Bilagsmappe. Til Slutrapport Projekt Vaskesystem. Bilag

Bilagsmappe Til Slutrapport Projekt Vaskesystem Bilag 1. Effektmålingsprogram og analyse af arbejdskraftbesparende potentiale 2. Kvalitativ analyse og erfaringsopsamling 3. Positivliste 4. Mikrobiologiske tests af hjælpemidler i forbindelse med rengøring 5. Effektmåling af ergonomisk arbejdsmiljø ved indførelse af maskinelt vaskesystem 6. Økonomisk Balance Kolofon: Alice Vicky Lind Lauritsen Administrationsafdelingen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune 1. juni 2011 Projektet er finansieret af ABT-fonden

Projekt Vaskesystem Effektmålingsprogram og Analyse af Arbejdskraftbesparende potentiale Bilagsrapport til Hovedrapport: Slutrapport Projekt Vaskesystem

Indholdsfortegnelse EFFEKTMÅLINGSPROGRAM...3 BAGGRUND OG FORMÅL 3 AFGRÆNSNING 3 METODE 4 TIDSMÅLINGER 4 ANALYSE 5 RESULTAT...5 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE RENGØRINGSASSISTENT 5 KONKLUSION ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSASSISTENT 5 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE REPARATØR 5 KONKLUSION ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR 6 Kolofon: Alice Vicky Lind Lauritsen Administrationsafdelingen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune 1. juni 2011 Projektet er finansieret af ABT-fonden 2/6

Effektmålingsprogram I det følgende beskrives effektmålingsprogrammet for dokumentation af det arbejdskraftbesparende potentiale i Projekt Vaskesystem gennemført på afprøvningsstedet Aalborg Kommune Hjælpemiddeldepot (herefter HMD). Baggrund og formål Formålet er at finde ud af, i hvilket omfang der sker en besparelse af den anvendte arbejdstid ved indførelse af den ny teknologi. Afgrænsning Arbejdstiden registreres i forhold til grupperinger af hjælpemidler og undersøges for de 2 typer medarbejdere, som er involveret i arbejdsprocessen: 1 Rengøringsassistent, som forestår rengøringen af hjælpemidler 2 reparatører, som reparerer og kontroller, adskiller og samler hjælpemidler før og efter rengøringen. I forventningerne til det arbejdskraftbesparende potentiale er følgende estimeret: Arbejdskraftbesparende i forbindelse med rengøringspersonale: 75 % af den anvendte tid kan spares. Der anvendes i dag 27 timer pr. uge til rengøringsopgaven. Arbejdskraftbesparende i forbindelse med Reparatør: 80 % af den anvendte tid kan spares. Der anvendes i dag 10 timer pr uge. Rengøringsmedarbejderen arbejder 37 timer pr. uge, hvoraf der anvendes 5 timer pr. uge til rengøring af kontorer. Rengøring af hjælpemidler udgør derfor 32 timer pr. uge. 75 % af hjælpemidlerne, som rengøres på HMD er repræsenteret i 8 kategorier af hjælpemidler og udvælges derfor til undersøgelsen. Derudover findes forskellige hjælpemidler, som dog kun hver især forekommer i mindre omfang. Der foretages tidsregistrering af disse 8 typer hjælpemidler gentaget med 4 af hver slags. Der måles på nøjagtig samme hjælpemiddeltype, inden for hver gruppe og altså ikke på de forskellige varianter, inden for den gruppe de repræsenterer. Derved undgås risikoen for, at forskellen i anvendt arbejdstid kan skyldes varierende udformninger af for eksempel forskellige typer badebænke. De målte hjælpemidler vurderes at være repræsentative for 75 % af de hjælpemidler, der rengøres på HMD. De resterende 25 % hjælpemidler er udgjort af specielle hjælpemidler såsom elektronikhjælpemidler, skumpuder, madrasser og elkørestole, som optræder i fåtal og som mestendels ikke kan rengøres i vaskesystemet. Derudover forekommer arbejdsopgaver såsom skifte vand, vaske gulv, rensning af filter mv. Tilsammen estimeres de 25 % af hjælpemidlerne og de øvrige arbejdsopgaver at udgøre et timeforbrug på 1 time pr. dag og dette vurderes at være konstant før og efter indførelse af vaskesystem. I alt anvendes 32 timer pr. uge til rengøring af hjælpemidler. Målte besparelser af arbejdstid udregnes derfor for 27 timer pr. uge, som anvendes alene til rengøring af de 75 % mest gængse hjælpemidler. 1 1 Oprindeligt var vurderingen, at ved at registrere repræsentanter for 75 % af alle hjælpemidler ville projektet have et validt fundament til at estimere den samlede arbejdstidsbesparelse for al anvendt arbejdstid til rengøring af hjælpemidler. Undervejs erfarede projektet, at de 25 % af hjælpemidler, som der ikke blev målt på, primært udgjorde de hjælpemidler, der ikke kunne indgå i vaskesystemet. Beslutningen blev derfor, at undersøgelsens resultater af arbejdstidsbesparelsen kun er gældende for de 75 % af hjælpemidlerne og dermed fratrækkes den tid, der går til rengøring af øvrige hjælpemiddeltyper og øvrige opgaver (5 timer pr. uge). 3/6

Metode Metoden til undersøgelse af arbejdskraftbesparelsen er en komparativ arbejdsgangsanalyse gennem registrering af tidsforbrug forbundet med arbejdsgange med metodisk design inspireret af principperne i Lean. Tidsregistreringen foretages for arbejdsprocesserne forbundet med rengøring og efterfølgende reparation af hjælpemidlerne. For at gøre arbejdsprocesserne målbare og sammenlignelige opbrydes de i en række delprocesser ud fra en procesanalyse af arbejdsprocesserne. Herudfra konstrueres skemaer til tidsregistrering. Der foretages tidsregistreringer for 4 eksempler af hver af de 8 typer hjælpemidler. Fremgangsmåden er en analyse af arbejdsprocesserne forbundet med opgaverne samt en efterfølgende observation af tidsforbrug fordelt på de forskellige arbejdsopgaver forbundet med de udvalgte hjælpemidler. Udgangspunktet for procesanalysen er en Value Stream Mapping eller værdistrømsanalyse på dansk. Gennemførelse af en VSM foretages for at kortlægge hjælpemidlets vej gennem HMD, fra ankomst i beskidt tilstand fra ekstern transportør til endelig afhentning af ekstern transportør. Den klassiske målsætning med VSM er at identificere og reducere spild i processerne. I dette projekt er fokus i stedet at identificere den direkte tid, som bliver anvendt på hvert enkelt hjælpemiddel. Tidsregistreringen vil ikke stå alene, idet der også vil blive lavet interviews omhandlende medarbejdernes oplevelse af om hjælpemidlerne evt. kræver ekstra arbejdsprocesser eksempelvis ekstra smøring. Tidsmålinger Undersøgelsen gennemføres af projektlederen, som foretager alle tidsmålinger efter aftale med testpersonerne (medarbejderne). Under gennemførelse af projektet er der sket et medarbejderskift på HMD med betydning for undersøgelsen. Forud for installering af vaskesystemet er foretaget førmålinger af manuel rengøring med den på det tidspunkt faste medarbejder. Denne medarbejder har besiddet stillingen i mange år og varetaget arbejdsopgaven med meget rutineret og sikker hånd. Medarbejderens personlige arbejdsmetoder var meget effektive og hurtige og produktiviteten var meget høj med lavere kvalitet som konsekvens. Eftermålingerne er foretaget efteråret og vinteren 2010/2011 og blev i første omgang foretaget med 1 vikar, som arbejdede i et team på to vikarer, der på skift varetog arbejdsopgaven i 3 måneder, mens stillingen var vakant. Observationsstudier (25.-26. november 2010) viste, at den målte vikar ikke varetog opgaven med samme rutinemæssige tilgang som den tidligere faste medarbejder. Derfor er førmålingerne med den tidligere faste medarbejder suppleret med førmålinger med vikar, og eftermålinger med vikar er suppleret med eftermålinger af nyansat fast medarbejder med 2 måneders erfaring februar 2011. Datagrundlaget er således udgjort af: Førmålinger manuel vask Eftermålinger maskinel vask Fast rutineret medarbejder Forår 2010 Mindst 4 af hver type Vikar urutineret Efterår 2010 Mindst 2 af hver type. Vikar urutineret Efterår 2010 Mindst 4 af hver type Ny fast urutineret Vinter 2011 Mindst 3 af hver type. Der er planlagt tidsregistreringer for 4 eksempler af hver af de 8 udvalgte typer hjælpemidler. For ekstramålingerne jfr. ovenstående (førmåling vikar og eftermåling fast) er der valgt at foretage målinger med henholdsvis mindst 2 og 3 af hver type hjælpemiddel. Alle undersøgelser gennemføres på HMD i det naturlige miljø med mindst mulig indblanding. Testpersonerne instrueres i at foretage deres arbejde, som de plejer. Oprindelige Førmålinger foretages i uge 24, 26 og 28 2010, mens de oprindelige eftermålinger foretages i uge 48 og 49 2010. Ekstramålinger i form af førmålinger med vikar foretages i uge 50-51 2010 og uge 2 2011, mens ekstra eftermålinger med ny fast medarbejder gennemføres i uge 5-6 2011. 4/6

Analyse Tidsbesparelse ved rengøring af de målte hjælpemidler beregnes og der foretages estimat af den samlede forventede besparelse ved disse. Da målingerne af tidsforbruget er registreret ved både vikar og faste medarbejdere, er beregningerne foretaget med baggrund i et gennemsnit af vikarens og den faste medarbejders tidsforbrug på rengøring af hvert enkelt hjælpemiddel. Der foretages i dag ingen officiel kvalitetsopfølgning af de rengjorte hjælpemidler på HMD. Dog foretager medarbejdere på HMD i forbindelse med reparation og udkørsel et tjek af de rengjorte hjælpemidler og returnerer dem til rengøringsmedarbejderen ved synligt snavs. Derfor vil en direkte sammenligning af tid i forbindelse med Før og Efter situationen intet sige omkring renheden. Det er derfor muligt, at såfremt man skulle opnå samme rengøringskvalitet som ved maskinel vask, så skulle HMD anvende flere rengøringstimer ved manuel vask, end der hidtil er anvendt. Resultaterne af tidsmålingen bør derfor sammenholdes med den samtidig undersøgelse af bakterieniveau ved henholdsvis manuel og maskinel rengøring. Det arbejdskraftbesparende potentiale er udregnet udelukkende for den arbejdstid, der anvendes til rengøring af de hjælpemidler, som de målte 8 hjælpemiddeltyper repræsenterer (27 timer pr. uge). Det er derfor muligt, at såfremt potentialet blev målt og udregnet for rengøringen af samtlige hjælpemidler, ville der være tale om en større timebesparelse. Resultat Arbejdskraftbesparende potentiale rengøringsassistent Resultatet af undersøgelsen af arbejdskraftbesparelsen for rengøringsmedarbejdere, fremgår af nedenstående tabel. Hjælpemiddeltype Tid i gnsn. før Tid i gnsn. efter Difference pr. hjælpemiddel Difference i % pr. hjælpemidddel 1. Badebænke 00:05:02 00:00:56 00:04:06-82% 2. Dynamiske madrasser 00:06:43 00:01:24 00:05:19-79% 3. Komfort kørestole Cirrus 00:15:31 00:03:57 00:11:35-75% 4. Rollator Troja 00:06:10 00:01:23 00:04:47-77% 5. Seng 00:28:21 00:03:29 00:24:52-88% 6. Standard kørestol 00:09:48 00:02:33 00:07:15-74% 7. Toiletstol med hjul M2 00:08:04 00:02:54 00:05:10-64% 8. Toiletforhøjer med armlæn 00:05:49 00:01:10 00:04:39-80% I alt 00:10:44 00:02:04 00:08:40-81% Konklusion arbejdskraftbesparelse rengøringsassistent Besparelsen for arbejdskraften til rengøring af hjælpemidler er 81 % i gennemsnit på de målte hjælpemidler. Som beskrevet vurderes det, at de målte hjælpemidler er repræsentative for rengøringen af hjælpemidler, der udgør 27 arbejdstimer pr. uge. Konklusionen er derfor, at der på HMD kan spares 81 % af de 27 timers rengøring, som foretages ugentligt. Det vil sige en besparelse på omkring 22 timer ugentligt. Arbejdskraftbesparende potentiale reparatør Efter der er foretaget rengøring af hjælpemidler, kontrolleres og repareres hjælpemidlerne af 2 reparatører. Der er foretaget før- og eftermålinger ved reparatørerne, ud fra forventningen om, at repara- 5/6

tørerne ville kunne spare 8 timer pr. uge ved indførelse af vaskesystem i form af mindre behov for udskiftning af hjul mv. Undervejs i undersøgelsen har det dog vist sig, at en eventuel besparelse i reparatørernes arbejdstid ikke er mulig at dokumentere med den valgte metode. Hjælpemidlernes behov for reparation og udskiftninger varierer i meget høj grad og er betinget af hjælpemidlets alder og ikke mindst, hvorledes og hvor længe det har været anvendt af borgeren. Mens én kørestol kan kontrolleres på under 30 sek. kan den næste tage op til 20 minutter. Ved måling af kun 4 af hver type hjælpemiddel er det derfor på ingen måde muligt at isolere effekten af vaskesystemet. I stedet er der foretaget en kvalitativ undersøgelse, hvor medarbejderne er blevet instrueret i at være opmærksomme på ændringer i de generelle tendenser ved indførelse af vaskesystem. Efter test af vaskesystemet i 6 måneder er der fulgt op på disse observationer gennem interviews med medarbejdere. Resultatet af denne undersøgelse viser, at den ene reparatør vurderer, at der ikke er noget han gør mindre af, af stor betydning, men at han vurderer, at han skifter lidt færre svinghjul på kørestole. Den anden reparatør har færre tilfælde, hvor han eftertørrer ting, der ikke er helt rene. Konklusion Arbejdskraftbesparelse reparatør Konklusionen må derfor være, at der formentlig ikke er tale om en besparelse på 8 timer pr. uge, da man må forvente, at medarbejderne måtte bemærke en frigørelse af denne størrelsesorden, men at der dog er tale om en besparelse på et mindre antal arbejdstimer, som ikke er muligt at fastsætte nærmere eller dokumentere. 6/6

Projekt Vaskesystem Kvalitativ analyse og erfaringsopsamling Bilagsrapport til Hovedrapport: Slutrapport Projekt Vaskesystem

Indholdsfortegnelse VASKESYSTEMET...3 ERFARINGER EFFEKT...3 HVAD KAN INDGÅ I VASKESYSTEMET...3 TØRRESEKTION...3 ÆNDREDE ARBEJDSGANGE...4 ERFARINGER TIL IMPLEMENTERING AF VASKESYSTEM...4 VEDLIGEHOLDELSE...4 SLIDTAGE...4 REPARATION...5 KVALITET...5 INTERESSE...5 Kolofon: Alice Vicky Lind Lauritsen Administrationsafdelingen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune 1. juni 2011 Projektet er finansieret af ABT-fonden 2/5

Vaskesystemet Vaskesystemet er specialproduceret og designet, så det passer til de fysiske rammer og behov på Aalborg Kommune Hjælpemiddeldepot (herefter HMD). Et krav var, at en hel plejeseng skulle kunne indgå i maskinerne. HMD har haft positive erfaringer med at anvende firmaet RehaWash som leverandør af vaskesystemet. Det skal dog bemærkes, at ønsker man, som det er gjort på HMD, at nedsænke maskinerne i gulvet, således at der ikke skal køres op ad en rampe, er man selv ansvarlig for dette. Almindeligvis placeres vaskesystemet oven på gulvet. Af hensyn til arbejdsmiljø, har HMD valgt at nedsænke vaskesystemet i gulvet (se mere herom om under Analyse af arbejdsmiljø). Erfaringer effekt Vaskesystemet har indfriet og overgået projektets forventninger. Leder og medarbejdere på HMD oplever, at hjælpemidlerne er mere rene og det har vist sig at flere hjælpemiddeltyper end forventet kan rengøres i vaskesystemet. Medarbejderne udtrykker, at hjælpemidlerne ser renere ud, efter rengøring i vaskesystem sammenlignet med den tidligere manuelle rengøringsmetode. Lederen af HMD mener at have opnået en større tryghed i forhold til hjælpemidlernes renhedsniveau. Rengøringsniveauet er i mindre grad personafhængigt og varierende betinget af travlhed. I stedet opnås en mere ensartet rengøring. Lederen vurderer, at det ikke vil være muligt at levere den samme kvalitet uden vaskesystemet. Samlet set har det været en stor gevinst for HMD, at kvalitet og tid ikke længere er afhængig af, hvem der foretager rengøringen. Hvad kan indgå i vaskesystemet Ved anskaffelsen af vaskesystemet vidste man, at trolleyer med mindre hjælpemidler og hele plejesenge kunne indgå i vaskesystemet. En ekstragevinst af meget stor betydning har været indkøb af en særlig trolley til ophængning af dynamiske madrasser, hvormed disse kan rengøres i vaskesystemet. Netop de dynamiske madrasser var meget svære at få rene og tørre ved manuel rengøring på grund af mange folder og kroge samt meget tunge og besværlige at håndtere. Med det særlige stativ ophænges op til 4 dynamiske madrasser ad gangen og rengøres i vaskesystemet. Ved de dynamiske madrasser opnås også en øget tryghed i forhold til bakterier, i det at madrasserne forventes at være renere og at de ikke pakkes sammen i våd tilstand. Dette har været en særlig stor gevinst for HMD. På HMD rengøres hver dag senge. Man er derfor meget glade for, at senge kan indgå i vaskesystemet og at intet skal aftages inden de køres ind. Det har vist sig, at alle kørestole, rollatorer og toilethjælpemidler kan indgå i vaskesystemet. Mange af tingene har krævet eksperimenter, for at finde frem til den rette måde at placere dem på. Toiletforhøjere er en af de ting, man var skeptisk over for, men efter en del eksperimenter med placeringen, fandt man frem til den rette løsning, der gør at der ikke står vand i rørene. På HMD har man selv designet og fået lavet et særligt stativ til de mindre toilethjælpemidler, såsom toiletforhøjere. Der henvises i øvrigt til positivlisten, der er en samlet fortegnelse, over alle de hjælpemiddeltyper, projektet har erfaret kan indgå i vaskesystemet (bilag). Tørresektion Projektets erfaringer med afprøvning af tørresektion er positive og HMD anbefaler, at man ved anskaffelse af vaskesystem også vælger tørresektionen. Hjælpemidlerne er meget våde, efter vask i vaskesektionen. Det er HMDs overbevisning, at der opnås et højere renhedsniveau, når hjælpemidlerne er tørre, inden de sendes videre, da de i tør tilstand er mindre modtagelige overfor støv og snavs. Tørresektionen er automatisk sat til at tørre 20 min., men erfaringen viser, at 10 minutter i de fleste tilfælde er tilstrækkeligt ved alle de genstande, der kun består af hårde materialer. 3/5

Ændrede arbejdsgange Undervejs i projektet, har det vist sig nødvendigt ikke kun at arbejde med arbejdsgangene, der udgør rengøringsprocessen, men også med tilpasning af de arbejdsgange relateret til rengøringen, der tidsmæssigt ligger forud og efter selve rengøringen. Et særligt sorteringssystem gør det nemmere at udvælge og pakke trolleyerne, således at hver maskine fyldes mest muligt. Erfaringer til implementering af vaskesystem HMD har forud for indkøb af vaskesystem set vaskesystemet i anvendelse i Tyskland. Fotos fra dette besøg har dannet udgangspunkt for projektets afprøvning og tilpasning i forhold til placering af hjælpemidlerne i maskinerne. Projektet har således bygget videre på erfaringerne observeret i Tyskland og har eksperimenteret i forhold til rengøring af hjælpemiddeltyper og placering af de forskellige hjælpemiddeltyper. Det har vist sig at være af stor betydning, hvorledes hjælpemidlerne placeres og har fordret en længere periode med afprøvning af forskellige muligheder. Resultatet er en positivliste over hvilke hjælpemidler projektet har erfaret kan indgå i maskinen, samt en fotobog, der fungerer som manual for medarbejdere på HMD i forhold til placering og klargøring af hjælpemidler ved anvendelse af vaskesystemet. Dermed er rengøringen ikke afhængig af, at kun bestemte medarbejdere kan varetage opgaven; f.eks. vikarer kan ved sygdom hurtigt varetage opgaven og opnå samme standard, som en indøvet medarbejder. På HMD har man senest valgt at tilrettelægge opgavefordelingen således, at der arbejdes i et team på 3 personer, som på skift varetager arbejdsopgaven at rengøre hjælpemidler. Ved indgroet snavs bliver hjælpemidlerne ikke rene alene ved at blive vasket i vaskesystemet. Frem for at efterbehandle anbefaler HMD, at der foretages en forbehandling, ved særligt snavsede genstande. Hvorvidt der skal foretages forbehandling bedømmes ud fra individuel vurdering baseret på erfaring. Projektet har sammen med vaskesystemet indkøbt 2 trolleyer til placering af hjælpemidler, der indkøres i vaskesystemet (senge undtaget) og en speciel trolley til ophængning af dynamiske madrasser. Projektet erfarer, trolleyerne kører bedre og lettere med større og blødere hjul, end de oprindelige. Vedligeholdelse Vaskesystemet stiller krav til brugeren om vedligehold. - Filter: Begge filtre skal renses ved hver 5. vask (HMD erfaring) - Afkalkning: Ca. 1 gang i ugen - Vaskemiddel skal opfyldes og må ikke gå i bund. Maskinerne har ikke haft maskin-forårsaget driftsstop i testperioden. Slidtage Der er ikke observeret tegn på yderligere slidtage af hjælpemidlerne ved rengøring i vaskesystem og ingen hjælpemidler har tilsyneladende taget skade af maskinel vask. Projektet har i testperioden haft fokus herpå. I forbindelse med udarbejdning af positivliste, er der foretaget test af hjælpemidler, som man var i tvivl om kunne tåle at indgå i vaskesystem. Genstandene blev vasket gentagne gange og studeret for skader. Kun hjælpemiddeltyper, som bestod denne test er medtaget på positivlisten. Grundet projektperiodens varighed har det ikke været muligt at undersøge vaskesystemets effekt på hjælpemidlernes levetid. Der er dog set ingen tegn på, at indførelse af vaskesystemet forkorter hjælpemidlernes levetid. Lederen af HMD gætter på, at vaskesystemet tværtimod kan medvirke til forlænget levetid for hjælpemidlerne, på grund af at de er renere og tørre, når de sendes videre. Dertil har det vist sig, at visse ting, der tidligere ville være blevet kasseret f.eks. senge med røgskader, nu er mulige at få helt rene ved brug af vaskesystemet. Projektets erfaringer viser også, at tekniske dele (motor og betjeningsbokse på senge) holder til at blive rengjort i vaskesystemet. Der har ingen tilfælde været af elektroniske dele, der ikke har fungeret efter maskinel rengøring. 4/5

Der har ingen tilfælde været af overraskelser i forhold til ting, der ikke har kunnet tåle maskinel rengøring. Reparation HMD har i testfasen haft fokus på, om der opstod øget behov i vedligeholdelsen og reparationen af rengjorte hjælpemidler, f.eks. om der har været mere behov for smøring. Der har ingen tilfælde været af ting, der har krævet ekstra vedligehold eller reparation. Kvalitet På HMD kan man ikke gå tilbage til den tidligere manuelle rengøringsmetode. Lederen af HMD fortæller, at man for det første ville være nødsaget til at ilægge flere arbejdstimer. For det andet ville man skulle gå tilbage til et serviceniveau, som man ikke længere kan stille sig tilfreds med, da det ikke er muligt at opnå det samme kvalitetsniveau for renhed ved manuel som ved maskinel rengøring. Interesse Projektet har afholdt Åbent Hus, hvor interesserede fra andre hjælpemiddeldepoter og sygehuse kunne komme og se vaskesystemet. Der var fuldt hus begge dage i alt 60 personer fra hjælpemiddeldepoter og sygehuse fra hele landet dukkede op, heriblandt Rigshospitalet, det nye sygehusprojekt i Skejby og sågar Bornholms Hospital. Interessen for projektet har gennem hele projektperioden været stor og Aalborg Kommune Hjælpemiddeldepot modtager stadig nye henvendelser fra interesserede, der ønsker at se vaskesystemet i brug. Projektet erfarer, at flere kommuner og regioner er i gang med at indkøbe vaskesystemet på baggrund af demonstration af vaskesystemet i Aalborg Kommune. 5/5

Positivliste Projekt Vaskesystem Følgende genstande har Hjælpemiddeldepotet positive erfaringer med at rengøre i maskinelt vaske- og tørresystem: Bækken Bade/toiletstol Badebænk Toiletforhøjer Rollator Seng Luftmadras/ dynamisk madras Cykel Forhøjerklodser (sæt a'4 stk.) Kørestol manuel Kørestol Comfort Badebræt Stokke Ramper og dørtrinsplader Gangstativ Projektleder Alice Vicky Lind Lauritsen Tlf. 9931 5467 Projektejer Inga Fryd Leder af Hjælpemiddeldepotet Tlf. 9931 2870

' IINI eurofins Sagsnr. 219088_REVI-151-102 Rapport Aalborg HjIpemiddeIdepot Mikrobiologiske tests af hjipemidier I forbindelse med re n g 0 ring juni - december 2010 Rekvirent: Dato: Udført at: Aalborg Kommune IEldre og Handicapforvaitninçjen Administrationsafdeiingen Alice Vicky Lind Lauritsen Danmarksgade 17 9000 Aalborg 9. marts 2011 - SB! Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38, DK-8464 Gatten Søren L. rødsgat1 civilingenier Prøvningsresuliaterne gider udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma irke gengives, undtagen I sin heihed, uden pravnings!aboratoriets sknftlige godkendelse. I-WtLPEMIDDELDEP0T\21eo88 RAPPORT DOG Side 1 af 15

0 eurofins Sagsnr. 219088_REV1-151-1 02 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Baggrund og formal 3 3. Mâleomfang 3 4. Metoder 4 5. Resultater 4 6. Vurdering af resultater 4 Bilag I - Metodebeskrivelsen for preveudtagning Bilag 2 - Resultater Manuel rengøring Bilag 3 - Resultater Maskinel rengøring Prøvningsresultaterne gider udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen i sin heihed, uden prevningslabora(oriets skriltlige godkendelse. ISAGER\GALTCN'ARBEJOSMlLJO\l02\219OOO-22OOOO'29O88_MLBORG HJLPP.1DDELDEPOT\219O88_RAPPORT.DOG Side 2 af 15

. eurofins Sagsrir. 219088_REV1-151-1 02 1. Indledning Eurofins MiIjø NS har i perioderi Ira den 28. juni til den 9. december 2010 I samarbejde med Aalborg Kommune, /Eldre og Handicaptorvaitningen foretaget niikrobiologiske test at hjlpeniidier I forbindelse med n- dret vaskeprocedurer. Undersegelsen er rekvireret af Aalborg Kommune, /Eldre og Handicapforvaltningen ved Alice Vicky Lind Lauritsen. Undersogelsen er gennemfort al Aalborg Kommune, /Eldre og Handicaptorvaitningen ved Alice Vicky Lind Lauritsen I samarbejde med Eurofins MiIjø A/S ved civilingenior Soren L. Brødsgaard. 2. Baggrund og formii Hjlpemiddeldepotet i Aalborg Kornmune ønsker at là dokumenteret renhedseffekten at at indføre mekaniske vaskeprocedurer at hjlpemidler i forhold (II de nuvrende manuelle vaskprocedurer. Formàlet med denne undersøgelse er at foretage malinger, der kan dokumentere cm renhedsgraden af hjipemidlerne forbedres ved overgang Ira manuel til maskinel rengøring at hjlpemidlerne. 3. MIeomfang Màleomfanget er fastsat at Aalborg Kommune, /Eldre og Handicapforvaltningen I samarbejde med Eurofins Miljo NS. Med udgangspunkt i vores tilbud (mail den 8. marts 2010) er mâleomfanget blevet fastsat til at cmfatte folgende to hjipemidler: Plejeserig Badebnk Hver af de to hjipeniidler er blevet testet i henhold til folgende metode (inspireret Ira DS/INSTA 800, 2. adgave, 2006-03-13 Rengøringskvalltet - System til fastiggeise og bedømmelse af rengøringskvalitet.): Der udvlges 3 tiifidege indkomne emner "beskidte" af hver af ovenstàende hjlpemidier. Disse testes i henhold til metodebeskrivelsen for proveudtagning I bilag 1. Metodebeskrivelsen beskriver proveudtagelsen pa hjlpemidlerne bade for og efter rengøring af emnerne. Beskrivelse at udvlgelsen at de indgàede hjlpemidler henvises til rekvirenten. Prvningsresultaterne gder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets sknftlige godkendelse. I.\SAGER\GA1TENWBEJDSMILJO\1O2219OOO.22000O\219088AALBORG HJILPFMIDDELDEPOT\2I9058_RAPPORT noc Side 3 all 5

., eurofins Sagsnr. 219088_REVI-151.102 4. Metoder Pa prøvetagningsstederne pa hjlpemidlerne beskrevet I bilag 1 udtages og analyseres prøverne vha. følgende metoder; Affrvksprøver udtages ved at trykke en veldefineret størrelse agar (vkstplade) mod prøvetagningsstedet. Efter prøvetagning dyrkes vkstmediet i 7 dage ved 21 C, hvorefter antallet af fremvoksende kolonier (CFU) tlies. Svaberprøver udtages ved at attørre et givent omràde med en vatpind (fugtet I en sterilsaltvandsopløsning). Vatpinden puttes herefter i en steril saltvandsopløsning. I laboratoriet udstryges saltvandsopløsningen pa en agar, der som aftryksprøverne dyrkes I 7 dage ved 21 C, hvorefter antallet at fremvoksende kolonier (CFU) tiies. 5. Resultater Resultaterne af de gennemførte test fremgar af tabellerne I bilag 2 (manuel rengøring) og bilag 3 (maskinel rengøring). 6. Vurdering af resultater Med henvisning til resultaterne i bhag 2 og 3 vurderes fø!gende: Sva be rprøve r Det vurderes pa baggrund af resultaterne i denne undersøgelse svaberprøverne ikke kan anvendes til at sammenligne kvaliteten at den manuelle og masknelle rengøring. Baggrunden er, at der ikke kan pâvises nvnevrdig forurening med svaberprøverne pa hjipemidlerne til den maskinelle rengøring for rengøringen. Derved ses ingen rengøringseffekt, da emnerne blot er tilsvarende rene efter den maskinelle rengør[ng (Dette er selvfølgelig i sig selv tilfredsstillende). Ved den manuelle rengøring males et gennemsnitlig forureningsniveau efter rengøringen pa 24% i forhold til forureningsniveauet fra for rengøringen. Rengøringseftekten pa de enkelte emner fremgàr detaljeret af bilag 2. Aftryksprøver Ved aftryksprøverne ses nogenlunde samme forurening pa hjipemidlerne forud for begge typer rengøring. Ved den martuelle rengøring males et gennemsnitlig forureningsniveau efter rengøringen pa 113% 1 forhold til forureningsniveauet Ira for rengøringen. Rengøringseffekten pa de enkelte emner tremgâr detaljeret af bilag 2. Ved den niaskinelle rengøring males et gennemsnitlig forureningsniveau euter rengøringen pa 16% I forhold til forureningsniveauet fra for rengøringen. Rengøringseffekten pa de enkelte emner fremgâr detaljeret af bilag 3. Samlet vurdering Sammenlignes den manuelle rengøring med den rnaskinelle rengøring pa baggrund af de aftryksprøver, der er taget, opnàs en markant bedre og mere homogen rengøring af hjlpemidlerne ved den maskinelle rengøring end ved den manuelle rengøring, hvor det umiddelbart synes lidt tilildigt om emnerne faktisk buyer renere malt pa aftryksplade niveau. Prøvningsesulaterne gider ud&ukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen i sin helhed, tden prevnings!aboratoriets skriftlige godkendelse. LSAGER\OALTEN\ARBEJDSMILJO\I02219OOO-22OOOO219O88_AA1BORG HJItLPEMIDDELDEPOT',210088_RAPPORT Doc Side 4 af 15

; eurofins Sagsnr. 2I9088_REV1-151-102 Bilag I - Metodebesk rive lsen for prøveudtagning Badebnke, for rengoring Prove 1, kontaktplade: Midterste lamel midtfor ovenpà. Prove 2, kontaktplade: Prove 3, svaberprøve Prove 4, svaberprove Miderste lamel midtfor nedenunder. Hvis kiisterrnrke her v1ges lamel ved siden af!ngst vk fra stregkode i stedet for. Hjørne ved stregkode nielleni Famel og brerør. Vatpinden gnides frem og tilbage langs rundingen nogle gange. Nr. 2 lamel ved stregkode nedenunder ved firkantet brerør I stregkodeende md mod midten. Vatpinden gnides frem og tilbage nogle gange. Badebenke, efter rengoring Prove 1 E, kontaktplade: Nt. 2 amei ved stregkode rnidtfor ovenpá. Prove 2E, kontaktplade: Nr. 2 lamel ved stregkode nidtfor nedenunder. Prove 3E, svaberprove: Hjørne modsat stregkode mellem lamel og brerør. Vatpinden gnides hem og tilbage langs rundingen nogle gange. Prove 4E, svaberprøve: Nr. 2 lamel ved stregkode nedenunder ved firkantet brerør modsat stregkodeende md maci midten. Vatpinden gnides frem og tilbage nogle gange. Senge, for rengoring Prove 5, kontaktplade: Ovenpâ hojre sideramme ud for enden al sidste lamel I hovedende.. Prove 6, kontaktp!ade: Nedenunder højre siderarnme ud for enden af sidste lamel I hovedende. Prove 7, svaberprove: Prove 8, svaberprøve: Rundt langs Fndvendig kant pa front af betjeningspanel (øverst og til hojre). Sengehest, venstre side omkring fastgorelsen af øverste Lynde rør pa lodrette rot i midten. Vatpinden gnides rundt om stedet nogle gange. Senge, efter rengoring Prove 5E, kontaktplade: Ovenpá venstre sideramme ud for enden af sidste lamel i hovedende.. Prove 6E, kontaktplade: Nedenurider venstre sideramme ud for enden af sidste lamel I hovedende. Prove 7E, svaberprove: Rundt langs indvendig kant pa front af betjeningspanel (nederst og til venstre). Prove 8E, svaberprove: Sengehest, højre side omkring fastgorelsen af overste tynde rør pa lodrette ror i midten. Vatpinden gnides rundt om stedet nogle gange. De ovenfor beskrevne provetagningssteder er illustreret pa de efterfolgende sider. Prøvningsresultaterne gder udelukkende for de(n) undersgte prøve(r). Rapporten ma Me gengives, undlagen i sin heihed, uden prevnings!aboratories sicrililige godkendelse. I \SAGERkGALTEN4RBEJOSMILJO1O2\219OOO-22O003219O88_AALBORG HJ/ELPEMIDDELDEPO1121SOSS_RAPPORT DOC Side 5 af 15

eurofins Sagsnr. 219088_REVI -1 51-1 02 H (.--.-.-. - 1. 1. Pøvningsresultaterne gider ud&ukkende for de(n) undersøgte prgve(r). Rapporlen W ikke gengves, undtagen i sin heihed, uden prøvningslaboratoriets skrifuige godkendelse. I;\SAGER\GALTENBEJDS,1LJO\102O1900O.220000\21 9088_AALBORG HJLPEMIDDELDEPOfl21 9088 RAPPORT.DOC Side 6 af 15

. eurof ins Sagsnr. 219088_REVI-151-102 - 1 2L PrøvnigsresuLaterne gider udeukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives. undtagen i sin heihed, uden prevningslaboratoriels skriullige godkendelse. I:\SAGER\GALTE.AR85JDS1LJO\102O19COO-220OOC\219O88_AAUORG HJELPEMIDDELDEPOT\219088_RAPPORT.DOC Side 7 af 15

) eurofins Sagsnr. 219088 REVI-151-102 _. 1 V HCXUc,4k OrKo 4 3 PrøvniDgsresultateme gider udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undlagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriltlige godkendelse. I:SAGER\GALTENARBEJOSMlLJO\102219000-220000219O88_AALeORG HJ/EPU1DDELDEPOP219088jAPPORT.DOC Side 8 at 15

. eurofins Sagsnr. 219088_REVI-151-102.3 O%Awe, lcximcl Sc'- / Prøvningsresultaterne gider udeukende for de(n) undesøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtaen i sin heihed, uden prevnings!aboratortets skriltlige godkendelse. HJLPEt,1IDDFLOEPOn21908s_RAPPORT.00c Side 9 af 15

. eurofins Sagsnr. 219086_REVI -151-1 02 E I I I 5: sc,j Prøvningsresultaterne gider udelukkende for de(n) undersøgle prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen i sin heihed, uden prvziiags!abortoriets skilfilige godkendelse. I:1SAGEFOGALTENARBEJDSMILJO1O2219O00-22OOOO1219O88AALBORG HJ/ELPEMIDDELDEPOT',2 19088_RAPPORT.DOC Side 10 af 15

eurofins Sagsnr. 219088_REV1-151-102 XX - j IT Ck JcxJ/ fc/ Pøvningsresultaterne gder udelukkende for de(n) undersøge prøve(r). Rapporten m ikke gengives, undtagen i sin heihed, uden prevningslaboratoriets skriulige godkendelse. I\SAGERGALTENRBEJDSMILJ0102219OOO-22O0OOO1OO88AAlB0RG HJ/LPE,1IDDE1DEP0T\219O88_RAPP0RT.Doc Side 11 af 15

. eurofins Sagsnr. 219088_REVI-151-102 HI ;ø _ p NJ 1J!1 N I Ḻ-- ~. 7 Prøvningsresultaterne gder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen I sin heihed, uden prevnngs!aboratoriets skriftlige godkendelse. I \SAGERGAtTENARBEJDSMILJO\1O22I9OOO-220OOO\219O&8_MLBORG I-IJ/ELPU.IIDDELDEPOTV219088_RAPPORT.DOG Side 12 af 15

.: eurofins Sagsnr. 219088_REV1-1 51-1 02 - --- - - IPIPP PIPI- -~"~-77 Prøvriingsresullaterne gider ttdelukkende f or de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten ma ikke gengives, undtagen I sin heihed, uden prsvningslaboratorlets sknbtlige godkendelse. l:\sager\galten\ar8ejdst,1ljo\102\21 9000-22OOOC2 19088 AA!BORG HJELPEMIDDEDEPO112I 9088_RAPPORT.DOC Side 13 af 15

eurofins Sagsnr. 219088_REV1-151-102 Bilag 2 - Resultater Manuel rengoring -. For rengoiing, antal kim pr. prove Etter rengoring antal kim pr. prove Prove ID Aftrykl Aftryk2 Svaber3 Svaber4 AftryklE Aftryk2E Svabe3E Svaber4E 12915918 251 13 3000 3000 1OC 61 440 510 Badebnko 12914-1278 9 66 3000 3000 9 13 3000 42 12914-963 421 12 3000 3000 46 27 280 - For rengoring, antal kim pr. prove Etter rerigaring, antal kim pr. prove Aftryk5 Aftryk6 Svabcr7 Svaber8 Aftryk6E Aftryk6E Svaber7E J Svaber8E 335:03.200 9 I 140 I 4 Senge 33533-196 8 1 1 7 i i 1 2 24948-383 18 I 29 2 Rode tel belyder at proven or overbelasict og at dvi dernied Cr fiery kini end del angivne 610 tel betyder alder ingen kim m p0visl i proven og at der dermed Cr mindre end den opgivne detelctionsgrnse Beregned vrdier For rengoring, amal kim pi. prove (qennemsllit) Etter rengering, antal kim pr. prove (genncmsnit) Prove ID Aflryk I Aftryk 2 Syaber 3 Svabar 4 Aftryk IE Afiryk 2E Svaber 3E Svaber4E 12915-918 6adebnnke 129141278 25 30 3000 3000 52 34 1240 184 12914-963 For rengoring, antal kim pr. prove (gonncmsnit) Etter rengoring, antal kim pr. prove (geirircalseit) Aftryk 5 AUryk 6 Svaber 7 Svabe 8 Aftryk BE Aftryk SE I Svaber 7E Svabei SE 33533-200 Senge 33533-196 12 1 57 1 4 I 30 1 24948-383 - For rengoring, Forurening sasites tit 100/ Etter rengoring, % forurening I forlicd vi for rengoring Ntk 5 Aftryk 6 Svaber 7 Svaber 8 Afiryk SE k SE Svaber 70] Svaber BE 33663.200 1 Serige 33533-196 100 100 100 100 100 63 133 24948-383 Er udiryk For at emneme er nogenlunde 1190 beskidtelrene For og otter rengoring --- Prøvn)ngsresultaterne gider udelukkende for de(n) underszgte prsve(r). Ropporten A ikke gengives, undtagen i sin heihed, uden provningslaboratoliets skriutige godkendelse. I SAGER\GALTEN R8EJDS1.1ILJO102I2 19000-22000012 19088_AALBORG I-tJLPEMIDDELDLP0T\219O88_RAPPORT ooc Side 14 af 15

. eurofins Sagsnr. 219088_REVI-151-102 Bilag 3 - Resultater Maskinel rengøring - - For rengoring antal Wm pr. prove Efterrcngmring. anlal kim pr. prove - - Prove ID AfUyk I AItrik 2 Svabcr 3 Svabrr 4 AfIryK I Aftryk 2E Svabei 3E Svaber 4E 12914-2393 1 I I 1 2 2 Badebmnke 12915-1348 16 1 1 1 I 1 I 1 12915-1640 21 II 1 2 1 1 1 3 ForrenOoling, antal kim pr. prove Efter rertgorluig, arrtal Kim pr. prove Aflryk 5 Aftryk 6 Svaber 7 SvabCr 8 AItcyk 55 Aftryk BE Svaber 75 Svvber SE 24948-517 38 11 I I Senge 33633-261 3 4 1 1 3 33533-270 9 7 I 1 2 1 - -: Proven cc kontamincret, idet bemaiing farm3t sled ',md prevol000ing. Resullatet cc darter udeladt ElI fat betyder at der iirgen kim yr ploist i proven og at der dammed er mindre end den opyisne detektionsgmmnze Beregnade valrdier For rerl9oring, arilat kim pr. prove (gennemenit) Efeir rengoring, antal Kim pr prove geniiccirsnttl Prove ID Aftryk I Aftryk 2 Svabar 3 Svabcr4 Afiryk I Aflcyk2E Seabec 3E Svaber4E 12914-2393 Badebmnke 12915-1348 13 4 1 1 1 1 1 2 12916-1640 For reuigodng, antal Kim pr prove geirnemsnul) Efter rengoring, antal Kim pr. prove (gcrrrrceivriit) Aftrylc S AfIryk 6 Svabnr 7 Svaber B Aftryk BE Aliryk BE Seaber 7E Svaber BE 24948-517 Senge 33533-281 17 7 1 1 2 1 1 33533-270 Far rengaring, fonirening smttcs tit 10014 Elter rengoring, 14 forurening I forhcrld dl for rengoring Prove ID Altryk 1 AItryk 2 Svaber 3 Svaber 4 A(trytc IE Attryk 2E I Svaber 35 SvSber 45 12914-2393 Badebmnke 12915-1348 100 100 100 100 8 31 100 160 12915-1640 -., Wobd For rcmgodng, Fonirening ealhtes tit 100'/ Ether rengodng, % lorurening I fooid tit for rcngcming Aftcyk5 Aflryk6 Svabcr7 Svaber8 Aftryk5E AfIiyk6E Svaber7E Svaber8E 24948-517 I Senge 33533261 100 100 100 100 100 100 33533-270 I I let mere "beskktt&'.etitmng Er udtryk for at enmnemne em negenlunde lige bcskidleirerie for og eflerrengering Er udiryk for at emenemne yr Idevet mere ieee after rengeririg - Prgvningsresultaterne gder udelukkende for de(n) undersogte prøve(r). Rapporlen ma ikke gengives, undlagen i sin heihed, uden pravningslaboratoriets sktiftlige godkendelse I:\SAGERGALTEMI.4RBEJDSf,1ILJO\102219000-2200002i6O88AALBORG HJ/ELPEMIDDELDEPOTI219088J1APPORT noc Side 15 at 15

Aalborg Kommunes Hjælpemiddeldepot Effektmåling af ergonomisk arbejdsmiljø ved indførelse af maskinelt vaskesystem 10. februar 2011 Marianne Nielsen Ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent

1. Opgave Arbejdsmiljøeksperten har fået til opgave at dokumentere effekten af indførelse af vaskesystem på ergonomisk arbejdsmiljø ved sammenligning med tidligere manuel rengøringsmetode. Der ønskes en sammenligning af de 2 arbejdsmetoder med henblik på at undersøge, om der er positive ergonomiske effekter ved indførelsen af et maskinelt vaskesystem. 2. Baggrund På Hjælpemiddeldepotet i Aalborg Kommune afprøves med midler fra ABT-fonden et nyt vaskesystem til rengøring af hjælpemidler. Formålet er at undersøge og dokumentere effekten af vaskesystemet på en række punkter, heriblandt ergonomisk arbejdsmiljø. 3. Lovgivningsmæssig baggrund for ergonomisk vurdering Vurderingen tager afsæt i følgende af Arbejdstilsynets vejledninger: At-vejledning D.3.2, August 2002, Ensidigt belastende arbejde og ensidigt gentaget arbejde At-vejledning D.3.1, September 2005, Løft, træk og skub At-meddelelse nr. 4.05.3, Marts 1998, Arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser 4. Forudsætninger og forhold omkring undersøgelsen Undersøgelsen omfatter manuel og maskinel afvaskning af 3 forskellige hjælpemidler. Det drejer sig om afvaskning af 1 plejeseng, 1 toiletstol og 1 manuel kørestol. Disse 3 hjælpemidler er repræsentative, da de udgør den største del af de hjælpemidler, der rengøres, og de repræsenterer desuden de hjælpemidler, der tidsmæssigt fylder mest. De udvalgte hjælpemidler er middel-tilsnavsede, hvilket vurderes at være repræsentativt. Undersøgelsen omfatter observation af hele rengøringsprocessen. Arbejdsgangen begynder med afhentning af det snavsede hjælpemiddel på snavset indleveringslager, og stopper når det rengjorte hjælpemiddel køres til rent lager. Observationerne har omfattet en enkelt medarbejder, som udførte alle rengøringsopgaver i forbindelse med undersøgelsen. Den pågældende medarbejder er instrueret i arbejdet, og har erfaring i at udføre arbejdsopgaverne. Medarbejderen var informeret om undersøgelsen og dennes formål. 2

5. Kortlægningsmetode Der er foretaget ergonomisk vurdering ud fra følgende parametre ved de 2 arbejdsgange. Ensidigt belastende arbejde (EBA) Arbejdsstillinger Træk og skub Løft Fysisk anstrengelse Vurderingen af de 2 processer har omfattet: Observation af arbejdsgange og fysisk håndtering ved afvaskning af kørestol, toiletstol og plejeseng hhv. udført manuelt og maskinelt. Tidtagning af den manuelle håndtering af hvert emne. Dialog med medarbejder, som udførte arbejdet under observationerne, i form af enkelte uddybende spørgsmål I bilag 1 ses undersøgelsesresultaterne af kortlægningen. 6. Vurdering af de enkelte parametre og belastninger ved de 2 rengøringsmetoder Den samlede vurdering af de enkelte punkter er markeret med sur, glad og neutral smiley hvilket refererer til graden af belastning. Sur smiley: klart belastende, neutral smiley: måske belastende, glad smiley: ikke belastende. Vurdering af ensidigt belastende arbejde (EBA) Manuel metode Led og muskler i højre skulder, arm og hånd belastes ved den manuelle håndtering, idet de samme arbejdsbevægelser med opvridning af kluden og afvaskning af hjælpemidlerne gentages i længere tid. Maskinel metode Der forekommer ikke arbejdsopgaver, der kan karakteriseres som ensidigt belastende. NB: Der foretages ikke tørring efter afvaskningen af hjælpemidlerne. 3

Ved rengøring af senge og kørestole, udgør afvaskningsarbejdet mere end halvdelen af den samlede arbejdstid (Seng: 10 minutter ud af i alt 19 min. Kørestol: 9:37 minutter ud af i alt 14 minutter) Afvaskningsarbejdet ved rengøring af toiletstolene udgør lige under halvdelen af arbejdstiden. (5:40 minutter ud af i alt 13 minutter). Jo længere tid der udføres arbejde, som kan karakteriseres som ensidigt belastende, des større er belastningen. Her er der sammenlagt tale om mange timers dagligt ensidigt belastende arbejde. Der er mange svært tilgængelige kanter og flader på hjælpemidlerne, som er svære at komme til, og som kræver en del uhensigtsmæssige arbejdsstillinger samt stor syns-opmærksomhed. Disse faktorer påvirker den samlede belastning af EBA. Den manuelle rengøringsmetode indeholder ensidigt belastende arbejde (EBA) med forværrende faktorer Vurdering af arbejdsstillinger Manuel metode Som nævnt under EBA omfatter rengøringen fastlåste og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger specielt ved afvaskning af plejesengene. Maskinel metode Der forekommer ikke arbejdsopgaver, hvor der arbejdes med belastende arbejdsstillinger 4

Plejesenge: Ved afvaskning af det nederste af sengen, er det nødvendigt at arbejde i hugsiddende stilling, hvilket belaster knæ, hofter og fødder. Ryggen er foroverbøjet og vredet. For at nå de svært tilgængelige steder på sengen indtager medarbejderen en drejning i nakken. Medarbejderen har desuden lang rækkeafstand, som belaster nakke-skulderåget. Rengøring af den øverste del af sengen indebærer ligeledes foroverbøjninger og lang rækkeafstand, hvilket primært belaster skulder, arm og ryg. Kørestol og toiletstol: Afvaskning af kørestole indebærer i mindre grad foroverbøjede arbejdsstillinger. Arbejdsstillingerne ved afvaskning af toiletstole er ikke særligt belastende. Der er ikke tale om en særligt belastende arbejdsstilling ved kørestol og toiletstol 5

Vurdering af skub og træk Manuel metode Senge, toiletstole og manuelle kørestole: Hjælpemidlerne er relativt lette at skubbe på jævnt underlag. Maskinel metode Trolleyer Emnerne placeres på trolleyer, som køres ud og ind af vaske- og tørremaskinen. Det tager op til ca. 4 sekunder at køre trolleyen ind eller ud af maskinen. Skub og træk af hjælpemidlerne udgør ikke en speciel belastning. Trolleyerne er lavet af rustfrit stål, og vejer 49 kg uden last. De opleves som relativt tunge at håndtere af operatøren. I bunden af maskinerne er der stålriste til vandafløb. Ved begge maskiner er der en ca. 3-5 cm bred sprække mellem maskinen og gulvet i rengøringsrummet. Ved tørremaskinen er der en niveauforskel på ca. 3 cm mellem gulvet og maskinens bund, som udlignes med en rampe Trolleyerne giver rystelser op gennem arme og skuldre, når trolleyerne skal skubbes og trækkes ca. 2,5 m ind og ud af maskinerne. Dette skyldes ujævnhederne fra stålristene i maskinerne og rillen i gulvet foran maskinerne. Belastningen er reduceret mest muligt ved at montere egnede hjul på trolleyerne, og er moderat pga. den begrænsede tid, det tager at køre trolleyen ind og ud af maskinerne. Vaskesystemet: Aalborg Kommunes hjælpemiddeldepot har valgt at placere maskinerne forsænket, så der er lige og plan adgang til maskinerne. Ved tørremaskinen er 6

der dog stadig en lille niveauforskel, som ikke vurderes at have en afgørende betydning. Med maskinerne i niveau med gulvet lettes adgangen til dem betydeligt. Alternativt skulle maskinerne efter producentens anvisning placeres direkte på gulvet, så adgangen sker via en lang rampe. Dette vil bevirke en langt større belastning for arme, skuldre og ryg. Skub og træk af trolleyer udgør en moderat belastning for skuldre, arme og ryg pga. modstanden fra riste og sprække i underlaget. Belastningen er dog reduceret mest muligt ved, at der ingen niveauforskel er samt ved valg af egnede hjul. Vurdering af løft Manuel metode Løft af spande: Der foretages løft af spand med max. 5 liter vand ved rengøring af hvert emne. Løftet foretages i en hånd, hvilket giver en skæv belastning. Løft af løsdele: Der foretages lette løft af toiletstoles løsdele max. 2-3 kg pr. emne ved afmontering og remontering. Løft/vip af sengebunde: Sengebunden løftes/vippes ved afvaskning af undersiden af bunden. Løftet foretages i en hånd, hvilket giver en skæv belastning. Den største belastning forbundet med løft udgøres af den asymmetriske håndtering, som Maskinel metode Løft ved af- og remontering Der foretages kun meget lette løft i forbindelse med af- og remontering af toiletstole. Løft ved påfyldning af trolleyer: I forbindelse placering af toiletstole og kørestole på trolleyen forekommer der manuel håndtering, som består af en kombination mellem løft og vip. Stolene løftes i håndtag over albuehøjde. Der er ikke tale om løft af tunge emner, da håndteringerne er en kombination af løft og vip, men der forekommer håndteringer, som indebærer løft over albuehøjde, og løftede skuldre, hvilket udgør en belastning på arme og skuldre. 7

belaster ryg, arme og skuldre ensidigt og skævt. Byrdens vægt i sig selv udgør kun en mindre belastning. Vurdering af fysisk anstrengelse Manuel metode Arbejdstempo: Der er tale om et normalt arbejdstempo, som ikke belaster kredsløbet ekstraordinært. Maskinel metode Ingen af de undersøgte rengøringsopgaver kræver nogen væsentlig fysisk anstrengelse ud over almindeligt niveau ved fysisk arbejde. Arbejdsstillingernes indvirkning på kredsløbet: Der indgår uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når den nederste del af sengen vaskes. Medarbejderen er her hugsiddende, har vridning og foroverbøjning i ryggen samt lang rækkeafstand, hvilket influerer på og besværliggør normal vejrtrækning. Undervejs i rengøringsprocessen flytter medarbejderen sig rundt omkring emnet for at kunne nå. Dette foregår sommetider i en hugsiddende og sammenkrummet arbejdsstilling. Den hugsiddende arbejdsstilling over længere tid medfører afklemning af vener i benene, og påvirker kredsløbet. Når medarbejderen skal op fra den hugsiddende arbejdsstillingen kan det være svært at holde balancen. Der kan være risiko for momentvis svimmelhed ved hurtigt stillingsskift fra hugsiddende til oprejst stilling. Den manuelle håndtering indebærer negativ indvirkning på kredsløbet, som følge af de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. 8

Vurdering af øvrige forhold Manuel metode Faldrisiko: Indsæbningsopgaven, som er en del af den manuelle rengøringsmetode, medfører, at en stor del af gulvet bliver dækket af sæbevand, hvilket gør gulvet glat og øger risikoen for fald. Maskinel metode Da der ikke sæbebehandles, bliver der praktisk taget ikke spildt vand på gulvet. Derfor er der ingen forøget skridfare er eller behov for særlig bevågenhed. Bevidstheden om evt. faldrisiko kan medføre en ekstra bevågenhed og kropsspænding. Der er en risiko for fald på grund af sæbevand på gulvet. 7. Validitet I den samlede vurdering skal det bemærkes, at undersøgelsen har haft et begrænset omfang, da der kun har været én medarbejder at undersøge. Håndteringerne er kun observeret en gang, og dialogen undervejs i observationsfasen er således også kun foretaget med en medarbejder. Konklusioner draget på denne baggrund er derfor af meget subjektiv karakter. Medarbejderen var instrueret i håndteringen af begge arbejdsgange. Medarbejderen blev bedt om at udføre arbejdsopgaverne i normalt arbejdstempo, hverken langsommere eller forceret. Vedkommende havde forudgående kendskab til undersøgelsen og dens formål. 8. Samlet vurdering EBA (Ensidigt Belastende Arbejde) Begge rengøringsmetoder indebærer en del varierede arbejdsstillinger, hvilket er positivt. Den manuelle vaskemetode indebærer en del ensidigt belastende arbejde, som udgør en væsentlig risiko for nedslidning på bevægeapparatet. Den maskinelle metode indebærer ingen EBA. Indførelsen af vaskesystemet betyder derfor en væsentlig forbedring af det ergonomiske arbejdsmiljø med hensyn til ensidigt belastende arbejde. Træk og skub Kørsel med trolleyerne ud og ind af maskinerne udgør en belastning i forhold til arme og skuldre pga. modstanden fra rillen i gulvet ved maskinerne og ristene i maskinerne. 9

Belastningen ved skub og træk af trolleyerne forøges yderligere, hvis der forekommer asymmetriske arbejdsbevægelser kombineret med vrid i ryggen. Medarbejderen, der blev observeret, er instrueret i korrekt arbejdsteknik og foretog alle håndteringer med trolleyerne med symmetriske arbejdsbevægelser. Der er god plads i rengøringslokalet og mulighed for at anvende lige og symmetriske arbejdsstillinger, som reducerer belastningen ved fysisk håndtering. Ved den manuelle rengøringsmetode foregår træk og skub uden særlig belastning Den fysiske håndtering med træk og skub udgør dermed umiddelbart en lidt større ergonomisk belastning ved den maskinelle metode end ved den manuelle metode. Løft Der foretages løft i forbindelse med begge rengøringsmetoder. Løftearbejdet, der forekommer i forbindelse med den maskinelle rengøring ved placering af kørestole og toiletstole på trolleyer udgør en belastning på arme og skuldre, idet der løftes over albuehøjde med løftede skuldre. Belastningen kan reduceres noget ved at undgå at løfte i stolenes håndtag, og i stedet gribe om stoleryggens sider. Ved den manuelle metode består belastningen hovedsageligt af de asymmetriske arbejdsstillinger, der belaster ryg, skuldre og arme. Løfteopgaverne har ændret karakter fra den manuelle til den maskinelle metode, begge udgør kun en moderat belastning, og der er ikke tale om hverken forværring eller forbedring i forhold til indførelse af vaskesystemet. Arbejdsstillinger og fysisk anstrengelse Ved den manuelle afvaskningsmetode forekommer der langvarige arbejdsopgaver i lav arbejdshøjde ved afvaskning af sengens underste del. Dette indebærer belastende arbejdsstillinger og en høj grad af fysisk anstrengelse, som kan medføre nedslidning og risiko for fald. Disse risikofaktorer er elimineret ved vaskesystemet. Der er derfor tale om en væsentlig forbedring i forhold til arbejdsstillinger og fysisk anstrengelse med indførelse af vaskesystemet. Øvrige forhold Sæbebehandling af emnerne er ikke nødvendigt ved maskinel afvaskning. Det faktum, at vandspildet på gulvet derfor ikke forekommer ved vaskesystemet, reducerer risikoen for fald samt ekstra bevågenhed og kropsspændinger. Der er altså tale om en markant forbedring med indførelse af vaskesystemet Det ser ud til, at der kan køres flere emner gennem vaskesystemet pr. dag end ved den manuelle metode, og det kan have den effekt, at der ikke opsamles pukler af hjælpemidler, som venter på snavset-lageret, hvorved spidsbelastninger og flaskehalse undgås. Dette vil igen betyde, at den rengøringsansatte får bedre tid og overskud til at anvende de bedste arbejdsmetoder og - teknikker, som minimerer belastningerne. 10