Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Relaterede dokumenter
Bøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Forskydning og lidt forankring. Per Goltermann

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Anvendelsestilstanden. Per Goltermann

Betonkonstruktioner Lektion 7

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Betonkonstruktioner Lektion 1

Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner Lektion 3

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Søjler og vægge Centralt og excentrisk belastede. Per Goltermann

Konstruktion IIIb, gang 11 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016

Statik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.

Betonkonstruktioner Lektion 11

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

Stabilitet - Programdokumentation

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Programdokumentation - Skivemodel

Indsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)

Betonkonstruktioner Lektion 4

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

Schöck Isokorb type KS

Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2

Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1

Betonkonstruktioner Noter om forspændte elementer Februar 2009

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Betonkonstruktioner Lektion 2

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Per Goltermann: Concrete Structures - betonkonstruktioner. Løsninger. Oktober 2017

DS/EN DK NA:2011

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Concrete Structures - Betonkonstruktioner

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet

Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

Per Goltermann: Concrete Structures - betonkonstruktioner. Design af konstruktionsdele. Oktober 2017

Schöck Isokorb type K

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Eksempel Boltet bjælke-søjlesamling

10/9/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter. Indre kræfter.

Yderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:

YTONG/SIPOREX U-Skaller Bæreevnetabeller

Eftervisning af bygningens stabilitet

JFJ tonelementbyggeri.

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Statik og styrkelære

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger

10.2 Betons trækstyrke

DS/EN DK NA:2011

Arkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

STATISK DOKUMENTATION

Ytong U-skaller Bæreevnetabeller

BEREGNING AF BÆREEVNE

DS/EN DK NA:2013

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse

Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

EUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup

appendiks a konstruktion

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Deformation af stålbjælker

Beregningsprogrammer til byggeriet

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Regn den ud før de andre... Leca ConstructionCalculator - Terrændæk

EN DK NA:2007

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint

Ber egningstabel Juni 2017

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

A. Konstruktionsdokumentation

DS/EN 1520 DK NA:2011

Statikmodulets brugsområde

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

Transkript:

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Lektionens indhold 1. Kontinuerte bjælker 2. Bøjning og flydeled 3. Indspændingseffekt 4. Skrårevner og trækkræfter 5. Momentkapacitet og variationer Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 2

1.Kontinuerte bjælker Kontinuerte bjælker spænder over adskillige spænd og har visse fordele: 1) Kraftigt reducerede nedbøjninger i anvendelsestilstanden 2) Ofte større bæreevne og mere robust konstruktion Sallingsundbroen med hoveddrager som en kontinuert bjælke. 3) Ofte en enklere produktion (nemmere formarbejde og armeringsføring) Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 3

Kontinuerte eller simpelt understøttede? Kontinuerte bjælker reducerer nedbøjningerne og tillader slankere konstruktioner MEN er statisk ubestemte (snitkræfternes forløb i konstruktionen afhænger af stivhederne). Eksempel: Sallingsund, Jylland Simpelt understøttede bjælker har større nedbøjninger MEN er statisk bestemte (snitkræfternes forløb i konstruktionen er uafhængige af stivhederne). Eksempel: Madovi bridge, Indien. Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 4

Statisk bestemt eller ubestemt I en statisk bestemt bjælke er snitkræfterne (M og V) uafhængige af stivhederne i bjælkens forskellige tværsnit. I en statisk Ubestemt bjælke er snitkræfterne (M og V) afhængige af stivhederne i bjælkens forskellige tværsnit. Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 5

2.Bøjning af normalt armeret bjælke Den detaljerede arbejdskurve for bøjning versus krumning Den tilnærmede arbejdskurve for bøjning versus krumning Tværsnittet kan ikke bære mere end flydemomentet M y, men har masser af deformationskapacitet tilbage Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 6

Bøjningsbrud (flydeled) Youtube: ConStruct2800Lyngby + Beam bending - near the failure load Ved mindre bøjningsmomenter er betonen urevnet og bjælken har små nedbøjninger men ved større bøjningsmomenter revner betonen i trækzonen og trækarmeringen overtager en del kræfter og bjælken får væsentlig større nedbøjninger. Krumningen er markant størst i den del af bjælken, hvor armeringen flyder. Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 7

Spændingsfordeling indtil flydning i et snit. Ved fordelingen regnes med stivhederne i det revnede stadie, indtil flydemomentet M y nås (tilstand b). Flydemoment M y Flydemoment M y Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 8

Spændingsfordeling indtil bæreevnesvigt. M y - Efter flydemomentet M y er nået i et snit (lasttrin b), kan dette snit ikke tage større momenter, dvs. typisk kan indspændingsmomentet ikke overstige denne værdi. Belastningen kan dog øges yderligere så længe, der er resterende kapacitet i konstruktionen (indtil lasttrin d). M y Afskæring pga. forankringslængde Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 9

3.Kontinuert bjælke, indspændingseffekt + Flydeled = Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 10

Begrænsninger af indspændingsmoment Teorien kræver: Alle tværsnit skal have en bøjningsarbejdskurve med en plastisk del og have en tilstrækkelig rotationskapacitet. EC2 kræver: 1) Normaltarmeret tværsnit (1.25φ=x/d<0.25 for KS550) Lærebogen tillader: 2) 1/2M maks < M i < 2M maks 2) 1/3M maks < M i < 2M maks Anbefalet E-Eksempel 1.11 Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 11

4.Skrårevneeffekten forøger trækkraften Dette gælder også ved mellem understøtninger her skal det husker at trækkraften ligger i oversiden, da der er et negativt moment 1 Mu M( x) + V( x) z cot θ Fs = Mu / z 2 EC2 ignorer dog dette og kræver blot 1 Mu ( x) = M( x+ z cot θ ) 2 Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 12

5.Momentkapaciteter og variationer Skrårevneeffekten forskyder momentkurven ½zcotθ.. men det betyder kun noget ved vederlag, forankring og afslutning af afkortet armering Kurverne illustrerer to forskellige lastkombinationer Anbefalet E-eksempel 1.11 Betonkonstruktioner - Kontinuerte bjælker (afsnit 10.1) 13