Virksomhedsskatteordningen

AFHANDLING : HD (R) Virksomhedsskatteordningen herunder muligheder for inddragning og udtagelse af aktiver og passiver i ordningen Ulrik Martinussen 28 04 2011 Vejleder: Torben Bagge

Indhold 1. Summary in English... 4 2. Indledning... 10 2.1 Problemformulering... 10 2.2 Afgrænsning... 12 2.3 Metodevalg og kildekritik... 12 2.4 Disposition og vægtning... 13 3. Indtrædelse i virksomhedsskatteordningen... 15 3.1 Formelle krav... 15 3.2 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed... 16 3.3 Opgørelse af indskudskontoen... 17 3.4 Opgørelse af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast... 19 3.5 Delkonklusion... 21 4. Løbende drift med anvendelse af VSO... 23 4.1 Mellemregningskonto... 23 4.2 Regulering af indskudskontoen... 24 4.3 Rentekorrektion... 25 4.4 Regulering af kapitalafkastgrundlaget... 27 4.5 Hævninger... 28 4.5.1 Hæverækkefølgen... 29 4.5.2 Hensættelse til senere hævning... 30 4.6 Konto for opsparet overskud... 31 4.7 Resultatdisponering... 34 4.8 Underskud... 41 4.9 Tilkendegivelse af anvendelse af VSO... 43 4.10 Delkonklusion... 43 5. Udtrædelse og ophør med anvendelse af VSO... 46 5.1 Udtræden uden virksomhedsophør... 46 5.2 Afståelse og ophør med al virksomhed... 47 5.3 Delvis afståelse eller ophør... 48 5.4 Afståelse og opstart af anden virksomhed... 49 5.5 Indskud på ophørspension... 49 5.6 Konkurs... 50 5.7 Virksomhedsomdannelse... 50 Side 2 af 84

5.8 Dødsfald... 51 5.9 Ophør af skattepligt... 52 5.10 Delkonklusion... 52 6. Aktiver og passiver i ordningen... 54 6.1 Aktiver... 54 6.2 Blandet benyttede aktiver... 55 6.2.1 Ejendomme... 55 6.2.2 Biler... 56 6.2.3 Multimedier... 60 6.3 Passiver... 61 6.4 Overførsel af aktiver og passiver... 63 6.5 Delkonklusion... 63 7. Sammenligning af beskatningsmuligheder... 66 7.1 Kapitalafkastordningen... 66 7.2 Personskatteloven... 71 7.3 Selskabsbeskatning... 72 7.4 Delkonklusion... 75 8. Konklusion... 78 9. Kilder... 84 9.1 Bøger... 84 9.2 Love og vejledninger... 84 9.3 Hjemmesider... 84 Side 3 af 84

1. Summary in English A large part of doing business in Denmark is that there shall be paid tax on a profit from this business. As a natural consequence of this, the business-owner has the aim too reduce the tax there must be settled. If the company is operated on a personal level, you have got a helping hand in the form of special tax regimes, including the business-taxscheme (Virksomhedsskatteordning), which can be used by the business owner. The purpose of this thesis is to look at the subject business-tax-scheme, hereinafter called VSO, with a focus on applying the acquired knowledge as advisors. On the base of this, the following working title was chosen: "Admittance into, operating under and exiting the VSO - including opportunities for coverage and removal of assets and liabilities in the scheme." As that title suggests a large part of the thesis will deal with a general review and description of the VSO. It is thus crucial to examine how the rules are for the use of VSO as described in the Business Tax Act (Virksomhedsskatteloven). In connection with this investigation, I will seek to find answers to the following questions: How is the taxation when using VSO and which opportunities does the scheme offer? Which assets and liabilities can and must be included as part of the scheme? VSO is not the only option that self-employed businessmen have, when the choice of taxation must be made. Therefore I will also examine what other options there is at hand. As part of this thesis, it will also be explored, what advantages and disadvantages VSO has over these other options. This is done in order to get some counseling aspect into the thesis. Business Tax Act and other relevant legislation will be the starting point for this thesis and as a natural consequence of the above, the thesis will have a strong descriptive character, as a result of it based solely on literature study. The thesis would not include performing assessments, but instead examples of the rules application and consequences hereof will be involved, where considered necessary. There will also be references to the Tax Board decisions and judgments where it might be current. Side 4 af 84

In the review of the above stated problem, the following was concluded: The Business Tax Act is the set of rules governing the use of VSO. According to the introductory provisions thereof a certain amount of formal requirements are necessary before a self-employed businessman can use VSO to taxing the result of his activity. The company operated, must be an independent business enterprise, but there is no clear definition of what this entails. In situations where it can be difficult to determine whether there is such a kind of business, the "Ligningsvejledning" can be helpful. Herein is listed a number of examples of decisions where the use of VSO has been approved or disapproved. Apart from that there are special requirements for a solid bookkeeping. A separate accounting for the company must be established, fulfilling the Accountancy Act (Bogføringsloven) provisions. Furthermore a sharp division of the company's economy and private economy must be held. As a result of this division, it is necessary that transfers made between the private economy and the company will be booked separately and according to specific rules. Further requires is that the business records must include three special reports. Two of those reports must be informed both by joining the VSO and for each following year. "Indskudskontoen" is an overview of the size of the investment the businessman has made in the business and it includes the value of invested assets and liabilities at the start up. The value of these elements is calculated according to a particular valuation method. "indskudskontoen" is in connection with the ongoing operation regulated with deposits and withdrawals attributable thereto. "Kapitalafkastgrundlaget" is also a statement of the value of the business assets and liabilities, calculated according to the same valuation method. Since the elements of the "kapitalafkastgrundlag" must be valued every year it becomes a tax status of the company's assets and liabilities. With a current rate of 4%, a capital return on the "kapitalafkastgrundlag" is calculated, and this is to be taxed as investmentincome. This return is an equivalent to the businessman getting a return on he's investment in the company. The third statement, account for the accumulated surplus (konto for opsparet overskud), may appear when the VSO is being used over several income years. When the rules of the Business Tax Act are being applied across multiple income years, the businessman is given the opportunity to save tax money. These opportunities arise Side 5 af 84

from making certain transactions in connection with the preparation of corporate financial statements and the tax return. Since final taxation only is to be made on the amounts deducted from the company, tax savings can be made in connection with adjustments to those withdrawals. These adjustments may be made by either saving surplus, whereby a portion of the profits would be finally taxed in a later year, or by making provisions for later withdrawal, whereby an amount is finally taxed in this year, but is to be withdrawn from the company in recent years. The central part of the VSO is these withdrawals and these are considered closed by the so-called "hæverækkefølge". This ensures that there is taxation of the entire company's profit, before being hoisted on the "indskudskonto", which consists of already taxed funds. The various elements involved in "hæverækkefølge", opens up for optimizing the taxable income and thus the tax to be paid. In most cases you will seek to maximize the income to the top tax threshold, which will be the most advantageous for the businessman. In case a withdrawal causes the "indskudskonto" to become negative, this will be the same as to have taken a private loan in the company, and therefore a rate correction must be calculated. The calculation of rate correction and the previously mentioned capital return means that VSO has a self-regulating effect in respect to interest costs. These calculations secures that no deduction is available in personal income for a private interest costs. Because the VSO only includes the business activity, only the business assets may be included in the scheme and as VSO simultaneously covers the entire company, all business assets must be included. If it is not immediately possible to determine if an asset has a private or commercial character, the businessman himself can determine whether the asset should be included or not. In general mixed used assets can not be included in the VSO, but in compliance with specific rules properties, cars and multimedia when they are mixed assets may be included anyway. On the liabilities side it is also fixed that only the commercial debt can be included and the entire commercial debt shall be included in the VSO. However, there is the possibility of private debt may also counted under the scheme. This may happen in connection with joining the VSO if the "indskudskonto" does not become negative. Private debt can also be injected later, often with the consequence that there must be calculated a rate correction due to a negative deposit account. Side 6 af 84

Transfers of assets from the business to the private sphere will be considered as a withdrawal from the company while the transfer of liabilities is a deposit in the company. Transfers from the private sphere to the company will have the reverse effect. This makes a transferred asset a deposit and a transferred liability becomes a withdrawal. Furthermore, the exchange of mixed used assets from the company to private economy is set to be an equivalent to a sale at fair value. This also means that any profits should be calculated. The profit must be included in the business' turnover and will thus be taxed here. This will also mean a withdrawal of an amount equal to the fair value from the company, and therefore a potentially taxable amount as personal income. Thus, a transfer of a mixed-use asset is not always a good idea as this may have certain taxation consequence. When VSO has been used for a period, there is, for termination of VSO or upon termination of any business, individual factors that can be attributed to the VSO, which one should be aware of. This is mainly the account of accumulated surplus, as a result of that it has only been provisionally rated. When exiting the VSO this account must be final taxed. If only a partial sale of business is made, you may voluntarily choose to let a proportion of accumulated surplus go to taxes. If the businessman does not want to be taxed on the accumulated surplus at the sale or when exiting the VSO, this can be avoided if a new company, that can use VSO, is started or acquired later in the coming year. If the use of VSO is terminated in connection with a tax-exempt business transformation, the account can instead be used to reduce the purchase price of the shares and then the previously paid corporate tax becomes final. If only part of the business is converted into a company, the proportionate share of the account can be used to either to reduce the purchasing price or to be finally taxed as personal income. When operating an independent business enterprise, you have several options for how the income from this activity should be taxed. The Business Tax Act does, besides the VSO, also hold the possibility of using a capital return scheme, also called KAO. This, smaller version of VSO, has some of the same advantages, although it is less complicated. Many of the initial requirement there was to VSO is gone, in fact, the calculation of "kapitalafkastgrundlag" is the only requirement that is left, which raises far less work and fewer calculations. KAO is based on the normal Individual Tax Act, Side 7 af 84

the "Personskatteloven", where the revenues and expenses of the business is referred to the personal income and interest to the investment income. This means that no deduction for the company's interest costs in made in the personal income. To compensate for this, a calculated return on capital, is being deducted from personal income and added to the investment income. This return is calculated from the "kapitalafkastgrundlag" at the start of income year and this base consists of the business assets and a proportionate share of any shared assets. There may be situations where the calculated return on capital does not correspond to the actual financing costs that are in the business. Here it will not be optimal to use the KAO as the businessman will not get a full deduction for all the interest costs in personal income. KAO also contains a savings option, however, this is liquidity-consuming and limited in scale. KAO should be the choice in cases where there is a large asset base that can form the basis for a high return on capital, when the estimated return on capital is greater than net interest expense or when these is a positive business outcome and the withdrawals exceed this. Taxation under the normal rules of Individual Tax Act shall be chosen where there is little or no net interest expense associated with the business. In cases where there are generated lower earnings before interest, that are consistently lower than the threshold for the top taxation, where there can be calculated only a limited return on capital or when there is no need or opportunity to make savings, the Individual Tax Act is also the ideal tax treatment. A final possibility for the taxation of a self employed businessman is through the incorporation of a company. But this will not give a large differences I taxation to the VSO, since the VSO scheme was created to provide roughly the same taxation environment for the independent, as for companies. The benefits which a company can give are therefore other factors such as limited liability, less complex tax bills and a stable wage. However, there are also disadvantages in setting up a company. Among other things, the accounting and auditing requirement, capital requirements and when a company is formed, it is a more permanent choice, rather than the other options that may be elected for one year at a time. The choice of the taxation form is made in connection with completing the tax return for any given income year by a simple tick and applies for one tax year at a time. This means that the self has until the 1st July in Side 8 af 84

the year after the income year to decide which tax form he needs. The choice can be undone and changed until the 30th June of the second year after the income year, giving the taxpayers one and a half years to make his final choice. Altogether, there are advantages and disadvantages associated with all forms of taxation and what is the optimal choice depends on the individual company and the businessman's individual circumstances and temperament. This fails to outlines general considerations that can be the ground of advice. As with all other advice this should be based on the individual situation, but naturally there are some conditions that have great influence on the election to be made. As seen from the statistics of how many self-employed businessmen who chooses to use the various tax forms, VSO is a very popular and therefore relevant scheme. It must be said that this scheme has met its initial objective from the legislature, and since it is so well used, it must also mean that there are many self-employed businessmen who can save tax money by using VSO. Side 9 af 84

2. Indledning En stor del af det at drive virksomhed i Danmark er, at der skal afregnes skat af et skattemæssigt overskud. Som en naturlig konsekvens heraf tilstræber den erhvervsdrivende, at den skat, der skal afregnes, bliver så lille som mulig. Drives virksomheden i personligt regi, har man fået en håndsrækning til dette i form af specielle beskatningsordninger, herunder virksomhedsskatteordningen, som kan anvendes af virksomhedsejeren. Med baggrund i mit arbejde som revisor, og dermed rådgiver for erhvervsdrivende, er virksomhedsskatteordningen derfor altid et aktuelt emne. Den kundegruppe, som jeg primært arbejder med, er de små- og mellemstore virksomheder. En stor del af denne gruppe består af personligt ejede virksomheder, hvor ejerne har mulighed for at anvende den specielle virksomhedsskatteordning. Da jeg i min kundeportefølje, kun har enkelte kunder, der benytter denne ordning, har jeg endnu ikke fået oparbejdet en rutine i anvendelsen af ordningen. Det er min forventning, at jeg gennem behandlingen af dette emne i min afhandling vil få en rigtig god ballast til i fremtiden at kunne få oparbejdet en rutine i anvendelse af virksomhedsskatteordningen. Udover dette kan andre også bruge denne afhandling til at få overblik over, hvorledes virksomhedsskatteordningen kan anvendes. 2.1 Problemformulering Da mit formål med denne afhandling er at komme rundt om emnet, med fokus på at anvende den tilegnede viden i rådgivningsøjemed, har jeg valgt at give afhandlingen følgende arbejdstitel: " - herunder muligheder for inddragning og udtagelse af aktiver og passiver i ordningen." Som denne titel lægger op til, vil en stor del af afhandlingen omhandle en generel gennemgang og beskrivelse af virksomhedsskatteordningen. Dermed er det helt centralt at undersøge, hvordan reglerne er for anvendelse af virksomhedsskatteordningen i henhold til skattelovgivningen. De specielle ordninger for selvstændigt erhvervsdrivende reguleres i deres egen lovgivning, lovbekendtgørelse nr. 1075 af Side 10 af 84

10.9.2007, eller i daglig tale: Virksomhedsskatteloven. Lovgivningen, og konsekvenserne heraf, undersøges ved hjælp af følgende hovedproblemstilling: Hvorledes beskattes selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsskatteordningen, i henhold til reglerne i Virksomhedsskatteloven? Denne hovedproblemstilling opdeles i tre ved hjælp af følgende underspørgsmål: Hvilke krav skal opfyldes for at træde ind i ordningen? Hvilke regler og muligheder findes der, når man er i ordningen og anvender den løbende over flere år? Hvilke faktorer skal tages i betragtning i det tilfælde, det ønskes at træde ud af ordningen? En væsentlig del af en virksomhed er dens aktiver og passiver. Når virksomhedsskatteordningen anvendes, skal der også tages højde for disse aktiver og passiver. I den forbindelse skal følgende afklares: Hvilke aktiver og passiver kan og skal indgå som en del af ordningen? Hvilke regler skal overholdes, hvis man ønsker at føre aktiver og passiver ind og ud af ordningen? I behandlingen af disse to spørgsmål vil det desuden være vigtigt at se på konsekvenserne af indførsel og udtagning af aktiver og passiver, da dette kan være meget afgørende for, om en sådan disposition vil være fordelagtigt at foretage. Virksomhedsskatteordningen er ikke den eneste mulighed, som erhvervsdrivende har for valg af beskatning. Derfor vil jeg desuden undersøge, hvilke andre muligheder og ordninger Virksomhedsskatteloven og den øvrige skattelovgivning ligger op til. Som en del af denne behandling vil det tillige blive undersøgt, hvilke fordele og ulemper virksomhedsskatteordningen har i forhold til Personskatteloven, kapitalafkastordningen eller beskatning i selskabsform. Dette gøres med henblik på at få et vist rådgivningsmæssigt aspekt ind i afhandlingen, og for at få svar på følgende problemstilling: Hvilken form for beskatningsmulighed skal vælges i hvilke tilfælde? Side 11 af 84

Når alle disse spørgsmål er blevet besvaret, har man, udover en generel introduktion til hvorledes virksomhedsskatteordningen fungerer, tillige et godt grundlag for at rådgive den erhvervsdrivende i en sådan retning, at der kan spares skattekroner. 2.2 Afgrænsning Da virksomhedsskatteordningen, som er det centrale i denne afhandling, er et omfattende emne, med mange afgreninger, er det nødvendigt at foretage afgrænsning i behandlingen af beslægtede emner. De særlige regler i Virksomhedsskatteloven vedrørende kapitalafkastberegning for aktier og anparter, 22 c., samt udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere, 22 d., vil ikke blive berørt i denne afhandling, da det vurderes, at disse særregler er mindre hyppigt forekommende. Personskatteloven anvendes kun i overordnet omfang til sammenligning med fordele og ulemper i forhold til virksomhedsskatteordningen. Dermed vil specifikke regler i henhold til personskatteloven ikke blive berørt. Ligeledes vil selskabsskatteloven også kun blive berørt i det omfang, det findes nødvendigt til brug for sammenligning med virksomhedsskatteordningen. I forbindelse med gennemgangen af udtrædelse af virksomhedsskatteordningen, vil områderne omkring skattefri virksomhedsomdannelse og succession ikke blive behandlet selvstændigt, da dette er et stort emne, der fortjener en afhandling for sig selv. 2.3 Metodevalg og kildekritik Den dokumentariske undersøgelsesmetode er anvendt som kildeindsamlingsmetode. Ved anvendelse af denne form for metode tages der udgangspunkt i allerede eksisterende datamateriale, som består af skattelove, regnskabsvejledninger m.v. Der er dog en svaghed ved denne metode, hvilket er, at datamaterialet er fastlagt fra starten og hermed udviklet og styret af andre. Virksomhedsskatteloven, samt anden relevant lovgivning, vil danne udgangspunktet for denne afhandling og som en naturlig konsekvens af ovenstående vil afhandlingen få en Side 12 af 84

udpræget beskrivende karakter, som følge af at den udelukkende er baseret på litteraturstudie. Dermed vil der ikke lægges vægt på udførende analyser, men til gengæld vil eksempler på reglernes anvendelse og konsekvenser heraf blive inddraget, hvor dette findes nødvendigt, samtidig med at henvisninger til Skatterådet afgørelser og domme vil være aktuelle. De taleksempler, der anvendes i afhandlingen, vil være konstruerede eksempler. Disse anvendes udelukkende til at tydeliggøre den gennemgåede teori og understøtte konklusioner. Da eksemplerne er konstruerede til dette formål, kan der i enkelte tilfælde være risiko for bias. 2.4 Disposition og vægtning Som det fremgår af den beskrevne problemformulering, vil afhandlingen naturligt være opdelt i tre overordnede dele. I den første del, kapitel 3, 4 og 5, vil det primære fokus være på en redegørelse af begreberne i virksomhedsskatteordningen og kravene for anvendelsen heraf. Da der er mange lettere indviklede formuleringer, som kræver en del forklaring, samtidig med at denne redegørelse ligger til grund for senere perspektivering, vil afhandlingens hovedvægt komme til at ligge i denne del. I den næste del, kapitel 6, vil hovedvægten ligge på virksomhedens aktiver og passiver, og inddragelse og udtagning af disse i ordningen. Her vil der indledningsvis være en redegørelse af reglerne herfor. Herefter vil jeg inddrage skatteafgørelser for at belyse hvilke aktiver og passiver der kan eller skal indgå i ordningen, samt disse afgørelsers sammenhæng til ligningsvejledningen. I behandlingen af emnet vil jeg desuden undersøge tilfælde under området, hvor forskellige valg fra den selvstændiges side, kan føre til forskellige skattemæssige konsekvenser. Den tredje og sidste del, kapitel 7, vil indeholde en sammenligning mellem de forskellige ordninger og beskatningsuligheder for selvstændig erhvervsdrivende. Indledningsvis vil der også her være tale om redegørelse af reglerne i Virksomhedsskatteloven vedrørende kapitalafkastordningen samt Personskatteloven og Selskabsskatteloven. Herefter vil der, på baggrund af denne redegørelse, blive foretaget en sammenligning til virksomhedsskatteordningen. I denne sammenligning vil der blive Side 13 af 84

anvendt taleksempler til at illustrere, i hvilke tilfælde det vil være fordelagtigt at vælge den ene ordning frem for de andre. Som før nævnt, er det primære formål med denne afhandling, at undersøge og forstå hvilke konsekvenser det har for en selvstændig erhvervsdrivende at anvende virksomhedsskatteordningen frem for en anden beskatningsmetode. Da dette har relevans for indehaveren af mange små- og mellemstore virksomheder, specifikt den andel der er personligt ejet, vil modtageren af afhandlingen være HD studerende, der skal fungere som rådgiver for indehaverne af denne type virksomheder. Side 14 af 84

3. Indtrædelse i virksomhedsskatteordningen Når en selvstændig erhvervsdrivende ønsker at træde ind i virksomhedsskatteordningen, i denne afhandling også kaldet VSO, er det ikke noget denne bare gør. Der er en række formelle krav, der skal opfyldes jf. Virksomhedsskattelovens indledende bestemmelser. 3.1 Formelle krav Da virksomhedsskatteordningen er lavet til de selvstændigt erhvervsdrivende, er det først og fremmest en nødvendighed, at der drives erhvervsmæssig virksomhed. Herudover skal følgende krav skal være opfyldt, for at ordningen kan anvendes 1 : Der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, og dette skal opfylde bogføringslovens bestemmelser. Der skal være en skarp opdeling af bogføringen i en virksomhedsdel og en ren privat del. Selvangivelsen for det aktuelle indkomstår skal påføres med tilkendegivelse af, at ordningen ønskes anvendt. Alle de virksomheder, som den erhvervsdrivende driver, skal indgå. De beløb, der overføres mellem privatøkonomien og virksomheden, skal bogføres særskilt for hver enkelt post og med virkning fra det tidspunkt overførslen har fundet sted. Dog gælder det, at indskud og hævninger, samt overførsel af finansielle aktiver og passiver, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb, men mere om dette i kapitel 4 samt kapitel 6. Som det ses af ovenstående, er det helt centrale i at overholde de indledende bestemmelser, at der foretages en præcis bogføring. Denne danner nemlig hele grundlaget for, at mange af disse krav kan overholdes. Det kunne tænkes, at baggrunden for, at disse betingelser er stillet op er, at ordningen giver en skattefordel, og dermed vil skatteministeriet sikre sig, at denne fordel ikke bliver uretmæssig stor. Ifølge første punkt i ovenstående skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for den erhvervsdrivendes virksomhed. Udover det sædvanlige indhold, der er i et regnskab 1 Virksomhedsskatteloven 2. Side 15 af 84

såsom resultatopgørelse og balance, er der også krav til, at dette regnskab skal indeholde en række opgørelser 2 : Opgørelse af indskudskonto. Opgørelse af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Opgørelse af konto for opsparet overskud. De første to punkter skal opgøres ved indtrædelse i ordningen og vil derfor blive gennemgået i det efterfølgende, afsnit 3.3 og afsnit 3.4. Konto for opsparet overskud anvendes i forbindelse med den løbende brug af ordningen og gennemgås derfor i kapitel 4. 3.2 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed Før en selvstændig erhvervsdrivende overhovedet har muligheden for at vælge at blive beskattet efter reglerne i Virksomhedsskatteloven, er det indledende krav, at der skal drives erhvervsmæssig virksomhed. Der findes ingen klar definition på, hvad begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed omfatter, hverken i Virksomhedsskatteloven, eller i anden lovgivning. Dermed må der søges støtte i den gældende praksis, der er på skatteområdet. Der foreligger en række afgørelser på, hvad der kan betragtes som selvstændig erhvervsvirksomhed i Ligningsvejledningen afsnit E.A.4.3. og på, hvad der ikke er erhvervsvirksomhed i afsnit E.A.4.3.1. Generelt kan det siges, at der hvor der er tale om et lønmodtagerforhold, kan VSO ikke benyttes, og herudover skal virksomheden drives med gevinst for øje. Dette kan dog betyde, at der kan forekomme grænsetilfælde, hvor det kan være svært at afgøre, om virksomheden drives med gevinst for øje. Dette er for de såkaldte hobbyvirksomheder. Hobbyvirksomhed betegnes ikke som selvstændig erhvervsvirksomhed som følge af, at der ofte vil være tale om et begrænset overskud. Dette ses eksempelvis af SKM2008.943.SR. Her afgjorde Skatterådet at udlejning af frijord ikke kunne betragtes som erhvervsvirksomhed, som følge af at det forventede overskud var af meget 2 Virksomhedsskatteloven 2, stk. 2. Side 16 af 84

begrænset størrelse. Dermed kunne VSO ikke anvendes. Men overskuddets størrelse er ikke det eneste, der har betydning for betragtningen. Der skal også være tale om selvstændig virksomhed. Dette ses af følgende dom fra Østre Landsret, SKM2007.35.ØLR. Her drev en professor i historie, en foredrags- og forfattervirksomhed. På trods af at overskuddet fra denne virksomhed var af betydelig størrelse, blev virksomheden ikke anset som selvstændig, da denne lå i forlængelse af hans erhverv, og der samtidig ikke var betydelige omkostninger forbundet med at frembringe dette overskud. Dermed kan der ikke opstilles generelle regler, men i stedet må der skeles til de før omtalt eksempler i Ligningsvejledningen. Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er underordnet, om der er tale om en enkelt lejlighed, en stor udlejningsejendom eller et sommerhus, eller parcelhus, der udelukkende bliver udlejet. Dette er baggrunden for, at de såkaldte forældrekøb af lejligheder anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, og VSO kan anvendes på disse. 3.3 Opgørelse af indskudskontoen Når en erhvervsdrivende vælger at anvende VSO, er det ensbetydende med, at denne investerer i sin egen virksomhed. Størrelsen af denne investering skal vises i regnskabet på den særskilte indskudskonto. Opgørelsen af indskudskontoen skal laves, enten når en ny virksomhed startes i VSO-regi eller ved starten af det regnskabsår, hvor VSO anvendes første gang. Den investering, der foretages i virksomheden, er ikke altid kun kontanter. Det er ofte også både aktiver og passiver, der skydes ind, og ifølge Virksomhedsskatteloven 3 stk. 3 opgøres indskudskontoen som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld. Værdien af aktiver og gæld kan være svær at opgøre, derfor er der i Virksomhedsskatteloven 3 stk. 4 opstillet følgende metoder til opgørelse af værdien for hver enkelt gruppe: Side 17 af 84

Aktiver / Passiver Fast ejendom: Inventar og maskiner: Blandet benyttede biler og vindmøller: Inventar mv. der hidtil har været anvendt privat: Metode til værdiansættelse Kontant anskaffelsessum eller den offentlige vurdering ved indkomstårets begyndelse med fradrag af byrder og tillæg af evt. forbedring, der ikke er taget højde for i vurderingen. Den saldoværdi, der er nedskrevet til skattemæssigt. Den saldoværdi, der er nedskrevet til skattemæssigt. Handelsværdi. Varelagre: Besætninger: Goodwill: Løbende ydelser i gensidigt bebyrdende aftaler: Værdi efter evt. nedskrivning jf. varelagerloven. Handelsværdi efter evt. nedskrivning. Kontantomregnet anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger. Hvis anskaffet før 1. januar 1998 gælder særregel. Den kapitaliserede værdi af ydelserne. Øvrige aktiver: Finansielle aktiver: Investeringsfondskonto: Gæld: Løbende ydelser i gensidigt bebyrdende aftaler: Andre passiver: Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Kursværdien. Det der er indestående på kontoen. Kursværdien. Den kapitaliserede værdi af ydelserne. Kontantværdien. Figur 1: Værdiansættelse af aktiver og passiver ved opgørelse af indskudskonto 3. Nu er værdiansættelsen af aktiverne og passiverne på plads, men der er enkelte andre faktorer, man skal være opmærksom på. Som udgangspunkt skal alle de aktiver og 3 Virksomhedsskatteordning af Søren Revsbæk, side 21. Side 18 af 84

passiver, der er i den nuværende virksomhed, indskydes i VSO og dermed indgå i indskudskontoen. Der er dog undtagelser hertil: Privat gæld kan ikke indgå. Blandede benyttede aktiver kan ikke indgå, dog må ejendomme, biler og driftsmidler indgå med den værdi, der er beskrevet i ovenstående figur 1. Der er mulighed for at til- og fravælge virksomhedsskatteordningen for hvert indkomstår, men hver gang der indtrædes i ordningen, skal indskudskontoen opgøres igen, og de enkelte aktiver og passiver skal værdiansættes på ny. Der er dog en enkelt undtagelse hertil. Fast ejendom, der inden for de seneste fem indkomstår har indgået i indskudskontoen i VSO, skal indgå med den værdi, den havde, da den sidst indgik i ordningen 4. Når alle de ovenstående faktorer er taget i betragtning, kan værdien af indskudskontoen gøres op og vises i regnskabet. I langt de fleste tilfælde vil indskudskontoen være positiv, da der oftest indskydes flere aktiver end passiver. Men i de situationer hvor der indskydes mere gæld, end hvad aktiverne er værd, vil der blive beregnet en negativ indskudskonto. Når dette er tilfældet sættes indskudskontoen til 0 kr. jf. Virksomhedsskatteloven 3 stk. 5, det skal dog kunne dokumenteres, at alle virksomhedens aktiver og passiver er indregnet, samt at gælden er udelukkende erhvervsmæssig. Indskudskontoen skal herefter opgøres ved hvert indkomstårs afslutning, med de reguleringer, der har været i regnskabsåret. Denne regulering behandles i kapitel 4. 3.4 Opgørelse af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Som tidligere nævnt skal virksomhedens kapitalafkastgrundlag ligeledes opgøres ved indtrædelse i VSO. Kapitalafkastgrundlaget opgøres som virksomhedens aktiver med fradrag af gælden, og værdiansættelsen af de elementer, der indgår, foretages efter samme principper som ved indskudskontoen, se figur 1. Der er dog en enkelt undtagelse hertil: Hvis der indgår fast ejendom, skal denne værdiansættes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen erhvervet før 1. januar 1987, kan man i stedet vælge 4 Virksomhedsskatteloven 3, stk. 7. Side 19 af 84

at anvende værdien ved 18. almindelige vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. 5 Der ser altså umiddelbart ikke ud til at være den store forskel på indskudskontoen og kapitalafkastgrundlaget, men det er der. Forskellen ligger i de efterfølgende reguleringer og opgørelser. Kapitalafkastgrundlaget opgøres hvert år ved begyndelsen af indkomståret, og som følge heraf, vil saldoen herpå være et udtryk af, hvor meget den erhvervsdrivende har indskudt i sin virksomhed ved indgangen til et givent år. De løbende reguleringer på kapitalafkastgrundlaget behandles videre i kapitel 4. Det såkaldte kapitalafkast opgøres som kapitalafkastgrundlaget ganget med afkastsatsen. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattemæssige overskud, jf. Virksomhedsskatteloven 7, stk. 1, og i tilfælde hvor regnskabsperioden er længere eller kortere end 12 måneder, skal et forholdsmæssigt afkast beregnes jf. Virksomhedsskatteloven 7, stk. 2. Afkastsatsen offentliggøres en gang årligt og beregnes på baggrund af den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af indkomståret 6. Afkastsatsen følger altså tilnærmelsesvis renteudviklingen i samfundet, og de seneste 10 års afkastsatser har været som følger: Indkomstår: 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 Afkastsats: 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % Figur 2: Udvikling i kapitalafkastsatsen 7 Ideen med opgørelse af kapitalafkastgrundlag og afkast heraf er, at den erhvervsdrivende får en forrentning af det, som er blevet indskudt i virksomheden. Grunden, til at man fra lovgivers side ønsker at give en sådan forrentning, er, at man ønsker, at de erhvervsdrivende investerer i deres egne virksomheder frem for at lave en passiv investering i eksempelvis obligationer. Kapitalafkastet beskattes derfor også som kapitalindkomst. Behandling af kapitalafkastet, og de løbende reguleringer, gennemgås yderligere i kapitel 4. 5 Virksomhedsskatteloven 8, stk. 2. 6 Virksomhedsskatteloven 9. 7 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende del, E.G.2.10. Side 20 af 84

Ligesom med indskudskontoen, er der også tilfælde, hvor kapitalafkastgrundlaget kan være negativt. I disse tilfælde nulstilles grundlaget dog ikke, men til gengæld beregnes der ikke kapitalafkast jf. Virksomhedsskatteloven 7. 3.5 Delkonklusion Der er en række formelle krav, der skal opfyldes for, at en selvstændig erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsskatteordningen til at beskatte resultatet af sin virksomhed. For det første skal den virksomhed, der drives, være en selvstændig erhvervsvirksomhed. Der findes, i den gældende lovgivning, ikke en klar definition på, hvad dette begreb betyder, men der må ikke være tale om hobbyvirksomhed og heller ikke lønmodtagerindkomst. I de situationer hvor det kan være svært at afgøre, om dette er tilfældet, kan der søges støtte i Ligningsvejledningen, hvor en række eksempler på afgørelser, hvor anvendelse af VSO blev tilladt eller afvist, er liste op. Herudover stiller Virksomhedsskatteloven, som er det regelsæt, der regulerer VSO, specielt krav til bogføringen. Da der skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, skal dette opfylde Bogføringslovens bestemmelser. Desuden skal der være en skarp opdeling af virksomhedens økonomi og privatøkonomien, hvilket ligeledes stiller krav til en solid bogføring. Da denne skarpe opdeling skal opretholdes, er det også nødvendigt, at overførsler, der foretages privatøkonomien og virksomheden imellem, bogføres separat og efter specifikke regler. Som følge af, at VSO giver den selvstændige en skattefordel, stilles der ydermere krav til, hvad regnskabet skal indeholde. Udover sit normale indhold, skal dette indeholde tre ekstra opgørelser. To af disse opgørelser skal, udover at oplyses for hvert regnskabsår, ligeledes oplyses ved indtrædelse i VSO. Indskudskontoen, som er en oversigt over hvor stor en investering, den selvstændige har foretaget i sin virksomhed, indeholder værdien af de investerede aktiver og passiver. Værdien af disse elementer opgøres efter faste metoder. Kapitalafkastgrundlaget er ligeledes en opgørelse over virksomhedens aktiver fratrukket passiverne. Denne er også opgjort efter den specielle værdiansættelse. Anvendes de samme værdiansættelsesprincipper i regnskabet, vil kapitalafkastgrundlaget svare til egenkapitalen i virksomheden. Af grundlaget beregnet et kapitalafkast, med gældende sats på 4 %, som beskattes som kapitalindkomst hos den Side 21 af 84

selvstændige. Dette afkast svarer til en forrentning af egenkapital og den selvstændige får dermed et afkast af sin investering i virksomheden. Ved indtrædelsen vil begge opgørelse udvise den samme værdi, men da de to opgørelser begge skal reguleres løbende i forbindelse med driften, på hver sin måde, vil de over tid være forskellige. Den tredje opgørelse, konto for opsparet overskud, kan fremkomme i forbindelse med den løbende drift, og hvis VSO anvendes henover flere indkomstår. Side 22 af 84

4. Løbende drift med anvendelse af VSO Nu er de indledende øvelser på plads, og man er klar til at træde ind i VSO og drive sin virksomhed. I dette kapitel undersøges, hvilke regler og muligheder, der findes i Virksomhedsskatteloven, når man er i ordningen og anvender den løbende over flere år. Gennemgangen omfatter både driften i løbet af året, samt når indkomståret er slut, og der skal gøres status på året. Som før nævnt i kapitel 3 er der, jf. Virksomhedsskatteloven 2, stk. 2, krav om oplysning af en række specifikationer i regnskabet. Men udover de lovpligtige opgørelser er der også en frivillig opgørelse, som kan anbefales at bruge, nemlig mellemregningskontoen. Dette er en konto til løbende bogføring af private indskud og hævninger, som dermed er med til at lette håndteringen af disse. 4.1 Mellemregningskonto Når den erhvervsdrivende indskyder kontante beløb i virksomheden, kan denne i stedet for at føre disse direkte på indskudskontoen, oprette en mellemregningskonto og bogføre overførslerne herpå, jf. Virksomhedsskatteloven 4 a. Mellemregningskontoen bliver dermed udtryk for virksomhedens gæld til indehaveren, men på trods af dette, må denne ikke forrentes. Dette er også grunden til, at eventuelt indestående på mellemregningen ved årets udgang skal fradrages ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Overførsler fra virksomheden til privatøkonomien, altså hævningerne, kan ligeledes posteres på mellemregningen, hvad enten dette måtte være kontanter eller aktiver og passiver. Dog må der ikke hæves så meget via mellemregningen, at det ender med, at virksomheden får et tilgodehavende hos indehaveren. Hvis dette bliver tilfældet, skal tilgodehavendet udlignes ved en tvangshævning, som derved kommer til at indgå i hæverækkefølgen, hvilket gennemgås nærmere i afsnit 4.5. Mellemregningskontoen må ikke anvendes i forbindelse med opstart af virksomheden og ved indtræden i VSO, så derfor skal alle beløb i den forbindelse medtages på indskudskontoen. Herudover er der ikke regler for hvilke posteringer, der skal føres over mellemregningen. Derfor skal der løbende tages stilling til, hvilke af årets Side 23 af 84

hævninger og indskud man ønsker, der skal bogføres på mellemregningskontoen. Denne mulighed har man frem til den endelige udarbejdelse af skatteregnskabet. De overførsler, der på denne måde foretages mellem virksomheden og den erhvervsdrivende via posteringer på mellemregningskontoen, føres uden om hæverækkefølgen, i modsætning til de beløb der tilbageføres fra indskudskontoen til den private økonomi. 4.2 Regulering af indskudskontoen Som beskrevet i kapitel 3 skal indskudskontoen opgøres ved hvert indkomstårs afslutning. Indskudskontoen er ikke en konstant saldo, men ultimo saldoen udgøres af den saldo, der var primo samt de reguleringer, der har været i regnskabsåret. De reguleringer, der kan være tale om, er indskud i virksomheden, som ikke er posteret på mellemregningskontoen jf. ovenstående samt hævninger, der er foretaget fra indskudskontoen. Udover de direkte kontante indskud i virksomheden, kan disse indskud omfatte den del af det beregnede kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra varedebitorer o.l., hvis dette ikke er overført fra virksomheden til den erhvervsdrivende inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse 8. Hvis man ønsker at komme uden om denne særregel i Virksomhedsskatteloven, er det en nødvendighed at foretage en fysisk hævning i virksomheden. Når der i årets løb foretages indskud på indskudskontoen, skal disse ikke bogføres med virkning fra den dag, de foretages, men i stedet med virkning fra årets udgang 9. Det samme gør sig gældende for de eventuelle hævninger, der foretages. I de situationer hvor indehaveren i et indkomstår får hævet mere end overskuddet i det pågældende år, og der ikke er opsparet overskud fra tidligere år, bliver der tale om en hævning fra indskudskontoen. Andre overførsler til indehaveren af værdier, der ikke er overskud, får ligeledes karakter af hævninger. De værdier, der i denne forbindelse kan være tale om, kan være overførsel af gæld fra indehaveren til virksomheden. Overførsel af gæld fra privaten til virksomheden er selvfølgelig tilladt, hvis gælden er optaget som erhvervsmæssig gæld. Men også privat gæld kan indskydes i virksomheden. Som nævnt tidligere må den private gæld ikke indgå ved indtrædelse i VSO, men efterfølgende er 8 Virksomhedsskatteloven 4. 9 Virksomhedsskatteloven 2, stk. 5. Side 24 af 84

der ikke noget i vejen for at indskyde den private gæld også 10. Dette er med baggrund i den selvkontrollerende effekt, der er i beregningen af rentekorrektionen og kapitalafkastet, som beskrives nedenfor. Det vil dog oftest ikke kunne betale sig at indskyde privat gæld i VSO, da hævninger som nævnt skal bogføres med virkning fra årets udgang. Som følge heraf vil de tilhørende renteudgifter ikke kunne fradrages i virksomhedens skattepligtige indkomst det første år, da der skal ske periodisering af renterne 11. 4.3 Rentekorrektion Når der i henhold til ovenstående løbende reguleres i saldoen på indskudskontoen, kan den situation opstå, hvor man vil have en negativ indskudskonto. En negativ indskudskonto er udtryk for, at der er hævet mere i virksomheden end der er skudt ind, og dermed er der lånt penge i virksomheden. Virksomheden skal derfor fremskaffe kapital andet sted fra, eksempelvis i banken med renteudgifter til følge. Disse renteudgifter kan betragtes som værende private, da de er opstået som følge af private hævninger, og derfor skal det sikres, at den erhvervsdrivende ikke får fradrag for disse private renteudgifter i den personlige indkomst. Dette gøres ved at beregne rentekorrektion af den negative indskudskonto. Denne beregning skal foretages i de tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ enten ved begyndelsen af indkomståret eller ved indkomstårets udløb 12. Beløbet, der skal korrigeres, er kapitalafkastsatsen ganget med den største talmæssige negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse eller udløb, som kaldes beregningsgrundlaget. Dette grundlag kan dog maksimalt udgøre den største negative saldo på kapitalafkastgrundlaget enten primo eller ultimo, og samtidig kan korrektionsbeløbet højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven jf. Virksomhedsskatteloven 11. Ud fra ovenstående kan det også konstateres, at der ikke skal beregnes rentekorrektion såfremt kapitalafkastgrundlaget er positivt både ved indkomstårets begyndelse og udgang. 10 Fra regnskab til selvangivelse for personligt erhvervsdrivende, side 144 øv. 11 Virksomhedsskatteloven 6, stk. 2. 12 Virksomhedsskatteloven 11, stk. 1. Side 25 af 84

Begrænsningerne i rentekorrektionsberegningen er sammenfattet i nedenstående eksempel. Tekst / År 2008 2009 2010 Indskudskonto, primo - 50.000-100.000 + 50.000 Indskudskonto, ultimo - 100.000 + 50.000-25.000 Kapitalafkastgrundlag, primo - 75.000-50.000 + 25.000 Kapitalafkastgrundlag, ultimo - 50.000 + 25.000 + 50.000 Største negative indskudskonto - 100.000-100.000-25.000 Største negative kapitalafkastgrundlag - 75.000-50.000 0 Beregningsgrundlag - 75.000-50.000 0 Beregnet rentekorrektion, 4 % (5 % i 2008) 3.750 2.000 0 Nettorenteudgift i året -5.000-1.500-3.500 Rentekorrektion kan maksimalt udgøre 3.750 1.500 0 Figur 3: Eksempel på begrænsning af rentekorrektion I de tilfælde hvor der både foretages hævninger og indskud på indskudskontoen i samme indkomstår, skal der ligeledes beregnes rentekorrektion 13. Dette med baggrund i, at man ikke skal få en fordel ud af at hæve et beløb ud fra virksomheden i starten af året, og derefter sætte det ind i slutningen af året uden konsekvenser. Hvis dette var tilladt, kunne den erhvervsdrivende praktisk taget foretage et rentefrit lån i virksomheden i hen ved et helt år. Den rentekorrektion, der beregnes i disse tilfælde, er ikke afhængig af, om der er beregnet en rentekorrektion ud fra tidligere nævnte regler vedrørende negativ indskudskonto. Beløbet beregnes som kapitalafkastsatsen ganget med det beløb der, jf. hæverækkefølgen, er hævet fra indskudskontoen. Rentekorrektionsbeløbet kan dog ikke overstige kapitalafkastsatsen ganget med det beløb, der er indskudt på indskudskontoen. Det beløb, der bliver beregnet i rentekorrektion, hvad enten det stammer fra den ene eller anden beregning, tages ud af virksomhedens indkomstopgørelse, hæverækkefølge og overskudsdisponering, og det tillægges dermed i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten 14. 13 Virksomhedsskatteloven 11, stk. 2. 14 Virksomhedsskatteloven 11, stk. 3. Side 26 af 84

4.4 Regulering af kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastgrundlaget er, ligesom indskudskontoen, heller ikke en konstant værdi. Grundlaget skal opgøres ved indgangen til hvert indkomstår, og udgør som før nævnt virksomhedens aktiver med fradrag af gælden. Men til forskel fra indskudskontoen fastfryses værdiansættelsen af virksomheden aktiver og passiver ikke, men disse skal værdiansættes hvert år 15, og grundlaget bliver dermed en status over aktiverne og passiverne. Hvis de regnskabsprincipper, der anvendes i virksomheden, svarer til de principper, der er for værdiansættelse af elementerne, der indgår i kapitalafkastgrundlaget, vil grundlaget svare til den egenkapital, der er i virksomheden. Men under alle omstændigheder vil kapitalafkastgrundlaget svinge i takt med udviklingen af virksomhedens egenkapital. Udover ovenstående, skal kapitalafkastgrundlaget reguleres med følgende værdier 16 : Den del af årets overskud der overføres til indehaveren, og som dermed bliver beskattet som personlig indkomst. Det indestående der måtte være på indskudskontoen. Eventuelle beløb der, med virkning fra indkomstårets begyndelse, bliver overført fra virksomheden til privatøkonomien. Ud fra det opgjorte kapitalafkastgrundlag ved årets start, beregnes et kapitalafkast, i henhold til reglerne beskrevet i afsnit 3.4. Det beregnede kapitalafkast overføres fra indehaverens personlige indkomst til dennes kapitalindkomst og beskattes dermed lempeligere. Kapitalafkastberegningen og den før nævnte beregning af rentekorrektion medfører i de fleste tilfælde, at VSO er selvkontrollerende. Det vil sige, at skatteværdien af renteudgifterne er den samme, hvad enten gælden indgår i ordningen eller ej 17. Det sikres, at der ikke fås fradrag i virksomhedsindkomsten for private renteudgifter 15 For oversigt over værdiansættelse, se figur 1. 16 Jf. Virksomhedsskatteloven 8. 17 Skat & regnskab for erhvervsdrivende, side 263. Side 27 af 84

samtidig med, at en del af den erhvervsdrivendes kapitalindkomst får karakter som forrentning af egenkapitalen. Den erhvervsdrivende har den mulighed at opspare en del af kapitalafkastet. Vælges dette, får det den virkning, at afkastet beskattes med den lavere foreløbige virksomhedsskat på 25 %, på samme måde som den del af årets overskud som ikke bliver hævet ud af virksomheden 18. Når kapitalafkastet i et senere år bliver hævet, beskattes det som personlig indkomst. Det er derfor som regel uhensigtsmæssigt, at opspare kapitalafkastet. Det skyldes, at der ikke skal beregnes AM-bidrag af kapitalafkast, når det beskattes som kapitalindkomst. Men hvis kapitalafkastet opspares i virksomheden, skal det beskattes som personlig indkomst, når det hæves, hvilket betyder, at der skal beregnes AM-bidrag på 8 procent (2010-tal). 4.5 Hævninger Som det ses ud af det indtil nu gennemgåede, udgør overførsler fra virksomheden til privatøkonomien, også kaldet hævningerne, en stor del i forbindelse med de lovpligtige opgørelser. Derfor er det vigtigt at holde styr på hvor meget, der bliver hævet ud af virksomheden i løbet af regnskabsåret. De hævninger, der er tale om, består både af faktiske kontante hævninger samt beløb, der anses for været hævet. De beløb, der kan være tale om, er som følger: Kontante hævninger. Beløb der anses for været hævet: o Værdi af fri bil, afhænger af om bilen er i eller uden for VSO. o Værdi af fri telefon. o Forbrug af egne varer. Beregnet kapitalafkast, såfremt dette ikke opspares. Virksomhedens aktiver der er overført til privatøkonomien. Indskud af gæld i virksomheden. 18 For yderligere om beregning af skat af årets overskud, se afsnit 4.7. Side 28 af 84