Masnedø Havneudvidelse Nærmere vurdering af alternativ placering på baggrund af Vordingborg Havns kommentarer Dato 2016-07-08 Udarb. JH/JJ KS UJ Projekt nr. 16.028 1. Resumé På foranledning af Vordingborg Kommune har A1 Consult foretaget en nærmere vurdering af mulighederne for at etablere en havn med en udformning som beskrevet i A1 Consults notat af 4. maj 2016. Baggrunden for vurderingen er de kommentarer og nærmere beskrivelse af funktionskravene, som Vordingborg Havn har redegjort for gennem Orbicons notat af 1. juni 2016. Det er fortsat A1 Consults vurdering, at den alternative udformning er en mulig udformning af havnen, der vil leve op til de funktionskrav, der må gælde for en regional havn, af den størrelse som er foreslået. Figur 1, Alternativt forslag med udgangspunkt i 200 m skibe.
A1 Consults er blevet forespurgt hvorvidt den alternative havn kan besejles med 200 m lange skibe. A1 Consult mener ikke det umiddelbart virker til, at masterplanforslaget er proportioneret til et 200 m lange skibe, og det er nødvendigt at sammenligne de to layouts ud fra ens funktionskrav. Hvis der tages udgangspunkt i 200 m lange skibe, kan det alternative layout gives en udformning, som skitseret på Figur 1. A1 Consult vurderer, at de forhold som Orbicon har oplistet alle er af en karakter hvor der findes rimelige tekniske løsninger, der kan etableres i det omfang, at forholdene reelt får en negativ betydning. I hvilket omfang det er tilfældet, må bero på nærmere undersøgelser. Samtidig må der peges på en række forhold, hvor det alternative forslag er at foretrække ud over at der er større afstand til Ore; herunder sveje- og adkomstforhold, samt mulighederne for udvidelse på lang sigt. A1 Consult anbefaler på baggrund at nærværende notat, at der arbejdes videre med den alternative mulighed for at kunne sidestille beslutningsgrundlaget. Der er vedlagt følgende tegninger nr.: 100a Oversigtsplan inkl. ortofoto 101a Oversigtsplan inkl. søkort 102a Situationsplan, Etapeplan 2. Nærmere detaljering af det alternative forslag Det alternative forslag er karakteriseret ved en indsejling mod syd, og en 1000 m nord-sydgående kaj med bagland mod øst. Baseret på den indkomne respons fra Vordingborg Havn, har A1 Consult nærmere detaljeret hvordan forslaget kan udføres i praksis. Der er i det følgende taget udgangspunkt i ankomst af et 200 m langt skib. Figur 2, Forslag til alternativ udformning. Den lyse blå markering angiver moler skal anlægges. Anlæg tegnet med den grønne og magentafarvede mole afhænger af nærmere vurdering af bølgeforholdene. Den rød linje angiver mulig lukning af havnen, hvis gennemsejling ikke prioriteres. Indsejlingen er vendt mod Femø for at opnå det kortest mulige frie stræk. Denne retning er også fordelagtig ved, at der er relativt lavt vand ned over 2
Dyrefod Flak i en afstand af ca. 5 km til 15 km, hvilket i noget omfang virker hæmmende på bølgetilvæksten. 3. Vurdering af funktionskravene til havnen i forhold til det alternative forslag 3.1. Kajer med 10,4 meters vanddybde Det anføres i Orbicons notat, at kajerne med 10,4 m vand skal placeres nordligst i havnebassinet, da en sydligere kaj ikke er forberedt til 10,4 m vand, men kun til 8,4 m. Det vil være muligt for et skib med større dybgang at passere 8,4 m -kajen i en passende afstand for at komme til den nordligere kaj hvis det er nødvendigt. Alternativt kan kajen opgraderes til 10,4 m vand ved at etablere en fodspuns. Samlet konkluderes det, at der ikke er en nævneværdig forskel i de to alternativers muligheder for at tilbyde kajer med 10,4 meters vand. 3.2. Mulighed for besejling med 200 m lange skibe Længden af det dimensionsgivende skib er afgørende i forhold til udformningen af indsejlingen. Det skitserede forslag tager udgangspunkt i 200 m lange skibe (se vedlagte tegninger). 200 m lange skibe er typisk 30 m 35 m bredde, og en sejlrende på 70 m 80 m vil forventeligt være i underkanten af hvad skibene vil påkræve. Umiddelbart virker masterplanforslaget til at være proportioneret nærmere efter skibe med en længde på 150 m, vurderet ud fra en sejlrende på kun 70 meter i bredden samt størrelsen af svajebassinet. I forhold til de dybder der er tilgængelige i det omkringliggende farvand på ca. 10 m 11 m, anbefales det, at anvende et 200 m skib som det dimensionsgivende skib, da skibe af den størrelse typisk har den dybgang. I det alternative forslag vil det være muligt for to 200 m skibe at passere hinanden inde i havnen. Samlet set konkluderes det, at der i begge alternativer er mulighed for at tilgodese 200 m lange skibe, men at det fortsat er vigtigt at sammenligne de to forslag ud fra samme forudsætninger. 3.3. Bølgeforhold 3.3.1. Bølgeforhold i Masterplanforslaget Bølgeforholdene i masterplanforslaget må betegnes som gode i selve havnebassinet. 3.3.2. Bølgeforhold i det alternative forslag Det vurderes, at der også kan opnås acceptable bølgeforhold i det alternative forslag ved etablering af dækmoler i passende omfang. Omfanget af dækmoler må endeligt afgøres efter udførelse af bølgesimuleringer. Der vil som minimum være behov for de moleanlæg, der er optegnet med blå, og sandsynligvis vil der også være behov for den mole, der er optegnet med grøn for at lukke af for direkte eksponering mod vest. Behovet for den sydlige mole optegnet med magenta er mere tvivlsomt, da de frie stræk mod syd er begrænset. Molen kan dog have en gunstig effekt i forhold til at lade bølgerne fordele sig over et større vinkelrum, og dermed reducere bølgehøjden. Den sydlige mole kan ligeledes gavne forholdene i et evt. svejebassin. 3
Det optegnede forslag er vendt med indsejlingen mod Femø, hvilket reducerer det frie stræk i den mest eksponerede retning til ca. 20 km, hvorimod en mere nordvestlig indsejling vil have 60 km frit stræk til Langeland. Bølger der løber lige ind gennem indsejlingen vil optræde ved vind fra vestsydvestlige retninger. Det vinkelrum der kan være påvirket er op til 36, mens den centrale sektor er begrænset til 13. Figur 3, Illustration af kritiske retninger for indsejling i det alternative forslag. Ved at anvende vindstatistik fra Omø Fyr, kan det beregnes, at vinden vil være inden for det vinkelrum der kan påvirke havnebassinet (markeret med gult), samtidig med at vindhastigheden er over 5 m/s, i ca. 13 % af tiden. Vinden vil kun være inden for den centrale sektor, markeret med orange, i ca. 5 % af tiden svarende til ca. 1,5 dage om måneden. 4
Figur 4, Vindstatistik fra Omø Fyr. (Cappelen og Jørgensen 1999) Ofte accepteres det, at bølgeforholdene er problematiske 2-3 gange om året. Ved at anvende vindstatistikken for området, kan det beregnes at 2-3 gange om året, svarer til sandsynligheden for at vinden er over 11 m/s, samtidig med at den er inden for den centrale sektor. Der er således tale om, at molelayoutet skal designes således, at forholdene inde i havnen er acceptable op til en vind på ca. 11 m/s (hård vind). Under sådanne forhold kan bølgehøjden uden for havnen estimeres til 1,5 meter. Hvis der f.eks. accepteres 0,3 m bølger inde i havnen, skal bølgehøjden reduceres til 20 % af den indkommende bølgehøjde. Denne reduktion er af samme størrelsesorden, som normalt kan opnås i havne med tilsvarende layout. Bølger der løber ind gennem indsejlingen vil sprede sig ud og i sidste ende reflektere mod spunsvæggen og løbe tilbage mod den vestlige stenkastning, hvorefter bølgeenergien vil dissipere. Det vurderes derfor ikke, at der vil opstå problemer med stående bølger. Det kan dog vise sig at være hensigtsmæssigt at designe den del af kajen, der er umiddelbart eksponeret gennem indsejlingen, som en brokaj dvs. en betonplade over en stenskråning. 5
Samlet set konkluderes det, at havnelayoutet for det alternative forslag kan tilpasses så bølgeforholdene er acceptable i havnen. Den endelige udformning skal fastsættes efter udførelse af bølgesimuleringer og nærmere opvejning af driftstab i forhold til anlægsomkostninger. 3.4. Strømforhold, gennemsejling og svajebassin I masterplanforslaget er der lagt op til at svaje i den eksisterende sejlrende. Dette er også en mulighed i det alternative forslag. Alternativt kan der etableres et svajebassin umiddelbart inden for dækmolerne. Tages der udgangspunkt i et 200 m skib, er der som minimum behov for en svajecirkel på 300 m, men 400 m kan være at foretrække. 300 m er er grænsen for, hvad der er opnåeligt i den eksisterende sejlrende. 3.4.1. Forhold i masterplanforslaget Svajebassinet i masterplanforslaget vil til gengæld være kraftigt påvirket ved vind fra vest, både i form af bølger, men også i form af strøm. Sektoren der vil give kraftig påvirkning af svajebassinet i masterplanforslaget vil være op til 25 (markeret med orange). 9 % af tiden vil vinden befinde sig inden for den kritiske sektor med tilstrækkelig styrke til at være til gene. 29 % af tiden vil vinden befinde sig inden for sektoren der giver nogen påvirkning (gul). Figur 5, Illustration af kritiske retninger i masterplanforslaget. Svajebassinet skal benyttes ved adkomst til havnen i masterplanforslaget, og havnen som helhed vil således være underlagt påvirkningen i det samme omfang. Strømforholdene i masterplanforslaget må karakteriseres som mindre gode, da skibene kun har meget begrænset styrefart, når der skal drejes ind og ud af havnen, hvilket formentligt også er det der henvises til i DanPilots udtalelse. Det vurderes, at det alternative forslag samlet set giver væsentligt bedre svajeforhold, og mulighed for adkomst til havnen. 6
3.4.2. Forhold i det alternative forslag I det optegnede forslag er der indlagt en svajecirkel på 300 m umiddelbart inden for indsejlingen. 400 m kan etableres efter samme princip, men vil øge antallet af løbende meter stenkastning. Hvis der etableres et svajebassin inden for molerne, kan der afvejes hvorvidt det er en prioritet, at have mulighed for at gennemsejle havnen med skibe med en dybgang på mindre end hvad der kan håndteres i den eksisterende nordlige sejlrende. Hvis ikke det er en prioritet, kan gennemstrømningen blokeres ved at lukke kanalhavnen af mod nord. Forholdene i et svajebassin indarbejdet i det alternative forslag, vil stort set have samme forhold, som angivet under bølgeforhold. Der kan, fortrinsvis ved storm fra Nordvest, forekomme en vis gennemstrømning i havnebassinet i det alternative forslag. Denne vil dog være væsentlig mindre end den strøm der i dag kendes i den eksisterende havn. 3.5. Sedimentation af sejlrende Sejlrenden vil givetvis skulle oprenses fra tid til anden. Jordbunden på lokaliteten har forholdsvist meget indslag af ler og moræneler, hvilket fremgår af nedenstående tegning fra VVM-redegørelsen for den nye Storstrømsbro. Sejlrenden i sig selv må forventes at være overvejende stabil da den føres gennem moræneler, men det kan ikke udelukkes, at dele af dyndaflejringerne mod nordvest vil følge med strømmen ned i sejlrenden. Figur 6, Overfladesediment i området. (Vejdirektoratet 2014) 7
Som følge af at der er forholdsvist store dybder i forvejen, og at der dermed kun skal uddybes i størrelsesordenen 50 % mere end den eksisterende dybde, forventes strømmen ikke at være kraftigere i sejlrenden end den strøm, der i forvejen er i området. Masterplanforslaget kan med den stærke strøm gennem sejlrenden være udsat for læsideerosion i selve havnebassinet. Det vil ikke være tilfældet i det alternative forslag. Samlet set konkluderes det, at det alternative forslag i et eller andet omfang vil kræve oprensning hvert ca. 5. år, hvilket også er tilfældet for den nuværende havn samt masterplanforslaget. 3.6. Mulighed for at tilbyde bolværksnære havnearealer I begge forslag indgår 1000 m kaj. I begge forslag er der ca. 150 m bredde arealer bag ved kajen. Der er således det samme kajnære areal i begge alternativer. Samlet set konkluderes det, at der ikke er nævneværdig forskel i muligheden for at tilbyde kajnære havnearealer i de to alternativer. 3.7. Udvidelsesmuligheder på lang sigt Masterplanforslaget er karakteriseret ved en nordvendt indsejling til et havnebassin der omkranses af landarealer. I det omfang at der på lang sigt vil være behov for at tilbyde yderligere kajmeter er masterplansforslaget forholdsvist låst, da der vil skulle gennemføres en betydelige ombygninger med store økonomiske konsekvenser til følge, for at udvide yderligere. I det alternative forslag vil der umiddelbart kunne udvides yderligere mod syd, hvis der viser sig behov for at tilbyde yderligere 1000 m kaj. 4. Øvrige forhold 4.1. Omlægning af søkabel Det nyligt nedlagte søkabel vil skulle passeres hvor der i dag er ca. 7 m vand. I Orbicons notat er det angivet, at prisen for den sidste omlægning er 25 mio. kr. Prisen forekommer høj i forhold til, at der blot er behov for en omlægning på 250 m - 500 m kabel. 4.2. Benyttelse af alternativ klapplads Den nærliggende klapplads som påtænkes anvendt ifm. masterplanforslag vil forventeligt ikke kunne anvendes i det alternative forslag, hvorfor uddybningsmaterialerne skal klappes på alternative klappladser. Der er en alternativ klapplads ved Kogrund, som netop er udvidet i forbindelse med den nye Storstrømsbro. Denne ligger ca. 14 km længere væk, end den klapplads der lægges op til i masterplanforslaget. Hvis denne klapplads anvendes, må det påregnes ekstraomkostninger ift. masterplanforslaget på ca. 20-30 kr. pr. m 3 ekskl. moms. Der er desuden en klapplads sydøst for Masnedø, ca. 1,5 km længere væk, end den klapplads der lægges op til i masterplanforslaget. Dette er en mindre klapplads, som der evt. kan ansøges en udvidelse til. Hvis denne klapplads kan anvendes, til en andel af uddybningsmængderne, vil forskellen i omkostningerne være forholdsvis begrænsede. 8
En tredje mulighed er, at der ansøges om etablering af en helt ny klapplads, i et af de dybe området. Dette vil ligeledes kunne holde differencen i sejlafstand på et minimum, hvorved evt. meromkostninger holder ned. Det er A1 Consults vurdering, at de 40 mio. kr. ekskl. moms, som Orbicons notat fremfører som merpris ved deponering på en alternativ klapplads, er et noget højt skøn, og dette bør detaljeres yderligere. 4.3. Miljøforhold Det anføres, at sejlrenden skal etableres gennem jomfruelige aflejringer, hvilket vil give større miljøgener end masterplanprojektet. Da det alternative forslag bliver medtaget i VVM-undersøgelsen og miljøpåvirkningen dermed bliver belyst i detaljer, har A1 Consult ikke foretaget nærmere vurderinger af dette forhold. Det bemærkes dog, at masterplanforslag i vidt omfang også etableres på samme havbund. 5. Økonomi Det er meget vanskeligt at fastsætte et detaljeret økonomisk overslag, som vil vise et faktisk billede af forskellen i anlægsomkostninger for de 2 projekter. Dette skyldes bl.a. nogle af følgende punkter: - Detaljeringsniveauet for de to projekter er væsentligt forskelligt på nuværende tidspunkt. - Der virker umiddelbart til at være uoverensstemmelse mellem de funktionskrav som A1 Consults alternativ forslag skal leve op til i forhold til masterplansprojektet. - Detaljeret fastsættelse af uddybningsmængderne kræver en pejling af området. I Orbicons notat, s. 5, er uddybningsmængderne skønnet i størrelsesordenen 700.000 á 1.100.000 m 3. Det vil sige, at der er et udsving i uddybningsmængder på op til 400.000 m 3, hvilket økonomisk er lige så kritisk en faktor, som sejllads til den fjerneste af de alternative klappladser. - A1 Consult er ikke bekendt med masterplanens forventede uddybningsmænger, hvis dette projekt ligeledes tilrettes skibe på op til 200 m samt tilpasses til 10,4 meter vanddybde. A1 Consult vurderer fortsat, at det alternative forslag er en attraktiv mulighed også rent økonomisk. Det følger blandt andet af: - Uddybningsmængderne bør være mindre, da der udnyttes område der i forvejen har stor dybde og yderligere er sejlrenden kortere. - Eksisterende stenmole mod vest kan genbruges og skal ikke optages. 9