P7_TA(2014)0256 Er der indført værktøjer med henblik på at overvåge, om midlerne fra Socialfonden til ældre arbejdstagere anvendes effektivt? (Revisionsrettens særberetning nr. 25/2012) Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2014 om: Er der indført værktøjer med henblik på at overvåge, om midlerne fra Socialfonden til ældre arbejdstagere anvendes effektivt? (Revisionsrettens særberetning nr. 25/2012) (2013/2173(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 25/2012: "Er der indført værktøjer med henblik på at overvåge, om midlerne fra Socialfonden til ældre arbejdstagere anvendes effektivt?", der henviser til Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og særligt dets undersøgelse fra 2012 med titlen "Employment trends and policies for older workers in the recession", der henviser til Det Europæiske Arbejdsmiljøagenturs bidrag om prioriterede grupper, især ældre arbejdstagere, der henviser til Eurofounds undersøgelse fra 2013 med titlen "Role of governments and social partners in keeping older workers in the labour market", der henviser til den første internationale undersøgelse om voksnes kompetencer, der blev gennemført i 2013 af Kommissionen og OECD som led i programmet for international vurdering af voksnes kompetencer (PIAAC), der henviser til retningslinjerne for de nye forordninger om Den Europæiske Socialfond for programmeringsperioden 2014-2020, som Parlamentet vedtog den 20. november 2013, der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2, der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0151/2014), A. der henviser til, at befolkningsaldringen, de skiftende arbejdsvilkår og de incitamenter til tidlig tilbagetrækning, som fortsat findes, den finansielle krise og ændringerne i produktionsmønstrene samt ønsket om forbedring af konkurrenceevnen nødvendiggør en kraftig indsats for at gøre det muligt for ældre arbejdstagere at forblive aktive på arbejdsmarkedet, herunder også når ældre ønsker at forblive på arbejdsmarkedet ud over pensionsalderen; B. der henviser til, at Lissabondagsordenen definerede en "ældre arbejdstager" som en person i den arbejdsdygtige alder mellem 55 og 64 år; C. der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer i aldersgruppen 55-64 i 2012 var
under 50 % i Den Europæiske Union (54,4 % for mænd og 41,8 % for kvinder) og i visse medlemsstater var helt nede på omkring 30 %; der henviser til, at denne tendens kan skyldes en række faktorer såsom forældede kompetencer og kvalifikationer, arbejdsgivernes holdning til ældre arbejdstagere, problemer med forening af arbejds- og privatliv samt dårligere helbred; D. der henviser til, at en ældre arbejdsstyrke og et længere arbejdsliv kan yde et positivt bidrag til genopretning og fremtidig vækst; E. der henviser til, at de ældre er uundværlige for videregivelse af viden og erfaring til fremtidige generationer; F. der henviser til, at Lissabondagsordenen 1 og den i 2010 vedtagne Europa 2020-strategi 2, der fastlægger de økonomiske og sociale strategier for Den Europæiske Union, omfatter handlingsplaner for større vækst og flere job og opstiller mål, bl.a. for beskæftigelsen; G. der henviser til, at opretholdelse af ældres beskæftigelsesegnethed og fastholdelse af en høj andel af befolkningen på arbejdsmarkedet til senere i livet er afgørende for håndteringen af de demografiske udfordringer og virkeliggørelsen af EU-målet om at bevare 75 % af de 20-64-årige på arbejdsmarkedet i 2020; H. der henviser til, at det for at støtte de seneste ændringer i pensionssystemerne som følge af forhøjelsen af pensionsalderen er nødvendigt at indføre foranstaltninger på arbejdsmarkedet og på arbejdspladserne, der kan tilskynde til længere erhvervsforløb og sætte folk i stand til at vedblive med at arbejde indtil pensionsalderen; I. der henviser til, at personer i aldersgruppen 55-64 år som følge af de aktuelle demografiske forandringer og befolkningens stigende gennemsnitsalder vil udgøre en stadig stigende andel af arbejdstagerne i Europa; J. der henviser til, at adskillige års økonomisk krise og finanskrise har betydet, at Den Europæiske Socialfonds (ESF) foranstaltninger er vigtigere end nogensinde som et af redskaberne til at tackle høj arbejdsløshed, og at de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af tidligere foranstaltninger, vil være af vital betydning, når de nye programmer sættes i gang fra 2014; K. der henviser til, at Den Europæiske Socialfond (ESF), som under programmeringsperioden 2007-2013 tegnede sig for 8 % af EU s samlede budget, er et centralt finansielt instrument, der har til formål at hjælpe medlemsstaterne med at nå EU's beskæftigelsespolitiske mål og målene for social inklusion, og til, at der er behov for pålidelige data for at vurdere, hvor effektivt ESF-midlerne anvendes; L. der henviser til, at hverken medlemsstaterne eller Kommissionen er i stand til at fastslå, 1 Lissabondagsordenens mål var, at EU senest i 2010 skulle blive "den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed". 2 Europa 2020-strategien, som blev iværksat i 2010, erstatter Lissabondagsordenen. Den har til formål at sikre intelligent, bæredygtig, og inklusiv vækst. Strategien fokuserer på fem mål, som skal være opfyldt senest i 2010 inden for beskæftigelse, innovation, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og klima/energi.
hvor mange ældre arbejdstagere der i perioden fra 2007 til udgangen af 2013 har opnået nye kvalifikationer, fundet eller bevaret et job efter at have deltaget i et projekt, der var finansieret af Socialfonden; M. der henviser til, at de foranstaltninger til livslang læring, der støttes af ESF, generelt er velegnede til at fastholde mennesker i beskæftigelse (f.eks. gennem uddannelse med henblik på beskæftigelsesegnethed eller omskoling); N. der henviser til, at ældre arbejdstagere udgør under 5 % af deltagerne i ESF's livslange læringsaktiviteter, hvilket er et bevis på deres ringere deltagelse i uddannelsesprogrammerne, men ikke på manglende uddannelse eller kvalifikationer hos disse arbejdstagere; O. der henviser til, at medlemsstaterne udpeger forvaltningsmyndigheder til at gennemføre de flerårige operationelle programmer (OP'er), der udarbejdes af medlemsstaterne efter høring af interessenter og tosidede møder med Kommissionen og til sidst vedtages i form af afgørelser fra Kommissionen, og som opstiller og vedligeholder systemer til finansiel forvaltning og kontrolsystemer til gennemførelsen af programmering, tjek, overvågning og rapportering; P. der henviser til, at OP'er generelt omfatter flere grupper af arbejdsløse (unge, ældre arbejdstagere, langtidsarbejdsløse og personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse); Q. der henviser til, at gennemførelsen af ESF skal overholde EU's finansforordning, særlig de grundlæggende principper om forsvarlig finansforvaltning, dvs. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet; 1. er bekymret over, at definitionen af "ældre arbejdstagere" i OP'erne i perioden 2007-2013 ikke blev anvendt konsekvent; bemærker, at mange forvaltningsmyndigheder i deres respektive OP'er ikke følger Lissabontraktatens definition af "ældre arbejdstagere", nemlig enhver person i den arbejdsdygtige alder mellem 55 og 64 år, men i stedet anvender forskellige aldersgrupper; mener, at definitionen af "ældre arbejdstager" bør tilpasses den lovpligtige pensionsalder i de forskellige medlemsstater; 2. beklager, at der ikke foreligger nogen fuldstændige og pålidelige data, herunder data opdelt efter køn, som kan danne grundlag for en vurdering af effektiviteten af ESFudgifterne til ældre arbejdstagere; mener, at anvendelsen af ESF-bevillingerne skal være gennemsigtig; understreger, at informationerne om de finansierede programmer, formålet med disse og det budgetterede beløb hertil bør offentliggøres for borgerne på en lettilgængelig måde på et offentligt websted; 3. er klar over, at medlemsstaterne afhængigt af deres forskellige socioøkonomiske og demografiske forhold anvender forskellige aldersgrupper til at definere ældre arbejdstagere; finder det imidlertid beklageligt, at denne definition ikke altid anvendes konsekvent i hele programmeringsprocessen i en given medlemsstat; tilskynder derfor medlemsstaterne til i den kommende programmeringsperiode (2014-2020) at sikre, at de aldersgrupper, der benyttes i behovsanalysen, svarer til de aldersgrupper, der benyttes i programmerne og/eller i de dermed forbundne foranstaltninger og mål; 4. understreger, at gennemførelsen af ESF skal være i overensstemmelse med Den
Europæiske Unions finansforordning og navnlig med de grundlæggende principper om forsvarlig økonomisk forvaltning såsom effektivitet, der skal forstås som virkeliggørelsen af de specifikke målsætninger og opnåelsen af de ønskede resultater; 5. opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at benytte kvantitative og kvalitative data, når de analyserer ældre arbejdstageres socioøkonomiske situation, og til at redegøre for en målbar årsagssammenhæng mellem foranstaltninger under de operationelle programmer og de tilstræbte mål, hvilket vil kunne lette verificeringen af sammenhængen mellem de identificerede behov, den valgte strategi og de specifikt fastsatte mål og gøre det muligt at træffe fornuftige beslutninger for fremtiden; 6. beklager, at de af medlemsstaterne oplyste data, der er nødvendige for at kunne vurdere den nuværende beskæftigelsessituation for ældre arbejdstagere, overveje den fremtidige udvikling og vedtage foranstaltninger til virkeliggørelse af de opstillede mål, er upålidelige og af utilfredsstillende kvalitet; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at levere pålidelige oplysninger af høj kvalitet; 7. bemærker, at lovrammen for 2007-2013 kun fastsætter, at der skal være finansielle data på prioritetsakse-niveauet, og at ingen af de undersøgte OP'er har en prioritetsakse specifikt for ældre arbejdstagere; beklager, at det er vanskeligt præcist at vurdere, hvor mange midler der er blevet tildelt de foranstaltninger, som de var tiltænkt, især med hensyn til "ældre arbejdstagere"; 8. bemærker, at der i perioden 2007-2013 i OP'erne ikke var nogen prioriterede temaer vedrørende foranstaltninger rettet mod ældre arbejdstagere såsom "fremme af aktiv aldring og forlængelse af arbejdslivet", hvilket især skyldes uforenelige udlægninger af den form, som en prioritet af denne art burde antage; 9. mener, at der for særlige grupper af arbejdstagere, f.eks. arbejdstagere, der arbejder i skiftehold eller i sværindustrien, bør være særligt tilpassede programmer og projekter, der adskiller sig fra dem, der er rettet mod arbejdstagere i fysisk mindre belastende job, f.eks. serviceerhverv og -sektorer; påpeger desuden, at køn bør indarbejdes som en politisk faktor; 10. er overbevist om, at ældre arbejdstageres erfaring er et aktiv, som bør udnyttes bedst muligt, ikke kun således at de enkelte arbejdstagere kan forblive aktive på arbejdsmarkedet i deres eget job, men også således at de kan gøre brug af deres erfaringer i forbindelse med jobskifte; 11. er bekymret over, at der ikke altid var opstillet egne indikatorer eller målværdier for "ældre arbejdstagere" i OP'erne, selv om de er identificeret som målgruppe, hvilket gør det vanskeligt eller endda umuligt at vurdere effektiviteten af foranstaltninger, der skal tage hånd om ældre arbejdstageres behov; bemærker, at når der i projekter faktisk findes indikatorer, refererer de for det meste til output såsom antallet af deltagere og resultater snarere end til præcise virkninger; 12. opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på bekæmpelse af aldersdiskriminering over for ældre arbejdstagere og til at anvende sine beføjelser i henhold til de gældende retsakter til at gribe ind over for åbenlyse former for aldersdiskriminering i visse medlemsstater og i visse erhvervssektorer;
13. efterlyser foranstaltninger til vurdering ikke kun af beskæftigelsesegnethed, men også af fremskridt med hensyn til kompetencer (herunder "bløde" kompetencer), større selvværd og øget motivation; bemærker, at videregivelse af livsfærdigheder og tilbud om uformel uddannelse kan spille en meget stor rolle i denne henseende; 14. opfordrer til at holde øje med og fjerne alle barrierer for aktiv aldring og til at støtte livslang læring, navnlig tilegnelsen af nye kvalifikationer og tekniske kompetencer, såsom computer- og fremmedsprogskompetencer; understreger, at aktiv aldring og livslang læring blandt ældre mænd og kvinder bør blive til en fast bestanddel af arbejdslivet, og at disse politikker bør overvåges, evalueres og forbedres løbende; 15. opfordrer til, at der i de nye OP'er følges en mere ensartet tilgang til valget af målgrupper og brugen af arbejdsmarkedsdata på nationalt plan med henblik på at fastsætte ambitiøse, men realistiske mål; bemærker i betragtning af den fremtidige betydning af den voksende gruppe af ældre arbejdstagere, at OP'erne også bør omfatte en dialog om prioriteringen af målgrupper. 16. er bekymret over, at nogle af de mål og indikatorer, der er anvendt i projekterne, ikke havde nogen direkte forbindelse med ESF-interventionerne, hvilket gør det vanskeligt at vurdere resultaterne og f.eks. finde ud af, om de blev en succes eller fiasko i forbindelse med opnåelsen af de makroøkonomiske mål for OP'erne, eftersom dette ligger uden for ESF-foranstaltningernes rækkevidde, da de i meget høj grad afhænger af eksterne faktorer såsom den økonomiske kontekst, socialbeskyttelsesordninger og betingelserne for lokale offentlige eller private investeringer; 17. finder det beklageligt, at ingen af OP'erne indeholdt foreløbige milepæle eller havde opstillet et passende hierarki mellem de forskellige kvantificerede mål, hvilket ville have gjort det muligt for forvaltningsmyndighederne at gennemføre afhjælpende foranstaltninger hurtigst muligt; 18. beklager, at Kommissionen derfor ikke er i stand til at rapportere på tilfredsstillende vis om de samlede resultater og virkningen af foranstaltninger til forbedring af situationen for ældre arbejdstagere i medlemsstaterne, der er finansieret af ESF; 19. mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen strammer op om den måde, hvorpå OPresultater vurderes; tilskynder kraftigt til, at der indføres et klart formuleret sæt standardiserede resultatdata (som er pålidelige, verificerbare og rettidige) for fremtidige programmer, som eventuelt kunne indføres på EU-plan for programmeringsperioden 2014-2020; 20. glæder sig over, at hovedvægten i bevillingerne til den fælles strategiske ramme i den næste programperiode 2014-2020 nu lægges på resultater, og over, at alle nye foreslåede foranstaltninger skal udformes med henblik på at nå et bestemt mål; 21. understreger, at opstillingen af klare prioriteter i de nye OP'er med det formål at opnå resultater vil gøre det muligt at finde synergier mellem de forskellige bevillinger og andre finansieringskilder, hvilket vil bidrage til at sikre, at foranstaltningerne til opnåelse af et givet mål er så effektive som muligt på både nationalt og overnationalt plan; 22. anser det for nødvendigt, at de indikatorer, der anvendes i de nye OP'er, omfatter advarsler om finansielle og fysiske faktorer, og glæder sig over, at de er genstand for et
særligt tilsyn, så årsagerne til enhver afvigelse fra en given tærskel for det planlagte mål analyseres af evalueringsenheden i samarbejde med de mellemliggende programorganer, så det kan fastslås om afvigelserne skyldes midlertidige forhold eller strukturelle problemer, som nødvendiggør en mere dybtgående analyse og om nødvendigt en ændring af programmet; 23. anser det også for nødvendigt at føre tilsyn med eventuelle forandringer i den samfundsøkonomiske kontekst og i de nationale prioriteringer og/eller Unionens prioriteringer og med, om der opstår problemer i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, som nødvendiggør, at et program bliver evalueret og væsentligt ændret; 24. mener, at der lige fra projektbetingelsesstadiet systematisk bør anvendes relevante resultatindikatorer såsom operationelle mål, resultatmål og specifikke virkningsmål, således at ikke blot mængden og kvaliteten af indsamlede data om ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet kan blive forbedret i ESF-programmerne for 2014-2020, men også beslutningsprocessen; 25. opfordrer medlemsstaterne til i den kommende programmeringsperiode at anvende og om nødvendigt supplere de fælles indikatorer, der er fastsat i ESF-forordningen, for at fastslå, hvor mange ældre arbejdstagere opdelt efter køn der har deltaget i ESF-finansierede projekter med fokus på arbejdspladstilpasning, erhvervelse af kompetencer, forbedring af arbejdsmarkedssituationen for de enkelte arbejdstagere eller muligheden for at finde et job, og hvor mange af dem der har opnået nye kvalifikationer, forbedret deres situation på arbejdsmarkedet eller fundet job efter at have deltaget i projekter finansieret af ESF; 26. minder om, at det generelt er nødvendigt, at projekterne afspejler målsætningerne for OP'erne, for at mindske risikoen for, at de målsætninger, der oprindelig var opstillet, ikke bliver opfyldt; opfordrer forvaltningsmyndighederne til systematisk at undersøge, om denne sammenhæng er til stede, for at kunne udvælge de bedste projekter; 27. opfodrer kraftigt interessenterne til at forbedre metodologien, hvor det er relevant, for at bevæge sig væk fra en simplistisk tilgang med fokus på udbetalinger eller faktiske omkostninger og hen imod en integreret tilgang, der stiler mod at opnå de bedste resultater med forvaltningsprojekter; 28. opfordrer Kommissionen til at kontrollere indgivelsen og kvaliteten af data fra OP'er mere grundigt og til at udarbejde en vejledning med operationel rådgivning, som skal stilles til rådighed for medlemsstaterne; 29. mener, at ethvert overvågningssystem bør tage udgangspunkt i den faktiske dokumentation for kontrol af OP'er for at kunne opnå en tilfredsstillende grad af sikkerhed; 30. konstaterer med tilfredshed, at forvaltningsmyndighederne generelt definerede de overvågningsdata, som de udbad sig, klart; minder ikke desto mindre om, at overvågnings- og evalueringssystemer bør muliggøre rettidig og periodisk verifikation af fremskridt i retning af de opstillede målsætninger og en hurtig reaktion i tilfælde af væsentlige fravigelser fra de fastsatte mål; 31. efterlyser mere præcise reguleringsmæssige krav til de evalueringer, som forvaltningsmyndighederne skal gennemføre, og at der for OP'ernes vedkommende
defineres et mindste antal emner, der skal dækkes i evalueringsprocessen; mener, at der er behov for en indsats for at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til erfaringerne fra programforvaltning i fremtidig beslutningstagning; 32. opfordrer Kommissionen til gradvis af skabe en ny balance og styrke sine forvaltningsredskaber med henblik på at bevæge sig væk fra en simpel overensstemmelsesovervågning på grundlag af principperne om lovlighed og formel rigtighed hen imod måling af fremskridtene med virkeliggørelse af målværdierne og resultaterne af brugen af ESF i den kommende periode 2014-2020; minder om, at det for at kunne maksimere virkningen på vækst og beskæftigelse er afgørende, at der opstilles en solid resultatramme med klare og målelige formål og mål, som kan føre til ansvarlighed og resultater, hvilket kræver en samlet og jævnbyrdig indsats af Kommissionen og medlemsstaterne; 33. glæder sig over Kommissionens forslag om at forbedre resultatvurderingen af OP'erne i programmeringsperioden 2014-2020 og medtagelsen af en række fælles output- og resultatindikatorer, herunder langsigtede resultatindikatorer, i ESF-forordningen; 34. opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at øge sit samarbejde med andre internationale institutioner såsom OECD på grundlag af specifikke vurderinger af ugunstigt stillede grupper eller kategorier af sårbare arbejdstagere og ved at udpege konkrete foranstaltninger, der kan hjælpe medlemsstaterne med bedre at opstille centrale prioriteringer, strategier og bæredygtige projekter, der kan komme i betragtning til ESFfinansiering i den kommende periode 2014-2020; 35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.