Århus Gymnastik - & Motorikhal

Relaterede dokumenter
Uddrag af Rum der bevæger børn Udkommer som bog på Lokale & Anlægsfondens forlag v/ Jens-Ole Jensen, Leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur

Indstilling. Anlægstilskud og kommunegaranti til ny gymnastik- og motorikhal i Vejlby for børn. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

DGI Faciliteter & Lokaludvikling. Tirstruphallen. tilbygning og ombygning. Marts 2015

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

Leg med gymnastikbriller

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

Velkommen til Gymnastikkens Hus!

Louisegårdens bevægelsespolitik

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Udvidelse af Gormshallen i Jelling Nyt bevægelsescenter med fokus på springgymnastik og motorisk udvikling

Lucinahaven som Profilinstitution

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

VISIONSKATALOG. Ris Tebstrup Idrætsforening Oktober 2012

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Gymnastikkens Hus på Møllevej 9

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Det nye Sæby Fritidscenter

Motorik. Sammenhæng. Mål

HAVERSLEV SPORT & KULTUR, STRANDVEJEN, HAVERSLEV HAVERSLEVHALLEN MAJ 2017 PROJEKTKONKURRENCE MAJ 2017

Træningshuset Etape 2

Oplæg v/helle Fuglsang Projekt Kroppen på toppen i naturen Aalborg Kommune Mail: Naturpatrulje hver onsdag

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: Arkitekter m.a.a. Tlf

Ansøgning til DGI s udviklingspulje (redigeret)

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Kendetegn på labyrintproblemer:

FOrside. Hej. skal vi lære?

Indbyggede udv. elstik

ě Ć ė Ē ę ě Ć ē ĉ Ę ć Ć Ę Ę Ď ē ę Ď đ ć ĞČē Ď ēč ę Ď đ Ē Ď ĉ ę ċ Ğ ēę ċ ė Ď ę Ď ĉęĉ Ċ ē ę Ċė ĕ ė Ć Đ Ę Ď Ę Ć ė Đ Ď ę Ċ Đ ę Ċ ė

Markante nyopførte lagerejendomme med administration ved afkørsel 58 Middelfart

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

Cube System WHAT IS FITNESS? FITNESS IS NOT ABOUT BEING BETTER THAN SOMEONE ELSE... IT S ABOUT BEING BETTER THAN YOU USED TO BE

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Overordnet pædagogisk grundlag

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

VIG HALLEN. Skitseforslag

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

Investeringsstrategi for Idræts- og facilitetsområdet i Halsnæs Kommune 2017, 18, og 19

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Dispositionsforslag til fremtidens Sport & Fritid i Tarp. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Bryndum Sogn Lokalråd og de tilknyttede foreninger

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) ,, 5,5

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Et nyt outdoor miljø i Lind kan tilbyde masser af nye muligheder inden for

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Sag. nr: BOTICON Totalentrepriser til byggeriet

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Pædagogisk læreplan

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

SKITSE TIL OM- OG TILBYGNING AF JEBJERG LYBY - HALLEN

Guldsmeden en motorikinstitution

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

FÆLLESSKABEREN - Byens Hus i Skibby

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Aktivitetsanalyseskema Forløb 6

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

ALSLEV HALLEN - ET NYT KNUDEPUNKT FOR BYEN

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Rytme hæfte - Valsgaard Gymnastikforening

NORD. Projektforslag A(X1.01. Situationsplan 1 : 500. Situationsplan Arkitekt: Poulsen & Partnere A/S Kystvejen 17, 5.sal Århus C 1 : 500

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Program for Fuglekær. Ønsker til bygning, indgangspartier, legeplads og beliggenhed

Krop og bevægelse Indsatsområde

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

11. MUNKEBO Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Munkevængets Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS

Solcelle overdækning - Hvidovre hovedbibliotek og medborgerhus

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Appendiks 1 til rapporten

Ny legeplads til Høm-Seem UIF. Bredkærvej 2, 6760 Ribe. Jens Krøyer Telefon:

Motorikken 2. Klasse

KONCEPTBESKRIVELSE. - Adventureklub

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Transkript:

September 2008 Dispositionsforslag Århus Gymnastik - & Motorikhal - et bevægelseslandskab for børn i Århus

Gymnastik- og motorikhal - et bevægelseslandskab for børn Vejlby Idræts Klub Gymnastikafdelingen Projektets ide Det har i årevis været klart, at den fysiske sundhedstilstand blandt børn er blevet forringet. Inaktivitet, overvægt og fedme er de største syndere, men den manglende fysiske aktivitet og en hverdag pakket ind i vat har betydet, at mange børns motoriske udvikling ikke er alderssvarende. Det er en dårlig start på livet, som også har betydning for børnenes sociale relationer og psykiske velbefindende. Det agter vi at gøre noget ved! Vi vil udvikle og skabe nogle unikke faciliteter, som kan motivere nye grupper af børn til at bevæge sig. Helt konkret vil vi bygge en gymnastik- og motorikhal i børnehøjde. Ved at bygge bro mellem den traditionelle foreningsidræt og den legende tilgang til bevægelse, som kendes fra legepladser og legelande vil vi motivere flere børn til mere kropslig udfoldelse. Idræts- og gymnastikforeninger er gode til at lave kontinuerlige forløb med indbygget progression og tilfredsstillelse ved at træne målrettet frem imod et mål. Legepladser og legelande er gode til at skabe kreative rum med spontan appel til fysisk aktivitet. Vi vil kombinere disse kvaliteter i et byggeri der med sin arkitektur støtter og udfordrer børnenes motoriske udvikling. Børn, idræt, arkitektur, gymnastik, højt aktivitetsniveau, sanser, motorisk træning og nye aktizhtvitetsformer. Baggrund For 13 år siden blev Århus Gymnastik og Trampolin Center (ÅGTC) indrettet med henblik på at skabe optimale internationale træningsfaciliteter. Med enkle midler blev hallen desuden indrettet til en meget populær gymnastikhal for børn. Efterspørgslen er nu så stor og ventelisterne så lange, at der er behov for yderligere faciliteter. Med den nye hal tilstræbes det at bygge videre på ÅGTC s succes. Udbygningen skal ikke være en gentagelse af det eksisterende, men en udvikling heraf, således at nye målgrupper vil blive tiltrukket, og de eksisterende vil opleve, at de får endnu mere målrettede og unikke faciliteter. I modsætning til ÅGTC skal den nye Gymnastik- og motorikhal indrettes på de små børns præmisser. Tanken er således hverken at lave en idrætshal eller en gymnastiksal, men snarere et bevægelseslandskab, der inviterer til at gå på opdagelse i fysisk aktivitet. Redskaberne, hallen og dens indretning skal så at sige bygges i børnehøjde. 2

Vision Visionen for den nye Gymnastik- og motorikhal er at skabe et unikt bevægelseslandskab for børn i alderen 3-10 år. De fleste idrætsfaciliteter i Danmark er skabt med henblik på voksne og på at opfylde internationale regler for banestørrelser med mere. VIK vil bygge et bevægelseslandskab, hvor læring af motoriske og gymnastiske grundfærdigheder går hånd i hånd med leg og oplevelser. Sport Gymnastik Sundhed Kropserfaring Motorik Oplevelse og leg Billedligt udtrykt ønsker vi at skabe nogle rammer for fysisk aktivitet for børn der kan rumme idrættens forskelligartede facetter. Formålet med projektet Formålet med projektet er - at få flere børn til at være fysisk aktive. - at fremme børns gymnastiske og motoriske udvikling. - at motivere nye grupper af børn til at bevæge sig. - at udvikle et nyt bevægelseskoncept, der bryder med sportens ensretning og i stedet tager udgangspunkt i børns behov. - at være foregangssted for udviklingen af en ny bevægelseskultur for børn, der tager sit afsæt i den nyeste viden om børns sundhed. - at skabe en arkitektur, der gennem sin idé og æstetik påvirker vores måde at bevæge os på. Børn, krop og bevægelse Overvægt og motorisk usikkerhed blandt børn er ikke længere et særsyn, men en folkesygdom med epidemisk karakter. Foreningslivet og det offentlige har en forpligtelse til at udvikle nye aktiviteter og rammer, som kan modvirke denne tendens. Undersøgelser af børn og unges motions- og idrætsvaner viser, at netop børn, som starter med at lave idræt i førskolealderen, får et mere vedvarende forhold til fysisk aktivitet. Det har i de senere år vist sig vanskeligt at fastholde børnene i idrætsforeningerne. Udviklingen af attraktive, tidssvarende og specialdesignede redskaber til børn samt kyndig professionel vejledning kan være et middel til at motivere inaktive børn til at udvikle deres motoriske færdigheder. Erfaringerne fra ÅGTC viser, at attraktive faciliteter er i stand til at motivere alle uanset alder og niveau. Gymnastik- og motorikhallen er et nyt koncept, og det er derfor ikke muligt at henvise til eksisterende byggeri, hverken herhjemme eller i udlandet. Dette nyskabende koncept kan sætte Århus på landkortet og inspirere andre til at prioritere og udvikle rammerne for børns leg og bevægelse.

Rum, leg og læring Børn lærer mange forskellige færdigheder gennem leg, og deres fysiske udvikling stimuleres af de rammer, de vokser op i. Både de fysiske rammer og de rollemodeller, børn omgives af, præger udviklingen i opvæksten. I de første år af et barns liv er legen det altdominerende grundlag for barnets udvikling. Senere kan en mere målrettet motorisk træning, sammen med legen, danne grundlag for udviklingen. Opfattelsen af rummet hænger sammen med den måde barnet bevæger sig på i selve rummet. I en Gymnastik- og motorikhal for 3-10 årige er det nødvendigt at arbejde med forskellige rumlige muligheder omkring en træningssituation. For de yngste børns vedkommende må der være vægt på legen. Hvis de ikke synes det er sjovt og udfordrende forsvinder motivationen. I takt med barnets alder skal der derfor være muligheder for at udvikle legen, så alle sider af den motoriske udvikling stimuleres. Når vi ønsker at bygge bro mellem legeland og træningssal, skal det legende element have stor vægt i opbygningen af rummene. Der skal være mulighed for at gå på opdagelse at udforske kroppens og rummets muligheder. Rummet skal fremme, at leg bliver til træning og træning bliver til leg. Et rum der bevæger børn Den nye gymnastik- og motorikhal skal etableres i tilknytning til ÅGTC, Hvidkildevej 11, 8240 Risskov. Nybygningen skal have en størrelse, så den kan fungere dels som selvstændig enhed i forhold til ÅGTC, dels supplere og forbedre de nuværende forhold. Det fysiske areal skal udgøre cirka 800 m² aktivitetshal. Byggeriet skal desuden forbedre adgangsforholdene til ÅGTC. Omklædning og badefaciliteter skal udvides, således at andre idrætsgrene kan råde over omklædningsfaciliteterne i sommerhalvåret og aftentimerne. Konkret er der et nært samarbejde VIK-Fodbold og VIK-Tennis, som har et akut behov for forbedrede omklædningsfaciliteter. Adgang fra det nuværende ÅGTC til den nye hal skal kunne varieres, således at de to haller kan bruges sammen, hver for sig og delvist adskilt. Gymnastik- og motorikhallen skal derfor bygges direkte sammen med den eksisterende hal. Efter aftale med Sport og fritid i Århus Kommune, VIK-fodbold og VIKs hovedafdeling er det fundet muligt at disponere over op til 17 meter af fodboldbanen øst for ÅGTC, i hele hallens længde. Denne løsning bevarer 1½ fodboldbane, som omkredser ÅGTC. Aktiviteter og målgruppe Gymnastik- og motorikhallen indrettes med henblik på at skabe de mest optimale og udfordrende rammer for 3-10årige børns motoriske og gymnastiske udvikling. Nærmere bestemt arbejdes der med fire (i prioriteret række) brugergrupper: Traditionelle foreningshold for børn Udsatte børn og børn med specielle behov Skoler og daginstitutioner Private Målgruppen kan yderligere opdeles i to aldersgrupper: Førskolegruppen fra 3-6årige. Aktiviteterne for denne gruppe er tilrettelagt med henblik på udvikling af grundmotoriske færdigheder såsom at krybe, kravle, gå, løbe, hoppe og svinge. Aktiviteterne tænkes ind i en fortælling. Fx et Tarzanland som indeholder abeland, kænguruland med flere. Udover stil- lingssansen, labyrintsansen og følesansen, som er de primære sanser under bevægelse, stimuleres høre- og synssansen ved lyd og lyseffekter. Indskolingsgruppen fra 7-10årige. Aktiviteterne for denne målgruppe er en videreudvikling af de ovenstående dog med et klart sigte mod gymnastiske grundfærdigheder. Ruller, vægt på armene, afsæt og rotationer udgør således fundamentet for de mere komplekse og færdige gymnastikelementer. Rum og træningsmæssige overvejelser I takt med børnenes stigende alder skifter motivationen fra overvejende at komme fra det legende til også at være styret at et ønske om at lære nye færdigheder. I overvejelserne om rummenes indretning er det derfor muligheden for at kunne lege gymnastiske og motoriske færdigheder ind i kroppen, samtidig med at det hele tiden er muligt at opleve progression ved at afprøve nye udfordringer, som er det styrende. Rummenes størrelse indrettes under hensyn til både at kunne rumme større traditionelle gymnastikhold og mindre grupper af børn, som har særlige behov. Det antages, at jo yngre børnene er, desto mere overskueligt skal hvert enkelt rum virke. Omvendt vil mange små rum med færre aktivitetsmuligheder i hvert, kunne virke begrænsende for lidt ældre børn. En anden vigtig udfordring bliver at finde en optimal afvejning mellem ønsket om et højt aktivitetsniveau og ro til indlæring og fordybelse.

Konkylie Den skulpturelle rumindretning danner et dragende og overraskende indgangsparti, med mulighed for omklædning, samling af grupper i amfiscenen og forældreparkering på det bagerste repos. Konkyliet er indrettet så både undersiden og oversiden udgør funktionelle delelementer der appellerer til udforskning, pirrer nysgerrigheden og ophæver den traditionelle to-dimensionelle rumindretning. I sløjfer der tager alle rummets tre dimensioner i anvendelse kan børnene klatre helt op under loftet i 8 meters højde, rutsje ned til andre niveauer, kravle op igen og kigge ud over Århusbugten, fire sig ned på den gennemgående gangbro for efter endnu en kamp mod tyngdekraften pludselig at befinde sig over taget på den gamle hal og kigge ned på de store børns aktiviteter. Abeland ger sig i tove, trapezer, ringe og kæmpegynger. De er på vej ud i det bløde skum eller måske de er på vej op i trætoppene, hvor forskellige niveauer og huler møder dem. Asende og masende skal de strække sig og bruge musklerne ud i de yderste fingerspidser for at trodse tyngdekraften og træde nye stier i den tætte jungle. De mindste børn står på de nederste trin og samler mod til at kaste sig ud over afsatsen, mens de lidt større og modigere mærker suset i maven når de springer ud fra de øverste trin. Kænguruland Springe, hoppe, hinke, snurre rundt, løbe, sprinte, skrue, lande, trille, afsæt, svæve Store trampoliner, trampolin track, springredskaber og springgrave er indrettet til et sandt hoppelandskab. Tyngdeloven testes i et utal af springkombinationer, hvor det bløde skum kan angribes fra alle vinkler. Foruden de faste redskaber er der fra det aktive loft og langs hallens sider mulighed for at supplere med mobile opstillinger og redskaber. Sletten Snige, krybe, balancere Ude på sletten ved man aldrig helt hvad der venter! En dag er der åbent og plads til gazellernes hurtige spring på det bløde og indbydende gulv. Den næste dag er der bygget udfordrende tovbroer og en rebstige hjælper én den sidste svære vej over den farlige flod. Måske kan man selv bygge en hule af de mange skumklodser. Det er også her man kan trække ribberne ud så de skærmer mod omverdenen og man kan øve sine dansetrin eller akrobatiske momenter.

Arkitektur og materiale beskrivelse De bærende dele: Motorikhallen tænkes konstrueret med et meget rationelt byggesystem. Ydervægge tænkes udført med bærende 410 mm sandwichelementer i beton. Væggen ind mod eksisterende hal udføres som en massiv 200 mm. Betonvæg. Taget bæres af stålbjælker (HH-B 700 og IPE-600). Bjælkerne er udkraget ind over den eksisterende hal, således at stålrammerne i den eksisterende hal belastes mindst muligt. Mellem stålspærene monteres der perforerede ståltrapezplader og over dem isolering og et paptag. Ydre komplettering: Motorikhallens ydervæggene fremstår i rå beton, måske på nær de tilbagetrukne gavle, som tænkes pudset og malet. I hver gavl ende placeres der en ståltrappe der beklædes med trælister mod terræn. Alle værn udføres i galvaniseret stål. I gavlene etableres der store vinduespatier ind mod hallen. Disse udføres som træ-alupartier. Enkelte vinduer monteres med farvet glas. Der etableres nogle få større vinduer i østvæggen. Disse monteres evt. med foranliggende stålriste, for at beskytte mod vildtfarende bolde. På østvæggen planlægges der etableret en Fodboldaktivitetsvæg med forskellige integrerede fodboldtræningsøvelser. Yderdøre og flugtvejsdøre udføres som ståldøre, evt. med en grafisk nummerering med store tal. Bølgeeternitpladerne på den østlige tagflade på den eksisterende hal fjernes og erstattes med pap, der brændes sammen med det nye tag over Motorikhallen for dermed at sikre en tæt løsning. Der etableres ovenlys på Motorikhallen, samt et udkigstårn ( Fyrtårnet ), hvor man kan klatre op og kigge ud. Motorikhalens interiør: Hallens indvendige vægge vil fremstå i rå og ubehandlede beton med synlige spær. I hallens sydlige ende etableres der tre omklædningsrum med bruserum og toiletter. Der er adgang til det fri fra alle tre omklædningsrum. Alle vådrum beklædes med fliser på gulv og vægge. Foran omklædningsrummene etableres der en ankomstzone ( Børnelounge ) med drikkefontæner, samt mulighed for ophold og opbevaring af fodtøj.. Fra denne zone vil der være adgang op til plan-niveau 1 via et todelt skulpturelt trappe- og siddemøbel ( Amfitrappen ) som tænkes konstrueret i stål og belagt med ex. træ og gummi. En elevator fra Børnelounge-området giver ligeledes adgang til plan-niveau 1. Adgangen til Motorikhallen sker via eksisterende hovedindgang. Der skabes en visuel forbindelse fra hovedindgangen gennem eksisterende hal til den nye Motorikhal via en ombelægning af gulvarealet med eksempelvis et gummigulv i en markant signalfarve. Selve hallens gulv bygges op som et fjedrende gulv, hvorpå det påtænkes at der lægges forskellige former for gulvbelægninger, som f.eks. gummi, linoleum, samt specialgulve. Hallens gulv vil, i forhold til den endelige programmering af gulvarealet, dermed komme til at fremstå med forskellige overflader og belægninger alt efter pædagogisk intentioner samt funktion. Gulvet vil derved komme til at fremstå graffisk meget signifikant. I hallens nordlige ende etableres der et springområde ( Kænguruland ) med to springgrave, samt forskellige trampolintyper. Konkylien og gangbro: Midt i hallen opbygges der et markant og skulpturelt klatremøbel kaldet Konkylien. Konkylien folder og strækker sig i hele halens højde og bredde. Konstruktionen ender i en platform oppe under taget med udsigt ud over terrænet via et lille udkigstårn ( Fyrtårnet ). Konkylien vil tilbyde forskellige former for motoriske udfordringer der programmeres i forhold til forskellige alderstrin og sværhedsgrader. I Konkyliens sider vil der blive monteret et klatrenet, som udover sikkerhed, samtidigt giver mulighed for klatreaktivitet. På Konkyliens plan-niveau 1 planlægges der etableret et Abeland med forskellige kravle- og klatre udfordringer. Fra dette niveau vil der være forbindelse til et opholdsområde over omklædningsfaciliteterne. I plan-niveau 2 forbindes Konkylien til en gangbro ( galleriet ), der stroppes ned fra loftet. Fra denne gangbro vil der enkelte steder gives mulighed for at benytte den eksisterende hals skrå tagflade til bevægelsesaktivitet. Den resterende indvendige tagflade beklædes med gips el. og males. De overliggende tagvinduer vil kaste lys på tagfladen og reflektere det videre ud i hallen og dermed give rummet en ekstra kvalitativ og oplevelsesmæssig dimension. Man kunne ligeledes tænke sig tagfladen dekoreret af en kunstner specielt til hallen. Fra gangbroen vil der ligeledes via et stort vinduesparti være visuel kontakt ned i den eksisterende hal. Evt. kunne man tænke sig muligheden af, at man kunne bevæge sig på glasset over hallen og ligge og kigge ned i den eksisterende hal. dette ville opleves lidt farligt og motorisk udfordrende. Konkylien samt gangbroen tænkes konstrueret i stål, der alt efter intentionerne i forhold til de motoriske udfordringer, beklædes med f.eks. træ, skumgummi, tæppe m.m.. For enden af gangbroen, i den nordlige ende, vil det være muligt at klatre ned af en slags musetrappe der bygges op i beton og integreres med gavlvæggen. Musetrappen vil give forskellige ude/inde og oppe/nede oplevelser. I Området under Konkylien i plan-niveau 0 (terrænniveau) etableres der et mere lukket område ( Hulen ), hvor der gives mulighed for mere isolerede og koncentrationskrævende aktiviteter. Forbindelse mellem hallerne: I plan-niveau 0 vil det være muligt via en stor skydeport (ca. 4 m.) at etablere forbindelse mellem den nye og den eksisterende hal, for derved at gøre det muligt at have tværaktiviteter mellem hallerne. Arealet på Plan-niveau 1 over omklædningsrummene planlægges anvendt som en kombination af opholds- caféområde, samt til styrketræningsfaciliteter. Der etableres direkte adgang til den nuværende spejlsal som fremtidigt tænkes indrettet med kontor og klubfaciliteter, som dermed får direkte adgang til det eksisterende køkken. Spejlsalen tænkes flyttet op på plan-niveau 2, hvor de eksisterende klubrum bygges om til ét stort rum, der strækker sig i fuld lofthøjde ud i den nye Motorikhal. Der opnås dermed adgang til gangbroen og dermed kontakt til den nye hal. En trappe fører herfra ned til caféområdet. Det skal dog her gøres opmærksom på, at denne ombygningstransaktion er forbundet med visse konstruktive udfordringer i forhold til udveksling mellem eksisterende spær. En endelig realisering og etablering af en spejlsal på plan-niveau 2 vil derfor være betinget af, at der findes en økonomisk rentabel løsning på dette konstruktive problem. Tekniske instalationer: Under hensyntagen til en væsentlig brandproblematik ved sammenbygning af hallerne, og med henblik på samtidigt at opnå en maksimal fleksibilitet i projektet, planlægges det, at der i begge haller etableres sprinkling. Med hensyn til ventilation, er det planen at der i Motorikhallen for så vidt som muligt, skal arbejdes med naturlig ventilation via automatisk opluk af ovenlysvinduerne. I omklædningsrummene vil der blive etableret nødvendig mekanisk ventilation.

Konkylien

atletikhal tennisbaner tennisbaner tennisbaner Hvidkildevej parkering udgang parkering squash/tennishal indgang eksisterende hal Motorikhal fodbold aktivitetsvæg udgang pigegarden udgang VK-fodbold fodboldbaner omkl. rum Situationsplan Mål 1:500

Plan_Niveau 0 Mål 1:200 10

Plan_Niveau 1 Mål 1:200 11

Plan_Niveau 2 Mål 1:200 12

Omklædningområde med kig mod Amfitrappe og Børnelounge. Café og styrketræning på plan_niveau1

galleri forbindelse til Motorikhal spejlsal ophold/café/styrketræning kontor/klub ophold/køkken omklædning omklædning omklædning depot omklædning omklædning kontor FODBOLDBANER MOTORIKHAL EKSISTERENDE SPRINGHAL Snit AA Mål 1:200 Fyrtårnet leg på tagfladen Konkylien galleri Abeland Hulen FODBOLDBANER MOTORIKHAL EKSISTERENDE SPRINGHAL Snit BB Mål 1:200 14

Motorikhallen set fra sydøst med Fodbold aktivitetsvæg. Tilbagetrukken gavl med trælistebeklædt trappeparti

Ny Gymnastik- & Motorikhal Facade_Syd Mål 1:200 EKSISTERENDE SPRINGHAL Facade_Øst EKSISTERENDE SPRINGHAL 25 50 25 50 100 100 MOTORIKHAL Mål 1:200 Facade_Nord 16 MOTORIKHAL MOTORIKHAL EKSISTERENDE SPRINGHAL MOTORIKHAL EKSISTERENDE SPRINGHAL Mål 1:200

Motorikhallen set fra nordøst

Leg på taget