IDÉKATALOG NORDISK BIBLIOTEKSUGE

IDÉKATALOG NORDISK BIBLIOTEKSUGE 2012

Indhold: Side 3 Indledning Side 5 Litteratur til Nordisk Biblioteksuge 2012 Side 6 Morgengry højtlæsning for de små Side 7 Ungdomssatsningen læsning til ungdom og teenagere Side 8 Skumringstimen til de voksne Side 9 Øvrig litteratur Side 11 Idékatalog Side 13 Til Biblioteker Side 14 Thorbjørn Egner 100 år 12.12.12 Kunstværk og Kunstner 2012 Kolofon: Projektleder...Carl-Mikael A. Teglund Litteraturkonsulent...Anna Åstrand Kunstner...Henrik Drescher Tekstforfatter og skribent...hanna Marie Björklund Tekstforfatter om Thorbjørn Egner...Petter Knutsen Bjørkelo Design og layout...kenn Clarke Og en særlig tak til: Inessa Osadchaya, Jacob Mellåker, Tina K. Jakobsen, Bjørn Egner, Marna Jakobsen, Stefán Vilbergsson, Britta Nygård, Birgitta Engman, Heidi Lønne Grønseth, Sabine Høgh, Mikkel Bredsgaard Randers, Søren Sørensen, Cappelen Damm, Torbjørg Breivik, Susanna Puisto, Ieva Hermansone, Egle Staskunaite, Eha Vain, Carsten Hebsgaard Nielsen og Heyday, Zlatan Ibrahimovic agent Mika Lepistö, Albert Bonniers Förlag, og Miika Nousiainen. Fotografiet er taget af Riikka Tyrväinen der var nordjobber i Sverige i 2011. Billedet forestiller nordjobbere i Sverige som sammen synger sangen Ræk din hånd ud Sangen var dedikeret til Norge i solidaritet med ofrene efter terroraktionen 22-07-2011.

Jeg er ikke fortaler for at bevare kulturen. Gør med den hvad fanden du vil Sådan sagde Loreen i et interview lige før sin sejr i Eurovision 2012. På den måde sammenfattede hun et syn på kulturen som noget der konstant vokser og forandres. Kulturen er aldrig statisk. Kulturen får også sin styrke af mangfoldighed, noget som Loreen illustrerer godt i kraft af sin egen person, idet hun er svensk med marokkanske rødder. Der findes en lang tradition for mangfoldighed i Norden alt fra finlandssvenskere fra Åland til folk fra Grønland i København, til de nordiske borgere der oprindeligt er født i et andet land. Erfaringerne fra flere forskellige kulturer kan give os nye perspektiver og indfaldsvinkler. Miika Nousiainens anmelderroste roman Hindbærbådflygtningen behandler netop dette tema: hvordan man håndterer to kulturer og det at have to lande som begge er hjem. Miika længes efter at være helt svensk, men på samme tid oplever han bestandigt at føle sig udenfor. Det er som om noget mangler. Selv anvender han ordet nationaltransvestit når han skal beskrive sin følelse af ikke at høre til. Biologisk mangfoldighed er den term der beskriver floraen af dyr, planter, blomster og insekter der findes i naturen. Biologisk mangfoldighed er vigtig for overlevelsen blandt alle arter i naturen. Når en art forsvinder kan det være en katastrofe da økosystemer er meget komplekse størrelser hvis man fjerner en af byggeklodserne vil det påvirke hele konstruktionen, og det kan være svært at forudsige hvordan. Mangfoldigheden er vigtig at vogte over da vi endnu ikke forstår alle delenes betydning for helheden. En dag indser vi måske hvor vigtig lige netop den der blåmejse var, og da er den måske allerede forsvundet. I Klaus Klatremus af Thorbørn Egner er musen Klaus vældigt sikker på sin egen rolle og sine opgaver blandt dyrene i Hakkebakkeskoven. Han spiller og synger, mens de andre dyr skal arbejde for at skaffe maden. Det er en indstilling som han gennem fortællingen må revurdere. Vi behøver hinanden og derfor må vi være ydmyge overfor hinandens ulig- 3

heder. Vi kan ikke med sikkerhed sige hvilken rolle visse mennesker kommer til at spille i fremtiden. Præcis som med den biologiske mangfoldighed bidrager vi alle med forskellige tanker og vaner, og hvis noget unikt forsvinder, bliver vores almene viden også mindre. Ikke sjældent beskyldes mangfoldigheden for at skabe en sådan afstand at vi ikke formår at overvinde ulighederne, og i stedet udskiller og støder det anderledes bort. Men fantasien kan hjælpe os til at forstå det andet, og med hjælp fra litteraturen kan vi overvinde afstanden. Gennem sprog og læsning kan vi lettere sætte os ind i andre menneskers liv og tanker. At se hvor meget vi har tilfælles, opdage vores mangfoldighed af uligheder og se ulighederne som ressourcer. Derfor har vi i år samlet et udvalg af litteratur som hjælper os med at gøre netop dette: overvinde afstande og sætte os ind i andres tanker, følelser og oplevelser. Jeg er Zlatan, Zlatan Ibrahimovics selvbiografi (skrevet sammen med David Lagercrantz) er indtil nu blevet læst af over en halv million mennesker alene i Sverige. Nu klatrer den også op på hitlisterne over hele Europa og Skandinavien. Det er en beretning om drengen der vokser op i et bosnisk / jugoslavisk hjem i Rosengård i Malmø og siden bliver en stor fodboldhelt. Zlatans historie giver insiderviden fra det der er blevet symbol for en svensk ghetto, og den giver kød og blod på livet i Rosengård. Samtidig skaber Zlatans historie et link mellem de mennesker over hele verden der læser hans bog. Som læsere flyttes vi til et sted hvor vi alle kan mødes. På den måde hjælper læsningen os til at forstå mangfoldigheden. Velkommen til en li le del af den nordiske mangfoldighed. 4

Litteratur til Nordisk Biblioteksuge 2012 Nutidens samfund kendetegnes ved kulturel, sproglig og etnisk mangfoldighed, hvilket gør at kundskaber på dette område er nødvendige for at forstå og fungere i det interkulturelle Norden. De forfattere vi har valgt tekster fra, har ikke valgt en politisk indfaldsvinkel til temaet men koncentrerer sig snarere på at forklare og materialisere mangfoldigheden gennem tekst til hver sin læsergruppe. Det er vores håb at forfatterne med sine tekster bidrager med redskab til børn, unge og voksne til at reflektere over den kulturelle mangfoldighed og åbne op for diskussioner om hvilket samfund vi vil være med til at skabe. I år har vi fundet et udvalg af litteratur der hjælper os med at repræsentere valget af temaet mangfoldighed i Norden på bedste vis. At overvinde afstande, sætte os ind i andres tanker, følelser og oplevelser. Vi vil med disse bøger give jer mulighed for bedre at forstå hinanden trods uligheder i det mangfoldige Norden. God fornøjelse! 5

Morgengry højtlæsning for de små Thorbjørn Egner Thorbjørn Egner er Norges største og mest internationalt kendte børnebogsforfatter. Han var både forfatter, tegner, grafiker, komponist og scenograf. Den 12. december 2012 er det 100 år siden Thorbjørn Egner blev født og valget af tekster er en del af hyldesten til jubilæumsåret 2012. Senere i idékataloget vil vi fortælle mere om Egner og hans betydning for den norske litteraturtradition. Klaus Klatremus Klaus Klatremus af Thorbjørn Egner er en tidsløs klassiker. Den handler om at alle mennesker er vigtige på hver sin måde, at man skal være venlig og må hjælpes ad med de uventede ting der kan ske i livet. Bogen Klaus Klatremus har vi valgt fordi den fortæller os, at alle er lige meget værd på hver sin måde. I Hakkebakkeskoven findes der stor mangfoldighed, (af menneskelignende dyr) og alle må de enes om forskellige opgaver i skoven for at det skal blive et rart sted at bo. Selv ræven må lære denne lektie til sidst. Det tekststykke vi har valgt i år fortæller os også, at den som vi umiddelbart anser for at være dum egentligt kan være rigtig flink inderst inde. I Egners bøger findes der ikke nogen klassisk onde figurer, men han indbyder til sympati med alle, selv skurke, ræve og banditter. Ved oplæsning Visualiseringer kan være gode sammen med oplæsninger, og Klaus Klatremus-bøgerne har fine illustrationer. Tegningerne til Klaus Klatremus er helt fantastiske, og har I ikke selv mulighed for at finde dem, kan I finde vores egen fortolkning af billederne i en kollage på vores hjemmeside under pædagogisk materiale. Her kan I også lytte til eksempler på alle de forskellige skandinaviske sprog svensk, norsk og dansk. Lærerne kan i forbindelse med oplæsningen tage udgangspunkt i elevernes egen hverdag og erfaringer. Det kan være en god idé at spørge børnene om de tidligere har hørt om Klaus Klatremus og siden spille og synge sangene fra bogen sammen. På vores hjemmeside kan I høre Grøntsagsspisersangen under menuen video. At dramatisere er at anvende sproget og udtrykke sig med stor indlevelse. Dette vil vi gerne opmuntre, og Klaus Klatremus er blevet anvendt på denne måde mange gange tidligere i for eksempel teaterstykker m.m. At det desuden gør oplæsningen sjovere er en helt anden sag! I klassen kan eleverne fx. vælge hvilke dyr de vil være og finde på egne karaktertræk. 6

En anden idé kunne være selv at tegne figurerne, eller lave dukker der symboliserer figurerne, evt. sammen med skolens håndarbejds- eller sløjdlærer. Dette kan især være godt for børn der ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Klaus Klatremus måske fordi de kommer fra et land der ikke er nordisk. Hvis dette er tilfældet, må vi tage udgangspunkt i barnets egen hverdag og fortælle historien om at dyrene i Hakkebakkeskoven forsøger at leve sammen på en god måde på trods af deres uligheder. Det er naturligvis også vigtigt at pointere at ræven ikke ender med at æde alle de andre dyr, eller i det mindste at han ender med at blive en sød og hjælpsom ræv. Vi kan helt klart anbefale at arbejde med teksten på denne måde. Det er lærerigt og fremmer det sociale. Og sidst men ikke mindst har man det sjovt og spreder glæde videre til alle! Ungdomssatsningen læsning til ungdom og teenagere Ifølge nye undersøgelser læser unge mindre og mindre. I alle de nordiske lande læser unge mindre, de læser for langsomt og ifølge flere undersøgelser, forstår de også mindre af hvad de læser. Kulturrådet præsenterede for nyligt en frisk statistik der viser at læsningen blandt de unge og teenagerne er faldet betydeligt det seneste årti, især blandt drengene. Naturligvis har det at læse bøger fået større konkurrence end det havde for 20 30 år siden. Bogen taber kampen om de unges tid. For tyve år siden var de unge de flittigste læsere. Et tegn på at dette er ved at ændre sig er, at de unge i dag læser meget langsommere end deres forældregeneration. Det er første gang i moderne tid at det sker. Især blandt drenge, men der findes også store forskelle mellem børn fra forskellige samfundsklasser og kulturelle steder, hvilket giver grund til eftertanke. Derfor har vi i år valgt at inkludere en tredje kategori som retter sig direkte mod ungdommen. Vi håber dermed at kunne nå ud til udskolingen, gymnasier, efterskoler, tekniske skoler osv. Sidste år havde vi en ekstra bog som vi lagde ind under Skumringstimen. Højtlæsningen indenfor denne kategori behøver ikke at ske på skolerne, men kunne også sagtens foregå på andre institutioner som ungdomsklubber, caféer, kulturhuse eller biblioteker. Ungdomsbøger er også god litteratur, og de må ikke forsvinde i mængden. Man må desuden forstå at teenagere ikke læser det samme som børn og voksne (og vice versa). 7

Bogen Jeg er Zlatan Ibrahimovic Jeg er Zlatan, Zlatan Ibrahimovics selvbiografi (skrevet sammen med David Lagecrantz) er indtil nu blevet læst af over en halv million mennesker alene i Sverige. Nu klatrer den også op på hitlisterne over hele Europa. Selvbiografien er en beretning om drengen der vokser op i et bosnisk hjem i Rosengård i Malmø og siden bliver fodboldstjerne. Zlatans historie giver et indblik i det som er blevet et symbol på en svensk ghetto, og den giver kød og blod på livet i Rosengård. Samtidig er Zlatans historie et bindeled mellem alle de mennesker i hele verden der læser hans bog. Som læser bliver vi flyttet til et sted hvor alle kan mødes. På den måde hjælper læsningen med til at forbedre vores evne til at rumme mangfoldighed. Ved oplæsning At vælge hvilket uddrag der skulle repræsentere bogen og temaet var ikke helt enkelt. Skulle vi tage de dele med der handlede og at føle sig udenfor, eller ville de virke stigmatiserende og generaliserende hos de unge læsere? Det er vigtigt at påpege at der i den svenske undervisningsplan står at man skal tale om samfundet og de ting der sker i det, men at det er lærerens eget ansvar at arbejde med disse spørgsmål. At problematisere, konkretisere, forklare og sætte tingene i kontrast er vigtigt. Tekstudvalget består af forskellige udklip fra bogen, sat sammen for at fortælle at alle kan blive til noget her i livet, selv hvis man kommer fra den svenske ghetto Rosengård. Vi har forsøgt at følge en kronologi i tekstudvalget og få teksten til at repræsentere tema og bog på bedste vis. Hvis I selv ønsker at benytte andre tekststykker fra bogen som I synes passer bedre til temaet, står det jer naturligvis frit for. At kombinere højtlæsning med diskussioner om krig i andre lande, racisme i skolen, på arbejdspladsen osv. kan blive et vigtigt supplement til denne bog. Skumringstimen til de voksne Miika Nousiainen Forfatteren er født i 1973, bor i Helsingfors og arbejder som journalist og forfatter. Hans kritikerroste debutroman Hindbærbådflygtningen (på finsk Vadelmavenepakolainen) er blevet solgt i over 20000 eksemplarer i Finland. Han mener selv at bogen på sin måde er en selvbiografi. Bogen handler om en finsk mand der på en næsten religiøs måde sværmer for Sverige og alt der er svensk. Han flytter til Sverige og forsøger at blive svensk i hele sin sjæl og hjerte. Nousiainen mener at dette kommer fra en teenagerevolution imod sin svenskhadende far som jublede hver gang Sverige tabte i en sportsgren på TV. 8

Hindbærbådflygtningen Mikko Virtanen har et problem. Han vil ikke længere være finsk. Han vil ikke være den der tavse og grublende type med dårligt selvværd. I stedet vil han være svensk! Efter visse indledende problemer går det bedre. Mikko bliver til Mikael Andersson, en ærværdig ægtemand og familiefar fra Göteborg. Prisen bliver høj, men hvad gør man ikke for at leve i verdens bedste land? Hindbærbådflygtningen af Miika Nousiainen er en roman fyldt med humor, men den tager også årets tema mangfoldighed i Norden op på en god og beskrivende måde. Bogen belyser de problemer der kan opstå når man flytter til et andet land og når ens identitet brydes mellem to nationaliteter. Den laver også sjov med både finner og svenskere men på en klog, kærlig og berigende måde. Det er vigtigt at pointere at vi ikke på nogen måde tror at de problemer Miika står overfor i sin egen kulturelle identitetskrise (at han fx. ikke må tage fri fra sit job i Finland når den svenske kronprinsesse Victoria har fødselsdag) på nogen måde er repræsentative for de problemer som andre indvandrere kan opleve i en lignende livssituation. Men sammenlagt er Zlatan Ibrahimovic bog og Miika Nousiainens bog gode til at komplimentere hinanden. På grund af dette vil vi gerne opmuntre skoler, biblioteker og andre institutioner til at læse højt fra begge bøger hvis de har lyst. Øvrig litteratur Et andet logisk referencepunkt til Nousianiens bog er Ett öga rött af Jonas Hassen Khemiri. Hans debutroman har humor, den specielle noget ustabile hovedkarakter og den underliggende politiske humor minder om Hindbærbådflygtningen. Nousiainen opfinder ganske vist ikke sit eget sprog, men derimod sin helt egen logik nationaltransvestiten. Til at komplimentere de hovedtekster vi har valgt, udgiver vi også den litteraturliste som vi tog udgangspunkt i da vi valgte den litteratur der skulle repræsentere Nordisk Biblioteksuge 2012. Det står alle institutioner frit for at skaffe de bøger hjem der kunne vække interesse for selv at gøre Biblioteksugen komplet. Den litteratur vi har samlet nedenfor stammer fra alle hjørner af Norden til og med Åland og en enkelt bog fra Estland. Øvrig læsning til Morgengry Ana Udovic - Vem är tjuven, Mirjana? Kristina Aamand - Baba Habib perker på pletten Manu Sareen - Iqbal Farooq og den sorte pjerrot Katja Kallio - Bibi muuttaa Suomeen (Bibbi flyttar till Finland) Øvrig læsning til ungdommen Marjun Syderbö Kjelnaes - Skriv i sanden Brian B. Christensen - Mihai og Tobias Jonas Hassen Khemiri - Ett öga rött Digtere og poeter er udvalgte fra Poetry Slam, fx. Robert Meriruoho - Göteborgilainen Viikonloppusatu (fortællingen om en weekend i Göteborg). 9

Øvrig læsning til skumringstimen Jonas Hassen Khemiri Eija Hetekivi Olsson Marjaneh Bakhtiari Madina Salamova (utgiven under pseudonymen Maria Amelie) Magnus Dam Jacobsen Maimu Berg Ranya Paasonen Leo Löthman Arnaldur Indriðason Jónína Leósdóttir Ann Jäderlund Martha Christensen Ett öga rött Ingenbarnsland Kalla det vad fan du vill Ulovlig norsk Í Grønlandi við Kongshavn Ma armastasin venelast (Jag älskade en ryss) Där solen står högst Transportflotte Speer Vetrarborgin (Vinterstaden) Elskar mig elskar mig ekki Som en gång varit äng Glansbilleder 10

Idékatalog Til skoler De fleste børn vokser i dag op i et samfund der er så fuldt af kulturel mangfoldighed at de ikke tænker over hvad der er traditionelt nordisk og hvad der er nyt og findes der overhovedet noget der er traditionelt i Norden? Vi håber at årets emne om mangfoldighed kan være med til at skabe en positiv debat om de forskelle og ligheder der er mellem mennesker og kulturer i Norden. Ved at åbne børnenes øjne for nye og gamle traditioner, madvaner, påklædning osv. kan læreren skabe en konstruktiv debat om identitet og mangfoldighed. Her er et par forslag der kan hjælpe jer i gang. Tal om mangfoldighed i klassen Mangfoldighed kan betyde mange forskellige ting for de enkelte børn. Tag fx udgangspunkt i teksten om Klaus Klatremus og tal med børnene om hvad mangfoldighed betyder for dem. Handler mangfoldighed om forskelle eller ligheder? Hvordan findes mangfoldighed i teksten? Findes der mangfoldighed der hvor børnene bor? Hvordan? Findes mangfoldighed i klassen? eller i børnenes egne familier? Som eksempler på mangfoldighed kan I fx snakke om de forskellige nordiske sprog og traditioner. Hvad er ens i alle lande og hvad er forskelligt? hvorfor er det mon sådan? Spil til de mindste På vores hjemmeside kan I finde et spil til de mindste børn. Her kan I gå på opdagelse med de kendte figurer fra Klaus Klatremus og lære mere om den sproglige mangfoldighed i Norden. Når børnene trykker på figurerne bliver brudstykker af historien læst op på forskellige nordiske sprog. I kan derefter tale om de forskellige sprog sammen i klassen. Hvor meget forstod børnene fx af dansk, svensk eller norsk? Var der mange ord der lignede hinanden? Hvordan kan det være at vi kan forstå hinanden i de nordiske lande? og kan vi det? Tegn og skriv Tegn og skriv jeres egen historie om mangfoldighed. I kan enten tage udgangspunkt i figurerne fra Klaus Klatremus eller finde på jeres helt egne figurer. Sammen kan børnene skrive historier, tegne og siden læse deres værker højt for hinanden. I kan også lave en udstilling med jeres billeder. Før I begynder kan det være en god idé at tage en snak med børnene om mangfoldighed. Hvad betyder det for dem? Handler det om hvor man kommer fra? Hvilken mad man spiser? Hvilket sprog man taler? eller noget helt tredje? Musik På vores hjemmeside kan I finde becifringer til sangene fra Klaus Klatremus så I selv kan spille og synge sammen. I kan også forsøge at skrive en sang om mangfoldighed. For at gøre det lettere kan I evt. bruge samme melodi som sangene fra Klaus Klatremus bliver spillet efter eller vælge en melodi som børnene godt kan lide. Man kan også tale om forskellige musiske stilarter og spørge børnene om deres yndlingsmusik. Måske kan man bede eleverne om at finde noget musik der repræsenterer mangfoldighed for dem. 11

Lav mad sammen Lav en maddag hvor børnene enten laver mad sammen i skolens køkken eller tager små retter med hjemmefra. Tal om forskelle og ligheder. I kan også tale om børnenes yndlingsretter og se hvor mange forskellige retter I kan finde på i klassen. Eller I kan tale om forskellige traditioner i forbindelse med mad. Spiser alle i klassen middag på samme måde? Hvordan spiser I juleaften eller til Eid? Teater Tal først om mangfoldighed med klassen. Derefter kan I sammen skrive et teaterstykke om mangfoldighed, eller bruge det manuskript der ligger på vores hjemmeside. Manuskriptet tager udgangspunkt i Miika Nousiainens bog Hindbærbærflygtningen, som vi også anbefaler til de større børn og unge. Hindbærflygtningen belyser forskelle og ligheder mellem de nordiske lande på en humoristisk måde, der kan være god at anvende for at skabe en positiv debat. Hvis I selv vil skrive jeres eget teaterstykke, kan I kan enten nøjes med at skrive stykket sammen i små grupper eller enkeltvis - eller I kan opføre teaterstykket for hinanden i klassen. I kan også vælge en mere spontan form for teater, hvor børn og unge får lov til at spille sammen uden manuskript. Nogle gange kan det være lettere at beskrive sine tanker om et emne når man får lov til at bruge hele kroppen. I kan også vælge at lade teaterstykket foregå helt uden lyd så eleverne skal beskrive mangfoldighed ved hjælp af kropssprog. Film Lad eleverne lave deres egne film om mangfoldighed. Hvad betyder mangfoldighed for dem? Her kan det være en fordel ikke at diskutere begrebet mangfoldighed for meget i klassen først, så der kommer så mange forskellige film ud af opgaven som muligt. Det giver jo også en slags mangfoldighed. Bagefter kan I sammen diskutere filmene og begrebet mangfoldighed. IDÉKATALOG 12 18. 11 12 NORDISK BIBLIOTEKSUGE 2012

ID Til Biblioteker Noget af det vi er kendte for i Norden er at skabe hygge. Siden Biblioteksugen blev startet i 1997 er der blevet lagt vægt på at det skal være en tilbagevendende begivenhed der samler børn, unge og voksne om en fælles læseoplevelse. Børnene om morgenen, de voksne om aftenen og som noget nyt i år skal de unge samles ved middagstid. 12 18. 11 NORDISK BIBLIOTEKSUGE 2012 Højtlæsningen på bibliotekerne foregår når det er ved at blive mørkt udenfor. Derfor opfordrer vi til at I skaber nordisk hygge ved at dæmpe belysningen og samles om et levende lys. Sådan har man i generationer fortalt historier i norden og med Biblioteksugen fortsætter vi denne tradition. Her er et par idéer til arrangementer I kan lave på jeres bibliotek. Få læst højt I kan enten vælge en bibliotekar til at læse højt eller få en professionel højtlæser til at komme ud til biblioteket. Sørg for at skabe hygge og ro omkring fortællingen. I forbindelse med årets tekster, kan I også lave et større emne om mangfoldighed på biblioteket og lægge andre bøger frem om samme emne. Lav aftenarrangementer Lav arrangementer hvor I inviterer folk ind på biblioteket til foredrag om fx forfatterne, mangfoldighed eller forskelle og ligheder i Norden. I kan fx få en underviser fra universitetet til at fortælle om nordiske sprog, eller få en forfatter til at fortælle om mangfoldighed. Udsmyk biblioteket Få en lokal kunstner til at udsmykke biblioteket med inspiration i årets tema. I kan også få en lokal skole eller daginstitution til at være med til at gøre Biblioteksugen festlig på jeres bibliotek. Skriv digte Lav en konkurrence blandt brugerne af biblioteket om at skrive et digt eller en novelle om mangfoldighed. Vinderen kan evt. vinde årets tekster eller at blive offentliggjort på biblioteket de følgende måneder. 13

Thorbjørn Egner 100 år 12.12.12 Thorbjørn Egner er en af Norges mest kendte børnebogsforfattere med stor international anerkendelse. Han var både forfatter, illustrator, grafiker, komponist og scenograf. Den 12. december i år ville Thorbjørn Egner være fyldt 100 år, og i den anledning har vi valgt bogen Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven som en hyldest i jubilæumsåret 2012. Thorbjørn Egner er kendt for at have sat varige spor i den norske folkesjæl med fortællingerne om Karius og Baktus og med historierne fra Kardemommeby og Hakkebakkeskoven. Egners fortællinger om de to tandtrolde, om røverne, Politimester Bastian og alle de andre karakterer i Kardemommeby og Hakkebakkeskoven holder stadig. Fortællingerne er ikke bare spændende og underholdende i sig selv, men de indeholder også aspekter af etik, moral og lærdom om verden uden en belærende pegefinger og uden at fremstå som gammeldags eller umoderne. Egners evne til at kombinere tekst, sang og illustrationer i sine udgivelser er uovertruffen. Udover at skrive og illustrere børnebøger er Egner også kendt fra radioprogrammet Barnetimen som blev sendt i radioen i Norge. I 1950 erne lyttede hele 95% af alle norske børn til Barnetimen og næsten halvdelen af alle voksne gjorde det samme. Med en sådan læser- og lytterskare er det ikke underligt at Egner er blevet en vigtig del af Norges kulturarv, og at hans fortællinger er blevet bevaret og videreformidlet til nye generationer. Egners litteratur læses den dag i dag højt for børn i mange norske barneværelser. Egner opførte mange af sine bøger og fortællinger på teaterscener. Det var sådan Egners farverige univers blev kendt udenfor Norge. Teaterstykkerne opføres stadig over hele verden, indspilninger af hans sange og viser udgives fortsat og der trykkes stadig nye oplag af hans bøger på flere forskellige sprog. Kunstværk og Kunstner 2012 Maleriet for 2012 skal repræsentere mangfoldigheden i Norden. Kunstneren er Henrik Drescher (født i 1955). Han er en dansk kunstner og illustrator. I 1967 emigrerede han og hans familie til USA. Drescher bor i nu i Kina. Hans mangfoldige internationale baggrund passer godt for årets tema. Dreschers billeder er ofte blevet anvendt af New York Times, Washington Post, Newsweek, Time og Rolling Stone. Han har også skrevet og illustreret flere bøger. Bland andre bøger for børn og unge. Det kunstværk vi har valgt skal formidle at vi alle har flere forskellige kulturelle identiteter indeni os, og at det multikulturelle ikke kun er noget der findes ude i samfundet, men også inde i individet. Henrik Dreschers hjemmeside er hdrescher.com IDÉKATALOG 12 18. 11 14 NORDISK BIBLIOTEKSUGE 2012