Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven

Transkript

1 HD (R) afhandling efterår 2011 Erhvervsøkonomisk Institut Forfattere: Tine Brun Jensen Julie Aagaard Sparevath Vejleder: Torben Bagge Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven - valget af beskatningsform ved erhvervsmæssig udlejning af ejendom i privatregi Handelshøjskolen, Aarhus Universitet December 2011

2 Indholdsfortegnelse Executive summary Indledning Problemstilling Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppe Opgavens opbygning Kildekritik Begrebsforklaring og forkortelser Generelt om personskatteloven Indkomstbegreber i PSL Behandling af underskud Generelt om virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Hvem kan anvende virksomhedsordningen Virksomhedsordningens specifikke konti Overskudsdisponering af virksomhedens indkomst Kapitalafkastsordningen Hvem kan anvende kapitalafkastsordningen Kapitalafkastsordningens beskatning Delkonklusion Fordele og ulemper Bedre fradragsmuligheder for renteudgifter Lavere beskatning i form af kapitalafkast Indkomstudjævning Højere administrative krav Fordele og ulemper ved afståelse Delkonklusion Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Scenarie 1 - Ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter... 64

3 Beskatning efter PSL Beskatning efter VSO Beskatning efter KAO Samlet vurdering af beskatning i scenarie Scenarie 2 - Stor erhvervsmæssig gæld og renteudgifter Beskatning efter PSL Beskatning efter VSO Beskatning efter KAO Samlet vurdering af beskatning i scenarie Scenarie 3 - Erhvervsmæssigt bankindestående uden væsentlige renteindtægter Beskatning efter PSL Beskatning efter VSO Beskatning efter KAO Samlet vurdering af beskatning i scenarie Scenarie 4 - Selvstændig erhvervsdrivende med svingende indtjening Beskatning efter PSL Beskatning efter VSO Beskatning efter KAO Samlet vurdering af skatten i scenarie Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag: Afsnittene 2, 3.2, 4.1, 4.2, er skrevet af Julie Aagaard Sparevath, mens afsnittene 3.1, og er skrevet af Tine Brun Jensen. De resterende afsnit er skrevet i fællesskab og kan dermed ikke individualiseres.

4 0. Executive summary Executive summary In recent years, the housing market in Denmark has suffered from the financial crisis, which has almost taken the buying and selling of houses to a standstill. Up to the financial crisis in 2008, housing prices were on the increase, and many people invested in real property. As a result of this boom, many people bought too expensive houses and are now unable or unwilling to sell at a great loss due to the decreasing prices. The Government has tried to boost property trading but so far only with a minimum effect. Many owners now have two houses because they have bought a new house before having sold the old one. Having to pay two mortgages may be financially difficult. Consequently, many householders may be forced to let their old house to be able to cover the substantial costs of e.g. mortgage loans, property taxes and insurance. If a private person in Denmark wishes to let his/her house, three different tax models are available. The three possibilities comprise ordinary personal taxation in accordance with the Danish Individual Taxation Act (DITA), taxation in accordance with the Danish Business Tax Scheme (DBTS) or taxation under the Danish Capital Gains Scheme (DCGS). The two latter alternatives form part of the Danish Business Tax Act (DBTA) used for the taxation of earned income for business owners. The rules of the three taxation alternatives, especially the Danish Business Tax Act, make it very difficult for a private person in Denmark to find out which alternative would be most advantageous. The objective of this project is to go through the rules for the three taxation alternatives and analyse when the individual alternatives would be most advantageous in connection with property letting. In Section 2, the rules of the DITA were assessed and found to form the basis for the taxation of business owners. Taxable income is computed in accordance with section 1 of the DITA as the sum of personal income +/- capital income less any deductible expenses. Upon property letting, the enterprise's profit before interest will be recognised as personal income, whereas interest income and expenses are taxed/deducted as capital income. It is therefore concluded that personal income is taxed progressively at approx. 41% of income 1 af 120

5 0. Executive summary between DKK 42,901 and DKK 389,900, whereas income exceeding DKK 389,901 is taxed at approx. 56%, all positive income is taxed with up to 47.5% in 2011 and negative capital income is deducted at 33.7%. As an alternative to the Danish Individual Taxation Act, the rules of the DBTS were introduced in order for business owners to obtain full deduction for commercial interest expenses from operation as a sole proprietorship in line with that of corporations. The DBTA may be used by business owners who are neither in an employment relationship nor engaged in any leisure activities. Per definition, the letting of properties is basically always considered a self-employed business activity. Accordingly, the DBTS can always be applied for the taxation of income and expenses in connection with the letting of properties. In order to rely on the DBTS, business owners must always observe specific accounting requirements, e.g. the provisions in the Danish Bookkeeping Act and clear-cut distinction between private and business economics. Moreover, the deposit account and retained earnings must be disclosed in the financial statements. Upon formation, to separate the two mentioned economics, a deposit account is established based on assets and liabilities deposited, which are valued in accordance with the provisions of section 3(4) of the Danish Business Tax Act. For properties, valuation is typically based on cost or official property valuation at the start of the income year. A non-interest-bearing balance is also created for regular transactions between the private and business economics. A capital yield is calculated based on the net assets taxed as capital income at the taxation of the enterprise's profit. The remaining profit is distributed between withdrawn profit taxed as personal income and retained earnings preliminarily taxed on an on-account basis. When determining profit withdrawn, the business owner should take into account actual, deemed and provided withdrawals in accordance with the order of withdrawals differentiating between tax-exempt withdrawals and withdrawals taxable in the relevant income year. The rules on the application of the DCGS were introduced as a more favourable alternative to the rules in the DBTS. As with the DBTS, the scheme can be used by all business owners, and the compliance requirements to the Danish Bookkeeping Act and to the differentiation between private and business economics are not so strict, as no distinction is made between these. The non-distinction between private and commercial income and 2 af 120

6 0. Executive summary expenses means that relying on the DCGS does not allow for full deduction for commercial interest expenses. For the purpose of taxation of profits, a capital yield is calculated based on the enterprise's assets with a few exceptions which are taxed as capital income. As in the DBTS, the business owner may distribute the remaining profit between profit withdrawn which is taxed as personal income and retained earnings which are taxed at a preliminary on-account tax. However, as opposed to the Danish Business Tax Act, there are some restrictions and requirements to retained earnings. In order to compare the three taxation possibilities, we accounted for various advantages and disadvantages in Section 4. Based on our examination, it is concluded that one of the DBTS's most important advantages is the possibility of obtaining full deduction for commercial interest expenses, which is not possible under the Individual Taxation Act or the Capital Gains Scheme. Relying on the DBTS, the business owner could thus obtain a saving of up to 22.4% rather than relying on the DITA or the Danish Capital Gains Scheme. Another advantage of taxation under the DBTS and the DCGS instead of the DITA is the availability of calculating capital gains transferred from individual taxation to taxation as capital gains, prompting a reduction in the tax rate by up to 22.4%. Only a modest benefit was derived in the cases where the capital gains were not available for set-off against negative capital income, prompting a reduction only in Danish labour market contributions (8%). Another advantage of taxation under the DCGS instead of the DBTS is that capital gains are often calculated at a higher value, as capital gains are often calculated on the basis of the enterprise's assets. By contrast, under the DBTS, capital gains are calculated as corporate assets less debt incurred for business purposes. Furthermore, the rules on the limitation of deduction for net financing expenses are highly at variance under the two schemes. A third advantage of applying alternative taxation formulas under the DBTA is that the income of a business owner may be levelled out between income years with high earnings and income years with low earnings. Accordingly, the business owner may be exempted 3 af 120

7 0. Executive summary from top-bracket tax, which is not an option under the Danish Individual Taxation Act. A draw-back of applying the DCGS instead of the DBTS is that a provision can be made representing a maximum of 25% of profit/loss for the year and a minimum of DKK 5,000. Accordingly, there is a risk that the business owner may have to withdraw profits for topbracket taxation. Relying on the Danish Capital Gains Scheme, the business owner must comply with strict requirements of the provision, as he/she is to deposit the provision on an escrow account and thereby is unable to use it for further investment, which is possible under the DBTS. One of the drawbacks of applying the Danish Business Tax Act's alternatives are that businessmen are subject to more extensive administrative requirements than under the Danish Individual Taxation Act, however, these are more lenient when applying the DCGS than the DBTS. For the purpose of the sale of the commercial enterprise, it may both be an advantage and a disadvantage to apply the different taxation approaches set under the Danish Business Tax Act. One of the advantages of applying the DBTS instead of the DITA and the DCGS is the option to defer earnings in subsequent income years. By contrast, under the DITA and the DCGS this will be taxed in the year of sale. Another desadvantage of applying the DBTS upon sale is that gains from the sale of properties are taxable in the personal income instead of capital income, which is the case under the DITA and the Danish Capital Gains Scheme Section 5 comprises an analysis of the suitability of the three different taxation schemes in four different scenarios and illustrates how individual factors could have an opposite effect on suitability. In the cases where the business owner does not have any debt incurred for business purposes or interest expenses, and where the private net interest expenses are down on results before and after tax, the taxation models set out in the DBTA would be just as suitable, whereas tax payable under the DITA will be markedly higher. If the business owner had had private net financing expenses exceeding his/her results before and after interest, the DCGS would have been the most optimum approach judged from a tax perspective. 4 af 120

8 0. Executive summary By contrast, if the business owner had been heavily indebted (including interest expenses), the suitability of the DBTS and the DCGS would depend on the rate of businessrelated interest expenses and thereby the interest rate. In the case where the interest rate was higher than the rate of capital gains (2%), the DBTS would trigger the most lenient taxation, while it was the DCGS when the interest rate was below the rate of capital gains (2%). If the business owner has commercial bank deposits, suitability will again depend on the rate of interest, with the DBTS representing the optimum solution when the interest rate is below the rate of capital gains (2%), and the DCGS in the cases where the interest rate is above the capital gains rate (2%). From a tax perspective, the DITA would not pose a suitable solution in this scenario either, but as the taxation models under the DBTA are only slightly at variance with those under the Danish Individual Taxation Act, the tax difference may possibly be compensated for by less stringent administrative requirements and the reduced level of complexity of the Danish Individual Taxation Act. In scenarios with fluctuating earnings around the top-bracket tax threshold, the DITA would not be the best approach from a tax perspective, as this Act disallows income equalisation between the individual years and thereby the business owner will be liable to top-bracket tax, whereas income differentials in other years are not fully utilised. In the scenario with fluctuating earnings set out in the assignment, the DBTS would be the most favourable approach, as, if relying on the Danish Capital Gains Scheme, the business owner will be forced to withdraw part of the profit and be liable to top-bracket tax thereon in the first income year, as retained earnings are not to exceed 25% of results for the year before interest. On the basis of the theory under study and the analysis of the advantages and drawbacks of the taxation models and the four scenarios, it is concluded that the DITA will never represent the optimum solution for tax purposes. However, a choice between the models set out in the DITA and the DBTA would rely on other aspects than tax benefits. The DITA would for instance be preferable if the tax saving derived from the use of the taxation model under the DBTA does not compensate for any increase in costs of auditors or advisors. 5 af 120

9 0. Executive summary The theory under study and our analysis show that the choice of taxation under either the DBTS or the DCGS remains difficult to determine, as this choice is affected by many factors. An individual assessment is therefore always to be made on the basis of the present circumstances. However, the analysis shows that indebtedness, rate of interest and earnings may affect the choice of taxation models under the Danish Business Tax Act. In addition, an assessment should be made as to whether any savings/retained earnings should be applied for further investments, as in such a case the DCGS would not be an option. Our conclusion on the principal question is not offhand deemed to be exhaustive for all scenarios encountered by a business owner within property letting, as other factors than those mentioned may affect his/her choice. However, our assignment is deemed to give an indication of the suitability of the different taxation models. 6 af 120

10 1. Indledning 1. Indledning Boligmarkedet i Danmark har de sidste år lidt under finanskrisen, som har gjort at køb og salg af boliger næsten har været gået i stå. Frem til finanskrisen i 2008 var boligpriserne stigende og mange mennesker investerede i fast ejendom. Dette boligboom har gjort, at mange mennesker har købt en bolig for dyrt og nu ikke kan eller vil sælge den med det store tab, der vil være, som konsekvens af, at finanskrisen har fået priserne til at falde markant. Regeringen har forsøgt at sætte gang i handlen med boliger, men det har indtil videre kun haft en lille effekt. Mange boligejere er kommet til at sidde med to boliger, fordi de har købt en ny bolig inden den gamle er blevet solgt. Det kan have store konsekvenser for privatøkonomien at betale to huslejer. Derfor kan mange boligejere være tvunget til at leje deres gamle bolig ud for at få dækket nogle af de mange omkostninger til f.eks. realkreditlån, ejendomsskatter og forsikringer. I Danmark har man som privatperson tre muligheder for at blive beskattet af lejeindtægten i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning. De tre muligheder består i almindelig personbeskatning efter personskatteloven (PSL), beskatning efter virksomhedsordningen (VSO) eller beskatning efter kapitalafkastordning (KAO). De to sidst nævnte alternativer indgår i virksomhedsskatteloven (VSL), som bruges til beskatning af erhvervsindkomst for selvstændige erhvervsdrivende. Figur 1 - Elementer i Virksomhedsskatteloven Kilde: Virksomhedsbeskatning af Inge Nilsson Udgangspunktet er, at personskatteloven er den nemmeste beskatningsform at benytte, men fradragsmæssigt kan virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen være mere 7 af 120

11 1. Indledning fordelagtige. Dog kan VSO være meget indviklet og kompliceret at finde ud af og at benytte som privatperson. Dette gør det vanskeligt for en privatperson i Danmark at gennemskue, hvilket beskatningsalternativ, der er mest fordelagtigt at anvende i tilfælde af, at den pågældende ønsker erhvervsmæssig udlejning af en ejendom. Denne opgave har derfor til formål at gennemgå reglerne for anvendelse af de tre beskatningsalternativer og analysere i hvilke situationer, de enkelte alternativer er mest fordelagtige i forbindelse med udlejning af ejendomme Problemstilling I Danmark foretages der progressiv beskatning af privatpersoner, hvilket vil sige at en person i Danmark betaler en skat, som stiger progressivt jo højere indtjeningen er, hvilket også gælder hvis en skattepligtig har en erhvervsvirksomhed, som ikke er stiftet i et selskab. Derudover er skattesystemet inddelt i forskellige indkomsttyper, som er personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag, der tilsammen udgør den skattepligtige indkomst for en privatperson. De nævnte indkomsttyper beskattes vidt forskelligt. Personlig indkomst består typisk af løn, dagpenge, pensioner samt overskud fra personlig virksomhed og beskattes i 2011 med ca. 41% af indkomsten mellem og kr. og ca. 56% af indkomsten over kr. 1 Kapitalindkomst består typisk af renteindtægter og -udgifter, som beskattes med op til 47,5% 2 for positiv nettokapitalindkomst i 2011 og fradrages med 33,7% for negativ nettokapitalindkomst. 3 Ligningsmæssige fradrag indeholder bl.a. beskæftigelsesfradrag, kørselsfradrag, børnepenge, gaver til godkendte foreninger, a-kasse og foreninger mv. og beskattes med ca. 33%. 4 Ud fra ovenstående ses det, at det ikke er ligegyldigt, hvilken kategori en privatpersons indtægter og udgifter tilhører. Havde en privatperson med erhvervsvirksomhed i stedet valgt at oprette et selskab, f.eks. et anparts- eller aktieselskab, vil den skattepligtige ind Revisor manualen s. 67 ø 3 Revisor manualen s. 111 m af 120

12 1. Indledning komst beskattes med 25%, hvilket er meget lavere end i ovenstående tilfælde. Beskatningsmæssigt vil det umiddelbart være en fordel at stifte et selskab i stedet for at drive virksomheden i personligt regi på grund af den lave beskatningsprocent. At stifte et anparts- eller aktieselskab er dog ikke så lige til og kræver typisk meget kapital. Stiftelse af et anpartsselskab kræver indskud på kr., mens det kræver kr. at stifte et aktieselskab. For at imødekomme mindre erhvervsdrivende, som ikke har råd til at stifte et selskab, blev virksomhedsskatteloven i 1986 vedtaget med virkning fra indkomstår Virksomhedsskatteloven gør, at en selvstændig erhvervsdrivende kan få nogle af de samme fordele som virksomheder, dog uden at skulle indskyde kapital og aflægge offentligt regnskab Problemformulering Som nævnt i indledningen har stilstanden på boligmarkedet tvunget mange privatpersoner til at udleje den bolig/lejlighed de ikke kan få solgt. Denne opgave har til formål at undersøge og afdække, hvilke beskatningsmuligheder, der er mest fordelagtige i forbindelse med udlejning af privat ejendom, da det som privatperson kan være svært at overskue alle regelkravene i virksomhedsskatteloven (VSL). I mange tilfælde vil det kræve hjælp fra en revisor eller en rådgiver, når selvangivelsen skal udfyldes ved anvendelse af VSLs beskatningsalternativer. Det bør derfor overvejes om omkostningerne, der er forbundet med øget kompleksitet og øgede krav, opvejer den skattefordel, som den erhvervsdrivende får. For at afdække ovenstående opstilles følgende hovedspørgsmål: "Hvornår skal man som privat udlejer af en ejendom overveje en af virksomhedsskattelovens alternativer frem for personskatteloven, og hvilke faktorer spiller ind på valget mellem VSO og KAO?" 5 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 n. 9 af 120

13 1. Indledning Hovedspørgsmålet ønskes besvaret ved hjælp af nedenstående underspørgsmål: 1. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af personskatteloven (PSL)? 2. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af virksomhedsskatteloven (VSL), herunder virksomhedsordningen (VSO) og kapitalafkastsordningen (KAO)? 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved anvendelse af virksomhedsskattelovens (VSL) alternativer frem for anvendelse af personskatteloven (PSL)? 4. Hvornår finder det ene beskatningsalternativ bedst anvendelse frem for det andet, herunder hvordan opnås den bedste skatteoptimering? Til besvarelse af underspørgsmål 4 vil der i opgaven opstilles forskellige senarier til at illustrere, hvornår hvilke alternativer er mest fordelagtige frem for andre ud fra konkrete situationer Afgrænsning Da opgaven omhandler udlejning af private ejendomme, ses der bort fra selskabsloven. Der afgrænses herfra, da det ikke vurderes at være relevant i tilfælde af, at en privatperson udlejer sin anden bolig som følge af, at den ikke kan sælges. Årsagen hertil er at det vil kræve alt for stort kapitalindskud. Der afgrænses i opgaven yderligere fra særlige tilfælde, som ikke har betydning for udlejning af ejendomme, herunder f.eks. behandlingen af blandede benyttede aktiver. Der vil i opgaven tages udgangspunkt i virksomhedsskatteloven med de seneste opdateringer fra 25. juni De skattesatser, der anvendes, er fra I forbindelse med gennemgangen af kapitalafkastsordningen vil regler vedrørende den særlige kapitalafkastsordning for aktier og anparter samt reglerne omhandlende udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere ikke blive omtalt. Det anses ikke relevant for opgavens primære formål, som er at belyse mulighederne ved udlejning af en ejendom. Ved gennemgang og analyse af skattefordelene afgrænses der fra mulighederne for at anvende en eventuel ægtefælles bundfradrag og dennes kapitalindkomst. 10 af 120

14 1. Indledning 1.4. Metode 6 Den første del af opgaven foretages med udgangspunkt i det beskrivende formål, da der tages udgangspunkt i opgavens problemformulering, som bygger på den gældende lovgivning og regler. Det beskrivende formål danner grundlag for den efterfølgende analyse og vurdering af lovgivningen, i forhold til hvornår de tre alternative beskatningsmuligheder er mest fordelagtige. Selve opgavens analyse og vurdering foretages med udgangspunkt i et normativt formål, hvor det igennem eksempler analyseres, hvilke faktorer, der har en indvirkning på valget mellem beskatningsmulighederne. Analysen har således til formål at fastlægge løsningsforslag til hvilke faktorer, der skal være til stede for at vælge en beskatningsmulighed frem for en anden. Opgavens formål er dermed at kunne konkludere på problemformuleringens hovedspørgsmål på et normativt niveau Målgruppe Opgavens målgruppe vil primært være personer, som overvejer at udleje deres ejendom eller selvstændige erhvervsdrivende, som har flere ejendomme, der skal udlejes. Det vil være personer, som ikke umiddelbart har den store kendskab til de forskellige beskatningsmuligheder. Derudover vil opgaven også kunne anvendes af revisorer eller andre rådgivere, som skal danne sig et overblik over de skattemæssige muligheder for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med rådgivning til deres kunder Opgavens opbygning De i problemformuleringen opstillede underspørgsmål behandles i kronologisk rækkefølge, hvor afsnit to og tre dog kan læses uafhængigt af hinanden. Opgaven er således opdelt i følgende afsnit: 6 Den skinbarlige virkelighed s af 120

15 1. Indledning Figur 2 - Oversigt over opgavens opbygning Afsnit 1 indeholder præsentation af opgavens problemstilling, problemformulering, valg af metode og afgrænsning samt en gennemgang af anvendte begreber og forkortelser. Afsnit 2 bruges til en kort gennemgang af de overordnede regler i personskatteloven. Afsnit 3 indeholder indledningsvis en kort introduktion til virksomhedsskattelovens historie og tilblivelse, hvorefter der foretages en dybere gennemgang af reglerne i virksomhedsordningen og kapitalafkastsordningen. Afsnittet indeholder først og fremmest en definition på, hvad der karakteriserer en erhvervsdrivende, og hvordan denne afgrænses fra et tjenesteforhold og en hobbyvirksomhed. Herefter gennemgås indholdet af de to ordnin- 12 af 120

16 1. Indledning ger, som skal danne grundlag for forståelsen af beskatningsmuligheder og den efterfølgende analyse af de to alternativers fordele og ulemper. Afsnit 4 tager udgangspunkt i den gennemgåede teori og sammenholder de tre beskatningsmuligheder, hvorunder alternativernes fordele og ulemper belyses. Til analysen er der udvalgt nogle specifikke forhold, hvorpå der individuelt foretages konkrete skattemæssige beregninger af konsekvenserne ved anvendelse af de forskellige alternativer. Afsnit 5 vil i forlængelse af analysen omkring fordele og ulemper foretage en videre analyse af de tre beskatningsmuligheder med udgangspunkt i fire opstillede scenarier, som ofte vurderes at kunne forekomme i en selvstændig erhvervsvirksomhed. På baggrund af de fundne fordele og ulemper i afsnit 4 foretages en analyse i forhold til udvalgte parametre for derfor at give en forståelse for sammenhængen mellem de indbyrdes forhold. I afsnit 6 fortages der en konklusion på opgavens problemformulering, med udgangspunkt i de opstillede underspørgsmål. Konklusionens formål er at afrunde opgaven og sikre, at hovedspørgsmålet er blevet besvaret. Opgavens indledende afsnit (afsnit 1) og konklusion (afsnit 6) kan læses i en sammenhæng uden de resterende afsnit og give besvarelse på opgavens hovedspørgsmål Kildekritik Der vil opgaven igennem bruges sekundær- og kvalitativlitteratur, hvilket vil sige, at der benyttes data skrevet af andre. Der benyttes diverse bøger, lovtekster og publikationer. I forbindelse med brugen af sekundærdata er det vigtigt at forholde sig kritisk til informationerne. Det er i dag blevet nemt at publicere ting på nettet, som er let tilgængelige, men som ikke nødvendigvis er korrekte. Det afdækkes ved at være kritiske over for kilderne og krydstjekke de væsentligste informationer benyttet i opgaven, hvis ikke kilden på forhånd vurderes meget pålidelig. Der er opgaven igennem indhentet inspiration hos tidligere afhandlinger, som omhandler samme emne; dette er gjort for at sikre en god struktur og for at afdække alle de relevante områder. Er der fundet informationer i de pågældende afhandlinger, er der altid søgt validitet i anden litteratur, hvorfor der henvises til denne, da den anses for at være mere troværdig. 13 af 120

17 1. Indledning Opgaven igennem vil der bruges publikationer og lovtekster fra SKATs hjemmeside, da disse vurderes at have høj troværdighed. Her findes altid den gældende lovgivning, og det vurderes, at informationer herfra altid er de nyeste og mest opdaterede. "Lærebog om indkomstskat" af Aage Michelsen m.fl. og "Virksomhedsskatteloven" med kommentar af Jakob Mosegaard Larsen benyttes i forbindelse med gennemgang af lovgivningens regler på områderne. Disse kilder vurderes ligeledes som værende troværdige, da de tager udgangspunkt i den gældende lovgivning. Hver gang en paragraf benyttes, er der blevet krydstjekket til nyeste opdatering af loven. Revisor Søren Revsbæk har skrevet bogen "Bogen om skat for selvstændige", som giver et overordnet indblik i de forskellige beskatningsmuligheder, man har som privatperson. Bogen vurderes som mindre troværdig end de førnævnte, men bruges til at få et generelt overblik over de gældende regler Begrebsforklaring og forkortelser Begrebsforklaring: Erhvervsvirksomhed/virksomhed: Når dette omtales i opgaven, tænkes der på en personlig virksomhed/erhvervsvirksomhed, som skal reguleres efter VSL eller PSL. Selskab: Benyttes i opgaven, når der er tale om et anparts- eller aktieselskab, som reguleres efter selskabsloven. Indkomståret: Betegnes i opgaven som perioden fra 1. januar til 31. december. Forkortelser: I opgaven vil følgende forkortelser blive anvendt: Statsskatteloven SL Ligningsvejledningen LV Personskatteloven PSL Ligningsloven LL Virksomhedsskatteloven VSL Afskrivningsloven AL Virksomhedsordning VSO Konkursskatteloven KSL Kapitalafkastsordning KAO Selskabsskatteloven SEL 14 af 120

18 2. Generelt om personskatteloven 2. Generelt om personskatteloven Udgangspunktet i Danmark er, at den selvstændige erhvervsdrivende bliver beskattet efter reglerne i PSL, hvor virksomhedens overskud beskattes på lige fod med øvrige indkomster i den personlige indkomst. Beskatningen af den personlige indkomst er progressiv, hvilket bl.a. betyder, at en selvstændig erhvervsdrivende i Danmark betaler en skat, som stiger progressivt, jo højere indtjeningen er. Skattesatsen for personlig indkomst er i 2011 ca. 41% af indkomsten mellem og kr. og ca. 56% af indkomsten over kr. 7 Den skattepligtige indkomst opgøres efter PSL 1 og kan opstilles således: Personlig indkomst (resultat før renter) PSL 3 stk. 1 + / - Kapitalindkomst (nettorenteindtægter og -udgifter) PSL 4 - Ligningsmæssige fradrag LL = Skattepligtig indkomst 2.1. Indkomstbegreber i PSL I PSL sondres der, som det fremgår af ovenstående, mellem to indkomstbegreber, nemlig personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst er reguleret efter PSL 3, stk. 1, som beskriver de forhold, der ikke medtages i kapitalindkomsten. Forhold, som indgår i den personlige indkomst, er f.eks. løn og anden arbejdsindkomst, erhvervsindkomst, kapitalgevinster ved overdragelse af næringsaktiver og immaterielle aktiver, genvundne afskrivninger, overskud fra udlejningsejendomme, pensioner, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, gaver, underholdsydelser og indtægter fra spil og væddemål. Al indkomst i forbindelse med drift af selvstændig erhvervsvirksomhed vil indgå som personlig indkomst. 8 Udgifter, som kan fradrages i den personlige indkomst, kan være udgifter vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed som f.eks. driftsomkostninger, skattemæssige afskrivninger og visse henlæggelser, jf. PSL 3 stk. 2, nr og 11. Derudover kan bidrag Lærebog om indkomstskat s. 171 ø. 15 af 120

19 2. Generelt om personskatteloven og præmier til pensionsordninger, arbejdsmarkedsbidrag og i visse situationer befordringsudgifter fratrækkes den personlige indkomst, ligesom det er muligt også at fratrække eventuelt indskud på iværksætter konto i den personlige indkomst. 9 Kapitalindkomst er de indtægter og udgifter, som er omfattet af PSL 4, stk. 1, som er en udtømmende liste. Af indtægter og udgifter, som indgår i kapitalindkomst kan nævnes renteindtægter og udgifter, skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab, kapitalafkast efter reglerne i VSL, aktieudbytte, fortjeneste og tab på andels- og investeringsforeningsbeviser, overskud eller underskud af en- eller tofamiliehuse, låneprovisioner mv. 10 Fra kapitalindkomsten kan ligesom ved personlig indkomst fradrages enkelte udgifter til fordel for den selvstændige erhvervsdrivende. Opstår der udgifter eller tab, som omfatter de ovennævnte indtægter, vil disse kunne fradrages. Derudover vil der være mulighed for at trække udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde kapitalindkomst, fra kapitalindkomsten; dette gælder dog ikke udgifter til depotgebyr, boksleje, kontooversigter og administration af værdipapirer og bankindeståender. 11 Vælger man som privatperson at udleje sin ejendom vil resultatet før renter, herunder lejeindtægter og udgifter til vedligehold, ejendomsskatter samt forsikringer blive beskattet som personlig indkomst 12 med op til 56,1%, hvor renter derimod kun kan fradrages 13 som kapitalindkomst med en skatteværdi på 33,7%, hvis nettokapitalindkomsten er negativ. 14 Konsekvensen heraf, er at der kun opnås begrænset fradrag for renter Behandling af underskud I situationer hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed genererer underskud et år, og PSL anvendes, har den erhvervsdrivende forskellige måder at modregne dette i forbindelse med skatteberegningen. Modregningen skal ske i følgende prioriterede rækkefølge, jf. PSL 13, stk. 3 og 4. 9 Lærebog om indkomstskat s Lærebog om indkomstskat s Lærebog om indkomstskat s. 178 ø. 12 PSL 3 13 PSL af 120

20 2. Generelt om personskatteloven 1 Modregning i underskudsårets personlige indkomst a. I egen positive personlige indkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive personlig indkomst jf. PSL 13, stk. 4 2 Modregning i underskudsårets positive kapitalindkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive kapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 3 Modregning i efterfølgende års positive kapitalindkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive personlig indkomst jf. PSL 13, stk. 4 4 Modregning i efterfølgende års positive personlige indkomst a. I egen positive kapitalindkomst, jf. PSL 13, stk. 3 b. I eventuel ægtefælles positive kapitalindkomst jf. PSL 13, stk. 4 Det kan af ovenstående ses, at et underskud fra en selvstændig erhvervsvirksomhed først modregnes i den personlige indkomst hos den erhvervsdrivende selv eller vedkommendes ægtefælle i underskudsåret. Herefter modregnes et resterende underskud i underskudsårets positive kapitalindkomst. Er der forsat underskud, fremføres dette til modregning i efterfølgende års positive kapitalindkomst og dernæst i den personlige indkomst hos den erhvervsdrivende eller dennes ægtefælle. Ved modregning i den personlige indkomst vil AM-bidragsgrundlaget formindskes, hvilket ikke er tilfældet ved fradrag i den positive kapitalindkomst. Nedsættelsen af AM-bidragsgrundlaget gælder dog kun for modregning i indkomster fra egen selvstændige erhvervsvirksomhed og ikke ved modregning i f.eks. anden lønindkomst af 120

21 3. Generelt om virksomhedsskatteloven 3. Generelt om virksomhedsskatteloven I 1985 blev et bredt flertal i folketinget bestående af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti enige om skattereformaftalen af 19. juni I skattereformaftalen blev der fremsat forslag om at etablere mulighed for, at skattepligtige, som drev selvstændig erhvervsvirksomhed i personligt regi, kunne opnå fuld fradragsret for deres erhvervsmæssige renteudgifter uden at stifte et selskab og ved opsparing af overskud bliver dette foreløbig beskattet med samme procentsats som for selskaber. 16 Forslaget blev grundigt behandlet i folketingets skatte- og afgiftsudvalg og endeligt vedtaget d. 19. marts 1986 med virkning fra indkomståret Efterfølgende er loven ændret flere gange, dog uden at der er blevet ændret væsentligt i det grundlæggende fundament i virksomhedsskatteloven. 17 Reglerne vedrørende kapitalafkastsordningen kom først til i starten af 1990'erne med virkning fra indkomståret 1993 og er efterfølgende blevet tilpasset Virksomhedsordningen Hvem kan anvende virksomhedsordningen Virksomhedsordningen kan benyttes af alle skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, 19 uanset om disse er underlagt fuld eller begrænset skattepligt. 20 Der er dog enkelte undtagelser, som ikke kan indgå i VSO, herunder 21 hvis indkomsten er kapitalindkomst fra en virksomhed med mere end 10 ejere, eller hvis der er tale om kapitalindkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler i en virksomhed, som den skattepligtige ikke selv deltager aktivt i. 16 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 m 17 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 28 n - 29 ø 18 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 29 ø 19 VSL 1 20 Lærebog om indkomstskat s. 214 m. 21 PSL 4 stk. 1 nr. 10 og af 120

22 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ordningen kan desuden ikke benyttes, hvis der er tale om konkursindkomst jf. konkursskatteloven For anvendelse af VSO er det ligeledes en forudsætning, at visse regnskabskrav er opfyldt, jf. VSL 2 (se afsnit Regnskabsmæssige krav) Definition af erhvervsvirksomhed En selvstændig erhvervsdrivende er defineret i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven punkt således: "Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud." Hvorimod en lønmodtager er defineret som følger: "Lønmodtager anses for den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele taget for dennes regning." Det kan i praksis være svært at afgøre, hvornår der er tale om en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende. Afgørelsen for, hvornår der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, beror på en konkret vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet og den, for hvem det udføres. Følgende forhold bør overvejes ved vurdering af, hvorvidt der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsdrivende: 23 A. Tilrettelæggelse af arbejdets udførelse/beføjelser. B. Kontraktforhold C. Vederlag D. Økonomiske forhold E. Øvrige specifikke forhold Ad A: Er der af hvervgiver opstillet instrukser for arbejdets udførelse, samt har denne ansvaret for tilsynet og kontrol, er der tale om et tjenesteforhold. Hvorimod kendetegnet for en erhvervsdrivende er, at denne selv tilrettelægger, leder og fordeler samt fører tilsyn med arbejdets udførelse. 22 VSL 1 23 Se Bilag 1for cirkulærets lister over forhold for og imod en selvstændig erhvervsdrivende. 20 af 120

23 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ad B: Der er tale om et tjenesteforhold når indkomstmodtageren har samme eller få hvervgivere, og der er indgået aftale om løbende arbejdsydelse samt arbejdstid. Derudover skal indkomstmodtageren have ret til opsigelsesvarsel samt ferie, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring mv. Modsat er der tale om en selvstændig erhvervsdrivende, hvis indkomstmodtageren er begrænset til enkelte ordreforhold fra hvervgiver, samt ikke er begrænset i at udføre arbejde for andre eller selv at ansætte personale. Den erhvervsdrivende er ikke underlagt regler om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring mv., da denne selv har ansvaret for dette. Ad C: Foretages der periodisk udbetaling af løn i form af timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv., taler det for et tjenesteforhold. Ligesom det gør, hvis indkomsten kan betragtes som indkomstmodtagerens primære indtægtskilde. Opnås der derimod først betaling for det udførte, arbejde når dette er afsluttet, og afhænger indkomsten af et eventuelt overskud, vil der med overvejende sandsynlighed være tale om en selvstændig erhvervsdrivende. Ad D: Afholder hvervgiver alle udgifterne, som er forbundet med det udførte arbejde, er der tale om et tjenesteforhold. Modsat den selvstændige erhvervsdrivende der selv er økonomisk ansvarlig og selv afholder omkostninger til redskaber, maskiner og værktøj. Afholder indkomstmodtageren herudover også selv udgifterne til lokalerne, hvorfra arbejdet udføres, er dette ligeledes med til at tale for en selvstændig erhvervsdrivende. Ad E: Øvrige forhold, som taler for, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, er hvis denne selv står for annoncering, skiltning eller på lignende måde tilkendegiver, at den pågældende er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde. Udfører indkomstmodtageren arbejde, som kræver særskilt bevilling eller autorisation, taler dette ligeledes for en selvstændig erhvervsdrivende, hvis han eller hun er i besiddelse af disse. Konklusionen herpå er, at der er mange forhold, som spiller ind, når det skal vurderes, om der er tale om et tjenesteforhold eller selvstændige erhvervsdrivende. Det skal altså vurderes ud fra, om det er hvervgiver eller indkomstmodtageren selv, der har instruktionsbeføjelser, samt hvem der ejer de maskiner og lokaler, som arbejdet udføres fra. Er dette den skattepligtige taler det for en selvstændig erhvervsdrivende. Til sidst vil det også være et argument for selvstændig erhvervsdrivende, hvis det er den skattepligtige selv, der afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse. 21 af 120

24 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Udover at der skal skelnes mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, skal der ligeledes skelnes mellem en hobbyvirksomhed eller en selvstændig erhvervsvirksomhed. Her skal det vurderes, om indtægten kommer fra et liberalt erhverv eller ej, f.eks. advokat, arkitekt, læge, revisor mv. 24 Hvis der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der desuden være udsigt til, at virksomheden med tiden giver overskud og er rentabel. Den skattepligtige skal have særlige faglige forudsætninger for at kunne drive virksomheden, og virksomheden skal have sammenhæng til den selvstændige erhvervsdrivendes øvrige indtægtsgivende erhverv. 25 I forhold til udlejning af ejendomme anses dette som udgangspunkt altid som selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. LV E.G Det vil derfor være muligt for personer, som vil udleje deres ejendom, at anvende virksomhedsordningen, så længe ejeren er personligt afskrevet fra at kunne benytte ejendommen i udlejningsperioden Regnskabsmæssige krav Som tidligere nævnt skal den selvstændige erhvervsdrivende overholde nogle regnskabsmæssige krav, jf. VSL 2 samt mindstekravsbekendtgørelsen for henholdsvis store og små virksomheder, jf. bek. nr. 593 af 12. juni og bek. nr. 594 af 12. juni De regnskabsmæssige krav i VSL 2 er følgende: VSL 2, stk. 1: Den skattepligtige har pligt til at udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder de krav, som er stillet i bogføringsloven. Derudover er der krav om, at bogføring for virksomheden og privatøkonomien holdes skarpt adskilt. VSL 2, stk. 2: Der er pligt til at oplyse SKAT, om den selvstændige erhvervsdrivende benytter virksomhedsordningen. Dette skal ske senest 30. juni i det andet kalender år efter udløb af indkomstsåret. Desuden er det et krav, at virksomhedsordningen benyttes for hele virksomheden gennem hele indkomståret, samt at der oplyses om størrelsen på indskudskontoen og kontoen for opsparet overskud. 24 Virksomhedsskatteloven med kommentarer s. 43 n 25 Lærebog om indkomstskat s. 249 n 26 Lærebog om indkomstskat s. 215 n ø 22 af 120

25 3. Generelt om virksomhedsskatteloven VSL 2, stk. 3: Driver den skattepligtige flere virksomheder, skal disse behandles som en virksomhed, hvis virksomhedsordningen anvendes i blot en af disse virksomheder. VSL 2, stk. 4 og 5: Beløb, der overføres mellem privatøkonomien og virksomheden, skal bogføres fra det tidspunkt overførslen finder sted. Er det overførte blandede benyttede biler skal det bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Indskudskontoen, mellemregningskonto og kontoen for opsparet overskud vil blive nærmere gennemgået i de efterfølgende afsnit Virksomhedsordningens specifikke konti Indskudskontoen Virksomhedens indskudskonto er reguleret efter Virksomhedsskattelovens 3 og 4 og er en opgørelse af de værdier, som den skattepligtige indskyder i virksomhedsordningen, der opgøres på tidspunktet for opstart af virksomhedsordningen. I et aktie- og anpartsselskab ville denne konto svare til egenkapitalen. Kontoen er et udtryk for de aktiver og passiver, som indskydes i virksomheden ved overgangen til virksomhedsordningen. Det gælder både immaterielle, fysiske og finansielle aktiver. 27 I VSL 1, stk. 2 er der dog oplistet en række finansielle aktiver, som ikke kan indskydes i virksomhedsordningen og dermed ikke må indgå på indskudskontoen. Det gælder blandt andet aktier mv., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer, medmindre den skattepligtige er næringsdrivende med sådanne aktiver. 28 De overførte aktiver og passiver skal have erhvervsmæssig karakter og udskilles fra privatøkonomien, jf. kravet i VSL 2. Det er således ikke muligt at medtage private aktiver og passiver, medmindre det drejer sig om biler og multimedier. Blandede benyttede biler kan medtages, men det anbefales ofte ikke, da man herefter som privatperson skal beskattes af fri bil, kun i tilfælde med store biludgifter og disse overstiger værdien af fri bil Lærebog om indkomstskat s. 217 m. 28 Lærebog om indkomstskat s. 218 ø. 29 Bogen om skat for selvstændige s. 46 ø. 23 af 120

26 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Ved opgørelse af indskudskontoen fratrækkes den indskudte gæld fra de indskudte aktiver. I den forbindelse skal de enkelte indskudte midler værdiansættes i henhold til reglerne i VSL 3, stk. 4, jf. nedenstående tabel: 30 Aktiver Værdiansættelse Fast ejendom Den højeste af følgende værdier anvendes: Anskaffelsessum med tillæg for ombygning og/eller forbedringer mv. Fastsat ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse, med tillæg / fradrag for ombygning og forbedringer mv. samt byrder, som ikke er medtaget ved vurdering. Handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. (Anvendes kun i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi) Driftsmidler og skibe Den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets begyndelse (primo saldo + årets tilgange - årets afgange - tidligere års akkumulerede afskrivninger). 31 En eventuel negativ saldo kan ikke fradrages indskudskontoen. 32 Blandede benyttede driftsmidler Den uafskrevne del af det afskrivningsberettigede beløb ved indkomstårets begyndelse. En eventuel negativ saldo kan ikke fradrages indskudskontoen. Andre løsøregenstande og andre Handelsværdi. driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat Varelagre 3 metoder, jf. varelagerloven 1: Dagspris Indkøbspris med tillæg af fragt, told og lignende Fremstillingspris (i en produktionsvirksomhed) 30 Inspireret LV E.G AL 5 stk Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 133 n. 33 Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 133 n. 24 af 120

27 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Aktiver Værdiansættelse Besætninger Normalhandelsværdien Handelsværdien. Dog må handelsværdien ikke være mindre end normalhandelsværdien efter eventuel nedskrivning. Goodwill Kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag for afskrivninger. Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende Den kapitaliserede værdi af ydelserne aftaler) Andre aktiver Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Medmindre: Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi; i så fald anvendes denne. Finansielle aktiver Kursværdien. Særlig konto for investeringsfond Indestående på kontoen. Passiver Værdiansættelse Gæld Kursværdi. Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende Den kapitaliserede værdi af ydelserne. aftaler) Ved opgørelse af indskudskontoen kan denne både være positiv og negativ. Hvis kontoen er positiv, er dette et udtryk for, at der er indskudt flere værdier end gæld i virksomheden, og den erhvervsdrivende har derved mulighed for at hæve denne positive forskel i henhold til hæverækkefølgen uden rentekorrektion, jf. VSL 5, stk. 1, nr. 1 og 5, stk Er indskudskontoen derimod negativ, er dette et udtryk for, at virksomheden har ydet private lån. Er den negative indskudskonto opstået ved overgangen til virksomhedsordningen, kan denne nulstilles, såfremt det kan dokumenteres, at alt gælden er af erhvervsmæssig karakter, og at alle virksomhedens aktiver er medtaget. 35 Kan kun en del af gælden dokumenteres som værende af erhvervsmæssig karakter, kan kun den del nulstilles. Dette kan f.eks. illustreres således: 34 Se afsnitt Rentekorrektion og afsnit Hæverækkefølge 35 Lærebog om indkomstskat s. 221 m. 25 af 120

28 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Figur 3 - Eksempel på opgørelse af indskudskonto Indskudte erhvervsaktiver Indskudt erhvervsmæssig gæld (dokumenteret) Indskudt privat gæld (ej dokumenteret) Indskudskonto før regulering Regulering af indskudskonto (erhvervsmæssig del) Indskudskonto efter regulering Når indskudskontoen er opgjort ved overgangen til virksomhedsordningen reguleres denne kun en gang årligt i forbindelse med indkomstårets udløb. Dette sker i form af yderligere indskud fra den erhvervsdrivende og/eller ved større hævninger end virksomhedens overskud og opsparede overskud i henhold til hæverækkefølgen. 36 Ændres værdien af de indskudte aktiver og passiver sig, f.eks. i form af afskrivninger, gevinst/tab ved realisation af formue goder eller indfrielse af gæld, påvirkes indskudskontoen ikke. Den erhvervsdrivende har som tidligere nævnt fri mulighed for at skifte mellem de forskellige beskatningsmuligheder. Skiftet kan foretages fra år til år, og i den forbindelse skal de indskudte aktiver og passiver værdiansættes på ny. For ejendomme gælder det dog, at disse, jf. VSL 3, stk. 7, skal værdiansættes til samme værdi som ved udtrædelse, såfremt indtrædelsen i virksomhedsordningen finder sted inden for fem år efter seneste udtrædelse. Anskaffer den erhvervsdrivende sig en ejendom, mens virksomhedsordningen anvendes, skal denne medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er der tale om en blandet benyttet ejendom, kan kun den del af ejendommen, som benyttes erhvervsmæssigt, indregnes i VSO Rentekorrektion Rentekorrektion har sammen med kapitalafkastberegningen til formål at sikre, at den erhvervsdrivende ikke opnår rentefordele ved indskydelse af privat gæld eller midlertidig udtræk af virksomhedens midler til privatøkonomien. Reglerne vedrørende rentekorrektion reguleres efter VSL 11, hvoraf fremgår to situationer, hvor rentekorrektion er påkrævet: 36 Lærebog om indkomstskat s. 220 n. 26 af 120

29 3. Generelt om virksomhedsskatteloven 1 Negativ indskudskonto ved begyndelse og/eller udløb af indkomståret, jf. VSL 11, stk Løbende hævninger og indskud i samme indkomstår, som foretages uden om mellemregningen, jf. VSL 11, stk. 2. I det første tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ, er der som tidligere nævnt tale om private lån i virksomheden. I disse tilfælde beregnes rentekorrektionen, jf. VSL 11, stk. 1, som den største talmæssigt negative saldo på indskudskontoen ved indkomstårets begyndelse eller slutning, ganget med den i VSL 9 fastsatte kapitalafkastsats. 37 I nedenstående tilfælde er der dog ikke behov for at foretage rentekorrektion: 1.1. hvis virksomheden ingen nettorenteudgifter har eller, 1.2. hvis det opgjorte kapitalafkastsgrundlag er positivt. Ad 1.1: Grunden til at rentekorrektionen ikke foretages, hvis virksomheden ingen nettorenteudgifter har, er, at den skattepligtige ikke har opnået nogen fordel ved at indskyde privat gæld i virksomheden. Ad 1.2: Årsagen til, at rentekorrektion ikke skal foretages ved positiv kapitalindkomst, er, at det private lån i virksomheden reducerer kapitalafkastsgrundlaget og dermed mindsker kapitalafkastet. Hvis kapitalafkastgrundlaget derimod er negativt, ville dette sættes til nul, uanset hvor meget privat gæld, der fratrækkes i kapitalafkastgrundlaget, hvorfor rentekorrektion er nødvendig, da skattefordelen ikke udlignes, hvilket er illustreret på følgende side. 37 Kapitalafkastssatsen fastsættes en gang årligt som de første 6 måneders gennemsnitlige effektive obligationsrente fra Københavns Fondsbørs. Jf. skatteministeriets hjemmeside var kapitalafkastssatsen i 2010 fastsat til 4% og i 2011 fastsat til 2%. 27 af 120

30 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Figur 4 - Eksempel på opgørelse af kapitalafkastsgrundlag A B Med gæld Uden gæld Med gæld Uden gæld Kapitalafkastsgrundlag Privat gæld Kapitalafkastsgrundlag efter korrektion Anvendt kapitalafkastsgrundlag Beregnet kapitalafkast (2%) Det kan ses af ovenstående, at kapitalafkastet i scenarie A er 0 kr., uanset hvor meget privat gæld, der er indskudt i virksomheden, da kapitalafkastsgrundlaget allerede er negativt. I scenarie B derimod påvirkes kapitalafkastet med kr. som følge af, at der er indskudt privat gæld. I Bilag 2 er det illustreret, hvordan rentekorrektionen udligner fordelen ved privat låntagning og/eller privat gæld i virksomheden. Der er taget udgangspunkt i en virksomhed, hvor der i scenarie 1 indgår privat gæld for kr. i virksomheden, og i scenarie 2 er den private gæld på kr. holdt uden for virksomheden. Det forudsættes i eksemplet, at kapitalafkastsatsen og markedsrenten er 2%. Af eksemplet fremgår det, at rentekorrektionen og kapitalafkastsberegningen ikke påvirker den samlede indkomst, men blot fordelingen mellem det, der beskattes som personlig indkomst og det der beskattes som kapitalindkomst. 38 I de tilfælde, hvor virksomheden har renteudgifter eller et negativt kapitalafkastsgrundlag, må rentekorrektionen ifølge maksimeringsreglen 39 ikke overstige de samlede nettorenteudgifter eller det mest negative beløb af kapitalafkastsgrundlaget primo/ultimo ganget med afkastssatsen efter VSL Virksomhedsskatteloven med kommentar s Lærebogen om indkomstskat s. 223 n ø 28 af 120

31 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Figur 5 - Rentekorrektion 40 A B C D E Indskudskonto primo Indskudskonto ultimo Kapitalafkastgrundlag primo Kapitalafkastgrundlag ultimo Rentekorrektion beregnes af Beregnet rentekorrektion (2%) Årets nettorenteudgifter Anvendt rentekorrektion Kilde: Ligningsvejledningen E.G med mindre modifikation Det ses af eksemplet ovenfor, at den højeste værdi af indskudskonto primo/ultimo sammenlignes med den højeste værdi af kapitalafkastsgrundlag primo/ultimo, hvorefter den mindste af disse er valgt som grundlag til beregning af rentekorrektion. I scenarie B overstiger den "beregnede rentekorrektion" "årets nettorenteudgifter", hvorfor rentekorrektionen højest kan udgøre kr. Den anden situation, hvor rentekorrektion er påkrævet, omhandler indkomstår, hvor den erhvervsdrivende både har foretaget hævninger og indskud, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i VSL 3 og 5. Den erhvervsdrivende må altså gerne foretage hævninger af eventuelle overskud samt foretage transaktioner på mellemregningen i løbet af året, uden at det påvirker beregningen af rentekorrektion. Reglerne vedrørende rentekorrektion er i dette tilfælde med til at sikre, at den erhvervsdrivende ikke kan opnå økonomisk vinding ved at hæve værdier i virksomheden først på året og derefter indskyde disse igen sidst på året. Rentekorrektionen beregnes ud fra årets hævninger eller indskud; hvis sidstnævnte er mindst, ganget med kapitalafkastsatsen efter VSL 9. Rækkefølgen på hævninger og indskud samt den tidsmæssige forskydning herimellem er underordnet for rentekorrektionens størrelse Mellemregningskonto Et af kravene for at anvende VSO er som tidligere nævnt, at privat- og virksomhedsøkonomien holdes skarpt adskilt. Vil den erhvervsdrivende overføre kontanter i stedet for at indskyde disse på indskudskontoen, kan det gøres via en uforrentet mellemregningskonto, 41 Lærebogen om indkomstskat s. 224 m. 29 af 120

32 3. Generelt om virksomhedsskatteloven jf. VSL 4a, stk. 1. Fordelen ved at indskyde kontanter via mellemregningskontoen er, at disse kan hæves igen skattefrit uden om hæverækkefølgen, 42 da der reelt er tale om et midlertidigt udlån til virksomheden fra den erhvervsdrivende. Mellemregningskontoen kan kun anvendes til indskud af kontanter, da indskud af andre aktiver vil resultere i en omgåelse af reglerne i VSL 3 og 4 omkring indskudskontoen og VSL 5 vedrørende hæverækkefølgen. Ifølge VSL 4a, stk. 2 kan mellemregningskontoen ikke opstå i forbindelse med indtrædelsen i VSO, men først efter at indskudskontoen er endeligt opgjort. Det er altså ikke muligt, for den erhvervsdrivende, at bogføre på mellemregningskontoen før anvendelsen af VSO er fuldstændig påbegyndt, hvorfor mellemregningen er lig 0 ved opstart i VSO. Det er ikke tilladt at have en negativ mellemregningskonto, da dette er et udtryk for et lån fra virksomheden til den erhvervsdrivende, som strider imod hæverækkefølgen, jf. VSL 5. Den skal altid udlignes ved en overførsel i henhold til hæverækkefølgen. 43 Mellemregningskontoen muliggør, at den erhvervsdrivende løbende kan afholde diverse driftsomkostninger samt afholde virksomhedens á conto skat, 44 men fortsat holde de to økonomier adskilt Hæverækkefølge Ved indkomstårets afslutning skal der foretages en samlet opgørelse over årets hævninger i virksomheden, som herefter fordeles i den såkaldte hæverækkefølge, jf. VSL 5. Årets hævninger består af følgende værdier: 45 Årets faktiske hævninger - herunder aktiver / kontanter samt indskud af gæld Årets ansete hævninger - herunder f.eks. værdi af fri bil og multimedie goder Årets hensatte beløb til senere hævning - herunder årets á conto skat. I forbindelse med opgørelse af årets hævninger skal den erhvervsdrivende tage stilling til, om hvorvidt hævningerne skal føres over den tidligere nævnte mellemregningskonto eller 42 Hæverækkefølgen omtales i afsnit Hæverækkefølge 43 VSL 4a stk Bogen om skat for selvstændige s. 60 m. 45 Lærebog om indkomstskat s. 231 m. 30 af 120

33 3. Generelt om virksomhedsskatteloven indgå i saldoen, som fordeles efter hæverækkefølgen. Beløb, som ikke skal indgå i årets hævninger, er følgende: Refusion af driftsomkostninger, jf. VSL 4a, stk. 4. Overførsler til medarbejdende ægtefælle, jf. VSL 4a, stk. 5. Foreløbigt beregnet virksomhedsskat, jf. VSL 5, stk. 3. Fordelingen skal ske, jf. VSL 5, stk. 1, i følgende prioriterede rækkefølge: 1 Kapitalafkast efter VSL 7, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse. 2 Resterende overskud efter VSL 10, stk. 1, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse. 3 Overskud i det pågældende år i følgende rækkefølge svarende til ovenstående rækkefølge for det forudgående år: a. Årets kapitalafkast efter VSL 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, herunder kapitalafkast, der medregnes som personlig indkomst efter VSL 23a. b. Årets resterende overskud efter VSL 10, stk Derefter overføres opsparet overskud. 5 Endelig overføres indestående på indskudskontoen. Punkt 1 og 2 er hensatte beløb primo til senere hævning, hvorfor disse er beskattet i de tidligere indkomstår som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst, og dermed efterfølgende kan hæves skattefrit. De to efterfølgende punkter, 3 og 4, vedrører årets overskud og tidligere års opsparede overskud, som ikke tidligere har været beskattet ud over en foreløbig á conto skat, hvorfor disse overskud vil udløse beskatning ved hævning i indkomståret samt en modregning af tidligere á conto skatter i slutskatten. Punkt 5 kan ligeledes hæves skattefrit, da det er indskud af allerede beskattede midler fra den erhvervsdrivende. 31 af 120

34 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Overskudsdisponering af virksomhedens indkomst Den skattepligtige indkomst i virksomheden opgøres efter statsskattelovgivningens almindelige regler i 4-6, 46 dog med en særregel vedrørende renteperiodisering, jf. VSL 6, stk. 2. Renteindtægter og -udgifter medtages normalt i det indkomstår, hvori de forfalder, jf. Ligningslovens 5, stk. 1. Ved anvendelse af VSO fraviges dette, jf. VSL 6, stk. 2, således at renteindtægter og -udgifter medregnes i det indkomstår, indtægten eller udgiften vedrører, i lighed med reglerne for selskaber. Når virksomhedens skattepligtige indkomst er opgjort, skal den beskattes ved opdeling i henholdsvis beregnet kapitalafkast, overført overskud samt opsparet overskud, jf. VSL Ved eventuelt negativ skattepligtig indkomst tages særreglerne om behandling af underskud i VSL 13 i brug (se afsnit Behandling af underskud) Kapitalafkast Kapitalafkast er et udtryk for den del af virksomhedens overskud, der betegnes som afkast af den investerede kapital svarende til renteindtægter, hvis pengene var investeret i banken. Formålet med beregningen af kapitalafkastet er derfor at lempe beskatningen af den del af fortjenesten, som den erhvervsdrivende har opnået af den investerede kapital, da kapitalindkomst beskattes mildere end personlig indkomst. Virksomhedens kapitalafkast beregnes, jf. VSL 7, som kapitalafkastsgrundlaget (VSL 8) ganget med kapitalafkastsatsen (VSL 9). Kapitalafkastsgrundlaget er et udtryk for den erhvervsdrivendes investerede kapital, mens kapitalafkastsatsen er udtryk for forrentningsprocenten. 47 Kapitalafkastsgrundlaget opgøres, i modsætning til indskudskontoen, årligt i forbindelse med indkomstårets begyndelse, hvor samtlige aktiver og passiver opgøres efter værdiansættelsesreglerne, som er identiske med de anvendte regler ved fastsættelse af indskudskontoen. Fast ejendom skal dog altid fastsættes til den kontante anskaffelsessum, jf. VSL 8, stk. 2, med mindre ejendomme er anskaffet før 1987, i hvilke tilfælde værdien af den 18. alm. vurdering kan anvendes. Denne særregel behandles dog ikke nærmere. Ved opgørelsen af kapitalafkastsgrundlaget fratrækkes beløb, der tilhører privatøkonomien, herunder afsatte beløb til senere hævning, indestående på mellemregningskontoen samt over- 46 Jf. VSL 6 stk Lærebog om indkomstskat s 227 ø. 32 af 120

35 3. Generelt om virksomhedsskatteloven førsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. 48 Beregningen vil således se ud som følger: Figur 6 - Opgørelse af kapitalafkastsgrundlag + Virksomhedens aktiver - Virksomhedens gæld - Afsatte beløb til senere hævning jf. VSL 4 og 10, stk. 1 - Indestående på mellemregningskontoen jf. VSL 4a - Overførsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien = Kapitalafkastsgrundlaget 49 I tilfælde af, at kapitalafkastsgrundlaget er negativt, fastsættes kapitalafkastet til 0 kr., da negativt kapitalafkastgrundlag er udtryk for, at den erhvervsdrivende har tabt den investerede kapital. Det beregnede kapitalafkast kan ikke overstige virksomhedens skattepligtige overskud efter renter i indkomståret efter fradrag for overført løn/kompensation til medarbejdende ægtefælle. Er den erhvervsdrivende indtrådt i VSO midt i et indkomstår, så regnskabsperioden bliver kortere eller længere end 12 måneder, beregnes kapitalafkastet forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder regnskabsperioden omfatter, jf. VSL 7, stk. 2. Kapitalafkastsatsen fastsættes en gang årligt. Den fastlægges medio året som et gennemsnit af den effektive obligationsrente på den Københavnske Fondsbørs for årets første 6 måneder. Satsen beregnes som et gennemsnit, der rundes ned til nærmeste hele tal. 50 I 2009 og 2010 har kapitalafkastsatsen været fastsat til 4%, mens den i 2011 er helt nede på 2%. 51 Ved offentliggørelsen af kapitalafkastssatsen for 2011 har SKAT gjort opmærksom på, at beregningen af kapitalafkastsatsen tilbage til 2000 har været fejlbehæftet. De selvstændige erhvervsdrivende, som har været negativt påvirket af fejlen, vil have mulighed for at rette selvangivelse tilbage til 2000, mens de, der har haft en fordel af fejlen, ikke vil blive påkrævet at ændre deres selvangivelse Lærebog om indkomstskat s. 227 m. 49 Med inspiration i Lærebog om indkomstskat s. 227 m. 50 VSL af 120

36 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Udgangspunktet er, at kapitalafkastet hos den erhvervsdrivende beskattes som kapitalindkomst med 33,7 % for negativ nettokapitalindkomst og op til 47,5 % for positiv nettokapitalindkomst. 53 Der er dog enkelte tilfælde, hvor dette kan afviges, f.eks. hvis den erhvervsdrivende vælger at opspare overskuddet i virksomheden eller medregne det i den personlige indkomst. Er der indskudt finansielle aktiver, kan kapitalafkastet vedrørende disse dog ikke opspares i virksomheden, jf. VSL 4. Formålet med at beskatte kapitalafkast som personlig indkomst er, at den erhvervsdrivende kan opnå en fradragsmulighed for bidrag til kapitalpensionen, selvom han eller hun ingen anden personlig indkomst har. Den del af kapitalindkomsten, som kan fradrages i den personlig indkomst, kan højst udgøre kr. i 2011, jf. VSL 23a Overført overskud Den erhvervsdrivende har ifølge hæverækkefølgens punkt 3 mulighed for at hæve det resterende af årets overskud, hvilket vil sige det overskud, som er tilbage når kapitalafkastet er hævet. Vælger den erhvervsdrivende at hæve overskuddet i form af allerede hævede beløb eller hensatte beløb til senere hævning, skal dette foretages inden fristen for selvangivelsen udløber. Dette betyder, at hvis den erhvervsdrivende i årets løb har hævet kr., men overskuddet ved opgørelse af selvangivelsen viser sig at være på kr., kan den erhvervsdrivende vælge at hensætte de sidste kr. til senere hævning, hvis dette foretages, inden fristen for indsendelse af selvangivelsen udløber. Det overskud, som vælges overført til privatøkonomien, beskattes som personlig indkomst, jf. VSL 10, stk. 1. Overskud som ikke hæves, opspares i virksomheden og beskattes foreløbigt med virksomhedsskat på 25%, jf. VSL 10, stk. 2, hvilket omtales yderligere i næste afsnit. Bliver overskuddet korrigeret i forhold til den forventning, den erhvervsdrivende havde ved udarbejdelse af selvangivelsen, findes i Skatteforvaltningsloven 26 og 27 mulighed for at ændre beslutningen om at overføre overskud. Vælges det ikke at ændre det overførte overskud til privatøkonomien, anses dette i stedet som opsparet. Fristen for korrektion til selvangivelsen er jf. Skatteforvaltningsloven 26, stk. 1, 1. maj fire år efter det pågældende indkomstårs udløb, og korrektionen må højest udgøre det korrigerede beløb. 53 Revisor manualen 2011 s. 111 m og s Lærebog om indkomstskat s. 227 n ø. 34 af 120

37 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Opsparet overskud Alternativet til at hæve hele virksomhedens overskud er, at den erhvervsdrivende kan vælge at lade overskuddet opspare i virksomheden og derved nøjes med en á conto beskatning på 25%, jf. VSL 10, stk. 2, svarende til selskabsskatten. Fordelen ved at benytte opsparingsmuligheden er, at den erhvervsdrivende kan indkomstudjævne sin fortjeneste fra virksomheden ved maksimalt at trække overskud ud, som ligger under grænsen for topskat. Når overskuddet senere hæves ud af virksomheden i henhold til hæverækkefølgen kompenseres den erhvervsdrivende for á conto skatten, således at der blot betales forskellen på á conto skatten og den aktuelle skatteprocent på udtrækningstidspunktet. Hvis den erhvervsdrivenes indtjening svinger meget fra år til år, vil det derfor være en fordel at beholde overskuddet i virksomheden og dermed udjævne den personlige indkomst, så den samlede indkomst ikke overstiger grænsen for topskat de enkelte år. Det vil over en årrække kunne gøre den effektive skatteprocent for den erhvervsdrivende mindre. Hævning af det opsparede overskud vil efterfølgende blive beskattet som personlig indkomst, jf. VSL 10, stk. 3. Det hævede opsparede overskud tillægges ved beskatningen den betalte á conto skat, som herefter fratrækkes i den endelige slutskat, så denne ikke betales dobbelt. Dette er illustreret af nedenstående eksempel: Figur 7 - Skatteberegning ved hævning af opsparet overskud Hævet opsparet overskud fra tidligere år (netto) Betalt á conto skat (25% af kr.) Værdi til beskatning i personlig indkomst (brutto) Beregnet skat ( * 41% 55 ) Tidligere betalt á conto skat Restskat til betaling Af eksemplet fremgår det, at den erhvervsdrivende ved en hævning af tidligere opsparet overskud på kr. netto vil skulle betale kr. i skat i det aktuelle indkomstår, hvor hævningen foretages. Eksemplet ser kun isoleret på den pågældende hævning. 55 Forudsat at indkomsten ligger under grænsen for topskat , og personfradraget er udnyttet. 35 af 120

38 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Behandling af underskud Genererer virksomheden et år underskud, har den erhvervsdrivende forskellige måder at modregne dette på i forbindelse med skatteberegningen. Modregningen skal ske i følgende prioriterede rækkefølge, jf. VSL 13: 1 Modregning i eventuelle tidligere opsparet overskud med tillæg af betalte á conto skatter. Disse skatter modregnes i den erhvervsdrivendes slutskat, jf. VSL 13, stk Modregning i positiv kapitalindkomst, jf. VSL 13, stk. 2. a. I egen positive kapitalindkomst eller b. I eventuel ægtefælles positive kapitalindkomst 3 Modregning i personlig indkomst uanset om denne bliver negativ, jf. VSL 13, stk. 3 a. I egen personlig indkomst eller b. I eventuel ægtefælles personlig indkomst eller 4 Modregning fremføres i henhold til reglerne i PSL 13 stk. 3 og 4. (se afsnit 2.2. Behandling af underskud). Kan underskuddet modregnes i tidligere års overskud, vil den skattepligtige indkomst for virksomheden i indkomståret være 0 kr. Modregnes underskuddet derimod i punkt 2, 3 og 4, sker der modregning i den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, det vil sige udenfor VSO, jf. VSL 13, stk. 4. Det medfører en lavere beskatning af f.eks. renteindtægter under kapitalindkomsten og/eller lønindtægt under den personlige indkomst Beskatning ved afståelse I situationer, hvor den selvstændige erhvervsdrivende vælger at stoppe sin virksomhed og dermed udtræde af VSO, er tidspunkt for, hvornår udtrædelsen foretages vigtig i forhold til beskatning af virksomhedens eventuelle opsparede overskud og gevinst på salg af aktiver. Som udgangspunkt beskattes opsparingskontoen og eventuel gevinst ved salg af aktiver i det år, den erhvervsdrivende vælger at ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i VSO, jf. VSL 15 stk. 1. Alternativt kan den erhvervsdrivende vælge en af følgende to afståelsesmuligheder: Lærebog om indkomstskat s. 234 m. 36 af 120

39 3. Generelt om virksomhedsskatteloven 1 Udtræden af VSO i forbindelse med virksomhedens afståelse(vso anvendes ikke i afståelsesåret). 2 Udtræden af VSO efter virksomhedens afståelse (VSO anvendes for hele afståelsesåret). Ad 1: Vælges første mulighed, vil det opsparede overskud indgå i den personlige indkomst i afståelsesåret, og en eventuel gevinst ved salg af virksomhedens aktiver vil ikke indgå i virksomhedsordningen, men blive beskattet efter personskattelovens almindelige regler. Ved udtrædelse i forbindelse med virksomhedens afståelse opnår den erhvervsdrivende ikke fuldt fradrag for renteudgifter, ligesom der ikke beregnes et kapitalafkast, da udtrædelsen i princippet sker efter det senest afsluttede indkomstår. Det vil sige, hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed ophører medio 2011, vil udtrædelsen ske ultimo indkomstår Det vil i tilfælde af ophør med udlejning af ejendomme betyde at en gevinst ved salg vil blive beskattet som kapitalindkomst, jf. PSL 4 stk. 1, punkt 15, hvilket også er gældende for virksomhedens renter. Ad 2: Udtræder den erhvervsdrivende først af VSO efter afståelse af virksomheden, det vil sige, at VSO anvendes for hele afståelsesåret, vil der opnås fuld fradragsværdi af de periodiserede renter, og der vil beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast. Omvendt vil gevinst ved salg af virksomhedens aktiver indgå i virksomhedens nettoopgørelse over indtægter og udgifter og dermed beskattes som personlig indkomst. Ved anvendelse af VSO for afståelsesåret kan den erhvervsdrivende vælge om det opsparede overskud skal hæves ud til beskatning eller forskyde dette til det efterfølgende indkomstår. Forskydningen af beskatningen af det opsparede overskud foretages typisk i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ønsker at forskyde indkomsten som følge af, at den erhvervsdrivende derved kan undgå beskatning med topskat af det opsparede overskud. Derudover har den erhvervsdrivende mulighed for i det efterfølgende år at opstarte en ny virksomhed, hvorved han eller hun ikke tvinges til at udtræde af VSO og dermed kan undgå at hæve det opsparede overskud. Ved salg af en ejendom i forbindelse med afståelse af virksomheden, vil en eventuel gevinst ved salg blive beskattet som personlig indkomst. Det forudsættes dog at den erhvervsdrivende holder privat- og virksomhedsøkonomien adskilt i hele afståelsesåret. 37 af 120

40 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Den første mulighed vil være mest fordelagtig i de tilfælde, hvor virksomheden afstås med gevinst, medmindre renteudgifter og det forholdsmæssige kapitalafkast overstiger denne gevinst. Mulighed 2 vil som udgangspunkt være mest fordelagtige i de tilfælde, hvor virksomheden afstås med meget høje renteudgifter og kapitalafkast eller i tilfælde hvor: den erhvervsdrivende ønsker at skubbe indkomst til det efterfølgende indkomstår, eller renteudgifter m.v. er større end avancen og renteindtægter lagt sammen, eller hvis der inden for det efterfølgende indkomstår opstartes ny selvstændig erhvervsvirksomhed Praktisk eksempel på overskudsdisponering i VSO For at illustrere tankerne bag virksomhedens overskudsdisponering anvendes et såkaldt kassesystem, som er et værktøj til fordeling af virksomhedens opgjorte overskud. Overskudsdisponering går som tidligere nævnt ud på at fordele virksomhedens overskud i henholdsvis kapitalafkast, hævet overskud samt opsparet overskud. Af nedenstående eksempel ses det, at virksomhedens opgjorte overskud fordeles i henhold til hæverækkefølgens punkt 3 i "kapitalindkomst" og "resterende overskud". Det resterende overskud fordeles i "hævet overskud" (beskattes som personlig indkomst) og "indkomst til virksomhedsbeskatning", det såkaldte opsparede overskud (beskattes som virksomhedsindkomst med 25%). Figur 8 Kassesystem Kilde: Virksomhedsbeskatning s af 120

41 3. Generelt om virksomhedsskatteloven I forhold til ovenstående kan det ses, at virksomhedens overskud på kr. fordeles med kr. i "kapitalafkast" og kr. som "resterende overskud". Af det "resterende overskud" trækkes kr. ud som "personlig indkomst" og resten indgår som "indkomst til virksomhedsbeskatning", hvoraf der beregnes en virksomhedsskat på 25%, som den erhvervsdrivende kan trække ud af virksomheden uden om hæverækkefølgen. Der overføres netto kr. til "kontoen for opsparet overskud", som kan hæves til beskatning i de efterfølgende år, jf. hæverækkefølgen punkt 4. Det forudsættes, at den erhvervsdrivende i årets løb har hævet kr. i kontanter, som er faktiske hævninger, og de resterende kr. hensættes til senere hævninger, som kan hæves i de efterfølgende år uden beskatning i henhold til hæverækkefølgens punkt 1 og 2. Årets hævninger kan illustreres som i Figur 9 - Hævesystemet. Hævesystemet illustrerer, hvordan kassesystemet fordeles i overensstemmelse med hæverækkefølgen; det er herunder forudsat, at der ikke er hensat til senere hævninger primo. Figur 9 - Hævesystemet Hævninger Hæverækkefølge Faktisk hævet: Forud for hæverækkefølgen: Kontanter Refusion af omkostninger 0 Medarbejdende ægtefælle 0 Beløb som anses for hævet: Virksomhedsskat Fri telefon 0 Fri bil 0 Hæverækkefølgen: Aktiver overf. til privat anvendelse 0 Hensat til senere hævning, primo 0 Kapitalafkast (kapitalindkomst) Anset for hensat: Resterende overskud (personlig indkomst) Hensat til senere hævning, ultimo Konto for opsparet overskud 0 Indskudskonto 0 HÆVET I ALT OVERFØRT I ALT Ved ovenstående overskudsdisponering vil beskatningen være som følger: 39 af 120

42 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Figur 10 Beskatning af virksomhedens indkomst Personlig indkomst Kapitalindkomst Resultat i virksomheden Kapitalafkast Kapitalafkast Opsparet overskud PERSONLIG INDKOMST I ALT KAPITALINDKOMST I ALT I ovenstående eksempel vil den erhvervsdrivende opnå en personlig indkomst på kr. og en kapitalindkomst på kr., som efterfølgende beskattes efter reglerne i PSL Kapitalafkastsordningen Hvem kan anvende kapitalafkastsordningen Kapitalafkastsordningen kan ligesom VSO anvendes af alle selvstændige erhvervsdrivende, jf. VSL 22a, stk. 1, hvilket vil sige, at både personer med fuld og begrænset skattepligt kan anvende KAO (Se afsnit Definition af erhvervsvirksomhed) Regnskabsmæssige krav De regnskabsmæssige krav til den erhvervsdrivende ved anvendelse af KAO er betydeligt mere lempelige end ved anvendelse af VSO. Der er her som udgangspunkt ikke krav om, at regnskabsaflæggelsen skal følge bogføringsloven, eller krav om at privat- og virksomhedsøkonomien holdes adskilt. KAO stiller derfor ikke krav til opgørelse af indskudskonto, mellemregningskonto eller de løbende registreringer af alle indskud og overførsler. 57 Det eneste krav, KAO stiller, er, at kapitalafkastgrundlaget oplyses ved indtræden i ordningen. 58 Den betydelige lempelse i forhold til de regnskabsmæssige krav i VSO skyldes at over- eller underskud i virksomheden alligevel medregnes i den personlige indkomst i henhold til personskattelovens almindelige regler i 3. Virksomheden fremstår ikke som en særskilt enhed, men er blandet med den erhvervsdrivendes privatøkonomi. 57 Lærebog om indkomstskat s. 238 n. 58 Der henvises til afsnit Kapitalafkast for gennemgang af dette 40 af 120

43 3. Generelt om virksomhedsskatteloven I tilfælde af, at den erhvervsdrivende benytter sig af konjunkturhenlæggelser, 59 stilles der særlige krav til registreringen af de posteringer, der foretages i forbindelse med henlæggelserne, jf. VSL 22b, stk. 11. På trods af KAOs lempelige regler kan skatteministeriet, jf. VSL 2, stk. 6, 60 dog fortsat fastsætte særlige krav til udarbejdelse af regnskabet til brug for den selvstændige erhvervsdrivendes selvangivelse Kapitalafkastsordningens beskatning Ved opgørelse af den selvstændige erhvervsdrivendes personlige indkomst ved anvendelse af KAO skelnes der ikke mellem virksomhedens og den selvstændige erhvervsdrivendes private økonomi. Indtægter og udgifter opgøres som personlig indkomst og kapitalindkomst i henhold til reglerne i PSL 3 og 4. Da der ikke skelnes mellem erhvervsmæssige og private renteindtægter/-udgifter, er det ikke ligesom i VSO et krav, at der foretages renteperiodisering heraf. Dette er dog valgfrit, jf. LL 5, stk. 5, men det er påkrævet, at ved valg heraf skal dette foretages efter samme princip de efterfølgende år og for alle renterne, uanset om disse er private eller erhvervsmæssige. I forbindelse med beskatningen af den skattepligtige indkomst beregnes et kapitalafkast, og der er mulighed for at henlægge til konjunkturudligning Kapitalafkast Kapitalafkastet beregnes på baggrund af det opgjorte kapitalafkastsgrundlag ganget med den, jf. VSL 9, fastsatte kapitalafkastsats i lighed med VSO. Kapitalafkastsgrundlaget opgøres første gang på tidspunktet for virksomhedens indtrædelse i KAO og efterfølgende ved indkomstårets begyndelse, jf. VSL 22a, stk. 5. Ved opstart eller ophør midt i et indkomstår beregnes kapitalafkastet forholdsmæssigt. Opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget foretages på baggrund af samme værdiansættelsesprincipper som i VSO 61 for alle de erhvervsmæssige aktiver. Ved blandede benyttede aktiver, som f.eks. biler eller ejendomme, indgår værdien forholdsmæssigt ligesom ved 59 Der henvises til Konjunkturhenlæggelser for beskrivelse heraf 60 Jf. VSL 22 a stk. 1 gælder dette også ved KAO 61 Se afsnit Indskudskontoen 41 af 120

44 3. Generelt om virksomhedsskatteloven VSO. Det er i KAO som udgangspunkt ikke muligt at indregne passiver/gæld, medmindre dette er opstået ved køb af vare og tjenesteydelser i forbindelse med: 62 Igangværende arbejder (nettoværdi) Varelager Fordringer erhvervet ved salg af vare Fordringer erhvervet ved salg af tjenesteydelser i forbindelse med varesalg Det vil sige, at varekreditorer fra en af overstående situationer modregnes i fordringen i kapitalafkastsgrundlaget, hvorimod et træk på kassekreditten ikke modregnes. I KAO kan følgende, jf. VSL 22a, stk. 7, desuden ikke indgå i kapitalafkastsgrundlaget: Aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter PSL 4, stk. 1 nr. 10 eller 12 Konkursindkomst efter KSL 6 Kontante beløb Fordringer, som ikke er erhvervet ved salg af vare og tjenesteydelser, jf. ovenstående Aktier eller andre finansielle aktiver, som ikke er andele i foreninger, omfatter selskabsloven 1, stk. 1. nr. 3 og 4. Det beregnede kapitalafkast fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten jf. VSL 22a, stk. 1 og PSL 4, stk. 1 nr. 3a. Formålet hermed er at opnå et fradag svarende til en rente, som modsvare det fulde rentefradrag, som man opnår ved anvendelse af VSO, samt en forrentning af den investerede kapital. Ifølge maksimeringsreglen er der begrænsninger for, hvor stor kapitalafkastet kan være. Kapitalafkastet må, jf. VSL 22, stk. 3 ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb: 1 Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. PSL 3 eller 2 Negativ nettokapitalindkomst, jf. PSL 4; her ses bort fra: Kapitalafkast opgjort efter KAO Negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i PSL 4, stk. 1 nr. 10 og Virksomhedsskatteloven med kommentar s. 393 ø. 42 af 120

45 3. Generelt om virksomhedsskatteloven Den positive personlige nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed beregnes som virksomhedens samlede indtægter fratrukket driftsomkostninger, afskrivninger og tilslutningsafgifter mv. Derudover fratrækkes henlæggelser til konjunkturudligninger efter VSL 22b og indkomstudligning efter VSL 22d, 63 da disse først indgår i den personlige indkomst ved hævning, inklusive den dertil hørende á conto skat. Den negative nettokapitalindkomst opgøres som summen af den erhvervsdrivendes private kapitalindkomst og virksomhedens kapitalindkomst i form af renter mv. Formålet med, at kapitalafkastet ikke må overstige den negative nettokapitalindkomst, er at begrænse fradraget i den personlige indkomst til årets faktiske nettorenteudgifter. 64 Såfremt den personlige nettoindkomst er negativ eller nettokapitalindkomsten er positiv, skal disse nulstilles, og kapitalafkastet vil ligeledes udgøre en værdi på 0 kr. Såfremt den ene nulstilles, har dette ingen betydning i forhold til kapitalafkastet, der fortsat kan fastsættes til den værdi, som ikke nulstilles. Ovenstående kan illustreres ved følgende eksempel: 65 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Scenarie 5 Beregnet kapitalafkast Nettokapitalindkomst Personlig nettoindkomst Anvendt kapitalafkast med inspiration af Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastsordningen - ved forældre køb af Kristina Holm Sinding I scenarie 1 må det beregnede kapitalafkast på kr. anvendes, da både den negative nettokapitalindkomst og den personlige indkomst overstiger denne værdi. 63 For beskrivelse af henlæggelser til konjunkturudligning se afsnit Konjunkturhenlæggelser. Der er tidligere afgrænset fra indkomstudligning i forbindelse med udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere, jf. afsnit 1.3. Afgrænsning 64 Virksomhedsskatteloven med kommentar s Inspireret af afhandling af Kristina Holm Sinding "Virksomhedsskatteordningen vs. kapitalafkastordningen - ved forældrekøb" 43 af 120

46 3. Generelt om virksomhedsskatteloven I scenarie 2 er den største talmæssige værdi af den negative nettokapitalindkomst og den personlige indkomst lavere end det beregnede kapitalafkast, hvorfor kapitalafkastet begrænses til denne, altså de kr. I 3. scenarie er nettokapitalindkomsten positiv og den personlige indkomst negativ, hvilket gør, at disse fastsættes til 0 kr., og kapitalafkastet derfor ligeledes begrænses til 0 kr. I scenarie 4 er den personlige nettoindkomst fortsat negativ, men da nettokapitalindkomsten igen er negativ og overstiger det beregnede kapitalafkast fastsættes kapitalafkastet til det beregnede på kr. I det sidste scenarie er nettokapitalindkomsten positiv, hvorfor denne nulstilles. Den personlige indkomst er dog positiv, hvilket medfører, at denne kan bruges, men da den er lavere end det beregnede kapitalafkast, begrænses dette til de kr., nemlig værdien af den personlige indkomst Konjunkturhenlæggelser I lighed med VSO har man i KAO mulighed for indkomstudjævning ved svingende indtjeninger fra år til år og derved undgå beskatning af indkomst med topskat. Dette gøres ved hjælp af konjunkturhenlæggelse, jf. VSL 22b, stk. 1. Henlæggelsen foretages på baggrund af et henlæggelsesgrundlag, som opgøres med udgangspunkt i årets erhvervsmæssige overskud, før det reguleres for renter, skattepligtige kursgevinster og -tab, men med fradrag for overførsler til medarbejdende ægtefælle. 66 Henlæggelsen må maksimalt udgøre 25% af henlæggelsesgrundlaget, men skal mindst udgøre kr. Ved konjunkturhenlæggelser skal den selvstændige erhvervsdrivende betale 25% i konjunkturskat (á conto skat) for det indkomstår, hvor henlæggelsen foretages, jf. VSL 22b, stk. 2. Svarende til selskabsskatten, jf. VSL 10, stk. 2. Er der foretaget henlæggelser i et indkomstår er det ikke muligt i samme år efterfølgende at hæve tidligere års henlæggelser. Henlæggelserne skal dog hæves senest 10 år efter året, hvor denne er hensat og disse skal hæves i kronologisk rækkefølge med de tidligste henlæggelser først. I det indkomstår, hvor henlæggelsen hæves, beskattes denne som personlig indkomst, jf. VSL 22b, stk. 4, med tillæg af betalt konjunkturskat (á conto skat), som fratrækkes den 66 Lærebog om indkomstskat s. 240 m. 44 af 120

47 3. Generelt om virksomhedsskatteloven erhvervsdrivendes slutskat. For en illustration heraf henvises til beregningseksemplet i afsnit Opsparet overskud, som beregningsmæssigt er tilsvarende. Kravet for at benytte muligheden om konjunkturhenlæggelser er, at det hensatte beløb efter fradraget for den betalte konjunkturskat indsættes på en bundet konto i et pengeinstitut som overholder reglerne i VSL 22b, stk. 3. Beløbet skal indsættes på kontoen efter indkomstårets udløb, men før fristen for indsendelse af selvangivelse, hvilket vil sige typisk i perioden 1. januar til 30. juni. Kontoen skal desuden opfylde følgende formkrav: Betegnes "Konjunkturudligningskontoen". Bære påtegning med den skattepligtiges navn, adresse og personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesår. Kontoen skal være en kontant forrentet indlånskonto og ikke en gevinstopsparingskonto. I modsætning til VSO kan den erhvervsdrivende ikke investere de hensatte midler i alternative aktiviteter, uden at dette vil blive betragtet som en hævning, da det er påkrævet at de hensatte midler er bundet. Kontoen kan dog, uden at det betragtes som hævning, flyttes fra et pengeinstitut til et andet, så længe pengeinstituttet overholder kravene i VSL 22b, stk. 3. Vælger den erhvervsdrivende at overgå fra KAO til VSO, vil beløbet på konjunkturudligningskontoen overgå til kontoen opsparet overskud, hvilket kunne være en mulig løsning ved konflikt med 10 års reglen i KAO Behandling af underskud I tilfælde af at den selvstændige erhvervsvirksomhed genererer underskud ved anvendelse af KAO, har den erhvervsdrivende mulighed for at modregne dette i forbindelse med skatteberegningen ligesom i PSL og VSO. Ved anvendelse af KAO skal modregningen foretages i følgende prioriterede rækkefølge: Lærebogen om indkomstskat s. 241 ø af 120

48 3. Generelt om virksomhedsskatteloven 1. Modregning i eventuelle tidligere konjunkturhenlæggelser, jf. VSL 22 b stk. 7, med tillæg af betalte á conto skatter. Disse á conto skatter tillægges den erhvervsdrivendes slutskat. 2. Modregning i personlig indkomst og positiv kapitalindkomst, jf. PSL 13 stk. 3 og 4 (se afsnit 2.2. Behandling af underskud) Beskatning ved afståelse Ved afståelse af selvstændig erhvervsvirksomhed under anvendelse af KAO skal eventuelle henlagte overskud fra tidligere år indtægtsføres med virkning fra det seneste indkomstår, hvor den erhvervsdrivende har anvendt KAO, jf. VSL 22b, stk. 8. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende ophører medio 2011, vil denne kunne anvende KAO for hele indkomståret 2011, hvor eventuelt henlagt overskud beskattes. Da indtægter og udgifter beskattes efter de almindelige regler i PSL vil beskatningen af eventuelt gevinst ved salg af virksomhedens aktiver ikke være påvirket af tidspunktet for afståelse. I tilfælde af ophør med udlejning af ejendomme vil en eventuel gevinst altid blive beskattet som kapitalindkomst, jf. PSL 4, punkt Delkonklusion Virksomhedsskatteloven indeholder to alternativer til personskattelovens almindelige bestemmelser til beskatning af aktiviteter for en selvstændig erhvervsdrivende. De to alternativer er henholdsvis virksomhedsordningen og kapitalafkastsordningen. En selvstændig erhvervsdrivende er karakteriseret ved en skattepligtig, som ikke er i et tjenesteforhold, og som udfører arbejdet for egen regning og risiko. Virksomheden skal desuden have økonomisk karakter og udsigt til at generere overskud for ikke at blive betragtet som hobbyvirksomhed i modsætning til et tjenesteforhold, som er karakteriseret ved, at den skattepligtige udfører arbejde ifølge instruktioner fra andre, der bærer ansvaret og risikoen for det udførte arbejde. En skattepligtig i et tjenesteforhold har desuden krav på ferie, arbejdsløshedsforsikring, arbejdsskadeforsikring mv. Det første alternativ i VSL er virksomhedsordningen, som har til formål at mindske forskellen mellem beskatningen af erhvervsindkomst i personregi og virksomhedsregi. For at benytte VSO stilles der strenge krav til den selvstændige erhvervsdrivende i form af fuldstændig opdeling mellem privat- og virksomhedsøkonomien samt krav til overholdelse af 46 af 120

49 3. Generelt om virksomhedsskatteloven bogføringsloven. Ved opstart af VSO skal den erhvervsdrivende opgøre en indskudskonto på baggrund af de indskudte aktiver og gæld, som har erhvervsmæssig karakter og er et udtryk for virksomhedens egenkapital. De indskudte aktiver og passiver skal værdiansættes efter reglerne i VSL 3, stk. 4, hvor det for ejendomme gælder, at disse værdiansættes til den højeste værdi af: Anskaffelsessum med tillæg for ombygning og/eller forbedringer mv. Fastsat ejendomsværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg / fradrag for ombygning og forbedringer mv. samt byrder, som ikke er medtaget ved vurdering. Handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. (Anvendes kun i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi). Indskudskontoen kan ved opstart i VSO være både positiv og negativ. Er den negativ ved opstart, kan den nulstilles, såfremt det dokumenteres, at gælden er erhvervsrelateret og alle aktiver, som tilhører virksomheden, er medtaget. Er indskudskontoen i de efterfølgende år negativ, foretages der rentekorrektionsberegning af denne, hvilket har til formål at neutralisere eventuelle fordele ved indskydelse af privat gæld eller midlertidig hævning af virksomhedsmidler. Til at styre løbende transaktioner i form af betalte driftsomkostninger og á conto skatter mv. oprettes der, jf. VSL 4a, en uforrentet mellemregningskonto. Ved opstart skal mellemregningskontoen altid være nul, da indskudte aktiver og passiver føres på indskudskontoen. Der kan kun foretages kontante transaktioner på mellemregningskontoen, og denne må ikke blive negativ, da der i så fald er tale om udlån fra virksomheden til den erhvervsdrivende. Ved årets udløb opgøres årets hævninger, som omfatter faktiske hævninger, ansete hævninger og hensatte hævninger. Når årets hævninger er opgjort, beskattes disse efter bestemmelserne i hæverækkefølgen, jf. VSL 5, stk. 1. Ved beskatning af årets overskud i VSO fordeles dette i henholdsvis kapitalafkast, overført overskud og opsparet overskud. Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastsgrundlaget ganget med den i VSL 9 fastsatte kapitalafkastsats. Kapitalafkastsgrundlaget opgøres årligt ved indkomstårets begyndelse efter samme værdiansættelsesprincipper som ind- 47 af 120

50 3. Generelt om virksomhedsskatteloven skudskontoen; dog fastsættes ejendomme altid til den kontante anskaffelsessum. Der korrigeres herudover for afsatte beløb til senere hævning, indestående på mellemregningskontoen samt overførsler fra virksomhedsøkonomien til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Kapitalafkast beskattes som kapitalindkomst og er derved udtryk for forrentningen af den indskudte "kapital". Det resterende overskud kan enten vælges overført til privatøkonomien eller opsparet i virksomheden. Ved overførsel til privatøkonomien beskattes det resterende overskud som personlig indkomst efter reglerne i PSL 3. Opspares overskuddet i virksomheden, kan den erhvervsdrivende nøjes med alt betale en á conto skat på 25% svarende til selskabsbeskatningen. Ved hævning af opsparet overskud i de efterfølgende år vil det hævede beløb indgå til beskatning i den erhvervsdrivendes personlige indkomst med tillæg af den betalte á conto skat, som fratrækkes den skattepligtiges slutskat. Ved eventuelt underskud fratrækkes dette i tidligere opsparede overskud. Såfremt underskuddet ikke kan indeholdes heri, fratrækkes det resterende underskud i henholdsvis kapitalindkomst eller personlig indkomst efter reglerne i VSL 13, stk. 2 og 3. Der er ved anvendelse af VSO to forskellige måder, hvorpå den erhvervsdrivende kan vælge at afstå sin virksomhed og dermed udgå af virksomhedsordningen. Det er henholdsvis udtrædelse inden afståelse og udtrædelse ved afståelse. Ved afståelse af erhvervsvirksomhed med udlejningsejendom vil det have betydning for, hvordan en eventuel gevinst skal beskattes (henholdsvis som personlig indkomst eller kapitalindkomst), samt hvornår opsparet overskud skal beskattes. Det andet alternativ i VSL er kapitalafkastordningen, som er et mere lempeligt beskatningsalternativ end VSO, da de regnskabsmæssige krav i form af opdeling af privat- og virksomhedsøkonomi, samt at bogføringsloven ikke er påkrævet i denne ordning. Det eneste krav i KAO er, at den erhvervsdrivende ved anvendelse af konjunkturudligning kan redegøre for tidspunktet for de enkelte henlæggelser. I KAO skelnes der ikke mellem private og erhvervsmæssige indtægter og udgifter i forbindelse med beskatningen. Derfor beregnes der et kapitalafkast, som fratrækkes den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten, for derved at kompensere for det fulde rentefradrag, der opnås ved anvendelse af VSO. Kapitalafkastet beregnes i lighed med 48 af 120

51 3. Generelt om virksomhedsskatteloven VSO som kapitalafkastsgrundlaget gange kapitalafkastsatsen i VSL 9. I modsætning til VSO opgøres kapitalafkastgrundlaget som udgangspunkt af de erhvervsmæssige aktiver og ikke med fradrag for gælden som i VSO, medmindre denne vedrører bestemte fordringer, det vil typisk sige varekreditorer, men ikke kassekreditter. Kapitalafkastordningen muliggør ligesom VSO indkomstudjævning ved svingende indtjening år for år i form af konjunkturhenlæggelser. Ved konjunkturhenlæggelser beskattes det henlagte beløb med 25% i konjunkturudligningsskat. Henlæggelsen kan dog maksimalt udgøre 25% af henlæggelsesgrundlaget, som er virksomhedens overskud før renter og skattepligtige kursgevinster og -tab, men skal minimum udgøre kr. Der kan ikke foretages både hævning og henlæggelse i samme indkomstår og henlæggelsen kan maksimalt "gemmes" i 10 år. Der stilles ligeledes en række krav til bindingen af henlæggelsen. Genererer den selvstændige erhvervsvirksomhed et år underskud ved anvendelse af KAO, foretages først modregning i tidligere konjunkturhenlæggelser og dernæst efter reglerne i PSL 13 stk. 3 og 4 om medregning i personlig indkomst og kapitalindkomst. Ved afståelse af erhvervsvirksomhed i KAO skal eventuelle henlagte overskud altid beskattes som personlig indkomst i det seneste indkomstår, hvor KAO anvendes, og gevinst/tab beskattes altid efter PSL 3-5. For en selvstændig erhvervsdrivende med udlejningsejendom vil det betyde, at gevinst ved salg af ejendomme vil blive beskattet som kapitalindkomst, jf. PSL 4 stk. 1, punkt af 120

52 4. Fordele og ulemper 4. Fordele og ulemper For at skabe et overblik over de tre alternativer oplistes fordelene og ulemperne for henholdsvis personskatteloven, virksomhedsordningen og kapitalafkastsordningen. Gennemgangen foretages ved at sammenligne personskatteloven med virksomhedsordningen. Efterfølgende foretages en sammenligning med, hvordan det ville have set ud, hvis kapitalafkastsordningen blev benyttet frem for virksomhedsordningen. Analysen tager udgangspunkt i fem forhold, hvori de enkelte beskatningsalternativer sammenlignes. De udvalgte forhold er ikke nødvendigvis udtømmende i forhold til alle de fordele og ulemper, der kan være forbundet med de tre beskatningsmuligheder. Gennemgangen foretages som udgangspunkt isoleret på det enkelte forhold og tager derfor ikke højde for hinanden eller andre faktorer, som kan spille ind Bedre fradragsmuligheder for renteudgifter En af de store forskelle mellem reglerne i PSL og VSO er, at den erhvervsdrivende i VSO har mulighed for at opnå fuldt skattemæssigt fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter. I VSO kan de erhvervsmæssige renteudgifter fratrækkes den personlige indkomst frem for at fratrækkes kapitalindkomst som i PSL. Ved anvendelse af PSL vil den selvstændige erhvervsdrivende dermed højest opnå et skattemæssigt fradrag på ca. 33,7%, hvorimod vedkommende ved anvendelse af VSO vil kunne opnå et skattemæssigt fradrag på op til ca. 56,1%. 69 De ca. 33,7% består af sundhedsbidrag, kommuneskat og eventuel kirkeskat, mens den resterende del op til 56,1% består af AM-bidrag, bundskat og topskat. 70 Hvilket vil sige, at ved beskatning efter PSL mister den erhvervsdrivende en besparelse på op til 22,4% i forhold til beskatning efter VSO. Denne skattemæssige besparelse kan illustreres ved nedenstående eksempel, hvor det forudsættes, at den erhvervsdrivendes personlige indkomst overstiger grænsen for topskat, og at de erhvervsmæssige renteudgifter udgør kr. 69 Revisor manualen s. 111 m af 120

53 4. Fordele og ulemper Figur 11 - Skatteberegning for renteudgifter ved negativ nettokapitalindkomst VSO PSL Skatteberegning AM-bidrag (8%) (45.000*8%) - Sundhedsbidrag, kommune- og evt. kirkeskat (33,7%) (( )*33,7%) (45.000*33,7%) Bundskat (3,64%) (( )*3,64%) - Topskat (15%) (( )*15%) - Nedslag pga. alm. skatteloft -41 Skat i alt Marginalskatteprocent 56,1% ((25.269/45.000)*100) 33,7% ((15.165/45.000)*100) Skattebesparelse i kr Kilde: Inspireret af Henrik Bøgebjerg - "Virksomhedsskatteordningen - valget mellem beskatning efter VSO, de almindelige regler i PSL eller beskatning i selskab" Eksemplet viser, at den erhvervsdrivende ved anvendelse af VSO opnår et samlet fradrag for renteudgifter på 56,1%, sammenlignet med de 33,7%, der opnås ved anvendelse af PSL, forudsat at der er negativ nettokapitalindkomst. I kroner og øre giver det den erhvervsdrivende i dette eksempel en besparelse på kr. ved anvendelse af VSO frem for PSL. Hvis den erhvervsdrivende i eksemplet ikke oversteg grænsen for topskat ville besparelsen kun have været kr. ( kr kr kr.), hvorfor fordelen havde været begrænset. Der er i KAO ikke mulighed for at fradrage de erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst, hvorfor dette ikke adskiller sig fra reglerne i PSL. Det vil altså ikke være en fordel i forhold til muligheden for rentefradrag at benytte KAO frem for PSL; dermed vil VSO altid være at foretrække, når virksomheden har høje renteudgifter, og alle andre faktorer holdes udenfor Lavere beskatning i form af kapitalafkast En anden fordel ved at benytte VSL frem for PSL er, at en del af virksomhedens overskud kan flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, som beskattes lavere, nemlig med 33,7% frem for 56,1%, jf. ovenstående, forudsat at der er negativ nettokapitalindkomst. Muligheden for at flytte en del af virksomhedens overskud fra personlig indkomst til kapitalindkomst, er det omvendte af det, som er gennemgået i afsnittet ovenfor. I ovenstående eksempel flyttes renterne fra kapitalindkomst til personlig indkomst og mindsker dermed grundlaget, hvorpå der beregnes AM-bidrag og foretages bund- og topbeskatning. 51 af 120

54 4. Fordele og ulemper Ved fuldt fradrag for renterne opnår den erhvervsdrivende et større fradrag, hvor der ved kapitalafkastet opnås en lavere beskatning af en del af indkomsten. Den skattemæssige besparelse vil derfor ved et kapitalafkast på kr. forsat være kr., jf. beregningen i Figur 11 - Skatteberegning for renteudgifter, under forudsætning af, at der betales topskat, og at hele kapitalafkastet kan modregnes i negativ kapitalindkomst. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at modregne hele kapitalafkastet i en negativ nettokapitalindkomst eller hvor den erhvervsdrivende i forvejen har positiv nettokapitalindkomst, vil den skattemæssige besparelse være mindre, alt afhængig af den erhvervsdrivendes øvrige kapitalindkomster. Den erhvervsdrivende vil i disse tilfælde kun opnå en besparelse på AM-bidraget (8%) samt eventuelt skatteværdien af bundfradraget ved beskatning med topskat af positiv nettokapitalindkomst. Bundfradraget for positiv nettokapitalindkomst er kr. og kr. for ægtefæller. 71 Derudover vil der være en besparelse i form af et lavere skatteloft for beskatning med topskat af positiv nettokapitalindkomst, som er på 47,5% + kirkeskat 72 mod det almindelige skatteloft på 51,5% + kirkeskat. 73 Denne problemstilling er illustreret i nedenstående eksempel, hvor det er forudsat, at den erhvervsdrivende i forvejen betaler topskat og ingen kapitalindkomst har udover det beregnede kapitalafkast på kr. Der tages ikke højde for en eventuel ægtefælle i det beregnede eksempel. 71 Revisor manualen s Revisor manualen s Revisor manualen s af 120

55 4. Fordele og ulemper Figur 12 - Skatteberegning for kapitalafkast ved positiv nettokapitalindkomst Kilde: Inspireret af Henrik Bøgebjerg - "Virksomhedsskatteordningen - valget mellem beskatning efter VSO, de almindelige regler i PSL eller beskatning i selskab" Det fremgår af eksemplet, at den skattemæssige besparelse ved anvendelse af VSO frem for PSL højest vil udgøre kr. i dette tilfælde, hvor den skattepligtige ingen anden kapitalindkomst har, i forhold til de kr., der kunne opnås ved modregning i negativ kapitalindkomst. Havde den erhvervsdrivende i forvejen haft en positiv nettokapitalindkomst på over kr. og dermed allerede brugt sit fradrag i topskatten, ville besparelsen kun have været på kr. Fordelen ved kapitalafkastet er derfor meget afhængig af den erhvervsdrivendes øvrige kapitalindkomster, da den største skattemæssige besparelse opnås, hvis den erhvervsdrivende har nok negativ nettokapitalindkomst til at modregne hele kapitalafkastet. Derimod opnås den laveste skattemæssige besparelse, hvis den erhvervsdrivende i forvejen har positiv nettokapitalindkomst over kr. Ligesom det i VSO er muligt at opnå en lavere beskatning ved beregning af et kapitalafkast, som flyttes fra den personlige indkomst til kapitalindkomsten er dette også muligt i KAO. Forskellen mellem VSO og KAO er derimod måden, hvorpå opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget foretages, hvilket er grundlaget for beregningen af kapitalafkastet og dennes størrelse. Når kapitalafkastsgrundlaget opgøres efter VSO, sker dette som nettoaktiverne (aktiver - gæld), hvorimod det i KAO som udgangspunkt kun er virksomhedens aktiver med enkelte undtagelser, 74 som indgår i kapitalafkastsgrundlaget. Forskellen i opgørelsen kan derfor give den erhvervsdrivende et større kapitalafkast ved brug af KAO frem for VSO, hvis der indgår meget gæld i virksomheden. Er der derimod ingen gæld i virksomheden vil opgørelsen af kapitalafkastet være det samme i KAO og VSO. 74 Se afsnit Kapitalafkast for gennemgang af opgørelse af kapitalafkastsgrundlaget 53 af 120

56 4. Fordele og ulemper Udgangspunktet er, at KAO altid vil give det største kapitalafkast, fordi der ofte er erhvervsmæssig gæld i virksomheden. Der er dog forskellige begrænsningskrav i forhold til fastsættelsen af størrelsen på kapitalafkastet. I VSO er det resultatet efter renter, hvorimod det i KAO er resultatet før renter eller negativ nettokapitalindkomst, som kapitalafkastet ikke må overstige. Typisk vil den talmæssige værdi af de to begrænsninger i KAO være højere end begrænsningskravet i VSL, hvilket skyldes, at de fleste virksomheder på grund af gælden vil have renteudgifter, som vil gøre resultat efter renter mindre end før renter. Har virksomheden derimod renteindtægter, vil dette kunne bevirke, at begrænsningsværdien i VSL er højere end KAO, hvilket kan illustreres med nedenstående eksempel, hvor følgende forudsætninger er stillet til grund. Ingen private renteudgifter eller indtægter. Ejendom i alt kr. og bankindestående i alt Ingen gæld. Figur 13 - Begrænset kapitalafkast ved positiv kapital indkomst Årets resultat før renter Finansielle indtægter Årets resultat Kapitalafkastsgrundlag VSO KAO Ejendom Bankindestående Kapitalafkastsgrundlag i alt Beregnet kapitalafkast, 4% i Begrænset kapitalafkast Det kan af ovenstående ses, at kapitalafkastet højest kan sættes til kr. (resultat før renter) ved brug af KAO, da det er forudsat, at der ingen private renteudgifter er; hvorimod det ved VSO kan sættes helt op til kr., da det er resultatet efter renter, der er begrænsningen. Har den erhvervsdrivende private renteudgifter på over kr. ville 54 af 120

57 4. Fordele og ulemper kapitalafkastet i KAO kunne sættes højere end de kr., da de samlede nettorenteudgifter vil være kr. eller derover; beløbet kan dog maksimalt sættes til kr. Der vil være forskel på kapitalafkastet ved anvendelse af VSO eller KAO, men da renteindtægterne indgår i den personlige indkomst i VSO og som kapitalindkomst i KAO vil den personlige indkomst og kapitalindkomsten i de to beskatningsalternativer være ens. Hvorfor fordelen ved lavere beskatning i form af kapitalafkast kun opnås ved anvendelse af VSLs beskatningsalternativer i forhold til ved anvendelse af PSL Indkomstudjævning Ved at overgå til VSO får den erhvervsdrivende mulighed for at opspare overskud og dermed vente med at få udbetalt en del af overskuddet i virksomheden mod en á conto betaling på 25% i skat. Denne opsparingsmulighed har man ikke i PSL, hvilket kan medføre, at den erhvervsdrivende i nogle år er tvunget til at betale topskat, mens vedkommende i andre år ikke kan udnytte indkomstsspændet op til topskattegrænsen, hvis virksomhedens overskud eller anden personlig indkomst er meget svingende. I Bilag 3 er der foretaget en beregning af den skattemæssige konsekvens ved at benytte VSO frem for PSL over en treårig periode, hvor virksomhedens resultat har været svingende. I eksemplet er det forudsat, at skatteprocenterne og bundfradraget er uændrede i de tre år. For kommune- og kirkeskat er skattesatser for Aarhus kommune benyttet, og der er ikke taget højde for en eventuel ægtefælles uudnyttede bundfradrag. Det er ligeledes i eksemplet antaget, at kapitalafkastet er opgjort til nul. Den samlede besparelse ved anvendelse af VSO frem for PSL er opdelt i skat, AM-bidrag og en samlet besparelse. Figur 14 - Besparelse ved anvendelse af VSO frem for PSL 55 af 120

58 4. Fordele og ulemper Det ses af ovenstående, at den erhvervsdrivende i dette tilfælde vil få en besparelse på kr. over en treårig periode ved anvendelse af VSO. På baggrund heraf kan det konkluderes, at VSO er et attraktivt beskatningsalternativ at benytte i tilfælde med svingende overskud, da den erhvervsdrivende hvert år kan optimere skatten ved ikke at blive unødigt beskattet med topskat. For at kunne udnytte fordelene ved indkomstudjævning er det en forudsætning, at den erhvervsdrivende ikke hæver for meget i indkomståret, da beløb, som er hævet ikke kan opspares i virksomheden. I tilfælde af, at den erhvervsdrivende har foretaget for store hævninger i løbet af året, kan vedkommende risikere at blive beskattet med topskat af de hævninger, som overstiger kr. En anden fordel ved at benytte indkomstudjævning og dermed kun betale 25% i á conto skat er, at den erhvervsdrivende udskyder skattebetalingen, der i stedet kan anvendes som likviditet i virksomheden. Denne likviditet kan bruges til at finansiere yderligere aktiviteter, herunder f.eks. større renovationer og vedligeholdelse af udlejningsejendom eller køb af andre aktiver i virksomheden. Investeringer foretaget med den udskudte skat vil reelt være et udtryk for en ekstra mulighed for at opnå afkast, som muligvis ikke vil kunne opnås, hvis den erhvervsdrivende skulle have betalt fuld skat efter PSL, medmindre disse midler kunne lånes i banken mod en renteudgift. Den selvstændige erhvervsdrivende skal ved anvendelse af denne mulighed dog være opmærksom på, at der kan opstå et likviditetsproblem, den dag det opsparede overskud ønskes hævet eller virksomheden ophører, 56 af 120

59 4. Fordele og ulemper såfremt der ikke er likvide midler til at betale den udskudte skat på grund af reinvesteringer. Ved sammenligning af VSO og KAO ses det, at der også er mulighed for at opspare overskud i virksomheden ved benyttelse af KAO. Der er dog i KAO flere krav til, hvor meget der må henlægges, og hvordan dette foretages. I VSO kan hele årets resultat efter renter (som ikke er hævet) opspares, hvorimod der i KAO maksimalt kan henlægges 25% af årets resultat før renter, dog minimum kr. Det betyder umiddelbart, at den højeste opsparing/henlæggelse i de fleste tilfælde vil kunne foretages i VSO. Nedenstående figur illustrerer forskellige scenarier, hvori det fremgår, hvor meget den erhvervsdrivende kan henlægge/opspare i de to beskatningsalternativer. Figur 15 - Maksimal opsparing af overskud i hhv. KAO og VSO A B C D E Resultat før renter Nettorenter Resultat efter renter Max opsparing VSO Max opsparing KAO Kilde: Inspireret af Kristina Holm Sinding "Virksomhedsskatteordningen vs. kapitalafkastordningen - ved forældrekøb" I scenarie A er opsparingen i henholdsvis VSO og KAO ens, da renterne præcis udgør 75% af resultat før renter. Havde renterne udgjort mindre end 75%, som i scenarie B, havde VSO været betydeligt bedre at anvende ved henlæggelse/opsparing af overskud. I de tilfælde, hvor renterne udgør mere end 75% af resultat før renter, som i scenarie C, vil den erhvervsdrivende kunne henlægge/opspare mere overskud ved anvendelse af KAO frem for VSO. I tilfælde hvor virksomheden har positive nettorenter, som i scenarie D, vil opsparing i VSO altid være størst. Sidste scenarie illustrerer en virksomhed, hvor overskuddet er meget lille, og det derfor ikke er muligt at opspare overskud i KAO, da dette bliver mindre end kr., hvorimod der stadig er mulighed for at opspare overskuddet i VSO. En anden stor forskel mellem KAO og VSO er reglerne vedrørende behandling af de henlagte/opsparede beløb. Det eneste krav, der stilles i VSO, er, at det fremgår af regnskabet til hvilken skatteprocent overskuddet er opsparet. I KAO er der, jf. tidligere gennemgået teori (afsnit Konjunkturhenlæggelser) strenge krav til, at henlæggelsen foretages 57 af 120

60 4. Fordele og ulemper på en særskilt konto, hvortil der er knyttet specifikke formkrav. Der er bl.a. krav til navnet på kontoen, hvilket pengeinstitut, der må benyttes, samt at overskud maksimalt kan henlægges i 10 år mv. En anden væsentlig forskel til VSO er, at henlæggelser foretaget ved anvendelse af KAO ikke må anvendes til yderligere investeringer i virksomheden, hvorfor man ikke kan opnå en likviditetsmæssig fordel i KAO, som det er tilfældet i VSO Højere administrative krav Ved sammenligning af PSL og VSO ses det, at der ingen regnskabsmæssige eller administrative krav er til anvendelsen af PSL, som ikke også er gældende i VSO. Her tænkes på hvilke indtægter og udgifter, som skal/må indgå i beskatningsgrundlaget for den erhvervsdrivende. Som tidligere nævnt i opgaven stilles der ved anvendelse af VSO strenge krav til, at den erhvervsdrivende holder privat- og virksomhedsøkonomien skarpt adskilt, ligesom der ved indtræden i VSO skal opgøres en indskudskonto, indeholdende de aktiver og passiver, som indskydes i virksomheden. Der er ligeledes krav til, at alle transaktioner mellem virksomheden og den erhvervsdrivende føres via en mellemregningskonto. Den erhvervsdrivende skal desuden sikre, at der i regnskabet holdes styr på virksomhedens opsparede overskud, herunder hvornår opsparingen er fortaget og til hvilken skatteprocent. I modsætning til PSL stilles der i VSO krav om, at bogføringsloven overholdes, hvorfor den erhvervsdrivende f.eks. skal kunne dokumentere transaktioner, samt krav om at opbevare alt regnskabsmateriale i fem år og fremvise dette ved anmodning fra SKAT mv. På baggrund heraf ses det, at VSO i forhold til PSL er meget kompleks og kan være svær for den erhvervsdrivende selv at gennemskue. Dette betyder, at der ofte er behov for hjælp og rådgivning fra f.eks. en revisor eller en anden rådgiver. For den erhvervsdrivende kan behovet opstå allerede ved overvejelserne om at indtræde i VSO. Det kan f.eks. være hjælp til at gennemskue, om det vil være fordelagtigt at overgå til beskatning efter VSO og efterfølgende hjælp til at få opgjort den skattepligtige indkomst og de påkrævede konti. Udgifterne til sådan økonomisk rådgivning skal derfor holdes op imod den skattemæssige besparelse, som den erhvervsdrivende vil kunne opnå ved anvendelse af VSO. Sammenlignet med VSO er de administrative krav i KAO betydeligt mere lempelige, men der er dog flere krav end i PSL. Ved anvendelse af KAO er der ikke, som i VSO, krav til 58 af 120

61 4. Fordele og ulemper opgørelse af en indskudskonto, mellemregningskonto samt overholdelse af bogføringsloven. Kravene i KAO omfatter opgørelse af kapitalafkastsgrundlaget og herunder kapitalafkastet. Et sted, hvor KAO stiller højere administrative krav end VSO er i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ønsker at foretage konjunkturhenlæggelser, jf. de tidligere gennemgåede krav. KAO er dermed mindre omfangsrig og kompleks end VSO, men har dog flere krav og regler end PSL. Den erhvervsdrivende vil på baggrund heraf formentlig stadig i mange tilfælde vælge at få hjælp fra en revisor eller rådgiver ved udfyldelse af selvangivelse, herunder opgørelse af den skattepligtige indkomst og beregning af kapitalafkastet Fordele og ulemper ved afståelse En anden forskel mellem PSL og VSL er, at den erhvervsdrivende i forbindelse med afståelse af den selvstændige erhvervsvirksomheds aktiviteter, ved anvendelse af VSO, har mulighed for at opspare afståelsesårets overskud samt at udskyde beskatning af tidligere års opsparet overskud til det efterfølgende indkomstår. Dette er en fordel, hvis overskuddet ligger over topskattegrænsen i afståelsesåret, men året efter kan hæves under grænsen for topskat. Vælger den erhvervsdrivende at ophøre med den selvstædige erhvervsvirksomhed ved anvendelse af PSL, vil over- eller underskud for årets drift, inklusive salg af virksomhedens aktiver, blive beskattet efter reglerne i PSL i det indkomstår, hvor virksomhedens drift ophører. Hvis der i forbindelse med afståelsen af erhvervsvirksomheden opnås en gevinst ved salg af virksomheden, vil det være en ulempe at anvende VSO frem for PSL, da anvendelsen af PSL vil medføre beskatning på op til 47,5% (som kapitalindkomst, jf. PSL 4 stk. 1, punkt 15), hvorimod der ved anvendelse af VSO vil medfører en beskatning på op til 56,1% (som personlig indkomst). I forhold til KAO er der ikke, som i VSO mulighed for at udskyde beskatningen af afståelsesårets overskud og tidligere henlagte overskud. Ved salg af virksomhedens ejendomme i forbindelse med afståelse er reglerne de samme som ved anvendelse i PSL, hvorfor anvendelsen af KAO er en fordel i tilfælde af gevinst ved salget. 59 af 120

62 4. Fordele og ulemper 4.6. Delkonklusion Til at analysere fordele og ulemper er der blevet lagt vægt på følgende fem forhold: Bedre fradragsmuligheder for renteudgifter. Lavere beskatning i form af kapitalafkast. Indkomstudjævning. Højere administrative krav. Fordele og ulemper ved afståelse. Analysen kan opsummeres i følgende skema: Figur 16 - Opsummering af fordele og ulemper PSL VSO KAO Renteudgifter Ingen mulighed for fuldt fradrag Fuld fradragsret Ingen mulighed for fuldt fradrag Kapitalafkast Ingen kapitalafkast Kapitalafkast af aktiver - gæld Kapitalafkast af aktiver Indkomstudjævning Ingen mulighed for opsparing af overskud Administrative krav Afståelse Ingen komplicerede krav Ingen mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som kapitalindkomst Fuld mulighed for opsparing af årets overskud efter renter Mange komplicerede krav Mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som personlig indkomst Begrænset mulighed for opsparing, til 25% af årets overskud før renter; dog min kr. Få komplicerede krav Ingen mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som kapitalindkomst Personskatteloven: Ved anvendelse af PSL har den erhvervsdrivende den fordel, at der igen komplicerede administrative krav er, som ikke også er gældende i VSO og KAO. Det er derfor en fordel, at den erhvervsdrivende ikke i samme omfang har brug for økonomisk rådgivning og dermed slipper for udgifterne hertil. I tilfælde af gevinst ved salg af ejendomme er det en fordel, at det ved anvendelse af PSL beskattes som kapitalindkomst. 60 af 120

63 4. Fordele og ulemper Ulemperne ved ordningen er dog, at den erhvervsdrivende ikke har mulighed for at fradrage de erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst og dermed opnå en skattebesparelse på op til 22,4% i marginalskatten. PSL giver ikke den erhvervsdrivende mulighed for at opnå en lempeligere beskatning af den del af overskuddet, der kan anses som værende forrentning af den investerede kapital i virksomheden. Genererer den selvstændige erhvervsvirksomhed svingende overskud, har den erhvervsdrivende i PSL ikke mulighed for at optimere skatten ved at overfører overskud i år, hvor topskattegrænsen overstiges og dermed først hæve dette i et år med en lavere indkomst. I forbindelse med afståelse af virksomheden er det en ulempe, at årets overskud altid beskattes i afståelsesåret. Virksomhedsordningen: Anvender den erhvervsdrivende VSO, opnår denne fuld fradragsret for de erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst, hvilket giver en skattemæssige besparelse på op til 22,4% i marginalskatten. Ifølge VSO er der mulighed for at opnå lavere beskatning af en del af overskuddet i form af kapitalafkast, som opgøres på baggrund virksomhedens aktiver, fratrukket virksomhedens gæld. Det er derfor en fordel at anvende VSO i de tilfælde, hvor virksomheden har afbetalt al erhvervsmæssig gæld og har et stort bankindestående uden forrentning, fordi kapitalafkastet i dette tilfælde vil være større, end ved anvendelse af KAO. En anden fordel ved VSO er, at den erhvervsdrivende i tilfælde af svingende overskud ubegrænset kan overføre årets overskud efter renter til efterfølgende indkomstår. Det overførte overskud kan anvendes til investering i nye aktiviteter i virksomheden og har dermed en likviditetsmæssig fordel. Ved afståelse af virksomhedens drift er det en fordel, at den erhvervsdrivende har mulighed for at opspare overskuddet i afståelsesåret og vente med at blive beskattet af tidligere opsparet overskud til det efterfølgende indkomstår. Ulempen ved ordningen er, at reglerne er kompliceret og ressourcekrævende, da der stilles høje krav til adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomien, opgørelse af indskudskonto og mellemregningskonto. Kravene gør, at mange erhvervsdrivende ofte er nødsaget til at indhente hjælp hos en revisor eller rådgiver. En anden ulempe ved anvendelse af VSO er, at en gevinst ved salg af ejendomme i forbindelse med afståelse beskattes som personlig indkomst. 61 af 120

64 4. Fordele og ulemper Kapitalafkastordningen: Fordelen ved KAO, er, at opgørelsen af kapitalafkastet foretages på baggrund af virksomhedens aktiver og derfor i de fleste tilfælde vil være større end VSO, med undtagelse af de ovenfor nævnte tilfælde. Den erhvervsdrivende har ligesom i VSO mulighed for at henlægge årets resultat. KAO stiller dog den begrænsning, at der maksimalt må foretages henlæggelse på 25% af årets resultat før renter, og henlæggelsen skal som minimum udgøre kr. Den selvstændige erhvervsdrivende har ved anvendelse af KAO ikke mulighed for at anvende henlæggelsen til investeringer i nye aktiviteter i virksomheden. En af KAOs andre fordele er, at der ikke er så mange administrative krav. Her stilles blot krav til, at kapitalafkastet opgøres samt at eventuelle henlæggelser skal registreres på en særskilt konto. Endnu en fordel ved anvendelse af KAO er, at en eventuel gevinst ved salg af ejendomme beskattes som kapitalindkomst frem for personlig indkomst. Ulempen ved KAO er, at den erhvervsdrivende ikke har mulighed for at fradrage erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst og dermed opnå større skattefradrag. En anden ulempe ved KAO er, at der i forbindelse med afståelse af virksomheden ikke er mulighed for at udskyde beskatningen af året overskud samt tidligere henlagte beløb. Konklusionen på ovenstående er, at der både er for og imod ved alle tre alternativer, hvorfor den erhvervsdrivende i det konkrete tilfælde bør vægte disse fordele og ulemper op imod hinanden. Det vil være vidt forskelligt fra tilfælde til tilfælde, hvornår det er bedst at bruge f.eks. VSO frem for KAO. Den erhvervsdrivende skal gøre op, hvor meget tid og administrativt arbejde han eller hun vil lægge i det samt hvor meget den økonomiske vinding vil være ved at overgå fra beskatning efter PSL til VSO eller KAO. 62 af 120

65 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Den analytiske gennemgang bruges til at belyse hvilket beskatningsalternativ, der vil være mest attraktivt for en selvstændig erhvervsdrivende at benytte i forskellige situationer. For at illustrere hvilke alternativer, der bedst finder anvendelse i forskellige situationer opstilles tre scenarier, som er et udtryk for forskellige gældsmæssige situationer, der vurderes at kunne forekomme for en erhvervsdrivende i forbindelse med drift af selvstændig erhvervsvirksomhed. I alle tre senarier tages der udgangspunkt i udlejning af en ejendom samt de lejeindtægter og udgifter, som er forbundet hermed. Ved analyse af de tre scenarier vil der blive justeret på udvalgte parametre til at illustrere disses interne påvirkning. Senarierne er som følger: 75 1 Scenarie 1 - Ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter. Parameter, som ændres: private renteudgifter. 2 Scenarie 2 - Stor erhvervsmæssig gæld og renteudgifter. Parameter, som ændres: rentesats på den erhvervsmæssige gæld. 3 Scenarie 3 - Erhvervsmæssig bankindestående uden væsentlige renteindtægter. Parameter, som ændres: rentesats på det erhvervsmæssige bankindestående. Der vil i scenarierne tages udgangspunkt i en selvstændig erhvervsdrivende, som er bosiddende i Aarhus Kommune, hvor kommuneskatten er på 24,4% og kirkeskatten er på 0,74% i Det forudsættes ligeledes, at en eventuel ægtefælle holdes uden for skatteoptimeringen, jf. afgrænsningen. Den anvendte kapitalafkastsats er af SKAT, for 2011 opgjort til 2% jf. tidligere gennemgang (afsnit Kapitalafkast). Til vurdering af hvilket beskatningsalternativ, som skattemæssigt er mest fordelagtigt i tilfælde af svingende indtjening, vil der afslutningsvis i analysen opstilles et 4. scenarie, der strækker sig over en treårig periode, og hvor lønindkomsten er svingende. I dette scenarie tages der ligeledes udgangspunkt i ovenstående skattesatser og kapitalafkastssats, der forudsættes uændret i de tre år. 75 Scenarier er udarbejdet med inspiration i Henrik Bøgebjerg "Virksomhedsskatteordningen - valget mellem beskatning efter VSO, de almindelige regler i PSL eller beskatning i selskab" 63 af 120

66 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning 5.1. Scenarie 1 - Ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter I dette scenarie ønskes det undersøgt hvilken beskatningsmulighed, som er mest fordelagtig i forhold til den beregnede skat, når der tages udgangspunkt i en selvstændig erhvervsvirksomhed med en udlejningsejendom, hvori alt gæld er afbetalt, og der derfor ingen renteudgifter er. Ejendommen har en værdi på kr., og der er årligt lejeindtægter på i alt kr., mens de samlede driftsomkostninger årligt udgør kr. (se Bilag 4 Virksomhedens regnskab). Den selvstændige erhvervsdrivende har ved siden af erhvervsvirksomheden en årlig lønindkomst på kr. og har i forbindelse med et privat lån renteudgifter for kr. om året Beskatning efter PSL Til brug for skatteberegning ved anvendelse af PSL opgøres den erhvervsdrivende skattepligtige indkomst, jf. tidligere gennemgåde regler. Fordelingen mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag opgøres ud fra de opstillede forudsætninger som følger: 64 af 120

67 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 17 - Opgørelse af den skattepligtige indkomst ved anvendelse af PSL Den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende vil i 2011 være kr., hvilket beskattes på følgende måde, jf. reglerne i personskatteloven, Figur 18 - Skatteberegning ved anvendelse af PSL 65 af 120

68 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Det fremgår af skatteberegningen og opgørelsen over den skattepligtige indkomst, at den selvstændige erhvervsdrivende vil skulle betale kr. i skat og kr. i AMbidrag, samlet skatter for kr. i indkomståret 2011 ved anvendelse af PSL Beskatning efter VSO Til opgørelse af den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende ved anvendelse af VSO beregnes der et kapitalafkast. Ifølge den gennemgåede teori opgøres kapitalafkastsgrundlaget som summen af de samlede aktiver, fratrukket gælden. Kapitalafkastet beregnes i dette tilfælde således: Figur 19 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af VSO Det beregnede kapitalafkast er opgjort til kr., men som følge af begrænsningsreglerne i VSO, jf. tidligere gennemgået teori (se afsnit Kapitalafkast), kan kapitalafkastet maksimalt udgøre virksomhedens skattepligtige overskud efter renter i indkomstårets, hvorfor det begrænses til kr. Den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende kan nu fordeles mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag og vil for indkomstår 2011 se således ud: 66 af 120

69 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 20 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af VSO Den erhvervsdrivende vil ved anvendelse af VSO opnå en skattepligtig indkomst på kr., som efter reglerne i PSL beskattes som følger: Figur 21 - Skatteberegning ved anvendelse af VSO 67 af 120

70 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Anvendes reglerne i VSO vil den selvstændige erhvervsdrivende skulle betale kr. i skat og kr. i AM-bidrag, hvilket giver en samlet skat på kr. i Beskatning efter KAO Ligesom ved VSO skal der ved anvendelse af KAO beregnes et kapitalafkast, inden den skattepligtige indkomst fordeles. I KAO fastsættes kapitalafkastsgrundlaget som udgangspunkt som hele virksomhedens aktivmasse, jf. afsnit Kapitalafkast. Figur 22 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af KAO Kapitalafkastet er beregnet til kr., men da dette overstiger virksomhedens skattepligtige overskud før renter og den negative nettokapitalindkomst (jf. afsnit Kapitalafkast), begrænses kapitalafkastet til den højeste talmæssige værdi af disse, i dette tilfælde virksomhedens skattemæssige overskud før renter i indkomstsåret på kr. Den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende kan nu fordeles mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag og vil for indkomståret 2011 se således ud: 68 af 120

71 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 23 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af KAO Den selvstændige erhvervsdrivende vil få en skattepligtig indkomst på kr. ved anvendelse af KAO. På baggrund af den skattepligtige indkomst foretages følgende skatteberegning efter reglerne i PSL: Figur 24 - Skatteberegning ved anvendelse af KAO 69 af 120

72 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Den samlede skat i indkomståret 2011, ved anvendelse af KAO, bliver på i alt kr., som består af skat på kr. og AM-bidrag på kr Samlet vurdering af beskatning i scenarie 1 På baggrund af de opstillede skatteberegninger for hver af de tre beskatningsmuligheder, henholdsvis PSL, VSO og KAO, kan det konkluderes, at der ved de opstillede forudsætninger ikke er forskel i den skattepligtige indkomst ved anvendelse af VSO og KAO, hvorimod den er lavere ved anvendelse af PSL. Forklaring på den lavere skattepligtige indkomst i PSL skal findes i, at den selvstændige erhvervsdrivende betaler et højere AMbidrag ved anvendelse af PSL, som fratrækkes i den personlige indkomst. Det lavere AMbidrag i VSO og KAO skyldes, at kapitalafkastet flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, hvor der ikke beregnes AM-bidrag. I dette tilfælde giver det et højere AMbidrag i PSL på kr. Resultaterne fra de foregående beregninger kan opsummeres i nedenstående skema: Figur 25 - De totale skatter ved anvendelse af PSL, VSO og KAO Det kan af ovenstående konkluderes, at den selvstændige erhvervsdrivende i situationer, hvor der ingen gæld og erhvervsmæssige renter er i den selvstændige erhvervsvirksomhed, skal betale den højeste skat ved anvendelse af PSL, mens der i VSO og KAO betales samme beløb i skat. Årsagen til, at den samlede skat i PSL er højere end VSLs alternative beskatningsmuligheder på trods af den lavere skattepligtige indkomst, er, at der i VSO og KAO beregnes et kapitalafkast, som flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst, der beskattes lavere. Forklaringen på, at skatten er ens i VSO og KAO, er, at der ingen renteudgifter er i virksomheden, samt at virksomhedens kapitalafkast i de to beskatningsmuligheder beregnes af samme kapitalafkastgrundlag, og i dette tilfælde begrænses til virksomhedens overskud, som er ens før og efter renter. Havde der i situationen i stedet været kr. i private renteudgifter frem for de i udgangssituationen kr., ville det beregnede kapi- 70 af 120

73 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning talafkast i KAO ikke begrænses til virksomhedens skattepligtige overskud, som i VSO, da den erhvervsdrivendes negative nettokapitalindkomst er større end det skattepligtige overskud og dermed kan anvendes. Resultatet af skatteberegningen ved ændring af kun denne faktor vil give følgende beregnet skat: Figur 26 - Total skat ved ændring af private renteudgifter Figuren viser, at KAO i dette tilfælde bliver bedre end VSO ved ændring af den ene faktor, hvilket skyldes, at den selvstændige erhvervsdrivende med mange private renteudgifter opnår fuldt fradrag for disse, da kapitalafkastet i KAO udgør samme værdi som nettorenteudgifterne. Ved anvendelse af VSO opnår den selvstændige erhvervsdrivende fortsat kun fuldt fradrag for de kr. (resultatet efter renter). På baggrund af analysen i scenarie 1 vurderes det, at PSL sjældent vil være mest fordelagtig at anvende ud fra en udelukkende skattemæssig betragtning, men de øvrige forhold, som f.eks. de øgede administrative krav, skal dog også tages med i vurderingen ved valg af beskatningsform. Det blev ligeledes illustreret, at så længe de private nettorenteudgifter er lavere end resultatet (der er ens før og efter renter), vil der ingen skattemæssig forskel være på VSLs to beskatningsalternativer. Efter ændring af renten, så de private nettorenteudgifter blev højere end virksomhedens resultat, kunne det ses, at fordelagtigheden hurtigt kan skifte mellem VSLs beskatningsmuligheder, hvilket sandsynligvis også kunne være tilfældet ved ændring af andre parametre. Valget/vurderingen af beskatningsalternativ skal derfor altid foretages i forhold til det konkrete tilfælde, ligesom de øvrige forhold bør tages med i betragtningen Scenarie 2 - Stor erhvervsmæssig gæld og renteudgifter I scenarie 2 er der i virksomheden erhvervsmæssig gæld samt tilhørende renteudgifter, og det ønskes undersøgt hvilket beskatningsalternativ, der er mest fordelagtig i denne situation. 71 af 120

74 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Ejendommen har en værdi på kr., og den er belånt med et realkreditlån på kr. med tilhørende renter på kr. om året (fastforrentet med 3%). Der er i alt lejeindtægter på kr. årligt, mens de samlede driftsomkostninger årligt udgør kr. (se Bilag 5 - virksomhedens regnskab). Den selvstændige erhvervsdrivende har ved siden af erhvervsvirksomheden en årlig lønindkomst på kr. og har i forbindelse med et privat lån renteudgifter for kr. om året Beskatning efter PSL Fordelingen af den skattepligtige indkomst mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag kan ud fra de opstillede forudsætninger opstilles således: Figur 27 - Opgørelse af den skattepligtige indkomst efter PSL Den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 vil for den selvstændige erhvervsdrivende være kr. ved anvendelse af PSL og giver en beskatning som følger: 72 af 120

75 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 28 - Skatteberegning ved anvendelse af PSL Af skatteberegningen og opgørelsen af den skattepligtige indkomst fremgår det, at den selvstændige erhvervsdrivende vil skulle betale kr. i skat og kr. i AMbidrag, hvilket giver en samlet beskatning på kr. i indkomståret Beskatning efter VSO Før opgørelse af den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende, beregnes der som tidligere nævnt et kapitalafkast, som er 2% af forskellen mellem aktiver og gæld. Kapitalafkastet vil i dette tilfælde være som følger: Figur 29 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af VSO Det beregnede kapitalafkast udgør kr., men ligesom i tidligere scenarie begrænses dette til virksomhedens skattepligtige overskud efter renter og fastsættes derfor til kr. i af 120

76 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Fordelingen af den skattepligtige indkomst vil i dette tilfælde ved anvendelse af VSO se ud som følger: Figur 30 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af VSO Det fremgår af figuren, at den selvstændige erhvervsdrivende i indkomståret 2011 vil have en skattepligtig indkomst på kr., og på baggrund heraf foretages nedenstående skatteberegning efter reglerne i PSL. 74 af 120

77 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 31 - Skatteberegning ved anvendelse af VSO Den beregnede skat vil for den selvstændige erhvervsdrivende være på kr. i skat og kr. i AM-bidrag, hvilket giver en samlet skat på kr. for indkomståret Beskatning efter KAO Ligesom i det tidligere scenarie skal der inden opgørelsen af den skattepligtige indkomst beregnes et kapitalafkast. Kapitalafkastet beregnes som 2% af kapitalafkastsgrundlaget, som i dette tilfælde er de totale aktiver på kr. Figur 32 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af KAO Kapitalafkastet er beregnet til kr., og da det i dette tilfælde ikke begrænses af virksomhedens skattepligtige overskud før renter og negativ nettokapitalindkomst, må det beregnede kapitalafkast derfor gerne anvendes. Fordelingen af den skattepligtige indkomst kan på baggrund heraf illustreres som følger nedenfor: 75 af 120

78 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 33 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af KAO Den skattepligtige indkomst for den selvstændige erhvervsdrivende er i indkomståret 2011 på i alt kr. Skatteberegningen ser herefter således ud: Figur 34 - Skatteberegning ved anvendelse af KAO 76 af 120

79 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Resultatet af skatteberegningen er, at den selvstændige erhvervsdrivende i indkomståret 2011 vil skulle betale kr. i skat og kr. i AM-bidrag, hvilket giver en samlet skat på kr Samlet vurdering af beskatning i scenarie 2 For scenarie 2 kan det konkluderes, at PSL igen har den laveste skattepligtige indkomst, hvor der dog imidlertid er en forskel på den skattepligtige indkomst mellem VSO og KAO, som skyldes størrelsen på kapitalafkastet. De beregnede skatter kan opsummeres og analyseres ud fra følgende skema: Figur 35 - Total skat ved anvendelse af PSL, VSO og KAO I situationer med høj erhvervsmæssig gæld og tilhørende renteudgifter vil VSO under de givne forudsætninger give en lavere beskatning end PSL og KAO. Den lille forskel mellem beskatningen i VSO og KAO skyldes, at der i KAO beregnes et kapitalafkast, som opvejer det fulde rentefradrag, der opnås ved anvendelse af VSO, men ikke det beregnede kapitalafkast i VSO. For at KAO ud fra de fremsatte forudsætninger kan blive mest fordelagtig, vil rentesatsen på den erhvervsmæssige gæld skulle være lavere end kapitalafkastsatsen. Ved en rente på f.eks.1,9% vil dette kunne illustreres således: Figur 36 - Total skat ved ændring af rentesats for erhvervsmæssig gæld Ovenstående figur viser, at den samlede skat ved anvendelse af KAO bliver kr. mod kr. i VSO. KAO vil derfor være bedre at anvende frem for VSO set ud fra en skattemæssig betragtning, når renten på banklånet kommer under kapitalafkastsatsen. 77 af 120

80 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning I scenarie 2 ses det, at PSL igen ikke vil være det mest fordelagtige beskatningsalternativ at anvende, alene ud fra en skattemæssig betragtning, ligesom der igen ikke er den store forskel mellem VSO og KAO. Ved valget af beskatningsalternativ skal der derfor foretages en selvstændig vurdering i det konkrete tilfælde og de øvrige forhold som f.eks. øgede administrative krav bør ligeledes tages med i betragtningen Scenarie 3 - Erhvervsmæssigt bankindestående uden væsentlige renteindtægter I 3. scenarie ønskes det belyst hvilket beskatningsalternativ, der er mest fordelagtig at anvende, når en selvstændig erhvervsvirksomhed har bankindestående og få tilhørende renteindtægter. Ejendommen har fortsat en værdi på kr., og virksomheden har oparbejdet et bankindestående på kr. med tilhørende renteindtægter på kr. om året (0,25% p.a.) Der er årligt lejeindtægter på i alt kr., mens de samlede driftsomkostninger årligt udgør kr. (se Bilag 6 - Virksomhedens regnskab). Den selvstændige erhvervsdrivende har ved siden af erhvervsvirksomheden en årlig lønindkomst på kr. og har i forbindelse med et privat lån renteudgifter for kr. om året Beskatning efter PSL Fordelingen af den skattepligtige indkomst mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag vil i scenarie 3, ved anvendelse af PSL, se ud som følgende: 78 af 120

81 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 37 - Opgørelse af den skattepligtige indkomst efter PSL Den selvstændige erhvervsdrivende vil i indkomståret 2011 have en skattepligtig indkomst på kr. ved anvendelse af PSL, hvilket vil give følgende skatteberegning: Figur 38 - Skatteberegning ved anvendelse af PSL 79 af 120

82 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Af skatteberegningen og opgørelsen af den skattepligtige indkomst ses det, at den selvstændige erhvervsdrivende for indkomståret 2011 vil skulle betale kr. i skat og kr. i AM-bidrag, hvilket giver en samlet beskatning på kr Beskatning efter VSO Til opgørelse af den skattepligtige indkomst beregnes virksomhedens kapitalafkast for indkomståret 2011 som 2% af aktiver, fratrukket gæld. Kapitalafkastsgrundlaget er for virksomheden i dette tilfælde de kr. (den totale aktivsum), som fremgår af Bilag 6 - virksomhedens regnskab. Figur 39 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af VSO Kapitalafkastet er beregnet til kr., men som følge af begrænsningsreglerne i VSO må dette højest udgøre virksomhedens skattepligtige overskud efter renter og fastsættes derfor til kr. Fordelingen af den skattepligtige indkomst vil ved anvendelse af VSO i dette tilfælde se ud som følger: 80 af 120

83 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 40 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af VSO For indkomståret 2011 vil den selvstændige erhvervsdrivende have en skattepligtig indkomst på kr., og skatteberegningen ser efter reglerne i PSL ud som følger: Figur 41 - Skatteberegning ved anvendelse af VSO 81 af 120

84 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Den beregnede skat bliver, for den selvstændige erhvervsdrivende på kr., og AMbidraget bliver på kr., hvilket giver en samlet beskatning i indkomståret 2011 på kr Beskatning efter KAO Til opgørelse af den skattepligtige indkomst beregnes et kapitalafkast som er 2% af kapitalafkastgrundlaget. Ifølge den tidligere gennemgåede teori (se afsnit Kapitalafkast) må der ved anvendelse af KAO ikke indgå kontante beløb ved fastsættelse af kapitalafkastsgrundlaget, hvorfor kapitalafkastsgrundlaget i dette tilfælde fastsættes til kr., jf. Bilag 6 - Virksomhedens regnskab: Figur 42 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af KAO Kapitalafkastet, som er beregnet til kr., kan anvendes, selvom det overstiger den talmæssige værdi af den negative nettokapitalindkomst, da den ikke overstiger virksomhedens skattepligtige overskud før renter. På baggrund heraf bliver den skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 således: 82 af 120

85 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 43 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af KAO Den selvstændige erhvervsdrivende vil ved anvendelse af KAO få en skattepligtig indkomst på kr. På baggrund heraf foretages følgende skatteberegning efter reglerne i PSL: Figur 44 - Skatteberegning ved anvendelse af KAO 83 af 120

86 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning skatten bliver for den erhvervsdrivende på kr., og AM-bidraget er beregnet til kr., hvilket giver en samlet skat til betaling på kr Samlet vurdering af beskatning i scenarie 3 Som i de foregående to scenarier opnås den laveste skattepligtige indkomst ved anvendelse PSL, ligesom der fortsat er en lille forskel i den skattepligtige indkomst mellem VSO og KAO. De beregnede skatter kan opsummeres i nedenstående skema: Figur 45 - Total skat ved anvendelse af PSL, VSO og KAO Det kan på baggrund af skemaet konkluderes, at VSO i tilfældet med bankindestående og ingen væsentlige renteindtægter vil være mest fordelagtig at anvende, hvis der ses på de samlede skatter for indkomståret Havde overskuddet før renter været højere (op til kr.), ville skattebesparelsen ved anvendelse af VSO være endnu større, da det giver mulighed for at anvende hele det beregnede kapitalafkast i VSO, hvor der i KAO allerede anvendes det maksimale kapitalafkast. Årsagen til, at VSO er mere fordelagtig end KAO, er, at der ved opgørelse af kapitalafkastsgrundlaget i KAO ikke må medtages kontantbeløb, som tilfældet er ved anvendelse af VSO. Ulempen ved at anvende VSO under de givne forudsætninger er, at renteindtægterne beskattes som personlig indkomst og dermed til en højere skattesats end under PSL og KAO, hvor de beskattes som kapitalindkomst. Grunden til, at VSO alligevel er bedre, er, at det højere kapitalafkast ( kr.) i VSO modsvarer renteindtægten ( kr.) samt det beregnede kapitalafkast i KAO ( kr.), hvilket skyldes, at rentesatsen er lavere end kapitalafkastsatsen. Ændres rentesatsen for virksomhedens bankindestående fra de 0,25%, til 2,1% vil skatten se ud som følger: 84 af 120

87 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 46 - Total skat ved ændring af rentesats for virksomhedens bankindestående Foretages denne ændring af rentesatsen, ses det, at KAO vil være mest fordelagtig at anvende ud fra en skattemæssig betragtning. Den selvstændige erhvervsdrivende skal ved anvendelse af KAO betale kr. i skat, hvorimod skatten ved anvendelse af VSO bliver på Tidspunktet for skiftet mellem de to beskatningsalternativer ud fra de opstillede forudsætninger vil være når, rentesatsen overstiger kapitalafkastsatsen, og jo højere denne bliver, desto mere fordelagtig vil det være at anvende KAO. I scenarie 3 ses det, at forskellen mellem PSL og alternativerne i VSL ikke er så markant som i de to foregående scenarier, hvorfor det er mere tænkeligt, at PSL måske vil kunne være fordelagtig at anvende ud fra en samlet vurdering, som også tager de øvrige forhold med i vurderingen. Forskellen mellem VSO og KAO er fortsat i dette scenarie minimal, og det er derfor svært at lave en konkret vurdering af hvilken beskatningsform, som bedst finder anvendelse, hvorfor der igen bør foretages en konkret vurdering i de enkelte tilfælde Scenarie 4 - Selvstændig erhvervsdrivende med svingende indtjening I scenarie 4 ønskes det at belyse hvilket beskatningsalternativ, der er mest fordelagtigt, når den selvstændige erhvervsdrivende har svingende indtjening, i dette tilfælde pga. lønindkomsten, der er kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i Det kunne alternativt have været virksomhedens overskud, som havde været svingende fra år til år, men da der er taget udgangspunkt i en udlejningsejendom, vurderes dette ofte ikke at forekomme. Den selvstændige erhvervsdrivende har i forbindelse med et privat lån renteudgifter for kr. om året. Ejendommen har en værdi på kr., og virksomheden har en erhvervsmæssig gæld på kr., der er afdragsfrit og fastforrentet med 4,62%, hvilket svarer til årlige erhvervsmæssige renteudgifter på kr. 85 af 120

88 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Der er årligt lejeindtægter på i alt kr., mens de samlede driftsomkostninger årligt udgør kr., som fremgår af virksomhedens regnskaber i Bilag 7, Bilag 8 og Bilag 9. Derudover vil der i enkelte år være indestående i virksomheden alt efter hvilken beskatningsmulighed, der er anvendt, pga. eventuelle opsparede overskud. Virksomhedens bankindestående vil fremgå af regnskabet for de enkelte år, jf. Bilag 7, Bilag 8 og Bilag Beskatning efter PSL Til brug for skatteberegning ved anvendelse af PSL, opgøres den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst for de tre indkomstår ud fra de opstillede forudsætninger, hvor fordelingen mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag ser ud som følger: Figur 47 - Opgørelse af skattepligtig indkomst efter PSL Der er ved anvendelse af PSL ikke mulighed for at opspare den del af overskuddet, som bliver beskattet med topskat, hvilket betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende får 86 af 120

89 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning en personlig indkomst, som ligger over bundgrænsen for topskat i alle tre indkomstår. På grund af den svingende indkomst bliver den selvstændige erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst forskellig fra år til år. På baggrund af den opgjorte skattepligtige indkomst kan skatten for de tre år beregnes, jf. nedenstående: Figur 48 - Skatteberegning ved anvendelse af PSL Det fremgår af skatteberegningen, at den selvstændige erhvervsdrivende vil blive beskattet med topskat i alle tre indkomstår, hvilket bevirker, at der over den treårige periode betales kr. i topskat. Dette kunne være sparet, hvis der havde været mulighed for at opspare overskud og dermed undgå at trække penge ud af virksomheden til beskatning i topskat. Den samlede skat kan opsummeres for de tre indkomstår i nedenstående skema: Figur 49 - Total skat ved anvendelse af PSL Den selvstændige erhvervsdrivende vil under de givne forudsætninger over den treårige periode skulle betale kr. i skat. 87 af 120

90 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Beskatning efter VSO I scenarie 4, med svingende indtjening, overstiger den personlige indkomst i nogle år grænsen for topskat ved hævning af hele overskuddet i de pågældende år. Dette giver anledning til at udnytte opsparingsreglerne i VSO ved at opspare overskud i virksomheden. Før der foretages beregning af, hvor meget overskud, der kan hæves de enkelte år, beregnes kapitalafkastet, jf. nedenstående: Figur 50 - Beregnet kapitalafkastgrundlag ved anvendelse af VSO Af beregningen fremgår det, at kapitalafkastsgrundlaget ændres i 2012, hvilket skyldes at der i 2011 er opsparet overskud, som derfor ikke er hævet ud af virksomheden. Den beregnede á conto skat er ikke hævet i 2011, men hensat til senere hævning, hvorfor denne fratrækkes kapitalafkastsgrundlaget. I 2013 er det opsparede overskud hævet, hvorfor kapitalafkastsgrundlaget er på samme niveau som i Det optimale overskud, som kan hæves ud i de enkelte indkomstår for at undgå beskatning i topskat kan beregnes på følgende måde: 88 af 120

91 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 51 - Optimal hævet overskud ved anvendelse af VSO Det ses af ovenstående figur, at det ud over det beregnede kapitalafkast vil være mest optimalt maksimalt at hæve kr. ud i 2011, kr. i 2012 og kr. i Det optimale overskud til hævning er beregnet ud fra en maksimeringstankegang, hvor kun den del af overskuddet, som ligger under grænsen for topskat bør hæves ud. Fordelingen af årets overskud mellem hævet overskud og opsparet overskud kan illustreres således: Figur 52 - Fordeling mellem hævet overskud og opsparet overskud ved anvendelse af VSO I 2011 er det ikke attraktivt at hæve mere end kr. inklusive kapitalafkast, hvorfor det resterende overskud opspares til hævning i de efterfølgende år. I 2012 og 2013 er det muligt at hæve hele indkomstårets overskud, ligesom det i 2012 også er muligt at hæve tidligere års opsparet overskud. På baggrund af den opgjorte fordeling mellem hævet overskud og opsparet overskud samt det beregnede kapitalafkast vil fordelingen mellem personlig indkomst, kapital- 89 af 120

92 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning indkomst og ligningsmæssigt fradrag, ved anvendelse af VSO, være som illustreret nedenfor: Figur 53 - Opgørelse af skattepligtig indkomst ved anvendelse af VSO Den skattepligtige indkomst vil over de tre år være kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i Det ses ligeledes, at den personlige indkomst i de tre år ikke overstiger grænsen for topskat som følge af muligheden for at opspare overskud, samt at det beregnede kapitalafkast flyttes fra personlig indkomst til kapitalindkomst. Skatteberegningen for de tre år vil, ved anvendelse af VSO, beregnes som følger efter reglerne for PSL: 90 af 120

93 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 54 - Skatteberegning ved anvendelse af VSO Af skatteberegningen fremgår det, at den selvstændige erhvervsdrivende undergår beskatning med topskat i alle tre indkomstår. De samlede skatter (AM-bidrag + skat) for de tre år kan ved anvendelse af VSO opsummeres således: Figur 55 - Total skat ved anvendelse af VSO Under de opstillede forudsætninger vil det give den selvstændige erhvervsdrivende en samlet skat på kr. ved anvendelse af VSO Beskatning efter KAO Ligesom ved anvendelse af VSO giver den svingende indtjening anledning til at beregne, hvor stor en del af årets overskud, der kan hæves ud af virksomheden uden at overstige grænsen for topskat og dermed, hvor stor en del af overskuddet, som skal henlægges til hævning i de efterfølgende indkomstår. For at kunne beregne hvor stor et overskud, der kan hæves og efterfølgende opgøre den skattepligtige indkomst skal kapitalafkastet for de tre år beregnes: 91 af 120

94 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 56 - Beregnet kapitalafkast ved anvendelse af KAO I modsætning til kapitalafkastet ved anvendelse af VSO er der i KAO ikke ændringer i kapitalafkastet over den treårige periode, hvilket skyldes, at kapitalafkastgrundlaget ikke påvirkes af eventuelle henlæggelser, da kapitalafkastsgrundlaget ikke må indeholde kontantbeløb. Det beregnede kapitalafkast fastsættes til kr. i alle tre år, da dette ikke begrænses af årets skattepligtige overskud eller den negative nettokapitalindkomst. For at undgå beskatning med topskat kan den optimale hævning af årets overskud beregnes på følgende måde: Figur 57 - Optimalt hævet overskud ved anvendelse af KAO Af ovenstående figur ses det, at det udover det beregnede kapitalafkast, vil være mest optimalt at hæve kr. ud af virksomheden i 2011, kr. i 2012 og kr. i Fordelingen af årets overskud mellem hævet overskud og henlagt overskud kan illustreres således: 92 af 120

95 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 58 - Fordeling mellem hævet overskud og opsparet overskud ved anvendelse af KAO Det blev i forbindelse med beregningen af det optimale overskud til hævning fastlagt, at det i 2011 vil være mest optimalt at hæve , inklusive kapitalafkast og dermed henlægge de resterende kr. På grund af begrænsningsreglen om, at henlæggelser maksimalt må udgøre 25% af årets resultat før renter, jf. tidligere gennemgået teori, 76 kan henlæggelsen dog højest udgøre kr., 77 hvorfor den selvstændige erhvervsdrivende må tvangshæve kr. i indkomståret 2011 til beskatning med topskat. I 2012 er det muligt at hæve hele årets overskud samt tidligere henlagte overskud uden at nå grænsen for topskat. Det ville i 2013 have været mest optimalt at henlægge kr. af overskuddet, men for at gøre beskatningsmulighederne sammenlignelige hæves hele årets overskud. Fordelingen mellem personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag vil for den treårige periode kunne opgøres således: 76 se afsnit Konjunkturhenlæggelser 77 (95.510*25%) 93 af 120

96 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 59 - Skattepligtig indkomst ved anvendelse af KAO Under de opstillede forudsætninger vil den selvstændige erhvervsdrivende, ved anvendelse af KAO, få en skattepligtig indkomst på kr. i 2011, kr. i 2012 og kr. i Konsekvensen af den tvungne hævning i 2011, og at hele overskuddet i 2013 hæves for sammenlignelighedens skyld, ud af virksomheden, så den personlige indkomst i 2011 og 2013 ender over grænsen for topskat. Beregningen af skatten ved anvendelse af KAO vil for den treårige periode se ud som følger: 94 af 120

97 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 60 - Skatteberegning ved anvendelse af KAO Den tvungne hævning har i 2011 den konsekvens, at den selvstændige erhvervsdrivende i 2011 skal betale kr. i topskat, hvilket er en ulempe ved anvendelse af KAO, som ikke ville være opstået, hvis VSO var blevet anvendt. Topskatten i 2013 ville kunne undgås ved henlæggelse til efterfølgende år, da beløbet, som hæves over grænsen for topskat, ikke overstiger 25% af årets resultat før renter. De samlede skatter kan opsummeres i nedenstående skema: Figur 61 - Total skat ved anvendelse af KAO Den selvstændige erhvervsdrivende vil ved anvendelse af KAO skulle betale i alt kr. i skat under de opstillede forudsætninger Samlet vurdering af skatten i scenarie 4 For opsummering af de foregående afsnits skatteberegninger i scenarie 4 kan den samlede skat for de enkelte indkomstår ved anvendelse af PSL, VSO og KAO samles i nedenstående skema: 95 af 120

98 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 62 - Total skat ved anvendelse af PSL, VSO og KAO I situationer med svingende indtjening under de opstillede forudsætninger vil den selvstændige erhvervsdrivende opnå den laveste beskatning ved anvendelse af VSO, som samlet giver en beskatning på kr. over den treårige periode mod kr. ved anvendelse af KAO og kr. ved anvendelse af PSL. Besparelsen ved anvendelse af VSO og KAO frem for PSL skyldes ikke udelukkende muligheden for at indkomstudjævne, men også fordelen ved det fulde rentefradrag og det beregnede kapitalafkastet, som opnås i VSO og KAO. Den reelle besparelse der opnås ved indkomstudjævning i ovenstående eksempel kan illustreres ved beregning uden indkomstudjævning, der giver følgende resultat: Figur 63 - Totalskat ved anvendelse af PSL, VSO og KAO uden indkomstudjævning Den skattemæssige besparelse ved indkomstudjævning kan beregnes ved at fratrække den totale skat ved indkomstudjævning (figur 62) fra den totale skat uden indkomstudjævning (figur 63). 96 af 120

99 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Tabel 64 - Skattemæssig fordel ved indkomstudjævning Ved anvendelse af VSO frem for PSL vil der være en skattemæssig besparelse på kr. over en treårig periode hvoraf de 373 kr. skyldes, at VSO giver mulighed for at udjævne indkomsten, hvor dette i PSL beskattes til topskat. Den resterende besparelse knytter sig til det fulde rentefradrag og det beregnede kapitalafkast. Anvendes KAO frem for PSL vil der som følge af indkomstudjævning være en skattemæssig besparelse på kr. I forhold til VSO er den skattemæssige besparelse kr. større, men VSO vil stadig skattemæssigt være mest fordelagtig at anvende. Årsagen hertil er, at kapitalafkastet i KAO ikke opvejer renteudgifterne samt det beregnede kapitalafkast i VSO, hvorfor en større del af virksomhedens overskud beskattes som personlig indkomst, hvilket betyder, at grænsen for topskat overskrides. For at situationen, hvor en del af overskuddet ligger over topskattegrænsen i 2013 også havde været gældende i VSO, skulle rentesatsen fastsættes til 2%, svarende til kapitalafkastssatsen. Havde rentesatsen været mindre, ville den del af overskuddet, som ligger over grænsen for topskat være større i VSO, og beskatningen ville i denne ordning dermed blive højere end ved anvendelse af KAO. En anden årsag til besparelsen, ved anvendelse af VSO frem for KAO, er reglen om, at henlæggelsen højest må udgøre 25% af resultatet før renter ved anvendelse af KAO, hvilket tvinger den selvstændige erhvervsdrivende til at hæve overskud i 2011, som ligger over grænsen for topskat. I scenarie 4 vil det under de givne forudsætninger være mest fordelagtigt at anvende VSO frem for PSL og KAO. Den skattemæssige besparelse i det opstillede scenarie er meget begrænset, men i tilfælde med endnu større overskud og udsving i indtjeningen vil besparelsen være større. 97 af 120

100 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning PSL vil sjældent være at foretrække i tilfælde, hvor der er svingende indtjening omkring topskattegrænsen, da denne ikke giver mulighed for indkomstudjævning og derfor giver en markant højere skat. I forhold til valget mellem VSO og KAO vil VSO umiddelbart i de fleste tilfælde være at foretrække, fordi der ikke er nogen begrænsning, for hvor meget overskud, der må opspares/henlægges i virksomheden, medmindre der er tale om kapitalafkast vedrørende finansielle aktiver, der skal tvangshæves. Valget vil dog stadig skulle foretages ud fra en konkret vurdering, som også involverer andre forhold end det skattemæssige aspekt Delkonklusion Til analyse af hvilket beskatningsalternativ, som er mest fordelagtig at anvende i forskellige situationer, blev der opstillet tre scenarier i forhold til forskellige gældsituationer. Efterfølgende blev der ændret på en parameter for at illustrere, hvilken påvirkning dette ville have på valget af beskatningsalternativ: Scenarie 1 - ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter. Scenarie 2 - stor gæld og erhvervsmæssige renteudgifter. Scenarie 3 - bankindestående uden væsentlige renteindtægter. Et fjerde scenarie i analysen blev anvendt til at illustrere de tre beskatningsmuligheders fordelagtighed i situationer med svingende indtjening. Resultaterne fra de enkelte analyser er forsøgt opsummeret i nedenstående skema, hvor de anvendte symboler har følgende betydning: = den beskatningsmulighed, hvorved den laveste beskatning opnås ( ) = et alternativ, hvor der kun er marginal forskel i beskatningen, og situationen derfor ligeså godt kunne have vendt den anden vej, som derfor bør overvejes? = et alternativ, hvor der ikke opnås den laveste beskatning, men hvor forskellen er begrænset, så det i forhold til de øvrige aspekter er aktuelt at overveje denne beskatningsmulighed 98 af 120

101 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning Figur 65 - Opsummering af beskatningsalternativernes fordelagtighed i de fire scenarier Ovenstående figur giver den erhvervsdrivende mulighed for at vurdere, hvilket beskatningsalternativ, der umiddelbart er mest fordelagtigt i vedkommendes situation. Det skal dog bemærkes, at opsummeringen ikke er en entydig facitliste, da der er mange faktorer, som kan spille ind og ændre ovenstående konklusion, hvorfor der i de enkelte tilfælde bør foretages en konkret vurdering i forhold til de aktuelle forhold. Under de opstillede forudsætninger i scenarie 1 uden erhvervsmæssig gæld og renteudgifter og hvor de private renteudgifter var begrænset, blev skatteberegningen for VSO og KAO den samme, da kapitalafkastet var ens i de to beskatningsalternativer, og der ikke var fordele af fuldt rentefradrag. Det ens kapitalafkast skyldtes, at dette i begge tilfælde blev begrænset af årets overskud, som var ens før og efter renter. Resultatet af fordelagtigheden var dog afhængig af de private renteudgifter, da KAO blev mest fordelagtig at anvende, når de private renteudgifter oversteg størrelsen af det beregnede kapitalafkast. I dette tilfælde ville hele kapitalafkastet dermed kunne anvendes, hvorimod kapitalafkastet i VSO stadig var begrænset af årets overskud efter renter. Analysen illustrerede, at anvendelsen af PSL ud fra en skattemæssig betragtning under de givne forudsætninger ikke umiddelbart vil være fordelagtig at anvende. I scenarie 2, med stor erhvervsmæssig gæld og renteudgifter, kom det frem, at fordelagtigheden mellem VSO og KAO bl.a. afhang af størrelsen på renteudgifterne. I de tilfælde, hvor rentesatsen oversteg kapitalafkastsatsen (2%), var VSO marginalt bedre, mens KAO var bedst, hvis rentesatsen var mindre end kapitalafkastsatsen. Jo større afvigelse fra kapitalafkastsatsen, desto større forskel vil der være mellem de to beskatningsalternativer. Ligesom i scenarie 1 illustrerede analysen i scenarie 2, at PSL under de opstillede forud- 99 af 120

102 5. Analyse af valget mellem beskatningsalternativerne ud fra en skattemæssig betragtning sætninger ikke kunne vurderes fordelagtig at anvende for en selvstændig erhvervsdrivende. I forhold til scenarie 3, hvor den selvstændige erhvervsvirksomhed havde bankindestående og tilhørende renteindtægter var situationen nogenlunde den samme som i scenarie 2, hvor fordelagtigheden afhang af rentesatsens størrelse. I de tilfælde, hvor rentesatsen var over 2%, ville KAO være mest fordelagtig, mens VSO var bedst i tilfælde med en rentesats på under 2%, hvorfor størrelsen på rentesatsen igen havde en betydning for fordelagtigheden. Ligesom i scenarie 1 og 2 var PSL ikke at anse som værende fordelagtig ud fra en skattemæssig synsvinkel, men da forskellen var begrænset, kunne anvendelse af PSL være aktuel, da den skattemæssige fordel muligvis vil kunne opvejes af de mindre administrative krav og den lavere kompleksitet. Analysen i scenarie 4 illustrerede, at det ved svingende indtjening over en treårig periode var mest fordelagtigt at anvende VSO som en konsekvens af muligheden for at opspare overskud i virksomheden og dermed undgå beskatning med topskat i indkomstår med høj indtjening. KAO viste sig at være markant mindre fordelagtig for en selvstændig erhvervsdrivende med svingende indtjening, da henlæggelsen blev begrænset af 25%- reglen, og en del af virksomhedens overskud blev tvangshævet til beskatning med topskat. Igen vurderes det, at størrelsen på rentesatsen havde indflydelse på fordelagtighedens størrelse. Til resultatet af analysen skal det dog bemærkes, at konklusionen blev påvirket af, at den selvstændige erhvervsdrivende ved anvendelse af KAO var nødsaget til at hæve hele årets overskud, for at en sammenligning kunne foretages. Konsekvensen heraf er, at en del af overskuddet blev beskattet med topskat, hvilket kunne have været undgået, hvis beløbet var henlagt til hævning i efterfølgende år. I tilfælde med svingende indtjening vil PSL ikke anses som værende fordelagtig, da der ingen mulighed er for indkomstudjævning. Det kan overordnet konkluderes, at VSO og KAO i langt de fleste tilfælde vil være mest fordelagtige at anvende for en selvstændig erhvervsdrivende med udlejning af ejendomme, men det kan være svært generelt at konkludere, hvilken af disse to beskatningsalternativer, der skal anvendes. Dette valg skal foretages ud fra en konkret vurdering i de enkelte tilfælde under de aktuelle forhold. 100 af 120

103 6. Konklusion 6. Konklusion Formålet med denne opgave har været at besvare det i problemformuleringen opstillede hovedspørgsmål. Der er løbende igennem opgaven blevet udarbejdet delkonklusioner, hvori der er foretaget opsamling af de enkelte afsnit. Der vil i dette afsnit foretages en konklusion på det opstillede hovedspørgsmål, samt de dertilhørende undersøgelsesspørgsmål, hvor vigtige dele af de enkelte afsnit og disses delkonklusioner inddrages. 1. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af personskatteloven (PSL)? I afsnit 2 blev reglerne for anvendelse af PSL gennemgået, hvor det blev klarlagt at PSL er udgangspunktet for beskatning af en selvstændig erhvervsdrivende. Den skattepligtige indkomst opgøres efter PSL 1 som summen af den personlige indkomst, +/- nettokapitalindkomsten og fratrukket eventuelle ligningsmæssige fradrag. I tilfælde med udlejning af ejendomme vil virksomhedens overskud før renter indgå som personlig indkomst, mens renteindtægter og -udgifter beskattes/fradrages som kapitalindkomst. Efter gennemgangen kan det konkluderes, at personlig indkomst beskattes progressivt med ca. 41% af indkomsten mellem kr. og kr., hvorimod indkomsten over kr. beskattes med ca. 56%, mens positiv nettokapitalindkomst beskattes med op til 47,5% i 2011 og negativ nettokapitalindkomst fradrages med 33,7%. 2. Hvordan er beskatningsreglerne for anvendelse af virksomhedsskatteloven (VSL), herunder virksomhedsordningen (VSO) og kapitalafkastsordningen (KAO)? Reglerne i VSO blev indført for at etablere muligheden for, at den selvstændige erhvervsdrivende vil kunne opnå fuldt fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter ved drift af virksomhed i personligt regi ligesom ved drift i et selskab og ved opsparing af overskud i virksomheden vil overskuddet foreløbigt beskattes med samme procentsats som i et selskab. VSL kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende, som er karakteriseret ved hverken at være i et tjenesteforhold eller drive hobbyvirksomhed. Pr. definition anses helårs udlejning af ejendomme som udgangspunkt altid som selvstændig erhvervsvirksomhed, hvorfor VSO altid kan anvendes til beskatning af indtægter og udgifter i forbindelse med erhvervsmæssig udlejning af ejendomme. For anvendelse af VSO er der opsat nogle regnskabsmæssige krav, som den selvstændige erhvervsdrivende skal overholde, hvilket f.eks. gælder reglerne i bogføringsloven og skarp adskillelse af privat- og virksomheds- 101 af 120

104 6. Konklusion økonomien, samt at der i regnskabet skal oplyses om størrelsen af indskudskontoen, kapitalafkastsgrundlaget og kontoen for opsparet overskud. Til adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomien oprettes ved opstart en indskudskonto på baggrund af de indskudte aktiver og gæld, der værdiansættes efter reglerne i VSL 3 stk. 4. For ejendomme er det anskaffelsessummen eller den fastsatte ejendomsværdi, ved indkomstårets begyndelse, som anvendes til værdiansættelse. Herudover kan der oprettes en uforrentet mellemregningskonto til de løbende transaktioner mellem privat- og virksomhedsøkonomien. I forbindelse med beskatning af virksomhedens overskud beregnes et kapitalafkast på baggrund af nettoaktiverne, der beskattes som kapitalindkomst. Det resterende overskud fordeles mellem hævet overskud, der beskattes som personlig indkomst og opsparet overskud, som foreløbigt beskattes med en á conto skat. Ved opgørelse af det hævede overskud skal årets faktiske, ansete og hensatte hævninger tages med i henhold til reglerne i hæverækkefølgen, hvor der skelnes mellem hævninger der kan foretages skattefrit og hævninger, der skal beskattes i indkomståret. Reglerne vedrørende anvendelse af KAO blev indført som et mere lempeligt alternativ til reglerne i VSO. Ordningen kan i lighed med VSO anvendes af alle selvstændige erhvervsdrivende, og der er ikke nær så strenge krav til overholdelse af bogføringsloven og adskillelse af privat- og virksomhedsøkonomien, da der ikke skelnes mellem disse. At der ikke skelnes mellem privat- og erhvervsmæssigøkonomi betyder, at der ved anvendelse af KAO ikke er mulighed for at opnå fuld skattemæssig værdi af de erhvervsmæssige renteudgifter. Til beskatning af virksomhedens overskud beregnes et kapitalafkast på baggrund af virksomhedens aktiver, med enkelte undtagelser, der beskattes som kapitalindkomst. Den selvstændige erhvervsdrivende har ligesom i VSO mulighed for at fordele det resterende overskud mellem hævet overskud, der beskattes som personlig indkomst og henlagt overskud, som beskattes med en foreløbig á conto skat; der er dog i modsætning til VSO enkelte begrænsninger og krav til henlæggelsen. 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved anvendelse af virksomhedsskattelovens (VSL) alternativer frem for anvendelse af personskatteloven (PSL)? 102 af 120

105 6. Konklusion For at kunne sammenligne de tre beskatningsmuligheder blev der i afsnit 4 gennemgået forskellige fordele og ulemper med udgangspunkt i fem forhold, som blev opsummeret i følgende skema: Figur 66 - Opsummering af fordele og ulemper PSL VSO KAO Renteudgifter Ingen mulighed for fuldt fradrag Fuld fradragsret Ingen mulighed for fuldt fradrag Kapitalafkast Ingen kapitalafkast Kapitalafkast af aktiver - gæld Kapitalafkast af aktiver Indkomstudjævning Ingen mulighed for opsparing af overskud Fuld mulighed for opsparing af årets overskud efter renter Begrænset mulighed for opsparing, til 25% af årets overskud før renter, dog min kr. Administrative krav Ingen komplicerede krav Mange komplicerede krav Få komplicerede krav Afståelse Ingen mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som kapitalindkomst Mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som personlig indkomst Ingen mulighed for forskydning af beskatning til efterfølgende indkomstår. Gevinst ved salg af ejendom beskattes som kapitalindkomst Det kunne dermed konkluderes, at en af VSOs store fordele er muligheden for at opnå fuldt fradrag for de erhvervsmæssige renteudgifter, hvilket hverken var muligt i PSL eller KAO. Den selvstændige erhvervsdrivende kunne ved anvendelse af VSO i den forbindelse opnå en besparelse på op imod 22,4% i forhold til, hvis PSL eller KAO blev anvendt. En anden fordel ved anvendelsen af VSO og KAO frem for PSL er muligheden for at beregne et kapitalafkast, der flyttes fra beskatning i den personlige indkomst til beskatning i kapitalindkomsten, hvorpå der opnås en lavere beskatning med op til 22,4%. Fordelen var dog begrænset i de tilfælde, hvor kapitalafkastet ikke kunne modregnes i negativ nettokapitalindkomst, da der derved kun opnås en besparelse på AM-bidraget (8%), skatteværdien af bundfradraget ved beskatning med topskat af positiv nettokapitalindkomst, 103 af 120

106 6. Konklusion samt et lavere skatteloft på 47,5% mod de ellers 51,5%. En fordel ved anvendelse af KAO frem for VSO er, at grundlaget, hvorpå kapitalafkastet beregnes, oftest opgøres til en højere værdi. Dette skyldes, at kapitalafkastet beregnes på baggrund af virksomhedens aktiver, hvor det i VSO beregnes som virksomhedens aktiver fratrukket den erhvervsmæssige gæld, ligesom begrænsningsreglerne i de to ordninger er forskellige. En tredje fordel ved anvendelse af beskatningsalternativer i VSL er, at den selvstændige erhvervsdrivende opnår mulighed for indkomstudjævning mellem indkomstår med høj indtjening og indkomstår med lav indtjening. Dette betyder, at den selvstændige erhvervsdrivende kan udskyde beskatningen og dermed undgå unødig beskatning med topskat, hvilket ikke er muligt ved anvendelse af PSL. Ulempen ved anvendelse af KAO frem for VSO er, at der maksimalt kan henlægges 25% af årets overskud før renter og minimum kr., hvorfor der er risiko for, at den selvstændige erhvervsdrivende kan blive tvunget til at hæve overskud til beskatning med topskat. Herudover er der ligeledes strenge krav til henlæggelsen, da den selvstændige erhvervsdrivende ved anvendelse af KAO skal binde henlæggelsen på en konto og dermed ikke kan anvende den til yderligere investering, hvilket er muligt i VSO. En af ulemperne ved anvendelsen af VSLs alternativer er, at der stilles strengere administrative krav til den erhvervsdrivende end ved anvendelse af PSL; disse er dog mere lempelige ved anvendelsen af KAO end ved anvendelse af VSO. I forhold til afståelse af den erhvervsmæssige virksomhed kan det både være en fordel og en ulempe at anvende VSLs beskatningsalternativer. En af fordelene ved at benytte VSO frem for PSL og KAO er muligheden for at forskyde indtjening til det efterfølgende indkomstår, hvor dette altid beskattes i afståelsesåret ved anvendelse af PSL og KAO. En ulempe ved at anvende VSO ved afståelse er, at der i tilfælde med gevinst ved salg af ejendomme foretages beskatning i den personlige indkomst frem for kapitalindkomsten, som er tilfældet i PSL og KAO, til en højere skatteprocent. 4. Hvornår finder det ene beskatningsalternativ bedst anvendelse frem for det andet, herunder hvordan opnås den bedste skatteoptimering? I afsnit 5 blev der foretaget en analyse af de tre beskatningsmuligheders fordelagtighed i fire forskellige konkrete situationer, og det blev illustreret, hvordan enkelte faktorer kunne 104 af 120

107 6. Konklusion påvirke fordelagtigheden i en anden retning. Analysens resultater kunne opsummeres i nedenstående skema: Figur 67 - Opsummering af beskatningsalternativernes fordelagtighed i de fire scenarier I situationer, hvor der i den selvstændige erhvervsvirksomhed ingen erhvervsmæssig gæld eller renteudgifter er, og hvor de private nettorenteudgifter er mindre end resultatet før og efter renter, vil VSLs beskatningsalternativer være lige fordelagtige, mens der i PSL betales en markant højere skat. Havde den erhvervsdrivende i situationen haft private nettorenteudgifter, som oversteg virksomhedens resultat før og efter renter, ville KAO være mest fordelagtig ud fra en skattemæssig betragtning. Havde situationen i den selvstændige erhvervsvirksomhed i stedet været, at der var stor gæld og tilhørende renteudgifter ville fordelagtigheden mellem VSO og KAO afhænge af størrelsen af de erhvervsmæssige renteudgifter og dermed rentesatsen. I de tilfælde, hvor rentesatsen var over kapitalafkastsatsen (2%), var det VSO, der gav den laveste beskatning, mens det var KAO i de tilfælde, hvor rentesatsen var under kapitalafkastsatsen (2%). Er situationen i den selvstændige erhvervsvirksomhed, at der er et erhvervsmæssigt bankindestående, vil fordelagtigheden igen afhænge af rentesatsens størrelse, hvor VSO er bedst i de tilfælde, hvor rentesatsen er under kapitalafkastsatsen (2%) og KAO i de tilfælde, hvor rentesatsen er over kapitalafkastsatsen (2%). Set ud fra en skattemæssig betragtning ville PSL heller ikke være fordelagtig at anvende i denne situation, men da forskellen til VSLs beskatningsalternativer var begrænset, vil den skattemæssige forskel muligvis kunne opvejes af de mindre administrative krav og den lavere kompleksitet, som findes i PSL. 105 af 120

108 6. Konklusion I situationer med svingende indtjening omkring topskattegrænsen vil PSL ikke være attraktiv at benytte ud fra en skattemæssig betragtning, da ordningen ikke giver mulighed for indkomstudjævning mellem de enkelte år, og dermed tvinges den selvstændige erhvervsdrivende til beskatning i topskat, hvorimod indkomstspændet i andre år ikke udnyttes optimalt. I opgavens konkrete situation med svingende indtjening vil VSO være mest fordelagtig at anvende, da den selvstændige erhvervsdrivende ved anvendelse af KAO i første indkomstår tvinges til at hæve en del af overskuddet til beskatning med topskat som følge af, at henlæggelsen maksimalt må udgøre 25% af årets resultat før renter. Konklusion på problemformulering Hovedspørgsmålet for opgaven lød således: "Hvornår skal man som udlejer af en privat ejendom overveje en af virksomhedsskattelovens alternativer frem for personskatteloven, og hvilke faktorer spiller ind på valget mellem VSO og KAO?" På baggrund af den gennemgåede teori og analysen af beskatningsalternativernes fordele og ulemper samt de fire scenarier kan det konkluderes, at anvendelsen af PSL i forhold til en skattemæssig vurdering aldrig vil være mest fordelagtigt, men at der i overvejelserne omkring valget mellem PSL og VSLs alternativer skal indgå andre faktorer end den skattemæssige fordel. PSL vil f.eks. være at foretrække, hvis den skattemæssige besparelse ved anvendelse af VSLs beskatningsalternative ikke opvejer den øgede omkostning, der er til en eventuel revisor eller rådgiver. I forhold til valget mellem beskatning efter VSO eller KAO, viste den gennemgåede teori og analyse, at det er vanskeligt fremsætte en specifik konklusion, da der er mange faktorer, som spiller ind på dette valg. Der skal derfor altid foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde ud fra de gældende forhold. Analysen viste dog, at faktorer som gældssituationen, renternes størrelse samt indtjeningssituationen kan have påvirkning på valget mellem VSLs beskatningsalternativer. Herudover skal det vurderes, om en eventuel opsparing/henlæggelse ønskes anvendt til yderligere investering, da det i så fald ikke er muligt at anvende KAO. Konklusionen på hovedspørgsmålet vurderes ikke umiddelbart at være udtømmende for alle situationer, som en selvstændig erhvervsdrivende med udlejning af ejendomme kan være i, da det vurderes, at der kan være andre faktorer end de nævnte, som vil have betydning for valget. Det vurderes dog, at opgaven 106 af 120

109 6. Konklusion giver en indikation af hvornår det ene beskatningsalternativ er mere fordelagtigt end det andet. 107 af 120

110 7. Litteraturliste 7. Litteraturliste Bøger: Skattelovsamling for studerende 2011/1, redigeret af Tine Harboe, 2011 Magnus Informatik A/S, 21. udgave 1. oplag Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen mfl., 2009 Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 13. udgave 1. oplag Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne, Ib Andersen, 2009 Forlaget Samfundsvidenskaberne, 4. udgave 2. oplag. Virksomhedsskatteloven med kommentarer, af Jakob Mosegaard Larsen, 2005 Juristog Økonomiforbundets Forlag, 1. udgave Revisor manual 2011, T. Helmo Madsen & Henning Mølgård, 2011 Thomson Reuters Professional A/S, 1. udgave Bogen om skat for selvstændige, Søren Revsbæk, 2011 Regnskabsskolen ApS, 1. udgave 1. oplag Virksomhedsbeskatning, Inge Nilsson & Lars Nyhegn-Eriksen, 1999 Forlaget Thomson A/S, 1. udgave 1. oplag Love: Personskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Virksomhedsskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Ligningsloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Statsskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Afskrivningsloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Konkursskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Selskabsskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Uddrag af CIR nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven (fra Skattelovsamling for studerende 2011/1, jf. ovenfor) Ligningsvejledningen Hjemmesider/Links: af 120

111 7. Litteraturliste besøgt besøgt besøgt d besøgt d besøgt d Pjecer: Fakta om skat 2010/11 af KPMG Inspirationskilder: Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastsordningen - ved forældre køb, Kristina Holm Sinding, HD (R) afhandling, 2006 Handelshøjskolen i Århus Virksomhedsskatteordningen, en teoretisk og praktisk gennemgang, Morten Heidemann, HD (R) afhandling, 2006 Handelshøjskolen i Århus Virksomhedsskatteordningen - valget mellem beskatning efter VSO, de almindelige regler i PSL eller beskatning i selskab, Henrik Bøgebjerg, HD (R) afhandling, 2009 Handelshøjskolen i Århus Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL, Janni Fries, HD 1. del afsluttende projekt, 2010 Handelshøjskolen i Århus 109 af 120

112 8. Bilag 8. Bilag: Bilag 1 Tjenesteforhold (punkt ) Selvstændig erhvervsdrivende (punkt ) Tilrettelæggelse af arbejdets udførelse / beføjelser: Hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdet udførelse, herunder tilsyn og kontrol. Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den der eventuelt følger af den afgivne ordre. Kontraktforhold: Indkomstmodtager udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver. Der mellem hvervgiver og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse. Indkomstmodtager har arbejdstid fastsat af hvervgiveren. Indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel Indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø. Hvervgiverens forpligtelse overfor indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold. Indkomstmodtageren ikke på grund af ordre er begrænset i sin adgang til samtidig at udfører arbejde for andre. Indkomstmodtageren ikke på grund af ordre er begrænset i sin adgang til samtidig at udfører arbejde for andre. Indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp. Ansvar for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. 110 af 120

113 8. Bilag Vederlag: Vederlag er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.). Vederlag udbetales periodisk. Vederlag i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren. Vederlag erlægges efter regning, og betaling først ydet fuldt ud når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler er afhjulpet. Indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgiver. Indkomsten afhænger af et eventuelt overskud. Økonomiske forhold Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig overfor hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko. Indkomstmodtager ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignede. Indkomstmodtageren helt eller delvist levere de materialer, der indgår til arbejdets udførelse. Indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue mv. og arbejdet helt eller delvist udføres herfra 111 af 120

114 8. Bilag Øvrige specifikke forhold: Indkomstmodtageren erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevillinger og lignende og indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse Indkomstmodtager ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejdet af en nærmere bestemt art Indkomstmodtager i henhold til lov om merværdiafgift er momsregistreret, og ydelsen er faktureret med tillæg af moms Kilde: Cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 punkt og af 120

115 8. Bilag Bilag af 120

116 8. Bilag Bilag Resultat før renter Finansielle omkostninger Resultat efter renter Lønindkomst Hævet af årets overskud Hævet opsparet overskud fra tidligere år Hævet i alt Opsparet overskud (25%) VSO PSL Personlig indkomst Lønindkomst efter AM-bidrag AM-bidrag heraf Virksomhedsindkomst AM-bidrag heraf I alt Kapitalindkomst Erhvervsmæssige renter I alt Skatteprocent Skatteberegning Bundskat * ( kr. til kr.) 3,64% Topskat ** ( kr. og op efter) 15,00% Sundhedsbidrag *** ( kr. og op efter) 8,00% Kommuneskat *** ( kr. og op efter) 24,40% Kirkeskat *** ( kr. og op efter) 0,79% Virksomhedsskat (a/conto) 25,00% * Beregnet på baggrund af den positive personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst ** Beregnet på baggrund af den positive personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over *** Beregnes på baggrund af den skattepligtige indkomst (personlig indkomst, kapitalindkomst og ligningsmæssigt fradrag) 114 af 120

117 8. Bilag Bilag 4 Figur 68 - Regnskab til scenarie af 120

118 8. Bilag Bilag 5 Figur 69 - Regnskab til scenarie af 120

119 8. Bilag Bilag 6 Figur 70 - Regnskab til scenarie af 120

120 8. Bilag Bilag 7 Figur 71 - Regnskab i scenarie 4 ved anvendelse af PSL 118 af 120

121 8. Bilag Bilag 8 Figur 72 - Regnskab i scenarie 4 ved anvendelse af VSO 119 af 120

122 8. Bilag Bilag 9 Figur 73 - Regnskab i scenarie 4 ved anvendelse af KAO 120 af 120