AV! Støj og elendig luft gør arbejdslivet surt for mange

6. juni 2013 44. årgang l www.bupl.dk BØRN& UNGE11 Dialogværktøj skal skabe bedre samarbejde Yoga giver ro i en hektisk hverdag Kreativitet er mere end perleplader 9 28 32 guide Få styr på kropssproget 34 AV! Støj og elendig luft gør arbejdslivet surt for mange pædagoger. Side 11-23

Af Rikke Gundersen / Foto: Gitte Sofie Hansen TEMA Det kan koste tid og ressourcer at komme dårligt arbejdsmiljø til livs, men gør medarbejdere og ledelse en fælles indsats, kan det lykkes. Arbejdsmiljø STØJ: Side 12 Sådan fik vi mere ro TILSYN: Side 15 Der er stadig problemer I N D E K L I M A : Side 18 Nye investeringer er guld PSYKISK ARBEJDSMILJØ: Side 20 Et overset problem FORBEDRINGER: Side 22 Det tager lang tid KRONESMILEY: Side 23 Har ringe effekt 11

ARBEJDSMILJØ Små midler mindre støj En flytning af eftermiddagsmaden fra stuerne til en åben cafe i Børnehuset Krogens fællesrum har mindsket støjen. Det samme har små investeringer i filtdupper, tæpper og andre småting. Bløde legeredskaber virker lyddæmpende og larmer ikke, når man flytter dem rundt. Stofposer eller anden blød opbevaring til klodser og andet legetøj dæmper støjen, når man rydder op. Tæpper på gulvet virker lyddæmpende og mindsker larmen fra legetøj, der støder mod gulvet. 12 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

Lydisolerende lofter virker lyddæmpende og mindsker rumklang. Bløde materialer som gardiner og stof til rumopdeling dæmper lyden og giver en oplevelse af flere små rum i rummet. Støjdæmpende duge mindsker lyden fra aktivitetsting og service. Filtdupper under stolebenene forhindrer stolene i at støje, når man trækker dem over gulvet. Når børnene skal have eftermiddagsmad i den kombinerede daginstitution Børne huset Krogen i Hvidovre, foregår det i fællesrummet, som bliver omdannet til en café. Et tiltag, som egentlig blev lavet for at skabe nye venskaber på tværs af stuerne blandt børnene, men som samtidig har vist sig at mindske støjniveauet. For halvandet år siden foregik eftermiddagsmaden på stuerne, hvor der først blev ryddet op. 13

ARBEJDSMILJØ Små midler - mindre støj Det lavere støjniveau i institutionen er til glæde for både børn og pædagoger, fortæller leder Kirsten Sonnenschein og pædagog Anita Dewulff.»Nu kan børnene frit vælge, hvornår de vil gå ud at spise. De skal ikke rydde legetøjet op først, men kan fortsætte legen bagefter,«siger leder Kirsten Sonnenschein og fortsætter:»når leg afbrydes, skaber det utrolig meget larm på en stue. Den larm har vi ikke mere, efter at vi har fået eftermiddagsmaden ud i fællesrummet,«siger hun. Med de midler, institutionen har, er organisering af hverdagen det, som giver den største effekt på at mindske støjen, fortæller lederen. Men det er ikke kun organiseringen af eftermiddagsmaden, som skaber mindre støj. Det gør det også at opdele børnene i mindre grupper i løbet af dagen. BEDRE LÆRINGSMILJØER. I fællesrummet står tre børnehavepiger med hver deres pind og snurrer med en plastictallerken på toppen. De øver sig på en cirkusforestilling, som de skal vise i slutningen af ugen. Pædagog Anita Dewulff sidder foran og støtter dem. Da pigerne er færdige, bliver det tre drenges tur til at gøre de sidste forberedelser til et tryllenummer.»vi prøver at opdele børnene i mindre fælles skaber, så vi bruger huset på en anden måde, end vi har gjort tidligere. Frem for at alle børnene er samlet i et rum, prøver vi at organisere det, så nogle kommer ud i fællesrummet, og andre kan være inde i de to små rum og for eksempel male. Det skaber mindre støj på stuerne, når der er færre børn,«fortæller Anita Dewulff, som ser flere positive effekter ved, at støjen er blevet mindre.»hvis der altid er støj omkring en, kan det være en medvirkende årsag til stress, så i og med at støjen er mindsket, er stressniveauet også blevet mindre,«siger pædagogen og tilføjer, at de voksne også bliver mindre irriterede, når støjen er begrænset. Den mindskede larm har også en positiv indflydelse på børnene.»nogle børn er gode til at gå et andet sted hen, hvis de mærker, der er meget støj. Nogle børn mestrer også at kunne lukke af. Men andre børn bliver hurtigere sure eller kede af det, hvis der er for meget støj. Det sker ikke så ofte mere,«siger hun.»og så lærer børnene bedre, når der er mindre støj. De kan bedre holde fokus og koncentrere sig om de ting, som de har gang i,«fortæller Anita Dewulff. STØJDUGE DÆMPER LARMEN. Udover organiseringen har institutionen gennem de seneste år også købt en række materialer, som har været med til at mindske støjen. På den ene stue er fire børn koncentreret om at bygge klodser ved det ene bord. En pige er ved at tegne sin hånd på et stykke papir. Normalt ville det give mere larm, hvis man væltede en bøtte klodser eller tudser ud på bordet, men specielle støjduge gør, at larmen er begrænset, fortæller lederen og illustrerer forskellen ved at fjerne dugen og stille en bøtte på bordet. Bagefter stille hun bøtten med samme kraft på dugen, men nu støjer det ikke nær så meget. Til stolene, som børnene sidder på, har institutionen købt filtdupper, så det larmer mindre, når stolene bliver rykket ud og ind. En anden gruppe børn sidder på et blåt tæppe på gulvet og futter rundt med nogle biler.»at de sidder på tæpper, er også med til at dæmpe støjen,«fortæller lederen. STØJ Støjdæmpning ved kilden Benyt materialer og inventar, der dæmper lyden godt, for eksempel stofposer eller kurve til plastklodser og andet legetøj, og gummidupper under stolene. Planlægning Adskil støjende og ikke-støjende leg og aktiviteter ved at opdele lokalerne, for eksempel ved at sætte lydabsorberende skærme om støjende aktiviteter, eller brug planter og reoler. Sørg for, at ganglinjerne ikke krydser ind over legearealer. Undgå, at der er for mange i lokalerne på samme tid, og reducer indetiden, for eksempel ved at gøre udefaciliteterne attraktive. Rummets akustik Opsæt lydabsorberende materiale på lofter og eventuelt vægge, så man undgår dårlig akustik. 14 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

Sidste år fandt Arbejdstilsynet mere dårligt arbejdsmiljø i daginstitutioner end året før. Både pædagoger, børn og samfundsøkonomien bliver påvirket. Tilsynet spotter flere problemer Arbejdstilsynet har haft ekstra travlt i landets vuggestuer, børnehaver, SFO er og andre daginstitutioner med at udskrive påbud og andre afgørelser for dårligt arbejdsmiljø i 2012 i forhold til året før. Det viser en analyse, som Børn&Unge har lavet på baggrund af tal fra Arbejdstilsynets besøgsdatabase. I 2012 var tilsynsmyndigheden på besøg i 2.512 daginstitutioner og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i 729 påbud og andre afgørelser. Det vil sige, at der blev givet 29 afgørelser per 100 besøgte daginstitutioner. Året inden var tilsvarende tal 20 afgørelser per 100 besøgte daginstitutioner. Et af de mest udbredte problemer, som Arbejdstilsynet opdager, er dårligt indeklima, hvilket ofte dækker over dårlig luftkvalitet en gene for medarbejderne.»medarbejderne kan få tørre slimhinder og irriterede øjne, næse og svælg, og deres hud kan blive irriteret, de kan få kvalme og føle sig svimle, og de kan blive unaturligt trætte og have besvær med at koncentrere sig, hvis luftkvaliteten ikke er tilfredsstillende,«siger Thomas N. Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet. Lektor ved Danmarks Tekniske Universitet Geo Clausen har undersøgt, hvad konsekvenserne af dårlig luftkvalitet er for skolebørn.»skolebørn bliver mere uoplagte, mere trætte og får oftere hovedpine, når de opholder sig i lokaler med dårlig luftkvalitet. Der er ingen grund til at tro, at det ikke også gælder børn og voksne i daginstitutioner,«siger han og fremhæver, at udenlandske undersøgelser i daginstitutioner viser, at der er en sammenhæng mellem sygefraværet og luftkvaliteten. Jo dårligere luftkvaliteten er, jo højere er sygefraværet.»når børnene er syge, bliver forældrene tit hjemme fra arbejde, og det medfører samfundsøkonomiske konsekvenser,«siger Geo Clausen. I BUPL ser faglig sekretær Mette Aagaard Larsen gerne, at kommunerne bliver bedre til at reagere, når de ser, at der er et højt sygefravær i den enkelte institution. KØBENHAVN REDUCERER STØJ. Støjproblemer er et andet område, hvor Arbejds tilsynet finder relativt mange lovover trædelser i daginstitutioner.»der er typisk ikke tale om høreskadende støj, men derimod unødig støj, som kan være en stressbelastning i forhold til den opgave, man skal løse. Støj kan også betyde, at pædagogerne er nødt til at hæve stemmen, og hvis børnene følger efter, kommer man ind i en ond spiral,«siger Thomas N. Christensen. I Københavns Kommune har de gennemført et projekt med at reducere støjen i tre SFO er og det har givet positive resultater. Andelen af medarbejdere, der dagligt føler sig generet af støj, er faldet fra 63 procent til 16 procent, viser rapporten over projektet, som Akustik Aps og TeamArbejdsliv har lavet for Københavns Kommune. Institutionerne er blevet indrettet med støjreducerende materialer på loft og paneler. Samtidig har man blandt andet opdelt rum i mindre rum ved hjælp af støjabsorberende reoler og købt kurve til legetøjet i stedet for plastikkasser.»det kan både SFO er og daginstitutioner for de små børn med fordel lade sig inspirere af,«siger Jesper Kristiansen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som forsker i støj. I toppen af statistikken over opdagede arbejds miljøproblemer i daginstitutioner ligger kategorien krav til egenindsats. Det drejer sig typisk om manglende eller mangelfulde arbejdspladsvurderinger, fortæller Thomas N. Christensen. I 2012 lå knap hver tredje afgørelse inden for dette område. FLERE PÅBUD TIDLIGERE. Arbejdstilsynet vurderer, at det øgede antal afgørelser hænger sammen med en ny udvælgelsesmetode.»fra 1. januar 2012 har vi målrettet vores tilsyn mod de virksomheder, hvor vi har en forventning om, at der er problemer med arbejdsmiljøet. Det kan være en forklaring på, at vi har givet flere afgørelser,«siger Thomas N. Christensen. Hos BUPL får det stigende antal løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet til landets institutioner en blandet modtagelse.»det er positivt, at Arbejdstilsynet opdager 15

ARBEJDSMILJØ Tilsynet spotter flere problemer Lydisolation behøver ikke at være kedelig. I Børnehuset Krogen har de en sød, støjdæmpende larve på væggen. flere problemer med den nye metode. Men det viser samtidig, at der er et stort eftersmæk i forhold til at få fulgt op på de institutioner, hvor der er arbejdsmiljøproblemer,«siger Mette Aagaard Larsen. Ser man længere tilbage end de seneste to år, opdagede Arbejdstilsynet endnu mere sjusk med arbejdsmiljøet. I 2009 fandt tilsynsmyndigheden anledning til 53 afgørelser per 100 besøgte institutioner, og i 2010 blev der udstukket 48 afgørelser per 100 besøgte institutioner. Det kan ifølge Arbejdstilsynet hænge sammen med, at alle virksomheder blev screenet fra 2005 til 2011. Ved nogle typer af påbud vil der være tale om langvarige løsninger, som derfor højst sandsynlig ikke vil blive et problem de efterfølgende år, hvis institutionen først har rettet op på det. Det kan for eksempel være, hvis der har været konstateret indeklimaproblemer, og institutionen efterfølgende får installeret et ventilationsanlæg. ARBEJDSMILJØ I TAL I 2012 gav Arbejdstilsynet 29 påbud og andre afgørelser per 100 besøgte daginstitutioner. Året inden fandt tilsynsmyndigheden dårligt arbejdsmiljø i 20 tilfælde per 100 besøgte daginstitutioner. Tidligere blev der fundet endnu mere dårligt arbejdsmiljø. Så mange afgørelser har Arbejdstilsynet givet per 100 besøgte daginstitutioner Arbejdsmiljøproblem 2009 2010 2011 2012 Støj 6 6 3 4 Ergonomisk arbejdsmiljø 8 13 1 2 Psykisk arbejdsmiljø 3 7 2 2 Kemiske og biologiske belastninger 4 2 1 3 Indeklima 11 6 4 5 Ulykkesrisici 4 4 2 4 Krav til egenindsats 17 11 7 9 Andre arbejdsmiljøforhold 1 0 0 0 I alt 53 48 20 29 Kilde: Børn&Unges analyse af udtræk fra Arbejdstilsynets besøgsdatabase, april 2013. Note: Tallene dækker over alle afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven i daginstitutioner, det vil sige alle forbud, påbud, strakspåbud, afgørelser uden påbud og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Ved daginstitutioner forstår Arbejdstilsynet både børnehaver, vuggestuer, integrerede daginstitutioner, SFO er, dagplejemødre, fritids- og ungdomsklubber og dagcentre mv. ERGONOMISKE FORHOLD Tunge løft I almindelige børneinstitutioner kan mange tunge løft undgås ved at have inventar og hjælpemidler, som er i en god højde, og som børnene selv kan kravle op på, for eksempel højdeindstilleligt puslebord, spiseplads og krybber. Lad være med at bære rundt på børnene, når de kan gå selv, det har både børnene og pædagogerne bedst af. Belastende arbejdsstillinger Mennesker er meget forskellige i størrelse, og derfor kan det være nødvendigt, afhængigt af arbejdsopgaven, at arbejdspladsen er indstillet, så den passer til den enkelte person. Hvis der er flere brugere om samme arbejdsplads, kan der være behov for, at arbejdspladsen kan justeres i højden, for eksempel et højdeindstilleligt puslebord. 16 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

DET TJEKKER ARBEJDSTILSYNET Arbejdstilsynet undersøger en række forskellige forhold, når de skal vurdere din arbejdsplads. DET KAN ARBEJDSTILSYNET GØRE Arbejdstilsynet har forskellige muligheder for sanktioner, når de konsta terer brud på arbejdsmiljøloven. i daginstitutioner drejer sig typisk om unødvendig støj fra for eksempel mange mennesker eller funktioner i samme rum. omfatter blandt andet tunge løft, belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser såsom vrid, drej og foroverbøjning af overkroppen. dækker over de psykosociale forhold på en arbejdsplads. Problemer med psykisk arbejdsmiljø kan for eksempel opstå som følge af ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte, stor arbejdsmængde og stort tidspres. er blandt andet dampe, som kan opstå ved flygtige stoffer i for eksempel rengøringsmidler. Biologiske belastninger omfatter smitterisiko ved kontakt med syge mennesker eller dyr. handler blandt andet om luftkvalitet, belysning, dagslys, varme, kulde, træk, fugt og skimmelsvamp. dækker over faresituationer på en arbejdsplads. Det kan for eksempel være situationer, hvor der er risiko for fald og snublen, nedstyrtning af personer og genstande. er en række formelle krav, som en arbejdsplads skal leve op til for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om arbejdspladsvurderinger. Kilde: Arbejdstilsynet. Arbejdspladser kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Daginstitutioner, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Et påbud betyder, at arbejdspladsen skal finde en permanent løsning på problemet inden for en angivet frist. En afgørelse om psykisk arbejdsmiljø dækker over, at Arbejdstilsynet har konstateret, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø i daginstitutionen. Arbejdspladsen får mulighed for at løse problemet ved at forelægge en tids- og handleplan. Hvis en daginstitution bringer en overtrædelse i orden, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg, men inden påbuddet er sendt til arbejdspladsen, kan Arbejdstilsynet ikke afgive et påbud, men arbejdspladsen vil derimod få en afgørelse uden påbud. Kilde: Arbejdstilsynet. LÆS FLERE GODE RÅD Der er en række materialer om, hvordan man forbedrer arbejdsmiljøet i daginstitutioner. På BUPL s hjemmeside bupl.dk/publikationer kan du blandt andet downloade disse pjecer og hæfter gratis. en vejledning om støjreducerende tiltag fra Branchemiljørådet Social & Sundhed. en pjece om, hvordan man forbedrer de ergonomiske forhold udgivet af Branchemiljørådet Social & Sundhed. dette og tre andre hæfter fra BUPL og FOA forklarer, hvordan man bruger arbejdspladsvurderinger på en god måde. FÅ ØKONOMISK STØTTE Daginstitutioner med under 20 ansatte kan gennem Forebyggelsesfonden søge om hjælp til at forbedre arbejdsmiljøet. Institutionerne kan søge om tilskud til to såkaldte forebyggelsespakker, som forbedrer arbejdsmiljøet og fremmer sundheden på institutionen. Læs mere på forebyggelsesfonden.dk om, hvad pakkerne indeholder, og hvordan I søger. FIND MERE INSPIRATION På disse websider kan I finde flere idéer til, hvad I kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet hos jer. kortlink.dk/cgr7 17

ARBEJDSMILJØ Vinduer og døre skal være tætte, så det ikke trækker, og have ventilationssprosser, så der er et naturligt luftskifte. Brug døre og vinduer til jævnlig udluftning, også når det er koldt, så luften indenfor er frisk og iltholdig. Radiatorer med termostater kan sørge for en jævn varme, så tøjet ikke skal af og på hele tiden. 18 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

Ventilationsanlæg kan skabe en jævn udluftning også i rum, hvor det ikke er muligt at åbne døre og vinduer. Tætte vinduer skaber arbejdsglæde Ny udluftning og renovering af vinduer og døre har forbedret indeklimaet i Børnehuset Blåkilde i Høje Taastrup. Nu er hverdagen blevet lettere, fortæller tillidsrepræsentant. Nye vinduer og døre. Udskiftning af radiatorer og et nyt udsugningsanlæg. På den måde har Høje Taastrup Kommune forbedret indeklimaet i den integrerede daginstitution Børnehuset Blåkilde. Og det har skabt glæde blandt perso nalet, fortæller pædagog og tillidsrepræsentant Susanne Pedersen.»Vi er blevet mere glade i vores arbejde og har det bedre, når vi ikke skal gå rundt med en konstant trykken i hovedet, fordi det er for koldt eller varmt,«siger hun. Tidligere fungerede udsugningen og radiatorerne ikke ordentligt, og samtidig trak det ind gennem vinduer og døre.»det gav ekstra sygdom blandt børn og voksne. De fleste af os gik rundt med hovedpine, og børnene måtte have en ekstra trøje på, hvis de sad på gulvet. Vi skulle have fokus på at rykke dem væk fra vinduerne, så det ikke trak på dem,«fortæller Susanne Pedersen og tilføjer:»det var et irritationsmoment, at tingene ikke fungerede, og det gjorde, at dagen ikke var sjov.«100 PROCENT TIL STEDE. Men efter at institutionen er blevet renoveret for et par år siden, er daginstitutionen blevet en meget bedre arbejdsplads og et bedre sted at være for børnene. Sygefraværet er faldet, pædagogerne er blevet gladere, og børnene kan lege, hvor de vil, uden at de voksne skal holde øje med, at de ikke bliver kolde eller får træk, fortæller tillidsrepræsentanten. Hun vurderer også, at de voksnes glæde smitter af på børnene.»jeg tror, børnene kan mærke, at de har voksne omkring sig, som er nære. At vi voksne ikke render rundt lidt døsige, men er 100 procent til stede,«siger Susanne Pedersen. 19

ARBEJDSMILJØ Knap hver fjerde af pædagogernes sygedage skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Alligevel er psykiske problemer kun årsag til hvert tolvte påbud i landets daginstitutioner. INDEKLIMA Man kan forhindre varmen i at komme ind gennem vinduer ved at sørge for, at der er solafskærmning, og at den bliver brugt. Husk at skrue ned for radiatorer. Hvis termostatventilerne ikke virker, må de repareres. Det er vigtigt, at varme- og ventilationsanlæg er lette at regulere. Hvis vinduerne giver træk, kan man installere energiruder. Ventilation Brug vinduer, døre og ventiler aktivt. Man skal åbne vinduer og lufte ud, når det er muligt, for eksempel i pauser. Sørg for at bruge ventilationsåbninger til almindelig ventilation af rummene. Det er også muligt at opsætte egentlige ventilationsanlæg, hvis almindelig udluftning ikke er nok. Rengøring De fleste problemer med støv findes på steder med mange papirer eller tæpper. Andre tekstiler, som for eksempel polstrede møbler og tykke gardiner, ophober støv og øger mængden af støv i luften. Det må rengøringen afpasses efter. Man kan også sørge for, at indgangspartier er indrettet, så støv og snavs ikke slæbes med ind. Man kan gøre det lettere at gøre rent ved at vælge lukkede skabe og reoler samt inventar og materialer, som er rengøringsvenlige. Fugt Man skal finde og fjerne årsagen til fugt. Det kan for eksempel være utætte tage eller ydervægge. Kraftigt fugtskadende materialer skal udskiftes. Materialer, der er knap så skadede, kan man i nogle tilfælde nøjes med at rengøre. Elendigt psykisk arbejdsmiljø opdages ikke Når pædagoger melder sig syge, skyldes det i 23 procent af tilfældene det psykiske arbejdsmiljø, viser en undersøgelse fra FTF. Men blandt alle de påbud, som Arbejdstilsynet udskrev sidste år til landets vuggestuer, børnehaver, SFO er og andre daginstitutioner, var det kun 8 procent, som blev givet på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Det viser beregninger, som Børn&Unge har lavet på baggrund af alle Arbejdstilsynets afgørelser i 2012. Det er helt forkert, mener faglig sekretær i BUPL Mette Aagaard Larsen.»Der bliver opdaget alt for få psykiske arbejds miljøproblemer. Hvis vi skal problemerne til livs ude i institutionerne, er det vigtigt, at alle arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket,«siger hun og opfordrer pædagogerne til at fortælle om problemerne, når Arbejdstilsynet er på besøg. Arbejdstilsynet er nemlig afhængigt af at få oplysningerne fra medarbejderne og ledelsen, når det gælder psykisk arbejdsmiljø. Men nogle gange er pædagogerne tilbageholdende med at komme frem med problemerne, fortæller Mette Aagaard Larsen og giver et eksempel fra sin egen tidligere arbejdsplads.»jeg var på en institution, hvor personalet følte sig ekstremt presset. Men når vi skulle lave vores arbejdspladsvurderinger, satte flere krydserne bedre, end de gav udtryk for i hverdagen. Det samme hører jeg fra andre institutioner,«fortæller hun. INDIVIDUELLE PROBLEMER. Professor Jan Kampmanns forskning af hverdagslivet i daginstitutioner viser også, at der i nogle institutioner ikke er en atmosfære, hvor pædagogerne har lyst til at komme frem med deres problemer.»det, som pædagogerne selv formulerer som hverdagsdilemmaet, er, at de ikke har tid og ressourcer til at gennemføre de øgede arbejdsopgaver, de er blevet pålagt. Hvis de i den enkelte institution ikke er gode til at kollektivisere snakken om det dilemma, bliver det nemt et individualiseret problem, hvor den enkelte pædagog føler sig som en utilstrækkelig pædagog. Der er en tendens til, at der sker en individualisering af et problem, som egentlig er strukturelt. Når pædagogerne vender det indad, kan det være årsag til, at de ikke tager det op over for Arbejdstilsynet,«siger professoren fra Roskilde Universitet. Det er derfor vigtigt, at man i den enkelte institution arbejder med at gøre det legitimt for pædagogerne at fortælle, hvordan man har det.»når der er personalemøder, skal arbejdsmiljø ikke kun være et tema, som tages op, hvis pædagogerne selv gør det. Det er vigtigt, at lederen og de erfarne pædagoger sætter det 20 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

ARBEJDSTILSYNET OPDAGER FÅ PSYKISKE ARBEJDSMILJØPROBLEMER Sidste år uddelte Arbejdstilsynet 54 påbud og andre afgørelser for problemer med det psykiske arbejdsmiljø i daginstitutioner. Det svarer til, at otte procent af alle Arbejdstilsynets afgørelser i daginstitutioner i 2012 blev givet for dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets afgørelser 2012 Arbejdsmiljøproblem Antal afgørelser Andel i procent Krav til egenindsatsen 213 30 Indeklima 114 16 Støj 102 14 Ulykkesrisici 92 13 Kemiske og biologiske belastninger 79 11 Psykisk arbejdsmiljø 54 8 Ergonomisk arbejdsmiljø 45 6 Andre forhold 7 1 Kilde: Børn&Unges analyse af udtræk fra Arbejdstilsynets besøgsdatabase, april 2013. Note: Antal afgørelser dækker over alle afgørelser om brud på arbejdsmiljøloven i daginstitutioner, det vil sige alle forbud, påbud, strakspåbud, afgørelser uden påbud og afgørelser om psykisk arbejdsmiljø. Ved daginstitutioner forstår Arbejdstilsynet både børnehaver, vuggestuer, integrerede daginstitutioner, SFO er, dagplejemødre, fritids- og ungdomsklubber og dagcentre mv. på dagsordenen, før det bliver et problem,«siger Jan Kampmann. ARBEJDSMILJØ LIGESTILLES. For at forbedre det psykiske arbejdsmiljø har politikerne i foråret præciseret arbejds miljøloven, så det fremgår, at den både dækker over fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Derudover er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) klar med et andet initiativ, som ifølge BUPL vil være med til, at flere psykiske arbejdsmiljøproblemer kommer frem i lyset. Som det er i øjeblikket, giver Arbejdstilsynet en såkaldt afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvis de opdager problemer med det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Arbejdspladsen har herefter mulighed for at fremvise en handleplan og dermed undgå et reelt påbud. Beskæftigelsesministeren ønsker at ligestille psykisk arbejdsmiljø med fysisk arbejdsmiljø, så Arbejdstilsynet skal give et påbud, når de konstaterer overtrædelser inden for psykisk arbejdsmiljø, ligesom det er tilfældet, når der reageres over for fysiske arbejdsmiljøproblemer. Det vil betyde, at sanktionsmulighederne over for overtrædelser om psykisk og fysisk arbejdsmiljø vil blive ligestillet, står der i forslaget, som efter planen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse i løbet af foråret.»det vil få institutionerne til at tage det psykiske arbejdsmiljø mere alvorligt. Hvis der kommer et påbud med det samme, vil ledelsen blive tvunget til at løse problemet med det samme. Når man som pædagog ved, at der bliver gjort noget ved det, vil det være med til at skabe en kultur, hvor det bliver mere legitimt at fortælle, hvis man har det dårligt, når man går på arbejde,«siger Mette Aagaard Larsen. PSYKISK ARBEJDSMILJØ Tilpasning af arbejdsmængden Sørg for en god overordnet planlægning og koordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigtsmæssig rækkefølge, og så der ikke er nogen medarbejdere, som konstant udsættes for en stor arbejdsmængde. Prioriter arbejdsopgaverne, og sørg for enighed om de pædagogiske mål. Indflydelse på eget arbejde Sørg for, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde ved at give mulighed for at påvirke udformning, rækkefølge og fordeling af de enkelte arbejdsopgaver. Hold jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholder jer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne. Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance og forebygger mobning og seksuel chikane. Føler en medarbejder sig dårligt behandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og undgå individualisering af problemet. Anvendelse af konfliktløsning anbefales. Kilde: Arbejdstilsynet.dk/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljovejvisere. 21

ARBEJDSMILJØ 37 daginstitutioner har stadig arbejdsmiljøproblemer et halvt år efter, at Arbejdstilsynet har pålagt dem at ordne forholdene. Langsommelighed kan sende institutionerne ind i en ond spiral, advarer professor. Problemer hænger fast Har en daginstitution fået en rød eller gul smiley fra Arbejdstilsynet, fordi der er problemer med arbejdsmiljøet, går der ofte over et halvt år, inden problemerne bliver løst. Det viser en analyse, som Børn&Unge har foretaget på baggrund af en særopgørelse fra Arbejdstilsynets smileyregister. Omkring hver ottende af de 309 daginstitutioner, som står noteret for en sur smiley i Arbejdstilsynets smileyregister, har således haft arbejdsmiljøproblemer i over et halvt år, uden at arbejdspladsen har bragt forholdene i orden. Jo længere tid pædagoger udsættes for dårligt arbejdsmiljø, jo værre kan sygdomskonsekvenserne blive, siger professor ved Roskilde Universitet Jan Kampmann. Men udover sygdom kan arbejdsmiljøproblemer også få de stærke pædagoger til at søge væk.»de institutioner, som har arbejdsmiljøproblemer, vil let komme til at fungere endnu dårligere, fordi de bedste medarbejdere søger væk, og de, der ikke kan finde andet arbejde, bliver. Jo længere tid en institution er i en kritisk situation, jo voldsommere indvirkning kan det få på institutionens egen mulighed for at få vendt spiralen,«siger han. Det er derfor vigtigt, at institutionerne og kommunerne løser problemerne hurtigst muligt. FORANDRINGER KRÆVER TID. Men grunden til, at det nogle gange kan tage tid at løse problemerne, kan være, at der for eksempel er tale om psykiske arbejdsmiljøproblemer.»nogle gange kræver det organisatoriske eller personalekulturelle forandringer at løse problemerne. Det er altid en træg proces. Jo mere presset man er i den enkelte institution, jo sværere er det at få etableret forandringer, da det kræver overskud at ændre forholdene,«siger Jan Kampmann. Også indeklimaproblemer kan tage lang tid at løse, forklarer Thomas N. Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.»Det er ikke alle arbejdsmiljøproblemer, som er mulige at løse for virksomhederne inden for seks måneder, og løsningen af komplekse arbejdsmiljøproblemer kan derfor godt strække sig over længere tid. I de tilfælde, hvor der er tale om komplekse problem stillinger, forekommer det ofte, at virksomheden iværksætter nogle midlertidige forebyggende tiltag, inden de endelige løsninger implementeres,«siger han. FRA 15 TIL 27 GRADER. I den integrerede daginstitution Børnehuset Mosen i Brønshøj fik de i april sidste år et påbud på grund af varme, kulde og træk. Men det er først nu, over LØSNINGER TAGER TID et år efter, at pædagogerne snart kan se frem til en institution med nye vinduer og døre.»problemet var, at vinduer og døre var rådne, så det trak ind. Man kunne ikke lufte ud, for hvis man åbnede vinduerne, var der fare for, at glasset røg ud. Der var problemer med at få varmen til at fungere, så til tider var der 27 grader, men andre gange sneg temperaturen sig kun op på 15 grader,«siger den pædagogiske leder Hanne Rasmussen. Grunden til, at det tog over et år, er ifølge lederen, at der er tale om et større renoveringsarbejde, som skulle planlægges mellem institutionen, boligselskabet KAB, som institutionen lejer lokalerne af, og kommunen. Annelene Hansen, arbejdsmiljørepræsentant, fortæller, at pædagogerne har været frustrerede.»det har skabt meget sygdom, at der har været træk og utætte vinduer, og derudover har det givet irritation blandt personalet, at miljøet ikke har været godt at arbejde i,«siger Annelene Hansen. 12 procent af de daginstitutioner, som står noteret for en sur smiley i Arbejdstilsynets smileydatabase, har ikke løst problemerne inden for et halvt år. Så lang tid har de 309 daginstitutioner været noteret for dårligt arbejdsmiljø Periode Antal daginstitutioner Andel i procent Mere end et år 14 5 Seks måneder til et år 23 7 Mindre end et halvt år 272 88 Kilde: Børn&Unges analyse af en særopgørelse fra Arbejdstilsynets smileydatabase, januar 2013. Note: Ved daginstitutioner forstår Arbejdstilsynet både børnehaver, vuggestuer, integrerede daginstitutioner, SFO er, dagplejemødre, fritids- og ungdomsklubber og dagcentre mv. 22 BØRN&UNGE NR. 11 06. juni 2013

En kronesmiley er udtryk for, at en arbejdsplads gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. Alligevel er der problemer i flere institutioner med kronesmileyer, lyder det fra BUPL. DE 4 SMILEYER Kronesmiley har ringe effekt Den røde smiley viser, at arbejdspladsen har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Kun 90 sjællandske og fynske daginstitutioner har modtaget Arbejdstilsynets kronesmiley som symbol på, at de gør en ekstra indsats for arbejdsmiljøet. I Jylland derimod står hele 863 daginstitutioner i øjeblikket registreret med den ekstra glade smiley. Det fremgår af en opgørelse over kronesmileyerne, som Arbejdstilsynet har lavet for Børn&Unge. Men det betyder ikke, at arbejdsmiljøet er bedre i alle de jyske kronesmileyinstitutioner, fortæller lokale arbejdsmiljø konsulenter i BUPL.»Jeg kender til flere daginstitutioner med kronesmileyer, hvor der er arbejdsmiljøproblemer,«siger Michael Rosenberg, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Sydjylland, som blandt andet dækker Kolding og Vejle, hvor der er mange institutioner med kronesmileyer. Også i Odder og Silkeborg er kronesmileyen udbredt i institutionerne, men her kender Henrik Eilertzen, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Østjylland, også til institutioner med arbejdsmiljøproblemer til trods for smileyen. FALSK VAREBETEGNELSE. En kronesmiley kan ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside være en fordel, fordi den sender et positivt signal til omverdenen. Samtidig kan det være lettere for arbejdspladserne at tiltrække medarbejdere, hvis de har en kronesmiley. BUPL s faglige sekretær på arbejdsmiljøområdet, Mette Aagaard Larsen, mener, der er et fundamentalt problem ved kronesmileyen.»det er falsk varebetegnelse, når man ser institutioner med kronesmileyer, som har problemer med arbejdsmiljøet. Så kan man ikke bruge smileyordningen til noget. Det skal ikke være sådan, at man med den ene hånd laver et stykke arbejde, som udløser en krone smiley, men ikke handler efter det i institutionerne,«siger hun. En arbejdsplads kan få en kronesmiley af Arbejdstilsynet, hvis den får et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat fra et privat certificeringsorgan. For at opnå certifikatet skal arbejdspladsen vise, at den gør en særlig indsat for arbejdsmiljøet. Når en institution får en kronesmiley, kommer Arbejds tilsynet ikke på besøg, medmindre de bliver tilkaldt. DYGTIGE UDEN KRONE. Professor ved Roskilde Universitet Jan Kampmann er ikke overrasket over, at der er problemer i kronesmileyinstitutioner.»der er en tendens til, at flere og flere kommuner etablerer en slags fælles konceptpædagogik i alle kommunens institutioner. Jo mere man arbejder efter det koncept, jo lettere bliver det at lave en certificering for dem,«siger han og fortsætter:»derfor kan der let ske det, at det på overfladen ser ud, som om alle institutionerne fungerer rigtig godt, men hvor der gemmer sig noget andet under certificeringsoverfladen. Hvis man gik ind og kiggede på, hvordan de enkelte pædagoger har det i de institutioner, som har en kronesmiley, kan de sagtens have de samme arbejdsmiljø problemer, som i institutioner uden en kronesmiley,«siger han. Det modsatte er også tilfældet, hvor kommuner, som ikke har iværksat en certificering af kommunens institutioner, faktisk gør en bemærkelsesværdig indsats alligevel, påpeger Henrik Eilertzen og fremhæver Hedensted Kommune som et eksempel.»de har ikke betalt et certificeringsfirma for at få kronesmileyer, men har derimod nogle ildsjæle i kommunen, som tager diskussionerne op i tide, inden udfordringerne udvikler sig til problemer,«siger han. Hos Radikale Venstre vil arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq tage kronesmileyordningen op til diskussion med regeringskollegerne i beskæftigelsesudvalget.»det lyder ikke optimalt, hvis man kan have en kronesmiley, selvom der er problemer med arbejds miljøet. Det er falsk varebetegnelse. Vi vil se på, om ordningen er god nok, eller om den skal ses efter i sømmene,«siger han. Den gule smiley viser, at arbejdspladsen har fået et strakspåbud, et påbud, en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø eller en afgørelse uden påbud. Den grønne smiley viser, at arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, og er dermed et signal til omverdenen om, at virksomheden har orden på sit arbejdsmiljø. Kronesmileyen viser, at arbejdspladsen har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Arbejdspladsen har altså gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Kilde: Arbejdstilsynet. 23