det ønskes undersøgt, om der er mulighed for brug af alternativ energi, i form af et solvarmeanlæg, til opvarmning af brugsvandet i bygningerne. Dette gøres ved, at vurdere varmtvandsforbruget, og derefter dimensionere solfangere og en varmtvandsbeholder. 9.1 Varmtvandsforbrugets fordeling I det følgende undersøges, hvordan forbruget af varmt brugsvand er fordelt. Lejlighederne i bygning A og C, indeholder de samme varmtvandsinstallationer, som lejlighederne i bygning B. De indeholder et badeværelse med bruser og håndvask, og en køkkenvask. Derudover er der i byggeriet 17 håndvaske, hvor der anvendes varmt brugsvand Tappeprogram Varmtvandsforbruget pr. døgn angivet i tabel 9.1 [Vand og afløb ståbi, 000]. tabel 9.1 Varmtvandsforbrug i lejligheder. Type Antal Varmtvandsforbrug q snit,lej [l/døgn] I alt [l/døgn] Små lejligheder incl. bruser Større lejligheder incl. Bruser I alt Herufra opstilles et tappeprogram for anlægget, se tabel 9.. tabel 9. Tappeprogram Time Forbrug % Time Forbrug % På figur 9.1 ses tappeprogrammet på diagramform. I-35

107 BROHUSET Forbrug (%) Time figur 9.1 Tappeprogram 9.1. Normallejligheder Som dimensioneringsgrundlag for suppleringsdelen af varmtvandsbeholderen bruges normallejlighedsmetoden. Antallet af normallejligheder, N lej, findes ved: Energibehov = ( nlej p v E) hvor N n lej p v E lej ( nlej p v E) = (9-) 3,5 4,36kWh faktiske antal lejligheder antal beboere pr. lejlighed antal tapsteder varmebehov Da der ved udregning af normallejligheder ikke skal tages hensyn til køkkenvasken, er v for alle lejlighederne 1. E sættes til 4,36 kwh pr. person pr. tapsted [Vand og afløb ståbi, 000]. I bygning A, B og C er lejlighederne størrelse og antal beboere fordelt som i tabel 9.3 tabel 9.3 Antal lejligheder og beboere. Bygning Antal lejligheder Antal værelser Antal beboere Energibehov i alt [kwh] A 4 1,0 09,8 A 8,0 69,76 A 6 3,7 70,63 B 3 1,0 79,04 C 30 1,0 61,6 I alt 890,31 Antallet af normallejligheder, for bygning B og for alle tre bygninger kan nu bestemmes ved formel (9-): I-36

108 Bilag I-9 Solvarmeanlæg N 79,04kWh = 3,5 4,36kWh lej, B = N lej 18,3 890,31kWh = = 58,3 3,5 4,36kWh Da der udover de ovennævnte lejligheder, findes 17 håndvaske i bygningerne, regnes der med 60 normallejligheder samlet for bygning A, B og C. I-37

109 BROHUSET Bilag I-10 Skitsedimensionering af solvarmeanlæg I det følgende skitsedimensioneres solvarmeanlægget incl. suppleringsdelen på baggrund af det beregnede varmtvandsforbrug. Hvis ikke andet angivet er kilden [Steen-Thøde, 003]. Herefter bruges programmet Kviksol til at beregne og optimere anlæggets ydelse. På figur 10.1 ses principskitse af hvordan anlægget tænkes udført. figur 10.1 Principskitse af anlægget Placering af solfangere På grund af byggeriets udformning og orientering i forhold til syd vil følgende tagflader udgøre placeringsmulighederne på byggeriet: Den vest vendte tagflade (fra Strandvejen til buen) på bygning A (Tag A). Den Sydvendte tagflade i hjørnet mellem bygning A og bygning B (Tag S). Den syd-øst vendte tagflade på bygning B (Tag B). Mængden af energi, solen kan tilføre solfangerne, afhænger af solfangerens orientering og hældning. Derfor undersøges og sammenlignes solindfaldet på de tre placeringsmuligheder. De tre placerings muligheder ses på figur 10.. I-38

110 Bilag I-10 Skitsedimensionering af solvarmeanlæg A B S figur 10. Placeringsmuligheder for solfangere. Undersøgelsen foretages vha. beregningsprogrammet Matlab og vejrdatafilen dryw (en elektroninsk version af "Dansk reference år Try"). Heraf bestemmes solens bane og solindfaldet over døgnet på de enkelte flader for udvalgte dage i året jf. [Jensen, 1995]. I kraft af, at der i dryw tages højde for forskellige vejrforhold, kan der, som angivet i figur 10.3, være store udsving i solindfaldet fra dag til dag. Derfor anvendes denne undersøgelse kun til at fastlægge, på hvilke tagflader det vil være mest optimalt at placere solfangerne /9 09/ W/m Time figur 10.3 Forskellen i solindfald fra dag til dag (d. 10/9 og 9/9). I-39

111 BROHUSET Undersøgelsen foretages i første omgang for dagene 10/3, 10/7 og 10/11, med en placering af solfangerne svarende til den planlagte tagflade. Beregningerne foretages ud fra følgende forudsætninger: Længdegraden = 10 øst Breddegraden = 57 nord Omgivelsernes reflektionskoefficient = 0, [Steen-Thøde, 003] Dette giver et solindfald på de enkelte flader som angivet på figur 10.4, figur 10.5 og figur Tag A Tag S Tag B W/m Time figur 10.4 Solindfaldet d 10/ Tag A Tag S Tag B 800 W/m Time figur 10.5 Solindfaldet d 10/7. I-40

112 Bilag I-10 Skitsedimensionering af solvarmeanlæg Tag A Tag S Tag B W/m Time figur 10.6 Solindfaldet d 10/11. Som det ses, er der ikke den stor forskel i solindfaldet på de tre flader, men den forskel der er, gør at tagfladerne bør udnyttes i følgende rækkefølge Tag S, Tag B og sidst Tag A. Der er endvidere foretaget undersøgelse af, hvilken effekt det vil have, hvis hældningen på solfangerne ændres fra tagfladernes 10 grader til en hældning på 45 grader. Dette giver, som det ses ved en sammenligning af figur 10.5 og figur 10.7, en forlængelse af perioden med maksimalt solindfald. Det vurderes imidlertid at stigningen i solindfald ikke opvejer de meromkostninger og tab af æstetik, der vil være ved at sikre solfangere med en hældning der er forskellig fra taghældningen Tag A Tag S Tag B 800 W/m Time figur 10.7 Solindfaldet d 10/7 ved en hældning på 45 grader. Med de tre placeringer tag A, tag S og tag B, er der mulighed for, at placere 5 m effektivt solfangerareal. I det følgende forløb bruges kun placering på tag S og tag B. Disse to placeringer giver plads til 70 solfangere, med et effektivt areal på 175 m. I-41

113 BROHUSET 10. Varmtvandsbeholder Varmtvandsbeholderen skitsedimensioneres, så suppleringsdelen kan levere den ønskede varmemængde, uden at solfangerdelen leverer noget. Temperaturen i varmtvandsbeholderen, T L, sættes til 60 C. Dette gøres for at undgå uønsket bakterievækst i anlægget Suppleringsdelens volumen Vejledende værdier for det effektive beholdervolumen, V eff, er for 60 normallejligheder ca.,5 m 3 [Vand og afløb ståbi, 000]. Suppleringsdelens volumen kan så optimeres senere sammen med soldelens volumen Soldelens beholdervolumen Soldelens beholdervolumen kan overslagsmæssigt bestemmes af tabel tabel 10.1 Beholdervolumen [Steen-Thøde, 003] hvor A s /F>30 V sol > 1,5F 5 < A s /F < 30 1,0F < V sol < 1,5F 15 < A s /F < 5 0,75F < V sol < 1,0F 10 < A s /F < 15 0,5F < V sol < 0,75F A s /F < 10 V sol < 0,5F A s er arealet af solfangeren [m ] F er varmtvandsforbruget [m 3 ] V sol er soldelens beholdervolumen [m 3 ] Det anvendte solfanger areal på bygningernes tag er A s = 175 m. Varmtvandsforbruget er fundet til F = 9,06 m 3 /døgn, jf. tabel 9.1 A s 175 = = 19,3 F 9,06 V sol = 0,875 9m = 8m 3 3 Dvs. at der overslagsmæssigt skal bruges en 8 m 3 stor soldel i varmtvandsbeholderen Beholderens geometri Beholderens samlede rumfang skal være de to voluminer (supleringdelens volumen og soldelens volumen) adderet. Dette giver V samlet = 10, m 3. For lagre større end 3000 liter anbefales det at forholdet mellem højden og diameteren er 1. Dette giver en højde og en diameter på: 3 4 V samlet π h = d = (10-1) h = d = , m π =,35m I-4

114 Bilag I-10 Skitsedimensionering af solvarmeanlæg Varmetabskoefficienter Varmetabskoefficienter for hele beholderen bestemmes overslagsmæssigt. Varmetabskoefficienten for beholderen, når den er i stilstand, UA stilstand, bestemmes: UA stilstand = UA + Tillæg for kuldebroer (10-) hvor UA er den samlede varmetabskoefficient [W/K] UA bestemmes overslagsmæssigt af: 3 0,01 samlet UA = V = UA = 0,01 3 (1000l) 9, 88 W K Tillægget for kuldebroer bestemmes: hvor Tillæg for kuldebroer = 0,0 ( n k + 1) V 0,5 samlet n k er antallet af kuldebroer Der antages at der er 4 kuldebroer [Steen-Thøde, 003]: Tillæg for kuldebroer = 0,0 (4 + 1) (1000l) = 10, 1 W UA stilstand kan nu bestemmes ved formel (10-): W W W UA = 9, ,1 = 19, 98 stilstand K K Varmetabskoefficienten for beholderen når den er i drift, UA drift, findes: UA drift drift 0,5 stilstand + 0, 01 Vsamlet K = UA (10-5) UA = 19,98 + (0,01 (1000l) ) = 0, 91 W K 0,5 W K 0,5 W K K Suppleringsdelens varmespiral Suppleringsvolumen pr lejlighed, V lej, bestemmes til brug som indgangsværdi ved dimensionering af suppleringsdelens varmespiral. 50 l V lej = = 37, 5l 60 Den effektive effekt pr. lejlighed bestemmes til P eff,lej = 1,8 kw, dette er inklusiv et cirkulationstab på 0,15 kw pr. lejlighed [Vand og afløb ståbi, 000]. For bygning B er cirkulationstabet bestemt i 5til 1,7 kw. Cirkulationstabet pr. lejlighed, P cirk,lej,b, bestemmes: 1,7kW Pcirk, lej, B = = 0, 1kW 18,3 Det antages at cirkulationstabet i bygning A og C er det samme, som i bygning B. Da cirkulationstabet pr. normallejlighed er 0,1 kw, er der taget højde for dette. I-43

115 BROHUSET P eff,lej forøges med 10 %, for at opnå en højere temperatur i anlægget, P eff,lej = kw. Den højere temperatur ønskes for at undgå bakterier i systemet. Beholderens effektive effekt, P eff, findes: Peff = Peff, lej N lej (10-7) P eff = kw 60 = 10kW Den ønskede mærkeeffekt, P ønske, bestemmes: Pønske = Peff f d (10-8) hvor f d er korrektionsfaktor for tilkalkning Der vælges at regne med et stort renseinterval, og korrektionsfaktoren for tilkalkning bliver f d = 1,3. P ønske = 10 kw 1,3 = 156kW Dvs. at varmespiralerne i beholderen, tilsammen skal kunne afgive en varmemængde på 156 kw. Spiralen kan optimeres sammen med beholdervolumen. Spiralens UA-værdi, UA sup,spiral findes ved: Pønske UAsup, spiral = (10-9) t hvor m t m er middeltemperaturdifferensen Middeltemperaturdifferensen sættes til 39 C, for temperatur sættet 60/40/10 C. UA sup,spiral beregnes: W W UAsup, spiral = = 4000 K 39 C Soldelens varmespiral Der bestemmes et varmeoverføringstal for spiralveksleren, baseret på erfaringsværdier for K- værdier fra "Prøvestation for solenergi". H = UA = K1 + K (10-10) hvor T L H K1 K T L A c er varmeoverføringsevnen [W/K] er koefficient 1 der er K er koefficient der er K er lagertemperaturen er solfangerarealet 1, = 16,7018 Ac 1,0864 = 0,4411 Ac Varmeoverføringsevne. 1,0648 1,0864 H = UA = 16, , W K I-44

116 Bilag I-10 Skitsedimensionering af solvarmeanlæg 10.3 Rørføring og dimensioner Et overslag over solkredsens udformning kan fås af tabel 10. tabel 10. Solkreds udformning [Steen-Thøde, 003]. Solfangerareal [m ] Rørlængde [m] Rørisolering [mm] Rørdiameter [mm] Pumpeeffekt [W] Armaturtab [W/K] A 15 x A 0 x A 30 x A 40 x ,5 40 A 60 x ,5 60 A 100 x A 00 x Da arealet af solfangerne er 175 m benyttes en rørdiameter på 3 mm, rørene isoleres med 40 mm 0,04 W/mK isolering og der er et armaturtab på 4 W/K. I-45

117 BROHUSET Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget I det følgende detaildimensioneres anlægget. Værdierne der anvendes, kommer fra optimering i Kviksol Varmtvandsbeholderen Geometri Volumen af beholderen, er efter brug af Kviksol, valgt til V beholder = 9 m 3. Denne beholder er så stor, at den ikke massefremstilles, og skal derfor specialfremstilles. h/d-forholdet er ændret, for at få plads til beholderen i kælderen. Højden på beholderen sættes til h = m, dette giver en diameter på: Vbeholder d = (11-1) π h 9m d = =, 39m π m 3 Beholderen laves af St 37- stål. Godstykkelsen, S min, bestemmes af [Furbo, 1997]: 0,11 Dy k p Smin = mm (11-) 100 hvor D y k p er tankes ydre diameter [m] er forholdet imellem elasticitets modulet ved 0 C og ved beholderens maksimale temperatur er designtrykket [bar] Designtrykket kan sættes til p = 16 bar [Furbo, 1997]. Forholdet mellem elasticitetsmodulerne ved 0 og 100 C k = 1 [DS 41, 1998], dette giver en S min på: 0,11 ( Smin + 400mm) 1 16bar Smin = Smin = 10, 65mm 100 Beholderen laves af stålplader med en tykkelse på 1 mm. Da varmespiralerne laves af kobber, emaljeres beholderen, og der sættes en anode i. [Furbo, 1997] Varmetabskoefficienter for beholderen Da den endelige geometri er bestemt, kan varmetabskoefficenten for beholderen, korrigeret for temperaturgradienten, bestemmes. I de følgende beregninger forudsættes det, at varmeledningsevnen, λ, er temperaturuafhængig og der ses bort fra små temperaturforskelle mellem vandet og beholdermaterialet. UA bestemmes, [Steen-Thøde, 003]: Tt Tk UA = UAtop + UAside + UAbund (11-3) T T hvor m m UA top er varmetabskoefficienten for toppen af beholderen [W/K] I-46

118 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget UA bund UA side T t T k T m er varmetabskoefficienten for bunden af beholderen [W/K] er varmetabskoefficienten for siden af beholderen [W/K] er setpunktet for tilskudsvarmen der er T t = 60 C er koldtvandstemperaturen er middelværdien af T t og T k UA top bestemmes ved: π ( dy + es ) UA 4 top = et + 0,13 λ hvor W K (11-4) d y e s e t er beholderens indre diameter [m] isoleringstykkelse på siderne [m] isoleringstykkelse på toppen [m] På figur 11.1 ses en skitse af varmtvandsbeholderen. e t h d y e s e b figur 11.1 Skitse af beholder Det er valgt, at isolere beholderen med klasse isolering λ = 0,039 W/K m. Der isoleres med 0, m på toppen og 0,1 m på resten af beholderen, [Vand og afløb ståbi, 000]. UA top kan nu bestemmes af formel (11-4): π (,39 + 0,1) UAtop = 4 = 0, 93 0, + 0,13 0,039 W K UA bund beregnes med formel (11-4) dog erstattes e t med isoleringtykkelsen på bunden, e b. π (,39 + 0,1) W UAbund = 4 = 1, 81 K 0,1 + 0,13 0,039 I-47

119 BROHUSET UA side bestemmes: UA side UAside = 1 d ln( λ y π + es 0,13 ) + d d + e y y s W K m π W = K m = 6, 3 1,39 + 0,1 0,13 ln( ) + 0,039,39,39 + 0,1 W K m (11-5) UA kan nu bestemmes af (11-3): W 60 C W W 10 C UA = 0,93 K +,91 K m m + 1,81 K = 7, C 35 C UA stilstand beregnes ved formel (10-), dette giver UA stilstand = 17,4 W/K. UA drift bestemmes ved formel (10-5) til UA drift = 18,37 W/K. W K Spiralen i soldelen Spiralernes UA-værdier er fundet gennem optimering vha. kviksol til 8000 W/K for soldelen. Denne er sænket fra W/K fundet i afsnit 10., for at spare på materialeudgifter. Med Matlab programmet "Vekslerspiral" lavet af [Steen-Thøde, 00], ittereres frem til en længde på spiralen. Indgangsparametrene i MatLab programmet er, Propylenglykol-indholdet i %, p, kobberrørets indre- og ydrediameter, d i og d y, kobberrørets længde, L, varmeledningstal for kobberrørets, λ, middeltemperaturen i lagret, T l, samt volumenstrøm, V s. Inputtet ses i tabel Med disse parametre beregnes K-værdier, der indgår i beregning af en UA-værdi. Dette gøres ved formel (10-10). tabel 11.1 Indgangsparametre til MatLab program for soldel Parameter Størrelse p 40 % λ 394 W/(K m) di 0,051 m dy 0,054 m Vs 87,85 l/min Tl 10, 0, 30, 40, 50 og 60 C L 100 m De beregnede K-værdier er K1 = 10 og K = 99,68, med formel (10-10), fås en UA-værdi for spiralen på UA soldel = 8083 W/K. Dvs. at der skal lægges spiraler i soldelen, med en samlet længde på 100 m. Spiralerne udformes som 4 spiraler, hver med en længde på 5 m, en højde på 600 mm og en diameter på 800 mm. På figur 11. ses skitse af spiralplaceringen for soldelen. I-48

120 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget figur 11. Spiralplacering i soldel Spiralen i suppleringsdelen Suppleringsdelens spiral er bestemt til UA sup,spiral = 5000 W/K gennem optimering i kviksol. Jf. formel (10-9) bliver P ønske = 195 kw og P eff = 150 kw. Dvs. der skal indsættes suppleringsspiraler der kan yde 195 kw. Den krævede afkøling, på 0 C, eftervises vha [Vand og afløb ståbi, 000]: Peff, lej + Pcirk, oversk, lej T = Peff, lej Pcirk, oversk, lej (11-6) hvor P cirk,oversk,lej er det cirkulationstab der overstiger 0,15 kw pr. lejlighed Da cirkulationstabet pr. lejlighed er 0,1 kw, er P cirk,oversk,lej = 0. Dvs T = 0 C Den dimmensionsgivende primære vandstrøm, q prim, beregnes: Peff q prim = 4, T 150 l q prim = s = 1, 79 4, 0 l s (11-7) I-49

121 BROHUSET Der benyttes MatLab programmet "Vekslerspiral", inputtet ses i tabel 11. tabel 11. Indgangsparametre MatLab program for suppleringsdel Parameter Størrelse p 0 % λ 394 W/(K m) di 0,03 m dy 0,035 m Vs 107,4 l/min Tl 50, 55 og 60 C L 55 m De beregnede K-værdier er K1 = 657 og K = 76,7, med (10-10), fås en UA-værdi for spiralen på UA soldel = 560 W/K. Dvs. at der skal lægges spiraler i suppleringsdelen, med en samlet længde på 55 m. Der placeres 4 spiraler, med hver en længde på 14 m, en højde på 400 mm og en diameter på 600 mm. De placeres som på figur figur 11.3 Spiralplacering i beholderen På figur 11.4 ses den geometriske placering af frem- og returløbsrør på beholderen. I-50

122 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget Suppleringsdelens spiraler 100 Udtag for suppleringsvarme frem og retur 435 Udtag for solvarme frem og retur Soldelens spiraler figur 11.4 Placering af frem- og returløbsrør på beholderen (mål i mm) 11. Rørdimensionering I følgende afsnit fastlægges rørlængder og størrelse på sikkerheds- og driftsforanstaltningerne i solfangeranlægget Rørsystemet Solfangeranlæggets hovedkomponenter, solfanger og varmtvandsbeholder, forbindes af et rørsystem der, grundet kobberspiralen i varmtvandsbeholderen, opbygges af kobberrør. Disse føres fra varmtvandsbeholderen til trappeskakten mellem bygning B og bygning C, op gennem denne til taget, hvor de enkelte solfangerelementer tilsluttes ved en parallelkobling. Når der i dette system ikke anvendes PEX rør eller tilsvarende plast rør, skyldes det de meget høje temperaturer der i perioder kan forekomme i anlægget. Ved dimensioneringen af rørsystemet arbejdes der med følgende forudsætninger: Solfangerne placeres centralt på de benyttede tagflader Solfangerens indløb har en indvendig diameter på 8,4 mm Vandstrømmen til den enkelte solfanger er på 0,5 liter/min/m Samlet vandmængde i den enkelte solfanger er 1,4 liter På baggrund af dette og en anlægsudformning som angivet på diagram af solfangeranlægget i tegningsmappen eftervises rørdimensioner og tryktab ved følgende udtryk: Tryktabet over de lige rørstrækninger: 1 l p = λ ρ ν (11-8) d I-51

123 BROHUSET hvor λ ρ ν l d p er friktionskoefficienten er massefylden [kg/m3] er strømningens middelhastighed [m/s] er rørets længde [m] er den indvendig diameter [m] er tryktabet [Pa] Størrelsen på disse parametre afhænger af det valgte rørmateriale og den valgte solfangervæske der her er en 40 % propylenglykol blanding. Friktionskoefficienten: Bestemmes ved hjælp af Wadmarks formel der er en forenkling af Colebrooks formel udtrykt som [Vand og afløb ståbi, 000]: hvor k log λ = + 5 0,1 log d 3,71 k d Re 0,9 (11-9) k Re er rørets ruhed, for kobber rør =0,00015 [m] er reynolds' tal Reynolds' tal bestemmes som d Re = ν V hvor V er den kinematiske viskositet [m /s] For propylenglykol blandingen bestemmes viskositeten som [Steen-Thøde, 003]: hvor V = (1,93 exp(4, exp(( 1,709 1,91 10 x)) 10 6 x 0, x ) 10 T (11-10) x T er procentdelen af propylenglykol er væsketemperaturen for solfangervæsken (I det følgende regnes med en middel temperatur på 40 C) V V = (1,93 exp(4, =, )) 10 6 exp(( 1,709 1, , ) Massefylde For den valgte solfangervæske [Steen-Thøde, 003]: ρ = (996,5 + 15,3 10 ( 1,7 146,1 10 ( 38,4 + 6,1 10 x 96,6 10 x + 76,7 10 x 30, x x 4 x ) 10 ) 10 ) + 4 T + T (11-11) I-5

124 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget ρ = (996,5 + 15,3 10 ( 38,4 + 6,1 10 ρ = 101 kg 3 m 40 96, , ) + ( 1,7 146, ) , ) Der er udført et beregningseksempel for røret mellem punkt M og N, se figur 11.5, med en anslået indvendig diameter på 51mm, på strækningen skal der føres en vandstrøm på 75,3 liter/min fra 60 solfangermoduler, hvilket giver følgende resultat: 0,61 0,051 Re = = , , ,00015 log m m λ = + 5 0,1 log ,051 3,71 0,051 m,7 p = 0, ,61 91Pa 0,051 = 0,9 = 0,03396 figur 11.5 Nummerering af rørstrækninger Efter samme princip bestemmes tryktabet for alle rørstrækninger i solfanger anlægget til værdierne angivet i tabel 11.3 og tabel I-53

125 BROHUSET tabel 11.3 Tryktab i fremløbets rærstrækningerne. Strækning Vandstrøm Diameter Længde Tryktab [liter/min] [m] [m] [Pa] T-U 87,85 0,051 16,00 74 S-T 87,85 0,051 16,00 74 S-R 87,85 0,051 6, Q-R 87,85 0,051 0,19 3 P-Q 87,85 0,051 5, O-P 87,85 0,051 0,58 99 N-O 81,58 0,051,7 337 M-N 75,3 0,051,7 91 L-M 69,03 0,051,7 48 K-L 6,75 0,051,7 09 J-K 56,48 0,051,7 173 I-J 50, 0,051,7 139 H-I 43,93 0,051,7 109 G-H 37,65 0,051,7 83 F-G 31,38 0,051,7 60 E-F 5,1 0,051,7 41 D-E 18,83 0,051,7 5 C-D 1,55 0,051 3,3 18 B-C 1,55 0,03 1,45 74 A-B 6,8 0,03,7 35 *A-A 5,0 0,03 1, 13 *A3-A 3,77 0,03 1, 8 *A4-A3,51 0,03 1, 4 *A5-A4 1,6 0,03 1, 1 *Anboring 1,6 0,008 0, *Værdierne er enslydende i alle solfanger systemets afgreninger tabel 11.4 Tryktabet i returløbet. Strækning Vandstrøm Diameter Længde Tryktab [liter/min] [m] [m] [Pa] Tr-Ur 87,85 0,051 16,00 74 Sr-Tr 87,85 0,051 16,00 74 Sr-Rr 87,85 0,051 6, Qr-Rr 87,85 0,051 0,16 8 Pr-Qr 87,85 0,051 0,4 7 Or-Pr 87,85 0,051 0,58 99 Nr-Or 81,58 0,051,7 337 Mr-Nr 75,30 0,051,7 91 Lr-Mr 69,03 0,051,7 48 Kr-Lr 6,75 0,051,7 09 Jr-Kr 56,48 0,051,7 173 I-54

126 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget Strækning Vandstrøm [liter/min] Diameter [m] Længde [m] Tryktab [Pa] Ir-Jr 50, 0,051,7 139 Hr-Ir 43,93 0,051,7 109 Gr-Hr 37,65 0,051,7 83 Fr-Gr 31,38 0,051,7 60 Er-Fr 5,10 0,051,7 41 Dr-Er 18,83 0,051,7 376 Cr-Dr 1,55 0,051 7, Br-Cr 1,55 0,03 7,87 74 Ar-Br 6,8 0,03,7 35 *Ar4-Ar 5,0 0,03 1, 13 *Ar3-Ar4 3,77 0,03 1, 8 *Ar-Ar3,51 0,03 1, 4 *Ar1-Ar 1,6 0,03 1, 1 *Værdierne er enslydende i alle solfanger systemets afgreninger Ud over rørtabet forekommer der enkelttab ved bøjninger og afgreninger. Størrelsen af disse tab fastlægges efter følgende princip. hvor q p = 10 4 d 65 ζ 5 [ Pa] (11-1) q d ς vandstrømmen [m 3 /h] diameteren [mm] modstandstallet Eksempelvis beregnet for T-afgreningen ved punkt N, se figur Her vil der forekomme tryktab ved indløbet til N1, men intet tab i retningen mod M. Tyktabet mod N1 bestemmes på baggrund af et modstandstal på 1,5 hvorved tryktabet bliver: 0, p = 10 = ,5 [ Pa] Efter samme princip bestemmes de øvrige enkelt tab, se tabel 11.5 og tabel 11.6 tabel 11.5 Enkeltab i systemet. Punkt mod modstandstal diameter [mm] vandstrøm [m 3 /h] tryktab [Pa] T 0,5 51 5,7 18 S 0,5 51 5,7 18 R 0,5 51 5,7 18 I-55

127 BROHUSET Punkt mod modstandstal diameter [mm] vandstrøm [m 3 /h] tryktab [Pa] Q 0,5 51 5,7 18 P 0,5 51 5,7 18 *O O1 1,5 3 0,37 13 *O1 ud 1,5 8,4 0, *O5 0,5 8,4 0,07 36 N N1 1,5 3 0,37 13 M M1 1,5 3 0,37 13 L L1 1,5 3 0,37 13 K K1 1,5 3 0,37 13 J J1 1,5 3 0,37 13 I I1 1,5 3 0,37 13 H H1 1,5 3 0,37 13 G G1 1,5 3 0,37 13 F F1 1,5 3 0,37 13 E E1 1,5 3 0,37 13 D D1 1,5 3 0,37 13 C 0,5 3 0,75 17 B B1 1,5 3 0,37 13 A A1 1,5 3 0,37 13 *repræsentativ for alle tilsvarende afgreninger tabel 11.6 Enkeltab i returløbet. Punkt mod modstandstal diameter [mm] vandstrøm [m 3 /h] tryktab [Pa] Tr 0,5 51 5,7 18 Sr 0,5 51 5,7 18 Rr 0,5 51 5,7 18 Qr 0,5 51 5,7 18 Pr 0,5 51 5,7 18 *Oind 0,5 8,4 0,07 0,17 Or5 Or 0,5 3 0,37 4, Nr5 Nr 0,5 3 0,37 4, Mr5 Mr 0,5 3 0,37 4, Lr5 Lr 0,5 3 0,37 4, Kr5 Kr 0,5 3 0,37 4, Jr5 Jr 0,5 3 0,37 4, Ir5 Ir 0,5 3 0,37 4, Hr5 Hr 0,5 3 0,37 4, Gr5 Gr 0,5 3 0,37 4, Fr5 Fr 0,5 3 0,37 4, Er5 Er 0,5 3 0,37 4, Dr5 Dr 0,5 3 0,37 4, Cr 0,5 3 0,75 17 I-56

128 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget Punkt mod modstandstal diameter [mm] vandstrøm [m 3 /h] tryktab [Pa] Br5 Br 0,5 3 0,37 4, Ar5 Ar 0,5 3 0,37 4, *repræsentativ for alle tilsvarende afgreninger Der vil udover rør- og enkeltab forekomme tab over solfangeren og i varmtvandsbeholderens spiraler. Disse tab bestemmes efter samme princip som rørtabene. Rørlængden i solfangeren bestemmes på baggrund af det kendte vandindhold, og en forudsætning om samme rørdiameter i solfangeren som i solfangerindløbet. Rørlængden er fundet til 5 m, hvorved tryktabet bliver 16 kpa. For varmtvandsbeholderen bestemmes tryktabet ud fra spiralens indvendige diameter på 51 mm og rørlægden på 100 m til 17 kpa. Ud fra de fundne rør- og enkelttab findes, ved addition, det samlede tryktab over hver enkelt solfanger. Solfangeren hvorover der findes det største tryktab, bliver dimensionsgivende for hele anlægget, idet de øvrige solfangere, ved hjælp af ventiler, indreguleres til samme tryktab. Den dimensionsgivende solfanger i anlægget er bestemt til solfanger ved A3, se figur Det samlede tryktab er her 53 kpa. For at mindske varmetabet i rørstrækningerne benyttes den tidligere omtalte overslagsmæssige isoleringstykkelse på 50 mm Pumpedimensionering For at sikre den ønskede vandstrøm i solfangerne, indlægges der i systemet en pumpe, der kan dække cirkulations behovet og samtidig opveje det tryktab, der forekommer i rørsystemet. Ved opslag i produktkataloger konstateres det, at det ønskede pumpebehov kan dækkes af en pumpe af typen IsoBar 5-88 [Smedegaard, 1998] Ekspansionsbeholderen For at sikre anlægget mod skader i forbindelse med de variationer i trykforholdene der kan forekomme, indlægges der i systemet en ekspansionsbeholder. Der vælges her at benytte en lukket beholder, idet der tidligere er konstateret risiko for fugt og fugtrelaterede skader i forbindelse med åbne ekspansionsbeholdere. Ekspansionsbeholderens størrelse kan fastlægges ud fra følgende udtryk [Steen-Thøde, 003]: V hvor beh = ( 0,1 T,5) ( P + 1) ( P P ) 1 f V (11-13) T P 1 P f V Temperaturen i C for overkogningssikringen Højst mulige tryk i anlæget [bar] Ekspansionsbeholderens fortryk [bar] Anlæggets totale vand indhold [liter] Ekspansionsbeholderens fortryk bestemmes på baggrund af anlægshøjden, der her er på 17 m svarende til et fortryk på 1,7 bar. Anlæggets totale væskevolumen fastlægges ud fra volumen i rørstrækningerne, samt solfangerne og spiralen i varmtvandsbeholderen, hvilket giver en samlet væskemængde på 650 liter. Sikkerhedsventilernes åbningstryk og anlæggets overkogningstemperatur fastlægges til 143 C og,5 bar [Solenergi, 003]. I-57

129 BROHUSET Herved kan ekspansionsbeholderens volumen bestemmes til: V ( 0,1 143,5) (,5 + 1) = 650 = 336liter beh 100,5 1,7 ( ) For at dække dette volumenbehov installeres i anlægget en 500 liter Suprex vvs nr ekspansionsbeholder [Kierulff, 003] Kviksol Alle de detaildimensionerede input indsættes igen i kviksol, og solvarmeanlægget beregnes igen. Dette gøres for at undersøge, hvor meget solenergi det detaildimensionerede anlæg producerer. Resultaterne ses på figur 11.6 og figur AAU KVIKSOL for WINDOWS Version 6.0 Ydelsesberegning for solvarmeanlæg :54: PROJ.DAT Anlæg: Solfanger: Fabrikat: AR-CON Type Dnr. Antal Total areal m² Hældning Orientering ST D Beholder: Fabrikat: C01 Type Dnr. Volumen liter D Vejrdata: DRY.COP Solindfald kwh/m²: 1049 Middeltemperatur C: 7.8 Brutto Netto Behov Ydelse MWh kwh/m² MWh kwh/m² % Tilskud kr: Bruttoydelse % Nettoydelse % J F M A M J J A S O N D 0 J F M A M J J A S O N D Bruttoydelsen i % er energitilførsel fra solfangerkredsen i forhold til det samlede varmebehov (inklusiv varmetab fra beholder) Nettoydelsen i % er leveret energi minus forbrugt energi i forhold til nettovarmebehov (eksklusiv varmetab fra beholder) figur 11.6 Resultat fra Kviksol I-58

130 Bilag I-11 Detaildim. af solvarmeanlægget KVIKSOL for WINDOWS Anlæg: Solfanger: Fabrikat: AR-CON Type Dnr. Antal Total areal m² Hældning Orientering ST D Beholder: Fabrikat: C01 Type Dnr. Volumen liter Vejrdata: DRY.COP Solindfald kwh/m²: 1049 Middeltemperatur C: 7.8 Behov: Brugsvand Cirkulation Rumvarme/Konst. temp. Total MWh: kwh/m²: Leveret: Brugsvand Cirkulation Rumvarme/Konst. temp. Total MWh: kwh/m²: Suppl.: Topveksler Elpatron Pumpe Total MWh: kwh/m²: Ydelse: Brutto Netto Tab MWh: kwh/m²: Ydelses%: 9.5 Version 6.0 Ydelsesberegning for solvarmeanlæg :54: PROJ.DAT Maksimal temperatur C Solfanger: 91.8 Beholder: 87. Brugsvand Cirkulation Rumv./Konst.temp. Total Periode Behov Leveret Behov Leveret Behov Leveret Behov Leveret Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh MWh Supplering Tab Ydelse Vejrdata Periode Topveksl. Elpatron Pumpe Inde Brutto Netto SolindfaldUdetemp. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Året MWh MWh MWh MWh MWh MWh kwh/m² C figur 11.7 Resultat fra Kviksol. I-59

131 BROHUSET Det ses af figur 11.6 og figur 11.7 at solfangerne har en netto ydelse på 50,91 MWh. De bidrager med 7,5 % af energien til det samlede varmtvandsforbrug. Maksimaltemperaturen i solfangeren er udregnet til 91,8 C. Beholderens maksimale temperatur er udregnet til 87, C Styring af anlægget Soldelen differensstyres, dvs. at cirkulation af solfanger væsken først starter når der er 6 C højere temperatur i solfangerne, end i beholderen. Den stopper når der er en temperatur forskel på C. Suppleringsdelen styres, så når temperaturen i beholderen kommer under 60 C, begynder den at afgive varme. Anlægget ses i tegningsmappen. I-60

132 Bilag I-1 Økonomiske vurderinger Bilag I-1 Økonomiske vurderinger Til vurdering af omkostningerne ved etablering af et solvarmeanlæg, bruges et regneark, lavet af [Wissenberg et al, 199]. Årlig besparelse Der er i kviksol fundet at solfangerne afgiver 50,9 MWh, på et år. Prisen på fjernvarme, afregnes i Aalborg pr. m 3, prisen for en m 3 fjernvarmevand er 1,81 kr, [Aalborg, 003]. Der regnes med en afkøling på 0 C, prisen pr. kwh bliver: 1,81 Pris = ( 0 C 4,18 kr 3 m J kg K 3600 s h 1000kg 0,983 kg 3 m ) = 0,56 Den samlede energibesparelse pr. måned bliver kr om året. Der er driftsudgifter, så som el og noget vedligeholdelse, for kr pr. år, dvs. at der er besparelser for kr om året. kr kwh Anlægsudgifter Anlægsudgifterne til anlægget er overslagsmæssigt bestemt med regneark [Wisssenberg et al, 199]. Alle priserne er 1996-priser, der er ikke medregnet transport og projekteringsomkostninger. Der vil i prisoverslaget ikke blive taget højde for inflationen over den forløbne tidsperiode. Resultatet ses i tabel 1.1 tabel 1.1 Prisoverslag for etablering af solfangere Del/arbejde Pris [kr] Byggeplads, transport m.m. 0 Pris for stillads Fjernelse af eksist. tag 0 Etablering af undertag Øvrige tagarbejder 0 Tag i alt Solfanger Solfangerkreds Beholder excl. veksler Opsvejsning Veksler solkreds Veksler supplerende El-patron i beholder 0 Beholder +vekslere ialt Rør brugsvand 4.33 Skoldningssikring El-arbejder Korrosionsbeskyttelse Energimåler Øvrige arbejder 0 I alt solvarmeanlæg I-61

133 BROHUSET Del/arbejde Pris [kr] Projektering 0 I alt incl. projektering Moms I alt incl. moms Besparelse i anlægsudgift Pris incl. proj.og moms Den simple tilbagebetalingstid bliver Anlægspris Tilbagebet alingstid = (1-) Besparelse kr Tilbagebet alingstid = = 41,8år kr år Da anlæggets levetid ikke forventes at overstige 5 år, uden gennemgribende vedligeholdelse, er det fra et økonomisk synspunkt ikke rentabelt, at opsætte anlægget. I-6

134

135 0 Bilag A-Indholdsfortegnelse Bilag A-Indholdsfortegnelse BILAG A-1 PRIS- OG TILBUDSKALKULATION A- 1.1 Mængdekalkulation A- 1. Priskalkulation A-6 BILAG A- TIDSKALKULATION A-13 BILAG A-3 VALG AF BYGGEKRAN A-0 A-1

136 BROHUSET Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation Opførelsen af byggeriet indbefatter en lang række aktiviteter, som kort er beskrevet i hovedrapporten. I projektet der det valgt, kun at lave en kalkulation på entreprisen ang. montering af betonelementer samt entreprisen ang. levering af elementerne. 1.1 Mængdekalkulation I dette afsnit bestemmes antallet af elementer, der indgår i bygningen Elementer Alle vægelementer opbygges af 150 mm Leca helvægge af letbeton. Som dækelementer anvendes 3 forskellige typer. Leca lyddæk, huldæklemeneter samt specialfremstillede altandæk. Yderligere anvendes en række rektangulære betonsøjler, samt forspændte betonbjælker. De enkelte elementer leveres med de nødvendige udsparinger og indstøbning af elinstallationer mm. Toiletterne i ungdomsboligerne fremstilles som en færdig toiletenhed, der monteres sammen med de øvrige betonelementer Dækelementer De angivne størrelser på dækelementer er kun skitsemæssige størrelser. De endelige størrelser, udsparinger mm. fastlægges i detaildimensioneringen (udføres ikke i dette projekt). Det bevirker, at der vil være flere forskellige typer af elementer, indenfor de i tabel 1.1 anvendte betegnelser. På figur 1.1 ses placeringen af de forskellige dækelementerne i bygningen. Etagerne på figuren henfører til de dækelementer, der ligger over den pågældende etage. figur 1.1 Dækelementer i bygning B. Størrelse af dækelementerne fremgår af tabel 1.1 tabel 1.1 Antal af dækelementer i bygningen. Etage Type Betegnelse Størrelse [m] Vægt pr. stk. [kg] Antal 1 Leca lyddæk D.1 3,78 x 1, Leca lyddæk D. 3,78 x 0, Huldæk D.3 11,8 x 1, A-

137 Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation Etage Type Betegnelse Størrelse [m] Vægt pr. stk. [kg] Antal Huldæk D.4 11,8 x 0, Leca lyddæk D.1 3,78 x 1, Leca lyddæk D. 3,78 x 0, Altan dæk D.5 3,78 x 1, Leca lyddæk D.1 3,78 x 1, * Altan dæk D.5 3,78 x 1, * *antal pr. etage 5 Leca lyddæk D.1 3,78 x 1, Vægelementer I bilag K-1 er de forskellige vægelementer beskrevet mht. størrelse og åbninger til vinduer og døre. Størrelsen på mange af hovedelementer er større end de elementer som leverandøren kan fremstille, derfor er det nødvendig udfører disse vægelementer ved sammensætning af flere elementer. Vægelementerne kan produceres i bredder på op til 6 m og højder på 3,5 m. Sammensætningen af vægelementer ses på figur 1. og figur 1.3. I tabel 1. er antal og ca. størrelse af vægelementer på de enkelte etager angivet. figur 1. Søjler, bjælker og vægelementer i modul A-3

138 BROHUSET figur 1.3 Bjælker og vægelementer i modul C-E (søjler i disse modullinier er ikke angivet). tabel 1. Antal og størrelse af vægelementer i bygningen. Etage Betegnelse Størrelse Areal Vægt pr. stk. Antal [m x m] [m ] [kg] 1 V.14,88 x 4,1 11, V.15,68 x 4,1 11, V.16,68 x 4,1 11, V.17 3, x 4,1 13, V.18,68 x 4,1 11, V.6 3,48 x 4,1 14, V.7 3,48 x 4,1 14, V.33 3,78 x 4,1 15, V.34 3,78 x 4,1 15, V. 1,34 x 3,4 4, V.3 1,09 x,3,5 375 V.4,45 x 3,4 8, V.5,56 x 3,4 8, V.6 1,3 x 3,4 4, V.7,78 x 3,4 9, V.8,78 x 3,4 9, V.9,78 x 3,4 9, V.10,65 x 1,09, V.11 0,8 x 3,4, V.1,35 x 3,4 8, V.13,08 x 3,4 7, V.1 3,78 x 3,4 1, V. 3,78 x 3,4 1, V.3 3,78 x 3,4 1, V.4 3,78 x 3,4 1, V.5 3,43 x 3,4 11, V.30 3,78 x 3,4 1, A-4

139 Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation Etage Betegnelse Størrelse Areal Vægt pr. stk. Antal [m x m] [m ] [kg] V.31 3,78 x 3,4 1,9 710 V.3 3,78 x 3,4 1, V.33 3,78 x 3,4 1, V.1 4,7 x,8 13, * V.19 3,78 x,8 10, * V.0 3,78 x,8 10, * V.9 3,78 x,8 10, * 5 V.1 4,7 x,8 13, V.19 3,78 x,8 10, V.0 3,78 x,8 10, *antal pr. etage. V.8 3,78 x,8 10, Søjler De søjler der anvendes i byggeriet ses på figur 1. og figur 1.3. Antal og størrelse fremgår af tabel 1.3. Størrelserne der er angivet er ca. størrelser, de endelige størrelser bliver ikke bestemt i dette projekt. tabel 1.3 Størrelse og antal af søjler i bygningen. Etage Betegnelse Størrelse [m x m] Vægt pr. stk. [kg] Antal 1 S.3 3,6 x 0,4 x 0, S.4 3,3 x 0,3 x 0, S.5 3,3 x 0,4 x 0, S.6 4,1 x 0,3 x 0, S.7 4,1 x 0,4 x 0, S. 3,4 x 0,4 x 0, S.3,6 x 0,4 x 0, *antal pr. etage. 3-5 S.1,8 x 0,4 x 0, * Bjælker De bjælker der anvendes i byggeriet ses på figur 1.. Antal og størrelse fremgår af tabel 1.4. De angivne længder er ca. længder, de endelige længder kan først fastlægges efter udformning af samlingsdetaljer, hvilket ikke bliver behandlet i dette projekt. tabel 1.4 Størrelse og antal bjælker i bygningen. Etage Betegnelse Type Længde [m] Vægt pr. stk. [kg] Antal 1 B. KB , B.3 KB , B.4 KB , A-5

140 BROHUSET Etage Betegnelse Type Længde Vægt pr. stk. Antal [m] [kg] B.5 RB 4/48 3, B.1 KB , B.5 RB 4/48 3, Toiletenheder I ungdomsboligerne anvendes præfabrikeret toiletenheder, der monteres sammen med de øvrige betonelementer. I tabel 1.5 er antallet af toiletenheder angivet for de enkelte etager. tabel 1.5 Antal toiletenheder i bygningen. *Antal pr. etage. Etage Betegnelse Vægt pr. stk. Antal [kg] Toiletenhed Toiletenhed 000 8* 1. Priskalkulation Entreprisens tids- og ressourceforbrug beregnes ud fra den fastsatte mængde af betonelementer. Ved beregning af tidsforbrug anvendes netto priser fra [V&S, 00]. Ved udførelse af arbejde, hvori der indgår gentagelser, nedsættes tidsforbruget pr. enhed efterhånden. Er der tale om et arbejde, som personen ikke har udført før, er effekten mest markant. Ved indkøring af et arbejde personen har udført før, ses et fald i tidsforbruget pr. enhed. Tidsforbruget der er angivet i V&S er gennemsnitstider for et bestemt antal elementer. I tidskalkulationen kalkuleres der for dette, så tiden stemmer overens med det antal elementer der anvendes. Gentagelseseffekten bestemmes af Wright s formel så tidsforbruget tilpasses det aktuelle antal elementer. Wright s formel lyder: k t = T 1 x (1-1) hvor x t x T 1 x k er gennemsnits tid pr. enhed. er den teoretiske tid for udførsel af den første enhed er antallet af enheder er gentagelsesfaktoren k afhænger af om der er tale om oplæring eller indkøring af en allerede kendt arbejdsproces. Til opførslen af elementbyggeriet anvendes der traditionelle udførselsmetoder, og der forudsættes, at mandskabet tidligere har udført lignende arbejdsopgaver. Der er derfor tale om en indkøringsproces af en i forvejen kendt arbejdsopgave. I beregningerne af elementmontagen sættes k til 0,1, som er gentagelsesfaktoren ved en ren indkøringsproces Dækelementer Der anvendes tre forskellige typer dækelementer i bygningen: leca-lyddæk, huldækelementer og altandækelementer. I beregningerne er det valgt, at hver at elementtyperne kræver en ny indkøringstid, hvorfor montagetiden beregnes separeret for hver type. A-6

141 Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation For leca-lyddæk anvendes data i tabel 1.6, der stammer fra V&S. Ud fra dette bestemmes T 1 via (1-1). T t 0,18 = 500 x 1 = = k 0,1 x 0,406 tabel 1.6 Tid og priser for Leca-lyddæk (Prisnr ) Forudsat mængde, x [m ] t x [tid/m ] NMP pr. m [kr] k T 1 [mh] 500 0, ,10 0,41 På etage 1 er de 45 af dækelementerne af typen D.1, der hver har et areal på 4,54 m, det giver at samlet areal på 04,1 m. Den gennemsnitlige tid til montering af D.1 dækelementerne på etage 1 bestemmes: 0,10 t = 0,406 04,1 0, 38 mh 04,1 = Den samlede montagetid bliver 48,7 mh. NMP på elementerne bliver tilsvarende på kr. Dækelementerne D. på etage 1, er af samme type som D.1, og indgår derfor under samme indkøringsproces. Der er 5 D. elementer med at samlet areal på 11,3 m. Det samlede areal der oplægges med D.1 bliver 15,5 m. Den samlede gennemsnitstid for de første 15,5 m bestemmes: 0,10 15,5 = t = 0,406 15,5 0, 37 mh Det giver en samlet tid på 51,1 mh. Tiden til D. bliver på,43 mh. Det er helt realistisk at sige, at D. elementerne tager den halve tid at montere pr. element, i forhold til D.1. Da de kun udgør en lille del af det samlede antal elementer, tages der ikke hensyn til dette. Tiden til montering af elementer på de øvrige etager bestemmes på tilsvarende måde, da de også indgår under samme indkøringsproces. NMP på elementerne bestemmes ved enhedsprisen i V&S gange antal enheder. Det vil ved D.1 på etage 1 sige 33 04,1 = kr. tabel 1.7 Montagetid og elementpriser på Leca-lyddæk. Etage Dæktype Antal Areal [m ] Tid [mh] Tid pr. m [mh] NMP [kr] Samlet tid [mh] 1 D ,1 48,67 0, ,67 D. 5 11,34,43 0, ,10 D ,45 6,58 0, ,68 D. 4 9,07 1,77 0, ,45 3 D ,30 55,30 0, ,75 4 D ,30 53,34 0, ,08 5 D ,30 51,95 0, ,03 For huldækelementerne er tider og priser bestemt på tilsvarende vis. Resultaterne fremgår af tabel 1.8 og tabel 1.9. A-7

142 BROHUSET tabel 1.8 V&S data for huldækelementer (Prisnr ). Forudsat mængde, x [m ] Tid pr. m, t x [mh] NMP pr. m [mh] k T 1 [mh] 000 0,136 0,10 0,9 47 tabel 1.9 Montagetid og elementpriser på huldækelementer. Etage Dæktype Antal Areal Tid Tid pr. m NMP Samlet tid [m ] [mh] [mh] [kr] [mh] 1 D ,8 1,9 0, ,9 D.4 1 6,77 1,09 0, ,01 For altandækene fremgår montagetiden og priserne på elementerne af tabel 1.10 og tabel tabel 1.10 Tid og priser for altandæk. Forudsat mængde, x [m ] Tid pr. enhed, t x [mh] k T 1 [mh] NMP pr. m [kr] 100 0,400 0,10 0, Priserne på altandæk er skønnede priser da V&S ikke specifikt behandler altandæk. tabel 1.11 Montagetid og elementpriser på altandæk. Etage Dæktype Antal Areal Tid Tid pr. m NMP Samlet tid [m ] [mh] [mh] [kr] [mh] D.5 4 7, 1,40 0, ,40 3 D ,43 0,93 0, ,33 4 D ,43 19,45 0, , Vægelementer I bygningen anvendes en række forskellige størrelser af vægelementer med forskellige åbninger, til vinduer og døre. I beregning af tidsforbrug til montage og prisen på elementerne, vurderes det, at disse forskellige størrelser og udformninger på elementer ikke har væsentlig indflydelse på montagetiden, da det er samme metode, der anvendes til alle elementer. Mht. prisen på elementerne ses der også bort fra åbninger i elementerne, da det vurderes at den ekstra tid, der anvendes til fremstilling af et element med en åbning, opvejes af det mindre materialeforbrug. De V&S data der er anvendt til beregning af tider og priser er for en 150 mm væg på,8 x,4 m udført i 5 MPa beton, som er de data der mindre mest om de anvendte vægtyper. De anvendte letbetonvægge, vil i realiteten bære billigere at fremstille, samtidig med at montagetiden for dem ville være mindre, end for den væg som der anvendes data for, da de ikke vejer så meget og samtidig er større arealmæssigt. tabel 1.1 V&S data for vægelementer (Prisnr ). Forudsat m Tid pr. m k T 1 NMP kr. pr. m 500 0,3 0,10 0, A-8

143 Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation tabel 1.13 Montagetid og elementpriser på vægelementer. Etage Væg nr. Antal Areal Tid Tid pr. element NMP Samlet tid [m ] [mh] [mh] [kr] [mh] 1 V ,7 8,54 3, ,54 V ,99,64, ,18 V ,99,6, ,80 V ,1 3,10 3, ,89 V ,99,57, ,46 V ,88,66 3, ,1 V ,7 3,15 3, ,8 V ,99 13,5 3, ,79 V ,99 13,6 3, ,06 V. 1 4,56 0,97 0, ,03 V.3 5,01 1,06 0, ,09 V.4 1 8,33 1,76 1, ,85 V.5 1 8,70 1,84 1, ,69 V.6 1 4,18 0,88 0, ,57 V.7 1 9,45 1,99 1, ,55 V.8 1 9,45 1,98 1, ,54 V.9 1 9,45 1,98 1, ,5 V.10 1,89 0,60 0, ,1 V.11 1,7 0,57 0, ,69 V ,87 1,47 1, ,17 V ,07 1,45 1, ,61 V.1 1 1,85,6, ,4 V. 1 1,85,6, ,86 V.3 1 1,85,61, ,47 V.4 1 1,85,61, ,08 V ,65 9,4, ,50 V ,85,58, ,08 V.31 5,70 5,15, ,3 V.3 1 1,85,57, ,80 V ,41 10,3, ,03 3 V ,88 46,33, ,36 V ,34 8,16, ,51 V.0 4 4,34 8,1, ,64 V ,67 16,15, ,79 4 V ,88 44,60, ,39 V ,34 7,89 1, ,8 V.0 4 4,34 7,87 1, ,15 V ,67 15,67 1, ,81 5 V ,88 43,40, ,1 V ,34 7,69 1, ,90 V.0 4 4,34 7,68 1, ,58 V ,67 15,30 1, ,88 A-9

144 BROHUSET 1..3 Søjler Alle priser på søjler udregnes for søjler med et tværsnit på 300 x 300 mm, da der ikke foreligger data for søjler på 40 x 40 mm [V&S, 00]. I beregningerne kompenseres der ikke for dette, selvom specielprisen på disse vil være mindre. I beregningerne tages udgangspunkt i en søjle på 3,0 m. hvorudfra der korrigeres så tid og pris passer med de anvendte længder. tabel 1.14 V&S data for vægelementer (Prisnr ). Forudsat stk. Længde Tid pr. stk Tillæg k T 1 NMP for 3,0 m Tillæg [m] [mh/lbm]* [kr/m] 100 3,00 1,19 0,08 0,10 1, * tiden omregnes ikke med Wrights formel tabel 1.15 Montagetid og elementpriser på søjler. Etage Længde Antal Tid for 3,0 m Tillæg i tid Tid pr. søjle NMP i kr. Tid summeret [mh] [mh] [mh] [mh] 1 3,3 6 9,44 0,14 1, ,59 3,6 1 1,41 0,05 1, ,04 4, ,6 0,87 1, ,17,6 3 3,80-0,09 1, ,87 3,4 6 7,43 0,19 1, ,50 3,8 9 10,84-0,14 1, ,19 4,8 9 10,56-0,14 1, ,61 5,8 9 10,35-0,14 1, , Bjælker Data for de bjælker, der anvendes i projektet, fremgår ikke direkte i V&S. Derfor er de data, der anvendes i tabel 1.16 skønnet ud fra data om bjælker, der minder mest om de anvendte typer. Der er ikke regnet med nogen samlet indkøring mellem de forskellige typer af bjælker, da det er vurderet, at bjælkerne er for forskellige til at der er tale om gentagende arbejde. Tider og priser fremgår af tabel tabel 1.16 V&S data for bjælker (Prisnr ). Type Betegnelse Længde [m] Forudsat antal m Tid pr. m [mh] k T 1 [mh] NMP pr. m [kr] RB 4/48 B.5 3, ,35 0,10 0, KB 50-0 B. 4, ,5 0,10 0,4 950 KB 80-0 B.1, B.3 11, ,16 0,10 0, KB 90-0 B.4 11, ,16 0,10 0, tabel 1.17 Montagetid og elementpriser på bjælker. Etage Type Antal Samlet længde Tid NMP Tid summeret [m] [mh] [kr] [mh] 1 B. 1 4,90, ,08 A-10

145 Bilag A-1 Pris- og tilbudskalkulation Etage Type Antal Samlet længde Tid NMP Tid summeret [m] [mh] [kr] [mh] B ,30 3, ,19 B.4,60 5, ,99 B ,1 7, ,8 B ,90 8, ,18 B. 4 19,60 7, , Toilet Priserne der er udregnet for toiletenhederne, er inkl. kloset, håndvaske og bruser, blandingsbatterier og udstyr. Prisen er for en kabine på 4,5 m, som er den anvendte størrelse i bygning B. tabel 1.18 V&S data for toiletenheder (Prisnr ). Forudsat antal Tid pr. stk [mh] k T 1 [mh] NMP [kr] 0 8,33 0,10 11, tabel 1.19 Tid og priser på toiletenheder. Etage Størrelse Antal Tid Tid pr. stk. NMP Tid summeret [m ] [mh] [mh] [kr] [mh] 4,5 0,98 10, ,98 3 4,5 8 68,33 8, ,31 4 4,5 8 6,7 7, ,59 5 4,5 8 59,47 7, , Samlet Tid og priser, inkl. for elementer, er opsummeret for de enkelte etager jf. tabel 1.0. Priserne er nettopriser og derfor ikke den endelige pris på levering af elementer. tabel 1.0 Samlet montagetid og NMP på elementer for bygning B. Etage Tid [mh] NMP [kr] 1 10, , , , , Samlet for bygningen 1063, Til bestemmelse af tilbudet på de to entrepriser tillægges de forskellige ydelser jf. hovedrapport afsnit 15. De endelige tilbud udregnes i tabel 1.1 og tabel 1.. A-11

146 BROHUSET tabel 1.1 Tilbudspris på entreprise vedr. montering at betonelementer. Betegnelse Tid Arbejdsløn Regulering Tillæg Total [mh] [kr/mh] [%] [kr] [kr] Netto timeforbrug , Geografisk pris Sociale ydelser 38, Omkostningstillæg Salær Tilbud på entreprise ekskl. moms , I denne pris er der ikke medregnet leje/tid, der anvendes til bl.a. byggekran med fører, drift af byggeplads m.m. tabel 1. Tilbudspris på levering af beton elementer. Betegnelse Materiale pris Regulering Tillæg Total [kr] [%] [kr] [kr] NMP Geografisk pris Salær Tilbud på betonelementer ekskl. moms Denne pris er inkl. fremstilling og levering af elementer på byggepladsen. A-1

147 Bilag A- Tidskalkulation Bilag A- Tidskalkulation I det følgende er arbejdsopgaverne til indretning af en ungdomsbolig, herunder til de enkelte fagentrepriser, beregnet og angivet i tabeller. Byggeriet opføres fra modullinie 7 mod 19 og en etage af gangen. LPS avendes under opførelse af Brohuset. Masterplanen er en overordnet tidsplan, der ikke er udarbejdet i dette projekt. Periodeplanen, der gælder 3-5 uger frem i byggeperioden, planlægges mere detaljeret end masterplanen. Herunder laves den leveranceplan for betonelementerne, der skal anvendes i uge 1. Elementerne der indgår i leveranceplanen, er nærmere beskrevet i afsnit 1.1. Leveranceplanen for uge 1 ses i tabel.. tabel.1 Leveranceplan for betonelementer i uge 1. Leverance nr. Betegnelse Antal 1 V.14 9 V V V V V V V V B B B.4 13 B S S S S S D D. 5 1 D.3 9 D.4 1 Arbejdsplanen er den mest detaljerede plan, som anvendes under LPS. Der er følgende lavet en arbejdsplan på baggrund af de opgaver, der skal udføres i en enkelt lejlighed. Opgaverne hertil ses i tabel.. tabel. Arbejdsopgaver i indretningen af ungdomsbolig. Pos. Før Aktivitet Fag 1 4;18;19 Gulv m. strøer 50 mm. isolering Tømrer 5;6 Opsætning af køkken Tømrer A-13

148 BROHUSET Pos. Før Aktivitet Fag 3 Opsætning af loft over køkken Tømrer 4 10 Lukning af installationsskakt med /3 lag gips Tømrer 5 Ingen Isætning af vinduer Tømrer 6 Ingen Isætning af yderdør Tømrer 7 5;6 Indfatninger Tømrer 8 1 Fodpaneler og gerigter Tømrer 9 ;15;0 El/telefon/data installationer Elektriker 10 4;9 Tilmuring af hul i installationsskakt Murer 11 7;1;16;8 Tapetsering og maling af vægge Maler 1 11 Maling af lofter Maler Maling af lister Maler 14 15;3 Ventilationskanaler i lejlighed Ventilation 15 5;6 Ventilationskanaler i installationsskakt Ventilation 16 Ingen Udeluftventiler Ventilation 17 1;3 Tilslutning af toiletenhed VVS 18 Opsætning af radiator VVS 19 ; Tilslutning af håndvask i køkken VVS 0 5;6 VVS-rør i installationsskakt VVS 1 0 Tilslutning af måler og afgrening til vand/varme VVS 1 Indlæggelse af rør i rør til vand/varme VVS 3 15 Afløbrør i installationsskakt VVS 4 1;0;14;17 Isolering af rør i installationsskakt VVS Ud fra dette opstilles et procesdiagram, til at bestemme i hvilken rækkefølge de enkelte arbejdsopgaver skal udføres. På den måde kan der laves en arbejdsplan for den enkelte lejlighed. Det sikrer, at den enkelte arbejdsopgave er afsluttet, inden den næste påbegyndes. Yderligere sikres det, at der ikke er flere håndværkere samtidig i samme lejlighed, så de løber i vejen for hinanden. Procesdiagrammet ses på figur.1. A-14

149 Bilag A- Tidskalkulation Pos.nr.: 1 Fag: Tø Før: Pos.nr.: Fag: Tø Før: Pos.nr.: 8 Fag: Vent. Før: Pos.nr.: 3 Fag: Tø Før: 1; Pos.nr.: 5 Fag: Tø Før: 1; Pos.nr.: 6 Fag: Vent. Før: 1; Pos.nr.: 4 Fag: Tø Før: 3 Pos.nr.: 9 Fag: VVS Før: 6 Pos.nr.: 7 Fag: Vent. Før: 6; 4 Pos.nr.: 10 Fag: VVS Før: 1; ; 9 Pos.nr.: 17 Fag: El Før: 3; 6; 10 Pos.nr.: 11 Fag: VVS Før: 10 Pos.nr.: 1 Fag: VVS Før: 11 Pos.nr.: 13 Fag: VVS Før: 11 Pos.nr.: 15 Fag: VVS Før: 3; 13 Pos.nr.: 14 Fag: VVS Før: 13 Pos.nr.: 16 Fag: VVS Før: 11; 10; 7; 1 Pos.nr.: 18 Fag: Mu Før: 16; 17 Pos.nr.: 19 Fag: Tø Før: 18 Pos.nr.: 0 Fag: Tø Før: 19; 14; 15 Pos.nr.: 1 Fag: Tø Før: 0; 19 Pos.nr.: Fag: Ma Før: 5; 0; 8; 1 Pos.nr.: 3 Fag: Ma Før: Pos.nr.: 4 Fag: Ma Før: figur.1 Procesdiagram for arbejdsopgaver i en ungdomsbolig. A-15

150 BROHUSET For at lave arbejdsplanen bestemmes tidsforbruget til de enkelte aktiviteter. På byggepladsen vil dette tidsforbrug blive bestemt af arbejderne, der skal udføre de enkelte arbejdsopgaver. I dette projekt bestemmes dette tidsforbrug via V&S priser. Tidsforbruget heri er opgivet for en arbejdsopgave af en given størrelse. Normalt skal der korrigeres for tidsforbruget, så det passer med størrelsen af den aktuelle arbejdsopgave. Der ses i indeværende projektet bort fra denne korrektion, da arbejdsplanen ikke beskriver en speciel lejlighed i byggeprocessen. Da lejlighedernes indretning er ens, vil tidsforbruget i den enkelte lejlighed variere efter hvornår i byggeprocessen den udføres. Efter udførsel af de første lejligheder kan tidsforbruget fastsættes mere præcist, og en mere sikker arbejdsplan udformes. Tidsforbruget for de enkelte faggrupper, der skal udføre arbejde i lejlighederne, fremgår af tabel.3, tabel.4, tabel.5, tabel.6, tabel.7 og tabel.8. tabel.3 Arbejdsopgaver for tømrer. Pos. Aktivitet Mængde Pris nr. mh/enhed Tid 1 Gulv m. strøer 50 mm. isolering 17,6 - Strøer 9 m ,0 0,17 4,93-50 mm isolering 9 m ,01 0,11 3,5 - paketgulv 9 m ,05 0,35 9,43 Opsætning af køkken 7,39 - Højskab 1 stk ,09 0,598 0,60 - Overskab stk ,04 0,695 1,39 - Emhætteskab 1 stk ,06 0,66 0,63 - Underskab m. vaskeskab og affaldsstavtiv 1 stk ,11 0,598 0,60 - Underskab m. hylder 1 stk ,04 0,598 0,60 - Vask 1 stk ,01 0,78 0,73 - Emhætte 1 stk ,04,85,85 3 Opsætning af loft over køkken,77 - Plader 5,5 m ,11 0,61 1,44 - Regler 50x100 1 m ,01 0,111 1,33 4 Lukning af installationsskakt 6,00 - Gipsplader 1 lag på en side inkl. stål 9 m ,01 0,357 3,1 - Tillæg for 1 ekstra lag gips 1,3 m ,06 0,174,14 - Indspektions lem 300x300 1 stk ,0 0,65 0,65 5 Isætning af vinduer 4,0 - vinduer 1, x 1, 1 stk ,05 1,967 1,97 - vinduer 1,6 x 1,4 1 stk ,07,33,3 6 Isætning af yderdør 3,0 -Ydredør 1 stk ,01 3,017 3,0 7 Indfatninger 1,70 - Indfatninger til vinduer og døre 9 mm 16 m ,0 0,106 1,70 8 Fodpaneler og gerigter 5,0 - Fodlister/gerigter træ på beton 40 m ,03 0,13 5,0 Samlet 47,9 El installationerne i lejligheden fremgår af figur.. A-16

151 Bilag A- Tidskalkulation figur. El-installationer i en ungdomslejlighed. I forbindelse med elinstallationerne i lejligheden vælges det, at elektrikerne udfører alle elopgaver i lejligheden af en omgang. Det ville måske være mere hensigtsmæssig for den samlede arbejdsgang, hvis stikkontakter først blev monteret efter maleren var færdig med sine arbejdsopgaver. tabel.4 Arbejdsopgaver for elektriker. Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 9 El/telefon/data installationer 14,96 -Plastrør til skjulte installetioner 90 m ,01 0,051 4,59 -Kabler 3x1,5 90 m ,0 0,043 3,87 -Trækning af Kabler 90 m ,01 0,011 0,99 -Lampeudtag i beton 3 stk ,01 0,19 0,58 -Lampeudtag i pladevæg 1 stk ,0 0,87 0,9 -Afbryder 1-pol 4 stk ,07 0,197 0,79 -Stikkontakt m jord 6 stk ,1 0,31 1,39 -Stikkontakt 4-pol 1 stk , 0,7 0,7 -Målertavle 1 stk ,01,,0 Samlet 15,0 tabel.5 Arbejdsopgaver for murer. Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 10 Tilmuring af hul i installationsskakt 1,90 - Tilstøbning omkring rør ø 110mm 6 stk ,01 0,69 1,61 - Tilstøbning omkring rør ø 50mm 1 stk ,0 0,85 0,9 Samlet 1,9 tabel.6 Arbejdsopgaver for maler. Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 11 Tapetsering og maling af vægge 17,64 - Spartling, tapet, maling 90 m ,0 0,196 17,64 1 Maling af lofter,94 - Behandling af betonelementer 30 m ,01 0,098,94 A-17

152 BROHUSET Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 13 Maling af lister 3,5 - Lister op til 150 mm 40 m ,01 0,088 3,5 Samlet 4,1 tabel.7 Arbejdsopgaver for ventilation. Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 14 Ventilationskanaler i lejlighed 3,50 - Ø15 5 m ,0 0,89 1,45 - T-rør 1 stk ,1 0,69 0,7 - Bøjning 3 stk , 0,69 0,81 - Lyddæmper ø15 600mm 1 stk ,0 0,746 0,75 - Kontrolventil 1 stk ,09 0,8 0,3 15 Ventilationskanaler i installationsskakt 1,68 - Ø50 3 m ,05 0,339 1,0 - T-rør 1 stk ,15 0,39 0,33 - Reduktionsstykke 1 stk ,34 0,39 0,33 16 Udeluftventiler 0,81 - Friskluftventiler 4 stk ,0 0,03 0,81 Samlet 6,0 tabel.8 Arbejdsopgaver for VVS. Pos. Aktivitet Mængde Prisnr. mh/enhed Tid 17 Tilslutning af toiletenhed 1,00 - Tilslutning af vand og afløb 1 stk. 1,00* 1,00 18 Opsætning af radiator 1,90 - Rio panel radiator 555/ W stk ,948 1,90 19 Tilslutning af vand til håndvask i køkken,80 - Vask, inkl. blandingbatteri tilslutning til vand og afløb. 1 stk ,01,8,80 0 VVS-rør i installationsskakt 3,6-3 mm PVC rør (vand, varme) 14 stk ,04 0,33 3,6 1 Tilslutning af måler og afgrening til vand/varme,0 - Fordelerrør vand/varme 3 stk ,0 0,4 1,7 - Måler for koldt brugsvand 1 stk ,0 0,5 0,5 - Måler for varmt brugsvand/varme stk ,03 0,5 0,50 Indlæggelse af rør i rør til vand/varme 4,73-1 mm. pex-rør 35 stk ,135 4,73 3 Afløbrør i installationsskakt,0 - Faldstamme 110 mm,8 stk ,03 0,787,0 4 Isolering af rør i installationsskakt 3,9-30 mm isolering 14 stk ,04 0,8 3,9 Samlet 1,8 * Skønnet tid. A-18

153 Bilag A- Tidskalkulation På baggrund af de ovenfor opstillede arbejdsopgaver for de enkelte entrepriser, udformes der en arbejdsplan for en lejlighed. Bemandingsmæssig sættes der tømmer på, mens der kun sættes en på de øvrige fagområder. Fordeling af tiden ses på tabel.9. Ud fra fordelingen og procesdiagrammet udarbejdes en tidsplanen for en lejlighed. Det er valgt, at der kun skal være en faggruppe i hver lejlighed af gangen, så de ikke er i vejen for hinanden. Samtidig anvendes der på den måde mindst mulig tid på, at den enkelte håndværker skal flytte værktøj m.m. Arbejdsprocessen for en lejlighed er illustreret på figur.3. Tidsplanen ses på tegning A- i tegningsmappen. tabel.9 Fordeling af tid på en lejlighed. Arktivitet Fag Bemanding Tid [mh] 1-8 Tømrer 3,9 9 Elektriker 1 15,0 10 Murer 1 1, Maler 1 4, Ventilation VVS 1 1,8 Tømmer Ventilation VVS Elektriker Murer Tømmer Maler mand 9,5 timer 1 mand 6,0 timer 1 mand 1,8 timer 1 mand 15,0 timer 1 mand 1,9 timer mand 14,4 timer 1 mand 4,1 timer figur.3 Arbejdsgangen for en lejlighed. A-19

154 BROHUSET Bilag A-3 Valg af byggekran Byggepladsens kran vælges, så den kan løfte de tunge elementer, fugebeton osv., der er nødvendig under montagebyggeriet. Betonbjælkerne, der anvendes ved modullinie 19, 3 og 5 på etage 1 samt modullinie 0, 1 og på etage, som hver vejer 13 ton, er dimensionsgivende for kranens løfteevne. Bjælkernes placering er vist på figur 3.1. figur 3.1 Elementernes placering. Kranen placeres midt for bygningen, ud for modullinie 3, så det ikke er nødvendigt at anvende plads til skinner langs bygningen. Kranen skal løfte elementerne fra den modsatte side af bygningen, hvor de løftes direkte fra elementbilen op på plads. Det maksimale lastmoment kranen påvirkes af, beregnes på baggrund heraf til 47 tm i en afstand på 19,5 m. Det er valgt, at anvende en Krøll tårndrejekran type K-30 med løbekat, der kan løfte et lastmoment på op til 30 tm. Kranens data er anført i tabel 3.1. tabel 3.1 Data for Krøll tårndrejekran type K-30. Type Lastmoment Maks last 4 parts wire [t] Maks hejse og firehastighed 4 parts wirer [m/min] Kattehastighed [tm] [m/min] K /60 18/30 70 Det er til kranen mulig at anvende -parts wirer såvel som 4-parts wirer, afhængig af byrden kranen skal løfte. Når byrderne er under 8 ton kan -parts wirerne med fordel anvendes, da hejse og firehastigheden forøges. A-0

155 Bilag A-3 Valg af byggekran K-30 har en standard mast på 69 m og er placeret 3,5 m fra bygningen, pga. minimums rækkelængde på 3,3 m, jf. figur 3.. Dens rækkevidde når maksimalt ud til 75 m med en vægt på 3, ton. Ved belastning med den maksimale last på 16 ton, er dens rækkevidde 0-1,7 m [Krøll, 003]. figur 3. Kranens placering. Udgifterne til kranen går til leje af kran med fører samt opstilling af denne, hvortil der skal støbes et fundament. Desuden er der de løbende faste udgifter til kranens elforbrug. A-1

156